Gymnasieskolen HVAD BETYDER KLASSESTØRRELSEN FOR FRAFALDET? SOM SILD I EN TØNDE NYT GYMNASIUM FOR TOSPROGEDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasieskolen HVAD BETYDER KLASSESTØRRELSEN FOR FRAFALDET? SOM SILD I EN TØNDE NYT GYMNASIUM FOR TOSPROGEDE"

Transkript

1 Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 1. SEPTEMBER 2011 #13 NYT GYMNASIUM FOR TOSPROGEDE Rektor: Vi vil skabe en ny skolekultur INTERVIEW MED PETER MOGENSEN, DIREKTØR FOR NY TÆNKETANK Uddannelse er en central søjle i velfærdsstaten. en. Men også en noget SOM SILD I EN TØNDE HVAD BETYDER KLASSESTØRRELSEN FOR FRAFALDET?

2 13321 Mediefag NYHED Undervis på tværs af platformene bog, dvd og web PÅ VEJ! ZOOM grundbog i medier AF JETTE MELDGAARD HARBOE OG HENRIK POULSEN ZOOM tilbyder en komplet undervisningspakke til medieundervisningen n i gymnasiet og består af en grundbog, dvd og websitet som er frit tilgængeligt. Grundbog ZOOM er blevet til i et samarbejde mellem Gyldendal, DR og Det Danske Filminstitut. Bogen dækker både læreplanen på C- og B- niveau og klæder eleverne på til filmanalytiske studier og arbejdet med at producere egne film.grundbogen indeholder varierede opgavetyper, der lægger op til både analyse og kreative produktioner. Eleverne arbejder på tværs af medieplatformene bog, dvd og website. Dvd Dvd en indeholder 17 hele dokumentar- og fiktions-film og tre uddrag som alle introduceres i grundbogen. Filmene dækker en bred vifte af genrer inden for fiktions- og dokumentarfilm. I alt ca. 8 timers film. Website Websitet til ZOOM er gratis tilgængeligt og består af en digital tidslinje og en produktionsmatrix. Tidslinjen giver overblik over film- og mediehistorien fortalt i lyd, billeder og tekst og med tilknyttede opgaver. Her finder eleverne bl.a. en lang række klip fra filmog tv-historiens begyndelse frem til i dag med et væld af genrer repræsenteret og med tilknyttede opgaver. Produktionsmatrixen er et styringsværktøj fra ide til færdig film, der klæder eleverne på til selv at producere film. Gratis website på Grundbog 300 sider kr. 279,- Dvd kr. 599,- ex moms - veje til viden Tlf

3 LEDER 4 NYHED 6 Nyt undervisningsprojekt skal sikre flere en uddannelse KORT NYT 14 5 SKARPE 24 til rektor på Københavns Private Gymnasium Jeg ser det her som et tilbud, der kan gøre, at flere unge med tosproget baggrund får en bedre uddannelse, og det, mener jeg faktisk, fremmer integrationen 5 NYHED Ekspert tvivler på klassekvotient-konklusioner 8 HER ER DIN FAGFORENING GL i ord og billeder 16 TEMA OM KLASSEKVOTIENTER Lærer: Det går ud over kvaliteten Uenighed om konsekvenser af store klasser Forsker: Frafald er et komplekst problem Dårligt indeklima øger risiko for frafald GL mener: Store klasser giver faldende læringsudbytte INDHOLD DE FASTE SIDER 40 KRONIK 44 DISKUSSION 46 GL-E KURSUSNYT 48 ANMELDELSER 53 MINDEORD 54 FRA LÆSER TIL LÆSER 58 STILLINGER UDDANNELSE ER CENTRAL SØJLE I VELFÆRDSSTATEN Interview med Peter Mogensen, direktør for ny tænketank DER SKAL LØBES! Fotoreportage fra årets DHL-stafet 32 GL PÅ SAGEN Det virker jo, som om de opsiger mig for at spare pædagogikum RYG, DRIK OG GÅ MED DAMER MEN LÆS LIDT HVER DAG 34 DEN FØRSTE DAG Det er både spændende, udfordrende og frustrerende at skulle stå overfor en flok elever for første gang. Læs hvordan Christian Falden klarede sin allerførste lektion som gymnasielærer 38 SKEMAFRI Filmquiz GYMNASIESKOLEN Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), Malene Romme-Mølby, Tina Rasmussen, Sisken Laugesen, Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: Hjemmeside: Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon , Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon , Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf Tryk: Datagraf Oplag: Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto: Shutterstock/Daniel Dalsgaard Næste deadline: 5. september

4 LEDER Stort er ikke altid bedre Det er langtfra en ny debat. Faktisk er den i de seneste 10 år, mindst blusset op hver eneste sensommer, når et nyt skoleår begynder. Det handler selvfølgelig om klassekvotienter. Endnu en gang propper alt for mange skoler alt for mange elever i klasserne. I hvert fald hvis man spørger lærere og elever. Og det endda i en tid, hvor skolernes sammenlagte overskud igen er vokset. Spørger man derimod undervisningsministeren, - gjorde for nogle uger siden en undersøgelse, som klasser giver større frafald eller dårligere resul- tater. Men gør den nu også det? Det kan du læse mere om i temaet i denne udgave af Gymnasieskolen, hvor forskere undsiger mi- nisterens forsøg på at frikende store klasser som årsag til frafald. Du kan også læse om, hvordan det er at være ny lærer og stå foran eleverne første dag på job. Eller om en anden ung lærers kvaler med at få pædagogikum. Han blev i stedet fyret, men tilbudt jobbet igen dog uden pædagogikum. Snart er der også folketings- valg. Det er uundgåeligt. Se- nest til november, forment- lig inden. Valgkampen har længe været i gang bag kulisserne. Som sædvanlig, fristes man til at sige, vil det være et godt gæt, at uddannelse bliver et ikke uvæsentligt tema. Det kommer vi nok til at høre og læse mere om i de - fokus på uddannelse og forskning, men hvad der egentlig ligger bag tallene, har vi ikke overblik over i skrivende stund mere om det i næste nummer af Gymnasieskolen. Et stærkt velfærdssamfund kræver ordentlige investeringer på uddannelsesområdet. Det er så godt som alle politikere enige om. I hvert fald i retorikken. Noget andet er handling. Netop velfærdsstatens overlevelse og styrkelse er, hvad den af Politiken nedsatte tænketank Kraka handler om. Dens direktør hedder Peter Mogensen. Læs interviewet med ham i dette nummer. Endelig har vi også brugt lidt plads på at præsentere os selv, GL, som fagforening. Hvem der egentlig arbejder i domicilet på Vesterbrogade, og hvad de forskellige afdelinger laver og kan gøre for medlemmerne. Så et par sider længere omme kan du blandt andet se ansigterne på de folk, du får i røret, når du har brug for hjælp eller har spørgsmål. God læsning! Morten Jest, chefredaktør Nyt undervisningspro- ungdomsuddannelse Side 6 Det virker jo, som om de opsiger mig for at spare pædagogikum Side 32 4

5 NYHED Ekspert tvivler på klassekvotient-konklusioner Store klasser resulterer ikke i mere frafald, viser UNI-C s analyse. Derved er en sejlivet myte manet i jorden, mener undervisningsministeren. Men professor i statistik sår tvivl om analysens konklusioner. Der er ingen sammenhæng mellem klassekvotient og frafaldsprocent. Så klar lyder en af konklusionerne i UNI-C s analyse af klassekvotienter. Undervisningsministeriet har bestilt analysen hos UNI-C, der løser statistiske opgaver for ministeriet UNI-C leverer it-tjenester til uddannelses- og forsknings verdenen. Analysens konklusion drages på baggrund af tal for skoleåret De viser blandt andet, at frafaldsprocenten på stx er på 10, hvad enten der sidder under 25 elever i klassen eller over 28 elever. Kigger man på htx, så ligger frafaldet også nogenlunde ens med 15 procent for klasser med under 25 elever i klassen og 16 procent for klasser med over 28 elever i klassen. Professor i pædagogisk statistik Peter N. Allerup ser dog skeptisk på analysens konklusioner. Desværre må jeg nok sige, at de kommer til at overstyre lidt med hensyn til at gribe resultater fra analysen, som ikke er valid nok, siger Peter N. Allerup, professor i pædagogisk statistik ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Det vurderer han efter at have kigget dybt i analysens bilag og metode. Der er ting, der tyder på, at den statistiske model, som de har anvendt, ikke er god nok. Hvis det var ham, der havde fået til opgave at kigge på sammenhæng mellem klassekvotient og frafald statistisk, og han var endt op med lignende mellemregninger, så ville han være stoppet. For der er en del modstrid i resultaterne. Han undrer sig over, at de fortsætter med at lede efter en sammenhæng mellem klassekvotient og frafald, på trods af at der anskues så simpelt. Det skyldes nok, at det i bund og grund er svært at forklare frafald med én eneste årsag, siger Peter N. Allerup. Frafaldstal er ikke reelle Konklusionerne undrer også projektleder Anna Dahlquist fra Videnscenter om fastholdelse og frafald. I sit arbejde med at indsamle og producere viden om frafald og fastholdelse er hun stødt på meget forskning, der dokumenterer, at en høj klassekvotient netop medfører dårligere undervisningssituationer og frafald. Men da hun kiggede nærmere på alle bilagene i analysen, forstod hun godt, hvorfor konklusionen var blevet sådan. Analysens bagmænd har valgt at have et såkaldt 15-måneders-kriterium for frafald. Det vil sige, at hvis en elev afbryder en uddannelse, tæller det først som frafald efter 15 måneder. Derved har ministeriet undgået at registrere en del frafald. Så reelt vil frafaldet jo være meget større, vurderer Anna Dahlquist. Det er Anna Dahlquists erfaring, at rigtig mange elever falder fra ungdomsuddannelserne i det første halve år. Og i realiteten kan eleverne nå at have adskillige frafald fra forskellige ungdomsuddannelser inden for 15 måneder. Derved barberer 15-måneders kriteriet det reelle frafald drastisk. Når man først registrerer frafald så sent, så er analysens konklusioner, ifølge Anna Dahlquist, langt fra virkeligheden på ungdomsuddannelserne. Det er typisk statistik man kan jo få det til at vise hvad som helst, siger Anna Dahlquist. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) har dog ingen kritik af analysen og mener, at undersøgelsen maner en sejlivet myte i jorden. Analysen er et stærkt afsæt for at diskutere på et nyt oplyst grundlag. Nu står det sort på hvidt, at det ingen betydning har, hvor mange elever der er i klassen, siger han. Undervisningsministeren mener derfor, at skolerne i princippet må putte lige så mange elever i klasserne, som de har lyst til. Han vil ikke lovgive om et loft på klassestørrelsen. Læs mere om klassestørrelse i temaet side TEKST: MALENE ROMME-MØLBY ufaglærte unge vil være i overskud på det danske arbejdsmarked i 2020, hvis udviklingen fortsætter Side 14 KOM MED PÅ DEN FØRSTE DAG BAG KATEDERET Side 34 5

6 NYHED Nyt undervisningsprojekt skal sikre 42 lærere vil specialdesigne undervisningsmateriale til internettet for at ramme den målgruppe af elever, der ikke egner sig til almindelig klasseundervisning. TEKST: SISKEN LAUGESEN Det skal være muligt at tage en studentereksamen på nettet. Et nyt undervisningskoncept, der skal kom- netop startet. Projekt e-læring er navnet på det nye samarbejde mellem fem VUC er og tre gymnasier i Region Hovedstaden. En gruppe på 42 lærere skal efteruddannes i e-læring. De skal udvikle materiale og senere bruge deres viden til at undervise andre lærere. Projektet består af tre hovedelementer: e-læringspædagogik, produktion og afprøvning af e-læringsprodukter samt e-læringskompetenceudvikling. De 42 lærere skal fungere som kernen i projektet. I starten af september skal de på deres første kursus, hvor de vil få et generelt billede af, hvad e-læring er for en størrelse. Det billede skal Det Nationale Lærerne vil klippeklistre det eksisterende materiale sammen på nye måder, så det for eksempel bliver til quizzer og spil. Den tredje dimension består altså i, at eleven deltager aktivt. Søren Fersløv Andersen, rektor på Københavns VUC Videncenter for e-læring være med til at tegne. Formålet med projektet er at bidrage til regeringens målsætning om, at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er e-læringen målrettet unge og voksne fra uddannelsesfremmede miljøer der. Eleverne kan for eksempel være voksne, som har etableret familie. Eller unge, som har brug for et alternativ til det traditionelle skolesystem med almindelig klasserumsundervisning. Københavns VUC er den overordnede tovholder. Her har man siden 2002 haft erfaringer med fjernundervisning. Vi regner med, at denne nye dimension vil forbedre gennemførelsesprocenten hos eleverne, siger rektor på Københavns VUC Søren Fersløv Andersen. Kvalitetssikringen af materialet består i, at der hele tiden er to lærere til at skrive drejebogen til materialet. Samtidig sparrer de med andre lærere i produktionsteamet. De holder øje med, om materialet er brugbart, og om det overholder de faglige krav. Når projektet er afprøvet på eleverne, evalueres det igen. Vi evaluerer den første produktion, før vi starter på den næste. På den måde bliver det en opadgående spiral, hvor kvaliteten af materialet hele tiden forbedres. Når vi laver det sidste e-læringsforløb om to år, vil vi være et helt andet sted, end vi er i dag, siger udviklingschef Anita Lindquist fra Københavns VUC. I dag er fjernundervisning ofte todimensionel. Materialet kan bestå af særskilte elementer som uddrag fra en en- e-læringsprodukter vil være tredimensionelle. Lærerne vil klippeklistre det eksisterende materiale sammen på nye måder, så det for eksempel bliver til quizzer og spil. Den tredje dimension består altså i, at eleven deltager aktivt, forklarer Søren Fersløv Andersen. Når de 42 kernelærere har slået rødder i projektet, skal Og efter to år afholdes en stor konference, hvor regionens politikere lancerer projektet for lærere, ledere og faglige organisationer. Kernelærerne skal også stå for at uddanne andre lærere gennem GL s efteruddannelseskurser. Det samlede budget til Projekt e-læring lyder på cirka 15 millioner. Og der er tale om lidt af et sammenskudsgilde. Undervisningsministeriet betaler lærernes efteruddannelse, fremstilling, og endelig betaler skolerne selv de timer, lærerne bruger på kurser, udvikling og afprøvning af produktionerne. Deltagere i projektet Københavns VUC VUC Frederiksberg VUC Vestegnen VUC Nordsjælland VUC Lyngby Ørestad Gymnasium Rysensteen Gymnasium Brøndby Gymnasium 6

7 ibøger TIL AT PRIMUS ibogen primus er blevet opdateret og udvidet med helt nyt materiale. Det centrale i primus er: skema-sammenfatninger til de enkelte fag: gen standsområde, empiri/materiale, metoder og teorier synopsis- og talepapireksempler til de enkelte fag samt downloadmateriale eksemplariske universitetsartikler til de enkelte fag til eksemplificering af ATs hovedbegreber 4 hele AT-forløb, hvor alle fag kan komme i spil PowerPoints til alle områder, til brug i lærergennemgang og til elevsammenfatning Peter Føge og Bonnie Hegner m.fl. Du får: 90 interaktive opgaver 65 opgaver 4 AT-forløb 200 illustrationer 245 sider Litteraturliste ordforklaringer ibog.primus.systime.dk Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 33,- 1 år kr. 41,- 2 år kr. 74,- 3 år kr. 99,- Køb min. 50 stk. af samme titel på samme ordre og få 40% rabat. Tilbuddet gælder frem til d. 1/ Læs mere om Primus-bøgerne på systime.dk. AT.SYSTIME.DK at.systime.dk inderholder alle de nødvendige redskaber til almen studieforberedelse teori, metode og oplæg til AT-forløb. Med at.systime.dk får du: Videnskabsteori og argumentationsteori De tre hovedområders empiri og metode Fagenes metoder Tips til lærere og elever, inkl. powerpoints til brug i klassen Opgaver og interaktive tests Et uundværligt værktøj til arbejdet med AT. Anne Frederiksen og Line Holst m.fl. Du får: 45 illustrationer 4 videoklip 50 interaktive opgaver 7 quizzer 5 AT-forløb ordforklaringer Relevant download-materiale at.systime.dk Lærer/Klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 33,- 1 år kr. 41,- 2 år kr. 74,- 3 år kr. 99,- Køb min. 50 stk. af samme titel på samme ordre og få 40% rabat. Tilbuddet gælder frem til d. 1/ Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk

8 TEKST: MORTEN JEST FOTO: MIKE KOLLÕFFEL D ide om, hvad deres fagforening er for noget. Og dog! Mange er medlem i årevis uden anden egentlig kontakt med fagforeningen end den stedlige tillidsrepræsentants orientering og arrangementer og heldigvis for det, vil somme sikkert sige. For det er jo ofte, hvis man har et for sin fagforening. At være fagforening i dag er imidlertid forbundet med en konkurrencesituation, og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har de senere år brugt meget energi på at tilpasse sig nye tider og de nye strukturer og præmisser, det omgivende samfund og det politiske liv har stillet. Det betyder, at GL i dag involverer sig i en række processer både over Til glæde for medlemmerne, håber vi. GL s sekretariat og dets medarbejdere holder i det daglige til på Vesterbrogade i hjertet af København hvis medarbejderne altså ikke er ude at servicere medlemmer, forhandle aftaler eller er arrangører af og deltagere i møder, konferencer med mere. Det er et dynamisk hus på fem etager med cirka 40 fastansatte. Dertil skal lægges politikerne i hovedbestyrelsen samt diverse politiske udvalg og andre mødedeltagere. Det giver i lange perioder et gevaldigt leben i det gamle, charmerende hus. Vi vil på de næste sider give læserne et lille indblik i de forskellige afdelinger, medarbejderne og disses arbejdsområder. Samtidig er det en mulighed for at få sat ansigter på de mennesker, man taler i telefon med, når man som medlem henvender sig. hjemmeside Husets hovednummer er Her er din fagfore 8

9 Uddannelsesgruppen Gruppen arbejder med analyser og politikudvikling. Hvad skal der til for at give eleverne den bedst mulige undervisning og lærerne attraktive arbejdspladser? Det handler meget om udvikling og kvalitet. Udviklingsprogram, dialogforum, eksamen/ lærernes kompetenceudvikling og efteruddannelse, pædagogikum, virtuel undervisning/fleksibel undervisning, faglighed, lærerroller, de faglige foreninger, elev til - freds hed, vejledning, studie- og ar bejds miljø, ter, internationale sammenligninger etcetera. Uddannelsesgruppen rådgiver hovedbestyrelsen, medlemmer og TR om uddannelsespolitik, økonomi, lov og regler. ning Kurt Koudahl Petersen Souschef i GL og uddannelseschef. Har i mange år siddet i monsterudvalget og sidder nu i det nye Dialogforum. Har kontakt til Folketinget og andre interessenter. Har det administrative ansvar for GL s økonomi. Therese Holter Konsulent Lars Prestien Konsulent Anette Rachlitz Konsulent P.t. på barsel og tilbage på Vesterbrogade efter jul. Konsulent Vikar for Anette Rachlitz. Har p.t. således orlov fra sin stilling på Roskilde Katedralskole. Karin Dircksen Sekretær for uddannelsesgruppen 9

10 Overenskomstgruppen Overenskomstgruppens konsulenter varetager medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår generelt i forbindelse med forberedelse og medvirken i de generelle område om løn- og ansættelsesvilkår samt de specielle overenskomstforhandlinger (GL s overenskomster). Gruppen varetager desuden medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår konkret i forbindelse med deltagelse i lokale forhandlinger sammen med tillidsrepræsentanter samt i konkrete sager i forhold til medlemmer. Rådgivning og vejledning handler blandt andet om løn og lokale lønforhandlinger, arbejdstid og andre overenskomstbestemmelser (ansættelses- og arbejdsret), ferie, barsel, TR-arbejdet, arbejdsmiljø, sikkerhedsarbejdet og anden relevant lovgivning (personalejura). Gruppen forbereder og deltager i voldgifts- mere), sekretariatsbetjener GL s politiske udvalg og en række af GL s stående udvalg samt forestår tillidsrepræsentantkurser og andre seminarer. Internt i OK-gruppen er varetagelse af opgaverne fag- og specialistorienteret og er baseret på juridiske, forhandlingsmæssige og/eller beregningsmæssige kompetencer eller specialviden inden for enkeltområder. Forhandlingschef og chef for overenskomstgruppen Casper Klink Konsulent Pia Boisen Konsulent Niels Hjortlund Konsulent Mikkel Kruse Konsulent Christian Gynther Hansen Konsulent Konsulent Konsulent 10

11 Kursus- og efteruddannelsesgruppen Hanne Krag Konsulent Margot Engelhardt Sekretær for overenskomstgruppen GL s kursus- og efteruddannelsesafdeling, kaldet GL-E, udbyder i samarbejde med de faglige foreninger, IFPR, - på alle de gymnasiale uddannelser. GL-E s kursuskatalog dækker cirka 75 procent af de kurser, der udbydes til sektoren, og GL-E holdere til skolebaserede kursusdage. Gruppen faciliterer resten af GL ved bestilling af faglige arrangementer ude af huset. Hans Laugesen Uddannelsespolitisk chefkonsulent og ansvarlig for GL-E. Tilhører egentlig uddannelsesgruppen. International sekretær med kontakt til EU, OECD og lærerorganisationer i andre lande (uden for Norden). Projektleder på GL s solidaritetsprojekter. Lone Fajnzylber Kursussekretær i GL-E Mia Mandorf Sekretær for overenskomstgruppen. Står desuden for GL s journal Kursussekretær i GL-E Administrerer efteruddannelsespuljen samt ansøgninger vedrørende Attraktive arbejdspladser 11

12 Direktion, kommunikation og medlemsbladet Gymnasieskolen På samme etage sidder GL s daglige øverste ledelse i form af formanden og direktøren. Her sidder også kommunikationsfolk, der blandt andet står for foreningens hjemmeside, information til medlemmerne og håndtering af pressen. Det er ligeledes her, medlemsbladet Gymnasieskolens redaktion har til huse. Endre Szöcs Direktør for GL. Ansvarlig for den daglige drift af sekretariatet, dog ikke Gymnasieskolen. Betjener og rådgiver hovedbestyrelsen Formand for GL s hovedbestyrelse og som sådan foreningens øverste. Har været formand i 12 år; hovedbestyrelsen er på valg hvert andet år og konstituerer sig efterfølgende selv Hanne Bengtsson Sekretær for Gorm Leschly og Endre Szöcs samt udvalgssekretær for Det stående udvalg for pensionister Lotte Hornholt Kommunikation Ansvarshavende chefredaktør på Gymnasieskolen Journalist på Gymnasieskolen Journalist på Gymnasieskolen Sisken Laugesen Journalistpraktikant på Gymnasieskolen Kommunikation og Gl s hjemmeside Eva Christiansen Sekretær på Gymnasieskolen 12

13 Regnskabsafdeling, teknisk og administrativt personale Denne gruppe består blandt andet af it-support, receptionister, bogholderi, rejsebureau, medlemsafdeling og køkken. Samt andet praktisk, der gør hverdagen lettere for andre. Merethe Baastrup Har det daglige ansvar for regnskabsafdelingen og for, at alle bilag bliver behandlet og bogført, samt udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber Henrik Ludvigsen Står for GL s it, telefoni og elektroniske systemer Pia Klose Receptionist Andreasen Receptionist. Vikar Birthe Rafn Står for GL s rejsebureau samt opgaver i regnskabsafdelingen Viki Elena Ferraru Står for GL s køkken og servicering i forbindelse med møder i huset Kontorbetjent, altmuligmand Står for medlemsbasen og administration af kontingent, og som spiller en væsentlig rolle i forbindelse med valg. Er desuden i færd med at implementere et nyt medlemssystem 13

14 KORT NYT Sagt Siden Sidst Vi er vidner til et suppleringscirkus, der er spild af alles tid Uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) til Politiken. Om studieretninger, der ikke giver de nødvendige faglige kvalifikationer til universitetsstudier. TEKST: SISKEN LAUGESEN Chris McDonald skal skrumpe Rødkilde Gymnasium Sundhedsguruen Chris McDonald skal gøre Rødkilde Gymnasium gladere, sundere og klogere. Et nyt sundheds- og motionsprojekt på gymnasiet skal motivere eleverne til en mere fysisk aktiv hverdag. Vi vil give eleverne nogle redskaber, så de kommer op af stolen. Derudover vil vi overbevise dem om, at fysisk aktivitet hjælper på indlæringsevnen, siger idrætslærer Torben Espersen. Det er ikke første gang, Chris McDonald inspirerer gymnasieelever til at blive sundere. Tidligere har han blandt andet hjulpet Johannes- Gymnasiet på Frederiksberg. Hvis udviklingen fortsætter, vil ufaglærte unge være i overskud på det danske arbejdsmarked i Samtidig vil der mangle med en videregående uddannelse. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomiske tendenser MATEMATISK KRISE Det er blevet lettere at klare sig gennem matematik i det almene gymnasium. Med den nye karakterskala behøver eleverne kun svare rigtigt på 34 procent af opgaverne for at bestå eksamen. Til sammenligning krævede det 45 procent rigtige svar for at bestå med 13-skalaen. Hvis man fastholdt niveauet fra tidligere, ville dumpeprocenten måske blive 20-30, og det ville ikke være acceptabelt i længden, siger fagkonsulent i Undervisningsministeriet Brian Grøn og understreger, at der stadig skal det samme til for at få en middelkarakter. Det skriver metroxpress KAMPAGNE OM FRAVÆR Det er bedst, når alle er her. Sådan lyder budskabet i en ny landsdækkende kampagne fra Undervisningsministeriet om fravær i uddannelserne. Kampagnen vil være synlig i radio, tv og de sociale medier. Her vil man blandt andet opleve en musikvideo med gymnasielærere, der savner fraværende elever. Og de unge kan deltage i interaktive konkurrencer og gimmicks på kampagnesitet godtdukom.dk. 14

15 70 %af gymnasiestudenterne begynder på en uddannelse inden for to år. Til sammenligning er det kun 47 % af hf-studenterne, der læser videre, to år efter de har fået huen på. KILDE: HVORFOR ER DANSK SÅ SVÆRT? Undervisningsministeriet inviterer til nordisk konference om nabosprog. Konferencen er en del af Nordisk Sprogkampagne, denne gang med fokus på dansk, der er særlig vanskeligt for vores mednordboere. Nabosprogforståelsen er vigtig, for at Norden kan klare sig i den globale konkurrence. Derfor er det nødvendigt at inspirere eleverne til forståelse. Konferencen vil give mulighed for afprøvning af gode, udfordrende og engagerende undervisningsmetoder, som kan fange de unges interesse. Læs mere om konferencen, der foregår 30. november 2011, på kortlink.dk/9acv. Ny naturvidenskabelig studieretning Det almene gymnasium får ny studieretning. Fra december 2011 kan gymnasierne udbyde geovidenskab på A-niveau. Den nye studieretning er et forsøg, der skal bidrage til dansk førerposition inden for teknologi, forskning og udvikling. Geovidenskab A kombineret med matematik A og kemi B skal give studenterne direkte adgang til de fleste naturvidenskabelige videregående uddannelser. En arbejdsgruppe vil udarbejde en forsøgslæreplan for geovidenskab A. Læreplanen skal være klar til, at eleverne kan vælge studieretningen i december DR SYMFONIORKESTRET INVITERER TIL GENERALPRØVE Helt ekstraordinært åbner DR Symfoniorkestret dørene for musikalske gymnasieelever. Et fire timer langt besøg vil give eleverne et unikt indblik i arbejdsprocessen forud for selve koncerten. Ved generalprøven møder eleverne også en af orkestrets musikere, der vil fortælle dem om livet i orkestret. Læs mere, og se sæsonplanen på kortlink.dk/9afq. Her kan du booke et besøg i forbindelse med lige netop det værk, din klasse er interesseret i. NY PORTAL OM FOLKETINGSVALG ER I LUFTEN På danmarkshistorien.dk kan historisk og politisk interesserede blive klogere på folketingsvalg siden seneste grundlovsændring i På det nye site kan man læse om valgenes udskrivelser, temaer og resultater. Formålet er at lave en let overskuelig historisk oversigt. Vi har sat valgene ind i en større politisk kontekst opdelt efter perioder. Disse perioder er så ledsaget af en quiz og derudover koblet op på vores eksisterende materiale, forklarer projektleder Peter Johan Brunbech fra Aarhus Universitet. Gymnasieskolen skol en #

16 TEMA TEKST: TINA RASMUSSEN FOTO: JACOB NIELSEN LÆS I DETTE TEMA OM KLASSESTØRRELSE Sådan er det at undervise 31 1.g ere Uenighed om konsekvenser af store klasser Forsker: Frafald er et komplekst problem Dårligt indeklima øger risiko for frafald GL mener: Store klasser giver faldende læringsudbytte LÆRER: Det går ud over kvaliteten Landet over bliver der ind i 1.g-klasserne. Men hvordan er det at skulle undervise mere end 30 elever? Vi fulgte matematiklærer Kim Askgaard og 1.w på Borupgaard Gymnasium. Klokken er på lærerværelset på Borupgaard Gymnasium. Matematiklærer Kim Askgaard er færdig med at spise frokost. Om 10 minutter skal han undervise 1.w for første gang. Der er 31 elever i klassen. Selvom han er en erfaren lærer og vant til store klasser, lægger han ikke skjul på, at det er en udfordring. Det er langt mere stressende, når der er så mange elever i en klasse. Der er mindre tid til hver elev, og det er svært at nå rundt og sikre sig, at alle har forstået tingene, siger Kim Askgaard, inden han hanker op i sin taske og bevæger sig op mod lokalet på første sal. Mens han visker tavlen ren for den fore- ste af eleverne deres pladser. De sidder i en stor hestesko med tre rækker borde i midten. Der er høj snak, grin og stoleskrammel. Flere af eleverne har spørgsmål til deres lommeregner, og en dreng i grå shorts og slidte Allstars minder om, at der er fest hos Lukas på fredag. Kim Askgaard kigger på uret. Roen sæn- 16

17 TEMA Jeg prøver at aktivere alle, men det er svært og lykkes ikke altid, siger matematik lærer Kim Askgaard, Borupgaard Gymnasium ker sig så småt i klassen. To drenge kommer lidt for sent og får et prøv at møde til tiden fremover med på vejen. Timen er i gang. Nogle har opdaget, at jeg har lagt jeres første hjemmeopgave i Lectio. Den er til næste mandag, men det er en god ide at gå i gang nu, siger Kim Askgaard. Og så skriver han dagens første regnestykke på tavlen. Det har I lige et halvt minut til at regne. ant og viskelæder frem. En af pigerne bliver bedt om at vise på tavlen, hvordan hun har gjort. Godt Cecilie, der er sådan, man laver mellemregninger. stykker. Nu med parenteser. Eleverne skal lære om regningsarternes hierarki. Der er nogenlunde ro i klassen, eleverne koncentrerer sig. Nu er det to andre, der skal op til tavlen. Regnestykkerne viskes ud og erstattes af latinske betegnelser. Eleverne skal blandt andet lære, at det hedder addition, når man lægger to tal sammen. Og så skal der regnes igen. Nu er der både bogstaver og parenteser at holde styr på. Kim Askgaard går rundt i klassen for at sikre sig, at alle er nogenlunde med. Samtidig øver han sig på de 31 nye navne, som ikke sidder fast endnu, selvom han har øvet sig ved at kigge på billeder af eleverne. Halvdelen af modulet er gået. Der er fem minutters pause. Kim Askgaard åbner med det samme et vindue. Luften bliver hurtigt tung, når vi er så mange, siger han. 17

18 TEMA Der er mindre tid til hver elev, og det er svært at nå rundt og sikre sig, at alle har forstået tingene. Kim Askgaard, matematiklærer, Borupgaard Gymnasium Stod det til ham, var der kun 24 elever i klassen. Det ville give en anden dynamik undervisningen, forklarer han. Det går ud over kvaliteten i undervisningen, når der er så mange i klassen som her. Det bliver mere forelæsningsagtigt. Jeg prøver at aktivere alle, men det er svært og lykkes ikke altid. Det er især de svage elever, det går ud over, siger Kim Askgaard. 1.w er ikke den eneste af de nye klasser på gymnasiet i Ballerup, hvor eleverne kæmper om lærerens opmærksomhed. I skolens 12 1.g-klasser sidder der enten 30, 31 eller 32 elever. Fodbold, fester og Facebook De fem minutter er gået. Kim Askgaard må tysse på eleverne for at få dem til at runde frikvarterssnakken af. I lærer ikke så meget om brøker i grundskolen, så det må vi lige have rettet op på, siger han og skriver hurtigt et brøkstykke på tavlen. Han har kun lige lagt ret. Kim, må jeg godt lige spørge dig om noget, siger en lyshåret pige. På bagerste række er der også brug for hjælp til at få knækket regnestykket. Kim Askgaard gør, hvad han kan for at nå rundt til alle. Oppe ved tavlen summerer han regnereglerne for brøker op. De står i øvrigt på side 18 i jeres bog, siger han. Elevernes småsnak, der for et kort øjeblik siden handlede om brøkerne på tavlen, drejer sig nu pludselig om fodbold, fester og Facebook. Og den breder sig hurtigt. Kim Askgaard må hæve stemmen: Patrick, følg lige med. Det er måske nemt nok for dig, men ikke for alle andre. Der falder igen ro på klassen. Nye brøkstykker står allerede på tavlen. Modulet er snart slut. Halvanden time er gået, og Kim Askgaard forlader eleverne med et tak for i dag. Klassekvotienter stiger fortsat Antallet af elever i 1.g-klasserne på de almene gymnasier fortsætter med at stige. Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har lavet. Sidste år var der 32 elever eller flere i 89 af landets 1.g-klasser på stx. I år er tallet steget til 133. Martin Schäfer, der er formand for DGS, kalder tallene foruroligende. Når der sidder så mange elever i klasselokalet, skader det den enkeltes uddannelse. Læreren har mindre tid til at vejlede og hjælpe den enkelte elev, og indeklimaet i lokalet bliver uudholdeligt, siger han. Der er tale om såkaldte planlægningstal, da DGS har indsamlet tallene, inden eleverne tog hul på det nye skoleår. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil ligesom de foregående år indsamle klassekvotienterne fra de nystartede klasser på alle fire gymnasiale uddannelser per 5. september. 18

19 TEMA Uenighed om konsekvenser af store klasser Klassekvotienten har ingen betydning for frafald, viser en analyse, som UNI-C har lavet for Undervisningsministeriet. Men konklusionen går imod international forskning, og statistiker stiller spørgsmål ved analysens validitet. Klassekvotienten på de gymnasiale uddannelser stiger fortsat. Det viser en undersøgelse, som UNI-C har lavet for Undervisningsministeriet. Stx, hf og htx oplever alle en stigning af klasser med mere end 28 elever. Kun hhx har oplevet et fald. Til gengæld har hhx med 63 procent stadig den største andel af klasser en stigning. På fem år er der sket en fordob- ver i klassen. Htx har også oplevet en stor stigning. I end 28 elever. Antallet var steget til 48 procent i I analysen har UNI-C set nærmere på sammenhængen mellem klassekvotienter og henholdsvis frafald og eksamensresultater. Konklusionen lyder, at klassekvotienten alene har betydning for eksamensresultater for elever på stx ikke på de andre gymna- videre isoleres til elever af forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen eller erhvervsfaglig uddannelse, skriver ministeriet. Analysen konkluderer desuden, at der ikke menhæng mellem klassekvotient og frafaldsprocenten i klassen. Nu har vi i mange år fået tudet ørerne fulde med kritik af klassestørrelserne i gymnasiet. Men nu står det sort på hvidt, at det ikke har nogen som helst betydning, siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V). Undervisningsministeriet bruger analysen til at dokumentere, at klassekvotienten ikke påvirker eksamensgennemsnit eller frafald. Men der er andre fakta, som projektleder Anna Dahlquist fra Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) først hæfter sig ved: Klassekvotienten er jo virkelig eksploderet år efter år. Og der er intet, der tyder på, at ministeriet vil gøre noget ved det. Det er dybt kritisabelt, siger hun. Undervisningsministeren er uenig: Det er slet ikke kritisabelt, når vi kan se, Klassekvotienten er jo virkelig eksploderet år efter år. Og der er intet, der tyder på, at ministeriet vil gøre noget ved det. Det er dybt kritisabelt. Anna Dahlquist, projektleder, Videnscenter om fastholdelse og frafald at der ingen sammenhæng er mellem klassestørrelse og frafald. Derfor ser jeg ingen grund til at sætte loft på klassestørrelsen, siger han. Troels Lund Poulsen er dog åben over for, at der sættes loft på klassestørrelsen lokalt. VOFF arbejder med at indsamle og producere viden om de forhold, der er relevante for fastholdelses- og frafaldsproblematikker. Og meget forskning viser stik imod analysen, at klassekvotienten har stor betydning for eleverne. kanske undersøgelser viser, at en høj klassekvotient påvirker frafaldstruede elevers udbytte af undervisningen, deres deltagelse i klasserumssituationen, indlærings- og kon- ret undervisning og forståelse af undervisningsmåder. Dermed får klassekvotienten afgørende indvirkning på, om eleven bliver i uddannelsen. Undersøgelser viser, at en lavere klassekvotient også påvirker almindelige elever, så deres indlæring, koncentrationsevne, udbytte af og deltagelse i undervisningssituationen undervisning også bliver bedre ved en lavere klassekvotient. Hvis regeringen mener 95 procent-målsætningen alvorligt, så er det især elever fra de uddannelsesfremmede hjem, som vi skal hjælpe til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det gør vi ikke, hvis vi propper så mange i klasserne, fastslår Anna Dahlquist. Keyboard -akrobatik Peter N. Allerup ser også med skepsis på konklusionerne. Han er professor i pædagogisk statistik ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han har blandt andet været tilknyttet den danske bearbejdning af resultater fra den internationale undersøgelse Trends In International Mathematics and Science Study (TIMSS), der måler elevers færdigheder i matematik og naturfag verden over. I 1995 undersøgte TIMSS danske elever på sidste år af ungdomsuddannelserne. En af konklusionerne var, at for en matematisk student på højt niveau falder præ- fortæller Peter N. Allerup. Når han kigger bilagene til Undervisningsministeriets analyse igennem, så vækkes statistikerens undren yderligere. Analysen TEKST: MALENE ROMME-MØLBY 19

20 TEMA Det er alt for lavt, og det invaliderer undersøgelsen. Enhver statistiker ville lægge blyanten fra sig på det tidspunkt. Peter N. Allerup, professor i pædagogisk statistik ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er lavet ved hjælp af en såkaldt regressionsmodel, en statistisk metode, der undersøger sammenhængen mellem en afhængig variabel. For at vurdere, hvor valid undersøgelsen eller metoden er, angiver man en forklaringsgrad. Den kan være fra 0 til 100, hvor 100 er meget valid. I undersøgelsen af sammenhængen mellem klassekvotient og frafald er forklaringsgraden kun 9 procent ved stx, 14 procent ved hf, 10 procent ved hhx og 15 procent ved htx. Det er alt for lavt og invaliderer undersøgelsen. Enhver statistiker ville lægge blyanten fra sig på det tidspunkt, siger Peter N. Allerup. Hvis han havde modtaget analysen fra en af sine elever, havde han bedt vedkommende om at lave den om. Forklaringsgraden i forhold til sammenhængen mellem klassekvotient og eksamensresultat ligger til gengæld højere, nemlig på 43 ved stx. Og det tal er, ifølge Peter N. Allerup, helt o.k. Men statistikeren er skeptisk ved, at man vælger at bruge et gennemsnit af alle eksamenskarakterer. Man bør ikke sammenligne æbler og pærer. Den sammenrodning giver en usikkerhed. Vi var nok bedre tjent med at se på karaktererne på hvert fag, vurderer Peter N. Allerup. Ifølge ham bærer analysen generelt præg af en vis form for ihærdighed for at bevise, at klassekvotienten ikke påvirker frafald og eksamensresultater. Der er lidt keyboard-akrobatik over analysen. De fortsætter med at lede efter en sammenhæng, på trods af at der er adskillige indikatorer på, at sammenhængen ikke kan anskues så simpelt, siger Peter N. Allerup. TEKST: TINA RASMUSSEN FOTO: KENT KROGH UDDANNELSESFORSKER: Frafald er et komplekst problem Masser af dansk forskning viser, at der med meget stor sandsynlighed er en sammenhæng mellem høje klassekvotienter og frafald i gymnasiet, siger ph.d.-stipendiat Susanne Murning fra DPU. Mens undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at UNI- C s undersøgelse om klassekvo- droppe ud, er ph.d.-stipendiat Susanne Murning, der forsker i fastholdelse og fravær på gymnasierne, af en helt anden mening. Hun mener ikke, at analysen beviser, at klassekvotienten er uden betydning, og kalder ministerens udmelding for problematisk. Man har kun målt på én enkelt faktor. Men frafald er en meget kompleks sag. Ana- i tallene, at store klasser fører til frafald. Men man kan heller ikke afvise, at det har en betydning, siger Susanne Murning fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Hun kritiserer selve undersøgelsen for dens ensidige fokus på frafald og fastholdelse. Bagsiden er, mener hun, at man hurtigt kommer til at tale økonomi og glemmer at tale om indhold og kvalitet. Det er jo ikke nok at fastholde eleverne. Det er et alt for snævert succeskriterium. Det interessante er i høj grad også kvaliteten af den undervisning, der foregår i gymnasiet. Om eleverne lærer noget og får lyst til mere uddannelse, eller om gymnasiet blot er et opholdssted. Vigtigt at blive set Susanne Murning har tidligere været med til at lave forskningsprojektet Den sociale arv og de gymnasiale uddannelser og er 20

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Velkommen, OA 16 er i gang.

Velkommen, OA 16 er i gang. Velkommen, OA 16 er i gang. Jeg har glædet mig til denne aften, til at præsentere BG for jer. Med vores størrelse er det lidt som at skulle fortælle om sin familie. Alle 1.g erne kan tage på intro-hyttetur

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Formål Resultatlønskontrakt for rektor er et af bestyrelsens styringsredskaber. Den understøtter dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 29. oktober kl. 10-16

Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 29. oktober kl. 10-16 Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 29. oktober kl. 10-16 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde den 30. april 2013 3. De faglige foreningers kommunikation:

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Referat ÅBENT til bestyrelsesmøde 38 for VUC Djursland den 220914 kl. 15.00 18.00 på Vestervej 3 i Grenaa. Indholdsfortegnelse

Referat ÅBENT til bestyrelsesmøde 38 for VUC Djursland den 220914 kl. 15.00 18.00 på Vestervej 3 i Grenaa. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Referat... 2 2 Ny i bestyrelsen... 2 3 Økonomi... 2 3.1 BR2014... 2 4 Kursistoptag... 3 5 VUC Erhverv... 3 6 Personale. LUKKET... 3 7 Overenskomst OK13... 3 7.1 UF status... 3 8 AVU

Læs mere

0. Punkt uden for dagsorden Formanden bød IGJ velkommen som nyt personalevalgt medlem af bestyrelsen.

0. Punkt uden for dagsorden Formanden bød IGJ velkommen som nyt personalevalgt medlem af bestyrelsen. Referat af bestyrelsesmøde på Aabenraa Statsskole mandag den 3. februar 2014 klokken 16.00-18.00 Til stede: Preben Kofoed (PKo formand), Ingrid Fabricius (IF næstformand), Susanne Linnet (SL), Ejler Schütt

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016. Aalborg 23. november Herning 24. november. Aarhus 25. november Odense 26. november. Roskilde 2.

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016. Aalborg 23. november Herning 24. november. Aarhus 25. november Odense 26. november. Roskilde 2. Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016 Aalborg 23. november Herning 24. november Aarhus 25. november Odense 26. november Roskilde 2. december Et af livets store valg TITEL / 27. november 2015 VI KÆMPER

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Rødkilde Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21 215 Denne benchmarkingrapport har til formål

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet

CUDiM Aarhus Universitet Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere