Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Engelsk. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Engelsk Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Engelsk Formålet med i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. 2

4 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger bl.a. fra dansk. At lytte og forstå er fundamentet i begynder. Undervisningen foregår på engelsk, ved at læreren taler engelsk, og eleverne forsøger at bruge sproget. Der udvikles gradvist et klasseværelsessprog med faste vendinger for at hilse, bede om noget osv. Elevernes selvtillid i forhold til at tale engelsk styrkes bl.a. gennem hyppige gentagelser af ord og vendinger, rim, remser, sange og rutiner. Lærerens eget engelsk har en central funktion som sprogmodel for eleverne. forstå sætninger og udtryk anvendt i forbindelse med nære og genkendelige emner som familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier og højtider følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole Leg: Læreren forklarer en leg på engelsk. Eleverne skal agere efterfølgende Show and understand. Eks. farve forskellige ting på en tegning efter instrukser fra læreren/makkeren. Læreren giver instrukser, som eleverne skal følge. Eks. pakke tasken, læg den bog væk, find en blyant osv. Saml en tegneserie (7 billeder) efter at have lyttet til en historie. 2 af billederne passer ikke til historien. Se en filmsekvens/tegneserie efterfulgt af afkrydsningsskema/spørgeark. Afkrydsningsskemaet læses op af læreren. Pararbejde fra Act and respond 1 an activity book for beginners Finding a date fra Communication games lege og spil i deltage i sproglege og små rollespil Billedlotteri. Hverdagsrollespil, som læreren iagttager. Evt. optage på video som dokumentation. Simon Says. læse korte, sprogligt helt enkle tekster om dagligdags emner Indlæse på bånd. Samme tekst på forskellige tidspunkter for at vise progression. Fortsættes side 4! Læreren bruger mimik og gestik udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning finde informationer i let tilgængelige sagtekster Multiple Choise. 3

5 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 3! Læreren bruger mimik og gestik til at understrege det sproglige udtryk. Undervisningen bygger i høj grad på, at sprog og handling kædes sammen. Eleverne skal i begyndelsen af forløbet opleve sproget ved at lytte og deltage i fælles sange, lege og rollespil. Billeder og levende billeder anvendes til at støtte forståelsen. Bånd og video skal især omhandle nære og genkendelige emner, således at elevernes forforståelse kan støtte afkodningen af sproget. Der arbejdes med varierede lytteaktiviteter, for at eleverne kan lære sprogets intonation og udtale at kende. udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning finde informationer i let tilgængelige sagtekster skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære og genkendelige emner som familie og interesser Multiple Choise. Billede ord. Hangman. Jungle Words. Deres eget ID kort. Krydsord. Diktatlignende opgaver. Det prioriteres, at eleverne er aktive sprogbrugere, og under- Fortsættes side 5! 4

6 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 4! visningen skal lægge op til situationer, hvor eleverne stiller og besvarer enkle spørgsmål. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på engelsk. Selv om eleverne mangler ord og viden om sprogets systematik, skal de til stadighed opfordres til at udtrykke sig på engelsk. Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af elevernes læsefærdighed. I arbejdet indgår læsning af enkeltord og læsning af enkle tekster bl.a. med lyd- og billedstøtte. Læseopgaver, før, under og efter læsningen hjælper eleverne med at forstå teksterne. Fortsættes side 6! 5

7 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 5! Elevernes lyst og motivation styrkes gennem arbejdet med varieret autentisk materiale. Sange, reklamer, blade, video, bånd, indtalte cd er og illustrationer støtter læseprocessen og forståelsen. Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, fx af ord og vendinger, men efterhånden også for at give eleverne muligheder for at udtrykke sig på sproget. Elevernes oplevelse af, at skrift både har en praktisk funktion og er en kilde til gode oplevelser, opmuntres gennem mødet med billedtekster, korte meddelelser, digte, SMS, og . I begyndelsen fokuseres på ord og enkle sætninger, efterhånden arbejdes der med tekster med sætningsforbindere. 6

8 På 3. og 4. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 4. klassetrin Sprog og sprogbrug Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd gennem lytning, handling, leg, læsning, selvproducerede ordbøger og tekster. have et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære og genkendelige emner Kategorisere ord og forklare dem i detaljer. Lærerfokus på en gruppe elever af gangen i perioder. Gæt et ord. En elev trækker et ord, mimer det, og en anden skal gætte ordet og forklare den med en sætning. Undervisningen byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem imitation og gentagelser med for eksempel nursery rhymes, tongue-twisters og karaoke udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides. Bevidsthed om grammatiske fænomener som ental, flertal og tidsdannelse udvikles bl.a. gennem sprogiagttagelse, enkle mundtlige og skriftlige aktiviteter samt leg. Fortsættes side 8! udtale de engelske ord, der arbejdes med Indtale på bånd. kende til ental og flertal Rødt og grønt lys. Eleverne skal reagere på henholdsvis entals- og flertalsord. De løber fra den ene væg til den anden. Entalsord = løb, flertalsord = stop. fornemme ud fra tekst og sammenhæng, om noget foregår nu, før eller i fremtiden Sætte fokus på ordene yesterday, tomorrow, today, og lav lege, hvor de indgår. Evt. en billedrækkefølge (billeder med personer, der agerer) som skal matche en historie af yesterday, tomorrow, og today. stave enkle ord og udtryk Klassens egen Guinness rekord. Ordets stavning, udtale og betydning. Eleverne går til tavlen 5 af gangen med et ord hver, som skrives. Bagefter skal de udtales og forklares. Når de er godkendt, viskes de ud, og der kommer 5 nye op. Der kan evt. være en lærer fra en anden klasse som dommer. For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der fra begyndelsen 7

9 På 3. og 4. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 4. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 7! For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der fra begyndelsen med ordgenkendelse og afskrift. Ord kan med fordel samles i bundter og trænes gennem skriftlige aktiviteter, fx krydsord, og eleverne kan samle på ord, fx i hjemmelavede billedordbøger. 8

10 På 3. og 4. klassetrin Sprogtilegnelse Efter 4. klassetrin Sprogtilegnelse Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt. Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres i dette forløb højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision. Det er vigtigt, at elevernes lyst til at anvende sproget øges gennem mødet med engelsk i dagligdagen i form af musik, computerspil, film og kontakt med engelsktalende, fx i lokalområdet eller på internettet. Fortsættes side 10! turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen anvende enkle kommunikationsstrategier, først og fremmest bede om hjælp til at udtrykke sig og anvende kropssprog og mimik have mod på at gætte i forbindelse med forståelse af lytte- og læsetekster indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg Music Corner. Hver elev har medbragt en engelsk sang hjemmefra. Klassen lytter til sangen. Hver elev fortæller om sin sang, hvorefter klassen evt. synger sangen. At eleverne kan bruge indøvede faste vendinger i nødvendigt omfang i forskellige undervisningssituationer bl.a. rollespil, som minder om hverdags-, handels-, og vise vej situationer. Arbejde parvis, så de prøver at udtrykke sig to og to, inden de skal fremlægge på klassen. Læreren iagttager og vurderer. A og B opgaver eller partneropgaver. Kommunikationsstrategier trænes gennem aktiviteter, fx på video, hvor eleverne anvender mimik og kropssprog, som midler til at gøre sig forståelige, når 9

11 På 3. og 4. klassetrin Sprogtilegnelse Efter 4. klassetrin Sprogtilegnelse Fortsat fra side 9! Kommunikationsstrategier trænes gennem aktiviteter, fx på video, hvor eleverne anvender mimik og kropssprog, som midler til at gøre sig forståelige, når den sproglige formåen ikke er tilstrækkelig. Eleverne opmuntres til at anvende og udvikle gættestrategier og viden om, at man ikke behøver at forstå hvert ord for at forstå helheden i en lytte- eller læsetekst. Computeren anvendes bl.a. til spil, læsning og små meddelelser. Selvstændige arbejdsformer, fx pararbejde, trænes i forbindelse med kommunikationslege og spil. 10

12 På 3. og 4. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 4. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Undervisningens indhold sammensættes, så det giver et varieret billede af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder. Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur er centralt og inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante tekster. Eleverne præsenteres for et varieret udbud af engelsksproget børnekultur. Eleverne øver sange, rim og remser, danse, lege, spil og lytter og læser fortællinger fra den engelsktalende verden. Herved får de øje på det fremmede og lægger mærke til ligheder landene imellem. kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, skole, dyr, interesser, fritid, ferie og højtider give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksproget kultur og egen kultur kende til eksempler på engelsksproget børnekultur, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger Tip en 13 ner efter endt forløb. Quiz med elevernes egne spørgsmål efter endt forløb Emnet skole: På et opdelt A4 ark skriver eleverne to og to forskelle og ligheder under overskrifterne Danmark/USA. TV-udsendelse kan båndes fra tv eller lånes fra ACU. Paddington, Postman og Winnie Pooh vises på engelsk. 11

13 På 5., 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Sproget som anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum, og der vælges aktiviteter, der udvikler elevernes selvstændige anvendelse af fremmedsproget. forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer Lærerens iagttagelse af små rollespil. Kan optages på video. Brug af materialet Mix and Match Listening comprehension af Aase Brick- Hansen og Paulette Møller. Den sproglige selvtillid styrkes såvel mundtligt som skriftligt ved, at der arbejdes med varierede arbejdsformer og materialer. Undervisningen foregår på engelsk med stigende forventninger til, at eleverne også benytter sig af engelsk i klasse- og samarbejdssituationer. forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer Tegne små sekvenser af hovedindholdet og lade dem genfortælle historien Elever formulerer selv spørgsmål til hinanden om emnet/temaet fremføre et rollespil for tilskuere Optagelse på video, som efterfølgende gennemgås og kommenteres. Eleverne skal fortsat acceptere, at de ikke skal forstå hvert ord for at lytte eller læse videre. Dette er en forudsætning for, at arbejdet med lytning og læsning ikke stagnerer, efterhånden som sværhedsgraden vokser. Fortsættes side 13! præsentere et forberedt emne i form af planche, lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil referere i et enkelt sprog inden for kendte emner I forbindelse med internationalt samarbejde præsenterer eleverne deres land, familie, interesser m.m. Genfortælle små historier. Billeder hænges op i klassen med forskellige ord, dyr, ting m.m. Den ene går rundt og henter et ord, går tilbage og her skrives ordet op. Når man har samlet tilstrækkelig med ord laves der en historie. Brudstykker af en historie hænger rundt i klassen find de rigtige brudstykker og lav historien færdig. Valg af lyd- og billedmedier omfatter fortsat nære og genkende- læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen Læse ind på bånd Read, run and write. Relevant tekst i forhold til emne vælges. I legen deles (Se bilag) 12

14 På 5., 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 12! Valg af lyd- og billedmedier omfatter fortsat nære og genkendelige emner, men med en højere sproglig sværhedsgrad, der udfordrer elevernes forståelse og deres evne til at gætte kvalificeret. Der arbejdes fx med at uddrage informationer fra internetsider, som på forhånd er udvalgt ud fra en vurdering af sværhedsgraden. Undervisningen indeholder varierede muligheder for at mange taler med mange. Der udvikles gradvist forskellige samtalestrukturer i klassen fra par- og gruppearbejde til rollespil og klassesamtaler. Fortsættes side 14! læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- og billedmedier uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser Læse ind på bånd Read, run and write. Relevant tekst i forhold til emne vælges. I legen deles (Se bilag) Skrive et vist antal stikord til en tekst. Skriv en efterfølgende sætning med relevans til den oprindelige tekst indhold, hvor ordet indgår/ Fortæl (referer) historien ved hjælp med stikordene. Der snakkes i første omgang ud fra illustrationerne til historierne hvad mon det her vil komme til at handle om. Lave billedserie som puslespil enkelte sekvenser hører ikke til historien og skal så ikke indgå i billedserien Kryds og tværs opgaver i forbindelse med sagprosatekster Svar på spørgsmål inden de får informationer efterfølgende kan de rette deres svar. Bl.a. Breaking news, hvor der er en lille sagprosatekst med efterfølgende opgaver (7. årgang). En af lærerne funden hjemmeside på nettet - eleverne skal herefter finde svar på spørgsmål. Tegn et monster og lav en beskrivelse af det lægges ind på websitet Byt monsterbeskrivelser med børn fra andre lande Redraw the monster. Udveksle historier med ægte modtagere evt. en venneklasse Haiku-digt Det prioriteres højt, at eleverne øver sig i at referere og i at give udtryk for fantasi og oplevelser 13

15 På 5., 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 13! Det prioriteres højt, at eleverne øver sig i at referere og i at give udtryk for fantasi og oplevelser omkring aldersrelevante emner og aktiviteter, fx i form af fremlæggelser ved hjælp af plancher, lyd- og billedproduktioner og rollespil. Det er vigtigt, at eleverne læser ofte, gerne som selvstændig læsning med støtte i læseopgaver. Der arbejdes med at uddrage informationer af sagtekster. De skønlitterære tekster skal give mulighed for identifikation. I det fælles arbejde kan der tages udgangspunkt i de skønlitterære teksters temaer, og disse kan bearbejdes kreativt og anvendes i nye sammenhænge. Fortsættes side 15! 14 Forskellige medier inddrages i

16 På 5., 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 14! Forskellige medier inddrages i såvel receptive som produktive forløb. Elevernes skrivelyst videreudvikles primært gennem kreative skriveaktiviteter som digte, breve, historier og skuespil. Der arbejdes med skrivning både i hånden og på computer. Skriveforløbene udvikler sig fra det fælles og hen imod det mere individuelle. 15

17 På 5., 6. og 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Eleverne skal hele tiden opmuntres til at forbedre deres sprog, så det ikke stivner i de samme typer af fejl. Almindelige omgangsformer trænes gennem iagttagelse først og fremmest i arbejdet med lyd- og billedmedier og rollespil. Ordforrådet lagres bedst i en sammenhæng, fordi ordene huskes og kaldes frem i billeder. Arbejdet systematiseres derfor ved at sætte fokus på over- underbegreber, nært beslægtede ord, ligheder og forskelle. Der arbejdes med kommunikationsstrategier, både når ordforrådet ikke slår til og som øvelser i form af sproglege. Fortsættes side 17! Udtale, rytme- og intonationsanvende almindelige omgangsformer på engelsk anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt Rollespil gå på café, handle ind, familiesituationer. Eleverne arbejde med spørgsmål, evt. fra Eleverne skriver hver 5 nye ord, de har lært. Alle ord samles sammen, og hver gruppe får en bunke. De skiftes til at trække et ord og forklare det uden at sige ordet direkte. Knee to knee. Eleverne sidder parvis mod hinanden den ene elev med ansigtet væk fra tavlen, den anden skal forklare det skrevne ord fra tavlen, der må gerne bruges synonymer den første elev skal gætte ordene byt roller. Classroom Detective: En elev bliver udnævnt til at være Classroom Detective (gerne udstyret med en detektiv hat). The Classroom Detective går rundt i klassen og noterer elever ned, der enten taler dansk eller på anden måde forstyrrer aktiviteten i et givent par eller gruppearbejde. Efter endt aktivitet redegør detektiven resultatet overfor klassen eller læreren. Alle elever bør på skift prøve at være Classroom Detective. To og to. Den ene læser en lille tekst op. Den anden skal tegne.(se bilag: Complete The Drawing ). Eleven læser en lille instruktion for resten af klassen, som efterfølgende skal udføre/agere. 16

18 På 5., 6. og 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 16! Udtale, rytme- og intonationstræning er centrale områder. Der arbejdes med udtaleøvelser, gentagelse efter forlæg, fx rim og remser og sange. Eleverne forbedrer deres udtale, fx gennem dokumentation på video og bånd og lærerens opfølgende kommentarer. Centrale grammatiske områder præsenteres i varierede, meanvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form stave hyppigt forekommende ord Staveord Skriv en tekst om fra nutid til datid. Tekstarbejdet bruges som udgangspunkt for sproglige aktiviteter. Gennem meningsfuld brug af sproget øges opmærksomheden på formen. Den sproglige opmærksomhed øges ved elevens afprøvning og hypotesedannelse samt feedback fra læreren. Fortsættes side 18! 17

19 På 5., 6. og 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 7. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 17! Centrale grammatiske områder præsenteres i varierede, meningsfulde sammenhænge. Isolerede grammatiske øvelser prioriteres lavt, men kan være med til at skabe overblik, når de kædes sammen med den funktionelle brug af sproget. Korrekt stavning af hyppigt forekomne ord øves bl.a. gennem små diktater. Det systematiske arbejde med at samle ord fortsætter. Dette kan fx foregå ved at eleverne samler de ord, de har brug for at kunne stave, i ordlister eller hjemmelavede ordbøger. 18

20 På 5., 6. og 7. klassetrin Sprogtilegnelse Efter 7. klassetrin Sprogtilegnelse Eleverne opmuntres til at anvende engelsk uden for skolen. I inddrages internet, fx i samarbejdet med andre skoler og internationale kontakter. Undervisningen er præget af tillid og accept, så eleverne tør eksperimentere med deres eget sprog. Elevernes kendskab til forskellige kommunikationsstrategier, fx omskrivning og at bruge andre ord, skal hjælpe dem til at udvikle deres sprog og give dem lyst til at anvende det. Der arbejdes med udvikling af elevernes læse- og lyttefærdighed og med fortroligheden i at anvende indlærte strategier. Arbejdet med forskellige teksttyper er med til at udvikle elevernes Fortsættes side 20! udnytte nogle af de muligheder, der er for at bruge engelsk uden for skolen anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrive eller bede om hjælp til at udtrykke sig gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning anvende en grundlæggende viden om læsestrategier, især skimming, skanning og læsning efter hovedindhold anvende computeren til kommunikation foretage ord til ord opslag i en ordbog Music Corner Gæt og grimasser En skreven tekst med huller, som eleverne skal forsøge at udfylde. Eleverne får forholdsvis kort tid til at skimme en tekst og skal efterfølgende genfortælle den. Udveksling med jævnaldrende. Skriv en tekst i Word. Benyt en ordbog. Vedhæft den i en mail og send den til en samarbejdsklasse. (Sendes i kopi til læreren inden den afsendes til samarbejdsklassen). Et ark papir med ord, som eleverne oversætter. læsestrategier og deres evne til selvstændig tekstproduktion. 19

21 På 5., 6. og 7. klassetrin Sprogtilegnelse Efter 7. klassetrin Sprogtilegnelse Fortsat fra side 19! læsestrategier og deres evne til selvstændig tekstproduktion. Eleverne kan udtrykke de forventninger, de har til teksten ud fra foreløbige iagttagelser af bl.a. opsætning, overskrifter, billeder, skemaer og transparente ord. Til teksterne bør der knytte sig opgaver, hvor eleverne lærer at bruge relevante læsestrategier. Computeren udnyttes såvel til tekstbehandling, informationssøgning, postkasse, stavekontrol og layout. Det er vigtigt at støtte eleverne i at få etableret kontakter, hvor de kan skrive s på engelsk. udnytte en grundlæggende viden om skriveprocessens faser anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse Eleverne arbejder sig igennem skriveprocessens faser på klassen. Evaluering efter hver fase. Små skuespil. Digte små sange. Fremsige egne digte. Fortsættes side 21! Der undervises jævnligt i hensigtsmæssig og kritisk opslag af ord i ordbog, så eleverne gradvis 20

22 På 5., 6. og 7. klassetrin Sprogtilegnelse Efter 7. klassetrin Sprogtilegnelse Fortsat fra side 20! Der undervises jævnligt i hensigtsmæssig og kritisk opslag af ord i ordbog, så eleverne gradvis vænnes til at benytte ordbogen selvstændigt. Eleverne arbejder med skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. I forbindelse med det skriftlige arbejde kan anvendelse af tekstbehandling virke motiverende for elevernes skrivelyst. Bevidstheden om sammenhængen mellem sprog og handling udbygges bl.a. gennem praktiskmusiske fremlæggelser. 21

23 På 5., 6. og 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Elevernes nysgerrighed over for kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande styrkes bl.a. ved, at eleverne præsenteres for mange og nuancerede måder at leve på. Elevernes viden om ungdomskultur og kendskab til eksempler på kultur- og samfundsforhold udbygges gennem arbejde med medier og skønlitteratur. Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur er centralt og inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante tekster. Arbejdet med engelske skoleforhold giver således eleverne anledning til at tænke over og vurdere egne skoleforhold. Arbejdet med musiktekster, blade, film og inter- Fortsættes side 23! nettet giver anledning til diskustale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med skønlitterære tekster drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, først og fremmest i forbindelse med og samarbejdsprojekter Arbejde med spørgsmål, evt. fra Eleverne laver selv en quiz i grupper for resten af klassen. Kan evt. laves både før og efter arbejdet med teksten. Som ovenfor. Multiple choice. Som ovenfor. Skriv en historie (årskalender), hvor eleverne skriver om et lands traditioner. Lav turistbrochurer, tv-reklamer eller lign., hvori disse ting indgår. GØR DET! 22

24 På 5., 6. og 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Fortsat fra side 22! nettet giver anledning til diskussioner om personlige holdninger, egne og fremmede værdier og forskelle og ligheder. Det prioriteres højt, at klassen får lejlighed til at anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, fx gennem deltagelse i internationale samarbejdsprojekter, hvor de sender mails og udveksler projekter. 23

25 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Undervisningen foregår på engelsk, og der stilles forventninger til, at eleverne benytter engelsk i klasse- og samarbejdssituationer. Eleverne skal anvende sproget i meningsfulde sammenhænge. Det er motiverende for eleverne at opleve, at andre anvender det, de har produceret. Arbejdet med lytning omfatter både kendte og ukendte emner. Formålsbestemte aktiviteter, fx at lytte efter indhold, substantiver, bestemte tematiske ord evt. efterfulgt af træningsopgaver, giver eleverne passende sproglige udfordringer og styrker deres lyst til at bruge engelsk. Læseoplevelsen styrkes kontinuerligt gennem en vekselvirkning mellem gennemgang af fæl- Fortsættes side 25! forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere deltage uforberedt i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer Se/lytte til engelsksproget udsendelse i TV/radio. Afkrydsningsskema efterfølgende. Se ovenfor. Parøvelser 2 og 2 vælger / trækker man et kort, hvor der står et ord eller et udsagn som skal forklares/diskuteres. Øvelsen kan optages på bånd eller video (Conversation cards). Fremlæggelsen er evaluering kan evt. optages på video. Som ovenfor. 24

26 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 24! leslæste tekster og elevernes selvstændige læsning, der kan suppleres med lydstøtte. Undervisningen bygger på en videreudvikling af elevernes evne og lyst til at indgå i forskellige samtalestrukturer, såsom diskussioner, redegørelser og præsentationer. redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner l læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger Et antal udsagn (f.eks. moralske/ etiske) gives. Først skriver de enig/delvis enig/uenig og efterfølgende skal de argumentere for deres synspunkt. Man kan evt. bruge hjemmesiden Paneldiskussion, hvor man deles op for/imod. Lave et skriftligt referat, som afleveres. Klassen deles i grupper. Hver gruppe læser en tekst og forbereder et grundigt referat i fællesskab. Derefter laves nye grupper, hvor eleverne sidder med nogen, som har arbejdet med andre tekster. I de nye grupper giver de nu referatet videre og de andre skriver stikord. Til sidst kan der tales om teksterne i fællesskab. Der arbejdes med informationssøgning og -formidling til forskellige grupper af modtagere og med inddragelse af forskellige præsentationsformer, herunder praktisk musiske. Eleverne arbejder med forskellige elektroniske medier, herunder billed- og lydoptagelser, med henblik på at skabe tekster og produkter, som andre kan bruge. Fortsættes side 26! uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen Afleveringsopgave mundtligt (på bånd) eller skriftligt. Man vælger et land søg oplysninger på nettet lav en turistbrochure eller andet i den retning. Mini Saga Ved hjælp af oplysninger fra nettet lave en lille børnebog med tekst og billeder og evt. aflevere dem til klasse. 25

27 På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 25! Elevernes erfaringer og skrivelyst videreudvikles i form af mere sammenhængende skriftlige udtryk. Der arbejdes med varierede skriveopgaver i forskellige genrer og af forskelligt omfang. Eleverne tilrettelægger i stigende grad selv skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. Eleverne øver sig i at afpasse stil og indhold efter modtageren. Kreative skriveaktiviteter som digte, breve, artikler, beretninger og lign. inddrages for at give eleverne forskelligartede skriveerfaringer. Computeren inddrages som elevernes skriveredskab. Elevernes lyst og motivation styrkes gennem mødet med ægte kommunikationspartnere, fx i form af s og breve. 26

28 På 8. og 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Tekstarbejdet bruges som udgangspunkt for de sproglige aktiviteter. Kendskab til almindelige omgangsformer udvides gennem arbejdet med medier, simuleringer og kontakt med engelsktalende personer. Der lægges vægt på elevernes tilegnelse af et stadigt mere præcist og varieret ordforråd. Eleverne øver sig fortsat på at anvende hensigtsmæssige omskrivninger og synonymer, når ordforrådet ikke slår til. Der er stadig fokus på udtale og intonation. Målet er en sprogtone, der er så tæt på britisk og amerikansk som muligt. Fortsættes side 28! Der arbejdes med centrale grammatiske områder både på sætudtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt afpasse stilen efter modtager,situation og teksttype anvende en basisviden om gængse teksters opbygning anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt Venskabsklasser. Eleverne skal tage stilling til en given situation, f.eks. du er vidne til en ulykke. Hvordan vil du kommunikere det til 112, de pårørende, dine kammerater og politiet. Venskabsklasser. Improviserede rollespil. Ud fra et overordnet emne: Skriv et brev til en imaginær person; et digt, et læserbrev, så det samme budskab kommer igennem på forskellig måde. Som ovenfor. I par arbejde: Eleverne får en tre-fire sætninger om et kendt emne, de læser deres sætninger op og fortsætter en samtale om emnet. Tremandsgrupper. Eleverne skiftes til at være observatør. De to øvrige snakker om et emne, og observatøren noterer, om der anvendes omskrivninger og synonymer. 27

29 På 8. og 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 27! Der arbejdes med centrale grammatiske områder både på sætnings- og tekstniveau i varierede, meningsfulde sammenhænge. Teksternes opbygning gøres til genstand for analyse, og opmærksomheden rettes bl.a. mod tekstforbinderes funktion. Eleverne kan udnytte deres kendskab til forskellige teksttyper ved at omdanne en teksttype til en anden, fx en novelle til et nyhedsindslag. Isolerede grammatiske øvelser prioriteres lavt, men kan være med til at skabe overblik, når de kædes sammen med den funktionelle brug af sproget. Til denne træning kan også anvendes com- Fortsættes side 29! anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser have en udtale, der ligner britisk og amerikansk sprogtone anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig Efter at have arbejdet med at koble danske idiomer med de tilsvarende engelske, skal eleverne skrive små historier ud fra de engelske idiomer. Eks: It s raining cats and dogs. They are all over the place, cats in my bed, dogs in my.. Indtale en tekst på diktafon. Skriftlige afleveringer Skriv 10 sætninger om et emne, der skal være 6 former af to do. Oversættelsesøvelser. Forskellige former for spil. (Se bilag Dominoes irregular verbs, The Four Verbs in a Row Game ). Eleverne får udleveret en tekst med nogle typiske stavefejl, som de skal rette. puterbaserede programmer, der kan give eleverne hurtig og præcis feedback. 28

30 På 8. og 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Efter 9. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 28! puterbaserede programmer, der kan give eleverne hurtig og præcis feedback. Opmærksomheden over for retstavningens og tegnsætningens betydning for en teksts forståelighed skærpes gennem skriftlige aktiviteter og den respons, der gives. Elevernes opmærksomhed skærpes over for ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser. Eksempler på dette kunne være ord, der betyder én ting på dansk og en anden ting på engelsk, fx gymnasium, eller homofoner, their/there, og kulturbundne udtryk, fx tak for mad. 29

31 På 8. og 9. klassetrin Sprogtilegnelse Efter 9. klassetrin Sprogtilegnelse Undervisningen tilrettelægges, så eleverne fastholder motivationen for fortsat at udvikle deres sprog. Elevernes forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk styrkes bl.a. gennem opgaver og oplevelser uden for skolen. udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk Genfortælle film set i fritiden. Forudsat der er arbejdet med læringsstile, kan man tage en snak med eleverne om hvordan de lærer bedst. Det prioriteres højt, at kommunikationsstrategierne, fx synonymer, fortsat udvikles, så eleverne kan understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation. Der arbejdes med udvikling af elevernes lyttefærdighed med anvendelse af forskellige strategier. Opgaver til lytning hjælper eleverne til at vælge lyttemåde i forhold til situationen. Der arbejdes både med global forståelse og forståelse af detaljer. Fortsættes side 31! anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante Eleverne skal på skift trække et kort, hvorpå der står et ord, evt. overbegreb, de skal forklare sig med omskrivninger, synonymer m.m. Pair Work, f.eks. fra Pair Work, Peter Watcyn-Jones, Penguin Books. Se eller hør en udsendelse, vælg hvad eleverne skal lytte efter og lad dem notere ned. Referere det hørte. I arbejdet med bånd- og billedmedier og i mødet med engelskta- vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at Der udleveres en række tekster med spørgsmål. Opgaven er herefter at beslutte hvilken læsestrategi der er bedst at bruge. 30

32 På 8. og 9. klassetrin Sprogtilegnelse Efter 9. klassetrin Sprogtilegnelse Fortsat fra side 30! I arbejdet med bånd- og billedmedier og i mødet med engelsktalende øver eleverne sig i at abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante. Strategierne anvendes systematisk i arbejdet med stadig vanskeligere skøn- og sagprosatekster samt autentiske tekster, tv- og video. Læse- og lyttestrategier udnyttes til at forstå mange typer af talt og skrevet engelsk. Vigtigst er det fortsat at bevare elevernes mod på at gætte kvalificeret. Fortsættes side 32! vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof anvende læsestrategier, skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation anvende ordbøger, grammatiske oversigter bruge stavekontrol hensigtsmæssigt Der udleveres en række tekster med spørgsmål. Opgaven er herefter at beslutte hvilken læsestrategi der er bedst at bruge. På tid: Hvilket afsnit skal jeg læse for at få lige netop de oplysninger, der spørges om (Tekst i bog / på nettet). Lang tekst find specifikke oplysninger. Eleverne skal finde svar på en stribe spørgsmål ved at søge på nettet. De skal også skrive hvilke hjemmesider, de finder svaret på. slaveopgaver (oversættelsesøvelser). Fejlretningsopgaver anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser 31 Eleverne opmuntres til at bruge gennemføre en aktivitet individuelt Se resten af hæftet.

33 På 8. og 9. klassetrin Sprogtilegnelse Efter 9. klassetrin Sprogtilegnelse Fortsat fra side 31! Eleverne opmuntres til at bruge computeren til bl.a. s til elever og kontakter i andre lande og til internetsøgning. Grammatiske oversigter og ordbøger inddrages løbende i arbejdet med at udvikle den sproglige præcision. Eleverne arbejder med skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. I forbindelse med det skriftlige arbejde anvendes tekstbehandling, herunder stavekontrol. gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer Se resten af hæftet. Rollespil. Eleverne planlægger og gennemfører et lille teaterstykke ud fra rekvisitter. Evt. en flaske læbestift (det er historien bagved rekvisitten, der skal fortælles). Elevernes evne til at arbejde selvstændigt såvel i grupper som alene er i fokus. Praktisk musiske udtryk anvendes i fremlæggelser for at understøtte det sproglige udtryk. 32

34 På 8. og 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Undervisningen tager især udgangspunkt i emner og tekster, der er relevante for eleverne, og som samtidig giver en nuanceret opfattelse af kultur- og samfundsforhold i de engelsktalende lande, der arbejdes med. Elevernes interesse styrkes bl.a. ved, at de præsenteres for generelle personlige og samfundsmæssige problemstillinger gennem arbejdet med litteratur og medier. Gennem arbejdet med gode litterære tekster får eleverne både viden om og holdninger til forhold i engelsktalende lande. De udvikler derved gradvist deres evne til at perspektivere til egen kultur. Fortsættes side 34! Eleverne øver sig i at anvende informationer fra internettet og engelsksprogede kilder, fx i forgive eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger benytte informationer fra engelsksprogede kilder belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af Lav en parlør. F.eks. Turen går til. dog med hovedvægt på normer frem for seværdigheder. Indtale dialoger med en guide og en turist. Paneldiskussion personer (eleverne) fra forskellige engelsktalende lande, samt en fra Danmark, debatterer f.eks. emnet skoleuniform. Planlæg en rejse rundt i et område i et engelsktalende land. Se ovenfor (paneldiskussion). Venskabsklasser. 33

35 På 8. og 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Efter 9. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Fortsat far side 33! Eleverne øver sig i at anvende informationer fra internettet og engelsksprogede kilder, fx i forbindelse med fremlæggelser. Forventningerne til, at eleverne er i stand til at se og belyse en sag fra flere sider, øges gradvist. Det prioriteres højt, at eleverne får lejlighed til at kommunikere med elever i andre lande, fx via samarbejdsprojekter, udvekslinger, møder med udlændinge og på rejse. Referat: To og to kigger på de forskellige overordnede emner kommunikative Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kigge på den røde tråd i forløbet 3. 9.klasse Se på stavefejl Se på henvisninger/bilag Sidde to og to med hver siden bærbare computer. 34

36 Bilag 1 35

37 Bilag 2 36

38 Bilag 3 37

39 Bilag 4 38

40 Bilag 5 39

41 Bilag 6 40

42 Bilag 7 41

43 Bilag 8 42