Bygherrerapport. Lerkarskår fra yngre førromersk jernalder (200 f.kr.-kr.f.), fundet på udgravningen Sørup Nordøst 2. (Foto: Villy Nielsen)

Transkript

1 Bygherrerapport SOM Sørup Nordøst 2 Svendborg sogn, Sunds herred, Fyns amt tidl. Svendborg amt sted.nr KUAS jr.nr , ejerlav Sørup, Svendborg Jorder, matr. 14i Forfatter: cand.mag Søren Jensen Lerkarskår fra yngre førromersk jernalder (200 f.kr.-kr.f.), fundet på udgravningen Sørup Nordøst 2. (Foto: Villy Nielsen) Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM Sørup Nordøst 2 Svendborg sogn, Sunds herred, Fyns amt tidl. Svendborg amt, sted.nr , KUAS jr.nr , ejerlav Sørup, Svendborg Jorder, matr. 14i Bygherrerapport for udgravningen af en boplads fra yngre førromersk og ældre romersk jernalder med indslag fra bronzealderens periode VI. Udført af cand.mag Søren Jensen m.fl. I perioden november samt 20. november 2006 For Svendborg og Omegns Museum Indhold: Resumé... 1 Undersøgelsens resultater... 1 Konklusion og perspektivering... 3 Undersøgelsens baggrund... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Andre fortidsminder i området... 4 Udgravningsmetode... 5 Dataliste... 6 Administrative data... 6 Litteratur... 7 Tidstavle... 8

3 Resumé Grundet omlægning af elkabler i forbindelse med motorvejsanlæggelse (Svendborg-Odense) undersøgte Svendborg & Omegns Museum i efteråret 2006 et areal på 392 kvadratmeter på lokaliteten Sørup Nordøst 2. Herved registreredes 68 anlæg; det drejer sig fortrinsvis om stolpehuller samt færre gruber. Der kunne udskilles et treskibet langhus af pladsens stolpehuller. De af pladsens gruber, der er undersøgt, indeholdt forholdsvis meget keramik. Det meste kan dateres til yngre førromersk jernalder (200 f.kr.- Kr.f.); noget kan være fra ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). En af pladsens gruber indeholdt keramik, der kan dateres til bronzealderens periode VI. ( f.kr.) Blandt skårene fra bronzealderens periode VI skal nævnes en fod; fire lignende fødder findes på et fuglelignende lerkar, der er fundet i en mose i Hejrede på Lolland. Pladsen tolkes som en del af et bopladsområde fra sen førromersk og ældre romersk jernalder - med indslag fra bronzealderens periode VI. Jernalderbopladsen strækker sig utvivlsomt længere mod syd og sandsynligvis også længere mod nord og øst. Bopladsen indgår i en koncentration af bebyggelse fra ældre jernalder i området. Undersøgelsens resultater Der blev undersøgt et areal på 392 kvadratmeter. Herved registreredes 68 anlæg; det drejer sig om 51 stolpehuller, 13 gruber, 3 målepunkter samt en agerrene (en rest af en mark fra middelalderen eller nyere tid). Anlæggene er koncentreret på den centrale del af udgravningsfeltet. (Fig. 1) Langhuset Der kunne udskilles et treskibet langhus (se faktaboks) af pladsens stolpehuller: Langhus I er mindst 11 meter langt, 5-5,5 meter bredt og er orienteret i retningen Ø-V. (Fig. 2) Huset består af fem par tagbærende stolper samt fire par dørstolper. Huset har sandsynligvis oprindeligt haft to overfor hinanden stillede indgange (en i hver langside), der så på et tidspunkt er blevet flyttet. Afstanden mellem de tagbærende stolpepar er 2,4-2,9 meter, og spændet over husets midte er 2,7-2,8 meter. Husets proportioner er næsten identiske med to huse på lokaliteten Sørup Nordøst (SOM ), der ligger umiddelbart vest til sydvest Figur 1. Oversigt over udgravningsfeltet og de registrerede fortidige anlæg på Sørup Nordøst 2. 1

4 FAKTA Jernalderens langhuse I jernalderen (500 f.kr e.kr.) bygges såkaldte treskibede langhuse; det vil sige huse med to rækker af stolper inden i bygningen. Disse stolper har båret husets tagkonstruktion og er derfor dybere nedgravet end vægstolperne. De fleste langhuse fra jernalderen er orienteret i retningen øst-vest. Dette skyldes formentlig, at man har villet undgå, at vinden blæste direkte ind mod huset. Byggematerialerne har været træ, ler og strå. Med det danske klima betyder det, at husene har haft en begrænset levetid på mellem 30 og 40 år eller en generations tid. Langhusene ændrer udseende gennem hele jernalderen. Blandt de varierende elementer er væggenes forløb, afstanden mellem de tagbærende stolper samt husenes størrelse. for Sørup Nordøst 2. Husene ligger blot meter fra Langhus I, og de er dateret til henholdsvis ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.) og ældre jernalder (500 f.kr.-400 e.kr.). Vedrørende husets datering er det problematisk, at der kun er fundet få og ukarakteristiske lerkarskår i dets stolpehuller. Grundet husets ligheder med husene fra Sørup Nordøst dateres det til yngre førromersk eller ældre romersk jernalder (200 f.kr.-200 e.kr.). Der findes også adskillige gruber med keramik fra yngre førromersk og/eller ældre romersk jernalder i området umiddelbart nord for huset. Det kan dog ikke udelukkes, at huset er fra slutningen af yngre bronzealder, idet der umiddelbart sydvest for huset findes en grube med keramik fra bronzealderens periode VI (se nedenfor). Figur 2. Grundplan af Langhus I. Gruberne og deres fund Størstedelen af pladsens gruber er store; de undersøgte eksemplarer viste sig desuden at være dybe og lagdelte. (Fig. 3) Undtagelsen er A1329, der ikke er meget større end et stort stolpehul. A67, A1324, A1326 og A1327 danner en plamage af gruber - sådanne plamager er almindelige på den ældre jernalders bopladser og findes også på Sørup Nordøst. De af pladsens gruber, der er undersøgt, indeholdt forholdsvis meget keramik. Det meste kan dateres til yngre førromersk jernalder (200 f.kr.-kr.f.); noget kan være fra ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). Det er bemærkelsesværdigt, at hele fire gruber indeholdt ornamenteret keramik: Blandt den ornamenterede keramik skal nævnes et bæger med usædvanlig ornamentik bestående af trekanter udfyldt med prikker (Fig. 4); en parallel til karrets form (men ikke dets ornamentik) kendes fra gravpladsen Møllegårdsmarken (Albrectsen 1971: Tavle 201,c2), og paraleller til den udfyldte trekants-ornamentik findes fra førromersk Figur 3. Tværsnit af en stor grube. (Foto: Søren Jensen) Figur 4. Bæger med udfyldt trekantsmønster. Yngre førromersk jernalder (200 f.kr.-kr.f.) (Foto: Villy Nielsen) 2

5 Figur 5. Lerkarskår med malede prikker og streger. Yngre førromersk jernalder (200 f.kr.-kr.f.) (Foto: Villy Nielsen) jernalder (Becker 1961: Pl. 38) og ældre romersk jernalder (Albrectsen 1956: Fig. 50e, Fig.52i). Det skal også nævnes, at en af pladsens gruber blandt andet indeholdt bemalet keramik. (Fig. 5) De sortmalede mønstre består af prikker og streger. Bemalet keramik kendes fortrinsvis fra grave fra førromersk og ældre romersk jernalder (500 f.kr.-200 e.kr.) men er dog også fundet på bopladser fra samme periode - fx på en nærliggende boplads i Tved. (Thomsen 1983: s. 18 ff.) En af pladsens gruber indeholdt keramik, der kan dateres til bronzealderens periode VI ( f.kr.). (Fig. 6) Der er også fundet forholdsvis mange stykker bearbejdet flint ved denne gravning, hvilket for øvrigt ligeledes gælder for den nærliggende gravning Sørup Nordøst (SOM ) - disse kan stamme fra en bosættelse fra slutningen af bronzealderen. Blandt skårene fra denne periode skal nævnes en fod; fire lignende fødder findes på et fugle-lignende lerkar, der er fundet i en mose i Hejrede på Lolland. (Broholm 1947: s. 72, Fig. 5; Jensen 1997: Fig. 103,6) Konklusion og perspektivering De ældste spor efter aktivitet på Sørup Nordøst 2 er fra den seneste del af yngre bronzealder ( f.kr.). Der er blevet gravet en grube på stedet, som er blevet fyldt op med affald heriblandt lerkarskår. Herefter går der nogle hundrede år, før der igen Figur 6. Lerkarskår fra den seneste del af yngre bronzealder. ( f.kr.) (Foto: Villy Nielsen) er aktivitet på stedet i sen førromersk og ældre romersk jernalder (200 f.kr.-200 e.kr.). I denne periode bliver der bygget et hus på stedet, og omkring huset graves der store gruber, der bliver fyldt op med affald. Husets indbyggere har levet af landbrug. Der er ikke fundet spor efter deres husdyr, men de mest almindelige husdyr i jernalderen er kvæg, svin og får. Der er ikke bevaret spor efter en stald (fx båseskillerum) i huset på Sørup Nordøst 2, men på de bopladser, hvor der findes spor efter stalde, ser det ud til, at dyrene har stået opstaldet i østenden af langhusene, og at menneskene har boet i vestenden. Herudover har man dyrket forskellige afgrøder; den mest almindelige kornsort i ældre jernalder var byg. Sporene fra jernalderen på Sørup Nordøst 2 er en del af en større jernalderboplads, der utvivlsomt strækker sig længere mod syd og sandsynligvis også længere mod nord og øst. Denne boplads ligger desuden centralt i et område med bebyggelse fra ældre jernalder, hvorfor der ved fremtidige anlægsarbejder på stedet må forventes, at der fremkommer bopladsspor fra denne periode. Undersøgelsens baggrund Svendborg & Omegns Museum indgik i oktober 2003 aftale med Vejdirektoratet om at varetage det antikvariske arbejde forud for etableringen af motorvejen mellem Ringe og Svendborg. I forbindelse med motorvejsanlæggelsen skulle 3

6 elkabler fra FynsNet omlægges, og derfor foretoges en forundersøgelse ved Sørup, hvor der fandtes forhistoriske anlægsspor. Budgettet for udgravningen fremsendtes til Kulturarvsstyrelsen, der godkendte disse 26. oktober Budgettet for udgravningerne fremsendtes 31. oktober til FynsNet. Ved Vejdirektoratets godkendelse af budgettet 1. november kunne undersøgelsen påbegyndes. Topografi, terræn og undergrund Udgravningen ligger overordnet i et kuperet landskab med vandhuller mellem bakker. Udgravningsfeltet ligger på en NV-SØ-orienteret bakkes sydøstvendte skråning; bakkens højeste punkt findes umiddelbart nordøst for feltet. Sydøst for feltet, nedenfor bakken, findes et vandhul. Undergrunden består af lysgult til gulbrunt ler. Undergrunden er på feltets nordlige centrale del tør og sammenpresset, hvilket formentlig skyldes, at denne del af feltet ligger i læ af et levende hegn. Muldlaget er cm tykt. Andre fortidsminder i området Umiddelbart vest til sydvest for gravningen undersøgte Svendborg & Omegns Museum i sommeren 2006 samtidige anlægsspor (SOM / SB 173). (Fig. 7) Umiddelbart sydøst for gravningen er der registreret et større bopladsareal fra romersk jernalder (SB 164), der utvivlsomt også er sammenhørende med de nyundersøgte bopladsspor. Disse tre lokaliteter ligger alle på den nordlige del af én mark (matr.nr. 14i); lidt længere mod syd er der registreret gruber fra romersk jernalder (SB 32). Syd for denne mark er der registreret bopladsspor fra ældre jernalder (SB 176). Nord for marken er der registreret henholdsvis tre anlæg fra jernalder (SB 74) og bopladsspor fra ældre jernalder (SB 76). Pladsen er således en lille del af en større koncentration af bebyggelse fra ældre jernalder i området. (Fig. 8) I forbindelse med indslaget af materiale fra bronzealderens periode VI skal det nævnes, at der nordøst for gravningen er undersøgt bopladsspor fra yngre bronzealder periode IV-VI Figur 7. Udgravningerne Sørup Nordøst og Sørup Nordøst 2. Bygninger er markeret med farve. Figur 8. Lokaliteter med fund fra ældre jernalder i området omkring Sørup, markeret med blå prikker. Sørup Nordøst 2 er markeret med en blå prik med rødt centrum. (Kort fra omarbejdet af Søren Jensen) 4

7 Figur 9. Forhistoriske anlæg markeret med gule pinde. Villy Nielsen måler op med GPS (tv). (Foto: Søren Jensen) ( f.kr.) (SB 130) og brandgrave fra overgangen mellem bronzealder og jernalder (ca. 500 f.kr.) (SB 128). Herudover er der syd for gravningen registreret løsfundne genstande fra sen-neolitisk tid ( f.kr.) og ertebøllekultur ( f.kr.) (SB 32). Udgravningsmetode Ved forundersøgelsen blev der med gravemaskine trukket to NØ-SV-gående søgegrøfter i gastraceet; en vestlig og en østlig grøft. Kun i den vestlige grøft fandtes forhistoriske anlæg. Ved selve udgravningen udvidedes den vestlige søgegrøft i hele gastraceets bredde, hvilket ligeledes blev foretaget med gravemaskine. Udgravningen er foregået således, at det øverste formuldede jordlag (muldlaget) er blevet trukket af ved hjælp af en gravemaskine; dette kaldes for muldafrømning. Efter muldafrømningen fremtræder alle spor efter nedgravninger (anlæg) som mere eller mindre tydelige pletter; de er som regel mørkere end undergrunden. Under muldafrømningen er anlæggenes konturer blevet ridset op og markeret med en gul træpind. (Fig. 9) Alle anlæg er opmålt ved hjælp af GPS ved Villy Nielsen; system 34. Herefter er digitaliserede planer blevet udskrevet. Alle anlæg er beskrevet i fladen, og en forholdsvis stor del af anlæggene er undersøgt. Det er foregået på den måde, at man har snittet dem det vil sige, at man graver den ene halvdel væk, således at der fremkommer et tværsnit af anlægget. Dette er foretaget med skovl/spade og graveske. Et par gruber er dog snittet med gravemaskine; deres opgravede fyld er deponeret for sig selv og gennemsøgt for fund. De undersøgte anlæg, der var mindst 15 cm dybe og kunne regnes som værende menneskeskabte, fik deres tværsnit (profilen) tegnet (i forholdet 1:20). Alle undersøgte anlæg har fået deres fyld beskrevet (nedgravningens form, fyldens farve m.m.). De fleste af Langhus I s tagbærende stolper og dørstolper (undtagen det østligste tagbærende stolpepar, der ikke erkendtes som tagbærende 5

8 stolper under feltarbejdet) er tømt for at fremskaffe daterbare fund, hvilket dog ikke lykkedes. Herudover er gruben A1329 tømt grundet en koncentration af keramik i grubens centrale del. Der er taget jordprøver fra de fleste af de tagbærende stolper i Langhus I samt fra udvalgte gruber. Disse jordprøver vil senere blive floteret (dvs gennemskyllet) og undersøgt for eventuelle forkullede korn eller frø. Fotos er taget med digitalkamera. Der er taget oversigtsbilleder af feltets centrale del og af Langhus I. Detailbillederne viser mestendels profiler af diverse anlæg. Endelig er der efter udgravningens afslutning taget billeder af udvalgte fund fra pladsen. Vejret vekslede i undersøgelsesperioden mellem solskin, overskyet og regn. Dataliste Anlæg registreret ved udgravningen er nummereret fortløbende fra A1 til A67. Anlæg registreret ved forundersøgelsen er nummereret fortløbende fra A1323 til A1329. Fund er nummereret fortløbende fra X1 til X35. Tegninger er nummereret fortløbende fra T1 til T3 (mestendels profiltegninger). Fotos er nummereret fortløbende fra 1359 til 4009; hullerne i nummereringen bestod af dubletter. Fund, dokumentation og beretning opbevares på Svendborg & Omegns Museum. Administrative data Bygherre: FynsNet, Havnegade 120, 5000 Odense C. ved Rasmus Weber. Udgravningsansvarlig: mag.art Lars Ewald Jensen. Daglig leder: cand.mag Søren Jensen. På udgravningen deltog også stud.mag Kåre Gyldenløve og cand.mag Katrine Maruri Zorzabalbere. Maskinfører: Kim Andersen, Solbjerg Maskinstation. Svendborg & Omegns Museum den Søren Jensen, cand. mag. Figur 10. Regnvejr i horisonten, set fra udgravningen Sørup Nordøst 2. 6

9 Litteraturliste Henvisninger i teksten: Albrectsen, E. 1956: Fynske jernaldergrave II. Ældre romersk jernalder. København. Albrectsen, E. 1971: Fynske jernaldergrave IV. Gravpladsen på Møllegårdsmarken ved Broholm 2. Tavler. Fynske Studier IX. Odense. Becker, C.J. 1961: Førromersk jernalder i Syd- og Midtjylland. Nationalmuseets skrifter, Større beretninger, VI. København. Broholm, H.C. 1947: To Smaafund fra den yngre Bronzealder. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark Jensen, J. 1997: Fra Bronze- til Jernalder - en kronologisk undersøgelse. Nordiske Fortidsminder Serie B, Bind 15. København. Thomsen, P.O. 1983: Tved - en boplads med hustomter fra ældre romersk jernalder. Årbog for Svendborg & Omegns Museum Om bronzealderens periode VI generelt: Jensen, J. 2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder f. Kr. København. (s. 495 ff.) Om yngre førromersk og ældre romersk jernalder generelt: Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København.

10 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Sørup Nordøst 2: Hus og gruber Sørup Nordøst 2: Grube Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur