Stig Guldberg ET LIV UDEN HJENDER K0BENHAVN CHR. ERICHSENS FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stig Guldberg ET LIV UDEN HJENDER K0BENHAVN CHR. ERICHSENS FORLAG"

Transkript

1 Stig Guldberg ET LIV UDEN HJENDER K0BENHAVN CHR. ERICHSENS FORLAG 1959

2 Fotografiet pa omslaget er af Mogens von Haven. Forordet af cand. psych. J0rgen Hviid. Bogen er sat med lntertype Baskerville og trykt i Dyva & Jeppesens Bogtrykkeri, kgl. hofleverand0r, Kebenhavn oplag udsendt oktober Chr. Erichsens Forlag A-S.

3 Forord For kort tid siden var et fornemt amerikansk studenterkor pti turné i Danmark, og overskuddet fra koncerterne gik til Guldberg-Plan. Stig Guldberg modtog amerikanerne i Kolding og sergede straks for 50 fribilletter til Cirkus Benneweiss, som pa det tidspunkt var i byen. Direkter Benneweiss arrangerede, at koret fik lejlighed til at synge et par sange under forestillingen og fortalte publikum, at studenterne bagefter ville rasle penge ind til Guldberg-lejren. Koret skulle egentlig ogsa have vceret med i f jernsynsudsendelsen fra cirkus samme af ten, men det var ikke teknisk muligt. Publikum var begejstret for sangerne, men amerikanerne var indignerede og forargede. J Amerika er det bern, der gar i cirkus, og de voksne gar kun med, hvis de skal ledsage bf!rnene. - Tcenk, at vi ikke regnede koret for mere, end at vi lod det optrcede i et cirkus og tigge penge bagefter. E/ter forestillingen havde Stig nok at gflre med at forklare de amerikanske ledere, at cirkus i Danmark er noget ganske andet end i U.S.A., og det hele endte omsider til alles tilfredshed. Bagefter sad Stig, Borra, lommetyvenes konge, og jeg pa hotelvcerelset og talte de mange smapenge, som amerikanerne havde raslet ind. Lige siden jeg i sommeren 1953 for fflrste gang deltog i en Guldberg-lejr, hgjt jeg haft et sprudlende vceld af oplevelser - morsomme, komiske og rerende, men ogsti nedslaende, bitre og deprimerende, nar vi medte vanskeligheder og mangel pa forsttielse; al/e oplevelser var dog menneskeligt berigende. Stig Guldberg er pa sin vis et»enfant terrible<, et problembarn. Hans bog vil give anledning ti/ mange forskellige reaktioner. Der er folk, som vil sige:»skal han nu igen til at lave reklame for sig selv.«andre vil sige:»maske kan bogen hjcelpe lidt pa lejrens ekonomi.«venner vil si ge:»det er en bog, som vi leen ge har ventet pa - den glceder vi os ti/ at lees e.«stig er ikke diplomat, og han taler tit, hvor det ville have vceret klogere at tie stille. Det kan virke sarende og kan skabe vanskeligheder, nar man siger sin mening af karsken bcelg. M en Stig 5

4 Guldberg SDitter alt ind pa det, som han mener er rigtigt, og som tjener til at na det mal, han har sat sig til livsopgave. Han har VDiTet deden ndirmere end de fleste, og han har mattet kdimpe sig igennem en invaliditet, som truede med at edeldigge tilvdirelsen for ham og hans familie. Han kender de invalideredes problemer - indefra. Stig Guldberg har talt de invaliderede berns sag som kun fa andre mennesker. Han ville ikke henvises til at leve af en invaliderente eller til at passe en bladkiosk, blot fordi han var invalideret. Han ville gere en indsats, som svarede til hans evner og talenter, og hans livsopgave er, at invaliderede bern far samme chance. Forleden dag kom vi ind i et stort lokale, hvor der sad en masse mennesker. Stig havde ingen jakke pa og var ifert shorts - der havde ikke VDiret mulighed for at skifte. Han hviskede til mig: >]eg feler mig rigtig skidt tilpas her.«det var ikke, fordi folk kunne se hans arme, men fordi han var kommet i korte bukser. Det er typisk for Stig Guldberg. Han har overvundet sit handikap i en sadan grad, at man synes det er en selvfelge, han ikke har nogen hdinder. For os, der kender Stig godt, var det maske lidt af en overraskelse at ldise, at han ogsa har vdiret bange for ejnene, der kigger, bange for fremtiden, bange for livet. Men det var en behagelig overraskelse - sa er han da som alle andre mennesker. Oplevelserne i Guldberg-lejrene prdiger ens livssyn. Selv ldirte jeg, at intet menneske er overfledigt - heller ikke en lille spastisk dreng, som ikke kan styre arme og ben og ikke kan tale, fordi nogle af hans hjerneceller er blevet beskadiget ved fedslen. J eg forstod, at en polioramt pige i respirator kan VDiTe glad og lykkelig, selv om hun kun er i stand til at bevdige benene. - M en jeg blev ogsa klar over, at invaliderede bern, miljeskadede bern, og bern med problemer har brug for hjdilp ti/ at overvinde de vanskeligheder, som truer med at kndikke dem. Stig fik mig til at forsta, at man aldrig har lov til at sige:»det var bedre, om han eller hun var ded.«vi har alle pligt til at gere livet VDird at leve for disse bern. Denne bog ender pludseligt og umotiveret. Det kan kun VDiTe, fordi der kommer en fortsdittelse - bogen om lejrskolen og de vidunderlige bern, vi medte. Cand. psych. J0rgen Hviid.

5 D et suste for mine 0ren, da brrendingen skyllede ind over mit hoved. J eg s0gte ubevidst at rejse mig op ved hjrelp af hrenderne, men faldt om igen. Det lykkedes ikke. Omsider kom jeg til bevidsthed og snappede efter vejret. J eg fandt ud af, at det ikke var brrendingen. Det var ikke havet, der havde bernvet mig vejrtrrekningen og gjort mig modstandsl0s. Det var en mislykket eksplosion - for sa vidt ikke mislykket. Det, der skulle sprrenges, blev sprrengt. Det, der ikke skulle sprrenges... jeg la her midt i garden. I eet nu var jeg helt vagen. Underbevidstheden arbejdede lynhurtigt. Jeg s0gte at rejse mig og 10be vrek fra sprrengstedet, men som en syg krage hinkede jeg og styrtede pa ny. Venstre ben var slaet i stykker. Jeg kravlede, prnvede pa at bore fingrene ned i jorden for at komme v::ek fra de faldende murstykker. Det lykkedes ikke. To mrend kom k1bende; de bar mig lynhurtigt v::ek, anbragte mig i en gammel lade i noget muggent, ildelugtende h0. Pa god, gammel samaritervis kastede de sig over mig og prnvede at forbinde mig og l::egge mig ned pa ryggen.

6 Jeg krempede for at komme op, fordi jeg havde en uklar fornemmelse af, at det blod, der piblede ud af min mund, ville kvrele mig. J eg kunne allerede mrerke det i strubehovedet, og omsider fik jeg dem overbevist om, at jeg ikke kunne fa vejret, hvis de lagde mig ned. J eg havde en dump brrendende smerte i mine fingre. J eg 10ftede den ene hand op. J eg havde lidt svrert ved at se, men holdt den venstre hand ind foran 0jnene blot for at konstatere, at de yderste led af fingrene manglede. J eg drejede hovedet og sagde til ritmesteren, der stod bagved :»Na for fanden, der rng et par fingre.«der var nogle, der blev darlige. Der kom en lrege for at give mig en indsprnjtning. J eg havde en uklar fornemmelse af, at hvis jeg fik en indsprnjtning, ville jeg blive bevidstfos, og maske ville de lregge mig ned igen. J eg kunne heller ikke tale morfin. Sa fik jeg anden0d, vidste jeg. Derfor sagde jeg :» J eg vil ikke stikkes.«j eg fik selvfolgelig alligevel en indsprnjtning. Da Falcks ambulancefolk kom ind i laden, tog jeg det 10fte af den ene af dem, at han ville sidde bag ved mig pa baren, sa jeg kunne sikre mig, at jeg ikke faldt om eller blev lagt ned. * 8

7 Kun underbevidstheden reagerede, og jeg kunne fortrelle om min blodtype og min kones tilstand. Hun ventede vores lille ny datter og gik pa niende maned i K0benhavn parat til at tage pa fodeklinikken. Jeg bad om, at man ringede til min fars politistation og oplyste dem om telefonnummeret, saledes at han kunne ringe til min kone, for at choket ikke skulle blive for stort for hende. J eg tror nok, jeg insisterede pa at sidde op pa operationsbordet, men det ved jeg nu ikke, om jeg fik lov til. * ]eg gik hjemme hos mine bedsteforceldre og min mor i Hellerup. ]eg havde vores lille datter Pia med derind. Pludselig ringede telefonen, og min mor tog den. Det var, som om et lyn slog ned i mig. Jeg kunne pa stemmen, at der var noget scerligt pa fcerde. Mor kom ind til mig og sagde:»stig er kommet til skade.«et vceld af fo'r igennem min hjerne, men de forblev ubesvarede. Man vidste ikke andet end, at om jeblik ville der komme en politivogn under udrykning for at mig til Ncestved. Man tror aldrig, at den slags rammer en selv. Det er altid noget, som hcender for andre. Sil man er aldrig rustet til at fose et sadant problem. J eg benyttede ventetiden til at ringe til kasernen i 9

8 Ncestved for dog kun at fa besked om, at det var sil langt vcerre, end man kunne f orestille sig. M en een ting hceftede jeg mig ved: Stig levede endnu. Jeg ringede til hospitalet og talte med en ung reservelcege, der kun kunne sige mig, at jeg i min tilstand ikke skulle udscette mig for den da det maske kun var et om minutter, Stig var ]eg tror nok, at jeg i en lidt hard tone fortalte ham, at det dog var min mand og min datters far, det drejede sig om. Jeg har aldrig brudt mig om at vcere passager i en bil, men jeg husker tydeligt, at jeg slet ikke censede bare, det skulle gil hurtigere. Nu kom nok i gang, men mange andre tanker strejfede min hjerne, sma oplevelser, smating, ligegyldigheder. Hvad var der sket med Stig? Bare han dog matte leve. Da vi stoppede op i hospitalsgarden i Ncestved, sil jeg pludselig oberstens alvorlige ansigt og byens politimester, der, som jeg senere fik at vide, havde overvceret det hele derude. De havde ikke meget at sige mig. Obersten satte sig ind i vognen til mig og prnvede pa at sige nogle smukke og trnstende ord. Jeg kom ind til overlcegen og sagde til ham:»hvad er der sket? Lever Stig endnu?ja, han skulle have vceret inden han naede herind, men han lever endnu; han er i besiddelse af en stcerk konstitution.«10

9 ]eg spurgte ham straks om, hvad Stig havde mistet. Det er muligt, han misforstod mit spflrgsmal, for han svarede:»ja, det vi har taget, kan vi ikke give ham tilbage.«]eg skyndte mig at sige til ham, at det var ligegyldigt, om Stig mistede arme eller ben, nar bare han matte leve, sa vi kunne fa ham hjem til os igen. Der fulgte nogle strenge dage, hvor jeg med topmave vandrede op til hospitalet. Stig var uden bevidsthed de nceste tre dage. Det vil dog sige, ind imellem var han tilsyneladende klar. Det var sa mcerkeligt, nar han pludselig foftede hovedet og sagde:»dav lille Muf«og sa forsvandt igen. Fa fljeblikke e/ter foftede han hovedet igen og sagde:»davs lille M uff a.«det var ncesten ikke til at holde ud. Han kunne pludselig give sig lidt og sige:»tag det vat vcek mellem mine fingre, for det gflr ondt. Det generer mzg.«hans har var brcendt af. Han var sort i ansigtet af krudtslam. Munden bfodte de fflrste dage. Blod fra luftvejen, lungerne. Ingen kunne sige os noget. ]eg spekulerede pa, om han vidste, hvor meget der var sket. M en lcegerne kunne fortcelle mig, at han maske pa grund af choket helt havde glemt, hvad der var sket. * 11

10 J eg vagnede op den forste nat og sa en svagt lysende lampe og en dame sidde b0jet over noget syt0j. Jeg kunne ikke fatte, hvor jeg var. Sa konstaterede jeg, at begge mine arme var bundet ind. Jeg kunne samrend have haft mindst tre par hrender i hver bandage. Pa en mrerkvrerdig made fik jeg bedt hende om noget at drikke, og det fik jeg. J eg havde i mellemtiden rejst mig op i sengen. Hun lagde mig ned igen, og jeg sov uden at vide ret meget om, hvad der var sket. J eg husker en morgenstund, en lrege stak sit ansigt ned til mig, velsagtens for at konstatere, om jeg var vagen, eller om mit syn var i orden, for han sagde :»Kan du se, om jeg er langskregget eller nybarberet?«jeg svarede ham med bemrerkningen, at var han nybarberet, sa var det pokkers darligt gjort, og sa husker jeg ikke mere. En anden gang vagnede jeg op og sagde til den lrege, der stod ved min seng :»Er jeg udenfor fare?«han matte rerligt svare :»Na:, det kan man vist ikke sige, men det gar jo da meget godt.«j eg husker en <lag regimentschefen og hans kone var pa bes0g. Min kone fortalte mig bagefter, at jeg havde sat mig op i sengen og gjort honn0r. Det havde vreret frygtelig uhyggeligt at se pa. Det ma ha ve vreret underbevidstheden, der 12

11 reagerede og alligevel ikke kunne bestemme, hvor jeg var. Og jeg gled over i bevidstl0sheden kort efter igen. Det var sa dejligt - i de fa 0jeblikke, jeg vagnede op - at mrerke Muffa sidde der ved siden af sengen og passe pa mig. Som dagene gik, vendte jeg mere og mere tilbage til konstant bevidsthed. J eg spekulerede sikkert ikke engang pa, at jeg kunne d0. Jeg havde en fast tro pa, at det blot var en episode, der skulle overstas. J eg havde pludselig en margen fa.et en vanvittig idé. J eg ville gerne ha ve presset citronsaft, le monsquash. Pa det tidspunkt-i var citroner en»bukkevare«, men en af min kones veninder rendte fra forretning til forretning. Det var en s0ndag formiddag, og pludselig kom hun til en k0bmand, der sagde :»Hov stop, min kone er ved at lave citronfromage.«han styrtede op og bremsede hende og fik udleveret de seks overskarne citroner til mig. En dag, jeg var helt bevidst, sad Muffa ved min side, og jeg sagde til hende lidt forsigtigt, lidt bange for sandheden :»Sig mig engang : Hvor meget har jeg mistet? J eg ved det rerlig talt ikke, Stig, men jeg har lovet at sende bud efter T0nnesen ( det var overkirurgen)' nar du vagnede.«og det gjorde hun. *

12 Det var en klog, psykologisk ting af overkirurgen, at han selv ville fortrelle mig, hvad der var sket. Det ville have ligget som en ubevidst lille hage i mit sind bagefter, hvis det var min kone, der skulle have givet mig choket. Det store, granvoksne mandfolk kom op fra operationsstuen i operationspaklredning, gummiforklrede med blodstrenk, operationshue pa og en maske, han trak ned under hagen. Jeg skulle vrere lidt stor pa den og sagde :»Nok tilbage til, at jeg kan holde pa en cigaret?«han sagde rerligt og roligt :»N ej. J eg har taget den ene hand der og den anden der,«og han viste pa sine egne, hvordan det sa ud.»men man kan fa udmrerkede erstatninger i dag for de hrender. Og en ting synes jeg, De skal huske, at her i verden grelder det ikke sa meget om, hvordan man har det, men mere om, hvordan man ta'r det.«det kneb lidt. Man ville sa m1dig vrere svag og srette sig til at grrede. Na, jeg svrelgede et par gange, men et par tarer piblede ud af 0jnene; slog sa over igen i den friskfyragtige tone og sagde :»Hvis De bare vil love mig, at jeg far lov at slippe ud fra hospitalet sa hurtigt som muligt, sa skal jeg g0re, hvad jeg kan, for ogsa at tage det, men jeg har aldrig vreret sprerret inde for og vil sa gerne hjem.«det lovede han, og den samtale mellem to

13 mandfolk var sikkert det forste skub i den rigtige retning. Da han var gaet for at overlade mig til min kone igen, snakkede vi ganske da:mpet sammen. Hvor er det ma:rkva:rdigt, at folk altid da:mper stemmerne, nar de virkelig skal tale om noget af vigtighed. Vi lovede hinanden at m0de verden med et smil og en rank ryg, for den, der angler efter medlidenhed eller har ondt af sig selv, vil hurtigt miste sine venner. Det vil blive det samme som i H. C. Andersens eventyr, da soldaten havde for mange trapper. Pludselig en nat vagnede jeg som sa:dvanlig ved 2-tiden, nar indsprnjtningen ikke la:ngere virkede. Den elskelige, gamle dame, som troligt hver nat sad ved min seng, gik hen og ringede efter natsygeplejersken. Vi havde en lille aftale om en kop kaffe og en lille sludder, nar jeg vagnede om natten. Natsygeplejersken kom, en ung frue fra byen, og de virkede sa ma:rkelige. De pjankede den paga:ldende aften, lidt forvirrede, som havde de lidt darlig samvittighed, var lidt generte. J eg gik dem pa klingen for at h0re, hvad der var i vejen, og spurgte dem ud, og endelig kom det. De havde lovet ikke at sige, at min kone var blevet indlagt aftenen i forvejen og om natten havde fa.et en lille datter. 15

14 Det var 14 dage efter, at jeg var sprunget i luften. I mit skab pa sygestuen havde der hobet sig et vreld af flasker op, original spiritus, original tobak, dansk og udenlandsk chokolade, sendt af mennesker fra den halve jordklode som en gave og opmuntring i disse dage. Her var anledning til at tage hui pa en flaske. J eg ville hellere end gerne med det samme ind og se min nye datter, men det kunne jeg selvfolgelig ikke fa lov til, og det var sikkert ogsa blevet et k0nt syn at se mig hoppe af sted, bundet ind fra hoved til hrel i bandager, der stank langt vrek af levertransalve. Det kneb med - pa trods af en ny indsprnjtning - at falde i s0vn igen. * Den n ste morgen vagnede jeg lidt sent ved, at en s0d, rndharet sygeplejerske stod med en bylt i armen ved siden af min seng. J eg satte mig op. Hun lagde bylten pa mine knre. Der la en lille henrivende pige, endnu sa ny. J eg kyssede hende pa nresen, kaldte hende senere Lykke til mellemnavn, for hun kom netop pa det tidspunkt, hvor alt syntes svrert. Det var med mrerkelige folelser, man her sad og sa pa et sadant nyt lille liv, der kom som st0tte og hjrelp og opmuntring for det s0lle liv, som sad 16

15 der i sengen, maske ikke altid helt sikker pa sig selv og den fremtid, der matte komme. Dagen efter fik jeg lov at komme ind og hilse pa Muffa. Jeg har sikkert set ynkelig ud i t0j, der hang om mig, bleg og indfalden med det afsvedne har og store bandager pa armene. Ved den lejlighed oplevede jeg virkelig, hvad lykke var. lkke bare et ord i et billigt refrain, ikke bare en ting, man skriver om i en opblussende forelskelse, men virkelig glrede over at vrere til, at lrere livsvrerdier at kende, som man maske ikke havde 0je for til hverdag. Og jeg gik tilbage til min seng. Om middagen bes0gte jeg en af officererne fra kasernen, der var indlagt med et brrekket ben, og sammen delte vi en flaske rndvin. 1 mellemtiden kom ritmesteren pa bes0g - med en flaske gin og citronsaft - og sa sad vi og havde det hyggeligt og var soldater, som soldater er flest, fortalte historier og morede os. Da jeg senere skulle tilbage til sengen, folte jeg mig pludselig sa darlig og sagde til min mor, som pa det tidspunkt var dernede :» J eg foler mig lidt svimmel.hvem ville ikke g<jre det, hvis man havde vreret med til at se bunden pa en hel flaske gin!«beroliget og glad lagde jeg mig i sengen og sov den sundes s0vn. * Et liv uden ruender 17

16 Ind imellem havde de unders0gt mine 0jne. Jeg var alvorligt bange for, at jeg skulle miste synet. Jeg var ikke sikker pa, at den rerlighed, kirurgen havde vist mig, ogsa gjaldt de ord, som 0jenlregen s0gte at sige mig. J eg kunne ikke lrese; mit synsfelt var for snrevert til at fange et helt ord. Det blev besluttet, at min store pige, Pia, skulle komme fra K0benhavn, for at jeg kunne se hende. De spillede pa orgel ude i hospitalsgangen. De spillede den lille melodi, som har fulgt mig lige fra barnearene, og som har fortsat med at folge min kone, b0rn og mig, til bryllup, barnedab og andre h0jtidelige lejligheder :»Altid frejdig, nar du gar.«den aften grred jeg forste gang, mens jeg sad med billederne af min lille pige foran mig. To dage efter kom Pia. Naturligt for et barn folte hun ubehag ved hospitalets lugt og ikke mindst ved den ulidelige levertranstank, der var i hendes fars vrerelse. Hun sa pa mig uden at kunne konstatere, at der i0vrigt var sket noget srerligt med mig, og sagde :»Du er jo snavset, far.«og det havde hun sadan set ret i. Snavset hade udvendig og indvendig. J eg forstod godt min lille pige. Maske var det ogsa galt af os at invitere hende, sk0nt det tror jeg ikke. Hun rejste glad og fro tilbage til K0benhavn igen. 18

17 Der var ogsa mange opmuntrende episoder pa hospitalet. Der var navnlig en sygeplejerske, fuld af liv og hjertevarme, altid med en sp0g pa lreben. Bade Muffa og jeg holdt vreldig meget af hende, fordi hun bet0d sa uendelig meget for hum0ret. J eg husker saledes den dag, jeg var gjort klar til at blive transplanteret fra h0jre lar til venstre, som var fuldstrendig skamf eret efter sprrengningen. Pakket ind i bandager, fordi mit h0jre ben og venstre ben var blevet gjort sterile, blev jeg i min seng k0rt ud pa gangen ind i den store elevator. Der var mange mennesker pa gangen, og frk. K0rvel, som sygeplejersken hed, kom hen til min bare og sagde sa h0jt, at andre patienter og sygeplejersker kunne h0re det :»Husk nu, hvad De har lovet mig, Stig Guldberg, at De kun ma lade det ene ben tage under knreet, og det andet over knreet. J eg skal sige Dem, eet knre betyder sa uendelig meget, nar man senere skal ud at danse.«med den bemrerkning rullede de mig ind i elevatoren. Der stod en reldre pren herre, som havde vreret tilstede den dag, jeg kom til skade. J eg kunne se pa hans 0jne, at han havde taget hendes ord alvorligt. Jeg havde nresten ondt af ham. *

18 fovrigt var alle disse behandlinger, eftersyn og bandageskif tninger et stort sprendingsmoment. Navnlig husker jeg forste gang, de skulle tage bandagerne af mine ben og mine arme. J eg kunne mrerke, der var nerver pa. Man var ikke helt sikker pa resultatet. Det havde faet lov at ligge sa lrenge, fordi det nu var det bedste. Min h0jre arm var lregt, min venstre gjorde derimod knuder. Mit ben trykkede man og folte pa. Det var eet eneste stort sar, fra knreet til lysken. Man var meget interesseret i, om der var opstaet d0dt k0d, eller der var flere sprrengstykker derinde. Heller ikke det var tilfreldet. J eg glemmer aldrig den dag. J eg skulle egentlig ha ve haft lattergas, mens de unders0gte og pirrede i mine sar. Apparatet fungerede ikke. Derfor fik jeg blot en indsprnjtning og en cigaret, blev sat op mod sengens hovedgrerde, og som T0nnesen sagde :»Du skal selvfolgelig vrere med til at se.«j eg sad der med en cigaret vippende mellem lreberne og var ved at kvreles af tobakken, der sivede ind i nresen, indtil lregerne kom i tanker om, at jeg ikke kunne tage den ud selv, og kom hen og hjalp mig. Jeg blev fotograferet i den stilling og vil sadan set gerne engang igen se det billede, og dog : Det kan jo vrere det samme. Den morgen, jeg havde faet min datter nummer to, Eia Lykke, blev jeg k0rt ned pa opera- 20

19 tionsgangen umiddelbart efter. Dernede stod hegerne og sagde til lykke. Sa bragte de mig ind, og det viste sig, at de matte skrere i min venstre arm igen, og jeg bad i min dumhed om at undga bed0velse. Jeg var sa frygtelig bange for at fa en maske for ansigtet efter det med lungerne. Men denne gang gik det ikke, og man lagde en maske for ansigtet. J eg prnvede at rejse mig op. Den jrettestore reservelrege matte folge med, da jeg rejste mig, men sa sprang den kugle, jeg havde for mit indre blik, og jeg gled hen i bed0velsen. Sagde jeg lattergas? J eg vagnede op ved at h0re en, der hulkede helt hysterisk, og spurgte :»Hvem er det dog, der hyler sacian?«den tilstedevrerende lrege sagde :»Det er dig selv.«det havde 0delagt mit hum0r for resten af dagen. Det kneb med at finde traden igen, men hvad, jeg havde lov til at modtage bes0g til langt ud pa af ten en, selvom der u den for min d0r tronede et skilt med»bes0g forbudt«. Det var nu sa hyggeligt, og den sidste bes0gende skulle helst ikke ga, for min aftenindsprnjtning var begyndt at virke. Det var ligesom jeg endnu ikke havde helt kraft til at vrere alene. Og ene var jeg aldrig, for om natten sad»blondie«, som vi kaldte hende, og passede pa mig. 21

20 Selv sin 50-ars fodselsdag fejrede hun ved at passe mig om aftenen og om natten. Vi spiste lagkage den dag, og Blondie fik gaver. * Vi havde faet en ny 0jenlrege, og mit forste og vel nok naturlige sp0rgsmal til ham var, om han mente, jeg fik synet helt tilbage, eller om det eventuelt kunne blive vrerre. J eg spurgte ogsa, om man ikke havde nogle midler, f. eks. til indsprnjtning, sa man kunne ophreve det tryk, der abenbart la omkring synsnerven, men fik til svar, at man fors0gsvis ved anden lejlighed havde prnvet med indsprnjtning af nitroglycerin, der momentant i hvert fald kunne ophreve noget af trykket. Nitroglycerin! J eg syntes, jeg havde faet sprrengstof nok, og blev enig med sig selv om, at der sadan set ingen grund var til at prnve, nar det ikke blev af varig virkning. J eg sa for mig, at det maske kunne blive ringere bagefter igen, og jeg vrebnede mig med talmodighed. For at lette lresningen af breve, en enkelt bog maske, foreslog 0jenlregen mig, at jeg kunne dreje bogen go grader og ligesom kineserne lrese linjen lodret, men som han tilfojede :»Lad vrere med at g0re det i en sporvogn og S-toget og den slags steder ' nar andre mennesker ser det, sa vil de nemt tro, at De er idiot.«22

21 Som det gar de fleste, der er indlagt pa et hospital, gik det ogsa mig. Der kom et vreld af bes0gende, som man vel egentlig kunne dele op i grupper. Der var dem, man holdt af at fa bes0g af, og dem, man folte sig bereret over at fa bes0g af, og endelig den store hoben mennesker, man umiddelbart fornemmede kom, fordi det jo var en pligt. En dag aflagde en st0rre samling soldater fra en soldaterforening i K0benhavn bes0g, og de blev lukket ind i hold. De havde en stor frugt- og vinkurv med, og jeg var meget glad for den opmuntring. Der var et par stykker af dem, der blev darlige af luften. Glem ikke, at de fleste af dem, der skulle ind og sige goddag, i forvejen s0gte at ruste sig til det chok, det nu var, at komme ind og se, hvor meget der nu var sket med ham derinde; og den for omtalte levertranslugt bidrog jo i nogen grad til at fornge ubehaget for dem, der i forvejen ikke er vrennet til hospitalslugt, og jeg husker, at det morede mig, at der var nogle, der matte skynde sig ud igen. Om aftenen havde jeg det ikke slet sa godt, og jeg blev vel nok denne gang for alvor bange for, at der var fare for mit liv. Jeg husker, jeg havde kvalme og ondt i brystet, og man sendte bud efter den vagthavende natlrege. Da vi havde faet gjort op, hvad der var foregaet i 10bet af dagen, fandt

22 ..._ vi frem til, at der havde vreret over et halvt hundrede bes0gende. Sa der var vist ikke ret meget at sige til, at jeg folte mig utilpas og sl0j. * Den allerforste nikotinforgiftning i mit liv fik jeg pa hospitalet. Det skyldtes, som jeg fortalte, da jeg havde vreret nede pa operationsstuen forste gang efter at vrere vagnet op, og man glemte, at jeg ikke selv kunne tage cigaretten ud af munden. Mange hjerner blev sat i sving for at finde ud af, hvordan jeg selv kunne passe rygningen, men skaden var jo sket, og jeg la der i vandret stilling, fik s0sygetabletter og havde det ganske nederdrregtig skidt. Det er en underlig situation pludselig at skulle have hjrelp til alle de sma ting, som man ikke havde trenkt over til daglig, noget som det var en selvfolge, man selv ordnede, noget som, ja, var en naturlig ting. Det blev pludselig meget store besvrerligheder. Man matte lrere at be' om ; man matte ogsa lrere at vente med selv de mindste ting. Det kan knibe en hel del i begyndelsen. Ja, blot sadan en lille ting som at blive madet af andre er egentlig et problem i den situation. De fleste moderlige sjrele har prnvet at made et lille barn. Det foregar ganske simpelt ved, at man fylder skeen,

23 propper skeen ind i munden med en let og elegant bevregelse, vipper skeen lidt opad, fordi et spredbarn normalt ikke selv kan t0mme skeen, og derved stryger man indholdet af skeen op mod barnets overlrebe, eller ligefrem hrelder det ind, men det har altid den virkning og det resultat, at munden jo selvfolgelig ikke kan lukke sig om al maden, nar skeen sidder i skra stilling, hvorfor en del 10- ber ned ad hagen. Derfor er det ogsa en ganske naturlig ting for en mor at skrabe det, der 10ber ud pa hagen, op med skeen og endnu en gang stikke det sammenskrabede ind i munden, vippe og sa fremdeles. J eg skal rerligt indrnmme, at personligheden fik et knrek. Man havde den st0fste lyst til at sprutte og skrelde ud ; men hver gang man abnede munden, ja, sa vippede der en ny skefuld af havregrnd ind. Senere hen har jeg prnvet, ogsa nar det drejede sig om at made andre, at lregge overordentlig stor vregt pa at instruere de pagreldende fodermestre om, at skeen skal holdes i vandret stilling, og at den pagreldende selv skal t0mme skeen. Rundt omkring, nar jeg rejste med kunstige hrender og som folge deraf ikke altid havde en ske med og kunne spise selv, kom jeg ofte i forsamlingshuse til det frelles kaffebord bagefter, hvor man spurgte, om jeg da ikke ville have et stykke lagkage. Nu er jo i sig selv dette at spise lagkage med fingrene 25

24 noget ubehageligt, og det sker som regel da ogsa i forbindelse med en ske, men en ganske almindelig kaffeske kunne jeg selvfolgelig ikke holde pa, og derfor sagde jeg altid nejtak til lagkage. Det er sket et par gange, at en af de tilstedevrerende herrer sa har sagt :»Jamen, det kan vor mor da ordne, vi har selv smab0rn derhjemme, der skal have skemad.«man har sadan en lyst til at ga ud og sprutte af, og siger alligevel konsekvent nej til lagkage, i hvert fald i begyndelsen. Sindet er slet ikke i balance til at kunne tage den slags med ro eller godt hum0r, og sa kan man lige sa godt undvrere lagkagen. * For alle, og vel navnlig for mrend, der forste gang ligger pa et sygehus og skal have hjrelp, ogsa til andre daglige formidenheder end lige det, der kommer ind gennem munden, er det ogsa noget af en overvindelse i begyndelsen. J eg husker sa tydeligt en ganske ung sygeplejeelev, som efter min almindelige bed0mmelse sikkert ikke rummede alverdens viden. Da hun forste gang skulle give mig mad, brrendte hun mig, derefter fik hun lagt maden sa langt tilbage i halsen, at jeg var ved at blive kvalt, og da jeg abnede munden for at hoste, kom endnu en slevfuld hav-

25 regrnd. De ved, sadan rigtig klreg, ikke helt udkogt havregrnd ind i munden. Eller den <lag, hun skulle komme med et uringlas og pa tydeligste made demonstrerede, at hun endnu ikke havde fa.et mange timer i anatomi. Da hylede jeg for alvor op og fik hidkaldt assistance. Sa nrermede den <lag sig, hvor jeg, kun seks uger efter, fik lov at komme hjem. Pa min forste spadseretur nede i garden havde jeg demonstreret min mangel pa synsevne, eller rettere pa synsf elt, idet man i sidste 0jeblik reddede mig fra at spadsere lige ind i en vognstang. Pa hver side var der en hest, og hele k121ret121jet var pa fart frem imod mig. J eg blev alvorligt forskrrekket. J eg havde troet, jeg kunne vurdere, hvor meget jeg kunne se, men tog grundigt fejl. Nah, sa kom den <lag, hvor kufferten var pakket, og man skulle til at sige farvel. Sa oplevede jeg det forunderlige, at jeg var hundeangst for at komme ud. Jeg tror, det skyldtes, at jeg havde vrennet mig til hospitalsatmosfreren og til, at der altid var mennesker parat til at tage fat, hvis jeg skulle blive syg. Maske skyldtes det ogsa, at jeg var bange for at m121de tilvrerelsen i den ny situation, bange for at sta ansigt til ansigt med de problemer, som ganske givet ville komme, nar jeg nu kom ud iblandt alle de andre. En af vore venner k121rte os til K121benhavn, fordi

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse? Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Luka - drengen der ville være pige

Luka - drengen der ville være pige Luka - drengen der ville være pige - en børnenovelle af Socialpædagog & Forfatter Michelle Klæstrup Luca lå i sin seng og gned sig i øjnene, medens han kiggede rundt i sit værelse. Solen skinnede fra en

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

BLOT EN DRENGESTREG. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal

BLOT EN DRENGESTREG. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal BLOT EN DRENGESTREG To drenge der var brødre, fordi de havde samme forældre, havde desuden en onkel til fælles der en skønne dag fik fjærnet et ben. Af den grund steg drengenes interesse for denne onkel

Læs mere

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv 1. Panikangst Birgers far, Bent, havde et motto; det lød nogenlunde sådan her: Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre. Egentlig kom det af den kendte talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Anja og Ali på eventyr

Anja og Ali på eventyr 3. Kong Løvehjerte Månen var bleg, træerne kastede lange skygger, flagermusene flagrede, uglerne tudede, der lød vilde løve- og heksehyl og før de fik set sig om, var de faret vild i Troldeskoven.»HJÆLP!«De

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Mandag den 26. juli. Endelig, da klokken var 10 fik vi huset for os selv og koloni ugen kunne

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Lars er 43 år og har boet i Hov i 20 år. Han startede på Egmont Højskolen i 1995 og sluttede i 1998 hvor han flyttede i egen lejlighed og fik dansk

Lars er 43 år og har boet i Hov i 20 år. Han startede på Egmont Højskolen i 1995 og sluttede i 1998 hvor han flyttede i egen lejlighed og fik dansk Portræt af Lars De fleste i Hou ved hvem Lars er. Lars er født spastiker og cykler rundt i Hou og omegn på sin trehjulede cykel. Han kommunikere ved hjælp af en lille staveplade som han har i sin bæltetaske.

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere