KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION. En kvalitativ undersøgelse af udviklingstendenser og kompetencebehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION. En kvalitativ undersøgelse af udviklingstendenser og kompetencebehov"

Transkript

1 KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION En kvalitativ undersøgelse af udviklingstendenser og kompetencebehov September 2014 Konsulentfirmaet NyX 1

2 Indhold I. INDLEDNING... 5 II. DEN BEGREBSMÆSSIGE RAMME... 6 A. ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION FOKUSSKIFT... 6 B. DEN KULTURELLE OG DEN SOCIALE DIMENSION... 6 C. RISIKO FOR BEGREBSFORVIRRING... 7 III. SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 9 A. SAMTÆNKNING AF DEN KULTURELLE OG DEN SOCIALE DIMENSION... 9 B. SAMMENFALD I BEVÆGGRUNDE C. KONTURERNE AF ET KOMMENDE ARBEJDSMARKED D. SAMMENFALD I KOMPETENCEBEHOV E. BARRIERER OG UDFORDRINGER F. BEHOVET FOR NY UDDANNELSE IV. UDVIKLINGSTENDENSER OG MULIGHEDER A. NYE TILGANGE TIL INNOVATION B. SAMARBEJDE, SAMSKABELSE og PARTNERSKABER Medborgerskab Frivillighed Community Development i yderområder Den boligsociale indsats C. FRA KULTURFORMIDLING TIL KULTURFACILITERING Kulturhusene Bibliotekerne Kulturinstitutionerne Skoler og daginstitutioner D. FORRETNINGSUDVIKLING I KULTURERHVERVENE E. PÅ VEJ MOD EN MERE HELHEDSORIENTERET TILGANG I KOMMUNERNE E. SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER F. CORPORATE SOCIAL INNOVATION SOCIAL INTRAPRENEURSHIP Internationale udviklingstrends Perspektiver De store virksomheder ARLA Foods

3 4. CSR i de små og mellemstore Virksomheder (SMV erne) G. NGO ERNE OG SOCIAL INNOVATION H. STORE KULTUREVENTS Tværgående partnerskaber Den tredobbelte bundlinie Roskilde Festivalen Frivillighedsprogrammer V. KOMPETENCEBEHOV BUD PÅ EN KOMPETENCEPROFIL A. FIRE KOMPETENCEFELTER B. PROFILEN Systemforståelse Indsigt i andre fagligheder Kreativt Entrepreneurskab / Intrapreneurskab Et særligt mindset/en særlig tilgang VI. KONTURERNE AF ET KOMMENDE ARBEJDSMARKED A. DET NYE KRYDSFELT B. UDFORDRINGER OG BARRIERER Ressource- udfordringen Systemudfordringen Faglighedsudfordringen VII. BEHOVET FOR NY UDDANNELSE A. INFORMANTERNES SYN PÅ BEHOVET Bidrag fra interviews Bidrag fra den fælles udviklingsworkshop B. INFORMANTERNES INPUT TIL UDDANNELSENS INDHOLD OG OPBYGNING VIII. PERSPEKTIVERING OG VURDERING A. DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV FORSKELLIGE UDDANNELSESMODELLER B. VURDERINGER OG ANBEFALINGER Ny selvstændig uddannelse? Hvilken model? Samskabelse Udfordringer Væsentlige succeskriterier

4 IX. BAGGRUND, METODE OG AKTØRER A. BAGGRUND B. PERSPEKTIVER I SAMTÆNKNING C. ANTAGELSER D. METODE OG AKTØRER APPENDIX 2 AFTAGERREPRÆSENTANTER OG ØVRIGE DELTAGENDE AKTØRER

5 I. INDLEDNING Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation er i fokus nationalt og internationalt. VIA University College, Højskolen for Kreative Erhverv, har derfor bedt NyX om at bidrage til en afdækning og vurdering af behovet for en ny professionsbachelor- uddannelse inden for dette felt. Der er tale om en rent kvalitativ og dermed udpræget deskriptiv undersøgelse af udviklingstendenser samt af nuværende og fremtidige kompetencebehov blandt en vifte af repræsentanter for forskellige potentielle aftagersegmenter. Undersøgelsen er forløbet i tre faser: 1. En indledende screening af udviklingstendenser 2. Otte kvalitative (eksplorative) interviews 3. To udviklingsworkshops 1 med deltagelse af i alt 22 repræsentanter 2 for forskellige aftagersegmenter indenfor den offentlige sektor, den private sektor og den såkaldte tredje sektor. Denne rapport integrerer resultaterne fra alle undersøgelsens tre faser: Indledende screening, kvalitative interviews og udviklingsworkshops. Afsnit II har til formål at sætte den begrebsmæssige ramme. Afsnit III indeholder en sammenfatning af undersøgelsens resultater. Afsnit IV VII indeholder rapportens analysedel, som er opdelt i overensstemmelse med undersøgelsens fire temaer. Afsnit IV - Udviklingstendenser og muligheder Afsnit V - Kompetencebehov - et bud på en kompetenceprofil Afsnit VI - Konturerne af et kommende arbejdsmarked Afsnit VII - Behovet for uddannelse Afsnit VIII indeholder vores perspektivering og vurderinger af resultaterne i forhold til spørgsmålet om evt. videre skridt til udvikling af ny uddannelse. Afsnit IX indeholder en nærmere redegørelse for undersøgelsens baggrund, dens tilrettelæggelse samt de deltagende aktører. 1 Dels deltog vi i udviklingsworkshop vedr. kompetenceprofil for Social Entreprenør afholdt af VIA Pædagogisk- Socialfaglig Højskole, dels stod vi selv for en fælles udviklingsworkshop vedr. fælles kompetenceprofil for Kulturel og Social Entreprenør. Se nærmere Afsnit IX. C. 2 Se Appendix 2 Aktører 5

6 II. DEN BEGREBSMÆSSIGE RAMME A. ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION FOKUSSKIFT I såvel et internationalt som et nationalt perspektiv er der i de senere år sket et paradigmeskift i det politiske og strategiske fokus på innovation og entreprenørskab. Det nye er ikke, at der er fokus på begreberne, men at de har fået ny betydning og dermed helt nye perspektiver i en samfundsmæssig udviklingskontekst. Når det gælder entreprenørskab er der således sket et skift fra et mere snævert fokus på iværksætteri (ønsket om at se flere vælge en karriere som selvstændig erhvervsdrivende) til et bredere fokus på såvel opstart af nye private virksomheder som på udbredelse af entreprenørielle kompetencer i eksisterende virksomheder og organisationer i såvel den private, den offentlige som den tredje sektor på både ledelses- og medarbejderniveau. Den underliggende målsætning er at øge samfundets samlede innovationskapacitet. Også når det gælder innovation er der sket et skift fra en primært teknologisk- økonomisk push forståelse af innovation til en bredere og mere nuanceret forståelse af innovation, hvor (offentlig) efterspørgselsdreven innovation samt begreber som socio- kulturel sammenhængskraft, kreativ skaberkraft og forståelse af kreative og innovative processer som sociale processer har fået en central plads. Med regeringens nye innovationsstrategi fra 2012 Danmark løsningernes land er man gået fra en ambition om langt flere studerende med fag og kurser i entreprenørskab til en ambition om, at innovation og entreprenørskab skal være et integreret grundelement i alle uddannelser. Uddannelsessystemet har fået en nøglerolle i forhold til den overordnede målsætning om at øge samfundets innovationskapacitet. 3 B. DEN KULTURELLE OG DEN SOCIALE DIMENSION Parallelt hermed er der kommet en høj grad af fokus på den kreative økonomi og socialøkonomien som hjørnesten i fremtidens samfundsøkonomi. 3 Se Afsnit 3 i 2012/danmark- loesningernes- land.pdf og paa- universiteterne- vision- hverdag 6

7 den kreative økonomi ud fra en erkendelse af den kulturbaserede kreativitets og dermed såvel finkulturens som kulturindustriens og de kreative branchers mange værdiskabelsespotentialer socialøkonomien - ud fra en erkendelse af at sociale formål og opfyldelsen af bredere samfundsmæssige behov ikke bare kan gå hånd i hånd med forretning, men at begge dele kan blive styrket gennem forening i egentlige socialøkonomiske virksomheder, i ordinære virksomheder med nye hybride forretningsmodeller samt gennem aktivering af værdiskabelsespotentialerne i såvel det frivillige arbejde som i den tredje sektors non- profit organisationer. Dette afspejles også i de videregående uddannelsesinstitutioners ændrede fokus på spørgsmålet om undervisning i entreprenørskab. Fonden for Entreprenørskab Young Entreprise 4 udtrykker det således:. Entreprenørskab kan optræde i alle dele af samfundslivet også i eksisterende organisationer. Fra alene at være tæt forbundet med opstart af virksomhed, har begrebet således også en bredere betydning og omfatter både økonomisk, socialt og kulturelt entreprenørskab. Den bredere betydning ses i Fonden for Entreprenørskab Young Enterprises definition af entreprenørskab: Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. 5 C. RISIKO FOR BEGREBSFORVIRRING Begreberne Kulturentreprenør /Kulturel Innovation og Social Entreprenør/Social Innovation har hver især en allerede etableret vifte af teoretiske traditioner og bastioner. I sig selv kan det være en udfordring, at der findes flere forskellige definitioner på henholdsvis Kulturelt Entreprenørskab og Kulturel Innovation på den ene side og Socialt Entreprenørskab og Social Innovation på den anden. Hertil kommer den yderligere kompleksitet, der ligger i, at begge dele kan bedrives af forskellige typer af aktører, hvis benævnelser heller ikke er baseret på entydige definitioner og derfor i praksis ofte overlapper hinanden. 4 Fonden for Entreprenørskab blev etableret i 2009 af et tværministerielt partnerskab mellem fire ministerier på baggrund af den daværende regerings samlede strategi for uddannelse i entreprenørskab. Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise er det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer. I 2012 afløstes strategien af en ny innovationsstrategi (Danmark Løsningernes land), hvis mål for uddannelsernes innovationskapacitet fonden bidrager til at nå. ye.dk/fonden/om- fonden 5 ye.dk/undervisning/videregaaende- uddannelser/entreprenoerskab 7

8 Endvidere er Kulturel Innovation et bredere begreb end Kulturelt Entreprenørskab, og tilsvarende er Social Innovation et bredere begreb end Socialt Entreprenørskab. Både Kulturel Innovation og Social Innovation kan opstå i sammenhænge og med afsæt i personer, der ikke nødvendigvis er henholdsvis Kulturelle eller Sociale Entreprenører. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at den socialøkonomiske virksomhed kun er ét muligt organisatorisk udfald af Socialt Entreprenørskab. Afhængigt af perspektiv og den valgte definition er det endog ikke givet, at en markedsøkonomisk basis er en nødvendig betingelse. Definitorisk set er der gennemgående en høj grad af overlap mellem Social Innovation og Socialt Entreprenørskab, som følge af formålselementet i begge nemlig skabelsen af social og samfundsmæssig værdi. 6 Derimod kan der afhængigt af perspektiv og definition være en meget stor grad af forskel på, hvad henholdsvis Kulturel Innovation og Kulturelt Entreprenørskab indbefatter. Når det gælder definitionen på Kulturelt Entreprenørskab og Kulturel Innovation, ligger der således en stor udfordring i en mangel på grundlæggende enighed om, hvilken betydning af ordet kultur begrebet bygger på. Internationalt set er der teoretiske miljøer, som opererer med en relativt snæver definition, nemlig at Kulturelt Entreprenørskab = entreprenørielle aktiviteter indenfor/rettet mod de kulturelle og kreative erhverv. I andre forståelser knytter begrebet an til hele den kulturelle og kreative sektor, dvs. inkl. kulturinstitutioner, kulturhuse/kulturcentre etc.; atter andre til en endnu bredere kulturforståelse, som omfatter eksempelvis lokal gastronomi, sport & fritid og lign. Følgende definition er valgt i Cultures and Globalisation: The Cultural Economy 7 : Cultural Entrepreneurs are cultural change agents and resourceful visionaries who organize cultural, financial, social and human capital, to generate revenue from a cultural activity. Their innovative solutions result in economically sustainable cultural enterprises that enhance livelihoods and create cultural value and wealth for both creative producers and consumers of cultural services and products. Pointen er, at uanset hvilke definitioner man opererer med, vil de aldrig være optimale. Det centrale må være at man anvender afgrænsninger, som er egnede som parametre for det man søger at opnå. 6 Inspiration hentet i i hovedafsnit 4 i DAMVADs rapport fra 2013 vedr. Social Innovation og Sociale Entreprenører i yderområder, som indeholder et meget oplysende bud på begrebsafklaring i relation til Socialt Entreprenørskab og Social Innovation. Se innovation- og- sociale- entreprenoerer- i- yderomraader 7 Helmut K. Anheier (Editor) og Yudhishthir Raj Isar (Editor), Sage Publications

9 III. SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER Resultaterne af denne undersøgelse bekræfter, at der blandt aktørerne i såvel den offentlige, den private som den tredje sektor er stor og stigende opmærksomhed på de udviklingsmuligheder, som knytter sig til såvel Kulturelt som Socialt Entreprenørskab og Innovation. A. SAMTÆNKNING AF DEN KULTURELLE OG DEN SOCIALE DIMENSION Om end datagrundlaget for en kvalitativ undersøgelse som denne i sagens natur er begrænset, er der generelt en så høj grad af sammenfald i de svar vi fik, at vi finder det berettiget at konkludere: Det vil i en dansk arbejdsmarkedsmæssig kontekst være frugtbart at tilgå spørgsmålet om såvel kompetence- som uddannelsesbehov i et helhedsperspektiv, der i udgangspunktet holder døren åben for potentialerne i samtænkning af Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation med sigte på den tredobbelte bundlinie: økonomisk, kulturel og social værdiskabelse. Hvad enten talen gik på kulturhuse, biblioteker, de boligsociale indsatser, udvikling af yderområder, store virksomheders CSR/CSI, kulturevents, kulturinstitutionerne, de kreative iværksættere og deres communities, stødte vi igen og igen på såvel øget bevidsthed om som eksempler på: at store samfundsmæssige udfordringer kalder på nye løsninger og nye tilgange til udvikling af disse at der i så henseende er et stort potentiale for såvel nye tilgange som nye løsninger i forskellige kombinationer af kulturelle, sociale og forretningsmæssige mål og virkemidler. 9

10 B. SAMMENFALD I BEVÆGGRUNDE Vi spurgte vore informanter, hvilke udviklingstendenser og muligheder, de mente har betydning for, at der er kommet så stort fokus på Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation. Uanset organisatorisk tilhørsforhold og konkrete udviklingsmål og udfordringer havde de svar vi fik fælles omdrejningspunkter i følgende tendenser: Vækst i samarbejde og partnerskaber på tværs - af såvel fagligheder, organisationer og sektorer - men samtidig erkendelse af, at der er behov for meget mere Bestræbelser på mere helhedsorienteret tilgang til opgaveløsning i det offentlige men også her erkendelse af behov for mere Efterlysning af en mere åben, eksperimenterende og risikovillig tilgang til udvikling af fremtidens løsninger Bevægelse fra bruger- /borgerinddragelse til bruger- /borgerdeltagelse i udvikling af nye løsninger Frivillighedssamfundet bevægelse hen imod en stadigt højere grad af inddragelse af civilsamfund og foreningsliv i opgaveløsning Community Development og medborgerskab Fra kulturformidling til kulturfacilitering og forretningsudvikling Kulturevents som lokale fællesskabs- og udviklingsplatforme. Hertil kommer, at det politiske fokus på den kreative og den sociale økonomi allerede har affødt : dels en række målrettede tiltag til forbedring af rammevilkår for såvel socialøkonomiske virksomheder som kulturelle og kreative virksomheder dels indsatser rettet mod fremme af ikke mindst de små og mellemstore danske virksomheders samfundsansvar. Endelig er der i hvert fald på internationalt plan flere og flere store virksomheder, der tager skridtet fra Corporate Social Responsibility - som et kompenserende add- on - til Corporate Social Innovation (CSI) som en integreret del af deres forretningsgrundlag en tendens, som i hvert fald også synes at være landet hos ARLA denne undersøgelses repræsentant for de store danske virksomheder. 10

11 C. KONTURERNE AF ET KOMMENDE ARBEJDSMARKED Der er imidlertid stor forskel på at have øje for mulighederne og på at geare ledere, medarbejdere, organisationer for slet ikke at tale om systemer til at kunne realisere disse muligheder. Det er på baggrund af denne kvalitative sondering vores vurdering, at feltet Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation i høj grad endnu er et arbejdsmarked på spiringsstadiet. Meget tyder på, at der er opbrud på vej, og at mange arbejdstagere - indenfor en overskuelig fremtid - vil arbejde indenfor virkefelter, som har helt andre konturer, end de jobfunktioner vi kender i dag. Nye jobs vil blive udviklet, og nuværende jobprofiler vil ændre indhold. Denne undersøgelse har ikke haft til formål at forsøge at indkredse hverken den aktuelle eller en kommende efterspørgsel efter nærmere bestemte erhvervsprofiler blandt forskellige aftagersegmenter. Vores screening og bidragene fra vore informanter genererede imidlertid en overraskende mangfoldig liste over (potentielle) roller og funktioner, som allerede i forskellig grad udfoldes i krydsfeltet mellem det kulturelle, det sociale og det forretningsmæssige og på tværs af organisationer og sektorer. En liste som findes i rapportens Afsnit VI.A. Hvad vigtigere er: Vi finder det på grundlag af de bidrag, vi har indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, endvidere berettiget at konkludere, at Der er et stort og mange steder også erkendt behov for flere tværgående indsatser og udviklingsinitiativer. Vore informanter peger gennemgående på, at der skal være nogen til at drive det og på et behov for operationelle ildsjæle - som kan se muligheder, fostre ideer, forme koncepter samt medvirke til at udvikle og orkestrere nye samarbejder i innovationskrydsfeltet mellem det sociale, det kulturelle, det forretningsmæssige og ikke at forglemme det teknologiske 11

12 D. SAMMENFALD I KOMPETENCEBEHOV Værdiskabelse i såvel den kulturelle/kreative økonomi som den sociale økonomi kræver en strategisk tilgang til at samle forskellige stakeholders samt koble kulturelle, sociale og finansielle aktiver og ressourcer omkring nye narrativer for fremtiden og en ny kombination af kompetencer. Uanset organisatorisk tilhørsforhold og konkrete organisatoriske dagsordener og udfordringer var også vore informanters beskrivelser af kompetencebehovet overraskende konstant. Det var således muligt at konsolidere kompetencebehovet i en fælles kompetenceprofil, som går på tværs af samtlige aftagersegmenter, og som rummer fire forskellige kompetencefelter med i alt 11 kompetenceelementer. SYSTEMFORSTÅELSE 1. Fagligt: Analytisk kompetence - evne til systemafkodning 2. Personligt: Relationskompetence evne til mobilisering INDSIGT I ANDRE FAGLIGHEDER 1. Fagligt: Et vist mål af faglig indsigt indenfor såvel det kulturfaglige, det socialfaglige og det forretningsfaglige felt 2. Personligt: Nysgerrighed i forhold til andres viden, ydmyghed i forhold til egen ikke- viden, respektfuld tilgang til andres kernefaglighed KREATIVT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION 1. Fagligt: Kreativ/ innovativ kompetence evne til at iværksætte værdiskabende fornyelse 2. Fagligt: Faciliteringskompetence evne til at intervenere på måde som øget læring, empowerment, samarbejdsevne og fodslag i processer 3. Fagligt: Realiseringskompetence evne til at omsætte ideer til effekt/reel værdiskabelse 4. Personligt: Foretagsomhed 5. Personligt: Handlekraft 12

13 SÆRLIGT MINDSET / SÆRLIG TILGANG Sammensmeltning af det faglige/personlige: 1. Horisontalt: specialiseret i at operere grænsekrydsende dvs. på tværs af faglige, organisatoriske og sektorielle grænser 2. Vertikalt: evne til at forstå sammenhæng mellem strategi og operation og i meget praksisnær forstand bidrage til at skabe forbindelse og fælles mening mellem top og bund. Der er på den ene side tale om en bred generalistprofil, som rummer en række velkendte elementer - som kreativitet, strategiske designkompetencer, entrepreneurielle kompetencer, proces- og projektledelseskompetencer, faciliteringskompetencer, relationelle og kommunikative kompetencer. Disse indgår som bekendt i en lang række kompetenceudviklingstilbud rettet ikke mindst imod efterspørgslen efter styrkede generalistkompetencer som grundlag for brobygning mellem forskellige fag- /sektorspecialister og mellem disse og kunderne/borgerne. Det er imidlertid på den anden side kendetegnende for de bidrag vi har indsamlet, at de fra forskellige vinkler, peger ind mod noget helt centralt, som er grundlæggende nyt/anderledes ved den beskrevne profil, og som er det, der udgør dens kernefaglighed. Vore informanter sætter forskellige ord på: et nyt mindset, fokus på værdiskabelse i et helhedsorienteret perspektiv, en tværgående/ikke- fagspecifik indgang. Essensen synes at være en kompetenceprofil, hvis grundidentitet og tilgang til opgaveløsning ikke har afsæt i en bestemt akademisk- eller professionsfaglighed med dertil hørende faglige, organisatoriske og kulturelle traditioner men afsæt i en særlig entrepreneuriel faglighed med tre definerende kendetegn: den er ikke af et system eller et add- on til en bestemt eksisterende kernefaglighed, men den er systembevidst og faglighedsorienteret den er specialiseret i at operere grænsekrydsende den er ikke mål- styret, kausal og implementerende men målsøgende, effektskabende og bottom- up forankrende Den beskrevne kompetencepalet gav ikke bare os men i høj grad også vore informanter to associationer. 13

14 Dels leder den tankerne hen på ordet lederprofil. Flere af vore informanter betonede også, at det i høj grad handler om ledelse, men netop ikke om strategisk, overordnet ledelse i en hierarkisk, formel forstand, og således ikke (primært) om lederuddannelse. Dels gav den mere end én gang anledning til spørgsmålet: Er det ikke (bare) en kaospilot? Svaret på dette spørgsmål blev udtrykt forskelligt, men var sammenfaldende i substansen: Nej, de skal kunne tænke nyt men samtidig operere indenfor rammen kunne bidrage til at sætte ny kurs men samtidig være trænet praksisnært i at kende fartøjets muligheder og begrænsninger. Efterspørgslen retter sig mod pionerer på de operationelle niveauer, som er uddannet med sigte på at manøvrere i en virkelighed præget af et paradigmeskifte på systemniveau. Kendetegnende for denne virkelighed er, at vi ved, hvad vi er på vej videre fra men endnu ikke præcist, hvad vi er på vej hen imod, og at det er afgørende, at eksisterende fagligheder, organisationer og kulturer får sjælen med. E. BARRIERER OG UDFORDRINGER Vi fandt imidlertid også, at der for nuværende er navnlig tre centrale barrierer/udfordringer på vejen til en integrering af sådanne kompetenceprofiler i eksisterende virksomheder og organisationer og dermed til manifestering af aftagerefterspørgsel i egentlige job offers. Ressourceudfordringen Det handler om grænsekrydsende indsatser, som kræver mod til at eksperimentere, og dermed også et mål af risikovilje og vilje til at investere ressourcer i udvikling med det lange sigt for øje. I den offentlige sektor udgør finansieringspres samt eksisterende administrative strukturer og præmisser for projektstøtte i så henseende en manifest begrænsning. Ikke desto mindre stødte vi på mange inspirerende eksempler på kommunale forvaltninger, som i høj grad søger nye veje. Derimod synes der, når det gælder de private virksomheder, stadigvæk at eksistere et meget stort gap mellem såvel mængden af virksomheder, der bærer viljen til samfundsmæssig ansvarlighed, og antallet af virksomheder, som har taget skridt til integrering af CSR som forretningsmæssigt virkemiddel, som mængden af virksomheder, der ser et potentiale i kultur- erhverv samarbejde / samspil med de kulturelle og kreative erhverv, og antallet af virksomheder, som rent faktisk gør brug af kulturelle og kreative ydelser. 14

15 Systemudfordringen Det danske velfærdssystems omfang, kompleksitet, specialiseringsgrad og mange forskellige ikke mindst stærkt fagligt funderede - organisationskulturer vanskeliggør videndeling, forandringsprocesser og synergieffekter. Hertil kommer en nulfejls- kultur, som begrænser risikovillighed, og det allerede nævnte finansieringspres, som yderligere forstærker silo- dannelse og driftsfokus. Fagligheds- udfordringen Vi fik det indtryk, at den fundamentalt set største barriere ligger introduktionen af en ny og anderledes form for faglighed, som bryder med traditionelle opfattelser af dette begreb. Innovation og entreprenørskab betragtes fortsat af mange som noget fluffy og ikke tilstrækkeligt konkret, der står i modsætning til en traditionel forståelse af kernefaglighed/dyb faglighed. F. BEHOVET FOR NY UDDANNELSE Givet i øvrigt, at udfordringer og barrierer kan overvindes, hvorfra skal paradigmeskiftets forandringsagenter komme? Informanternes syn på behovet for ny uddannelse Vi spurgte vore informanter, hvordan de ser på behovet for uddannelse. Ingen gav udtryk for, at de fandt det beskrevne kompetencebehov dækket ind via eksisterende danske uddannelser, eller at behovet kan tilgodeses tilstrækkeligt via integrering af undervisningsforløb i Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation i eksisterende uddannelser. Når det gælder spørgsmålet, om hvorledes uddannelsesbehovet skal imødekommes, delte vore informanter sig imidlertid i grupper præget af forskellige holdninger: Et mindretal mente, at der kun/primært er behov for en ny praksisbaseret uddannelse på bachelorniveau. Flertallet falder nogenlunde ligeligt fordelt i to grupper: Dem, der mener, at behovet af forskellige grunde kun kan dækkes ind via ny overbygnings- /videre- /efteruddannelse som supplement til eksisterende fagligheder og/eller erhvervsfaring. 15

16 Dem, der enten hælder til et både/og eller stiller sig åbent overfor spørgsmålet om formelt uddannelsesniveau, men som har varierende grader af skepsis i forhold til det bæredygtige ved introduktion af Kulturelle og Sociale Entre- /Intraprenører med en bacheloruddannelse som (eneste) udgangspunkt. Kendetegnende for sidstnævnte var, at de alle bidrog med forskellige forslag til, hvordan sådanne introduktionsbarrierer kunne tænkes adresseret. Disse forslag, synspunkter og kommentarer indgår i grundlaget for vores perspektivering og vurdering i Afsnit VIII af denne rapport. Vi finder det berettiget, at konkludere, at denne undersøgelses resultater peger i retning af et behov for ny uddannelse indenfor feltet Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation. Datagrundlaget er dog langt fra tilstrækkeligt til at konkludere noget endeligt med hensyn til spørgsmålet om, hvorledes uddannelsesbehovet bør imødekommes. Bidragene fra vore informanter samt den understøttende desk research giver imidlertid en række væsentlige indikationer, som ligger til grund for den perspektivering og vurdering vi har sat ord på i denne rapports Afsnit VIII. 16

17 IV. UDVIKLINGSTENDENSER OG MULIGHEDER A. NYE TILGANGE TIL INNOVATION På policy- og strategisk niveau har der i de senere år både nationalt og internationalt været et stærkt stigende fokus på behovet for at finde nye svar på store samfundsmæssige udfordringer så som lav vækst, øget ulighed, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, integrationsudfordringer, miljøbelastninger, stigende pres på sundhedssektoren etc. I takt hermed er den nye røde tråd i innovationspolitik og innovationsstrategier, at efterspørgslen efter nye løsninger på samfundsudfordringer skal udgøre en central innovationsdriver. Der er bred enighed om, at de eksisterende systemer i deres nuværende form ikke længere er gearet til at løfte den samlede mængde af opgaver, vi står overfor. Udfordringerne befinder sig på systemniveau, og har et omfang og en kompleksitet, som fordrer nye tilgange til innovation. Dette har affødt et skift fra en smal og teknologifokuseret dagsorden til en langt bredere, mere systemisk og holistisk forståelse, hvor design, sociale processer (interaktion og kommunikation) samt kulturforståelse har fået en central position i innovationspolitikken og innovationsstrategierne ved siden af grundforskning og avanceret teknologi. 8 Den offentlige sektor oplever et akut og hastigt voksende pres i retning af gentænkning af den danske velfærdsmodel. Social innovation er derfor kommet højt på dagsordenen og det ikke kun i den offentlige sektor. Antallet af socialøkonomiske virksomheder vokser. Traditionelle virksomheder gentænker deres forretningsmodeller omkring forretningsmuligheder med potentialer for en kombination af økonomisk og social værdiskabelse. Samtidig er der en stadigt større og mere udbredt bevidsthed, om at kulturen ikke bare er en sektor, men en ressource. En bredere kulturforståelse har gjort sit indtog, og dermed har kulturen fået en central plads i lokal, regional, national og international politik. Kultur kædes ikke længere kun sammen med turisme, opbygning af kulturel infrastruktur, levering af kulturelle serviceydelser samt bevarelse og udvikling af kulturarven. Der er for alvor kommet fokus på kulturens potentiale som kilde til ikke- teknologisk og social innovation, og således på kulturens bidrag til forskellige aspekter af det økonomiske og sociale liv. Ikke mindst de kulturelle og kreative sektorers potentialer som virkemiddel til fremme af social inklusion/samhørighed men også de kreative erhvervs bidrag til udvikling af det øvrige erhvervsliv, den grønne økonomi og spirende industrier har fået øget opmærksomhed Mandag Morgen Danmark som innovativ frontløber 9 Adequately nurtured, creativity fuels culture, infuses a human- centred development and constitutes the key ingredient for job creation, innovation and trade while contributing to social inclusion, cultural diversity and environmental sustainability. UNCTAD Creative Economy Report Cultural productions, as communication tools charged with subjectivity and emotion, have participated in the expression of social life since the origin of human kind. Culture- based creativity plays a key role in generating social innovation. ( ) Culture can offer new approaches both in terms of tackling what are sometimes referred to as social 17

18 Kulturel og Social Innovation fremhæves således i stigende grad som helt centrale elementer i bestræbelserne på at etablere nye organisations- og samarbejdsformer og på at igangsætte og lede de udviklingsprocesser, som skal generere de nødvendige nye løsninger. På denne baggrund stillede vi vore interviewpersoner to spørgsmål: Set i din organisations/sektors perspektiv: 1. hvilke udviklingstendenser mener du har betydning for, at der i så høj grad er kommet fokus på kulturelt og socialt entreprenørskab og innovation? 2. hvor ser du navnlig behov for - eller muligheder for værdiskabelse - gennem kulturel/social innovation? Tro mod denne undersøgelses kvalitative og eksplorative karakter, har vi i sammenfatningen nedenfor i høj grad ladet vore informanter selv føre ordet. B. SAMARBEJDE, SAMSKABELSE og PARTNERSKABER Der er et radikalt skift i gang i samspillet mellem den offentlige sektor, den private sektor, den såkaldte tredje sektor og civilsamfundet. Der grundlægges i stigende grad nye samarbejder og partnerskaber på tværs af sektorerne på tværs af borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner og frivillige foreninger. 1. Medborgerskab Et nyt fokus på borgernes egne ressourcer breder sig under overskriften aktivt medborgerskab. Mange steder er der ambitioner om at komme væk fra den klassiske model for borgerinddragelse offentlige høringsrunder inden store beslutninger sættes i værk hen imod nye modeller for samarbejde og egentlig borgerdeltagelse i udviklingen af nye løsninger baseret på fælles værdier og fælles mål. Flere og flere kommuner prøver sig frem og eksperimenterer med forskellige modeller for at inddrage virksomheder, borgere, foreninger og frivillige i det, der tidligere har været forbeholdt kommunens ansatte. problems, for which current approaches are deemed inadequate. Policy areas in which culture has successfully helped in this respect include urban regeneration, social cohesion, crime prevention, health and the fight against pollution. European Agenda for Culture. Workplan for Culture , Policy Handbook. Se også: Community Action Programme on Social Exclusion. The Role of Culture in preventing and reducing poverty and social exclusion. 11 Se også fourth- pillar- sustainability/#.valknku9djg Culture is the fourth pillar of the Nordic countries sustainability approach, complementing its economic, social and environmental dimensions. 18

19 Eksempelvis Aarhus har været igennem en rethink- proces affødt af blandt andet ændrede forventninger hos borgere, virksomheder og foreninger, som ønsker at blive mødt som ligeværdige partnere i henhold til et fælles kodeks for samskabelse. Rolf Hapel, forvaltningschef, Biblioteker og Borgerservice, Aarhus Kommune: Udviklingen fremmes af et dobbeltpres ind i forvaltningsområdet. Politikerne synes, at det er en god idé. Medarbejderne synes, at det er en god idé. ( ) I Aarhus Kommune har man nedsat et medborgerskabsudvalg sammensat af borgere og politikere for at understøtte og fremme samspillet med borgerne gennem en medborgerskabspolitik og gennem forskellige former for borgersamarbejde ( ) Der er knald på den udvikling lige nu. ( ) Nogle forvaltninger er dog længere fremme end andre, idet der er forskel på den grad af kulturforandring, der skal til. Men samlet set er der på sigt tale om et meget stort område indenfor det offentlige. Rolf Hapel finder således, at der er et stort behov for aktører, som kan det der med at etablere og facilitere borgerdeltagelse og samskabelsesprocesser, der kan omsætte ideer til praksis. 2. Frivillighed På såvel nationalt som kommunalt niveau er der aktuelt et skarpt fokus på realiseringen af det frivillige arbejdes velfærdspotentiale. a. De frivillige I oktober 2010 lancerede regeringen en ny National Samfundsstrategi 12 for styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Strategien lægger op til, at de frivillige organisationer skal samarbejde på tværs om at løse sociale problemer med hinanden, med den offentlige sektor og med det private erhvervsliv. Den indeholder et meget konkret mål om, at 50 procent af befolkningen skal arbejde frivilligt i Ifølge den seneste Frivilligrapport (2012) 13 udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde var status i forhold til 2010: at 1,8 millioner danskere havde været involveret i frivilligt arbejde indenfor det seneste år svarende til 40 procent af befolkningen at flertallet heraf er frivillige inden for idræt, kultur og fritid, men 33 procent - svarende til er frivillige på det sociale- humanitære område at 77 procent af de ikke- frivillige har givet udtryk for, at de ville engagere sig, hvis de blev spurgt. 12 National Civilsamfundsstrategi, Regeringen, oktober procent26+information/frivilligrapporten 19

20 b. Frivilligcentre Kommunale frivilligcentre er kommet fast på finansloven, og det er Regeringens ambition, at alle landets kommuner skal have et frivilligcenter, som kan udgøre samlingspunkt for de lokale frivillige foreninger, og gøre det lettere for borgerne at engagere sig i frivilligt arbejde. Ifølge Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark er der aktuelt oprettet i alt 65 frivillighedscentre i 62 ud af 98 kommuner. 14 c. Kommunernes interne tiltag Ifølge Frivillighedsrapport 2012 angav 70 procent af de 77 kommuner, som deltog i undersøgelsen, at de har en eksplicit formuleret frivillighedspolitik. 43 kommuner havde i 2012 et såkaldt frivillighedsråd. En kommune, som har begge dele, er Odense, hvor man nu har indgået en strategisk partnerskabsaftale med det nationale Frivillighedsråd med det formål at bane vejen for et bæredygtigt og stærkt civilsamfund, der kan øge sammenhængskraften i vores samfund, og være med til at forny den offentlige velfærd. 15 Annette Lund, Velfærdsudviklingschef i Odense Kommune har sat ord på i et blogindlæg på Frivillighedsrådets hjemmeside den 19. Juni 2014: I Odense tror vi på, at der i det at samskabe med frivillige, foreninger og aktive medborgere er en af de helt store hoveddørsnøgler til svarene på udfordringerne for fremtidens velfærd. 16 Viljen synes klart at være til stede - men også bevidstheden om at de gode intentioner ikke gør det alene. Anette Lund fortsætter: Det [samskabelse] er noget, der skrives og tales om rigtig mange steder, og som ikke mindst den offentlige sektor er optaget af. Men jeg har endnu kun mødt få eksempler på, at man gør det i praksis og helt konkret og konsekvent arbejder samskabende og ligeværdigt. ( ) Odense Kommune, som er min arbejdsplads, er ingen undtagelse. ( ) Hvis der er noget, jeg oplever i Odense og også andre steder så er det, at viljen er til stede. Absolut. Hvorfor er det så så svært at tage skridtet og rent faktisk samskabe? Jeg tror, det hænger sammen med, at det her med samskabelse, det handler om at give slip på noget, som vi som fagpersoner og som myndighed rent intuitivt holder fast i. Nemlig det at være de professionelle, eksperterne de, der ved bedst. I stedet for at møde borgerne i øjenhøjde menneske til menneske. Det kan være enormt svært at give slip på det. Det kræver mod. Det kræver risikovillighed. Og det er ikke ord, man traditionelt finder i stillingsopslagene fra kommunerne. Det er altså et andet mind- set, en ny kultur måske endda en anden type medarbejdere, der er brug for [vores fremhævelse]i kommunerne, hvis vi for alvor skal vende rundt og tage for civilsamfund/~/media/subsites OG WEBLIGHT/SUBSITES/fio/Partnerskabsaftale med Frivilligrdetunderskrevet.ashx 16 man- skal- turde- give- slip- før- man- kan- få- fat 20

KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT

KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT Rapporten indeholder resultaterne af det ene af to spor i en undersøgelse af behov for og relevans af ny(e) professionsbacheloruddannelse(r)

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere