NYT BOLIGOMRÅDE VED HØVELTSVANGSVEJ - VURDERING AF OVERSVØMMELSESRISIKO

Transkript

1 3. november 211 Projekt nr. NYT BOLIGOMRÅDE VED HØVELTSVANGSVEJ VURDERING AF OVERSVØMMELSESRISIKO 1 BAGGRUND Der foreligger et lokalplanforslag 237 til nyt boligområde ved Høveltsvangsvej i Allerød. Lokalplanområdet omfatter ca. 5 ha og er vist på figur 1. Figur 1: Lokalplanområdet er markeret med rødt. Lokalplanområdet er beliggende i et relativt lavtliggende terræn med begrænsede muligheder for at aflede regnvand. Af den grund lægger lokalplanen op til at regnvand i høj grad håndteres lokalt ved nedsivning og forsinkelse. Ifølge en geologisk rapport består jorden i området af ler i en tykkelse på ca. 15 meter hvorunder der ligger udbredte smeltevandsaflejringer. I de øvre lag er der to tyndere smeltevandslag. Høveltsbjerg er en smeltevandsaflejring. NIRAS A/S CVRnr T: D: Sortemosevej 2 Tilsluttet FRI F: E: eri@niras.dk 345 Allerød E: niras@niras.dk

2 Desuden er der i området deponeret fyldjord af forskellig karakter. Grundvandsspejlet ligger forholdsvis dybt. Nedsivningsforholdene i leret er meget begrænsede. Hvis der skabes kontakt til de øvre smeltevandsaflejringer vil dette forbedre mulighederne. Terrænet i området er forholdsvist fladt med svagt hældende terræn mod de centrale dele af området og mod nord. Lige vest for området ligger et større højtliggende terræn Høveltsbjerg med stejle sider ned mod lokalplanområdet. Bilag A viser et større kort over terrænet i området. NIRAS vil i dette notat gøre rede for den regnbetingede oversvømmelsesrisiko i lokalplanområdet og udpege eventuelle problemområder, hvor der vurderes at være en høj risiko for regnbetingede oversvømmelser. 2 MODELBEREGNINGER 2.1 Beregningsforudsætninger Der er i lokalplanforslag lagt op til, at vandet i området skal håndteres ved nedsivning eller afledes i grøfter. På grund af de geologiske forhold vil nedsivningen gennen de øverste lag være meget begrænset. Ofte vil de være helt eller delvis vandfyldt, så deres reelle volumen er nedsat. Hvis man ønsker nedsivning af tagvand, bør faskinerne føres til de smeltevandslag, der ligger i leret. Det er væsentligt, at vandet på overfladen fanges, så det ikke løber ukontrolleret over terræn. Derfor er der i lokalplanen forudsat, at der langs vejene etableres grøfter. Grøfter og faskiner bør dimensioneres efter en 5 års regn, så der ikke kommer vand over terræn hyppigere end én gang hvert femte år. Dette svarer til anbefalingerne i Spildevandskommiteens skrift nr, 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Allerød Kommunes spildevandsplan forudsætter, at der ikke må ske opstuvning til sokkelniveau hyppigere end én gang hvert 25 ende år. Der er i beregningen taget hensyn til at ekstremnedbør i fremtiden forventes at falde med større intensitet end i dag på grund af klimaændringer. For en 25 års regn vurderes intensiteten i fremtiden at være 35 % højere end i dag. 2

3 Regnvandssystemet fra lokalplandelområdet er i modelberegningerne sluttet på det eksisterende regnvandssystem ved Høveltsvangsvej. Tilslutningen sker fra det nordøstlige hjørne af lokalplanområdet gennem nyere ø4 ledning til brønd GNRI Beregninger Oversvømmelsesrisikoen vurderes ved hjælp af modelberegninger af vandets strømningsveje i rør, grøfter og på terræn. De steder hvor beregningerne forudsiger at vandet vil samles i større mængder under kraftig regn vurderes at ligge i områder med stor risiko for oversvømmelse og udgør dermed problemområder. For at vurdere vandets strømningsveje på terræn anvendes en digital terrænmodel, der kobles til en beregningsmodel over regnvandsafstrømningen i de planlagte rør og grøfter i området. Beregningerne gennemføres i programmet Mike Flood. I beregningsmodellen simuleres strømningen i rør, vejgrøfter og på terræn ved en 25 års regn Faskiner og grøfter er dimensioneret efter en regn, der optræder én gang hvert femte år. Det svarer til, at de kan tage en regn på ca. 47 mm. I normale dimensioneringsberegninger tillægges ubefæstede arealer ikke noget afløb, idet den regn, der lander her opmagasineres på arealet. Når der kommer mere regn, end der kan tilbageholdes på arealet vil det begynde at løbe af. Hvor meget vand, der kan tilbageholdes på arealet afhænger af områdets karakter, jordbund og permeabilitet. Dette vurderes at naturarealer uden intensiv pleje kan tilbageholde de første 4 5 mm nedbør. Det tilsvarende tal for græsarealer i beboelsesområder vurderes at være 2 3 mm nedbør. Vurderingen af hvornår græsarealerne bidrager med afstrømning tager hensyn til jordbundsforhold og plantedække og er baseret på tal fra rapporten Urban Hydrology for Small Watersheds TR55 udgivet i af det amerikanske landbrugsministerium. Fra skrånende arealer vil vandet løbe hurtigere af end fra vandrette, ligesom nedsivningen i tætte aflejringer som ler er forsvindende i forhold til f.eks. sandjord. Græsarealer, som vurderes at bidrage med afstrømning under en 25 års regn omfatter lokalplanområdet, Det østlige Høveltsbjerg samt området mellem Høveltsvangsvej, Stolelyngen og Nymøllevej. Det meste af området har lerjord. Kun 3

4 Høveltsbjerg har en mere permeabel bund, men til gengæld er skråningen her stejl, ligesom de forskellige områder med deponeret jord reducerer nedsivningen. Den digitale terrænmodel følger i hovedsagen det terræn, som findes på området i dag. Dog er overfladen modificeret så der i den nordlige del af mosen er etableret et 5 m 2 stort oversvømmelsesområde (som beskrevet i lokalplanen). Det er i modelberegningerne forudsat at det planlagte regnvandssystem dimensioneres til at håndtere en 5 års regn, inklusiv tillæg for forventede klimaændringer. Regnvandssystemet vil derfor under en 5 års regn fyldes helt op, og ikke have noget ledigt magasinvolumen. I beregningerne er det således forskellen på en 5 års regn og en 25 års regn, der for befæstede flader antages at strømme på terræn. En del af regnvandet vil dog afledes i nordlig retning via ledningen i Høveltsvangsvej. Afløbet behæftet med stor usikkerhed, da afløbet sker i samspil med et større afløbssystem gennem Allerød ned til Rørmose Å. For at illustrere usdikkerheden er der gennemført beregninger med afløb på 5, 1 og 15 l/s. Høveltsvangsvej modtager også vand fra et større område øst for Nymøllevej. Dette bidrag er også noget usikkert, og NIRAS har derfor gennemført beregninger med tilløb på 5 l/s og 1 l/s under en 25 års regn. Det samlede sæt af beregninger er opsummeret i tabel 1. Tabel 1: Gennemførte modelberegninger Beregning Tilløb fra øst [l/s] Afløb [l/s] Nedbør Klimafaktor Regnmængde års regn 1,35 72 mm års regn 1,35 72 mm års regn 1,35 72 mm års regn 1,35 72 mm års regn 1,35 72 mm års regn 1,35 72 mm 2.3 Resultater Beregningerne viser dels hvor vandet vil samles under en 25 års regn og hvilke opstuvningsniveauer der må forventes. Desuden estimerer beregningerne det 4

5 volumen vand, der skal håndteres på terræn inden for lokalplanområdet for at overholde spildevandsplanen. Resultaterne er opsummeret i tabel 2. Tabellen viser at en 25 års regn vil give opstuvningsproblemer på de planlagte udstykninger. Beregningerne viser at ca. 6 % af overløbsvandet vil løbe til arealer mellem de planlagte udstykninger. De resterende 4 %, findes på terræn inden for de planlagte udstykninger. Tabellen viser også at både størrelsen på tilløbet fra øst og områdets samlede afløb ved Høveltsvangsvej er af relativ stor betydning for hvilket volumen, der må forventes på de planlagte udstykninger under en 25 års regn. Tabel 2: Resultater. Beregning Tilløb fra øst Afløb Vol. på terræn Vol. på udstykninger [l/s] [l/s] m 3 m Den geografiske udbredelse af oversvømmelse under en 25 års regn er vist på bilag B1 til B6. Bilagene viser forventeligt at oversvømmelsesproblemerne kan lokaliseres i terrænlavninger. Nogle oversvømmede arealer er i eksisterende søer eller vådområder, hvor oversvømmelse er uproblematisk, mens andre arealer ikke er våde under normale omstændigheder. Langs den nordlige del af lokalplanområdet viser beregningerne en større mængde vand på terræn. Vandet stammer fra området ved Morelvænget og den nordlige del af lokalplanområdet. I den sydvestlige del af lokalplanområdet kan også konstateres en større mængde vand på terræn. Vandet samles i denne lavning, når det løber af Høveltsbjerg. I de centrale og østlige dele af lokalplanområdet skyldes oversvømmelserne primært, at der er et begrænset afløb i Høveltsvangsvej, samt at der er et væsentligt bidrag af vand fra arealerne øst for lokalplanområdet. 5

6 3 VURDERING AF TILTAG FOR AT MODIFICERE OVERSVØMMELSESPROBLEMER I OMRÅDET Bilag C viser det oversvømmede volumen på matrikelniveau under forudsætning af et tilløb fra øst på 5 l/s og et afløb på 5 l/s (beregning 1). Bilaget viser hvor store volumener, der ifølge beregningerne vil stå på de enkelte grunde ved denne hændelse. Hvis man vælger at fylde op på grundene, vil vandet løbe andre steder hen. Der må derfor etableres en lavning et andet sted, hvor vandet kan stå. Der er i lokalplanen regnet med at etablere et lavområde på 25 m 3. Vandet løber fra dette område ned og oversvømmer det centrale område. Bilag D viser beregningerne hvor der med et dige spærres for denne afledning. Resultatet er, at det vil være muligt, at få tørre byggefelter på grundene i det centrale område. Et tilsvarende resultat kan sandsynligvis opnås ved at øge lavområdet. I det nordlige område vil der stå en del vand på de eksisterende grunde ved Høveltsvangsvej, samt også noget vand på de nye grunde. For de eksisterende grunde vil forholdene blive lidt forringet i forhold til situationen i dag, idet de nye græsplæner har mindre evne til at holde vandet tilbage i forhold til den nuværende engvegetation. Det vil være muligt at kompensere herfor, hvis terrænet på de nye grunde ned mod søen graves ned til et niveau lidt over den normale søoverflade, så det tilvejebringes et volumen på ca. 3m 3, så de nye grunde holder oversvømmelsen inde hos sig selv. Som nævnt vurderes det, at problemerne på grundene på Høveltsvangsvej hidrører fra arealer, der ligger uden for lokalplanområdet. Det vil ikke være muligt direkte at løse problemerne her ved indgreb på dette areal, men det kan vurderes, om man ved at holde vand tilbage i området kan give plads i ledningen i Høvelsvangsvej til at få afledt vand vand fra dette område. 4 ANBEFALING Beregninger viser at en 25 års regn nogle steder vil medføre væsentlig stuvning ind over nogle af de planlagte udstykninger. Det bør derfor overvejes om disse matrikler skal udgå af den byggeretslige lokalplan. Ved nogle af grundene kan der etableres en byggemulighed ved at foretage en ændring af terrænet, 6

7 Det bør tilstræbes, at de eksisterende grunde langs Høvelsvangsvej ikke bliver ringere stillet ved det nye byggeri. Det vil sige, at der laves en sænkning af arealerne ned mod den eksisterende sø. Det er i lokalplanen angivet, at tagvand skal ledes til faskiner. Disse faskiner bør afdrænes til de dybereliggende smeltevandslag. Den nøjagtige udstrækning af disse lag er ikke kendt, herunder om de har forbindelse til overfladen med kildevæld på steder, hvor det volder gener. 5 FORBEHOLD Beregningerne i denne sag er baseret på nogle forudsætninger, som der ikke har været mulighed for at få verificeret. For det første har det ikke været muligt at vurdere kapaciteten af ledningen i Høveltsvangsvej til Rørmose Å samt tilledningen af vand fra Nymøllevej og Skoven. Der er udført beregninger med forskellige kapaciteter, således at Allerød Kommune selv kan vurdere følsomheden. Den anvendte regn er baseret på de tal, der er anbefalet i Spildevandskommiteens skrift nr. 27 og 28. Selv om der er givet tillæg for klimaforandringen, kan der forekomme kraftigere regn. F.eks. har man i København to gange indenfor ét år fået regn, der er kraftigere end den anvendte regn. Endelig har vi ikke kendskab til gamle dræn osv. som måtte være i området. Sådanne dræn kan ændre billedet af oversvømmelserne. Endelig har vi kun fået et meget overfladisk kendskab til geologien i området. De sandlag, vi forudsætter anvendt i forbindelse med faskinerne, kan give kildevæld et andet sted i området. 7

8 6 BILAG Bilag A Terrænkort Bilag B Oversvømmelseskort Bilag C Kort over vandvolumen på udstykninger Bilag D Oversvømmelseskort med afspærring i det centrale område. 8