Stig Guldberg ET LIV UDEN HJENDER K0BENHAVN CHR. ERICHSENS FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stig Guldberg ET LIV UDEN HJENDER K0BENHAVN CHR. ERICHSENS FORLAG"

Transkript

1 Stig Guldberg ET LIV UDEN HJENDER K0BENHAVN CHR. ERICHSENS FORLAG 1959

2 Fotografiet pa omslaget er af Mogens von Haven. Forordet af cand. psych. J0rgen Hviid. Bogen er sat med lntertype Baskerville og trykt i Dyva & Jeppesens Bogtrykkeri, kgl. hofleverand0r, Kebenhavn oplag udsendt oktober Chr. Erichsens Forlag A-S.

3 Forord For kort tid siden var et fornemt amerikansk studenterkor pti turné i Danmark, og overskuddet fra koncerterne gik til Guldberg-Plan. Stig Guldberg modtog amerikanerne i Kolding og sergede straks for 50 fribilletter til Cirkus Benneweiss, som pa det tidspunkt var i byen. Direkter Benneweiss arrangerede, at koret fik lejlighed til at synge et par sange under forestillingen og fortalte publikum, at studenterne bagefter ville rasle penge ind til Guldberg-lejren. Koret skulle egentlig ogsa have vceret med i f jernsynsudsendelsen fra cirkus samme af ten, men det var ikke teknisk muligt. Publikum var begejstret for sangerne, men amerikanerne var indignerede og forargede. J Amerika er det bern, der gar i cirkus, og de voksne gar kun med, hvis de skal ledsage bf!rnene. - Tcenk, at vi ikke regnede koret for mere, end at vi lod det optrcede i et cirkus og tigge penge bagefter. E/ter forestillingen havde Stig nok at gflre med at forklare de amerikanske ledere, at cirkus i Danmark er noget ganske andet end i U.S.A., og det hele endte omsider til alles tilfredshed. Bagefter sad Stig, Borra, lommetyvenes konge, og jeg pa hotelvcerelset og talte de mange smapenge, som amerikanerne havde raslet ind. Lige siden jeg i sommeren 1953 for fflrste gang deltog i en Guldberg-lejr, hgjt jeg haft et sprudlende vceld af oplevelser - morsomme, komiske og rerende, men ogsti nedslaende, bitre og deprimerende, nar vi medte vanskeligheder og mangel pa forsttielse; al/e oplevelser var dog menneskeligt berigende. Stig Guldberg er pa sin vis et»enfant terrible<, et problembarn. Hans bog vil give anledning ti/ mange forskellige reaktioner. Der er folk, som vil sige:»skal han nu igen til at lave reklame for sig selv.«andre vil sige:»maske kan bogen hjcelpe lidt pa lejrens ekonomi.«venner vil si ge:»det er en bog, som vi leen ge har ventet pa - den glceder vi os ti/ at lees e.«stig er ikke diplomat, og han taler tit, hvor det ville have vceret klogere at tie stille. Det kan virke sarende og kan skabe vanskeligheder, nar man siger sin mening af karsken bcelg. M en Stig 5

4 Guldberg SDitter alt ind pa det, som han mener er rigtigt, og som tjener til at na det mal, han har sat sig til livsopgave. Han har VDiTet deden ndirmere end de fleste, og han har mattet kdimpe sig igennem en invaliditet, som truede med at edeldigge tilvdirelsen for ham og hans familie. Han kender de invalideredes problemer - indefra. Stig Guldberg har talt de invaliderede berns sag som kun fa andre mennesker. Han ville ikke henvises til at leve af en invaliderente eller til at passe en bladkiosk, blot fordi han var invalideret. Han ville gere en indsats, som svarede til hans evner og talenter, og hans livsopgave er, at invaliderede bern far samme chance. Forleden dag kom vi ind i et stort lokale, hvor der sad en masse mennesker. Stig havde ingen jakke pa og var ifert shorts - der havde ikke VDiret mulighed for at skifte. Han hviskede til mig: >]eg feler mig rigtig skidt tilpas her.«det var ikke, fordi folk kunne se hans arme, men fordi han var kommet i korte bukser. Det er typisk for Stig Guldberg. Han har overvundet sit handikap i en sadan grad, at man synes det er en selvfelge, han ikke har nogen hdinder. For os, der kender Stig godt, var det maske lidt af en overraskelse at ldise, at han ogsa har vdiret bange for ejnene, der kigger, bange for fremtiden, bange for livet. Men det var en behagelig overraskelse - sa er han da som alle andre mennesker. Oplevelserne i Guldberg-lejrene prdiger ens livssyn. Selv ldirte jeg, at intet menneske er overfledigt - heller ikke en lille spastisk dreng, som ikke kan styre arme og ben og ikke kan tale, fordi nogle af hans hjerneceller er blevet beskadiget ved fedslen. J eg forstod, at en polioramt pige i respirator kan VDiTe glad og lykkelig, selv om hun kun er i stand til at bevdige benene. - M en jeg blev ogsa klar over, at invaliderede bern, miljeskadede bern, og bern med problemer har brug for hjdilp ti/ at overvinde de vanskeligheder, som truer med at kndikke dem. Stig fik mig til at forsta, at man aldrig har lov til at sige:»det var bedre, om han eller hun var ded.«vi har alle pligt til at gere livet VDird at leve for disse bern. Denne bog ender pludseligt og umotiveret. Det kan kun VDiTe, fordi der kommer en fortsdittelse - bogen om lejrskolen og de vidunderlige bern, vi medte. Cand. psych. J0rgen Hviid.

5 D et suste for mine 0ren, da brrendingen skyllede ind over mit hoved. J eg s0gte ubevidst at rejse mig op ved hjrelp af hrenderne, men faldt om igen. Det lykkedes ikke. Omsider kom jeg til bevidsthed og snappede efter vejret. J eg fandt ud af, at det ikke var brrendingen. Det var ikke havet, der havde bernvet mig vejrtrrekningen og gjort mig modstandsl0s. Det var en mislykket eksplosion - for sa vidt ikke mislykket. Det, der skulle sprrenges, blev sprrengt. Det, der ikke skulle sprrenges... jeg la her midt i garden. I eet nu var jeg helt vagen. Underbevidstheden arbejdede lynhurtigt. Jeg s0gte at rejse mig og 10be vrek fra sprrengstedet, men som en syg krage hinkede jeg og styrtede pa ny. Venstre ben var slaet i stykker. Jeg kravlede, prnvede pa at bore fingrene ned i jorden for at komme v::ek fra de faldende murstykker. Det lykkedes ikke. To mrend kom k1bende; de bar mig lynhurtigt v::ek, anbragte mig i en gammel lade i noget muggent, ildelugtende h0. Pa god, gammel samaritervis kastede de sig over mig og prnvede at forbinde mig og l::egge mig ned pa ryggen.

6 Jeg krempede for at komme op, fordi jeg havde en uklar fornemmelse af, at det blod, der piblede ud af min mund, ville kvrele mig. J eg kunne allerede mrerke det i strubehovedet, og omsider fik jeg dem overbevist om, at jeg ikke kunne fa vejret, hvis de lagde mig ned. J eg havde en dump brrendende smerte i mine fingre. J eg 10ftede den ene hand op. J eg havde lidt svrert ved at se, men holdt den venstre hand ind foran 0jnene blot for at konstatere, at de yderste led af fingrene manglede. J eg drejede hovedet og sagde til ritmesteren, der stod bagved :»Na for fanden, der rng et par fingre.«der var nogle, der blev darlige. Der kom en lrege for at give mig en indsprnjtning. J eg havde en uklar fornemmelse af, at hvis jeg fik en indsprnjtning, ville jeg blive bevidstfos, og maske ville de lregge mig ned igen. J eg kunne heller ikke tale morfin. Sa fik jeg anden0d, vidste jeg. Derfor sagde jeg :» J eg vil ikke stikkes.«j eg fik selvfolgelig alligevel en indsprnjtning. Da Falcks ambulancefolk kom ind i laden, tog jeg det 10fte af den ene af dem, at han ville sidde bag ved mig pa baren, sa jeg kunne sikre mig, at jeg ikke faldt om eller blev lagt ned. * 8

7 Kun underbevidstheden reagerede, og jeg kunne fortrelle om min blodtype og min kones tilstand. Hun ventede vores lille ny datter og gik pa niende maned i K0benhavn parat til at tage pa fodeklinikken. Jeg bad om, at man ringede til min fars politistation og oplyste dem om telefonnummeret, saledes at han kunne ringe til min kone, for at choket ikke skulle blive for stort for hende. J eg tror nok, jeg insisterede pa at sidde op pa operationsbordet, men det ved jeg nu ikke, om jeg fik lov til. * ]eg gik hjemme hos mine bedsteforceldre og min mor i Hellerup. ]eg havde vores lille datter Pia med derind. Pludselig ringede telefonen, og min mor tog den. Det var, som om et lyn slog ned i mig. Jeg kunne pa stemmen, at der var noget scerligt pa fcerde. Mor kom ind til mig og sagde:»stig er kommet til skade.«et vceld af fo'r igennem min hjerne, men de forblev ubesvarede. Man vidste ikke andet end, at om jeblik ville der komme en politivogn under udrykning for at mig til Ncestved. Man tror aldrig, at den slags rammer en selv. Det er altid noget, som hcender for andre. Sil man er aldrig rustet til at fose et sadant problem. J eg benyttede ventetiden til at ringe til kasernen i 9

8 Ncestved for dog kun at fa besked om, at det var sil langt vcerre, end man kunne f orestille sig. M en een ting hceftede jeg mig ved: Stig levede endnu. Jeg ringede til hospitalet og talte med en ung reservelcege, der kun kunne sige mig, at jeg i min tilstand ikke skulle udscette mig for den da det maske kun var et om minutter, Stig var ]eg tror nok, at jeg i en lidt hard tone fortalte ham, at det dog var min mand og min datters far, det drejede sig om. Jeg har aldrig brudt mig om at vcere passager i en bil, men jeg husker tydeligt, at jeg slet ikke censede bare, det skulle gil hurtigere. Nu kom nok i gang, men mange andre tanker strejfede min hjerne, sma oplevelser, smating, ligegyldigheder. Hvad var der sket med Stig? Bare han dog matte leve. Da vi stoppede op i hospitalsgarden i Ncestved, sil jeg pludselig oberstens alvorlige ansigt og byens politimester, der, som jeg senere fik at vide, havde overvceret det hele derude. De havde ikke meget at sige mig. Obersten satte sig ind i vognen til mig og prnvede pa at sige nogle smukke og trnstende ord. Jeg kom ind til overlcegen og sagde til ham:»hvad er der sket? Lever Stig endnu?ja, han skulle have vceret inden han naede herind, men han lever endnu; han er i besiddelse af en stcerk konstitution.«10

9 ]eg spurgte ham straks om, hvad Stig havde mistet. Det er muligt, han misforstod mit spflrgsmal, for han svarede:»ja, det vi har taget, kan vi ikke give ham tilbage.«]eg skyndte mig at sige til ham, at det var ligegyldigt, om Stig mistede arme eller ben, nar bare han matte leve, sa vi kunne fa ham hjem til os igen. Der fulgte nogle strenge dage, hvor jeg med topmave vandrede op til hospitalet. Stig var uden bevidsthed de nceste tre dage. Det vil dog sige, ind imellem var han tilsyneladende klar. Det var sa mcerkeligt, nar han pludselig foftede hovedet og sagde:»dav lille Muf«og sa forsvandt igen. Fa fljeblikke e/ter foftede han hovedet igen og sagde:»davs lille M uff a.«det var ncesten ikke til at holde ud. Han kunne pludselig give sig lidt og sige:»tag det vat vcek mellem mine fingre, for det gflr ondt. Det generer mzg.«hans har var brcendt af. Han var sort i ansigtet af krudtslam. Munden bfodte de fflrste dage. Blod fra luftvejen, lungerne. Ingen kunne sige os noget. ]eg spekulerede pa, om han vidste, hvor meget der var sket. M en lcegerne kunne fortcelle mig, at han maske pa grund af choket helt havde glemt, hvad der var sket. * 11

10 J eg vagnede op den forste nat og sa en svagt lysende lampe og en dame sidde b0jet over noget syt0j. Jeg kunne ikke fatte, hvor jeg var. Sa konstaterede jeg, at begge mine arme var bundet ind. Jeg kunne samrend have haft mindst tre par hrender i hver bandage. Pa en mrerkvrerdig made fik jeg bedt hende om noget at drikke, og det fik jeg. J eg havde i mellemtiden rejst mig op i sengen. Hun lagde mig ned igen, og jeg sov uden at vide ret meget om, hvad der var sket. J eg husker en morgenstund, en lrege stak sit ansigt ned til mig, velsagtens for at konstatere, om jeg var vagen, eller om mit syn var i orden, for han sagde :»Kan du se, om jeg er langskregget eller nybarberet?«jeg svarede ham med bemrerkningen, at var han nybarberet, sa var det pokkers darligt gjort, og sa husker jeg ikke mere. En anden gang vagnede jeg op og sagde til den lrege, der stod ved min seng :»Er jeg udenfor fare?«han matte rerligt svare :»Na:, det kan man vist ikke sige, men det gar jo da meget godt.«j eg husker en <lag regimentschefen og hans kone var pa bes0g. Min kone fortalte mig bagefter, at jeg havde sat mig op i sengen og gjort honn0r. Det havde vreret frygtelig uhyggeligt at se pa. Det ma ha ve vreret underbevidstheden, der 12

11 reagerede og alligevel ikke kunne bestemme, hvor jeg var. Og jeg gled over i bevidstl0sheden kort efter igen. Det var sa dejligt - i de fa 0jeblikke, jeg vagnede op - at mrerke Muffa sidde der ved siden af sengen og passe pa mig. Som dagene gik, vendte jeg mere og mere tilbage til konstant bevidsthed. J eg spekulerede sikkert ikke engang pa, at jeg kunne d0. Jeg havde en fast tro pa, at det blot var en episode, der skulle overstas. J eg havde pludselig en margen fa.et en vanvittig idé. J eg ville gerne ha ve presset citronsaft, le monsquash. Pa det tidspunkt-i var citroner en»bukkevare«, men en af min kones veninder rendte fra forretning til forretning. Det var en s0ndag formiddag, og pludselig kom hun til en k0bmand, der sagde :»Hov stop, min kone er ved at lave citronfromage.«han styrtede op og bremsede hende og fik udleveret de seks overskarne citroner til mig. En dag, jeg var helt bevidst, sad Muffa ved min side, og jeg sagde til hende lidt forsigtigt, lidt bange for sandheden :»Sig mig engang : Hvor meget har jeg mistet? J eg ved det rerlig talt ikke, Stig, men jeg har lovet at sende bud efter T0nnesen ( det var overkirurgen)' nar du vagnede.«og det gjorde hun. *

12 Det var en klog, psykologisk ting af overkirurgen, at han selv ville fortrelle mig, hvad der var sket. Det ville have ligget som en ubevidst lille hage i mit sind bagefter, hvis det var min kone, der skulle have givet mig choket. Det store, granvoksne mandfolk kom op fra operationsstuen i operationspaklredning, gummiforklrede med blodstrenk, operationshue pa og en maske, han trak ned under hagen. Jeg skulle vrere lidt stor pa den og sagde :»Nok tilbage til, at jeg kan holde pa en cigaret?«han sagde rerligt og roligt :»N ej. J eg har taget den ene hand der og den anden der,«og han viste pa sine egne, hvordan det sa ud.»men man kan fa udmrerkede erstatninger i dag for de hrender. Og en ting synes jeg, De skal huske, at her i verden grelder det ikke sa meget om, hvordan man har det, men mere om, hvordan man ta'r det.«det kneb lidt. Man ville sa m1dig vrere svag og srette sig til at grrede. Na, jeg svrelgede et par gange, men et par tarer piblede ud af 0jnene; slog sa over igen i den friskfyragtige tone og sagde :»Hvis De bare vil love mig, at jeg far lov at slippe ud fra hospitalet sa hurtigt som muligt, sa skal jeg g0re, hvad jeg kan, for ogsa at tage det, men jeg har aldrig vreret sprerret inde for og vil sa gerne hjem.«det lovede han, og den samtale mellem to

13 mandfolk var sikkert det forste skub i den rigtige retning. Da han var gaet for at overlade mig til min kone igen, snakkede vi ganske da:mpet sammen. Hvor er det ma:rkva:rdigt, at folk altid da:mper stemmerne, nar de virkelig skal tale om noget af vigtighed. Vi lovede hinanden at m0de verden med et smil og en rank ryg, for den, der angler efter medlidenhed eller har ondt af sig selv, vil hurtigt miste sine venner. Det vil blive det samme som i H. C. Andersens eventyr, da soldaten havde for mange trapper. Pludselig en nat vagnede jeg som sa:dvanlig ved 2-tiden, nar indsprnjtningen ikke la:ngere virkede. Den elskelige, gamle dame, som troligt hver nat sad ved min seng, gik hen og ringede efter natsygeplejersken. Vi havde en lille aftale om en kop kaffe og en lille sludder, nar jeg vagnede om natten. Natsygeplejersken kom, en ung frue fra byen, og de virkede sa ma:rkelige. De pjankede den paga:ldende aften, lidt forvirrede, som havde de lidt darlig samvittighed, var lidt generte. J eg gik dem pa klingen for at h0re, hvad der var i vejen, og spurgte dem ud, og endelig kom det. De havde lovet ikke at sige, at min kone var blevet indlagt aftenen i forvejen og om natten havde fa.et en lille datter. 15

14 Det var 14 dage efter, at jeg var sprunget i luften. I mit skab pa sygestuen havde der hobet sig et vreld af flasker op, original spiritus, original tobak, dansk og udenlandsk chokolade, sendt af mennesker fra den halve jordklode som en gave og opmuntring i disse dage. Her var anledning til at tage hui pa en flaske. J eg ville hellere end gerne med det samme ind og se min nye datter, men det kunne jeg selvfolgelig ikke fa lov til, og det var sikkert ogsa blevet et k0nt syn at se mig hoppe af sted, bundet ind fra hoved til hrel i bandager, der stank langt vrek af levertransalve. Det kneb med - pa trods af en ny indsprnjtning - at falde i s0vn igen. * Den n ste morgen vagnede jeg lidt sent ved, at en s0d, rndharet sygeplejerske stod med en bylt i armen ved siden af min seng. J eg satte mig op. Hun lagde bylten pa mine knre. Der la en lille henrivende pige, endnu sa ny. J eg kyssede hende pa nresen, kaldte hende senere Lykke til mellemnavn, for hun kom netop pa det tidspunkt, hvor alt syntes svrert. Det var med mrerkelige folelser, man her sad og sa pa et sadant nyt lille liv, der kom som st0tte og hjrelp og opmuntring for det s0lle liv, som sad 16

15 der i sengen, maske ikke altid helt sikker pa sig selv og den fremtid, der matte komme. Dagen efter fik jeg lov at komme ind og hilse pa Muffa. Jeg har sikkert set ynkelig ud i t0j, der hang om mig, bleg og indfalden med det afsvedne har og store bandager pa armene. Ved den lejlighed oplevede jeg virkelig, hvad lykke var. lkke bare et ord i et billigt refrain, ikke bare en ting, man skriver om i en opblussende forelskelse, men virkelig glrede over at vrere til, at lrere livsvrerdier at kende, som man maske ikke havde 0je for til hverdag. Og jeg gik tilbage til min seng. Om middagen bes0gte jeg en af officererne fra kasernen, der var indlagt med et brrekket ben, og sammen delte vi en flaske rndvin. 1 mellemtiden kom ritmesteren pa bes0g - med en flaske gin og citronsaft - og sa sad vi og havde det hyggeligt og var soldater, som soldater er flest, fortalte historier og morede os. Da jeg senere skulle tilbage til sengen, folte jeg mig pludselig sa darlig og sagde til min mor, som pa det tidspunkt var dernede :» J eg foler mig lidt svimmel.hvem ville ikke g<jre det, hvis man havde vreret med til at se bunden pa en hel flaske gin!«beroliget og glad lagde jeg mig i sengen og sov den sundes s0vn. * Et liv uden ruender 17

16 Ind imellem havde de unders0gt mine 0jne. Jeg var alvorligt bange for, at jeg skulle miste synet. Jeg var ikke sikker pa, at den rerlighed, kirurgen havde vist mig, ogsa gjaldt de ord, som 0jenlregen s0gte at sige mig. J eg kunne ikke lrese; mit synsfelt var for snrevert til at fange et helt ord. Det blev besluttet, at min store pige, Pia, skulle komme fra K0benhavn, for at jeg kunne se hende. De spillede pa orgel ude i hospitalsgangen. De spillede den lille melodi, som har fulgt mig lige fra barnearene, og som har fortsat med at folge min kone, b0rn og mig, til bryllup, barnedab og andre h0jtidelige lejligheder :»Altid frejdig, nar du gar.«den aften grred jeg forste gang, mens jeg sad med billederne af min lille pige foran mig. To dage efter kom Pia. Naturligt for et barn folte hun ubehag ved hospitalets lugt og ikke mindst ved den ulidelige levertranstank, der var i hendes fars vrerelse. Hun sa pa mig uden at kunne konstatere, at der i0vrigt var sket noget srerligt med mig, og sagde :»Du er jo snavset, far.«og det havde hun sadan set ret i. Snavset hade udvendig og indvendig. J eg forstod godt min lille pige. Maske var det ogsa galt af os at invitere hende, sk0nt det tror jeg ikke. Hun rejste glad og fro tilbage til K0benhavn igen. 18

17 Der var ogsa mange opmuntrende episoder pa hospitalet. Der var navnlig en sygeplejerske, fuld af liv og hjertevarme, altid med en sp0g pa lreben. Bade Muffa og jeg holdt vreldig meget af hende, fordi hun bet0d sa uendelig meget for hum0ret. J eg husker saledes den dag, jeg var gjort klar til at blive transplanteret fra h0jre lar til venstre, som var fuldstrendig skamf eret efter sprrengningen. Pakket ind i bandager, fordi mit h0jre ben og venstre ben var blevet gjort sterile, blev jeg i min seng k0rt ud pa gangen ind i den store elevator. Der var mange mennesker pa gangen, og frk. K0rvel, som sygeplejersken hed, kom hen til min bare og sagde sa h0jt, at andre patienter og sygeplejersker kunne h0re det :»Husk nu, hvad De har lovet mig, Stig Guldberg, at De kun ma lade det ene ben tage under knreet, og det andet over knreet. J eg skal sige Dem, eet knre betyder sa uendelig meget, nar man senere skal ud at danse.«med den bemrerkning rullede de mig ind i elevatoren. Der stod en reldre pren herre, som havde vreret tilstede den dag, jeg kom til skade. J eg kunne se pa hans 0jne, at han havde taget hendes ord alvorligt. Jeg havde nresten ondt af ham. *

18 fovrigt var alle disse behandlinger, eftersyn og bandageskif tninger et stort sprendingsmoment. Navnlig husker jeg forste gang, de skulle tage bandagerne af mine ben og mine arme. J eg kunne mrerke, der var nerver pa. Man var ikke helt sikker pa resultatet. Det havde faet lov at ligge sa lrenge, fordi det nu var det bedste. Min h0jre arm var lregt, min venstre gjorde derimod knuder. Mit ben trykkede man og folte pa. Det var eet eneste stort sar, fra knreet til lysken. Man var meget interesseret i, om der var opstaet d0dt k0d, eller der var flere sprrengstykker derinde. Heller ikke det var tilfreldet. J eg glemmer aldrig den dag. J eg skulle egentlig ha ve haft lattergas, mens de unders0gte og pirrede i mine sar. Apparatet fungerede ikke. Derfor fik jeg blot en indsprnjtning og en cigaret, blev sat op mod sengens hovedgrerde, og som T0nnesen sagde :»Du skal selvfolgelig vrere med til at se.«j eg sad der med en cigaret vippende mellem lreberne og var ved at kvreles af tobakken, der sivede ind i nresen, indtil lregerne kom i tanker om, at jeg ikke kunne tage den ud selv, og kom hen og hjalp mig. Jeg blev fotograferet i den stilling og vil sadan set gerne engang igen se det billede, og dog : Det kan jo vrere det samme. Den morgen, jeg havde faet min datter nummer to, Eia Lykke, blev jeg k0rt ned pa opera- 20

19 tionsgangen umiddelbart efter. Dernede stod hegerne og sagde til lykke. Sa bragte de mig ind, og det viste sig, at de matte skrere i min venstre arm igen, og jeg bad i min dumhed om at undga bed0velse. Jeg var sa frygtelig bange for at fa en maske for ansigtet efter det med lungerne. Men denne gang gik det ikke, og man lagde en maske for ansigtet. J eg prnvede at rejse mig op. Den jrettestore reservelrege matte folge med, da jeg rejste mig, men sa sprang den kugle, jeg havde for mit indre blik, og jeg gled hen i bed0velsen. Sagde jeg lattergas? J eg vagnede op ved at h0re en, der hulkede helt hysterisk, og spurgte :»Hvem er det dog, der hyler sacian?«den tilstedevrerende lrege sagde :»Det er dig selv.«det havde 0delagt mit hum0r for resten af dagen. Det kneb med at finde traden igen, men hvad, jeg havde lov til at modtage bes0g til langt ud pa af ten en, selvom der u den for min d0r tronede et skilt med»bes0g forbudt«. Det var nu sa hyggeligt, og den sidste bes0gende skulle helst ikke ga, for min aftenindsprnjtning var begyndt at virke. Det var ligesom jeg endnu ikke havde helt kraft til at vrere alene. Og ene var jeg aldrig, for om natten sad»blondie«, som vi kaldte hende, og passede pa mig. 21

20 Selv sin 50-ars fodselsdag fejrede hun ved at passe mig om aftenen og om natten. Vi spiste lagkage den dag, og Blondie fik gaver. * Vi havde faet en ny 0jenlrege, og mit forste og vel nok naturlige sp0rgsmal til ham var, om han mente, jeg fik synet helt tilbage, eller om det eventuelt kunne blive vrerre. J eg spurgte ogsa, om man ikke havde nogle midler, f. eks. til indsprnjtning, sa man kunne ophreve det tryk, der abenbart la omkring synsnerven, men fik til svar, at man fors0gsvis ved anden lejlighed havde prnvet med indsprnjtning af nitroglycerin, der momentant i hvert fald kunne ophreve noget af trykket. Nitroglycerin! J eg syntes, jeg havde faet sprrengstof nok, og blev enig med sig selv om, at der sadan set ingen grund var til at prnve, nar det ikke blev af varig virkning. J eg sa for mig, at det maske kunne blive ringere bagefter igen, og jeg vrebnede mig med talmodighed. For at lette lresningen af breve, en enkelt bog maske, foreslog 0jenlregen mig, at jeg kunne dreje bogen go grader og ligesom kineserne lrese linjen lodret, men som han tilfojede :»Lad vrere med at g0re det i en sporvogn og S-toget og den slags steder ' nar andre mennesker ser det, sa vil de nemt tro, at De er idiot.«22

21 Som det gar de fleste, der er indlagt pa et hospital, gik det ogsa mig. Der kom et vreld af bes0gende, som man vel egentlig kunne dele op i grupper. Der var dem, man holdt af at fa bes0g af, og dem, man folte sig bereret over at fa bes0g af, og endelig den store hoben mennesker, man umiddelbart fornemmede kom, fordi det jo var en pligt. En dag aflagde en st0rre samling soldater fra en soldaterforening i K0benhavn bes0g, og de blev lukket ind i hold. De havde en stor frugt- og vinkurv med, og jeg var meget glad for den opmuntring. Der var et par stykker af dem, der blev darlige af luften. Glem ikke, at de fleste af dem, der skulle ind og sige goddag, i forvejen s0gte at ruste sig til det chok, det nu var, at komme ind og se, hvor meget der nu var sket med ham derinde; og den for omtalte levertranslugt bidrog jo i nogen grad til at fornge ubehaget for dem, der i forvejen ikke er vrennet til hospitalslugt, og jeg husker, at det morede mig, at der var nogle, der matte skynde sig ud igen. Om aftenen havde jeg det ikke slet sa godt, og jeg blev vel nok denne gang for alvor bange for, at der var fare for mit liv. Jeg husker, jeg havde kvalme og ondt i brystet, og man sendte bud efter den vagthavende natlrege. Da vi havde faet gjort op, hvad der var foregaet i 10bet af dagen, fandt

22 ..._ vi frem til, at der havde vreret over et halvt hundrede bes0gende. Sa der var vist ikke ret meget at sige til, at jeg folte mig utilpas og sl0j. * Den allerforste nikotinforgiftning i mit liv fik jeg pa hospitalet. Det skyldtes, som jeg fortalte, da jeg havde vreret nede pa operationsstuen forste gang efter at vrere vagnet op, og man glemte, at jeg ikke selv kunne tage cigaretten ud af munden. Mange hjerner blev sat i sving for at finde ud af, hvordan jeg selv kunne passe rygningen, men skaden var jo sket, og jeg la der i vandret stilling, fik s0sygetabletter og havde det ganske nederdrregtig skidt. Det er en underlig situation pludselig at skulle have hjrelp til alle de sma ting, som man ikke havde trenkt over til daglig, noget som det var en selvfolge, man selv ordnede, noget som, ja, var en naturlig ting. Det blev pludselig meget store besvrerligheder. Man matte lrere at be' om ; man matte ogsa lrere at vente med selv de mindste ting. Det kan knibe en hel del i begyndelsen. Ja, blot sadan en lille ting som at blive madet af andre er egentlig et problem i den situation. De fleste moderlige sjrele har prnvet at made et lille barn. Det foregar ganske simpelt ved, at man fylder skeen,

23 propper skeen ind i munden med en let og elegant bevregelse, vipper skeen lidt opad, fordi et spredbarn normalt ikke selv kan t0mme skeen, og derved stryger man indholdet af skeen op mod barnets overlrebe, eller ligefrem hrelder det ind, men det har altid den virkning og det resultat, at munden jo selvfolgelig ikke kan lukke sig om al maden, nar skeen sidder i skra stilling, hvorfor en del 10- ber ned ad hagen. Derfor er det ogsa en ganske naturlig ting for en mor at skrabe det, der 10ber ud pa hagen, op med skeen og endnu en gang stikke det sammenskrabede ind i munden, vippe og sa fremdeles. J eg skal rerligt indrnmme, at personligheden fik et knrek. Man havde den st0fste lyst til at sprutte og skrelde ud ; men hver gang man abnede munden, ja, sa vippede der en ny skefuld af havregrnd ind. Senere hen har jeg prnvet, ogsa nar det drejede sig om at made andre, at lregge overordentlig stor vregt pa at instruere de pagreldende fodermestre om, at skeen skal holdes i vandret stilling, og at den pagreldende selv skal t0mme skeen. Rundt omkring, nar jeg rejste med kunstige hrender og som folge deraf ikke altid havde en ske med og kunne spise selv, kom jeg ofte i forsamlingshuse til det frelles kaffebord bagefter, hvor man spurgte, om jeg da ikke ville have et stykke lagkage. Nu er jo i sig selv dette at spise lagkage med fingrene 25

24 noget ubehageligt, og det sker som regel da ogsa i forbindelse med en ske, men en ganske almindelig kaffeske kunne jeg selvfolgelig ikke holde pa, og derfor sagde jeg altid nejtak til lagkage. Det er sket et par gange, at en af de tilstedevrerende herrer sa har sagt :»Jamen, det kan vor mor da ordne, vi har selv smab0rn derhjemme, der skal have skemad.«man har sadan en lyst til at ga ud og sprutte af, og siger alligevel konsekvent nej til lagkage, i hvert fald i begyndelsen. Sindet er slet ikke i balance til at kunne tage den slags med ro eller godt hum0r, og sa kan man lige sa godt undvrere lagkagen. * For alle, og vel navnlig for mrend, der forste gang ligger pa et sygehus og skal have hjrelp, ogsa til andre daglige formidenheder end lige det, der kommer ind gennem munden, er det ogsa noget af en overvindelse i begyndelsen. J eg husker sa tydeligt en ganske ung sygeplejeelev, som efter min almindelige bed0mmelse sikkert ikke rummede alverdens viden. Da hun forste gang skulle give mig mad, brrendte hun mig, derefter fik hun lagt maden sa langt tilbage i halsen, at jeg var ved at blive kvalt, og da jeg abnede munden for at hoste, kom endnu en slevfuld hav-

25 regrnd. De ved, sadan rigtig klreg, ikke helt udkogt havregrnd ind i munden. Eller den <lag, hun skulle komme med et uringlas og pa tydeligste made demonstrerede, at hun endnu ikke havde fa.et mange timer i anatomi. Da hylede jeg for alvor op og fik hidkaldt assistance. Sa nrermede den <lag sig, hvor jeg, kun seks uger efter, fik lov at komme hjem. Pa min forste spadseretur nede i garden havde jeg demonstreret min mangel pa synsevne, eller rettere pa synsf elt, idet man i sidste 0jeblik reddede mig fra at spadsere lige ind i en vognstang. Pa hver side var der en hest, og hele k121ret121jet var pa fart frem imod mig. J eg blev alvorligt forskrrekket. J eg havde troet, jeg kunne vurdere, hvor meget jeg kunne se, men tog grundigt fejl. Nah, sa kom den <lag, hvor kufferten var pakket, og man skulle til at sige farvel. Sa oplevede jeg det forunderlige, at jeg var hundeangst for at komme ud. Jeg tror, det skyldtes, at jeg havde vrennet mig til hospitalsatmosfreren og til, at der altid var mennesker parat til at tage fat, hvis jeg skulle blive syg. Maske skyldtes det ogsa, at jeg var bange for at m121de tilvrerelsen i den ny situation, bange for at sta ansigt til ansigt med de problemer, som ganske givet ville komme, nar jeg nu kom ud iblandt alle de andre. En af vore venner k121rte os til K121benhavn, fordi

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 15. december

JULEPOSTHUSET. 15. december JULEPOSTHUSET afs.15 - side 1 JULEPOSTHUSET 15. december LYD: CLS POSTHUS KLIK FRA EL-KONTAKT STOL VÆLTER BRAG (NOGET FALDER PÅ GULVET) MIAUV FRA KAT BORNHOLMERUR TIKKER KNIRKENDE DØR POSTHUSDØR KLEMTER

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er Lina: Mit navn er Lina og jeg er barn af en alkoholiker. Havde du mødt mig for et par år siden, ville den sætning have været næsten umulig for mig at skrive, men sådan er det heldigvis ikke i dag. For

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Forretningsmanden Michael Christiansen er 39 år. Han er oprindeligt uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Herning, men gennemførte

Læs mere