PRÓVTØKA Í examination in. FISKALÍVFRØÐI Fishbiology OKTOBER 2010 KL UTTAN HJÁLPIAMBOÐ No auxiliary material allowed

Transkript

1 Faculty of Science and Technology University of the Faroe Islands PRÓVTØKA Í examination in FISKALÍVFRØÐI Fishbiology OKTOBER 2010 KL UTTAN HJÁLPIAMBOÐ No auxiliary material allowed SKRIVLIGA PRÓVTØKAN TELUR 75 % AV SAMLAÐU PRÓVTØKUNI The written part account for 75% of the total examination Uppgávurnar skulu svarast á donskum ella enskum The answers shall be given in Danish or English. LÆRARI: Lecturer/examiner: Eyðfinn Magnussen Próvdómari: External examiner: Peter Grønkjær, Århus Universitet

2 Opgave 1 (25 %). Figuren viser, hvordan udviklingen af fiskeriet typisk vil udvikle sig, da man begynder at fiske af en fiskebestand, som før ikke har været udsat for fiskeri. Tid Give en beskrivelse af figuren og forklar, hvorfor de fire parametre (Abundance, Fleet size, Catch og Profit) typisk vil udvikle sig som, vist på figuren. Opgave 2 (25 %). Giv en beskrivelse af de faktorer, der har betydning for fisks produktion af æg i et givent år og gennem livet. Hvilke andre faktorer påvirker efterfølgende overlevelsen af ynglen og rekrutteringen til fiskeriet? Side 2 af 3

3 Opgave 3 (25 %) Hvilken indflydelse har fiskeriet på henholdsvis fiskesamfund og bundsamfund? Fiskesamfundet a) Giv en kort beskrivelse af de vigtigste life-history parametre hos fisk og hvilken påvirkning fiskeri kan have på disse parametre. Hvad er karakteristisk for life-history parametrene hos de fiskearter, der har haft tilbagegang? Bundsamfundet b) Hvilke økologiske parametre og indexer benytter man sig almindeligvis af til beskrivelse af bunddyrssamfund? Nævn styrker og svagheder ved de forskellige parametre og indexer. c) Hvordan kan trawling ændre sammensætningen af bunddyr. d) Hvilken betydning har bundhabitatets stabilitet for muligheden for at dokumentere eventuelle skadelige påvirkninger, der måtte komme fra fiskeredskaber? Opgave 4 (25 %) Havkat (Færøsk: Steinbídur) og brosme (Færøsk: Brosma) tilhører forskellige familier a) Hvilken familie (Færøsk: Ætt) tilhører hver af de to fiskearter og hvad er karakteristisk for disse familier? b) Nævn nogle andre fiskearter, der tilhører den samme families som brosme. c) Hvilken orden (Færøsk: Hópur) tilhører hver af de to fiskearter og hvad er karakteristisk for disse ordener? Til besvarelse af denne opgave er det tilladt at bruge færøske fiskenavne og færøske betegnelser for fiskens udseende. Side 3 af 3

4 Vejledende korte svar til eksamensopgaver i fiskebiologi 19. oktober 2010 Opgave 1 (25 %). Figuren er taget fra bogen (Figur 1.8,. s.12) På figuren nedenfor er beskrivelserne af tisforløbet (unexploidet til recovery) vist på x- axen. Forløbet er beskrevet i lærebogen s Opgave 2 (25 %). Opgaven besvares i lærebogen afsnit 3.4 Life-history (s ) og afsnit 4.2 Recruitment s ) Beskrivelse af fisks reproduktion og de faktorer, der har betydning for reproduktionen og rekrutteringen. Kønsmodning o Tidligt/sent i livet Gydning o Tidspunkt på å ret o Engang eller flere gange i livet Fekkunditet o Rogn Størrelse/antal Sammenhæng mellem rogn størrelse og ynglets muligheden for at overleve. o Levende unger Ynglet o Overlevelsesmuligheden Føde Primærproduktion

5 Opgave 3 (25 %). a) Life-history parametre De vigtigste life-history parametre er: L K (vækstparameter) A 50, L 50 (alder og længde ved kønsmodning Formeringspotentiale De fiskearter, der har haft tilbagegang er karakteriseret af en sen levemåde) d.v,s. L er højt, K er lavt (vokser langsomt), A 50 og L 50 er høje (bliver sent kønsmodne) og formeringspotentialet er lavt (rokker og hejer) b) Økologiske parametre og indexer Til beskrivelse af økosystemer benytter man sig af parametre som: Artslister, antal arter, diversitetindex, k-dominanskurver, størrelsesspektre. Derudover kan man udtrykke sig om økosystemets tilstand ved beskrivelse af nogle udvalget bunddyrs tilstand (f.eks. antal mistede arme hos søstjerner. c) Trawls påvirkning på bunddyr. kortlevede dyr med hurtigt reproduktion vil komme til at dominere over dyr med lang generationstid. Dyr på overfladen vil blive mere påvirkede en dyr i sedimentet. Infauna/epifauna Trawlets vegt og fart over bunden d) Betydningen af bundhabitatets stabilitet. For at kunne identificere eventuelle skadelige effekter på havbunden, der er forårsaget ar fiskeredskaber, er det nødvendigt, at bundhabitatet er stabilt. Hvis der er talen om et ustabilt bundhabitatet, er det svært at skelne i mellem naturlige forstyrrelser og menneskelig effekter: Opgave 4 (25 %). (Opgaven besvares ud fra lærebogen Fiskaskipanin). a) Havkat (Færøsk: Steinbídur) tilhører familien Havkatte (Fæ Steinbítaættin (Anarhichadidae), som er karakterisetet af egenskaberne Høvdið stórt og avrundað.

6 101. Tenninar ramligar. Framtenninar høgar og spískar, meðan hinar eru flatar og jaksilskapaðar. Eisini eru trý røð av meira avrundaðum tonnum undir gómanum Roðslan er lítil og sløtt, ella manglar heilt Strikan kám Uggafjaðrarnar stórar Búkfjaðrarnar mangla. Brosme (Færøsk: Brosma) tilhører familien torskefamilien (Gadidae). som er karakterisetet af egenskaberne Første rygfinne er placeret bag hovedet. 83. Bugfinnen er placeret foran brystfinnen. b) I familien Gadidae finder vi også: lange, byrkelange, torsk, sej, kuller, glyse, sølvtorsk, blåhvilling og hvilling (Færøsk: longa, blálonga, toskur, upsi, hýsa, glýsufiskur, silvurmurtur, svartkjaftur og hvítingur). c) Havkat (Færøsk: Steinbídur) tilhører ordenen Perciformes (Fæ ÁBURRUFISKAR. Karakteristisk for Perciformes er karakterer 93-94: 93. Fjaðrarnar ofta harðar og stingandi. 94. Fleiri upprunabein mangla í skallanum. Brosme (Færøsk: Brosma) tilhører ordenen Gadiformes (Fæ TOSKAFISKAR) der er karakteriseret af egenskaberne Fjaðrarnar uttan píkar. 76. Sundmagin uttan samband við svølgið. 77. Roðslan vanliga sløtt.