9 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2008 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2008 1"

Transkript

1 4 Klima, risikotræer og god drift 14 Når landskabet er en golfbane 18 Golfbanens nye klima 24 Ud på nye eventyr 30 Færdig have er kommet for at blive 36 Skolens og børnehavens gode legeplads 40 Grønne tage er et spørgsmål om tid 48 De grå kæmper er sluppet fri 62 Zarens haver i vinduet mod vest 58 Bygenerationen og den lette have 70 I tv bygges haven på en halv time 9 NOVEMBER 2008 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2008 1

2 Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 9/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR FORENINGENS KONFERENCE Dansk Træplejeforening holdt den 9. oktober Bytræseminar Måneden før holdt Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I marts holdt Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd Kirkegårdskonferencen I alle tilfælde var det stærkt faglige foreningsarrangementer tilpasset målgruppens behov og i alle tilfælde blev de til i samarbejde med Skov & Landskab. I de to første tilfælde var foreningens generalforsamling samtidig en del af arrangementet. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- I alle tilfælde var det forbløffende velbesøgte arrangementer, især på grund af medlemmernes egen interesse. Sådan har det været i flere år. En sådan stabilitet er ikke hverdagskost på kursus- og konferencemarkedet. Mange udbydere må aflyse eller flytte deres arrangementer. Men altså ikke de snævre foreningssbaserede konferencer - både fordi de er faglige, foreningsbaserede og fordi Skov & Landskab er en effektiv samarbejdspartner. De er som konferenceflagskibe en definerende og identitetsskabende del af foreningerne og et vindue mod omverdenen. Og fine anledninger til at uddele alle de priser og legater som enhver organisation med respekt for sig selv har indtil flere af Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk Danske Anlægsgartneres tilsvarende arrangement er januar måneds delegeretmøde der førhen også var delvist fagligt og henvendt til verden uden for. Nu er det blevet rent socialt og internt. Fint nok, men hvorfor? Er det fordi anlægsgartnerne overrender andre faglige kurser og konferencer? Næppe. Er anlægsgartnerne mere optaget af at netværke end at lytte på foredrag? Formentligt. Og det virker tilsyneladende. Hver kultur har sin berettigelse. Foreningen Danske Landskabsarkitekter har ligeledes sin der bl.a. er præget af både uformelle møder og international kontakt. Det grønne fagområde er trods sin lidenhed meget organisatorisk varieret og sammensat. Det kan udnyttes som en styrke hvis man skeler til hinanden og lader sig inspirere af de forskellige foreningskulturer. Måske til at justere sine arrangementer. Måske også til at deltage mere i hinandens så vidt det er muligt. De seneste to jeg har besøgt - Danske Parkdage og Bytræseminar har været ren fornøjelse. Kan klart anbefales. FORSIDEN Skellet mellem det nye elefantanlæg og Frederiksberg Have er elegant svunget. Det lave rækværk og vådområdet er den eneste grænse mellem elefanternes bassin og gæsterne på stien, men under vandet er en tre meter lodret flade, som elefanterne ikke kan forcere. Den lille tråd som ses mellem voldgraven og sivbeplantningen er elektrisk og tilføjet senere for at forhindre elefanterne i at rive det hele op hvilket de gjorde i starten. Foto: Lars Norman Hestbæk. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 9/2008 3

4 Klima, risikotræer og god drift Bytræseminar 2008 bød på en blandet buket af emner. Og navr blev kåret som årets bytræ. Bytræet kan spille en aktiv rolle når byerne skal afbøde fremtidens klimaforandringer. være med til at afbøde klimaforandringer, men det skal måske være med nye provenienser og arter. Hvilke ved vi bare endnu ikke. Det fremgik af det årlige bytræseminar som Skov & Landskab og Dansk Træplejeforening holdt på Frederiksberg den 9. oktober for 109 deltagere. De kunne også høre om risikotræer, hvordan man styrer dem, måler råddet og hvordan man i det hele taget drifter gade- og vejtræer, især i opbygningsbeskæring. Ud med de tykke bundgrene. Og så blev navr kåret som årets bytræ af plantelegenden Poul Erik Brander. Bedre grøn tilpasning Klimaet har allerede forandret sig. Men det vil sig ændre sig meget mere hvis fremtidsbillederne fra FN s klimapanel IPCC mod år 2100 holder. Professor Stephan Pauleit, Skov & Landskab, opsummerede: I Danmark får vi det 3-4 grader varmere med flere ekstreme regnskyl og storme. Havspejlet stiger 45 til 105 cm. Det grønne får forlænget vækstperioden 22 til 55 dage. Hedebølgerne giver sundhedsproblemer og i byen vil vandafstrømningen forstærkes. Basalt er der to strategier: at tilpasse sig klimaændringerne eller begrænse dem. De fleste kommuner prøver så småt det sidste, viser en ny rapport fra Kommunernes Landsforening. F.eks. ved at nedsætte CO 2 -udslippet. Kun 23 kommuner arbejder med tilpasning. Det er problematisk. For det første fordi bytræernes kapacitet til at optage CO 2 betyder uendeligt lidt i forhold til byens udslip. I en engelsk undersøgelse er målt en optagelse på 1-17 tons pr. ha i fire boligområder i Liverpool. Under én procent af udslippet. Samtidig bidrager træer til CO 2 når de nedbrydes og i forbindelse med den motoriserede drift der følger med træet, fastslog Pauleit. Derimod har det grønne i byen stor kapacitet når man vil tilpasse sig klimaændringer. Manchester-undersøgelsen , som Pauleit var med til, viser hvordan en hel storby kan tilpasse sig. Den peger på at en stor grøn arealandel holder lufttemperaturen nede. Så meget at 10% mere grønt areal helt kan afbøde temperaturstigningerne - det værste scenarie undtaget. Og kun hvis alle byens grønne områder tages i betragtning, også de 40% der ligger i boligområderne. Træer er bedre end græs da deres effekt ikke kun skyldes Ole Sejr Jacobsen, Skov & Landskab, demonstrerer hvordan rådmåling kan ske med Sonic Picus Tomograph. Princippet er akustisk. Sundt ved leder lyden anderledes end råddent. Et antal søm forbundet til sensorer fastgøres rundt om stammen. Med en hammer slås på sømmene. Lyden opfattes af sensorene og behandles i den bærbare computer. Resultatet ses som et stammetværsnit herover. Yderpunkterne er mørkebrunt som kendetegner sundt ved, og blåt der kendetegner total råd eller hulhed. Der er råd fra side til side. Træet - en Rhus chinensis, galæblegiftsumak - bør fældes. 4 GRØNT MILJØ 9/2008

5 Tunge bundgrene som på træet til højre gør det svært at stamme træet op. Det er meget nemmere når bindgrenene er små som på træet til venstre. Foto: Palle Kristoffersen. fordampning, men også skygge. Træernes skygge og læ reducerer samtidig energiforbruget både sommer (ventilering) og vinter (opvarmning). En kalifornisk undersøgelse viser f.eks. at øget trædække mindsker energiforbruget til nedkøling med 24%. Træers kølingsevne bevares også bedre i tørke som græs gør. Så man bør overveje om det ikke er bedre med flere træer i stedet for græs, vurderede Pauleit. Det grønne kan også spille en rolle i forhold til den øgede afstrømning i byerne der både kan tilskrives kraftigere regn og den stigende forsegling af overfladen der følger med mere bebyggelse og nye vaner som f.eks. at belægge parcelhushaver. I Manchester-undersøgelsen beregnes afstrømningen at stige med op til 79%. Det kan afbødes med mere grønt, især træer der har stor tilbageholdelseseffekt under styrtregn. Regnvandet kan samtidig udnyttes rekreativt i f.eks. kanaler og søer for til sidst at ende i nedsivningsområder, men her forudsættes en høj infiltrationskapacitet som ikke altid vil være til stede. Der er behov for robuste grønne områder og udvikling af tilpasningsstrategier. Og eventuelt behov for instrumenter som biotopfaktor med krav om et vist grønt areal, konkluderede Pauleit. Og det kan godt forenes med regeringens ønske om kompakte byer, bare man er kløgtig nok. Udnyt racedannelse Vi får nye kombinationer af temperaturer og dagslængde, fastslog professor Erik Dahl Kjær, Skov & Landskab. Den større mængde CO 2 kan samtidig dæmpe fordampningen fra bladene fordi spalteåbningerne ikke skal være lige så længe åbne. De kommende vilkår er usikre, og de findes ikke nødvendigvis andre steder. Derfor kan vi ikke regne med at vi bare får den flora som nu findes et sted længere mod syd. Det perfekte træ kan ikke findes. Derfor må man satse på en bred genetisk variation. Udnytte træarternes evne til at danne provenienser (racer) som kan passe til nye vilkår. Den evne har mange arter, f.eks. eg, bøg og skovfyr. Hvad med lind? I 1998 blev 106 kloner af Tilia cordata fra hele landet plantet på Møn. Klonerne har vist sig at være meget forskellige i udspring og afmodning. Så selv i et så lille område som Danmark en betydelig genetisk variation i fænologi, fastslog Kjær. En genetisk variation som kan bruges målrettet. Det er også en fordel set i forhold til sygdomme og skadedyr. Se bare på ask hvor asketoptørre breder sig epidemiske. Danske klonforsøg fra 1997 med 40 kloner viser enorme klonforskelle. Nogle angribes fuldstændig af asketoptørre, andre næsten ikke. Træers genetiske variation og evne til at danne racer afsløres bl.a. af hvordan forskellige askekloner reagerer på asketoptørre. Foto: Erik Kjær. Eksemplet fra ask tyder på at det alt andet lige er vigtigt at opretholde genetisk variation og ikke satse på én eller få kloner, fastslog Kjær. I øvrigt er det kun almindelig ask der angribes, ikke Fraxinus ornus eller americana. Hvor længe de stærke kloners resistens holder, er også uvist. Vi skal heller ikke kun satse på hjemmehørende arter, understregede Kjær. Dem har vi ret få af takket være istiden og de øst-vestgående bjergkæder der har hæmmet spredningen. På Arboretet er kun 100 ud af 2000 arter hjemmehørende. Hele spektret bør udnyttes. Det ny klima kan dog betyde at op til 30% af plantearterne forsvinder, men helt nye muligheder kan til gengæld vise sig fra syd, f.eks. ægte kastanie, strandfyr og steneg, mens stilkeg, vintereg, almindelig bøg og almindelig avnbøg stadig vil være tilpassede. Så strategien er alt i alt større diversitet, nye racer og nye arter - indført gradvist da man ikke kender forudsætningerne. Forskerne har endnu kun vage svar på hvad vi skal bruge af arter og provenienser i forhold til klimaændringerne. Men de arbejder på det. Nej til tykke bundgrene Tykke bundgrene på vej- og gadetræer har fanden skabt. Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, vil gerne danne en folkebevægelse mod dem fordi de gør det nærmest umuligt at stamme træet op uden at det både svækkes og bliver grimt. Gennem en etableringsbeskæring skal man derfor sørge for at bundgrenene er så tilpas små at de løbende kan fjernes uden problemer for træet. Og en opstamning er nødvendig for et vej- og gadetræ. Ideelt skal det være stammet op til en tredjedel af totalhøjden, mens den gennemgående stamme fortsætter yderligere en tredjedel op. I praksis skal opstamningen (frihøjden) væ- GRØNT MILJØ 9/2008 5

6 re fem meter svarende til en træhøjde på 15 meter. Og indtil træet når denne højde, skal det være så smalt at det ikke generer trafikken. Af begge grunde skal grenene være ensartede og små. Også de nederste der ellers har tendens til at blive meget kraftige. Problemet er også æstetisk, mente Kristoffersen. Hvis der er god plads og man derfor ikke stammer træet ret højt op, kommer det til at se plumpt ud. Det gælder om at tænke langsigtet når man skal forholde sig til vækst, udfald, drift og afvikling. Han introducerede en udviklingsstrategi for alléer, trærækker og andre systemplantninger. Strategien kan være bevarende, dynamisk eller afviklende. Ledreborg Allé er ensartet og trives godt. Her bør man bruge den bevarende strategi. Vigerslev Allé i Kø- Udtryk, kort sigt Udtryk, lang sigt Aldersfordeling Efterplantning Ensartet Uensartet Uensartet Ensartet En aldersklasse Flere aldersklasser En aldersklasse Længst muligt med Regelmæssigt hver Aldrig ud over stigende størrelser år. Samme størrelse. etableringsperioden. Antal træer Samme antal Samme antal Faldende antal Afvikling Når funktion ikke opfyldes Aldrig Løbende fra etablering Eksempel UDVIKLINGSSTRATEGIER BEVARENDE DYNAMISK AFVIKLENDE Ledreborg Allé benhavn er meget mere uensartet. Her bør stretegien være dynamisk. Vejtræerne på Roskilde-Ringsted landevej er ensartet, men står spredt. Her kan man bruge den afviklende strategi. ikke fordi træerne skal helt væk, men systemplantningen kan gradvis afløses af mere spredte vejtræer. Vigerslev Allé Risikotræer i Århus Risikotræerne skal forvaltes på en acceptabel måde. Det er udgangspunktet for et system Århus Kommune i år har udviklet i samarbejde med Skov & Landskab. Man kan ikke holde øje med alle træer. Princippet er derfor at inddele byen i områder efter træalder og trafik og fokusere på de steder hvor træerne er gamle og står tæt på trafikårer med meget trafik. Som specialestuderende Berit Land Nielsen, Skov & Landskab, forklarede, blev 2840 bevoksninger derved til 135 hvor træerne er over 100 år og højst står 30 meter fra trafik vejtræer blev til 1079 træer der er over 30 eller 40 år og højst står 20 meter fra trafik. Man kunne nu nøjes med at måle 3573 træer. Det skete ved hjælp af gps - en metode der bedømmes som god langs veje og acceptabel i skove. Træerne blev samtidig vurderet og placeret i enten en fældeliste (risikotræer), en observationsliste (symptomtræer) eller en tilsynsliste (resten). 86% endte på tilsynslisten hvor der er tilsyn hver tredje eller femte år. 90 træer (2,5%) skulle fældes enten straks eller i år. Generelt blev træerne vurderet i forhold til struktur (især tveger), kronesymptomer (især toptørhed), sår, svampe og voksested. Synlig svamp på Ensartet Ensartet spredt Roskilde-Ringsted landevej flere sider af træet medfører øjeblikkelig fældning, mens kombineret svampeangreb, kronesymptomer og store sår indebærer fældning samme år. Baggrunden for projektet er ikke mindst at der generelt ses stadig flere erstatningssager i forbindelse med væltende træer og styrtende grene - ofte i sager hvor forsikringsselskabet har dækket skaden, men bagefter gør regres over for kommunen eller andre træejere. Det har skærpet behovet for god drift og godt tilsyn - og for at dokumentere det. Nu er det muligt at undgå de forudsigelige uheld, forklarede seniorkonsulent Simon Skov, Skov & Landskab. Tilbage er risikoen for hændelige uheld som man ikke har ansvar for. Som Søren Dalsgaard, driftsansvarlig for kommunens grønne områder forklarede, skal initiativet også ses i lyset af den stigende brug af de grønne områder, kommunens mange gamle træer, det stigende behov for at overskue og prioritere arbejdet samt omstruktureringer og udbud der ellers kan udhule lokalkendskab og kontinuitet. Ingen store motorsave Borgerne ser ser os ikke med store motorsave, men med små save og sakse. Lars Christensen fra Københavns Kommune, gjorde rede for hvordan man plejer de 8850 gadetræer kom- Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer uddelte på bytræseminaret en pris til Anne Wille Lunde for hendes bachelorprojekt om planteskoletræer. Vi håber du vil forsætte inden for forskningen. Her har du vist åbenlyst talent, sagde professor Thomas B. Randrup ved overrækkelsen. Prisen er lille i sin kontante sum på 3000 kr., men stor i sin anerkendelse. Lundes undersøgelse omfattede tfire lindesorter på fire planteskoler. Hun målte bl.a. totalhøjde, grental, stammerethed, grenhøjde, grendiameter, vinkel mellem gren og stamme og grenes kompasretning. Hun konkluderede at plantestandarden ikke sikrer ensartethed i planteskoletræers kronestruktur. Projektet omtales i artiklen Planteskolens fingeraftryk, Grønt Miljø 3/2007. Efter prisen blev besluttet er Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer fusioneret med Nordisk Anlægsgartnerlegat under navnet Nordisk Fond for Bytræer. 6 GRØNT MILJØ 9/2008

7 Platanen på Østerbrogade er plantet i Grenene er ensartede. Der er ingen tunge bundgrene der vanskeliggør opstamningen. Grenene beskæres korrekt, rettidigt og tilpas meget. Højst 20% af løvmassen. Det er et træ vi har totalt styr på, konkluderede Lars Christensen. Asketræerne langs kanalen i Sluseholmen blev valgt i 2003 før asketoptørre kom på dagsordenen. I den senere del af projektet er asken erstattet af lind. Træernes rodvolumen er suppleret ved anvendelse af rodvenlig befæstelser. Foto: Marian Lyshøj. munen har plantet de sidste 20 år og derfor må opbygningsbeskæres. Så unge er næsten hver andet af alle kommunens gadetræer - i høj grad en følge af elmesygen der tog 4500 gadeelme gadetræer er endda højst fem år. Både virakken om elmesygen og senere omstruktureringer med deling af bestiller og udfører fjernede fokus fra beskæringen. Men nu opbygningsbeskæres gadetræerne efter bogen, forklarede Christensen. På grund af et beskæringsefterslæb står man dog tit med for tykke grene. Er sidegrenen 8 cm tyk, skal stammen ifølge beskæringsnormen være 24 cm. Det besværliggør nu arbejdet. På grund af efterslæbet er man også nødt til at prioritere. Alléer og trærækker der er plantet i de seneste fem år har førsteprioritet. Uden opbygningsbeskæring fra starten bliver de ikke ens. Og det siger vores landskabsarkitekter at de skal. Ellers er der ingen mening med dem, bemærkede Christensen. Alléer og trærækker af platan, robinie og ask kommer dog før andre arter. Som anden prioritet følger alléer og trærækker med 6-20 årige træer. Formålet er her primært at opnå en stabil krone, sekundært at stamme højere op. Som tredje prioritet følger alle øvrige enkelttræer under 20 år. Først derefter følger træer over 20 år, først alléer og trærækker hvor formålet er at få gjort dem så ensartede som muligt. I nåede man første og anden prioritet, noget af tredje og lidt af fjerde. I alt 3500 træer. Alle uden lift, men med stangsave- og sakse der kan nå 7-8 meter op fra jorden. Arbejdet hviler på en træregistrant og en træbeskæringsplan og er oftest vinterarbejde. Men det udføres ikke mere af tilfældige folk der skal have fyldt tidshuller op, men af folk der er instrueret, bl.a. gennem prøvebeskæringer og som har ordentligt værktøj. Uden planlægning ville arbejdet være for ineffektivt, og uden organisering ville kvaliteten være for ringe og arbejdet spildt, konkluderede Christensen. Korrekt, rettidig og tilpas træbeskæring betyder at træbeskæring går hurtigt, kan udføres hvert år og uden afspærring på vej. Og grenaffaldet kan være i madpakken efter frokost. Træerne i sydhavnen Industrihavnen Sluseholmen og Teglholmen i Københavns sydhavn er ved at blive bebygget med 1300 boliger og noget byggeri til erhverv, institutioner og butikker. Med kanaler og træer som i de gamle kanalbyer bebyggelsen er inspireret af. Og inspireret af de industrielle levn i beton, støbejern og asfalt. Her har vi tilføjet det grønne, forklarede Mariann Lyshøj, Arkitema Plan & Landskab. Langs kanaler og havneløb blev der i 2003 valgt ask og sølvløn. På havnepromenaden hvor der er mere plads, er der brugt sølvpil og i parkbåndet der løber gennem bebyggelsen, er der brugt fuglekirsebær. Asken blev dog kun brugt på de to første øer og er derefter - på grund af asketoptørre - erstattet af lind. For at udvide træernes rodvolumen er der brugt rodvenlige befæstelser. Inde i de enkelte karréøer er træer med til at give hver ø karakter og navn: Egholm, Askholm, Birkholm, Bøgholm, Fyrholm, Lindholm. Der er dog parkeringskældre under gårdene med kun én bundløs kumme i hver. Det ser godt ud hidtil, forklarede Lyshøj, men da hendes firma var hyret i totalentreprise har hun ikke selv haft tilsyn eller lavet en driftsplan. sh GRØNT MILJØ 9/2008 7

8 NAVR På årets bytræseminar blev Acer campestre kåret som Årets bytræ 2008 Af Poul Erik Brander og Signe Moos Andersen Acer campestre, navr, er hjemmehørende i Danmark. I nutiden er den naturlige udbredelse dog begrænset til den sydøstlige del af landet. Dyrkning viser at navr kan trives overalt i Danmark, og arten har både stor jordbundsog klimatolerance, herunder stor tolerance over for byklima. Arten er generelt sund og angribes kun sjældent alvorligt af sygdomme og skadedyr. Navr bliver normalt meter høj, men i Østdanmark helt optil 20 meter. Træet har oftest én gennemgående stamme, men kan også være flerstammet. Væksten hos unge træer er typisk flerstammet og buskagtig. Først efter år udvikles en af grenene til den egentlige hovedstamme. Som solitært træ kan navr blive bredkronet med en tæt forgrening. Som ung er kroneformen typisk ellipsoid, senere omvendt ægformet til kuppelformet. Barken på unge træer er korkagtig. Nogle typer har endda korkvinger. Der forekommer både enkønnede og Herover sorten Nana, et lille træ med en kugleformet krone. Til højre sorten Elsrijk. Træet er 6 meter højt og nok cirka 20 år. Tegninger: Signe Moos Andersen. tvekønnede gulgrønne blomster. De sidder i oprette til hængende stande hvor frugterne sidder vinkelret i forhold til frugtstilken. Navr er generelt meget vindfør - dog mindre vindfør i vestkystzonen - men i andre udsatte egne som i Nord- og Vestjylland kan navr vokse og udvikle sig. Arten er egnet til plantninger i det åbne land hvor den primært tjener en praktisk funktion f.eks. i læhegn. Samtidig er den velegnet som by - og gadetræ hvor den primært har en arkitektonisk, æstetisk funktion. Anvendt som arkitektonisk element i f.eks. solitært eller i trærække, fremstår træet med en harmonisk kroneform upåvirket af vindtryk. Skal navr lykkes som veludviklet, kronefast bytræ, er det vigtigt at de bedst egnede frøkilder anvendes. Frostførheden hos danske frøkilder vurderes som middel i ungsomsfasen, senere stor. Arten har moderat skyggetolerance og tåler skygge under store træer som f.eks. eg. Artens egen skyggegivning er tilsvarende moderat. Navr kan f.eks. bruges hvor man ønsker træer nær bygninger uden for tung skygge. Den moderate skygge åbner også mulighed for anvendelse i kombination med urter. Omvendt giver træet ikke skygge nok til at reducere fremspiring af ukrudt. Jordbundstolerancen hos navr er stor. Arten udvikles bedst på næringsrige muldjorder og kan klare sig ved Limfjorden hvor der forekommer kalkrige jorder. På tørre sandjorder med lav ph, f.eks. omkring den jyske hedeslette, trives den mindre godt. Arten kan også trives i byklima under ringe vækstbetingelser med forstyrrede jordbundsforhold, moderat salt i jorden, kastevinde og luftforurening. Dertil kommer at arten er meget tørketolerant og synes at have stor tilpasningsevne ved ændringer i klimaforhold. Alle egenskaber gør arten egnet som bytræ. Navr udmærker sig også ved at have stor beskæringstole- Navr i Auning meter høj. Har nok været stynet. Tegning af Signe Moos Andersen. rance. Arten er meget formningsegnet og er dermed også meget anvendelig som strukturgivende arkitektonisk element, f.eks. som stramt klippede hække eller pur i vore uderum. Hos navr sker saftstigningen allerede i det tidlige forår. Det bør haves in mente ved beskæring af større træer. Desværre findes kun få sorter af navr, og der savnes især danske sorter af dansk oprindelse. Elsrijk er en hollandsk sort, 6-8 meter høj med gennemgående stamme. Hos unge træer er kronen kegleformet, senere mere ægformet krone med tæt forgrening og regelmæssig opbygning. Nana er et lille træ med bred kugleformet vækst og særdeles tæt forgrening, særlig egnet til små haver. Der er flere udpegede danske frøkilder. På baggrund af en selektion i danske økotyper er der udvalgt kloner ved Danmarks Jordbrugsforskning. Klonerne er plantet i en frøplantage anlagt af HedeDanmark. Forsøg viser at klimatilpassede frøkilder - helst danske - er afgørende for at få gode resultater og veludviklede træer. Frøkilder der ikke er klimatilpassede får flere sygdomme som meldug og grendød forårsaget af kransskimmel. Poul Erik Brander er tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu freelance produktudvikler for planteskoler. Signe Moos Andersen er landskabsarkitekt og partner i moos+looft aps have- og landskabsarkitekter MDL PLR. 8 GRØNT MILJØ 9/2008

9 GRØNT MILJØ 9/2008 9

10 Træets hovedpinepille Stressede træer laver deres egen medicin, bekræftes af amerikansk forskning Stressede træer laver deres egen medicin når de bliver stressede af sygdom, insektangreb, tørke og kulde. Forskere fra The National Center for Atmospheric Research i USA har med nye målinger fået bekræftet at træer reagerer mod stress ved at danne stoffet methylsalicylat. Det minder meget om acetylsalicylsyre som bruges i hovedpinepiller. Det var ellers noget andet forskerne skulle måle. De havde sat udstyr op i 30 meters højde for at måle den lokale luftforurening over en lund af valnøddetræer i Kalifornien. Det meget følsomme udstyr afslørede dog også at luften var fuld af methylsalicylat, f.eks. når det var særligt tørt og når hede dage fulgte særligt kolde nætter. Altså når træerne var udsat for stress. Forskellen var vel at mærke statistisk signifikante, understreger Thomas Karl der ledte undersøgelsen. Instrumenterne der var anbragt omkring 30 meter over jordoverfladen målte op til 0,025 milligram methylsalicylat pr. kvadratfod pr. time. Forskerne kender ikke stoffets funktion, men har flere forslag. Stoffet kan måske stimulere træet til at danne proteiner der beskytter træer lige som menneskets immunforsvar beskytter mod sygdomme. En anden mulig funktion kan være at træet sender signaler gennem luften. Det kan være hurtigere end at sende signalerne gennem træet. På den måde er hele træet hurtigt advaret imod de stressende forhold. Desuden gætter forskerne på at træerne via stofferne kan kommunikere over længere afstande. Dermed kan de advare nabotræer mod tørketrusler og andre farer allerede før de begynder at tørre ud. Opdagelsen åbner for den mulighed at træforvaltere kan På en bølget græsflade er der i et flydende forløb placeret 44 hækomkransede kolonihaver, hver på cirka 25 x 15 meter. En oval kolonihave bliver kulturarv Nr. 28 blandt de 44 fritliggende ovale kolonihaver i Kolonihaveforeningen for Nærum og Omegn bliver mønsterhave. Det usædvanlige stykke landskabsarkitektur tegnede havearkitekten C.Th. Sørensen for 60 år siden. Hele området blev fredet i 1991, men området har alligevel ændret sig. Kulturarvsstyrelsen laver derfor en af haverne til mønsterhave ud fra C. Th. Sørensens oprindelige planforslag. Det forfaldne hus sættes samtidig i stand, så det indgår i den fredede helhed. Samtidig laves en manual med praktiske retningslinjer som grundlag for at fastholde fredningsværdierne og retablere mistede eller svækkede værdier. Kulturarvsstyrelsen samarbejder med Rudersdal Kommune og Rudersdal Museer om drift og fremvisning af den kommende udstillingshave og hele den fredede havekoloni. Forsker ved NCAR i Californien undersøger det aspirinlignende stof der produceres når træer bliver stressede. Foto fra holde øje med planternes helbred ved blot at måle på luftens niveau af methylsalicylat. Det kan være mere effektivt end at kigge på træerne for at fastslå deres sundhed. Man kan også forestille sig at man kan komme træerne til undsætning før en eventuel sygdom kommer i fuldt udbrud, måske med insektmidler. Opdagelsen giver også et fingerpeg om hvad der bliver af atmosfærens indhold af organiske molekyler, de såkaldte VOC (Volatile Organic Com- pounds) der bl.a. indgår i dannelsen af skyer og jordnær ozon, en vigtig forureningskilde. I teorien er der mere VOC i atmosfæren end man hidtil har kunne finde, men måske gemmer det sig i planternes hovedpinemedicin og andre plantehormoner. Det var for at måle VOC at måleudstyret egentligt blev sat op i valnøddelunden. Man fik et resultat, bare ikke det ventede. sh KILDER Træ er Miljø. Science Daily. Nyt system vil sænke herbicidforbrug Med et sensorisk sprøjtesystem kan man reducere forbruget af plantegifte med op til 80%, oplyser Ingeniøren ( dk, ). Systemet er en avanceret pletsprøjtning hvor man kun sprøjter lige der hvor de kimbladede ukrudtsplanter titter frem. Foreløbig findes systemet kun som en prototype udviklet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Landbrugsrådgivning. Foran sprøjtebommen er der små kameraer som tager et billede af jordoverfladen. Billedet sendes gennem en computer der opdeler arealet i celler og markerer hvilke celler der er ukrudt i og skal sprøjtes. Computeren giver besked til sprøjten som åbner og lukker dyserne alt efter behov. Systemet er koblet til en markrobot som via et kamera selv finder vej over marken. Derved kan hele sprøjtningen automatiseres. Systemet skal dog udvikles mere før det kan tage skridtet fra laboratoriet til marken. Bl.a. skal arbejdshastigheden op. Projektet har kørt 2½ år og finansieres af Miljøstyrelsens Pesticidforskningsprogram. Sjusket landbrug truer fortidsminder Ifølge naturbeskyttelsesloven er det forbudt at dyrke jorden nærmere end to meter fra et fortidsminde. Alligevel er omkring 3000 fortidsminder skadet på grund af landbrugsdrift. Det viser første del af en undersøgelse som ti museer udfører for Kulturarvsstyrelsen. I alt er 9000 ud af fortidsminder beskadiget. Ud over landbrugets ulovligheder er årsagen bl.a. erosion, ræve og grævlinger. Formanden for Dansk Landbrug, Ib W. Jensen beklager. Det er sjusk der ødelægger fortidsminderne, og der er absolut ingen undskyldning, siger han til Politiken ( ) og forestiller sig bl.a. mere oplysningsarbejde for at løse problemet. 10 GRØNT MILJØ 9/2008

11 John Deere 5-leds cylinderklipper Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er brugervenlig, komfortabel og nem at vedligeholde og en pålidelig investering som sikrer dig velplejede plæner i fremtiden. Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig mod irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten sat i højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får du en bekvem arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er lige ved hånden. F.eks kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt, og betjeningen af CrossCut funktionen (hurtig vendebetjening) er også ligetil. Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition leds cylinderklipper 42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel 4 WD Hydraulisk transmission Maks. kørehastighed 25 km/t Jumbo klippeled 6-blads (345 cm) Jumbo klippeled 8-blads (345 cm) ESP klippeled 8-blads (345 cm) Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne cylinderklippers fortræffeligheder. GRØNT MILJØ 9/ B1106

12 Se og prøv dem! Ring for demo FD 1500 Markedets største og meste effektive maskine til opsamling af græs og løv 4 WD. 900L græsbeholder med høj tip. Bee Fly Effektiv og særdeles manøvredygtig maskine for opsamling af græs og løv. Fås i flere variationer og størrelser. Græsmaskiner FD 280 Klipper med opsamler til mindre og mellemstore arealer. Hvor god opsamlingsevne og smidighed er et krav. Bee Fly L En professionel maskine med komfort og driftsikkerhed i topklasse. Flere muligheder for valg at klippebord. Skolevej 30 Drastrup 8960 Randers SØ info@kiba.dk Tlf Fax Flishugning af træ op til ø 25 cm Udkørsel af effekter Bynkeambrosiens pollen Den potentielt invasive og allergifremkaldende plante kan også sætte pollen i Danmark Den invasive og stærkt allergifremkaldende urt bynkeambrosie kan udvikle pollen under danske forhold. Det har forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser konstateret i dette efterår. En enkelt plante producerer mellem en halv og en hel million pollen. Pollen fra blot tre-fem planter er nok til at forurene luften i en stor sportshal i en grad så personer med høfeber bliver dårlige. Det har hidtil været antaget at bynkeambrosie ikke kunne nå at udvikle og udsende pollen på vores breddegrader. Det kan den altså. Danmarks Naturfredningsforening var allerede for et år siden ude med en advarsel som nu er blevet bekræftet. Spørgsmålet er nu om planten også kan sætte spiredygtige frø og dermed sprede sig herhjemme. Og kan den ikke nu, kan den måske komme til det i takt med at klimaforandringerne forlænger vækstsæsonen, oplyser Danmarks Miljøundersøgelser. Bynkeambrosie er fra Nordamerika, men er blevet spredt med bl.a. landbrugsfrø og fuglefoder og findes derfor tit i haver. Planten er nu spredt ud over store dele af Syd- og Mellemeuropa. I Tyskland indgår bekæmpelse af planten i den nationale allergihandlingsplan. Hvor planten har spredt sig i naturen, er den også et generende markukrudt. Bynke-ambrosie bliver godt 1 meter høj med bregneagtige blade og mange tætte blomsterstande. Danmarks Miljøundersøgelser henstiller til at planten rykkes op hvor den findes og kommes i en sæk til forbrænding. Man bør bruge handsker da plantens saft kan give allergiske reaktioner. I Danmark får vi dog ikke kun ambrosie-pollen fra de planter der vokser her. I forbindelse med europæiske undersøgelser af langtransporteret pollen er der observeret store pulser med bynkeambrosie-pollen fra bl.a. Tjekkiet og Ungarn og op gennem Polen. Alt tyder på at disse pollen også transporteres videre med vinden til Danmark. sh KILDE Steen Voigt (2008): Invasiv plante storproducent af stærkt allergifremkaldende pollen. DMU-nyt 2/08. Bynke-ambrosie. Foto: Michael Stoltze Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf PERFEKT KLIPPERESULTAT, HURTIG, ROBUST. Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til en almindelig havetraktor. Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. Se mere på Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, Hansen & Kiilsholm, Skibhusvej 51, 5000 Odense, Tlf GRØNT MILJØ 9/2008

13 Brøndbyvester 1925 og Fra Flyfotoarkivet. Gamle luftbilleder lægges ud på nettet Engang fløj vi rundt i langsomme flyvemaskiner og tog billeder af landjorden. I Danmark blev de fleste af disse billeder gemt i de amtslige forvaltninger, men i forbindelse med kommunalreformen blev de gamle luftfotos afleveret til kommunerne. Nu har de fundet vej til internettet på Flyfotoarkivet fungerer som en slags historisk Google Earth for Danmark. Man kan vælge mellem en række tidsperioder og derefter zoome ind på de områder i landet, som på nuværende tidspunkt findes i arkivet. De ældste luftfotos er fra Brøndby Kommune og stammer fra Der er unægtelig sket en del i landskabet siden. En del af de historiske flyfotos forekommer måske lidt skæve, men det er fordi nogen af dem er taget som lodsfotos, altså lodret ovenfra, mens andre er taget i en skrå vinkel for at fange et særligt motiv som for eksempel et byområde eller en ejendom. Arkivet er dog langt fra færdig, og alene Region Midtjylland regner med senere at kunne vise mere end fra slutningen af 1950 erne og frem til i dag. På disse fotos er særligt byområderne i en væsentligt højere kvalitet, fordi de er fotograferet fra lave flyvehøjder. Det er dog ikke kun kommunerne der har set sig lune på de historiske danmarksbilleder. Danmarks Miljøportal har søsat deres eget projekt og vil skaffe alle de billeder som Englands Royal Air Force tog i 1949 og som US Air Force tog i 1954 og gøre dem tilgængelige på det samma arkiv, llt GRØNT MILJØ 9/

14 Når landskabet er en golfbane Golf er kommet for at blive. Det er de kæmmede greens og store klubhuse i nogle af de smukkeste landskaber også. Af Lars Thorsen Fortidens synder Inden Alex McCombie blev ansat hos Ledreborg Palace Golf, havde han arbejdet i mere end 20 år på Parkstone Golf Club i Dorset hvor der var foregået en tilbundsgående mishandling af området. Det var dengang, mange golfbaner var dårlige for mil- Ledreborg Place Golf har den eneste bane i Danmark der er designet af golflegenden Nick Faldo. Foto: Lars Thorsen. Greenkeeperen, der skal vise mig kører mig rundt på Der blev brugt for meget en negativ indflydelse. Jeg kan jøet, siger Alex McCombie. men jeg vælger ikke at have golfbanen, hedder Alex Mc- Combie. Mere golfklingende navn skal man lede længe efter, så jeg føler mig i trygge hænder da jeg tropper op i Ledreborg Palace Golfs fashionable klubhus. Jeg er ankommet til den eneste golfbane i Danmark som golflegenden Nick Faldo har designet for at undersøge, om en golfbane er et gode eller et ond i naturen. På vejen herop er jeg kørt over grønne bakker og igennem lave dale i det historiske og smukke landskab nord for Lejre, hvor jeg vist så en femhornet ged med strid pels stå og skutte sig ved læsiden af en gul bondegård. Det kan dog være at morgendisen har spillet mine øjne et puds. Selve golfbanen snor sig omkring i Herthadalens imponerende landskab, men havde det ikke været bedre uden golfbanen? Det er jeg kommet for at spørge Alex McCombie om. gødning, for megen sprøjtegift og for meget vand, og fra at have været en linksbane med masser af lyng var den nærmest blevet til en parkbane med masser af træer der ikke blev vedligeholdt og ingen plads til de oprindelige arter, for eksempel de smukke sandfirben. Der var simpelthen opstået et unaturligt miljø, forklarer Alex McCombie. Her 20 år senere er golfbanen næsten kommet sig, men den er et godt eksempel på at en golfbane kan forringe landskabet. At denne risiko medfører et ansvar, er Alex McCombie godt klar over. Jeg har altid tænkt på den positive eller negative indflydelse som jeg meget let kan have på miljøet, godt lide at sige at vi er landskabets kustoder. Vi ejer det ikke, men vi er her for at passe på det i en lille flig af dets samlede forløb. Smukt er det jo Da vi endelig sætter os op i den mørkegrønne E-Z-GO golfbil og nyder terrænets rutchebane, er det let at se hvorfor Alex er forelsket i landskabet. Her stikker gravhøjene op som små øer med krogede træer på ryggen. Vi dykker ned til en af områdets tre moser, før vejen går langs de fredede hegn i smukke løvfaldsfarver. Da vi holder pause på banens fjerneste bakke, og jeg prøver at lade være med at falde i svime over udsigten, LEDREBORG PALACE GOLF Ledreborg Palace Golfs bane åbnede i efteråret 2007 med en 18 hullers mesterskabsbane. Banen er designet af Nick Faldo, en af sportens kendte elitespillere. Banen ligger i et fredet område i et historisk område ved Gammel Lejre. Jorden tilhørte Ledreborg Gods der ejes af Silvia og John Munro. Nu er ejeren Ledreborg Palace Golf A/S. Fredningen fra 1973 var frivillig og forudsatte at det skulle være muligt at anlægge en golfbane på godsets jord. Ifølge lokalplanen skal der iagttages den største respekt for de unikke forhold der hersker på Ledreborg Gods. Derfor må der ikke plantes store beplantninger i landskabet, og alle bunkers er vinklet så de ikke ses fra offentlig vej og sti. Der er 10 ansatte til at tage vare på golfbanen og området under ledelse af golf course manager Alex McCombie. fortæller Alex McCombie at området før har været landbrug. Derfor vil han skyde på at der nu kun udledes omkring 4% af den mængde gødning, der før blev tilført jorden. Jeg begynder at synes at golfbaner ikke er en helt skidt idé. Løgfrøens nye golfbane En anden golfbane som også er blevet bygget på tidligere landbrugsarealer er Lübker Golf Resort på Djurs. Som navnet antyder er der nærmest blevet bygget en helt ny by i forbindelse med golfbanen. Her er ferieboliger, et 5-stjernet hotel og konferencecenter og selvfølgelig golfbanerne med i alt 36 huller. Det lyder ikke just som en opskrift på et organisk samspil med naturen, så jeg spurgte biolog i Syddjurs Kommune Lars Bruun hvad man skal mene om det første danske golfressort af et sådant omfang. Lars Bruun sidder også i plejeudvalget der holder øje med golfbanen, og han er faktisk ikke så bekymret. Nu er der ikke blevet anlagt bygninger i beskyttede naturtyper. De eneste indgreb der er foretaget i beskyttet natur er naturforbedrende indgreb. Det har ikke kostet noget natur. Jeg tror faktisk at Lübker Golf Resort er relativt unik på landsplan når man ser på hvor mange naturhensyn 14 GRØNT MILJØ 9/2008

15 der er taget. Golfbanen ligger jo lige midt i et kerneområde for løgfrøer, forklarer Lars Bruun. Og ja, en løgfrø lugter af løg, i hvert fald når den bliver provokeret. Derfor er der lavet mange nye vandhuller til løgfrøerne, og der er lavet oprensning af gamle vandhuller hvor man har renset slammet op og fjernet det fosfor der var bundet i søen. Man har altså fået tilpasset langt de fleste vandhuller til at løgfrøen kan leve her. Det er flettet godt sammen heroppe. Der løber også et vandløb gennem golfbanen som der løber en meget fin mose langs med, og her bliver der taget høslet til gode for de mange orkideer der er i denne mose, lyder det fra Lars Bruun der også understreger at der på Dansk Golf Union initiativ er sket en kraftig begrænsning af forbruget af sprøjtegifte. Man bygger et landskab At golfbanerne er blevet bedre til at reducere deres negative indflydelse på naturen, bekræftes i Dansk Naturfredningsforening. De sidste år er der jo heldigvis sket meget på golfområdet omkring at reducere pesticidforbruget, og efter Dansk Golf Union lavede pesticidaftalen med miljøministeren, er der i hvert fald sket noget positivt i forhold til at reducere forbruget af pesticider. Man har godt nok ikke nået målene, men man er i det mindste nået halvvejs, fortæller plankoordinator Nina Larsen Saarnak. Hun gør til gengæld opmærksom på at naturbeskyttelse ikke kun handler om forurening og udvaskning af gødning. Det drejer sig også om landskabet, og her ser det ikke helt så godt ud. Selv om en green eksempelvis kun fylder 40 kvadratmeter, så er influensområdet meget større. Du går jo ind og dozer området fuldstændigt væk og bygger det op på ny, for jorden skal være på en bestemt måde før, du kan spille golf på den. Så det kan godt være at resultatet til sidst bliver et let og bølget landskab ligesom før, men det betyder ikke at det ikke har været gravet ud til ukendelighed, og der er blevet lavet søer og fjernet drænrør og sådan noget. At anlægge en golfbane er at bygge et nyt landskab. Så kan det godt være at man tilegner det den stil der var i landskabet tidligere, men det er ikke det samme landskab. Den gode eller den onde Alligevel vil Nina Larsen Saarnak ikke en gang for alle at slå fast om en golfbane er et plus eller et minus for naturen. Der er ikke noget entydigt svar. Antag at man har et stykke landbrugsjord som ikke er særligt landskabeligt værdifuldt, og man så lavede en ambitiøs golfbane hvor man udlagde områder til natur der ikke blev spillet på, hvor man lavede nogle grønne korridorer så dyr og planter kunne færdes på tværs af golfbanen, korridorer som måske forbandt naturområder som ikke før var forbundet. I så fald ville LÜBKER GOLF RESORT Lübker Golf Resort på Djursland åbnede 26. september 2008 med en 27 hullers golfbane og en 9 hullers træningsbane tegnet af golfbanearkitektfirmaet Robert Trent Jones II. Til anlægget hører et omfattende byggeri med ferie- og konferencecenter, wellnesscenter, restauranter, feriehuse og luksuslejligheder. De første etaper er færdige og solgt. Fuldt udbygget bliver der 350 feriehuse, 99 golfboliger og hotel. Poul Anker Lübker står bag Lübker Golf Resort. Udgangspunktet var jorden til Mogenstrup Skovgård på 170 ha. Der er senere købt 31 ha til. Selskabet Lübker Golf A/S har solgt aktier for 92 mio. kr. som finansierer anlægget. Golfbanen og golfbyen ligger i et delvist fredet naturområde. Lübker Golf Resort har egen naturvejleder, og der er tinglyst plejeplan for området. 29 mand er ansat til at passe og pleje banen ledet af chefgreenkeeper Derek Grendowicz. man styrke natur og miljø. Så er der et positivt potentiale omkring etableringer af golfbaner, men der kan absolut også være det modsatte. Vi er generelt imod uplanlagt byggeri i det åbne land. Det at etablere en ny golfbane mener vi heller ikke samtidigt skal give ret til etablering af feriehusbebyggelse, swimmingpools, tennisbaner, nye boliger eller generelt unødigt store eller høje klubhuse, siger Nina Larsen Saarnak. Hun roser dog Dansk Golf Unions arbejde med den omfattende pjece kaldet Golf, natur og friluftsliv i samarbejde med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danske Regioner. Pjecen giver idéer til hvordan natur- og friluftsinteresser kan varetages når en golfbane skal etableres og drives. Det lader altså til at der ikke er noget til hinder for at en golfbane kan være et plus i naturen. Til gengæld er der heller ikke noget til hinder for det modsatte. Landskabet sløres I Skov & Landskab ved Københavns Universitet sidder landskabsarkitekt Vibeke Nellemann der har arbejdet med landskabsanalyse, planlægning og forvaltning i det åbne land i over 25 år samt lokalisering af golfbaner. Hun understreger at en golfbane sagtens kan tilføre landskabet noget positivt alt efter hvilket landskab og golfbane der er tale om. Til gengæld kan en golfbane også sløre og forringe landskabets oprindelige karakter og oplevelsesværdi. Det er jo i virkeligheden et rekreativt anlæg, og det fremstår også sådan i landskabet, fortæller hun. Hvis det for eksempel drejer sig om et flot herregårdslandskab eller et naturområde, så tilfører en golfbane en masse greens og småplantninger hvilket kan være meget forstyrrende for landskabsoplevelsen, forklarer Vibeke Nellemann. På grund af golfbanens urbanisering af landskabet så hun gerne at golfbaner fik en mere bynær placering. Der er moser, gravhøje og fredede hegn i og omkring golfbanen nord for Lejre. Foto: Lars Thorsen. KILDER Interview med golf course manager Alex McCombie, Ledreborg Palace Golf. Interview med plankoordinator i Danmarks Naturfredningsforening Nina Larsen Saarnak. Interview med biolog i Syddjurs Kommune Lars Bruun. Interview med seniorrådgiver i Skov & Landskab Vibeke Nellemann. Bob Taylor, Malcom Peake, Lee Pensose: The wildside of golf. Dansk Golf Union: Golf, natur og friluftsliv. Greenkeeperen 4/2007. Danske Anlægsgartneres Golfsektion: Plantning på golfbaner. GRØNT MILJØ 9/

16 Heller ikke birketræer hører hjemme i en almindelig parcelhushave. Få dem fjernet... Store træer hører slet ikke hjemme i en parcelhushave, men ude i den store skov. Store træer vælter nu og da i storme og ødelægger bygninger, de løfter vandstik- og kloakledninger og/eller deres rødder vokser ind i rørene, de kan ødelægge fundamentet på huset, de skygger og tiltrækker nedbør/fugt omkring huset og de giver mange algevækster på tage og murværk. Heller ikke birketræer hører hjemme i en almindelig parcelhushave. Få dem fjernet, og betal hvad det koster at få professionelle træfolk til at fjerne dem. Store træer må under ingen omstændigheder stå lige i nærheden af bygninger. Så beder man selv om en skade. Den er også helt gal hvis man lader buske eller andet stå op ad husets facader eller gavle eller - som man ser dagligt - lader slyngvækster vokse op ad huset. Den væsentligste bestanddel for enhver plantes liv er vand. I sagens natur trækker planten vand til sig, og det går ofte ind i mur- eller træværk som opfugtes. Mange planter lever af samspillet mellem mur- og træværk, men med den konsekvens at sidstnævnte ødelægges. Svampeskader er uundgåelige, men også husets beboere hører til blandt den udsatte gruppe i form af risikoen for sygdomme. Lad huset få mindst 3 meters frihed for planter/vækster eller andet, så huset kan få luft og tørre ud efter fugtige perioder. Med andre ord: Vær særlig opmærksom hvis der i nærheden af huset eller på eller op til huset enten er store træer eller plantevækster. Det kan være klogt at holde interessen væk fra sådanne huse. I bladet, hvor forsikringsmandens artikel er bragt, prydes forsiden af birk i en have. Mon den har langt igen? Forsikringsmandens råd Facadeplanter giver fugtproblemer og træer ødelægger kloakken. Eller gør de? Der skal ikke være planter nær ved eller op ad huset. Hverken buske eller slyngplanter. Lad huset få mindst tre meters frihed for planter. Og store træer skal slet ikke være i haven. Det er budskabet i artiklen Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt bragt i Parcelhusejernes Landsforenings blad Mit hus. Artiklen er skrevet af Henrik Westergaard fra Købstædernes Forsikring som udgiveren har indledt samarbejde med. Man må forstå artiklen som et udgangspunkt når forskellige hensyn i hus og have skal afvejes. Men overdriver Westergaard ikke beplantningens negative egenskaber? Generelt præges artiklen af den holdning at plantevækst gør huset fugtigt og bidrager til svampeskader. Hvad ved vi? Undersøgelsen Facadebeplantning fra 1993 påviser at facadebeplantning ikke skader mure når den ellers placeres og plejes rigtigt. Facadebeplantningens fordampning og slagregnsbeskyttelse er tværtimod med til at holde muren tør. Der kan dog eventuelt optræde afledte fugtskader, f.eks. når uplejet facadebevoksning løfter tegl. Om hække og buske nær facader er der ikke lignende danske undersøgelser, men der er ikke grunde til at tro at konklusionen skulle blive en anden. En anden holdning i Westergaards artikel er at rødder ødelægger rør. Hvad ved vi? Undersøgelsen Trærødder i afløbsledninger fra 1997 peger på at man mest finder rødder i gamle rørsystemer, især i overgangene mellem to ledninger, og at problemerne mest er knyttet til de relativt overfladiske stikledninger og rødder fra pil, birk og poppel. Uddrag af artiklen Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt af Henrik Westergaard, Købstædernes Forsikring. Artiklen er bragt i Mit Hus 3/2008 udgivet af Parcelhusejernes Landsforening. Afsnittet er kun et ud af flere i den 15 sider lange artikel. Andre undersøgelser, bl.a. den svenske Trädrötter och ledningar fra 1992 peger på at rødder først trænger ind i rør når de i forvejen er utætte. Videre påvises at risikoen aftager med afstanden til træet. Den er gennemgående aftaget til 5-10% 8-20 meter fra træet. Desuden peges der på at komprimeret jord øger risikoen for at rødder søger i ledningsgrave. Anbefalingerne går både på planteafstand, træart, jordløsning og rodspærrer - foruden ledningsrenoveringer. Ingen huller, ingen rødder. Kan rødder løfte vand- og kloakrør som Westergaard siger? Hvis rødderne vokser uheldigt kan de med deres tykkelsesvækst løfte rørene. Men det er ikke noget jeg har hørt om før, så det kan ikke være et udbredt problem, siger civilingeniør Flemming Springborg, Rørcentret ved Teknologisk Institut. Henrik Westergaard, hvad er det forsikringsmæssige hovedproblem når man ser på havens beplantning? Det er skader på kloak- og vandstikledninger når der et stort træ i nærheden. Ledningen kan blive løftet, og rødderne kan gro ind i kloakledningerne. Derfor vil jeg bestemt anbefale at man afholder sig fra at plante store træer nær rørledninger. Med et skud fra hoften anslår Henrik Westergaard de samlede erstatningsudbetalinger for udendørs rørledninger ved parcelhuse omkring 275 mio. kr. om året. Han vurderer at hovedparten af skaderne skyldes plantevækster, ikke mindst rødder fra store træer. Hvordan kan planter op ad huse være et problem når de holder bygningerne tørre? Murværk tager stort set ikke skade, men det kan træværket. Vi har sager med svamp i rammer og tagkonstruktioner som vi kæder sammen med bevoksningen. Hvilken dokumentation er der for at bevoksning nær huset skader træværket? Vi har ikke videnskabelig dokumentation, men alle vores sager fortæller os at det hænger sådan sammen. sh 16 GRØNT MILJØ 9/2008

17 K U N SK AP & SERVICE Mød os på Agromek uge 48 Hal B Stand 2122 Hold varmen med STIHL... Tilbudet gælder fra 1. oktober december Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m Få kr ,- for din gamle motorsav STIHL MS 390 NU Kr ,- excl. moms Førpris Kr ,- SUPERTILBUD! Byt din gamle motorsav Få kr ,- for din gamle motorsav, uanset fabrikat og byt istedet til STIHL MS en meget effektstærk motorsav. Perfekt til arbejde i mellemstore træer og til opskæring af store mængder brænde. STIHLs orginale sværd og kæde giver fuld udnyttelse af vores højeffektive E-matic system, som minimerer slitage på sværd og kæde, samt forbrug af kædeolie med op til 50%. Skynd dig ned til din lokale Servicerende forhandler og byt til nyt. TRYGGHET & KVALITET FACKHANDELN - Tel Motorsave Trimmere Kratryddere Kombimaskiner Multisystem Hækkeklippere Højtryksrensere Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner Jordbor Kæmpe tilbehørsprogram The leader gives it all. GRØNT MILJØ 9/

18 Golfbanens nye klima Klimaforandringernes årsager og følger er globale, men har konkret betydning alle steder. Tag som eksempel danske golfbaner hvor klimaforandrringerne er sportens største udfordring. Af Torben Kastrup Petersen Med klimaforandringerne har golfbanerne udsigt til flere og nye skadevoldere, mere ukrudt og øget behov for vanding samtidig med at der kommer et øget pres om at spare på ressourcerne. Det kræver handling og omtanke, jo før des bedre. Det er nemlig ikke længere et spørgsmål om tro. Fakta er at klimaet ændrer sig med en hastighed vi ikke før har set. Det er slået fast af FN s klimapanel. Klimaforandringernes årsager og følger er globale, men har konkret betydning alle steder. Også for de danske golfbaner der kan tjene som et eksempel på hvordan ethvert område får sine nye udfordringer. Og for golfsporten er klimaforandringerne sportens største udfordring. Balancen tippede Det har vist sig at der er en helt klar sammenhæng mellem indholdet af kuldioxid, CO 2 og temperaturændringerne på jorden. Det skyldes at CO 2 er en drivhusgas og dermed vil bidrage til drivhuseffekten. Den går kort sagt ud på at drivhusgasser i atmosfæren absorberer og reflekterer solens infrarøde stråler der dermed er med til at varme jorden op. Udviklingen i atmosfærens indhold af CO 2 kan måles helt tilbage til slutningen af sidste istid via undersøgelser af iskerner fra Grønland og Antarktisk og målinger fra atmosfæren. De viser at koncentrationen af CO 2 er vokset med dramatiske 35% alene siden den industrielle revolution, hvilket er historisk kort tid. Vi kender endnu ikke effekterne med sikkerhed, men historien har vist os at vi kan forvente nogle markante klimaændringer. Før i tiden kunne mennesker, flora og fauna nå at tilpasse sig klimaændringer fordi ændringerne skete tilpas langsomt. Nu ændrer klimaet sig for hurtigt til at vi kan tilpasse os. Det groteske er at det er menneskets egen skyld. For godt 250 år siden begyndte det at gå galt. Med dampmaskinens opfindelse begyndte vi at bruge af jordens opsparede ressourcer i form af kul. CO 2 -balancen tippede og ophobningen i atmosfæren tog fart. Nu var det slut med den bæredygtige udnyttelse af jordens ressourcer. Et globalt problem Klimaforandringer er et globalt fænomen, men der er stor forskel på de enkelte landes rolle. Ironisk nok er det især de fattigste lande der har bidraget mindst til udledningen der bliver hårdest ramt. Her er der i forvejen pressede levevilkår og begrænset kapacitet til at forbedre forholdene. Flere oversvømmelser i Bangladesh og mere tørke i Afrika vil ramme hårdt. En sandsynlig følge er folkevandringer - en tendens der allerede ses i dag. Det giver derfor mest mening at snakke om klima ud fra et globalt perspektiv, og det er også i dette perspektiv at løsningerne skal findes. Men både følger og konsekvenser har også betydning på det nationale plan. For de nordiske lande peger prognoserne fra det internationale klimapanel på temperaturstigning på omkring 4 grader ved udgangen af dette århundrede. Ekstreme vejrbegivenheder som lange hedebølger, storme og kraftig nedbør vil komme større hyppighed, intensitet og varighed. Det globale billede er at det vil blive endnu mere tørt hvor det er tørt i dag, og der vil komme mere vand hvor det i dag regner meget. I Danmark bliver vintrene vådere (sne bliver temmelig sjælden), mens somrene bliver noget tørrere. Både sommer og vinter vil der desuden være større risiko for kraftig regn, og om sommeren større risiko for tørke. Rammer også Danmark Isoleret set vil Danmark generelt få fordele af et varmere klima. Klimaet vil ligne det vi ser i det nordlige eller centrale Frankrig, eller hvis CO 2 udledningen fortsætter som nu, et vejr som i det nordlige Spanien. Landbruget vil kunne øge produktionen, og vi vil kunne reducere udgifterne til boligopvarmning. Ulemperne vil især være knyttet til de tørrere somre, flere storme og den mere intense nedbør som i forening med vandstandsstigninger giver større risiko for oversvømmelser. Klimaændringerne forudsætter udvikling af nye græssorter. Da det kan tage optil 20 år at udvikle en ny sort, er det væsentligt at vide så meget om det kommende klima som muligt. En ulempe er også at klimaændringer sker så hurtigt at plante- og dyrearter ikke kan tilpasse sig evolutionært. De må i stedet ændre deres udbredelsesområde for ikke at uddø. Den flora og fauna der ikke kan tilpasse sig eller flytte sig hurtigt nok, vil uddø og nye arter - bl.a. invasive - vil overtage habitaterne. Fremtidens natur vil derfor komme til at se anderledes ud end i dag. Det bliver mere konkret når man tager et enkelt område og ser hvad klimaændringerne kan betyde der. F.eks. de danske golfbaner. Med det mildere klima kan spillesæsonen blive forlænget med 1-2 måneder bl.a. fordi græsset får en længere vækstsæson. Men der er mange andre forhold der vil berører golfsporten. Banevanding I Danmark er vi begunstiget af en stor og ren grundvandsressource der gør at vi kan drikke urenset grundvand. Den forventede større mængde vinternedbør vil medføre større grundvandsdannelse og dermed et stigende grundvandsspejl. Der vil dog være regionale forskelle på grund af den forskellige geologi. Især i Vestjylland vil grundvandsstanden stige. På det mere lerholdige Sjælland vil vandet mere løbe i vandløbene. Det vil kunne få betydning for golfbaner med vandløb, hvor der i perioder vil kunne forekomme overløb. Eftersom somrene ventes at blive tørrere, vil det øge behovet for vanding på golfbanerne. På grund af de regionale forskelle i grundvandsdannelse vil især de østdanske golfbaner mangle vand, mens de vestjyske baner vil være bedre stillet. Klimaændringerne vil således øge den forskel i forvaltningen af vandressourcer som vi allerede ser i dag. Den større mængde nedbør og kraftigere intensitet vil be- 18 GRØNT MILJØ 9/2008

19 ligere da græsserne simpelthen vil være dårligt forberedt. Skal vi så til at se mod syd for at finde nye egnede græssorter? Sandsynligvis ikke da dagslængden stadig vil være den samme. Det er desuden sandsynligt at der vil være mere en-årig rapgræs og nye former for tropisk ukrudt som klarer sig godt ved højere temperaturer. De forskellige anbefalinger af græssorter vil helt sikkert også ændre sig med tiden, og de nye forbedrede sorter vil finde vej til de danske greens. Valdres Golfklub i Norge kunne man den 11. juli 2007 tage en sejltur på de oversvømmede greens. Det var resultatet af et usædvanligt kraftigt regnvejr af den type vi kan ventes os flere af i fremtiden. På en anden norsk bane, Hallingdal Golf Club, har kraftig afstrømning skabt en voldsom erosion. Her blev der bagefter lagt afvandingsrør ned for at undgå lignende problemer næste gang regnen styrter ned. tyde at lavtliggende områder på golfbanen kan blive oversvømmet i vinter- og forårsmånederne, og eventuelle vandløb kan løbe over deres bredder. Kravene til dræn og ikke mindst anlægskravene i forbindelse med eksempelvis opbygning af greens, vil givet også blive øget. Hvis man tænker lidt alternativt, kunne man eventuelt forestille sig at golfbaner i fremtiden kom til at spille en rolle som områder nær byerne hvor regnvand kunne ledes til i de perioder hvor man ikke spillede golf. Golfbaner som potentielle regnvandsbassiner er en ny rolle som golfbaner måske kunne udfylde i fremtidens naturforvaltning. Tanken har allerede været fremført på forskellige konferencer. Græsset vil gro mere Ikke bare forlænges vækstsæsonen 1-2 måneder. Det må også forventes at græsset vil komme til at gro mere i det mildere klima. Det vil i første omgang kræve flere klipninger. Den kraftige græsvækst vil desuden betyde en tættere turf og en større udbygning af filt, hvilket vil øge behovet for pleje, f.eks. i form af mere topdressing og vertikalskæring. Samlet set vil klimaforandringer betyde et behov for flere arbejdstimer alene i forbindelse med pleje af græsset. Snedækkede greens og lange perioder med frost vil efterhånden blive en sjældenhed. For græsset vil det betyde at græssets hærdning mod vinteren vil blive forsinket så frosttolerancen reduceres. Det vil i praksis betyde at græssorterne indstiller sig på et varmere klima, og derfor vil en eventuel hård vinter oprette større skade på greens end tid- Arternes potentiale Ser vi på de eksisterende muligheder for valg af græssorter og deres nuværende egenskaber, er det interessant at holde dem op imod klimaforandringerne og se på fordele og ulemper for hver enkelt sort. Krybende hvene kan ikke betegnes som særlig klimavenlig da den kræver en høj plejeintensitet, er gødningskrævende og generelt er mere udsat for sygdomme. Der er behov for et større forædlingsarbejde og forskning i det nordiske klima hvor sorten Nordlys indtil videre har vist de bedste resultater. Hvis der i fremtiden kommer flere svampeangreb, vil krybende hvene blive mere udsat. Rødsvingel må derimod betegnes som en mere klimavenlig græs hvilket skyldes artens mere ekstensive plejebehov og større modstandsdygtighed over for sygdomme. Ser man på erfaringerne fra USA kan der måske være et potentielt problem i relation til flere insektproblemer. Hundehvene har de seneste par år fået øget opmærksomhed på grund af gode testresultater i Norge, og arten syntes at kunne klare forandringer i klimaet. Der er imidlertid stadig en række store udfordringer tilknyttet denne græsart, specielt i relation til opbygningen af filt. Rajgræs kunne dog godt gå hen og blive brugt mere. Den hurtige etablering og vejrtolerancen kan måske gå hen og gøre arten interessant, også på greens. Der savnes dog stadig en forædling der kan styrke vinterhærdningen og sikre en lavere væksthastighed. Udviklingen af nye græssor- GRØNT MILJØ 9/

20 Fremtidens vareme vejr kan også medføre flere svampeskader, f.eks. af sneskimmel der på ingen måde er afhængig af sne for at trives. ter er en meget langsom proces, og det kan tage op til 20 år at udvikle en ny sort. Forædlingsarbejdet står derfor over for en kæmpe udfordring. Det er derfor væsentligt at vide så meget om det kommende klima som muligt så forædlingsarbejdet bliver så præcist som muligt. Ellers kan tilfældigheder afgøre om man forædler i den rigtige retning. Der er i øjeblikket ikke et nordisk forædlingsprogram. Den nordiske golfsektor må derfor selv finansiere en forskningsindsats hvis man ønsker det. Den skandinaviske forskningsfond Scandinavian Turfgrass and Environment Foundation (STERF) har finansieret den hidtidige forskning, hvilket har resulteret i publikationen Nordic Turfgrass Cultivar Guide der sammenfatter al nuværende viden inden for græsser til golfsporten. Flere svampeangreb Et af de absolut største problemer i relation til greens er svampeangreb af sneskimmel (Microdochium nivale) hvis angreb kan have konsekvenser for spillekvaliteten på greens et godt stykke ind i sæsonen. Svampeangreb af denne type er længe blevet regnet for en af golfsportens største udfordringer, ikke blot i Danmark, men i hele norden. Det er derfor ekstra relevant at se på netop denne svamp i forbindelse med klimaændringerne. Selv om navnet senskimmel indikerer at svampen har noget med sne at gøre, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Svampen trives lige fra -6 til 28 grader og er derfor ikke afhængig af sne. Faktisk gror sneskimmel bedre ved 21 grader end ved 0 grader. Årsagen til at skaderne primært ses efter vinteren, er at græsset er mere modtageligt om vinteren, og at sneskimmel om sommeren er i hård konkurrence med andre mikroorganismer der er bedre for græsset. Den globale opvarmning vil sandsynligvis betyde en øget stigning i angreb af sneskimmel. Det skyldes at vinterhærdningen i græsset reduceres og dermed modstandsdygtigheden. Desuden har der været rapporter om at sneskimmel er konstateret i varmere klimaer som Hawaii og Californien. Der er dog også undersøgelser der taler for det modsatte. Så forudsigelserne er ikke entydige. Generelt vil den højere temperatur og fugtighed dog nok betyde at svampene får gode vækstbetingelser. Det er derfor sandsynligt at også angrebene af eksempelvis Pythium, Anthrachnose og rust vil blive hyppigere. Desuden vil nye svampesygdomme som eksempelvis dollarspot komme til Danmark. De første tilfælde herhjemme er allerede set. Pesticider og gødning Det er sandsynligt at højere temperatur vil øge pesticidanvendelsen. Årsagerne hertil vil være forekomst af nye skadegørere. Ser vi på nutidens Sydeuropa og USA, har de væsentlig flere udfordringer med insektangreb hvilket vil betyde et øget behov for insekticider, med mindre der findes brugbare alternativer til bekæmpelse. Desuden kan nye ukrudtsformer ændre kravene til bekæmpelsesmetoderne. Med den øgede vandmængde vil risikoen for udvaskning af næringsstoffer stige hvilket måske vil komme til at betyde restriktioner i forhold til anvendelse af gødning. Med Danmarks restriktive miljøpolitik må det derfor betragtes som uundgåeligt at golfspillerne i fremtiden må forberede sig på ændrede forhold og tolerere mere ukrudt og mindre perfekte greens. Den nuværende pesticidaftale mellem Miljøministeren, Kommunernes Landsforening og Dansk Golf Union er sandsynligvis blot første skridt. Bør selv tage initiativ Der er heldigvis mange muligheder for at hver enkelt kan 20 GRØNT MILJØ 9/2008

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".

Læs mere

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/ Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn

Læs mere

TRÆPOLITIK. April 2019

TRÆPOLITIK. April 2019 TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

lblidahpark - Træregistrant

lblidahpark - Træregistrant lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

www.lakelagangolf.com

www.lakelagangolf.com Letterhead size c ar Med golfbane som hjerte, tegnet af en af verdens bedste golfbanearkitekter, Robert Trent Jones II, slår Lake Lagan Golf Resort dørene op for et mondænt, oplevelsesrigt og alsidigt

Læs mere

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er

Læs mere

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF

Læs mere

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Udgivet af statens naturhistoriske Museum s tat e n s n at u r h i s t o r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Indhold Birgitte

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Strategi for Vejtræer

Strategi for Vejtræer Strategi for Vejtræer 2013 1 Ønske om at bevare kulturlandskabet 1.1 Historisk kulturelt blik på alléer og øvrige vejtræer Alléer og store markante vejtræer giver landskabet et udtryk, der minder mange

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG 2 HOLD LIV I DIT GAMLE TAG BLIV EKSPERT PÅ DIT EGET TAG Det behøver hverken være svært eller tidskrævende at holde liv i dit gamle tag. Til gengæld har et velholdt tag betydning

Læs mere

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå af en græsblanding,

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Græsklipperobotter. muligheder og behov, nu og i fremtiden

Græsklipperobotter. muligheder og behov, nu og i fremtiden Græsklipperobotter muligheder og behov, nu og i fremtiden Praktiske oplysninger Udleveret materiale Toiletter Frokost Gumle (højhuset) Demo af robotter (bag auditoriet) Kopi af foredrag på www.turfgrass.dk

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS. Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

Dette er hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse.

Dette er hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse. Lokalplan 249 Gartneri og planteskole ved Kastrupvej, Haraldsted Bilag til Plan- og Boligudvalgsmødet den 25. oktober 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er hovedindholdet i de indkomne

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 Rådgivning i forbindelse med installation af bolignet. Ejendommen beliggende Urbansgade 2,

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018

Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere