KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION. En kvalitativ undersøgelse af udviklingstendenser og kompetencebehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION. En kvalitativ undersøgelse af udviklingstendenser og kompetencebehov"

Transkript

1 KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION En kvalitativ undersøgelse af udviklingstendenser og kompetencebehov September 2014 Konsulentfirmaet NyX 1

2 Indhold I. INDLEDNING... 5 II. DEN BEGREBSMÆSSIGE RAMME... 6 A. ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION FOKUSSKIFT... 6 B. DEN KULTURELLE OG DEN SOCIALE DIMENSION... 6 C. RISIKO FOR BEGREBSFORVIRRING... 7 III. SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 9 A. SAMTÆNKNING AF DEN KULTURELLE OG DEN SOCIALE DIMENSION... 9 B. SAMMENFALD I BEVÆGGRUNDE C. KONTURERNE AF ET KOMMENDE ARBEJDSMARKED D. SAMMENFALD I KOMPETENCEBEHOV E. BARRIERER OG UDFORDRINGER F. BEHOVET FOR NY UDDANNELSE IV. UDVIKLINGSTENDENSER OG MULIGHEDER A. NYE TILGANGE TIL INNOVATION B. SAMARBEJDE, SAMSKABELSE og PARTNERSKABER Medborgerskab Frivillighed Community Development i yderområder Den boligsociale indsats C. FRA KULTURFORMIDLING TIL KULTURFACILITERING Kulturhusene Bibliotekerne Kulturinstitutionerne Skoler og daginstitutioner D. FORRETNINGSUDVIKLING I KULTURERHVERVENE E. PÅ VEJ MOD EN MERE HELHEDSORIENTERET TILGANG I KOMMUNERNE E. SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER F. CORPORATE SOCIAL INNOVATION SOCIAL INTRAPRENEURSHIP Internationale udviklingstrends Perspektiver De store virksomheder ARLA Foods

3 4. CSR i de små og mellemstore Virksomheder (SMV erne) G. NGO ERNE OG SOCIAL INNOVATION H. STORE KULTUREVENTS Tværgående partnerskaber Den tredobbelte bundlinie Roskilde Festivalen Frivillighedsprogrammer V. KOMPETENCEBEHOV BUD PÅ EN KOMPETENCEPROFIL A. FIRE KOMPETENCEFELTER B. PROFILEN Systemforståelse Indsigt i andre fagligheder Kreativt Entrepreneurskab / Intrapreneurskab Et særligt mindset/en særlig tilgang VI. KONTURERNE AF ET KOMMENDE ARBEJDSMARKED A. DET NYE KRYDSFELT B. UDFORDRINGER OG BARRIERER Ressource- udfordringen Systemudfordringen Faglighedsudfordringen VII. BEHOVET FOR NY UDDANNELSE A. INFORMANTERNES SYN PÅ BEHOVET Bidrag fra interviews Bidrag fra den fælles udviklingsworkshop B. INFORMANTERNES INPUT TIL UDDANNELSENS INDHOLD OG OPBYGNING VIII. PERSPEKTIVERING OG VURDERING A. DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV FORSKELLIGE UDDANNELSESMODELLER B. VURDERINGER OG ANBEFALINGER Ny selvstændig uddannelse? Hvilken model? Samskabelse Udfordringer Væsentlige succeskriterier

4 IX. BAGGRUND, METODE OG AKTØRER A. BAGGRUND B. PERSPEKTIVER I SAMTÆNKNING C. ANTAGELSER D. METODE OG AKTØRER APPENDIX 2 AFTAGERREPRÆSENTANTER OG ØVRIGE DELTAGENDE AKTØRER

5 I. INDLEDNING Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation er i fokus nationalt og internationalt. VIA University College, Højskolen for Kreative Erhverv, har derfor bedt NyX om at bidrage til en afdækning og vurdering af behovet for en ny professionsbachelor- uddannelse inden for dette felt. Der er tale om en rent kvalitativ og dermed udpræget deskriptiv undersøgelse af udviklingstendenser samt af nuværende og fremtidige kompetencebehov blandt en vifte af repræsentanter for forskellige potentielle aftagersegmenter. Undersøgelsen er forløbet i tre faser: 1. En indledende screening af udviklingstendenser 2. Otte kvalitative (eksplorative) interviews 3. To udviklingsworkshops 1 med deltagelse af i alt 22 repræsentanter 2 for forskellige aftagersegmenter indenfor den offentlige sektor, den private sektor og den såkaldte tredje sektor. Denne rapport integrerer resultaterne fra alle undersøgelsens tre faser: Indledende screening, kvalitative interviews og udviklingsworkshops. Afsnit II har til formål at sætte den begrebsmæssige ramme. Afsnit III indeholder en sammenfatning af undersøgelsens resultater. Afsnit IV VII indeholder rapportens analysedel, som er opdelt i overensstemmelse med undersøgelsens fire temaer. Afsnit IV - Udviklingstendenser og muligheder Afsnit V - Kompetencebehov - et bud på en kompetenceprofil Afsnit VI - Konturerne af et kommende arbejdsmarked Afsnit VII - Behovet for uddannelse Afsnit VIII indeholder vores perspektivering og vurderinger af resultaterne i forhold til spørgsmålet om evt. videre skridt til udvikling af ny uddannelse. Afsnit IX indeholder en nærmere redegørelse for undersøgelsens baggrund, dens tilrettelæggelse samt de deltagende aktører. 1 Dels deltog vi i udviklingsworkshop vedr. kompetenceprofil for Social Entreprenør afholdt af VIA Pædagogisk- Socialfaglig Højskole, dels stod vi selv for en fælles udviklingsworkshop vedr. fælles kompetenceprofil for Kulturel og Social Entreprenør. Se nærmere Afsnit IX. C. 2 Se Appendix 2 Aktører 5

6 II. DEN BEGREBSMÆSSIGE RAMME A. ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION FOKUSSKIFT I såvel et internationalt som et nationalt perspektiv er der i de senere år sket et paradigmeskift i det politiske og strategiske fokus på innovation og entreprenørskab. Det nye er ikke, at der er fokus på begreberne, men at de har fået ny betydning og dermed helt nye perspektiver i en samfundsmæssig udviklingskontekst. Når det gælder entreprenørskab er der således sket et skift fra et mere snævert fokus på iværksætteri (ønsket om at se flere vælge en karriere som selvstændig erhvervsdrivende) til et bredere fokus på såvel opstart af nye private virksomheder som på udbredelse af entreprenørielle kompetencer i eksisterende virksomheder og organisationer i såvel den private, den offentlige som den tredje sektor på både ledelses- og medarbejderniveau. Den underliggende målsætning er at øge samfundets samlede innovationskapacitet. Også når det gælder innovation er der sket et skift fra en primært teknologisk- økonomisk push forståelse af innovation til en bredere og mere nuanceret forståelse af innovation, hvor (offentlig) efterspørgselsdreven innovation samt begreber som socio- kulturel sammenhængskraft, kreativ skaberkraft og forståelse af kreative og innovative processer som sociale processer har fået en central plads. Med regeringens nye innovationsstrategi fra 2012 Danmark løsningernes land er man gået fra en ambition om langt flere studerende med fag og kurser i entreprenørskab til en ambition om, at innovation og entreprenørskab skal være et integreret grundelement i alle uddannelser. Uddannelsessystemet har fået en nøglerolle i forhold til den overordnede målsætning om at øge samfundets innovationskapacitet. 3 B. DEN KULTURELLE OG DEN SOCIALE DIMENSION Parallelt hermed er der kommet en høj grad af fokus på den kreative økonomi og socialøkonomien som hjørnesten i fremtidens samfundsøkonomi. 3 Se Afsnit 3 i 2012/danmark- loesningernes- land.pdf og paa- universiteterne- vision- hverdag 6

7 den kreative økonomi ud fra en erkendelse af den kulturbaserede kreativitets og dermed såvel finkulturens som kulturindustriens og de kreative branchers mange værdiskabelsespotentialer socialøkonomien - ud fra en erkendelse af at sociale formål og opfyldelsen af bredere samfundsmæssige behov ikke bare kan gå hånd i hånd med forretning, men at begge dele kan blive styrket gennem forening i egentlige socialøkonomiske virksomheder, i ordinære virksomheder med nye hybride forretningsmodeller samt gennem aktivering af værdiskabelsespotentialerne i såvel det frivillige arbejde som i den tredje sektors non- profit organisationer. Dette afspejles også i de videregående uddannelsesinstitutioners ændrede fokus på spørgsmålet om undervisning i entreprenørskab. Fonden for Entreprenørskab Young Entreprise 4 udtrykker det således:. Entreprenørskab kan optræde i alle dele af samfundslivet også i eksisterende organisationer. Fra alene at være tæt forbundet med opstart af virksomhed, har begrebet således også en bredere betydning og omfatter både økonomisk, socialt og kulturelt entreprenørskab. Den bredere betydning ses i Fonden for Entreprenørskab Young Enterprises definition af entreprenørskab: Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. 5 C. RISIKO FOR BEGREBSFORVIRRING Begreberne Kulturentreprenør /Kulturel Innovation og Social Entreprenør/Social Innovation har hver især en allerede etableret vifte af teoretiske traditioner og bastioner. I sig selv kan det være en udfordring, at der findes flere forskellige definitioner på henholdsvis Kulturelt Entreprenørskab og Kulturel Innovation på den ene side og Socialt Entreprenørskab og Social Innovation på den anden. Hertil kommer den yderligere kompleksitet, der ligger i, at begge dele kan bedrives af forskellige typer af aktører, hvis benævnelser heller ikke er baseret på entydige definitioner og derfor i praksis ofte overlapper hinanden. 4 Fonden for Entreprenørskab blev etableret i 2009 af et tværministerielt partnerskab mellem fire ministerier på baggrund af den daværende regerings samlede strategi for uddannelse i entreprenørskab. Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise er det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer. I 2012 afløstes strategien af en ny innovationsstrategi (Danmark Løsningernes land), hvis mål for uddannelsernes innovationskapacitet fonden bidrager til at nå. ye.dk/fonden/om- fonden 5 ye.dk/undervisning/videregaaende- uddannelser/entreprenoerskab 7

8 Endvidere er Kulturel Innovation et bredere begreb end Kulturelt Entreprenørskab, og tilsvarende er Social Innovation et bredere begreb end Socialt Entreprenørskab. Både Kulturel Innovation og Social Innovation kan opstå i sammenhænge og med afsæt i personer, der ikke nødvendigvis er henholdsvis Kulturelle eller Sociale Entreprenører. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at den socialøkonomiske virksomhed kun er ét muligt organisatorisk udfald af Socialt Entreprenørskab. Afhængigt af perspektiv og den valgte definition er det endog ikke givet, at en markedsøkonomisk basis er en nødvendig betingelse. Definitorisk set er der gennemgående en høj grad af overlap mellem Social Innovation og Socialt Entreprenørskab, som følge af formålselementet i begge nemlig skabelsen af social og samfundsmæssig værdi. 6 Derimod kan der afhængigt af perspektiv og definition være en meget stor grad af forskel på, hvad henholdsvis Kulturel Innovation og Kulturelt Entreprenørskab indbefatter. Når det gælder definitionen på Kulturelt Entreprenørskab og Kulturel Innovation, ligger der således en stor udfordring i en mangel på grundlæggende enighed om, hvilken betydning af ordet kultur begrebet bygger på. Internationalt set er der teoretiske miljøer, som opererer med en relativt snæver definition, nemlig at Kulturelt Entreprenørskab = entreprenørielle aktiviteter indenfor/rettet mod de kulturelle og kreative erhverv. I andre forståelser knytter begrebet an til hele den kulturelle og kreative sektor, dvs. inkl. kulturinstitutioner, kulturhuse/kulturcentre etc.; atter andre til en endnu bredere kulturforståelse, som omfatter eksempelvis lokal gastronomi, sport & fritid og lign. Følgende definition er valgt i Cultures and Globalisation: The Cultural Economy 7 : Cultural Entrepreneurs are cultural change agents and resourceful visionaries who organize cultural, financial, social and human capital, to generate revenue from a cultural activity. Their innovative solutions result in economically sustainable cultural enterprises that enhance livelihoods and create cultural value and wealth for both creative producers and consumers of cultural services and products. Pointen er, at uanset hvilke definitioner man opererer med, vil de aldrig være optimale. Det centrale må være at man anvender afgrænsninger, som er egnede som parametre for det man søger at opnå. 6 Inspiration hentet i i hovedafsnit 4 i DAMVADs rapport fra 2013 vedr. Social Innovation og Sociale Entreprenører i yderområder, som indeholder et meget oplysende bud på begrebsafklaring i relation til Socialt Entreprenørskab og Social Innovation. Se innovation- og- sociale- entreprenoerer- i- yderomraader 7 Helmut K. Anheier (Editor) og Yudhishthir Raj Isar (Editor), Sage Publications

9 III. SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER Resultaterne af denne undersøgelse bekræfter, at der blandt aktørerne i såvel den offentlige, den private som den tredje sektor er stor og stigende opmærksomhed på de udviklingsmuligheder, som knytter sig til såvel Kulturelt som Socialt Entreprenørskab og Innovation. A. SAMTÆNKNING AF DEN KULTURELLE OG DEN SOCIALE DIMENSION Om end datagrundlaget for en kvalitativ undersøgelse som denne i sagens natur er begrænset, er der generelt en så høj grad af sammenfald i de svar vi fik, at vi finder det berettiget at konkludere: Det vil i en dansk arbejdsmarkedsmæssig kontekst være frugtbart at tilgå spørgsmålet om såvel kompetence- som uddannelsesbehov i et helhedsperspektiv, der i udgangspunktet holder døren åben for potentialerne i samtænkning af Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation med sigte på den tredobbelte bundlinie: økonomisk, kulturel og social værdiskabelse. Hvad enten talen gik på kulturhuse, biblioteker, de boligsociale indsatser, udvikling af yderområder, store virksomheders CSR/CSI, kulturevents, kulturinstitutionerne, de kreative iværksættere og deres communities, stødte vi igen og igen på såvel øget bevidsthed om som eksempler på: at store samfundsmæssige udfordringer kalder på nye løsninger og nye tilgange til udvikling af disse at der i så henseende er et stort potentiale for såvel nye tilgange som nye løsninger i forskellige kombinationer af kulturelle, sociale og forretningsmæssige mål og virkemidler. 9

10 B. SAMMENFALD I BEVÆGGRUNDE Vi spurgte vore informanter, hvilke udviklingstendenser og muligheder, de mente har betydning for, at der er kommet så stort fokus på Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation. Uanset organisatorisk tilhørsforhold og konkrete udviklingsmål og udfordringer havde de svar vi fik fælles omdrejningspunkter i følgende tendenser: Vækst i samarbejde og partnerskaber på tværs - af såvel fagligheder, organisationer og sektorer - men samtidig erkendelse af, at der er behov for meget mere Bestræbelser på mere helhedsorienteret tilgang til opgaveløsning i det offentlige men også her erkendelse af behov for mere Efterlysning af en mere åben, eksperimenterende og risikovillig tilgang til udvikling af fremtidens løsninger Bevægelse fra bruger- /borgerinddragelse til bruger- /borgerdeltagelse i udvikling af nye løsninger Frivillighedssamfundet bevægelse hen imod en stadigt højere grad af inddragelse af civilsamfund og foreningsliv i opgaveløsning Community Development og medborgerskab Fra kulturformidling til kulturfacilitering og forretningsudvikling Kulturevents som lokale fællesskabs- og udviklingsplatforme. Hertil kommer, at det politiske fokus på den kreative og den sociale økonomi allerede har affødt : dels en række målrettede tiltag til forbedring af rammevilkår for såvel socialøkonomiske virksomheder som kulturelle og kreative virksomheder dels indsatser rettet mod fremme af ikke mindst de små og mellemstore danske virksomheders samfundsansvar. Endelig er der i hvert fald på internationalt plan flere og flere store virksomheder, der tager skridtet fra Corporate Social Responsibility - som et kompenserende add- on - til Corporate Social Innovation (CSI) som en integreret del af deres forretningsgrundlag en tendens, som i hvert fald også synes at være landet hos ARLA denne undersøgelses repræsentant for de store danske virksomheder. 10

11 C. KONTURERNE AF ET KOMMENDE ARBEJDSMARKED Der er imidlertid stor forskel på at have øje for mulighederne og på at geare ledere, medarbejdere, organisationer for slet ikke at tale om systemer til at kunne realisere disse muligheder. Det er på baggrund af denne kvalitative sondering vores vurdering, at feltet Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation i høj grad endnu er et arbejdsmarked på spiringsstadiet. Meget tyder på, at der er opbrud på vej, og at mange arbejdstagere - indenfor en overskuelig fremtid - vil arbejde indenfor virkefelter, som har helt andre konturer, end de jobfunktioner vi kender i dag. Nye jobs vil blive udviklet, og nuværende jobprofiler vil ændre indhold. Denne undersøgelse har ikke haft til formål at forsøge at indkredse hverken den aktuelle eller en kommende efterspørgsel efter nærmere bestemte erhvervsprofiler blandt forskellige aftagersegmenter. Vores screening og bidragene fra vore informanter genererede imidlertid en overraskende mangfoldig liste over (potentielle) roller og funktioner, som allerede i forskellig grad udfoldes i krydsfeltet mellem det kulturelle, det sociale og det forretningsmæssige og på tværs af organisationer og sektorer. En liste som findes i rapportens Afsnit VI.A. Hvad vigtigere er: Vi finder det på grundlag af de bidrag, vi har indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, endvidere berettiget at konkludere, at Der er et stort og mange steder også erkendt behov for flere tværgående indsatser og udviklingsinitiativer. Vore informanter peger gennemgående på, at der skal være nogen til at drive det og på et behov for operationelle ildsjæle - som kan se muligheder, fostre ideer, forme koncepter samt medvirke til at udvikle og orkestrere nye samarbejder i innovationskrydsfeltet mellem det sociale, det kulturelle, det forretningsmæssige og ikke at forglemme det teknologiske 11

12 D. SAMMENFALD I KOMPETENCEBEHOV Værdiskabelse i såvel den kulturelle/kreative økonomi som den sociale økonomi kræver en strategisk tilgang til at samle forskellige stakeholders samt koble kulturelle, sociale og finansielle aktiver og ressourcer omkring nye narrativer for fremtiden og en ny kombination af kompetencer. Uanset organisatorisk tilhørsforhold og konkrete organisatoriske dagsordener og udfordringer var også vore informanters beskrivelser af kompetencebehovet overraskende konstant. Det var således muligt at konsolidere kompetencebehovet i en fælles kompetenceprofil, som går på tværs af samtlige aftagersegmenter, og som rummer fire forskellige kompetencefelter med i alt 11 kompetenceelementer. SYSTEMFORSTÅELSE 1. Fagligt: Analytisk kompetence - evne til systemafkodning 2. Personligt: Relationskompetence evne til mobilisering INDSIGT I ANDRE FAGLIGHEDER 1. Fagligt: Et vist mål af faglig indsigt indenfor såvel det kulturfaglige, det socialfaglige og det forretningsfaglige felt 2. Personligt: Nysgerrighed i forhold til andres viden, ydmyghed i forhold til egen ikke- viden, respektfuld tilgang til andres kernefaglighed KREATIVT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION 1. Fagligt: Kreativ/ innovativ kompetence evne til at iværksætte værdiskabende fornyelse 2. Fagligt: Faciliteringskompetence evne til at intervenere på måde som øget læring, empowerment, samarbejdsevne og fodslag i processer 3. Fagligt: Realiseringskompetence evne til at omsætte ideer til effekt/reel værdiskabelse 4. Personligt: Foretagsomhed 5. Personligt: Handlekraft 12

13 SÆRLIGT MINDSET / SÆRLIG TILGANG Sammensmeltning af det faglige/personlige: 1. Horisontalt: specialiseret i at operere grænsekrydsende dvs. på tværs af faglige, organisatoriske og sektorielle grænser 2. Vertikalt: evne til at forstå sammenhæng mellem strategi og operation og i meget praksisnær forstand bidrage til at skabe forbindelse og fælles mening mellem top og bund. Der er på den ene side tale om en bred generalistprofil, som rummer en række velkendte elementer - som kreativitet, strategiske designkompetencer, entrepreneurielle kompetencer, proces- og projektledelseskompetencer, faciliteringskompetencer, relationelle og kommunikative kompetencer. Disse indgår som bekendt i en lang række kompetenceudviklingstilbud rettet ikke mindst imod efterspørgslen efter styrkede generalistkompetencer som grundlag for brobygning mellem forskellige fag- /sektorspecialister og mellem disse og kunderne/borgerne. Det er imidlertid på den anden side kendetegnende for de bidrag vi har indsamlet, at de fra forskellige vinkler, peger ind mod noget helt centralt, som er grundlæggende nyt/anderledes ved den beskrevne profil, og som er det, der udgør dens kernefaglighed. Vore informanter sætter forskellige ord på: et nyt mindset, fokus på værdiskabelse i et helhedsorienteret perspektiv, en tværgående/ikke- fagspecifik indgang. Essensen synes at være en kompetenceprofil, hvis grundidentitet og tilgang til opgaveløsning ikke har afsæt i en bestemt akademisk- eller professionsfaglighed med dertil hørende faglige, organisatoriske og kulturelle traditioner men afsæt i en særlig entrepreneuriel faglighed med tre definerende kendetegn: den er ikke af et system eller et add- on til en bestemt eksisterende kernefaglighed, men den er systembevidst og faglighedsorienteret den er specialiseret i at operere grænsekrydsende den er ikke mål- styret, kausal og implementerende men målsøgende, effektskabende og bottom- up forankrende Den beskrevne kompetencepalet gav ikke bare os men i høj grad også vore informanter to associationer. 13

14 Dels leder den tankerne hen på ordet lederprofil. Flere af vore informanter betonede også, at det i høj grad handler om ledelse, men netop ikke om strategisk, overordnet ledelse i en hierarkisk, formel forstand, og således ikke (primært) om lederuddannelse. Dels gav den mere end én gang anledning til spørgsmålet: Er det ikke (bare) en kaospilot? Svaret på dette spørgsmål blev udtrykt forskelligt, men var sammenfaldende i substansen: Nej, de skal kunne tænke nyt men samtidig operere indenfor rammen kunne bidrage til at sætte ny kurs men samtidig være trænet praksisnært i at kende fartøjets muligheder og begrænsninger. Efterspørgslen retter sig mod pionerer på de operationelle niveauer, som er uddannet med sigte på at manøvrere i en virkelighed præget af et paradigmeskifte på systemniveau. Kendetegnende for denne virkelighed er, at vi ved, hvad vi er på vej videre fra men endnu ikke præcist, hvad vi er på vej hen imod, og at det er afgørende, at eksisterende fagligheder, organisationer og kulturer får sjælen med. E. BARRIERER OG UDFORDRINGER Vi fandt imidlertid også, at der for nuværende er navnlig tre centrale barrierer/udfordringer på vejen til en integrering af sådanne kompetenceprofiler i eksisterende virksomheder og organisationer og dermed til manifestering af aftagerefterspørgsel i egentlige job offers. Ressourceudfordringen Det handler om grænsekrydsende indsatser, som kræver mod til at eksperimentere, og dermed også et mål af risikovilje og vilje til at investere ressourcer i udvikling med det lange sigt for øje. I den offentlige sektor udgør finansieringspres samt eksisterende administrative strukturer og præmisser for projektstøtte i så henseende en manifest begrænsning. Ikke desto mindre stødte vi på mange inspirerende eksempler på kommunale forvaltninger, som i høj grad søger nye veje. Derimod synes der, når det gælder de private virksomheder, stadigvæk at eksistere et meget stort gap mellem såvel mængden af virksomheder, der bærer viljen til samfundsmæssig ansvarlighed, og antallet af virksomheder, som har taget skridt til integrering af CSR som forretningsmæssigt virkemiddel, som mængden af virksomheder, der ser et potentiale i kultur- erhverv samarbejde / samspil med de kulturelle og kreative erhverv, og antallet af virksomheder, som rent faktisk gør brug af kulturelle og kreative ydelser. 14

15 Systemudfordringen Det danske velfærdssystems omfang, kompleksitet, specialiseringsgrad og mange forskellige ikke mindst stærkt fagligt funderede - organisationskulturer vanskeliggør videndeling, forandringsprocesser og synergieffekter. Hertil kommer en nulfejls- kultur, som begrænser risikovillighed, og det allerede nævnte finansieringspres, som yderligere forstærker silo- dannelse og driftsfokus. Fagligheds- udfordringen Vi fik det indtryk, at den fundamentalt set største barriere ligger introduktionen af en ny og anderledes form for faglighed, som bryder med traditionelle opfattelser af dette begreb. Innovation og entreprenørskab betragtes fortsat af mange som noget fluffy og ikke tilstrækkeligt konkret, der står i modsætning til en traditionel forståelse af kernefaglighed/dyb faglighed. F. BEHOVET FOR NY UDDANNELSE Givet i øvrigt, at udfordringer og barrierer kan overvindes, hvorfra skal paradigmeskiftets forandringsagenter komme? Informanternes syn på behovet for ny uddannelse Vi spurgte vore informanter, hvordan de ser på behovet for uddannelse. Ingen gav udtryk for, at de fandt det beskrevne kompetencebehov dækket ind via eksisterende danske uddannelser, eller at behovet kan tilgodeses tilstrækkeligt via integrering af undervisningsforløb i Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation i eksisterende uddannelser. Når det gælder spørgsmålet, om hvorledes uddannelsesbehovet skal imødekommes, delte vore informanter sig imidlertid i grupper præget af forskellige holdninger: Et mindretal mente, at der kun/primært er behov for en ny praksisbaseret uddannelse på bachelorniveau. Flertallet falder nogenlunde ligeligt fordelt i to grupper: Dem, der mener, at behovet af forskellige grunde kun kan dækkes ind via ny overbygnings- /videre- /efteruddannelse som supplement til eksisterende fagligheder og/eller erhvervsfaring. 15

16 Dem, der enten hælder til et både/og eller stiller sig åbent overfor spørgsmålet om formelt uddannelsesniveau, men som har varierende grader af skepsis i forhold til det bæredygtige ved introduktion af Kulturelle og Sociale Entre- /Intraprenører med en bacheloruddannelse som (eneste) udgangspunkt. Kendetegnende for sidstnævnte var, at de alle bidrog med forskellige forslag til, hvordan sådanne introduktionsbarrierer kunne tænkes adresseret. Disse forslag, synspunkter og kommentarer indgår i grundlaget for vores perspektivering og vurdering i Afsnit VIII af denne rapport. Vi finder det berettiget, at konkludere, at denne undersøgelses resultater peger i retning af et behov for ny uddannelse indenfor feltet Kulturelt og Socialt Entreprenørskab og Innovation. Datagrundlaget er dog langt fra tilstrækkeligt til at konkludere noget endeligt med hensyn til spørgsmålet om, hvorledes uddannelsesbehovet bør imødekommes. Bidragene fra vore informanter samt den understøttende desk research giver imidlertid en række væsentlige indikationer, som ligger til grund for den perspektivering og vurdering vi har sat ord på i denne rapports Afsnit VIII. 16

17 IV. UDVIKLINGSTENDENSER OG MULIGHEDER A. NYE TILGANGE TIL INNOVATION På policy- og strategisk niveau har der i de senere år både nationalt og internationalt været et stærkt stigende fokus på behovet for at finde nye svar på store samfundsmæssige udfordringer så som lav vækst, øget ulighed, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, integrationsudfordringer, miljøbelastninger, stigende pres på sundhedssektoren etc. I takt hermed er den nye røde tråd i innovationspolitik og innovationsstrategier, at efterspørgslen efter nye løsninger på samfundsudfordringer skal udgøre en central innovationsdriver. Der er bred enighed om, at de eksisterende systemer i deres nuværende form ikke længere er gearet til at løfte den samlede mængde af opgaver, vi står overfor. Udfordringerne befinder sig på systemniveau, og har et omfang og en kompleksitet, som fordrer nye tilgange til innovation. Dette har affødt et skift fra en smal og teknologifokuseret dagsorden til en langt bredere, mere systemisk og holistisk forståelse, hvor design, sociale processer (interaktion og kommunikation) samt kulturforståelse har fået en central position i innovationspolitikken og innovationsstrategierne ved siden af grundforskning og avanceret teknologi. 8 Den offentlige sektor oplever et akut og hastigt voksende pres i retning af gentænkning af den danske velfærdsmodel. Social innovation er derfor kommet højt på dagsordenen og det ikke kun i den offentlige sektor. Antallet af socialøkonomiske virksomheder vokser. Traditionelle virksomheder gentænker deres forretningsmodeller omkring forretningsmuligheder med potentialer for en kombination af økonomisk og social værdiskabelse. Samtidig er der en stadigt større og mere udbredt bevidsthed, om at kulturen ikke bare er en sektor, men en ressource. En bredere kulturforståelse har gjort sit indtog, og dermed har kulturen fået en central plads i lokal, regional, national og international politik. Kultur kædes ikke længere kun sammen med turisme, opbygning af kulturel infrastruktur, levering af kulturelle serviceydelser samt bevarelse og udvikling af kulturarven. Der er for alvor kommet fokus på kulturens potentiale som kilde til ikke- teknologisk og social innovation, og således på kulturens bidrag til forskellige aspekter af det økonomiske og sociale liv. Ikke mindst de kulturelle og kreative sektorers potentialer som virkemiddel til fremme af social inklusion/samhørighed men også de kreative erhvervs bidrag til udvikling af det øvrige erhvervsliv, den grønne økonomi og spirende industrier har fået øget opmærksomhed Mandag Morgen Danmark som innovativ frontløber 9 Adequately nurtured, creativity fuels culture, infuses a human- centred development and constitutes the key ingredient for job creation, innovation and trade while contributing to social inclusion, cultural diversity and environmental sustainability. UNCTAD Creative Economy Report Cultural productions, as communication tools charged with subjectivity and emotion, have participated in the expression of social life since the origin of human kind. Culture- based creativity plays a key role in generating social innovation. ( ) Culture can offer new approaches both in terms of tackling what are sometimes referred to as social 17

18 Kulturel og Social Innovation fremhæves således i stigende grad som helt centrale elementer i bestræbelserne på at etablere nye organisations- og samarbejdsformer og på at igangsætte og lede de udviklingsprocesser, som skal generere de nødvendige nye løsninger. På denne baggrund stillede vi vore interviewpersoner to spørgsmål: Set i din organisations/sektors perspektiv: 1. hvilke udviklingstendenser mener du har betydning for, at der i så høj grad er kommet fokus på kulturelt og socialt entreprenørskab og innovation? 2. hvor ser du navnlig behov for - eller muligheder for værdiskabelse - gennem kulturel/social innovation? Tro mod denne undersøgelses kvalitative og eksplorative karakter, har vi i sammenfatningen nedenfor i høj grad ladet vore informanter selv føre ordet. B. SAMARBEJDE, SAMSKABELSE og PARTNERSKABER Der er et radikalt skift i gang i samspillet mellem den offentlige sektor, den private sektor, den såkaldte tredje sektor og civilsamfundet. Der grundlægges i stigende grad nye samarbejder og partnerskaber på tværs af sektorerne på tværs af borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner og frivillige foreninger. 1. Medborgerskab Et nyt fokus på borgernes egne ressourcer breder sig under overskriften aktivt medborgerskab. Mange steder er der ambitioner om at komme væk fra den klassiske model for borgerinddragelse offentlige høringsrunder inden store beslutninger sættes i værk hen imod nye modeller for samarbejde og egentlig borgerdeltagelse i udviklingen af nye løsninger baseret på fælles værdier og fælles mål. Flere og flere kommuner prøver sig frem og eksperimenterer med forskellige modeller for at inddrage virksomheder, borgere, foreninger og frivillige i det, der tidligere har været forbeholdt kommunens ansatte. problems, for which current approaches are deemed inadequate. Policy areas in which culture has successfully helped in this respect include urban regeneration, social cohesion, crime prevention, health and the fight against pollution. European Agenda for Culture. Workplan for Culture , Policy Handbook. Se også: Community Action Programme on Social Exclusion. The Role of Culture in preventing and reducing poverty and social exclusion. 11 Se også fourth- pillar- sustainability/#.valknku9djg Culture is the fourth pillar of the Nordic countries sustainability approach, complementing its economic, social and environmental dimensions. 18

19 Eksempelvis Aarhus har været igennem en rethink- proces affødt af blandt andet ændrede forventninger hos borgere, virksomheder og foreninger, som ønsker at blive mødt som ligeværdige partnere i henhold til et fælles kodeks for samskabelse. Rolf Hapel, forvaltningschef, Biblioteker og Borgerservice, Aarhus Kommune: Udviklingen fremmes af et dobbeltpres ind i forvaltningsområdet. Politikerne synes, at det er en god idé. Medarbejderne synes, at det er en god idé. ( ) I Aarhus Kommune har man nedsat et medborgerskabsudvalg sammensat af borgere og politikere for at understøtte og fremme samspillet med borgerne gennem en medborgerskabspolitik og gennem forskellige former for borgersamarbejde ( ) Der er knald på den udvikling lige nu. ( ) Nogle forvaltninger er dog længere fremme end andre, idet der er forskel på den grad af kulturforandring, der skal til. Men samlet set er der på sigt tale om et meget stort område indenfor det offentlige. Rolf Hapel finder således, at der er et stort behov for aktører, som kan det der med at etablere og facilitere borgerdeltagelse og samskabelsesprocesser, der kan omsætte ideer til praksis. 2. Frivillighed På såvel nationalt som kommunalt niveau er der aktuelt et skarpt fokus på realiseringen af det frivillige arbejdes velfærdspotentiale. a. De frivillige I oktober 2010 lancerede regeringen en ny National Samfundsstrategi 12 for styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Strategien lægger op til, at de frivillige organisationer skal samarbejde på tværs om at løse sociale problemer med hinanden, med den offentlige sektor og med det private erhvervsliv. Den indeholder et meget konkret mål om, at 50 procent af befolkningen skal arbejde frivilligt i Ifølge den seneste Frivilligrapport (2012) 13 udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde var status i forhold til 2010: at 1,8 millioner danskere havde været involveret i frivilligt arbejde indenfor det seneste år svarende til 40 procent af befolkningen at flertallet heraf er frivillige inden for idræt, kultur og fritid, men 33 procent - svarende til er frivillige på det sociale- humanitære område at 77 procent af de ikke- frivillige har givet udtryk for, at de ville engagere sig, hvis de blev spurgt. 12 National Civilsamfundsstrategi, Regeringen, oktober procent26+information/frivilligrapporten 19

20 b. Frivilligcentre Kommunale frivilligcentre er kommet fast på finansloven, og det er Regeringens ambition, at alle landets kommuner skal have et frivilligcenter, som kan udgøre samlingspunkt for de lokale frivillige foreninger, og gøre det lettere for borgerne at engagere sig i frivilligt arbejde. Ifølge Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark er der aktuelt oprettet i alt 65 frivillighedscentre i 62 ud af 98 kommuner. 14 c. Kommunernes interne tiltag Ifølge Frivillighedsrapport 2012 angav 70 procent af de 77 kommuner, som deltog i undersøgelsen, at de har en eksplicit formuleret frivillighedspolitik. 43 kommuner havde i 2012 et såkaldt frivillighedsråd. En kommune, som har begge dele, er Odense, hvor man nu har indgået en strategisk partnerskabsaftale med det nationale Frivillighedsråd med det formål at bane vejen for et bæredygtigt og stærkt civilsamfund, der kan øge sammenhængskraften i vores samfund, og være med til at forny den offentlige velfærd. 15 Annette Lund, Velfærdsudviklingschef i Odense Kommune har sat ord på i et blogindlæg på Frivillighedsrådets hjemmeside den 19. Juni 2014: I Odense tror vi på, at der i det at samskabe med frivillige, foreninger og aktive medborgere er en af de helt store hoveddørsnøgler til svarene på udfordringerne for fremtidens velfærd. 16 Viljen synes klart at være til stede - men også bevidstheden om at de gode intentioner ikke gør det alene. Anette Lund fortsætter: Det [samskabelse] er noget, der skrives og tales om rigtig mange steder, og som ikke mindst den offentlige sektor er optaget af. Men jeg har endnu kun mødt få eksempler på, at man gør det i praksis og helt konkret og konsekvent arbejder samskabende og ligeværdigt. ( ) Odense Kommune, som er min arbejdsplads, er ingen undtagelse. ( ) Hvis der er noget, jeg oplever i Odense og også andre steder så er det, at viljen er til stede. Absolut. Hvorfor er det så så svært at tage skridtet og rent faktisk samskabe? Jeg tror, det hænger sammen med, at det her med samskabelse, det handler om at give slip på noget, som vi som fagpersoner og som myndighed rent intuitivt holder fast i. Nemlig det at være de professionelle, eksperterne de, der ved bedst. I stedet for at møde borgerne i øjenhøjde menneske til menneske. Det kan være enormt svært at give slip på det. Det kræver mod. Det kræver risikovillighed. Og det er ikke ord, man traditionelt finder i stillingsopslagene fra kommunerne. Det er altså et andet mind- set, en ny kultur måske endda en anden type medarbejdere, der er brug for [vores fremhævelse]i kommunerne, hvis vi for alvor skal vende rundt og tage for civilsamfund/~/media/subsites OG WEBLIGHT/SUBSITES/fio/Partnerskabsaftale med Frivilligrdetunderskrevet.ashx 16 man- skal- turde- give- slip- før- man- kan- få- fat 20

KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT

KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT Rapporten indeholder resultaterne af det ene af to spor i en undersøgelse af behov for og relevans af ny(e) professionsbacheloruddannelse(r)

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept

Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Den 9. oktober 2012 Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Emne: Udarbejdet af: Udarbejdet til: Hovedpunkter fra konferencen den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Jan Nørgaard

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere

Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere Side 1 af 6 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Helga Madsen Ansøgning og Beskrivelse Uddannelse af lokale byudviklere Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere Problemstillinger,

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere