Danmark har behov for et speciale i akutmedicin

Transkript

1 Ny rapport fra Dansk Selskab for Akutmedicin: Danmark har behov for et speciale i akutmedicin Modsat de fleste europæiske lande har Danmark ikke et speciale i akutmedicin. Med oprettelsen af et sådan speciale vil man kunne tilbyde patienterne endnu bedre behandling på landets akutafdelinger. Det vil samtidig optimere udnyttelsen af de lægefaglige ressourcer på hospitalerne og medvirke til at indfri de faglige og politiske mål for akutte patientforløb i Danmark. Det er konklusionen i en ny rapport fra Dansk Selskab for Akutmedicin med støtte fra TrygFonden. Med den nationale beslutning om at etablere nye supersygehuse ud fra princippet om kvalitet fremfor nærhed bliver der i de kommende år investeret store summer i fremtidens sygehusvæsen for at sikre bedre og mere effektiv behandling af patienterne. Som en del af centraliseringen bliver akutafdelingerne mange patienters indgang til sygehusene. Det er den største forandring af patienternes vej gennem sygehuset siden ernes etablering af centralsygehusene. Ændringen medfører et stigende behov for speciallæger med de rette kompetencer på akutafdelingerne, der kan modtage patienterne og vurdere situationen korrekt, herunder om patienterne skal videresendes til andre afdelinger. Bedre behandling til patienterne Ifølge en ny rapport fra Dansk Selskab for Akutmedicin vil akutlægen med speciale i akutmedicin kunne varetage en del af de opgaver omkring modtagelse af akutte patienter, som ellers kræver, at andre speciallæger går fra deres vanlige opgaver i ambulatorier, på operationstuer eller på sengeafdelingerne. Akutlægen vil dermed være med til at sikre en optimal udnyttelse af de lægefaglige ressourcer på hospitalerne. - Danmark er et af de få europæiske lande, som ikke har et speciale i akutmedicin. I dag skiftes læger med andre specialer derfor til at være i front på akutafdelingerne, og ofte udføres en stor del af arbejdet af relativt nyuddannede læger, der kan have under ét års erfaring. De unge læger gør en fantastisk indsats, men de har af naturlige årsager ikke den samme grad af erfaring og kompetencer, som en speciallæge i akutmedicin vil kunne møde patienterne med, siger Dan Brun Petersen, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, og fortsætter: - Som det ser ud i dag, forsvinder de yngre læger fra akutafdelingerne igen, fordi de som et led i deres uddannelse skal ud i introduktionsstillinger i andre specialer. Derfor sker der ikke den nødvendige og systematiske opbygning af erfaring på akutafdelingerne. I dag er læger med ambitioner inden for det akutmedicinske område nødt til at søge til udlandet for at uddanne sig. Med et akutmedicinsk speciale vil man kunne fastholde nogle af de dygtige læger herhjemme ved at tilbyde specialuddannelsen i Danmark og på den måde løfte kompetenceniveauet til gavn for patienterne. Ensartet behandling i hele landet Den skrøbelig lægedækning samt udfordringer med rekruttering og fastholdelse udgør i dag en reel trussel mod indfrielse af de faglige og politiske mål for akutte patientforløb i Danmark.

2 Etablering af et speciale kan ifølge Dansk Selskab for Akutmedicin ikke løse alle akutsygehusenes udfordringer, men det vil absolut gøre en vigtig forskel. Et akutmedicinsk speciale vil styrke akutafdelingerne både fagligt og driftsmæssigt. Akutlægen vil være den ansvarlige for patientens behandling fra den første kontakt til hospitalet, og indtil patienten er sikkert udskrevet eller behandlingsansvaret overgivet til den relevante specialafdeling. - Akutlægen skal være til stede i akutafdelingen hele døgnet, og patienten kan således løbende få svar på spørgsmål om den aktuelle behandling. Med et speciale i akutmedicin vil der blive sat en faglig standard for lægerne på akutafdelingerne, der sikrer borgerne en ensartet behandling på tværs af landet, uanset hvornår på døgnet patienterne kommer, siger Dan Brun Petersen. Danmark skal være med i front Der er opbakning til et akutmedicinsk speciale i Danmark, bl.a. fra Hans Kirkegaard, der er professor i akutmedicin på Aarhus Universitet. - Danmark har brug for et speciale i akutmedicin nu. 18 ud af 28 europæiske lande har eller er på vej mod et speciale i akutmedicin. Blandt de nordiske lande, som vi plejer at sammenligne os med, er det allerede indført i Sverige, Island og Finland, og deres akutpatienter og deres behandling adskiller sig ikke fra de danske forhold, siger Hans Kirkegaard. Rapporten er udarbejdet med støtte fra TrygFonden, der igennem de senere år har arbejdet for at styrke det akutmedicinske område. - Undersøgelsen af, hvordan et akutmedicinsk speciale kan medvirke til at indfri de faglige og politiske mål for akutte patientforløb i Danmark, ligger i naturlig forlængelse af TrygFondens indsatser på akutområdet. Vi har blandt andet etableret akutprofessorater, der skal opkvalificere det i forvejen høje niveau i Danmark på området, og senere på året er vi medværter ved den første europæiske kongres om det akutmedicinske område. Jeg håber, at den grundige analyse af potentialet i et akutmedicinsk speciale, som nu foreligger, bliver bragt i spil, så vi sikrer, at patienterne får den optimale behandling på akutafdelingerne, siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden. Læs hele rapporten Det faglige grundlag for et lægefagligt speciale i akutmedicin i Danmark på For yderligere information, kontakt venligst: Dan Brun Petersen, formand, Dansk Selskab for Akutmedicin Tlf.: dabp@regionsjaelland.dk Hans Kirkegaard, akutprofessor, Aarhus Universitet Tlf.:

3 Anders Hede, forskningschef, TrygFonden Tlf.: Karen Bøgedal, pressechef, TrygFonden Tlf.: VIGTIG FAKTA VEDRØRENDE INDFØRSEL AF ET AKUTMEDICINSK SPECIALE Siden Sundhedsstyrelsens rapport Styrket Akutberedskab (2007) har man, som led i at øge kvaliteten, arbejdet på at få speciallægen i front på de danske hospitaler. Der er siden udgivet mange rapporter om forskellige aspekter af forholdene på akutafdelingerne, men den præcise lægefaglighed i de nye akutafdelinger er endnu ikke defineret. Der er iværksat både regionale og lokale initiativer for at uddanne lægerne. Til trods for flere års proces vurderes det, at en betydelig del af lægerne på akutafdelingerne arbejder uden at have en formel uddannelse i akutmedicin og uden anerkendelse for deres kompetencer. Dette er under standarden i forhold til vores nabolande. Akutafdelingerne præges af en skrøbelig lægedækning og store udfordringer med rekruttering og fastholdelse. Dette udgør aktuelt en reel trussel mod indfrielse af de faglige og politiske mål for akutte patientforløb i Danmark. Effekterne af omstruktureringer er allerede synlige i akutafdelingerne, men den nødvendige organisation og faglighed er stadig ikke fuldt implementeret, hvilket fortsat skaber ulighed for borgerne på forskellige tider af døgnet og på tværs af landet. I dag er forskellen i bemandingen på akutafdelingerne mellem almindelig dagtid, fx kl. 8-18, og vagttid, fx efter kl. 18, markant. Det betyder, at speciallæge-dækningen ofte ikke er tilstrækkelig i de tidsrum, hvor de fleste akutte patienter skal håndteres. Ansvaret for patienterne er identificeret som en af de største udfordringer i den dagligt omskiftende organisationsform på akutafdelingerne. Systemet er usikkert, ineffektivt og økonomisk belastende. Akutlægen med speciale i akutmedicin er ikke et add-on: Akutlæger løser en del af de opgaver omkring modtagelse af akutte patienter, som ellers ville kræve, at andre speciallæger går fra deres vanlige opgaver i ambulatorier, på operationstuer eller på sengeafdelingerne. Akutlægen kan være med til at sikre optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer Der vil kunne ses en fordelagtig straks-effekt, så snart beslutningen er taget om at oprette et speciale. Etablering af gennemførlige og genkendelige uddannelsesforløb vil hurtigt kunne ske på baggrund af danske, skandinaviske og europæiske erfaringer og konsensus på uddannelsesområdet. Uddannelseslægerne vil gøre en afgørende forskel for både arbejdsmiljøet, arbejdsbelastningen, kontinuiteten og kulturen på akutafdelingerne.

4 Veldefinerede overgangsordninger for de nuværende speciallæger kan desuden sikre, at de kvalificerede læger hurtigt opnår anerkendelse indenfor det nye speciale. Desuden vil anerkendelse af specialet forebygge, at flere speciallæger forlader området. PERSPEKTIVER VED ET AKUTMEDICINSK SPECIALE 1. Lighed i den akutte behandling uanset geografi og tidspunkt på døgnet 2. Entydigt ansvar for alle akutte patienter 3. Ensartede kompetencer hos akutlægerne 4. Akutbehandling på internationalt niveau 5. Optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer 6. Optimale muligheder for rekruttering og fastholdelse 7. Genkendelig og gennemførlig specialistuddannelse 8. Effekt allerede fra første uddannelsesstilling besættes FAKTA OM AKUTTE PATIENTER De akutte patienter udgør størstedelen af alle indlæggelser på de danske hospitaler I 2015 havde ca. 1,3 mio. danske borgere en akut kontakt på et hospital, hvoraf ca. 60 pct. blev set i en akutafdeling Mange akutte patienter i Danmark er set af en speciallæge (fx en almen speciallæge eller en ambulancelæge) før ankomst til akutafdelingerne. Flere patienter er dog udelukkende telefonisk visiteret via vagtlægen eller 1813, og et stigende antal ringer og ankommer til hospitalet uden at være visiteret af en læge. Det stiller høje faglige krav til de modtagende læger, hvorfor der er behov for en speciallægevurdering af alle akutte patienter allerede ved ankomsten til hospitalet Den danske akutte patientpopulation er sammenlignelig med vores nabolande mht. visitation, demografi og henvendelsesårsager/symptomer I de tidsrum, hvor de fleste akutte patienter skal håndteres, er speciallægedækningen ofte ikke tilstrækkelig. Ansvaret for patienten er identificeret som en af de største udfordringer i den dagligt omskiftende organisationsform i akutafdelingerne FAKTA OM AKUTMEDICIN Litteraturstudier vurderer et stort potentiale i akutmedicin som speciale og til at specialister i akutmedicin varetager akut behandling 18 af 28 EU-lande har anerkendt specialet i akutmedicin Sverige har i 2015 oprettet akutmedicin som selvstændigt speciale. I Norge er udviklingen af et nyt speciale i akutmedicin indskrevet i regeringsgrundlaget. Island og Finland har i en årrække haft akutmedicin som speciale, så Danmark er nu det eneste land i Norden, som ikke har en proces frem imod akutmedicin som selvstændigt speciale

5 Der foreligger både et internationalt og et europæisk curriculum, som danner baggrund for det danske fagområde i akutmedicin og den regionale målbeskrivelse for lægelig efteruddannelse i akutmedicin De krav, der stilles af Sundhedsstyrelsen til etablering af et speciale i akutmedicin i Danmark, er nu opfyldt Oprettelse af akutmedicin som selvstændigt lægefagligt speciale vil bidrage med den nødvendige infrastruktur, der skal til for at løfte og formalisere fagligheden, herunder repræsentation i form af specialeråd, adgang til at få egne postgraduate kliniske lektorer (PKL), uddannelsesinspektorer mv. Oprettelsen af specialet i akutmedicin kræver en politisk beslutning efter indstilling fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse samt sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen år 1995 år 2005 år 2015: Europæiske lande med et selvstændigt speciale i akutmedicin (rød) og lande med et fagområde (supra-speciale) i Akutmedicin.