Lav mad i franskundervisningen
|
|
- Bente Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lav mad i franskundervisningen med it-værktøjer Af Helle Boelt Hindsgaul, lærer Foto: Katrine Steenberg Lund På 9. årgangs årsplan stod der i 2011/12 blandt andet temaet Frankofon mad. Derfor valgte vi at lave mad på franskholdets fagdag med 7 timer til vores rådighed efter mange uger med de hårde discipliner læsning, lytning og skrivning. Kravet var at der skulle produceres mundtlig fransk samtidig med at der blev lavet mad, og at det hele skulle optages som lommefilm. Holdet havde allerede lavet lommefilm med mobiltelefoner i 8. klasse til små dialogspil i forbindelse med mundtlig evaluering, og de havde lavet fine film til skolens filmfestival, så der ville ikke være store tekniske problemer med at lave tv-køkken, troede vi. Frankofon mad på film I god tid inden dagen havde holdet, der dette år havde 11 supermotiverede elever, fået udleveret og gennemgået en grundordliste med madudtryk og opskrifterne fra PS Praktisk Sprog 7/10. I deres tre faste grupper på 3-4 elever skulle de læse og forstå indholdet af opskrifterne samt uddele roller: kameramand som forberedte de vigtigste scener der skulle filmes, og de der skulle lave maden, skulle finde ud af hvem der skulle sige hvad. Opskrifterne er typisk skrevet i infinitiv, og eleverne skulle omformulere til 1. person eller 3. person (on) præsens. Forret, hovedret og dessert var delt ud til hver gruppe så de kun skulle koncentrere sig om én ret. 18
2 Der skulle produceres mundtlig fransk samtidig med at der blev lavet mad, og det hele skulle optages som lommefilm. Helle Boelt Hindsgaul er fransklærer og pædagogiskit-vejleder på Østerbyskolen i Vejen, redaktør på franske opgavesider i PS Praktisk Sprog samt formand for Fransklærerforeningens folkeskolefraktion Jeg sørgede for indkøb i samarbejde med hjemkundskabslæreren og havde allieret mig med skolens it-pedel der har styr på teknikken. Planen var at hele forløbet skulle være færdigt på en dag, derfor skulle der være god tid til såvel madlavning, filmoptagelse, redigering, spisning og fremvisning. Virkeligheden blev en lidt anden, men vi fik en god fransk fagdag alligevel. Vejen til franske elevers hjerter går nemlig også gennem maven. Faldgruber og gevinster vender jeg tilbage til senere i artiklen. Derfor bruger vi fransktimer på at lave mad Gennem mange år har jeg samlet mine franskholds aflyste timer til fagdage, hvor vi ofte har brugt tid på at lave og spise fransk mad. Det har givet en anden måde at samarbejde på i timerne, og eleverne har fået fingrene i fransk madkultur frem for kun at læse om restauranter og typiske måltider. Mit problem som lærer har været at eleverne på disse fagdage har talt meget lidt fransk. Det har nærmere været hjemkundskabstimer, men med opskrifter på fransk. Og så kan man stille sig selv spørgsmålet: Skal vi så egentlig lave mad i fransktimerne? Mit svar er ja, men der skal produceres sprog. Så jeg lod mig inspirere af de mange populære tvmadprogrammer hvem har ikke selv stået og leget tv-køkken derhjemme? Også 9. klasseelever elsker at lave mad, men der står ikke længere hjemkundskab på skemaet. Så jeg inddrog, ud over deres fritidsinteresse for mad, også et nyt redskab, nemlig mobiltelefonens muligheder for at lave film. På den måde leges sproget ind i kameraet, det bruges til et kommunikativt formål via formidlingen af opskrifternes praktiske udførelse i det genkendelige tv-univers, hvor eleverne nu spiller rollerne som tjekkede kokke. Og der læses, oversættes og bearbejdes tekster med opskrifterne som giver variation i fagets tekstgenrer til senere opgivelser. Nogle kritikere indvender at de så ikke kan nå at læse de krævede tekster til før afgangsprøven. Det problem har jeg løst med nogle ugers læsning af frilæsningsbøger med opgaver. Eleverne laver individuelle opgivelser ud fra deres bedste bog, og så når alle over det krævede sidetal. Fordybelsesdage og -uger I skoleåret 2011/12 omlagde overbygningsteamet i tæt samarbejde med skolens ledelse klassernes fag-, fordybelses- eller kursusdage, kært barn har mange navne. Jeg skal understrege at det er en ganske almindelig 2-sporet folkeskole jeg arbejder på. Vi har ikke elever nok til at oprette linjer, men har valgt at lave disse fagdage og -uger med fordybelse for at øge motivationen, gøre undervisningens virkelighedsnær, invitere verden indenfor i skolen og få rigtigt godt gang i brugen af it-værktøjer. Samtidig er det et forsøg på at holde på eleverne i 9. klasse og få dem til at udskyde deres efterskoleophold til 10. klasse. Der kom flere tværfaglige uger: filmfestival med fokus på kortfilm og musikvideoer på dansk, engelsk, tysk og fransk med efterfølgende elev- 19
3 Jeg inddrog, ud over deres fritidsinteresse for mad, et nyt redskab, nemlig mobiltelefonens muligheder for at lave film. 20 filmproduktion i samme genrer; klimatopmøde for biologi, fysik og geografi; social ulighed med fokus på børns vilkår omkring år 1900, i 30 erne og efter år 2000 i dansk, samfundsfag, kristendom og historie; opsætning af musical på en uge i dansk, musik og billedkunst; fransk og tysk samarbejde om julens budskab; international uge med e-twinning på engelsk, tysk og fransk og flere andre uger. Nogle af ugerne blev afviklet på en årgang, andre på tværs af to eller alle årgange. Der var også specifikke fagdage, og her skulle fransk også have sin egen dag, fordi fransktimerne var blevet sparet op i de uger, hvor andre fag var på skemaet. Sådan får fransklæreren hjælp, hvis det er lidt svært med mad og it Jeg er ikke en undtagelse fra lærere der meget gerne vil have styr på det hele inden man sætter et nyt skib i søen. Det er der bare ikke kommet særligt meget it i min franskundervisning ud af! Jeg har måttet tage en dyb indånding, tvunget mig til at udvælge it-værktøjer og -programmer som jeg ville have rigtigt godt styr på, søgt hjælp og spurgt dumt hos såvel kolleger som elever, men også i de mange video-vejledninger der findes. Dernæst har jeg vovet pelsen, sat godt med timer af og gennemført et forløb, og her taler vi ikke kun om fransk. Man kan jo sagtens bruge erfaringerne fra sine andre fag. I teamet har vi talt meget om hvilke it-værktøjer vi mestrer, for så er det dem, vi introducerer for eleverne. På den måde deles byrden blandt lærerne. I vores fagteam har vi indbyrdes undervisning ved små spotkurser, der har sat rigtigt godt gang i anvendelsen af it i undervisningen i alle fag. Hjælp fra Lommefilm.dk I min funktion som it-vejleder faldt jeg over Lommefilm.dk. De har ofte kampagner mod mobning, mod brug af solarium og mange andre temaer i samarbejde med firmaer som udskriver konkurrencer for eleverne om at lave den bedste kampagnefilm på maksimalt 1 minut filmet med mobiltelefon. I den forbindelse kan man søge om et gratis besøg hvor lommefilms repræsentanter guider klassen gennem hele filmproduktionen fra den originale idé, der resulterer i en kampagnefilm med en god overraskende slutning, over udfærdigelse af storyboard og masser af hjælp til færdigredigering med musik og lydeffekter. Eneste krav er en mobiltelefon der kan optage film. Det har givet eleverne et boost af selvtillid fordi de har stor medindflydelse på processen, det er virkelighedsnære temaer, og det er legalt at have sin mobiltelefon fremme i alle timer. Derudover er det en gulerod at man kan vinde fine præmier. Flere lærere får berøring med forløbet fordi det ikke altid kan lægges på en dansk-fagdag. På den måde smittes flere af elevernes engagement. Itvejleder og it-pedel er med hele dagen og i samarbejde med lommefilms medarbejder giver det ro når de tekniske problemer melder sig. Og det er alfa og omega for næste gang der skal laves lommefilm, at eleverne lærer alternative løsninger til det rette mål. De bliver rolige og det kan den let svedige og usikre faglærer så også være. Jeg kan varmt anbefale et besøg af lommefilm.dk.
4 I teamet har vi talt meget om hvilke it-værktøjer vi mestrer, for så er det dem, vi introducerer for eleverne. Husk ja-hatten, og hav god tid Selvom fransklærere stadig kan være lidt skeptisk overfor det der it på trods af utroligt mange års krav om implementering i alle fag, er det nu tid til at få ja-hatten på. Tal med eleverne om hvad de ved noget om i forvejen: Hvem laver mad i fritiden? Hvilke problemer har der været med at læse og forstå opskrifterne? Hvilke redigeringsprogrammer kender de fra fritiden og andre undervisningsforløb? Hvem har prøvet at filme? Hvordan holder man egentlig telefonen så filmen ikke skal ses fra siden? Hvad er svaghederne når man filmer med mobiltelefonen? (For eksempel at huske at gå tæt på og at tale meget højt så resultatet kan høres). Tal også om hvad der kan være svært at lave, når opskrifterne skal følges for at eleverne er trygge ved at lave maden som de naturligvis vil gøre så god og smukt anrettet som muligt. Hør dem tale opskrifterne igennem nogle gange, hjælp dem med sprogligt svære passager. Og husk dem på at en optagelse ikke altid er nok, for at det bliver perfekt. Accepter at de tilrettelægger deres arbejde så det passer til deres temperament, men understreg selvfølgelig at der spises på et bestemt tidspunkt. I arbejdsprocessen skal der masser af støtte og opmuntring til både kameramænd, madlavere og til indtalingen. Der er masser af småting der glemmes undervejs, og det stresser eleverne med en lærer der er over dem som en høg ved mindste fejl. Husk det er stadig sprog på vej i fransk i 9. klasse. Selvfølgelig støtter læreren også når de færdige film skal redigeres, for her løber man ind i nye problemer ved de mange forskellige slags mobiltelefoner, eleverne har måske fået en ny siden sidste filmproduktion, og nu vil den ikke, osv. osv. Hvis det kan lade sig gøre, er det godt at have en hjemkundskabslærer med sig i køkkenet og itvejlederen tæt på redigeringscomputerne. Det kan man sikre sig ved at aftale med dem allerede når forløbet planlægges. Undgå faldgruber med faste aftaler For at vende tilbage til den fransk mad-og-filmdag undgik vi ikke nogle af faldgruberne. Grupperne havde organiseret sig vidt forskelligt. Nogle havde fuldstændig styr på roller, mad og teknik: Der stod maden på bordet og filmen var klar til fremvisning efter 4 lektioner. Andre gik meget op i det kunstneriske indtryk såvel hvad angik retten som filmen, og de insisterede på at være fælles om alt. Deres ellers smukt og frit indtalte film med sjove vinkler blev ikke samlet helt færdig på grund af tekniske problemer hvor de desværre ikke i tide fik hjælp fra gruppen der havde masser af tid i overskud. En tredje gruppe var sprogligt lidt usikre, og de endte med utroligt mange klip der skulle organiseres. Men det klarede de for siden at kollidere på ikke at have overført deres filer korrekt. Heldigvis kunne alles film vises, omend kun én på den måde, det var tiltænkt. Det var ikke godt at være enelærer på dagen, for it-pedellen havde desværre fået en brændende opgave om morgenen og var ikke til vores rådighed alligevel. Og så lange blæksprutte arme 21
5 Selvom fransklærere stadig kan være lidt skeptisk overfor det der it, er det nu tid til at få ja-hatten på. 22 havde jeg ikke at jeg i tilstrækkelig grad kunne være både fransk- og hjemkundskabslærer med it-vejlederkasketten kækt på skrå samtidig! Derfor mit råd om at aftale helt håndfast med sine hjælpere så man kan gå fra den ene arbejdsproces til den anden. Sprogfaglige og andre gevinster Har eleverne så ikke lært noget når to ud af tre film ikke blev som forventet? Jo, for mit fokus som fransklærer var det mundtlige fransk, og det havde jeg hørt på hele dagen og i de færdige klip hvor jeg kunne konstatere at alle havde lagt sig i selen for at få det godt. Jo, for de skulle have kendskab til og fremstille frankofon mad, og det gjorde de med stor entusiasme. Det gav masser af gode samtaler om kultur og madtraditioner hvor vi kunne sammenligne danske og frankofone forhold. Og ikke mindst nød vi maden sammen, selv de kræsne smagte lidt på det hele, og til desserten var der ingen forbehold: Den forsvandt som dug for solen! Filmene blev godt modtaget, og alle elever fik sig gode grin og anerkendelse med på vejen for at kunne multitaske med såvel komfur, grydeskeer og mobiltelefon og så på fransk! I forløbet blev de franske tekster brugt i praksis. Eleverne kunne røre og gøre samtidig med at der blev læst, talt, brugt grammatik og formidlet det man havde læst og udført i praksis omsat til egne franske ord. Alligevel smuttede delingsartiklen ved præsentationen af ingredienserne i kampens hede. Produkternes æstetiske udtryk var vigtigt når filmene skulle vises på Intra til forældrene. Mobiltelefonens funktioner blev eleverne endnu mere dus med. Og ikke mindst var det med til at få franskfaget tydeliggjort blandt skolens andre elever, potentielle franskelever, for her er misundelse en god ting. Hvis man vil fransk og passer sine hårde læse-lytte-skrive-tale fransktimer, kan man også få en dag hvor vi laver noget helt andet. Andre mad-ideer til undervisningen Belønning: Når mine elever i 8. klasse har hjulpet hinanden til at få deres grammatiske sætninger helt perfekte, får de en streg. Når der er 10 streger, vanker der en lille fransk belønning. Det kan være bonbons, biscuits, gaufres, crèpes, croissants eller pains au chocolat. Det er ikke en ruinerende udgift, ca. 2 gange skal jeg af med noget. Men det motiverer faktisk eleverne til at være opmærksomme på grammatikken og diskutere med hinanden. Sammenligne: Hvilke traditioner har man til morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider i Danmark? I klassen sammenlignes med de traditioner vi har læst om på fransk. Her kan man lave undersøgelser til statistik og lave en præsentation på lommefilm hvor man viser billeder hjemmefra og fra teksterne. Internationalt samarbejde: I e-twinning-forløbet filmede nogle elever hjemme hvordan de lavede deres yndlingsret på fremmedsproget, en rigtigt fin måde at vise en masse om levevis hos danske unge. Man ser såvel et køkken som hvad vi spiser. Ofte viser det sig at pizza er et stort fælles hit blandt alle unge, på den måde finder eleverne ud af at de ikke er så forskellige fra andre europæiske unge. Indkøb: Lad eleverne lave indkøbssedler og købe den mad de senere skal lave. Brug butikkernes hjemmesider til at finde produkter og priser, også i franske supermarkeder. Indkøbsturens højdepunkter kan filmes.
6 Mit råd er at aftale helt håndfast med sine hjælpere, så man kan gå fra den ene arbejdsproces til den anden. Disse it-værktøjer bruger jeg når eleverne laver lommefilm - Elevernes egne mobiltelefoner og evt. medbragte bærbare computere. Det giver ro når man bruger udstyr man kender godt. Eleverne tør lege mere med teknikken på egne computere. - Skolens computere, evt. videokameraer. - Påmindelse om at huske overførselskabler til mobiltelefonen, der hører en speciel ledning til hvert mærke. Filmene overføres til et fællesdrev, dropbox eller google-drev. - Opret fælles lukket kanal på Skoletube hvor filmene uploades når de er færdige. - Redigeringsprogrammerne Jay Cut på skoletube, moviemaker, moviemaker live og i-movie, alt efter hvad eleverne er vant til at bruge. - Konverteringsprogrammer der kan konvertere mobiltelefonens format til de krævede i redigeringsprogrammerne. Vi brugte sidst Quick Media Converter fra com. Få hjælp til installering på alle computere fra it-vejlederen. - Link til klassens færdige film på skoleintra via link, embed- eller QR-kode så forældre og andre franskelever kan se hvor meget fransk sprog, mad og film der kan produceres på en dag. Links Den færdige lommefilm: Les avocats aux pistaches sont faits Produceret af Anton Gandrup, Matkus Jepsen, Melanie Nielsen og Anna Lee Waszkiewicz. 23
Filmkonkurrence: - med mobilen
Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen
Læs mereLommefilmkonkurrence:
Lommefilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet.
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereFilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen
Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier
Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereFormålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal
Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet
Læs mereF: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.
Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereParadisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk
Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereSÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING
SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereBeskrivelse af idrætsklasserne for talenter
Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereUGEBREV nr. 58 uge 02
UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 2-5 2. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering
Læs mereDialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereAgerskov Kristne Friskole. Valgfagshæfte. Skoleåret 2016/17. Valgfag Side 1
Agerskov Kristne Friskole Valgfagshæfte Skoleåret 2016/17 Valgfag Side 1 Valgfag pa AKF Du sidder nu med papirer, der fortæller hvilke valgfag, der er mulighed for at vælge i efteråret 2016 og foråret
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereAFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab
AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE 2018 2019 Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab Et år, der peger fremad Der er mange muligheder efter 9. klasse. Er valget svært for dig? 10. KlasseCentret, Brønderslev,
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereSTRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14
STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 Lindebjerg SFO, Lindebjergskolen Store Valbyvej 248B, Gundsølille 4000 Roskilde Digitaliseringen af samfundet bliver stadig mere kompleks. Teknologi er
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereVi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.
Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,
Læs mereEggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereTilsynsrapport 2016/17
Tilsynsrapport 2016/17 Langsø Friskole Haugårdsvej 4, Vammen 8830 Tjele Skolekode: 791027 Tilsynsførende: Karin Hyldebrandt Jeg, som den forældrevalgte eksterne tilsynsførende fører tilsyn med følgende:
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb
Læs mereDEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN TER NA T IO NAL
DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN TER NA T IO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE #MAKETHEWORLDYOURPLAYGROUND Er du nysgerrig på verden og andre kulturer? Er du interesseret i at komme i kontakt
Læs mereYouTube. Hvad kan du med YouTube? Version: August 2012
YouTube Hvad kan du med YouTube? Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Youtube?...4 Youtube i undervisningen?...4 Find rundt på Youtube...5 Den hurtige videosøgning...5 Mere præcis videosøgning...5
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!
N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs merePræsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen
Præsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen Et samarbejde på tværs af kommunegrænser ved brug af Skype Timeforbrug ca. 17 timer over 3 uger
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mere1. Indledning. 2. Vores arbejdsproces
1. Indledning Begrundelse af fokusområder: Formidler vi budskabet om håndværkets centrale betydning for skolens pædagogik godt nok? Vi valgte at se på informationen om håndværksundervisningens vigtighed,
Læs mereENESTÅENDE TILBUD TIL BØRN OG UNGE
23.- 28. AUGUST WWW.FILMFESTIVAL.DK ENESTÅENDE TILBUD TIL BØRN OG UNGE VI ER STOLTE OVER AT KUNNE PRÆSENTERE ET RIGTIG STÆRKT FILMPROGRAM FOR BØRN OG UNGE. TRE FORSKELLIGE WORKSHOPS OG EN LANG RÆKKE FILMPROGRAMMER
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereVarighed: Uge: 44/47-50 = 4 uger Start: Mandag d. 16-11 Slut: Fredag d. 11-12
Projektoplæg: Vild med mad Projektorganiseret, tværfagligt undervisningsforløb omhandlende kunst, billedanalyse, æstetik, forskellige kvalitetsparametre i relation til mad og fødevarer, faglig dokumentation
Læs mereForløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Læs mereLærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk
Bærbare Bøger Et undervisningsforløb i håndarbejde som valgfag i 8.-9.-klasse om»mærkelige og uvirkelige ting«. Af Liv Berger Madsen I forbindelse med mit bachelorprojekt om kreativitet i håndarbejde og
Læs mere[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]
2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Læs mereGILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION
GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen
Læs mereRedigering af video i Nero Vision
Redigering af video i Nero Vision Nero Vision er et enkelt og let anvendeligt videoredigeringsprogram, som er en del af den store Nero-pakke. Det er ikke så avanceret som Pinnacles Studio, bl.a. er det
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereengelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner
4. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 4. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet med engelsk
Læs mereLærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum
Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereEn brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet
En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG
4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereSlagt & Æd. Fag Følgende fag er repræsenteret i forløbet: Biologi, geografi, samfundsfag, hjemkundskab og dansk.
Baggrund for materialet Materialet dækker over et undervisningsforløb på 5 lektioner a 45 minutter. To lektioner før besøget og ca 3 lektioner under besøget samt en kort evaluering som en del af konceptet.
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereÅrsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby
Årsplan for dansk, 1.x 2011-2012 ved Josefine Eiby Hvad skal de lære i dansk? Det der er væsentligt i årsplanssammenhæng er ikke, hvad børnene skal lave, men hvad de skal lære og hvordan. Gennem det de
Læs mereOm dig. Dit hjem og din familie
Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereÅrsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33
Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.
Læs mereDenne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!
Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereDer har været gennemført tilsynsbesøg 4. november 2013, 7.maj 2014 og 21.maj 2014, samt et opfølgningsbesøg den 6.maj 2015.
Nilen Privatskole Bjødstrupvej 24 8270 Højbjerg Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2013/2014 Der har været gennemført tilsynsbesøg 4. november 2013, 7.maj 2014 og 21.maj 2014, samt et opfølgningsbesøg
Læs merePilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt
Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Globuslinjen Nu starter fremtidens Pilegårdskole for dig i kommende 7.kl. hvor du får en ny mulighed for at træffe valg og derfor selv får indflydelse X-linjen
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereIndholdsfortegnelse. Blæksprutten
Indholdsfortegnelse. Blæksprutten Hvem er vi Side 1 Hvad vægter vi Side 2 Praktiske oplysninger Side 3 + 4 Kostpolitik Side 5 Konflikter Side 6 Fysiske rammer Side 7 Uderummet Dokumentation Møllevej 9
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mere