9 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2008 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2008 1"

Transkript

1 4 Klima, risikotræer og god drift 14 Når landskabet er en golfbane 18 Golfbanens nye klima 24 Ud på nye eventyr 30 Færdig have er kommet for at blive 36 Skolens og børnehavens gode legeplads 40 Grønne tage er et spørgsmål om tid 48 De grå kæmper er sluppet fri 62 Zarens haver i vinduet mod vest 58 Bygenerationen og den lette have 70 I tv bygges haven på en halv time 9 NOVEMBER 2008 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2008 1

2 Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 9/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR FORENINGENS KONFERENCE Dansk Træplejeforening holdt den 9. oktober Bytræseminar Måneden før holdt Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I marts holdt Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd Kirkegårdskonferencen I alle tilfælde var det stærkt faglige foreningsarrangementer tilpasset målgruppens behov og i alle tilfælde blev de til i samarbejde med Skov & Landskab. I de to første tilfælde var foreningens generalforsamling samtidig en del af arrangementet. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- I alle tilfælde var det forbløffende velbesøgte arrangementer, især på grund af medlemmernes egen interesse. Sådan har det været i flere år. En sådan stabilitet er ikke hverdagskost på kursus- og konferencemarkedet. Mange udbydere må aflyse eller flytte deres arrangementer. Men altså ikke de snævre foreningssbaserede konferencer - både fordi de er faglige, foreningsbaserede og fordi Skov & Landskab er en effektiv samarbejdspartner. De er som konferenceflagskibe en definerende og identitetsskabende del af foreningerne og et vindue mod omverdenen. Og fine anledninger til at uddele alle de priser og legater som enhver organisation med respekt for sig selv har indtil flere af Ringsted Tlf Danske Anlægsgartneres tilsvarende arrangement er januar måneds delegeretmøde der førhen også var delvist fagligt og henvendt til verden uden for. Nu er det blevet rent socialt og internt. Fint nok, men hvorfor? Er det fordi anlægsgartnerne overrender andre faglige kurser og konferencer? Næppe. Er anlægsgartnerne mere optaget af at netværke end at lytte på foredrag? Formentligt. Og det virker tilsyneladende. Hver kultur har sin berettigelse. Foreningen Danske Landskabsarkitekter har ligeledes sin der bl.a. er præget af både uformelle møder og international kontakt. Det grønne fagområde er trods sin lidenhed meget organisatorisk varieret og sammensat. Det kan udnyttes som en styrke hvis man skeler til hinanden og lader sig inspirere af de forskellige foreningskulturer. Måske til at justere sine arrangementer. Måske også til at deltage mere i hinandens så vidt det er muligt. De seneste to jeg har besøgt - Danske Parkdage og Bytræseminar har været ren fornøjelse. Kan klart anbefales. FORSIDEN Skellet mellem det nye elefantanlæg og Frederiksberg Have er elegant svunget. Det lave rækværk og vådområdet er den eneste grænse mellem elefanternes bassin og gæsterne på stien, men under vandet er en tre meter lodret flade, som elefanterne ikke kan forcere. Den lille tråd som ses mellem voldgraven og sivbeplantningen er elektrisk og tilføjet senere for at forhindre elefanterne i at rive det hele op hvilket de gjorde i starten. Foto: Lars Norman Hestbæk. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 9/2008 3

4 Klima, risikotræer og god drift Bytræseminar 2008 bød på en blandet buket af emner. Og navr blev kåret som årets bytræ. Bytræet kan spille en aktiv rolle når byerne skal afbøde fremtidens klimaforandringer. være med til at afbøde klimaforandringer, men det skal måske være med nye provenienser og arter. Hvilke ved vi bare endnu ikke. Det fremgik af det årlige bytræseminar som Skov & Landskab og Dansk Træplejeforening holdt på Frederiksberg den 9. oktober for 109 deltagere. De kunne også høre om risikotræer, hvordan man styrer dem, måler råddet og hvordan man i det hele taget drifter gade- og vejtræer, især i opbygningsbeskæring. Ud med de tykke bundgrene. Og så blev navr kåret som årets bytræ af plantelegenden Poul Erik Brander. Bedre grøn tilpasning Klimaet har allerede forandret sig. Men det vil sig ændre sig meget mere hvis fremtidsbillederne fra FN s klimapanel IPCC mod år 2100 holder. Professor Stephan Pauleit, Skov & Landskab, opsummerede: I Danmark får vi det 3-4 grader varmere med flere ekstreme regnskyl og storme. Havspejlet stiger 45 til 105 cm. Det grønne får forlænget vækstperioden 22 til 55 dage. Hedebølgerne giver sundhedsproblemer og i byen vil vandafstrømningen forstærkes. Basalt er der to strategier: at tilpasse sig klimaændringerne eller begrænse dem. De fleste kommuner prøver så småt det sidste, viser en ny rapport fra Kommunernes Landsforening. F.eks. ved at nedsætte CO 2 -udslippet. Kun 23 kommuner arbejder med tilpasning. Det er problematisk. For det første fordi bytræernes kapacitet til at optage CO 2 betyder uendeligt lidt i forhold til byens udslip. I en engelsk undersøgelse er målt en optagelse på 1-17 tons pr. ha i fire boligområder i Liverpool. Under én procent af udslippet. Samtidig bidrager træer til CO 2 når de nedbrydes og i forbindelse med den motoriserede drift der følger med træet, fastslog Pauleit. Derimod har det grønne i byen stor kapacitet når man vil tilpasse sig klimaændringer. Manchester-undersøgelsen , som Pauleit var med til, viser hvordan en hel storby kan tilpasse sig. Den peger på at en stor grøn arealandel holder lufttemperaturen nede. Så meget at 10% mere grønt areal helt kan afbøde temperaturstigningerne - det værste scenarie undtaget. Og kun hvis alle byens grønne områder tages i betragtning, også de 40% der ligger i boligområderne. Træer er bedre end græs da deres effekt ikke kun skyldes Ole Sejr Jacobsen, Skov & Landskab, demonstrerer hvordan rådmåling kan ske med Sonic Picus Tomograph. Princippet er akustisk. Sundt ved leder lyden anderledes end råddent. Et antal søm forbundet til sensorer fastgøres rundt om stammen. Med en hammer slås på sømmene. Lyden opfattes af sensorene og behandles i den bærbare computer. Resultatet ses som et stammetværsnit herover. Yderpunkterne er mørkebrunt som kendetegner sundt ved, og blåt der kendetegner total råd eller hulhed. Der er råd fra side til side. Træet - en Rhus chinensis, galæblegiftsumak - bør fældes. 4 GRØNT MILJØ 9/2008

5 Tunge bundgrene som på træet til højre gør det svært at stamme træet op. Det er meget nemmere når bindgrenene er små som på træet til venstre. Foto: Palle Kristoffersen. fordampning, men også skygge. Træernes skygge og læ reducerer samtidig energiforbruget både sommer (ventilering) og vinter (opvarmning). En kalifornisk undersøgelse viser f.eks. at øget trædække mindsker energiforbruget til nedkøling med 24%. Træers kølingsevne bevares også bedre i tørke som græs gør. Så man bør overveje om det ikke er bedre med flere træer i stedet for græs, vurderede Pauleit. Det grønne kan også spille en rolle i forhold til den øgede afstrømning i byerne der både kan tilskrives kraftigere regn og den stigende forsegling af overfladen der følger med mere bebyggelse og nye vaner som f.eks. at belægge parcelhushaver. I Manchester-undersøgelsen beregnes afstrømningen at stige med op til 79%. Det kan afbødes med mere grønt, især træer der har stor tilbageholdelseseffekt under styrtregn. Regnvandet kan samtidig udnyttes rekreativt i f.eks. kanaler og søer for til sidst at ende i nedsivningsområder, men her forudsættes en høj infiltrationskapacitet som ikke altid vil være til stede. Der er behov for robuste grønne områder og udvikling af tilpasningsstrategier. Og eventuelt behov for instrumenter som biotopfaktor med krav om et vist grønt areal, konkluderede Pauleit. Og det kan godt forenes med regeringens ønske om kompakte byer, bare man er kløgtig nok. Udnyt racedannelse Vi får nye kombinationer af temperaturer og dagslængde, fastslog professor Erik Dahl Kjær, Skov & Landskab. Den større mængde CO 2 kan samtidig dæmpe fordampningen fra bladene fordi spalteåbningerne ikke skal være lige så længe åbne. De kommende vilkår er usikre, og de findes ikke nødvendigvis andre steder. Derfor kan vi ikke regne med at vi bare får den flora som nu findes et sted længere mod syd. Det perfekte træ kan ikke findes. Derfor må man satse på en bred genetisk variation. Udnytte træarternes evne til at danne provenienser (racer) som kan passe til nye vilkår. Den evne har mange arter, f.eks. eg, bøg og skovfyr. Hvad med lind? I 1998 blev 106 kloner af Tilia cordata fra hele landet plantet på Møn. Klonerne har vist sig at være meget forskellige i udspring og afmodning. Så selv i et så lille område som Danmark en betydelig genetisk variation i fænologi, fastslog Kjær. En genetisk variation som kan bruges målrettet. Det er også en fordel set i forhold til sygdomme og skadedyr. Se bare på ask hvor asketoptørre breder sig epidemiske. Danske klonforsøg fra 1997 med 40 kloner viser enorme klonforskelle. Nogle angribes fuldstændig af asketoptørre, andre næsten ikke. Træers genetiske variation og evne til at danne racer afsløres bl.a. af hvordan forskellige askekloner reagerer på asketoptørre. Foto: Erik Kjær. Eksemplet fra ask tyder på at det alt andet lige er vigtigt at opretholde genetisk variation og ikke satse på én eller få kloner, fastslog Kjær. I øvrigt er det kun almindelig ask der angribes, ikke Fraxinus ornus eller americana. Hvor længe de stærke kloners resistens holder, er også uvist. Vi skal heller ikke kun satse på hjemmehørende arter, understregede Kjær. Dem har vi ret få af takket være istiden og de øst-vestgående bjergkæder der har hæmmet spredningen. På Arboretet er kun 100 ud af 2000 arter hjemmehørende. Hele spektret bør udnyttes. Det ny klima kan dog betyde at op til 30% af plantearterne forsvinder, men helt nye muligheder kan til gengæld vise sig fra syd, f.eks. ægte kastanie, strandfyr og steneg, mens stilkeg, vintereg, almindelig bøg og almindelig avnbøg stadig vil være tilpassede. Så strategien er alt i alt større diversitet, nye racer og nye arter - indført gradvist da man ikke kender forudsætningerne. Forskerne har endnu kun vage svar på hvad vi skal bruge af arter og provenienser i forhold til klimaændringerne. Men de arbejder på det. Nej til tykke bundgrene Tykke bundgrene på vej- og gadetræer har fanden skabt. Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, vil gerne danne en folkebevægelse mod dem fordi de gør det nærmest umuligt at stamme træet op uden at det både svækkes og bliver grimt. Gennem en etableringsbeskæring skal man derfor sørge for at bundgrenene er så tilpas små at de løbende kan fjernes uden problemer for træet. Og en opstamning er nødvendig for et vej- og gadetræ. Ideelt skal det være stammet op til en tredjedel af totalhøjden, mens den gennemgående stamme fortsætter yderligere en tredjedel op. I praksis skal opstamningen (frihøjden) væ- GRØNT MILJØ 9/2008 5

6 re fem meter svarende til en træhøjde på 15 meter. Og indtil træet når denne højde, skal det være så smalt at det ikke generer trafikken. Af begge grunde skal grenene være ensartede og små. Også de nederste der ellers har tendens til at blive meget kraftige. Problemet er også æstetisk, mente Kristoffersen. Hvis der er god plads og man derfor ikke stammer træet ret højt op, kommer det til at se plumpt ud. Det gælder om at tænke langsigtet når man skal forholde sig til vækst, udfald, drift og afvikling. Han introducerede en udviklingsstrategi for alléer, trærækker og andre systemplantninger. Strategien kan være bevarende, dynamisk eller afviklende. Ledreborg Allé er ensartet og trives godt. Her bør man bruge den bevarende strategi. Vigerslev Allé i Kø- Udtryk, kort sigt Udtryk, lang sigt Aldersfordeling Efterplantning Ensartet Uensartet Uensartet Ensartet En aldersklasse Flere aldersklasser En aldersklasse Længst muligt med Regelmæssigt hver Aldrig ud over stigende størrelser år. Samme størrelse. etableringsperioden. Antal træer Samme antal Samme antal Faldende antal Afvikling Når funktion ikke opfyldes Aldrig Løbende fra etablering Eksempel UDVIKLINGSSTRATEGIER BEVARENDE DYNAMISK AFVIKLENDE Ledreborg Allé benhavn er meget mere uensartet. Her bør stretegien være dynamisk. Vejtræerne på Roskilde-Ringsted landevej er ensartet, men står spredt. Her kan man bruge den afviklende strategi. ikke fordi træerne skal helt væk, men systemplantningen kan gradvis afløses af mere spredte vejtræer. Vigerslev Allé Risikotræer i Århus Risikotræerne skal forvaltes på en acceptabel måde. Det er udgangspunktet for et system Århus Kommune i år har udviklet i samarbejde med Skov & Landskab. Man kan ikke holde øje med alle træer. Princippet er derfor at inddele byen i områder efter træalder og trafik og fokusere på de steder hvor træerne er gamle og står tæt på trafikårer med meget trafik. Som specialestuderende Berit Land Nielsen, Skov & Landskab, forklarede, blev 2840 bevoksninger derved til 135 hvor træerne er over 100 år og højst står 30 meter fra trafik vejtræer blev til 1079 træer der er over 30 eller 40 år og højst står 20 meter fra trafik. Man kunne nu nøjes med at måle 3573 træer. Det skete ved hjælp af gps - en metode der bedømmes som god langs veje og acceptabel i skove. Træerne blev samtidig vurderet og placeret i enten en fældeliste (risikotræer), en observationsliste (symptomtræer) eller en tilsynsliste (resten). 86% endte på tilsynslisten hvor der er tilsyn hver tredje eller femte år. 90 træer (2,5%) skulle fældes enten straks eller i år. Generelt blev træerne vurderet i forhold til struktur (især tveger), kronesymptomer (især toptørhed), sår, svampe og voksested. Synlig svamp på Ensartet Ensartet spredt Roskilde-Ringsted landevej flere sider af træet medfører øjeblikkelig fældning, mens kombineret svampeangreb, kronesymptomer og store sår indebærer fældning samme år. Baggrunden for projektet er ikke mindst at der generelt ses stadig flere erstatningssager i forbindelse med væltende træer og styrtende grene - ofte i sager hvor forsikringsselskabet har dækket skaden, men bagefter gør regres over for kommunen eller andre træejere. Det har skærpet behovet for god drift og godt tilsyn - og for at dokumentere det. Nu er det muligt at undgå de forudsigelige uheld, forklarede seniorkonsulent Simon Skov, Skov & Landskab. Tilbage er risikoen for hændelige uheld som man ikke har ansvar for. Som Søren Dalsgaard, driftsansvarlig for kommunens grønne områder forklarede, skal initiativet også ses i lyset af den stigende brug af de grønne områder, kommunens mange gamle træer, det stigende behov for at overskue og prioritere arbejdet samt omstruktureringer og udbud der ellers kan udhule lokalkendskab og kontinuitet. Ingen store motorsave Borgerne ser ser os ikke med store motorsave, men med små save og sakse. Lars Christensen fra Københavns Kommune, gjorde rede for hvordan man plejer de 8850 gadetræer kom- Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer uddelte på bytræseminaret en pris til Anne Wille Lunde for hendes bachelorprojekt om planteskoletræer. Vi håber du vil forsætte inden for forskningen. Her har du vist åbenlyst talent, sagde professor Thomas B. Randrup ved overrækkelsen. Prisen er lille i sin kontante sum på 3000 kr., men stor i sin anerkendelse. Lundes undersøgelse omfattede tfire lindesorter på fire planteskoler. Hun målte bl.a. totalhøjde, grental, stammerethed, grenhøjde, grendiameter, vinkel mellem gren og stamme og grenes kompasretning. Hun konkluderede at plantestandarden ikke sikrer ensartethed i planteskoletræers kronestruktur. Projektet omtales i artiklen Planteskolens fingeraftryk, Grønt Miljø 3/2007. Efter prisen blev besluttet er Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer fusioneret med Nordisk Anlægsgartnerlegat under navnet Nordisk Fond for Bytræer. 6 GRØNT MILJØ 9/2008

7 Platanen på Østerbrogade er plantet i Grenene er ensartede. Der er ingen tunge bundgrene der vanskeliggør opstamningen. Grenene beskæres korrekt, rettidigt og tilpas meget. Højst 20% af løvmassen. Det er et træ vi har totalt styr på, konkluderede Lars Christensen. Asketræerne langs kanalen i Sluseholmen blev valgt i 2003 før asketoptørre kom på dagsordenen. I den senere del af projektet er asken erstattet af lind. Træernes rodvolumen er suppleret ved anvendelse af rodvenlig befæstelser. Foto: Marian Lyshøj. munen har plantet de sidste 20 år og derfor må opbygningsbeskæres. Så unge er næsten hver andet af alle kommunens gadetræer - i høj grad en følge af elmesygen der tog 4500 gadeelme gadetræer er endda højst fem år. Både virakken om elmesygen og senere omstruktureringer med deling af bestiller og udfører fjernede fokus fra beskæringen. Men nu opbygningsbeskæres gadetræerne efter bogen, forklarede Christensen. På grund af et beskæringsefterslæb står man dog tit med for tykke grene. Er sidegrenen 8 cm tyk, skal stammen ifølge beskæringsnormen være 24 cm. Det besværliggør nu arbejdet. På grund af efterslæbet er man også nødt til at prioritere. Alléer og trærækker der er plantet i de seneste fem år har førsteprioritet. Uden opbygningsbeskæring fra starten bliver de ikke ens. Og det siger vores landskabsarkitekter at de skal. Ellers er der ingen mening med dem, bemærkede Christensen. Alléer og trærækker af platan, robinie og ask kommer dog før andre arter. Som anden prioritet følger alléer og trærækker med 6-20 årige træer. Formålet er her primært at opnå en stabil krone, sekundært at stamme højere op. Som tredje prioritet følger alle øvrige enkelttræer under 20 år. Først derefter følger træer over 20 år, først alléer og trærækker hvor formålet er at få gjort dem så ensartede som muligt. I nåede man første og anden prioritet, noget af tredje og lidt af fjerde. I alt 3500 træer. Alle uden lift, men med stangsave- og sakse der kan nå 7-8 meter op fra jorden. Arbejdet hviler på en træregistrant og en træbeskæringsplan og er oftest vinterarbejde. Men det udføres ikke mere af tilfældige folk der skal have fyldt tidshuller op, men af folk der er instrueret, bl.a. gennem prøvebeskæringer og som har ordentligt værktøj. Uden planlægning ville arbejdet være for ineffektivt, og uden organisering ville kvaliteten være for ringe og arbejdet spildt, konkluderede Christensen. Korrekt, rettidig og tilpas træbeskæring betyder at træbeskæring går hurtigt, kan udføres hvert år og uden afspærring på vej. Og grenaffaldet kan være i madpakken efter frokost. Træerne i sydhavnen Industrihavnen Sluseholmen og Teglholmen i Københavns sydhavn er ved at blive bebygget med 1300 boliger og noget byggeri til erhverv, institutioner og butikker. Med kanaler og træer som i de gamle kanalbyer bebyggelsen er inspireret af. Og inspireret af de industrielle levn i beton, støbejern og asfalt. Her har vi tilføjet det grønne, forklarede Mariann Lyshøj, Arkitema Plan & Landskab. Langs kanaler og havneløb blev der i 2003 valgt ask og sølvløn. På havnepromenaden hvor der er mere plads, er der brugt sølvpil og i parkbåndet der løber gennem bebyggelsen, er der brugt fuglekirsebær. Asken blev dog kun brugt på de to første øer og er derefter - på grund af asketoptørre - erstattet af lind. For at udvide træernes rodvolumen er der brugt rodvenlige befæstelser. Inde i de enkelte karréøer er træer med til at give hver ø karakter og navn: Egholm, Askholm, Birkholm, Bøgholm, Fyrholm, Lindholm. Der er dog parkeringskældre under gårdene med kun én bundløs kumme i hver. Det ser godt ud hidtil, forklarede Lyshøj, men da hendes firma var hyret i totalentreprise har hun ikke selv haft tilsyn eller lavet en driftsplan. sh GRØNT MILJØ 9/2008 7

8 NAVR På årets bytræseminar blev Acer campestre kåret som Årets bytræ 2008 Af Poul Erik Brander og Signe Moos Andersen Acer campestre, navr, er hjemmehørende i Danmark. I nutiden er den naturlige udbredelse dog begrænset til den sydøstlige del af landet. Dyrkning viser at navr kan trives overalt i Danmark, og arten har både stor jordbundsog klimatolerance, herunder stor tolerance over for byklima. Arten er generelt sund og angribes kun sjældent alvorligt af sygdomme og skadedyr. Navr bliver normalt meter høj, men i Østdanmark helt optil 20 meter. Træet har oftest én gennemgående stamme, men kan også være flerstammet. Væksten hos unge træer er typisk flerstammet og buskagtig. Først efter år udvikles en af grenene til den egentlige hovedstamme. Som solitært træ kan navr blive bredkronet med en tæt forgrening. Som ung er kroneformen typisk ellipsoid, senere omvendt ægformet til kuppelformet. Barken på unge træer er korkagtig. Nogle typer har endda korkvinger. Der forekommer både enkønnede og Herover sorten Nana, et lille træ med en kugleformet krone. Til højre sorten Elsrijk. Træet er 6 meter højt og nok cirka 20 år. Tegninger: Signe Moos Andersen. tvekønnede gulgrønne blomster. De sidder i oprette til hængende stande hvor frugterne sidder vinkelret i forhold til frugtstilken. Navr er generelt meget vindfør - dog mindre vindfør i vestkystzonen - men i andre udsatte egne som i Nord- og Vestjylland kan navr vokse og udvikle sig. Arten er egnet til plantninger i det åbne land hvor den primært tjener en praktisk funktion f.eks. i læhegn. Samtidig er den velegnet som by - og gadetræ hvor den primært har en arkitektonisk, æstetisk funktion. Anvendt som arkitektonisk element i f.eks. solitært eller i trærække, fremstår træet med en harmonisk kroneform upåvirket af vindtryk. Skal navr lykkes som veludviklet, kronefast bytræ, er det vigtigt at de bedst egnede frøkilder anvendes. Frostførheden hos danske frøkilder vurderes som middel i ungsomsfasen, senere stor. Arten har moderat skyggetolerance og tåler skygge under store træer som f.eks. eg. Artens egen skyggegivning er tilsvarende moderat. Navr kan f.eks. bruges hvor man ønsker træer nær bygninger uden for tung skygge. Den moderate skygge åbner også mulighed for anvendelse i kombination med urter. Omvendt giver træet ikke skygge nok til at reducere fremspiring af ukrudt. Jordbundstolerancen hos navr er stor. Arten udvikles bedst på næringsrige muldjorder og kan klare sig ved Limfjorden hvor der forekommer kalkrige jorder. På tørre sandjorder med lav ph, f.eks. omkring den jyske hedeslette, trives den mindre godt. Arten kan også trives i byklima under ringe vækstbetingelser med forstyrrede jordbundsforhold, moderat salt i jorden, kastevinde og luftforurening. Dertil kommer at arten er meget tørketolerant og synes at have stor tilpasningsevne ved ændringer i klimaforhold. Alle egenskaber gør arten egnet som bytræ. Navr udmærker sig også ved at have stor beskæringstole- Navr i Auning meter høj. Har nok været stynet. Tegning af Signe Moos Andersen. rance. Arten er meget formningsegnet og er dermed også meget anvendelig som strukturgivende arkitektonisk element, f.eks. som stramt klippede hække eller pur i vore uderum. Hos navr sker saftstigningen allerede i det tidlige forår. Det bør haves in mente ved beskæring af større træer. Desværre findes kun få sorter af navr, og der savnes især danske sorter af dansk oprindelse. Elsrijk er en hollandsk sort, 6-8 meter høj med gennemgående stamme. Hos unge træer er kronen kegleformet, senere mere ægformet krone med tæt forgrening og regelmæssig opbygning. Nana er et lille træ med bred kugleformet vækst og særdeles tæt forgrening, særlig egnet til små haver. Der er flere udpegede danske frøkilder. På baggrund af en selektion i danske økotyper er der udvalgt kloner ved Danmarks Jordbrugsforskning. Klonerne er plantet i en frøplantage anlagt af HedeDanmark. Forsøg viser at klimatilpassede frøkilder - helst danske - er afgørende for at få gode resultater og veludviklede træer. Frøkilder der ikke er klimatilpassede får flere sygdomme som meldug og grendød forårsaget af kransskimmel. Poul Erik Brander er tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu freelance produktudvikler for planteskoler. Signe Moos Andersen er landskabsarkitekt og partner i moos+looft aps have- og landskabsarkitekter MDL PLR. 8 GRØNT MILJØ 9/2008

9 GRØNT MILJØ 9/2008 9

10 Træets hovedpinepille Stressede træer laver deres egen medicin, bekræftes af amerikansk forskning Stressede træer laver deres egen medicin når de bliver stressede af sygdom, insektangreb, tørke og kulde. Forskere fra The National Center for Atmospheric Research i USA har med nye målinger fået bekræftet at træer reagerer mod stress ved at danne stoffet methylsalicylat. Det minder meget om acetylsalicylsyre som bruges i hovedpinepiller. Det var ellers noget andet forskerne skulle måle. De havde sat udstyr op i 30 meters højde for at måle den lokale luftforurening over en lund af valnøddetræer i Kalifornien. Det meget følsomme udstyr afslørede dog også at luften var fuld af methylsalicylat, f.eks. når det var særligt tørt og når hede dage fulgte særligt kolde nætter. Altså når træerne var udsat for stress. Forskellen var vel at mærke statistisk signifikante, understreger Thomas Karl der ledte undersøgelsen. Instrumenterne der var anbragt omkring 30 meter over jordoverfladen målte op til 0,025 milligram methylsalicylat pr. kvadratfod pr. time. Forskerne kender ikke stoffets funktion, men har flere forslag. Stoffet kan måske stimulere træet til at danne proteiner der beskytter træer lige som menneskets immunforsvar beskytter mod sygdomme. En anden mulig funktion kan være at træet sender signaler gennem luften. Det kan være hurtigere end at sende signalerne gennem træet. På den måde er hele træet hurtigt advaret imod de stressende forhold. Desuden gætter forskerne på at træerne via stofferne kan kommunikere over længere afstande. Dermed kan de advare nabotræer mod tørketrusler og andre farer allerede før de begynder at tørre ud. Opdagelsen åbner for den mulighed at træforvaltere kan På en bølget græsflade er der i et flydende forløb placeret 44 hækomkransede kolonihaver, hver på cirka 25 x 15 meter. En oval kolonihave bliver kulturarv Nr. 28 blandt de 44 fritliggende ovale kolonihaver i Kolonihaveforeningen for Nærum og Omegn bliver mønsterhave. Det usædvanlige stykke landskabsarkitektur tegnede havearkitekten C.Th. Sørensen for 60 år siden. Hele området blev fredet i 1991, men området har alligevel ændret sig. Kulturarvsstyrelsen laver derfor en af haverne til mønsterhave ud fra C. Th. Sørensens oprindelige planforslag. Det forfaldne hus sættes samtidig i stand, så det indgår i den fredede helhed. Samtidig laves en manual med praktiske retningslinjer som grundlag for at fastholde fredningsværdierne og retablere mistede eller svækkede værdier. Kulturarvsstyrelsen samarbejder med Rudersdal Kommune og Rudersdal Museer om drift og fremvisning af den kommende udstillingshave og hele den fredede havekoloni. Forsker ved NCAR i Californien undersøger det aspirinlignende stof der produceres når træer bliver stressede. Foto fra holde øje med planternes helbred ved blot at måle på luftens niveau af methylsalicylat. Det kan være mere effektivt end at kigge på træerne for at fastslå deres sundhed. Man kan også forestille sig at man kan komme træerne til undsætning før en eventuel sygdom kommer i fuldt udbrud, måske med insektmidler. Opdagelsen giver også et fingerpeg om hvad der bliver af atmosfærens indhold af organiske molekyler, de såkaldte VOC (Volatile Organic Com- pounds) der bl.a. indgår i dannelsen af skyer og jordnær ozon, en vigtig forureningskilde. I teorien er der mere VOC i atmosfæren end man hidtil har kunne finde, men måske gemmer det sig i planternes hovedpinemedicin og andre plantehormoner. Det var for at måle VOC at måleudstyret egentligt blev sat op i valnøddelunden. Man fik et resultat, bare ikke det ventede. sh KILDER Træ er Miljø. Science Daily. Nyt system vil sænke herbicidforbrug Med et sensorisk sprøjtesystem kan man reducere forbruget af plantegifte med op til 80%, oplyser Ingeniøren (www.ing. dk, ). Systemet er en avanceret pletsprøjtning hvor man kun sprøjter lige der hvor de kimbladede ukrudtsplanter titter frem. Foreløbig findes systemet kun som en prototype udviklet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Landbrugsrådgivning. Foran sprøjtebommen er der små kameraer som tager et billede af jordoverfladen. Billedet sendes gennem en computer der opdeler arealet i celler og markerer hvilke celler der er ukrudt i og skal sprøjtes. Computeren giver besked til sprøjten som åbner og lukker dyserne alt efter behov. Systemet er koblet til en markrobot som via et kamera selv finder vej over marken. Derved kan hele sprøjtningen automatiseres. Systemet skal dog udvikles mere før det kan tage skridtet fra laboratoriet til marken. Bl.a. skal arbejdshastigheden op. Projektet har kørt 2½ år og finansieres af Miljøstyrelsens Pesticidforskningsprogram. Sjusket landbrug truer fortidsminder Ifølge naturbeskyttelsesloven er det forbudt at dyrke jorden nærmere end to meter fra et fortidsminde. Alligevel er omkring 3000 fortidsminder skadet på grund af landbrugsdrift. Det viser første del af en undersøgelse som ti museer udfører for Kulturarvsstyrelsen. I alt er 9000 ud af fortidsminder beskadiget. Ud over landbrugets ulovligheder er årsagen bl.a. erosion, ræve og grævlinger. Formanden for Dansk Landbrug, Ib W. Jensen beklager. Det er sjusk der ødelægger fortidsminderne, og der er absolut ingen undskyldning, siger han til Politiken ( ) og forestiller sig bl.a. mere oplysningsarbejde for at løse problemet. 10 GRØNT MILJØ 9/2008

11 John Deere 5-leds cylinderklipper Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er brugervenlig, komfortabel og nem at vedligeholde og en pålidelig investering som sikrer dig velplejede plæner i fremtiden. Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig mod irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten sat i højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får du en bekvem arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er lige ved hånden. F.eks kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt, og betjeningen af CrossCut funktionen (hurtig vendebetjening) er også ligetil. Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition leds cylinderklipper 42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel 4 WD Hydraulisk transmission Maks. kørehastighed 25 km/t Jumbo klippeled 6-blads (345 cm) Jumbo klippeled 8-blads (345 cm) ESP klippeled 8-blads (345 cm) Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne cylinderklippers fortræffeligheder. GRØNT MILJØ 9/ B1106

12 Se og prøv dem! Ring for demo FD 1500 Markedets største og meste effektive maskine til opsamling af græs og løv 4 WD. 900L græsbeholder med høj tip. Bee Fly Effektiv og særdeles manøvredygtig maskine for opsamling af græs og løv. Fås i flere variationer og størrelser. Græsmaskiner FD 280 Klipper med opsamler til mindre og mellemstore arealer. Hvor god opsamlingsevne og smidighed er et krav. Bee Fly L En professionel maskine med komfort og driftsikkerhed i topklasse. Flere muligheder for valg at klippebord. Skolevej 30 Drastrup 8960 Randers SØ Tlf Fax Flishugning af træ op til ø 25 cm Udkørsel af effekter Bynkeambrosiens pollen Den potentielt invasive og allergifremkaldende plante kan også sætte pollen i Danmark Den invasive og stærkt allergifremkaldende urt bynkeambrosie kan udvikle pollen under danske forhold. Det har forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser konstateret i dette efterår. En enkelt plante producerer mellem en halv og en hel million pollen. Pollen fra blot tre-fem planter er nok til at forurene luften i en stor sportshal i en grad så personer med høfeber bliver dårlige. Det har hidtil været antaget at bynkeambrosie ikke kunne nå at udvikle og udsende pollen på vores breddegrader. Det kan den altså. Danmarks Naturfredningsforening var allerede for et år siden ude med en advarsel som nu er blevet bekræftet. Spørgsmålet er nu om planten også kan sætte spiredygtige frø og dermed sprede sig herhjemme. Og kan den ikke nu, kan den måske komme til det i takt med at klimaforandringerne forlænger vækstsæsonen, oplyser Danmarks Miljøundersøgelser. Bynkeambrosie er fra Nordamerika, men er blevet spredt med bl.a. landbrugsfrø og fuglefoder og findes derfor tit i haver. Planten er nu spredt ud over store dele af Syd- og Mellemeuropa. I Tyskland indgår bekæmpelse af planten i den nationale allergihandlingsplan. Hvor planten har spredt sig i naturen, er den også et generende markukrudt. Bynke-ambrosie bliver godt 1 meter høj med bregneagtige blade og mange tætte blomsterstande. Danmarks Miljøundersøgelser henstiller til at planten rykkes op hvor den findes og kommes i en sæk til forbrænding. Man bør bruge handsker da plantens saft kan give allergiske reaktioner. I Danmark får vi dog ikke kun ambrosie-pollen fra de planter der vokser her. I forbindelse med europæiske undersøgelser af langtransporteret pollen er der observeret store pulser med bynkeambrosie-pollen fra bl.a. Tjekkiet og Ungarn og op gennem Polen. Alt tyder på at disse pollen også transporteres videre med vinden til Danmark. sh KILDE Steen Voigt (2008): Invasiv plante storproducent af stærkt allergifremkaldende pollen. DMU-nyt 2/08. Bynke-ambrosie. Foto: Michael Stoltze Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf PERFEKT KLIPPERESULTAT, HURTIG, ROBUST. Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til en almindelig havetraktor. Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. Se mere på Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, Hansen & Kiilsholm, Skibhusvej 51, 5000 Odense, Tlf GRØNT MILJØ 9/2008

13 Brøndbyvester 1925 og Fra Flyfotoarkivet. Gamle luftbilleder lægges ud på nettet Engang fløj vi rundt i langsomme flyvemaskiner og tog billeder af landjorden. I Danmark blev de fleste af disse billeder gemt i de amtslige forvaltninger, men i forbindelse med kommunalreformen blev de gamle luftfotos afleveret til kommunerne. Nu har de fundet vej til internettet på Flyfotoarkivet fungerer som en slags historisk Google Earth for Danmark. Man kan vælge mellem en række tidsperioder og derefter zoome ind på de områder i landet, som på nuværende tidspunkt findes i arkivet. De ældste luftfotos er fra Brøndby Kommune og stammer fra Der er unægtelig sket en del i landskabet siden. En del af de historiske flyfotos forekommer måske lidt skæve, men det er fordi nogen af dem er taget som lodsfotos, altså lodret ovenfra, mens andre er taget i en skrå vinkel for at fange et særligt motiv som for eksempel et byområde eller en ejendom. Arkivet er dog langt fra færdig, og alene Region Midtjylland regner med senere at kunne vise mere end fra slutningen af 1950 erne og frem til i dag. På disse fotos er særligt byområderne i en væsentligt højere kvalitet, fordi de er fotograferet fra lave flyvehøjder. Det er dog ikke kun kommunerne der har set sig lune på de historiske danmarksbilleder. Danmarks Miljøportal har søsat deres eget projekt og vil skaffe alle de billeder som Englands Royal Air Force tog i 1949 og som US Air Force tog i 1954 og gøre dem tilgængelige på det samma arkiv, llt GRØNT MILJØ 9/

14 Når landskabet er en golfbane Golf er kommet for at blive. Det er de kæmmede greens og store klubhuse i nogle af de smukkeste landskaber også. Af Lars Thorsen Fortidens synder Inden Alex McCombie blev ansat hos Ledreborg Palace Golf, havde han arbejdet i mere end 20 år på Parkstone Golf Club i Dorset hvor der var foregået en tilbundsgående mishandling af området. Det var dengang, mange golfbaner var dårlige for mil- Ledreborg Place Golf har den eneste bane i Danmark der er designet af golflegenden Nick Faldo. Foto: Lars Thorsen. Greenkeeperen, der skal vise mig kører mig rundt på Der blev brugt for meget en negativ indflydelse. Jeg kan jøet, siger Alex McCombie. men jeg vælger ikke at have golfbanen, hedder Alex Mc- Combie. Mere golfklingende navn skal man lede længe efter, så jeg føler mig i trygge hænder da jeg tropper op i Ledreborg Palace Golfs fashionable klubhus. Jeg er ankommet til den eneste golfbane i Danmark som golflegenden Nick Faldo har designet for at undersøge, om en golfbane er et gode eller et ond i naturen. På vejen herop er jeg kørt over grønne bakker og igennem lave dale i det historiske og smukke landskab nord for Lejre, hvor jeg vist så en femhornet ged med strid pels stå og skutte sig ved læsiden af en gul bondegård. Det kan dog være at morgendisen har spillet mine øjne et puds. Selve golfbanen snor sig omkring i Herthadalens imponerende landskab, men havde det ikke været bedre uden golfbanen? Det er jeg kommet for at spørge Alex McCombie om. gødning, for megen sprøjtegift og for meget vand, og fra at have været en linksbane med masser af lyng var den nærmest blevet til en parkbane med masser af træer der ikke blev vedligeholdt og ingen plads til de oprindelige arter, for eksempel de smukke sandfirben. Der var simpelthen opstået et unaturligt miljø, forklarer Alex McCombie. Her 20 år senere er golfbanen næsten kommet sig, men den er et godt eksempel på at en golfbane kan forringe landskabet. At denne risiko medfører et ansvar, er Alex McCombie godt klar over. Jeg har altid tænkt på den positive eller negative indflydelse som jeg meget let kan have på miljøet, godt lide at sige at vi er landskabets kustoder. Vi ejer det ikke, men vi er her for at passe på det i en lille flig af dets samlede forløb. Smukt er det jo Da vi endelig sætter os op i den mørkegrønne E-Z-GO golfbil og nyder terrænets rutchebane, er det let at se hvorfor Alex er forelsket i landskabet. Her stikker gravhøjene op som små øer med krogede træer på ryggen. Vi dykker ned til en af områdets tre moser, før vejen går langs de fredede hegn i smukke løvfaldsfarver. Da vi holder pause på banens fjerneste bakke, og jeg prøver at lade være med at falde i svime over udsigten, LEDREBORG PALACE GOLF Ledreborg Palace Golfs bane åbnede i efteråret 2007 med en 18 hullers mesterskabsbane. Banen er designet af Nick Faldo, en af sportens kendte elitespillere. Banen ligger i et fredet område i et historisk område ved Gammel Lejre. Jorden tilhørte Ledreborg Gods der ejes af Silvia og John Munro. Nu er ejeren Ledreborg Palace Golf A/S. Fredningen fra 1973 var frivillig og forudsatte at det skulle være muligt at anlægge en golfbane på godsets jord. Ifølge lokalplanen skal der iagttages den største respekt for de unikke forhold der hersker på Ledreborg Gods. Derfor må der ikke plantes store beplantninger i landskabet, og alle bunkers er vinklet så de ikke ses fra offentlig vej og sti. Der er 10 ansatte til at tage vare på golfbanen og området under ledelse af golf course manager Alex McCombie. fortæller Alex McCombie at området før har været landbrug. Derfor vil han skyde på at der nu kun udledes omkring 4% af den mængde gødning, der før blev tilført jorden. Jeg begynder at synes at golfbaner ikke er en helt skidt idé. Løgfrøens nye golfbane En anden golfbane som også er blevet bygget på tidligere landbrugsarealer er Lübker Golf Resort på Djurs. Som navnet antyder er der nærmest blevet bygget en helt ny by i forbindelse med golfbanen. Her er ferieboliger, et 5-stjernet hotel og konferencecenter og selvfølgelig golfbanerne med i alt 36 huller. Det lyder ikke just som en opskrift på et organisk samspil med naturen, så jeg spurgte biolog i Syddjurs Kommune Lars Bruun hvad man skal mene om det første danske golfressort af et sådant omfang. Lars Bruun sidder også i plejeudvalget der holder øje med golfbanen, og han er faktisk ikke så bekymret. Nu er der ikke blevet anlagt bygninger i beskyttede naturtyper. De eneste indgreb der er foretaget i beskyttet natur er naturforbedrende indgreb. Det har ikke kostet noget natur. Jeg tror faktisk at Lübker Golf Resort er relativt unik på landsplan når man ser på hvor mange naturhensyn 14 GRØNT MILJØ 9/2008

15 der er taget. Golfbanen ligger jo lige midt i et kerneområde for løgfrøer, forklarer Lars Bruun. Og ja, en løgfrø lugter af løg, i hvert fald når den bliver provokeret. Derfor er der lavet mange nye vandhuller til løgfrøerne, og der er lavet oprensning af gamle vandhuller hvor man har renset slammet op og fjernet det fosfor der var bundet i søen. Man har altså fået tilpasset langt de fleste vandhuller til at løgfrøen kan leve her. Det er flettet godt sammen heroppe. Der løber også et vandløb gennem golfbanen som der løber en meget fin mose langs med, og her bliver der taget høslet til gode for de mange orkideer der er i denne mose, lyder det fra Lars Bruun der også understreger at der på Dansk Golf Union initiativ er sket en kraftig begrænsning af forbruget af sprøjtegifte. Man bygger et landskab At golfbanerne er blevet bedre til at reducere deres negative indflydelse på naturen, bekræftes i Dansk Naturfredningsforening. De sidste år er der jo heldigvis sket meget på golfområdet omkring at reducere pesticidforbruget, og efter Dansk Golf Union lavede pesticidaftalen med miljøministeren, er der i hvert fald sket noget positivt i forhold til at reducere forbruget af pesticider. Man har godt nok ikke nået målene, men man er i det mindste nået halvvejs, fortæller plankoordinator Nina Larsen Saarnak. Hun gør til gengæld opmærksom på at naturbeskyttelse ikke kun handler om forurening og udvaskning af gødning. Det drejer sig også om landskabet, og her ser det ikke helt så godt ud. Selv om en green eksempelvis kun fylder 40 kvadratmeter, så er influensområdet meget større. Du går jo ind og dozer området fuldstændigt væk og bygger det op på ny, for jorden skal være på en bestemt måde før, du kan spille golf på den. Så det kan godt være at resultatet til sidst bliver et let og bølget landskab ligesom før, men det betyder ikke at det ikke har været gravet ud til ukendelighed, og der er blevet lavet søer og fjernet drænrør og sådan noget. At anlægge en golfbane er at bygge et nyt landskab. Så kan det godt være at man tilegner det den stil der var i landskabet tidligere, men det er ikke det samme landskab. Den gode eller den onde Alligevel vil Nina Larsen Saarnak ikke en gang for alle at slå fast om en golfbane er et plus eller et minus for naturen. Der er ikke noget entydigt svar. Antag at man har et stykke landbrugsjord som ikke er særligt landskabeligt værdifuldt, og man så lavede en ambitiøs golfbane hvor man udlagde områder til natur der ikke blev spillet på, hvor man lavede nogle grønne korridorer så dyr og planter kunne færdes på tværs af golfbanen, korridorer som måske forbandt naturområder som ikke før var forbundet. I så fald ville LÜBKER GOLF RESORT Lübker Golf Resort på Djursland åbnede 26. september 2008 med en 27 hullers golfbane og en 9 hullers træningsbane tegnet af golfbanearkitektfirmaet Robert Trent Jones II. Til anlægget hører et omfattende byggeri med ferie- og konferencecenter, wellnesscenter, restauranter, feriehuse og luksuslejligheder. De første etaper er færdige og solgt. Fuldt udbygget bliver der 350 feriehuse, 99 golfboliger og hotel. Poul Anker Lübker står bag Lübker Golf Resort. Udgangspunktet var jorden til Mogenstrup Skovgård på 170 ha. Der er senere købt 31 ha til. Selskabet Lübker Golf A/S har solgt aktier for 92 mio. kr. som finansierer anlægget. Golfbanen og golfbyen ligger i et delvist fredet naturområde. Lübker Golf Resort har egen naturvejleder, og der er tinglyst plejeplan for området. 29 mand er ansat til at passe og pleje banen ledet af chefgreenkeeper Derek Grendowicz. man styrke natur og miljø. Så er der et positivt potentiale omkring etableringer af golfbaner, men der kan absolut også være det modsatte. Vi er generelt imod uplanlagt byggeri i det åbne land. Det at etablere en ny golfbane mener vi heller ikke samtidigt skal give ret til etablering af feriehusbebyggelse, swimmingpools, tennisbaner, nye boliger eller generelt unødigt store eller høje klubhuse, siger Nina Larsen Saarnak. Hun roser dog Dansk Golf Unions arbejde med den omfattende pjece kaldet Golf, natur og friluftsliv i samarbejde med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danske Regioner. Pjecen giver idéer til hvordan natur- og friluftsinteresser kan varetages når en golfbane skal etableres og drives. Det lader altså til at der ikke er noget til hinder for at en golfbane kan være et plus i naturen. Til gengæld er der heller ikke noget til hinder for det modsatte. Landskabet sløres I Skov & Landskab ved Københavns Universitet sidder landskabsarkitekt Vibeke Nellemann der har arbejdet med landskabsanalyse, planlægning og forvaltning i det åbne land i over 25 år samt lokalisering af golfbaner. Hun understreger at en golfbane sagtens kan tilføre landskabet noget positivt alt efter hvilket landskab og golfbane der er tale om. Til gengæld kan en golfbane også sløre og forringe landskabets oprindelige karakter og oplevelsesværdi. Det er jo i virkeligheden et rekreativt anlæg, og det fremstår også sådan i landskabet, fortæller hun. Hvis det for eksempel drejer sig om et flot herregårdslandskab eller et naturområde, så tilfører en golfbane en masse greens og småplantninger hvilket kan være meget forstyrrende for landskabsoplevelsen, forklarer Vibeke Nellemann. På grund af golfbanens urbanisering af landskabet så hun gerne at golfbaner fik en mere bynær placering. Der er moser, gravhøje og fredede hegn i og omkring golfbanen nord for Lejre. Foto: Lars Thorsen. KILDER Interview med golf course manager Alex McCombie, Ledreborg Palace Golf. Interview med plankoordinator i Danmarks Naturfredningsforening Nina Larsen Saarnak. Interview med biolog i Syddjurs Kommune Lars Bruun. Interview med seniorrådgiver i Skov & Landskab Vibeke Nellemann. Bob Taylor, Malcom Peake, Lee Pensose: The wildside of golf. Dansk Golf Union: Golf, natur og friluftsliv. Greenkeeperen 4/2007. Danske Anlægsgartneres Golfsektion: Plantning på golfbaner. GRØNT MILJØ 9/

16 Heller ikke birketræer hører hjemme i en almindelig parcelhushave. Få dem fjernet... Store træer hører slet ikke hjemme i en parcelhushave, men ude i den store skov. Store træer vælter nu og da i storme og ødelægger bygninger, de løfter vandstik- og kloakledninger og/eller deres rødder vokser ind i rørene, de kan ødelægge fundamentet på huset, de skygger og tiltrækker nedbør/fugt omkring huset og de giver mange algevækster på tage og murværk. Heller ikke birketræer hører hjemme i en almindelig parcelhushave. Få dem fjernet, og betal hvad det koster at få professionelle træfolk til at fjerne dem. Store træer må under ingen omstændigheder stå lige i nærheden af bygninger. Så beder man selv om en skade. Den er også helt gal hvis man lader buske eller andet stå op ad husets facader eller gavle eller - som man ser dagligt - lader slyngvækster vokse op ad huset. Den væsentligste bestanddel for enhver plantes liv er vand. I sagens natur trækker planten vand til sig, og det går ofte ind i mur- eller træværk som opfugtes. Mange planter lever af samspillet mellem mur- og træværk, men med den konsekvens at sidstnævnte ødelægges. Svampeskader er uundgåelige, men også husets beboere hører til blandt den udsatte gruppe i form af risikoen for sygdomme. Lad huset få mindst 3 meters frihed for planter/vækster eller andet, så huset kan få luft og tørre ud efter fugtige perioder. Med andre ord: Vær særlig opmærksom hvis der i nærheden af huset eller på eller op til huset enten er store træer eller plantevækster. Det kan være klogt at holde interessen væk fra sådanne huse. I bladet, hvor forsikringsmandens artikel er bragt, prydes forsiden af birk i en have. Mon den har langt igen? Forsikringsmandens råd Facadeplanter giver fugtproblemer og træer ødelægger kloakken. Eller gør de? Der skal ikke være planter nær ved eller op ad huset. Hverken buske eller slyngplanter. Lad huset få mindst tre meters frihed for planter. Og store træer skal slet ikke være i haven. Det er budskabet i artiklen Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt bragt i Parcelhusejernes Landsforenings blad Mit hus. Artiklen er skrevet af Henrik Westergaard fra Købstædernes Forsikring som udgiveren har indledt samarbejde med. Man må forstå artiklen som et udgangspunkt når forskellige hensyn i hus og have skal afvejes. Men overdriver Westergaard ikke beplantningens negative egenskaber? Generelt præges artiklen af den holdning at plantevækst gør huset fugtigt og bidrager til svampeskader. Hvad ved vi? Undersøgelsen Facadebeplantning fra 1993 påviser at facadebeplantning ikke skader mure når den ellers placeres og plejes rigtigt. Facadebeplantningens fordampning og slagregnsbeskyttelse er tværtimod med til at holde muren tør. Der kan dog eventuelt optræde afledte fugtskader, f.eks. når uplejet facadebevoksning løfter tegl. Om hække og buske nær facader er der ikke lignende danske undersøgelser, men der er ikke grunde til at tro at konklusionen skulle blive en anden. En anden holdning i Westergaards artikel er at rødder ødelægger rør. Hvad ved vi? Undersøgelsen Trærødder i afløbsledninger fra 1997 peger på at man mest finder rødder i gamle rørsystemer, især i overgangene mellem to ledninger, og at problemerne mest er knyttet til de relativt overfladiske stikledninger og rødder fra pil, birk og poppel. Uddrag af artiklen Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt af Henrik Westergaard, Købstædernes Forsikring. Artiklen er bragt i Mit Hus 3/2008 udgivet af Parcelhusejernes Landsforening. Afsnittet er kun et ud af flere i den 15 sider lange artikel. Andre undersøgelser, bl.a. den svenske Trädrötter och ledningar fra 1992 peger på at rødder først trænger ind i rør når de i forvejen er utætte. Videre påvises at risikoen aftager med afstanden til træet. Den er gennemgående aftaget til 5-10% 8-20 meter fra træet. Desuden peges der på at komprimeret jord øger risikoen for at rødder søger i ledningsgrave. Anbefalingerne går både på planteafstand, træart, jordløsning og rodspærrer - foruden ledningsrenoveringer. Ingen huller, ingen rødder. Kan rødder løfte vand- og kloakrør som Westergaard siger? Hvis rødderne vokser uheldigt kan de med deres tykkelsesvækst løfte rørene. Men det er ikke noget jeg har hørt om før, så det kan ikke være et udbredt problem, siger civilingeniør Flemming Springborg, Rørcentret ved Teknologisk Institut. Henrik Westergaard, hvad er det forsikringsmæssige hovedproblem når man ser på havens beplantning? Det er skader på kloak- og vandstikledninger når der et stort træ i nærheden. Ledningen kan blive løftet, og rødderne kan gro ind i kloakledningerne. Derfor vil jeg bestemt anbefale at man afholder sig fra at plante store træer nær rørledninger. Med et skud fra hoften anslår Henrik Westergaard de samlede erstatningsudbetalinger for udendørs rørledninger ved parcelhuse omkring 275 mio. kr. om året. Han vurderer at hovedparten af skaderne skyldes plantevækster, ikke mindst rødder fra store træer. Hvordan kan planter op ad huse være et problem når de holder bygningerne tørre? Murværk tager stort set ikke skade, men det kan træværket. Vi har sager med svamp i rammer og tagkonstruktioner som vi kæder sammen med bevoksningen. Hvilken dokumentation er der for at bevoksning nær huset skader træværket? Vi har ikke videnskabelig dokumentation, men alle vores sager fortæller os at det hænger sådan sammen. sh 16 GRØNT MILJØ 9/2008

17 K U N SK AP & SERVICE Mød os på Agromek uge 48 Hal B Stand 2122 Hold varmen med STIHL... Tilbudet gælder fra 1. oktober december Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m Få kr ,- for din gamle motorsav STIHL MS 390 NU Kr ,- excl. moms Førpris Kr ,- SUPERTILBUD! Byt din gamle motorsav Få kr ,- for din gamle motorsav, uanset fabrikat og byt istedet til STIHL MS en meget effektstærk motorsav. Perfekt til arbejde i mellemstore træer og til opskæring af store mængder brænde. STIHLs orginale sværd og kæde giver fuld udnyttelse af vores højeffektive E-matic system, som minimerer slitage på sværd og kæde, samt forbrug af kædeolie med op til 50%. Skynd dig ned til din lokale Servicerende forhandler og byt til nyt. TRYGGHET & KVALITET FACKHANDELN - Tel Motorsave Trimmere Kratryddere Kombimaskiner Multisystem Hækkeklippere Højtryksrensere Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner Jordbor Kæmpe tilbehørsprogram The leader gives it all. GRØNT MILJØ 9/

18 Golfbanens nye klima Klimaforandringernes årsager og følger er globale, men har konkret betydning alle steder. Tag som eksempel danske golfbaner hvor klimaforandrringerne er sportens største udfordring. Af Torben Kastrup Petersen Med klimaforandringerne har golfbanerne udsigt til flere og nye skadevoldere, mere ukrudt og øget behov for vanding samtidig med at der kommer et øget pres om at spare på ressourcerne. Det kræver handling og omtanke, jo før des bedre. Det er nemlig ikke længere et spørgsmål om tro. Fakta er at klimaet ændrer sig med en hastighed vi ikke før har set. Det er slået fast af FN s klimapanel. Klimaforandringernes årsager og følger er globale, men har konkret betydning alle steder. Også for de danske golfbaner der kan tjene som et eksempel på hvordan ethvert område får sine nye udfordringer. Og for golfsporten er klimaforandringerne sportens største udfordring. Balancen tippede Det har vist sig at der er en helt klar sammenhæng mellem indholdet af kuldioxid, CO 2 og temperaturændringerne på jorden. Det skyldes at CO 2 er en drivhusgas og dermed vil bidrage til drivhuseffekten. Den går kort sagt ud på at drivhusgasser i atmosfæren absorberer og reflekterer solens infrarøde stråler der dermed er med til at varme jorden op. Udviklingen i atmosfærens indhold af CO 2 kan måles helt tilbage til slutningen af sidste istid via undersøgelser af iskerner fra Grønland og Antarktisk og målinger fra atmosfæren. De viser at koncentrationen af CO 2 er vokset med dramatiske 35% alene siden den industrielle revolution, hvilket er historisk kort tid. Vi kender endnu ikke effekterne med sikkerhed, men historien har vist os at vi kan forvente nogle markante klimaændringer. Før i tiden kunne mennesker, flora og fauna nå at tilpasse sig klimaændringer fordi ændringerne skete tilpas langsomt. Nu ændrer klimaet sig for hurtigt til at vi kan tilpasse os. Det groteske er at det er menneskets egen skyld. For godt 250 år siden begyndte det at gå galt. Med dampmaskinens opfindelse begyndte vi at bruge af jordens opsparede ressourcer i form af kul. CO 2 -balancen tippede og ophobningen i atmosfæren tog fart. Nu var det slut med den bæredygtige udnyttelse af jordens ressourcer. Et globalt problem Klimaforandringer er et globalt fænomen, men der er stor forskel på de enkelte landes rolle. Ironisk nok er det især de fattigste lande der har bidraget mindst til udledningen der bliver hårdest ramt. Her er der i forvejen pressede levevilkår og begrænset kapacitet til at forbedre forholdene. Flere oversvømmelser i Bangladesh og mere tørke i Afrika vil ramme hårdt. En sandsynlig følge er folkevandringer - en tendens der allerede ses i dag. Det giver derfor mest mening at snakke om klima ud fra et globalt perspektiv, og det er også i dette perspektiv at løsningerne skal findes. Men både følger og konsekvenser har også betydning på det nationale plan. For de nordiske lande peger prognoserne fra det internationale klimapanel på temperaturstigning på omkring 4 grader ved udgangen af dette århundrede. Ekstreme vejrbegivenheder som lange hedebølger, storme og kraftig nedbør vil komme større hyppighed, intensitet og varighed. Det globale billede er at det vil blive endnu mere tørt hvor det er tørt i dag, og der vil komme mere vand hvor det i dag regner meget. I Danmark bliver vintrene vådere (sne bliver temmelig sjælden), mens somrene bliver noget tørrere. Både sommer og vinter vil der desuden være større risiko for kraftig regn, og om sommeren større risiko for tørke. Rammer også Danmark Isoleret set vil Danmark generelt få fordele af et varmere klima. Klimaet vil ligne det vi ser i det nordlige eller centrale Frankrig, eller hvis CO 2 udledningen fortsætter som nu, et vejr som i det nordlige Spanien. Landbruget vil kunne øge produktionen, og vi vil kunne reducere udgifterne til boligopvarmning. Ulemperne vil især være knyttet til de tørrere somre, flere storme og den mere intense nedbør som i forening med vandstandsstigninger giver større risiko for oversvømmelser. Klimaændringerne forudsætter udvikling af nye græssorter. Da det kan tage optil 20 år at udvikle en ny sort, er det væsentligt at vide så meget om det kommende klima som muligt. En ulempe er også at klimaændringer sker så hurtigt at plante- og dyrearter ikke kan tilpasse sig evolutionært. De må i stedet ændre deres udbredelsesområde for ikke at uddø. Den flora og fauna der ikke kan tilpasse sig eller flytte sig hurtigt nok, vil uddø og nye arter - bl.a. invasive - vil overtage habitaterne. Fremtidens natur vil derfor komme til at se anderledes ud end i dag. Det bliver mere konkret når man tager et enkelt område og ser hvad klimaændringerne kan betyde der. F.eks. de danske golfbaner. Med det mildere klima kan spillesæsonen blive forlænget med 1-2 måneder bl.a. fordi græsset får en længere vækstsæson. Men der er mange andre forhold der vil berører golfsporten. Banevanding I Danmark er vi begunstiget af en stor og ren grundvandsressource der gør at vi kan drikke urenset grundvand. Den forventede større mængde vinternedbør vil medføre større grundvandsdannelse og dermed et stigende grundvandsspejl. Der vil dog være regionale forskelle på grund af den forskellige geologi. Især i Vestjylland vil grundvandsstanden stige. På det mere lerholdige Sjælland vil vandet mere løbe i vandløbene. Det vil kunne få betydning for golfbaner med vandløb, hvor der i perioder vil kunne forekomme overløb. Eftersom somrene ventes at blive tørrere, vil det øge behovet for vanding på golfbanerne. På grund af de regionale forskelle i grundvandsdannelse vil især de østdanske golfbaner mangle vand, mens de vestjyske baner vil være bedre stillet. Klimaændringerne vil således øge den forskel i forvaltningen af vandressourcer som vi allerede ser i dag. Den større mængde nedbør og kraftigere intensitet vil be- 18 GRØNT MILJØ 9/2008

19 ligere da græsserne simpelthen vil være dårligt forberedt. Skal vi så til at se mod syd for at finde nye egnede græssorter? Sandsynligvis ikke da dagslængden stadig vil være den samme. Det er desuden sandsynligt at der vil være mere en-årig rapgræs og nye former for tropisk ukrudt som klarer sig godt ved højere temperaturer. De forskellige anbefalinger af græssorter vil helt sikkert også ændre sig med tiden, og de nye forbedrede sorter vil finde vej til de danske greens. Valdres Golfklub i Norge kunne man den 11. juli 2007 tage en sejltur på de oversvømmede greens. Det var resultatet af et usædvanligt kraftigt regnvejr af den type vi kan ventes os flere af i fremtiden. På en anden norsk bane, Hallingdal Golf Club, har kraftig afstrømning skabt en voldsom erosion. Her blev der bagefter lagt afvandingsrør ned for at undgå lignende problemer næste gang regnen styrter ned. tyde at lavtliggende områder på golfbanen kan blive oversvømmet i vinter- og forårsmånederne, og eventuelle vandløb kan løbe over deres bredder. Kravene til dræn og ikke mindst anlægskravene i forbindelse med eksempelvis opbygning af greens, vil givet også blive øget. Hvis man tænker lidt alternativt, kunne man eventuelt forestille sig at golfbaner i fremtiden kom til at spille en rolle som områder nær byerne hvor regnvand kunne ledes til i de perioder hvor man ikke spillede golf. Golfbaner som potentielle regnvandsbassiner er en ny rolle som golfbaner måske kunne udfylde i fremtidens naturforvaltning. Tanken har allerede været fremført på forskellige konferencer. Græsset vil gro mere Ikke bare forlænges vækstsæsonen 1-2 måneder. Det må også forventes at græsset vil komme til at gro mere i det mildere klima. Det vil i første omgang kræve flere klipninger. Den kraftige græsvækst vil desuden betyde en tættere turf og en større udbygning af filt, hvilket vil øge behovet for pleje, f.eks. i form af mere topdressing og vertikalskæring. Samlet set vil klimaforandringer betyde et behov for flere arbejdstimer alene i forbindelse med pleje af græsset. Snedækkede greens og lange perioder med frost vil efterhånden blive en sjældenhed. For græsset vil det betyde at græssets hærdning mod vinteren vil blive forsinket så frosttolerancen reduceres. Det vil i praksis betyde at græssorterne indstiller sig på et varmere klima, og derfor vil en eventuel hård vinter oprette større skade på greens end tid- Arternes potentiale Ser vi på de eksisterende muligheder for valg af græssorter og deres nuværende egenskaber, er det interessant at holde dem op imod klimaforandringerne og se på fordele og ulemper for hver enkelt sort. Krybende hvene kan ikke betegnes som særlig klimavenlig da den kræver en høj plejeintensitet, er gødningskrævende og generelt er mere udsat for sygdomme. Der er behov for et større forædlingsarbejde og forskning i det nordiske klima hvor sorten Nordlys indtil videre har vist de bedste resultater. Hvis der i fremtiden kommer flere svampeangreb, vil krybende hvene blive mere udsat. Rødsvingel må derimod betegnes som en mere klimavenlig græs hvilket skyldes artens mere ekstensive plejebehov og større modstandsdygtighed over for sygdomme. Ser man på erfaringerne fra USA kan der måske være et potentielt problem i relation til flere insektproblemer. Hundehvene har de seneste par år fået øget opmærksomhed på grund af gode testresultater i Norge, og arten syntes at kunne klare forandringer i klimaet. Der er imidlertid stadig en række store udfordringer tilknyttet denne græsart, specielt i relation til opbygningen af filt. Rajgræs kunne dog godt gå hen og blive brugt mere. Den hurtige etablering og vejrtolerancen kan måske gå hen og gøre arten interessant, også på greens. Der savnes dog stadig en forædling der kan styrke vinterhærdningen og sikre en lavere væksthastighed. Udviklingen af nye græssor- GRØNT MILJØ 9/

20 Fremtidens vareme vejr kan også medføre flere svampeskader, f.eks. af sneskimmel der på ingen måde er afhængig af sne for at trives. ter er en meget langsom proces, og det kan tage op til 20 år at udvikle en ny sort. Forædlingsarbejdet står derfor over for en kæmpe udfordring. Det er derfor væsentligt at vide så meget om det kommende klima som muligt så forædlingsarbejdet bliver så præcist som muligt. Ellers kan tilfældigheder afgøre om man forædler i den rigtige retning. Der er i øjeblikket ikke et nordisk forædlingsprogram. Den nordiske golfsektor må derfor selv finansiere en forskningsindsats hvis man ønsker det. Den skandinaviske forskningsfond Scandinavian Turfgrass and Environment Foundation (STERF) har finansieret den hidtidige forskning, hvilket har resulteret i publikationen Nordic Turfgrass Cultivar Guide der sammenfatter al nuværende viden inden for græsser til golfsporten. Flere svampeangreb Et af de absolut største problemer i relation til greens er svampeangreb af sneskimmel (Microdochium nivale) hvis angreb kan have konsekvenser for spillekvaliteten på greens et godt stykke ind i sæsonen. Svampeangreb af denne type er længe blevet regnet for en af golfsportens største udfordringer, ikke blot i Danmark, men i hele norden. Det er derfor ekstra relevant at se på netop denne svamp i forbindelse med klimaændringerne. Selv om navnet senskimmel indikerer at svampen har noget med sne at gøre, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Svampen trives lige fra -6 til 28 grader og er derfor ikke afhængig af sne. Faktisk gror sneskimmel bedre ved 21 grader end ved 0 grader. Årsagen til at skaderne primært ses efter vinteren, er at græsset er mere modtageligt om vinteren, og at sneskimmel om sommeren er i hård konkurrence med andre mikroorganismer der er bedre for græsset. Den globale opvarmning vil sandsynligvis betyde en øget stigning i angreb af sneskimmel. Det skyldes at vinterhærdningen i græsset reduceres og dermed modstandsdygtigheden. Desuden har der været rapporter om at sneskimmel er konstateret i varmere klimaer som Hawaii og Californien. Der er dog også undersøgelser der taler for det modsatte. Så forudsigelserne er ikke entydige. Generelt vil den højere temperatur og fugtighed dog nok betyde at svampene får gode vækstbetingelser. Det er derfor sandsynligt at også angrebene af eksempelvis Pythium, Anthrachnose og rust vil blive hyppigere. Desuden vil nye svampesygdomme som eksempelvis dollarspot komme til Danmark. De første tilfælde herhjemme er allerede set. Pesticider og gødning Det er sandsynligt at højere temperatur vil øge pesticidanvendelsen. Årsagerne hertil vil være forekomst af nye skadegørere. Ser vi på nutidens Sydeuropa og USA, har de væsentlig flere udfordringer med insektangreb hvilket vil betyde et øget behov for insekticider, med mindre der findes brugbare alternativer til bekæmpelse. Desuden kan nye ukrudtsformer ændre kravene til bekæmpelsesmetoderne. Med den øgede vandmængde vil risikoen for udvaskning af næringsstoffer stige hvilket måske vil komme til at betyde restriktioner i forhold til anvendelse af gødning. Med Danmarks restriktive miljøpolitik må det derfor betragtes som uundgåeligt at golfspillerne i fremtiden må forberede sig på ændrede forhold og tolerere mere ukrudt og mindre perfekte greens. Den nuværende pesticidaftale mellem Miljøministeren, Kommunernes Landsforening og Dansk Golf Union er sandsynligvis blot første skridt. Bør selv tage initiativ Der er heldigvis mange muligheder for at hver enkelt kan 20 GRØNT MILJØ 9/2008

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007 Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007 1.Valg af dirigent, referent og stemmetæller. Som dirigent blev Eigil Obling (nr. 35) valgt, referent blev Marianne Olufson (nr.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Terrasse og facade. www.keflico.com

Terrasse og facade. www.keflico.com Terrasse og facade i hårdttræ www.keflico.com FSC certificeret terrasse og facade Miljøet er vigtigt for os alle og derfor er efterspørgslen på miljøcertificeret træ stigende. Keflico ønsker at tilbyde

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 Rådgivning i forbindelse med installation af bolignet. Ejendommen beliggende Urbansgade 2,

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Brøndby Haveby Afd. III

Brøndby Haveby Afd. III Ordensbestemmelser 2014 1 Ordensregler 1.1 Ved gentagne overtrædelser af ordensbestemmelserne træder 8 i vedtægterne i kraft. 1.2 Havelejeren er ansvarlig for enhver overtrædelse, der begås af havelejeren,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Vælg en digital billedramme med hjertet!

Vælg en digital billedramme med hjertet! Guide fra FOTOHOUSE Vælg en digital billedramme med hjertet! Indhold: - Omkring digitale billedrammer Side 2 - Digitalbilledrammen til hjemmet Side 3 - Design eksempler Side 5 - Design eksempler og eksempel

Læs mere

Referat Af 42. generalforsamling I Grundejerforeningen Højgårdstoften

Referat Af 42. generalforsamling I Grundejerforeningen Højgårdstoften Referat Af 42. generalforsamling I Grundejerforeningen Højgårdstoften 2. Referat af den 42. ordinære generalforsamling afholdt den 24. april 2012 i Kulturcentret. Kulturcentrets båndoptager gået i udu,

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere