Rapport om sprogholdningsundersøgelse i Odder

Transkript

1 Rapport om sprogholdningsundersøgelse i Odder Begrundelse for indsamling i Odder Sprogbrugen i Odder er tidligere undersøgt af Magda Nyberg og Bent Jul Nielsen, der i perioden foretog interview med 82 borgere. Odder er valgt som en af de seks lokaliteter, hvis sprogbrug Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier vil undersøge på ny. Sprogholdningsundersøgelse af byens 9.-klasseselever er en del af undersøgelsen. Derudover vil der blive foretaget nye interview med de informanter, der er født efter 1935, og som deltog i Magda Nyberg og Bent Jul Nielsens undersøgelse. Endvidere vil der blive lavet nye interviews med unge, der er født og opvokset i Odder. Der er tre primære årsager til, at vi har valgt at fokusere på 9.-klassernes sprogholdninger. For det første fordi de repræsenterer en social spredning, idet de har endnu ikke valgt, hvilken uddannelse de vil tage (10. klasse, gymnasium, HF, teknisk skole, handelsskole eller en anden ungdomsuddannelse). For det andet vil resultaterne kunne sammenlignes direkte med en række tidligere undersøgelser af sprogholdninger blandt 9.-klasser forskellige steder i Danmark. For det tredje vil man, hvis man antager, at underbevidste sprogholdninger har indflydelse på den faktiske sprogbrug over tid, kunne give et bud på fremtidens sprogforandring. Forberedelse og kontakt Inden sprogholdningsundersøgelsen skulle der skabes kontakt til kommunens skoleansvarlige. Vi sendte forespørgsler til Formand for udvalget for undervisning og kultur Mona Langballe og Børn- og ungechef Gerda Pedersen. De gav grønt lys til, at vi kunne henvende os på skolerne. Herefter tog vi kontakt til skoleleder Poul Erik Jensen, Skovbakkeskolen, og skoleleder Keld Rask, Parkvejens Skole. Da vi fik positivt tilsagn herfra, blev den videre kontakt varetaget af pædagogisk leder Carsten Mikkelsen på Skovbakkeskolen og af sekretær Carrie Harritsø på Parkvejens Skole. Undersøgelsen fandt sted 28. september 2005 på Skovbakkeskolen og 29. september 2005 på Parkvejens Skole. Udstyr Følgende udstyr blev benyttet under sprogholdningsundersøgelsen: Spørgeskemaer (se nedenfor) 1

2 Blyanter Fire cd-afspillere til at spille stemmeprøverne Fire Marantz-båndoptagere til at optage den efterfølgende diskussion. Procedure for feltarbejdet For at vi kunne være sikre på, at det var drejede sig om elevernes underbevidste sprogholdninger foregik undersøgelsen i den samme time i den enkelte skoles 9.-klasser., på den måde kunne rygtet om vores besøg ikke blive spredt i frikvarteret, Vi var fire feltarbejdere, der fordelte klasserne imellem os, på Skovbakkeskolen var der seks 9.-klasser og på Parkvejens Skole var der fire. De seks klasser på Skovbakkeskolen blev fordelt på de fire feltarbejdere ved, at to af klasserne gik ind i en anden klasse i den time, undersøgelsen stod på. For at sikre, at ingen kendte undersøgelsens formål på forhånd, ville det ideelle have været, hvis undersøgelsen kunne have fundet sted på begge skoler på samme dag. Det var imidlertid ikke muligt, i stedet foregik undersøgelsen to dage i træk. På andendagen forhørte vi os om, hvorvidt eleverne kendte formålet med vores besøg. Det viste sig, at en enkelt elev på Parkvejens Skole havde hørt om undersøgelsen fra sin kæreste, der gik på Skovbakkeskolen; hans skema er sorteret fra, da vi ikke kan regne med, at der er tale om hans underbevidste sprogholdninger. Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af en guide (se nedenfor), som var nøje gennemtænkt og afprøvet før feltarbejdet. Proceduren for feltarbejdet er som følger: Feltarbejderen fortæller deltagerne, at de skal være med i et lille eksperiment. De skal være med til at vurdere 12 stemmer, de hører på en cd. Eleverne får udleveret et spørgeskema (se nedenfor), hvor de skal krydse af på en række skalaer, hvad deres umiddelbare indtryk er af de personer, de hører. Eleverne bliver ikke gjort opmærksomme på, at der er tale om københavnske, rigsdanske og århusianske stemmer, og at undersøgelsen i virkeligheden går ud på at undersøge, hvordan de reagerer på forskellige måder at tale dansk på. Når eleverne er færdige med spørgeskemaerne, bliver de bedt om at placere stemmerne på en skala fra københavnsk til rigsdansk, bedømme om personerne er født i Århus eller i København samt at give nogle baggrundsoplysninger om sig selv. Derefter forhører feltarbejderen sig om, hvorvidt eleverne har bemærket noget særligt ved stemmerne og forklarer, at eksperimentet i virkeligheden handlede om, hvordan de bedømmer personer, der taler dansk på forskellige måder. Feltarbejderen indgår derpå i en diskussion med eleverne om forskellige måder at tale dansk på københavnsk, rigsdansk, dialekter og 2

3 hvad det betyder for, hvordan man opfatter en person. Denne diskussion blev optaget på bånd til brug for dokumentation. De spørgeskemaer, der er anvendt i Odder, er udarbejdet med udgangspunkt i de tidligere sprogholdningsundersøgelser i Danmark. Erfaringer fra feltarbejdet Erfaringerne fra Odder viser endnu en gang, at man altid skal tjekke sit optagningsudstyr grundigt, inden man begiver sig på feltarbejde. Og selv da kan man ikke gardere sig mod løse forbindelser i udstyret, eller menneskelige fejl, som fx det at glemme at starte optagelsen. Når man kommer ud på skolerne, er det at foretrække, at sprogholdningsundersøgelsen kun foretages med én klasse ad gangen. I Odder var to af feltarbejderne, som nævnt, nødt til at lave undersøgelsen med to klasser ad gangen på Skovbakkeskolen, idet der var 6 klasser, og vi kun var 4 feltarbejdere. Den ene feltarbejder var så uheldig, at undersøgelsen foregik i et langt og smalt rum. Lokalets beskaffenhed var formentlig medvirkende til, at eleverne havde svært ved at holde fokus på undersøgelsen. En anden årsag, til at det i nogle tilfælde var vanskeligt for eleverne at holde fokus, kunne være antallet af stemmer, de skal tage stilling til. I undersøgelsen indgår 12 stemmer, som eleverne hører 3 gange i løbet af undersøgelsen. Eleverne gav i nogle tilfælde givet udtryk for, at det tog for lang tid at spille stemmerne, der blev vendt øjne og fniset i krogene under afspilningen, og enkelte fremsatte kommentarerer som det er sgu ikke sjov det her, og efter en af feltarbejderne sagde: nu kommer tredje og sidste gennemspilning faldt kommentaren heldigvis fra en elev, der tydeligvis kedede sig. Elevernes kommentarer kunne være et tegn på, at 12 stemmer er smertegrænsen for, hvad man kan bede 9.-klasseselever om at tage stilling til. Muligvis kunne man til dels afhjælpe, at tiden bliver lang under anden gennemspilning ved for det første at skære pausen mellem stemmerne ned fra 20 til 15 sekunder og for det andet understrege, at de skal skrive kommentarer om stemmerne. I Odder lod vi det være valgfrit, om eleverne ville skrive kommentarer, men i en enkelt klasse spurgte en af eleverne, om de skulle skrive kommentarer, hvortil feltarbejderen svarede helst, dette bevirkede, at eleverne var beskæftigede og kom med en masse kommentarer om stemmerne. En af feltarbejderne bemærkede, at eleverne vendte øjne ad tjekket, og man kan overveje om termen virker gammeldags på 9.-klasseselever anno

4 I en enkelt klasse mener feltarbejderen, at eleverne kan have været informeret om, at undersøgelsen handlede om dialekter på forhånd, idet han hørte dem tale om dialekter, imens han var ved at sætte udstyret op. Imidlertid kunne de samme elever ikke gætte, at det drejede sig om dialekter, og de syntes heller ikke, at det var særligt overbevisende, da de fik det at vide. Dermed kan man argumentere for, at der stadig er tale om elevernes underbevidste sprogholdninger. Samtidig viser elevernes forbehold, at de 12 stemmer falder inden for deres normale sproglige rammer; stemmerne stritter med andre ord ikke uden for ved at være enten for københavnske eller for århusianske. 4

5 Guide til sprogholdningsundersøgelse i Odder Informanterne må ikke vide, hvad det er, de skal være med til. Det eneste de må få at vide er, at de skal være med til at vurdere nogle oplæsninger. Procedure Feltarbejderen deler første sæt af skemaerne ud. På forsiden er der et nummer, som man beder informanterne om enten at skrive ned eller huske. Understreg, at der er tale om en anonym undersøgelse, de er blot et nummer i statistikken. Forsiden af skemaet gennemgås med informanterne. Undervejs bladrer feltarbejderen om og viser informanterne skemaerne. Det understreges, at alle 8 skalaer skal udfyldes, at der ikke er nogle rigtige og forkerte svar. Og at man ikke kan se hos naboen, fordi der er tale om forskellige skemaer. Feltarbejderen spørger, om alle har forstået, hvordan skemaerne skal udfyldes. Hvis der kommer spørgsmål om andet end skemaerne, henvises der til, at det vender vi tilbage til efter, vi har udfyldt skemaerne. Hvis informanterne påstår, de ikke kan vurdere, om personen er dum eller klog, kan I sige, at de skal sætte krydset i midten, som er det neutrale. Feltarbejderen siger: Her kommer første afspilning, hvor I bare lytter 1. afspilning Feltarbejderen siger: Nu spiller jeg stemmerne én gang til. Og nu sætter I jeres krydser for hver enkelt person, imens I lytter til vedkommende. Der vil være en pause på 20 sekunder, hvor I kan afslutte afkrydsningen og skrive flere kommentarer om personen, I hører. 2. afspilning Skemaerne samles ind. Feltarbejderen deler det andet sæt skemaer ud og beder informanterne om at skrive deres nummer på det. Feltarbejderen siger: 5

6 Nu hvor I har sat kryds i forhold til, hvad I synes om personerne, vil jeg gerne have jer til at bedømme, om I synes personen taler rigsdansk eller københavnsk og hvor de kommer fra. Jeg spiller cd en én gang mere, og I skal krydse af i de to skemaer på samme tid, dvs. når I hører første stemme skal I sætte kryds på en skala fra rigsdansk til københavnsk, hvordan I synes personen taler, og bagefter går I over i det andet skema og sætter kryds ved, om personen kommer Århus eller København. Er der spørgsmål? 3. afspilning Feltarbejderen beder informanterne bladre om på næste side af skemaet og læser, det der står i skemaet: I skemaet er angivet 10 måder at tale dansk på (vestjysk, fynsk, osv.), vi kan kalde dem dialekter. Din opgave er nu at lave en dialekthitliste: Den dialekt, du bedst kan lide, giver du nummer 1, den du næstbedst kan lide nummer 2 osv. Det vil sige, at nummer 10 er den dialekt, du mindst kan lide. OPKLARENDE SNAK Feltarbejderen beder informanterne om at udfylde den sidste side med personlige oplysninger Og siger tak for hjælpen! 6

7 Spørgeskemaer til sprogholdningsundersøgelse i Odder Dit nummer: Du skal nu høre 12 personer, som hver taler i et halvt minut. Du skal høre båndet 2 gange, første gang lytter du bare, anden gang skal du krydse af i de vedhæftede skemaer. Du skal vurdere personerne ved at udfylde et skema med 8 skalaer der er ét skema for hver person. I hver skala er der 7 rubrikker, du skal krydse af i én af dem. Eksempel: X I eksemplet er personen vurderet som forholdsvis usikker. På skalaerne skal du tage stilling til, hvordan personen virker på dig. Du skal give dit umiddelbare indtryk altså ikke tænke for meget over svaret. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar. Under skalaerne er der plads til, at du kan skrive andre kommentarer om personen. Altså: 1. Først hører du alle personerne uden at du krydser af. 2. Så hører du personerne igen én ad gangen og krydser af, imens du lytter. Der vil være en pause på 20 sekunder mellem hver person til at afslutte udfyldningen og komme med yderligere kommentarer om personen. 7

8 Person 1 8

9 Person 2 9

10 Person 3 10

11 Person 4 11

12 Person 5 12

13 Person 6 13

14 Person 7 14

15 Person 8 15

16 Person 9 16

17 Person 10 17

18 Person 11 18

19 Person 12 19

20 Dit nummer: Én måde at tale dansk på kaldes for rigsdansk. Der kan være forskellige opfattelser af, hvad rigsdansk er. I hvilken grad taler personerne det, du forstår ved rigsdansk? Lyt igen og sæt ét kryds for hver person. De 12 personer kommer fra enten København eller Århus. Her skal du sætte et kryds ved den by, du tror, personerne kommer fra. Taler personen rigsdansk? ÅRHUS KØBENHAVN Person 1 Ja Nej Person 1 Person 2 Ja Nej Person 3 Ja Nej Person 2 Person 3 Person 4 Ja Nej Person 4 Person 5 Ja Nej Person 5 Person 6 Ja Nej Person 7 Ja Nej Person 8 Ja Nej Person 9 Ja Nej Person 10 Ja Nej Person 11 Ja Nej Person 12 Ja Nej Person 6 Person 7 Person 8 Person 9 Person 10 Person 11 Person 12 20

21 I skemaet er angivet 10 måder at tale dansk på (vestjysk, fynsk, osv.), vi kan kalde dem dialekter. Din opgave er nu at lave en dialekthitliste: Den dialekt, du bedst kan lide, giver du nummer 1, den du næstbedst kan lide nummer 2 osv. Det vil sige, at nummer 10 er den dialekt, du mindst kan lide. Dialekthitliste: Vestjysk Fynsk Nordjysk Bornholmsk Sønderjysk Århusiansk Københavnsk Østjysk Rigsdansk Sjællandsk 21

22 Personlige oplysninger: Pige Dreng Hvor bor du?: Hvis du er tilflytter, hvor gammel var du, da du flyttede hertil: år Hvor boede du før? Hvad skal du lave efter 9. klasse? Hvad laver din mor? Hvor kommer hun fra? Hvad laver din far? Hvor kommer han fra? 22