GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?

Transkript

1 GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled og omsagnsled? Hvor kan jeg placere ledsætningen? Hvor mange ord må der stå i en sætning? Hvordan kan jeg ændre en sætning, der består af led med mange ord? 1

2 Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Du skal begynde med at finde sætningens udsagnsled og grundled og placere dem i sætningsskemaet. Herefter finder du de øvrige led i sætningen og placerer dem i sætningsskemaet. Alle felterne behøver ikke at være udfyldt. Se næste side. 2

3 HOVEDSÆTNING FORFELT UDSAGNSLED GRUNDLED BILED 1 UBØJEDE UDSAGNSLED GENSTANDSLED HENSYNSLED OMSAGNSLED BILED 2 - Alt før udsagnsleddet. - Som regel kun et led. - Forfeltet er tomt i spørgende sætninger og ved bydeform. nutid (læser), datid (læste) eller bydeform (læs). - Grundleddet, hvis ikke det står i forfeltet. - Ofte nægtelser, fx ikke, aldrig. - Biord som kommer mellem udsagnsordene i sammensatte udsagnsled, fx jo, sagtens, vistnok. navnemåde (at læse), lang tillægsform (læsende) eller kort tillægsform (læst). - Der kan være mere end et udsagnsord. - Genstandsled. - Hensynsled. grundled. genstandsled. - Biled siger noget om tid, sted, måde, årsag i sætningen. - Forholdsordsled. - Verbalpartikler (op og ud i (stå) op og (holde) ud). LEDSÆTNING FORBINDERFELT GRUNDLED BILED 1 UDSAGNSLED UBØJEDE UDSAGNSLED GENSTANDSLED HENSYNSLED OMSAGNSLED BILED 2 - Ledsætningsindleder. - Ofte et bindeord eller stedord, fx fordi, hvis, som, der, at, når. - Grundleddet, hvis ikke det står i forfeltet. - Ofte nægtelser, fx ikke, aldrig. - Biord som kommer mellem udsagnsordene i sammensatte udsagnsled, fx jo, sagtens, vistnok. nutid (læser), datid (læste) eller bydeform (læs). navnemåde (at læse), lang tillægsform (læsende) eller kort tillægsform (læst). - Der kan være mere end et udsagnsord. - Genstandsled. - Hensynsled. grundled. genstandsled. - Biled siger noget om tid, sted, måde, årsag i sætningen. - Forholdsordsled. - Verbalpartikler (op og ud i (stå) op og (holde) ud). 3

4 Forfelt: alle led (bestående af et eller flere ord) fra sætningen kan stå i forfeltet. Udsagnsled: udsagnsord, der er bøjet i nutid (fx spiser, lytter) eller datid (fx spiste, lyttede) eller bydemåde (fx spis, lyt), og som er knyttet til sætningens grundled. Udsagnsleddet kan bestå af flere udsagnsord (fx han sang og var glad) Grundled: navneord (fx drengen), stedord (fx han), egennavne (fx Jakob) der er knyttet til udsagnsleddet. Grundleddet kan bestå af flere ord (fx den helt fantastisk flinke dreng Jakob) Biled 1: ord, der som regel lægger sig til udsagnsleddet eller udtrykker en negation tit ord som ikke, aldrig, gerne, absolut (fx Jakob cykler gerne, Jakob spiser ikke) Ubøjede udsagnsled: udsagnsord der ikke er bøjet i nutid, datid eller bydemåde (fx spise, spist, lytte, lyttet) Genstandsled Hensynsled - Omsagnsled: Genstandsleddet i en sætning er som regel en genstand. I sætningen Jakob har en bold er en bold genstandsled. Vi finder genstandsleddet ved at spørge: Hvad har Jakob? Svaret er: en bold. Hensynsleddet i en sætning er som regel en person (egennavn Carina, navneord pigen eller stedord hende ). I sætningen Jakob giver Carina bolden er bolden genstandsled, og Clara er hensynsled. Hensynsleddet finder vi ved at spørge: Hvem giver Jakob bolden? Svaret er: Carina. Omsagnsleddet i en sætning fortæller noget om sætningens grundled (som regel) eller om sætningens genstandsled. Omsagnsled til grundleddet kommer efter verberne være, blive, hedde og kaldes. I sætningen Jakob er glad er glad omsagnsled til grundleddet. Leddet finder vi ved at spørge: Hvad er Jakob? Svaret er: glad. Omsagnsled til genstandsled i sætningen Jakob maler væggen grøn er grøn (genstandsleddet er væggen ). Biled 2: som biled 1, men normalt handler indholdet i biled 2 om hele sætningen (fx Jakob har spist pænt) led, der siger noget om tid, sted, måde eller årsag i sætningen. Forholdsordsled står også i biled 2 (fx Jakob går til skolen). 4

5 Biled 1 eller biled 2? Biled 1 og 2 er ofte svære at bestemme. Tommelfingerreglen er, at led der hverken er udsagnsled, grundled eller genstandsled er biled. For at afgøre, om det er biled 1 eller biled 2, kan du omskrive sætningen, så den består af både et udsagnsled og et ubøjet udsagnsled. Se disse to eksempler: Jakob cykler hurtigt bliver til Jakob har cyklet hurtigt (hurtigt er altså biled 2, da biordet hurtigt er placeret efter det ubøjede udsagnsled cyklet). Jakob cykler ikke bliver til Jakob har ikke cyklet (ikke er altså biled 1, da biordet ikke er placeret før det ubøjede udsagnsled cyklet). Hvilke ord hører til samme led? Her skal du bruge forfeltsprøven. Alle led i sætningen kan placeres i forfeltet, men der kan kun stå ét led ad gangen. Flyt et ord fra sætningen til forfeltet. Se, om der er andre ord fra sætningen, der evt. skal stå sammen med det, for at sætningen giver mening. Disse ord udgør tilsammen et led i sætningen. Se på sætningen Futte er Jakobs dejlige hund. Hvis du flytter ordet hund op i forfeltet, kan du se, at ordet trækker Jakobs dejlige med. Jakobs dejlige hund er altså ét led i sætningen. Hovedsætning eller ledsætning? Du bruger ikke-prøven. I hovedsætninger placeres bileddet ikke efter sætningens udsagnsled og grundled: Han spiser ikke. I ledsætninger placeres bileddet ikke mellem sætningens udsagnsled og grundled: Da han ikke spiser, bliver han hurtigt træt. Forfeltet er tomt hvis sætningen er spørgende (fx Må jeg byde dig et kirsebær?) hvis udsagnsleddet står i bydemåde (Spis kirsebærret!) 5

6 Grundleddet er væk hvis udsagnsleddet står i passiv form (fx Kirsebærret spises.) Sætningen fortæller kun, hvad der sker med kirsebærret, ikke hvem der udfører handlingen. hvis udsagnsordet står i bydemåde, er det en sproghandling, der er rettet til den, der læser eller hører sætningen. Grundleddet er derfor underforstået, men du kan omskrive sætningen ved at ændre bydemåde til nutid eller datid: Spis op ændres til Du skal spise op Hvad er genstandsled, hensynsled og omsagnsled? genstandsled (fx Jakob tog sin cykel) hensynsled (fx Jakob gav ham sin cykel) omsagnsled til grundled (fx Jakob er høj) Genstandsleddet i en sætning er som regel en genstand. I sætningen Jakob har en bold er en bold genstandsled. Vi finder genstandsleddet ved at spørge: Hvad har Jakob? Svaret er: en bold. Hensynsleddet i en sætning er som regel en person (egennavn Carina, navneord pigen eller stedord hende ). I sætningen Jakob giver Carina bolden er bolden genstandsled, og Clara er hensynsled. Hensynsleddet finder vi ved at spørge: Hvem giver Jakob bolden? Svaret er: Carina. Omsagnsleddet i en sætning fortæller noget om sætningens grundled (som regel) eller om sætningens genstandsled. Omsagnsled til grundleddet kommer efter verberne være, blive, hedde og kaldes. I sætningen Jakob er glad er glad omsagnsled til grundleddet. Leddet finder vi ved at spørge: Hvad er Jakob? Svaret er: glad. Omsagnsled til genstandsled i sætningen Jakob maler væggen grøn er grøn (genstandsleddet er væggen ). Hvor kan jeg placere ledsætningen? før hovedsætningen (fx Da cyklen var punkteret, tog Jakob bussen) efter hovedsætningen (fx Jakob tog bussen, da cyklen var punkteret) i hovedsætningen (fx Jakob efterlod cyklen, der var punkteret, på busstationen) 6

7 Hvor mange ord må der stå i en sætning? Der må stå et ubegrænset antal ord i sætningen. Jo flere ord der står i sætningen, jo vanskeligere bliver den at læse og forstå. Derfor er det vigtigt at huske på, hvad hensigten med sætningen er. Skal den være nem at forstå, skal der helst være få ord i hvert felt. Mange forfattere skriver lange sætninger med mange ord for at give læseren en særlig sproglig oplevelse. Læs fx Peter Seebergs novelle Argumenter for benådning. Hvordan kan jeg ændre en sætning, der består af led med mange ord? Du kan ændre leddet med de mange ord til en ledsætning eller en ny hovedsætning. I den lange sætning Beslutningen er truffet på baggrund af de i sagen foreliggende sagsakter udgør ordene på baggrund af de i sagen foreliggende sagsakter ét led. Sætningen bliver lettere at forstå, hvis den ændres til en hovedsætning med en ledsætning, fx Beslutningen er truffet på baggrund af de sagsakter, der foreligger i sagen. 7