Finansrapport pr. 31/

Transkript

1 I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert halve år gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv og passivsiden. I denne finansrapport gives en samlet status over udviklingen i aktiv- og passivsiden i 2010 og muligheder/udfordringer i 2011 diskuteres ligeledes. Rapporten er opdelt i 2 hovedafsnit, hhv. aktivsiden (afsnit 1) og passivsiden (afsnit 2). 1. Aktivssiden (likvide midler) Ved aktivssiden forstås her de likvide midler kommuner har, som ikke umiddelbart skal anvendes i den daglige drift såkaldt overskudslikviditet. Nedenfor beskrives først udviklingen i kommunens kassebeholdning (afsnit 1.1) og dernæst forrentning af tilbageværende PM-aftale i Nordea (afsnit 1.2) samt afkast ved investering i korte obligationer (afsnit 1.3) Udviklingen i kassebeholdningen Overskudslikviditeten er faldet markant over de senere år, jf. nedenstående graf, der viser udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning (målt over 365 dage) siden 2007: Udviklingen i gennemsnitlig kassebeholdning (mio. kr.) 700,0 600,0 567,1 620,2 642,4 612,9 558,6 500,0 400,0 469,1 373,6 300,0 200,0 260,1 173,1 152,4 145,8 165,4 171,5 100,0 0,0 dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 Som det ses har den gennemsnitlige kassebeholdning for et par år siden været over 600 mio. kr. mens den nu ligger på ca. 170 mio. kr. Det store fald betød, at kommunen i november 2009 valgte at opsige de eksisterende PM-aftaler 1 med 4 forskellige banker bortset fra en enkelt PM-aftale i Nordea, der vedrører et deponeret beløb. 1 PM-aftaler = porteføljemanagement aftaler og indebærer, at bankerne får et vist beløb (typisk mio. kr.) og opgaven er så at skabe en så høj forretning til kommunen som muligt indenfor de af kommunen fastsatte investeringsrammer, jf den finansielle strategi. Randers har tidligere haft PM-aftaler med Sparinvest, Jyske Bank, Alm Brand og Nykredit til en samlet værdi af 158 mio. kr. Disse PM-aftaler blev opsagt i november måned 2009, jf. beslutning i økonomiudvalget af 19/

2 Selv om kommunen ikke længere har en stor overskudslikviditet er det stadig vigtigt, at den tilbageværende overskudslikviditet forrentes så godt som muligt under hensyntagen til kommunens ønske om sikkerhed og investeringshorisont, jf. nedenfor. 1.2 Afkast på PM-aftale i Nordea I forbindelse med realiseringen af de øvrige PM-aftaler (jf. ovenfor) blev det besluttet at fastholde PM-aftalen i Nordea. Aftalen blev indgået i 2008 og vedrører et deponeret beløb på oprindeligt 19,6 mio. kr. vedr. lejemål på kasernen og Vestervold. Deponerede beløb kan først frigives efter 10 år og kun med 1/15 del hvert år, dvs. først efter 25 år er hele beløbet frigivet. Med en så lang horisont vurderes det fordelagtigt at beløbet forvaltes via en PM-aftale, og dette er grunden til at PM-aftalen i Nordea er fastholdt. PM-aftalen med Nordea indeholder kun mulighed for at investere i obligationer. Nedenstående tabel viser afkastet af PM-aftalen i 2010: Beholdning pr. 31/ (mio. kr.) Afkast i kr. Afkast i pct Danske obl 19, ,2 Kreditobl 1,9 74 3,8 Højrenteobl 1, ,9 Pm-gebyr -56 I alt 22, ,4 Tabellen viser, at beholdningen pr. 31/ nu udgør 22,6 mio. kr. og at afkastet har været knap 1,0 mio. kr. svarende til en forrentning på 4,4 %. Det vurderes, at dette afkastresultat er tilfredsstillende og langt bedre end forrentningen ville have været på den løbende konto i Nordea. Den løbende konto i Nordea forrentes nemlig med udgangspunkt i Nationalbankens Indskudsbevisrente 2 (NIB), der i 2010 har været meget lav og pt. kun er 0,70 %. I en stor del af året har NIB været helt nede på 0,5 % og gennemsnittet for hele 2010 lyder på 0,64 %. Sammenholdes forrentningen på 4,4 % med de 0,64 % er der tale om en merrente på 3,76 % svarende til et merprovenu på ca kr. Ifølge Nordea forventes et afkast fra PM-aftalen i 2011 på 3,0 % - 3,5 % (forsigtigt skøn). Og selv om NIB forventes at stige lidt i 2011 i forhold til nuværende niveau, vil den givetvis ikke komme i nærheden af 3 %. Det anbefales derfor at PM-aftalen med Nordea fastholdes i Af de første 85 mio. kr. får kommunen et tillæg til NIB, men er beholdningen over dette beløb svarer forrentningen til NIB. 2

3 Nye deponeringer Primo 2011 har kommunen deponeret et beløb på 27,3 mio. kr. vedrørende Vestergade 34 og pavillon på Firkløverskolen. Hertil kommer en forventet deponering på 14,8 mio. kr. vedrørende Toldbodgade 3 - altså i alt 42,1 mio. kr. Under hensyntagen til den lange investeringshorisont (jf. ovenfor) anbefales, at dette beløb placeres i en PM-aftale. Det anbefales, at økonomichefen får bemyndigelse til at indgå PM aftale vedrørende de nye deponeringer med efterfølgende orientering i økonomiudvalget. 1.3 Investering i korte obligationer (repo) I lyset af den meget lave forretning på den løbende konto (jf. ovenfor) besluttede økonomiafdelingen (efter anbefaling fra Nordea) at investere i korte danske obligationer (CIBOR6 2011) og samtidig indgå aftale om at kunne låne til midlertidigt likviditetsbehov ved månedens udgang med sikkerhed i de købte obligationer (såkaldt repo-finansiering). Fordelen ved ovennævnte er, at obligationerne giver et større afkast end afkastet på den løbende konto. Og da der er tale om meget korte danske obligationer er det en meget sikker investering. Dertil kommer, at den procent kommunen skal betale for at låne med sikkerhed i obligationer (reposatsen) faktisk er mindre end den forrentning obligationerne giver. Dvs. også i de perioder, hvor kommuner låner penge er det en god forretning. Endelig er der ingen handelsomkostninger ved indgåelse af repo-aftale. Randers Kommune har den 12/2 købt korte danske obligationer for i alt 149 mio. kr. Kuponrenten det 1. halve år har været 1,73 % og 1,48 %. Omkostningerne ved repo-finansieringen har ligget mellem 1,4 % og 1,2 %. I princippet kan det derfor betale sig at købe flere obligationer og så blot finansiere trækket via repo-forretninger. Randers Kommune har imidlertid den tilgang, at der ikke som udgangspunkt skal lånes penge for at placere dem og tjene på renteforskellen. Derfor er der valgt et niveau, der bevirker, at det kun er nogle få dage omkring månedsskiftet, hvor der er behov for repo-finansiering. Nedenstående tabel sammenfatter resultatet for 2010: Afkast på obligationsbeholdningen Omkostning ved repo Kurstab på udtrukne obligationer Afkast i alt Afkast i procent 1,17 % kr. Nettoafkastet har været 1,8 mio. kr. svarende til en rente på 1,17 %. Det lyder ikke umiddelbart af meget, men hertil skal bemærkes, at det er tale om en stort set risikofri investering, som bør sammenholdes med renten på den løbende konto i Nordea (jf. nedenfor). 3 For sidstnævnte er der dog søgt deponeringsfritagelse. Der forventes en snarlig tilbagemelding fra Ministeriet. 3

4 Som tidligere nævnt forrentes kontoen i Nordea med Indskudsbevisrenten, der i gennemsnit har været 0,64 % i perioden. Hertil kommer et tillæg for beløb under 85 mio. kr. Det vurderes at den gennemsnitlige forrentning på den løbende konto ville have været 0,90 % - altså en merrente på 0,27 % svarende til ca kr. Der vil dog være et vist kurstab på obligationerne, idet de er optaget til en kurs lidt over 100 og indfries til kurs 100. Det endelige regnestykke kan først gøres op når de nuværende obligationer udløber i juni Når tallene til den tid er opgjort, vil det blive vurderet, om kommunen skal købe en ny obligationsbeholdning. Indtil videre tyder det kun på en begrænset nettogevinst som dog skal ses i lyset i den tilsvarende meget begrænsede risiko. 2. Passivsiden (lån, gældspleje) Randers Kommune samarbejder med Nordea vedr. gældspleje. Nordea følger sammensætningen af kommunens portefølje med henblik på at komme med en vurdering af den rente og valutarisiko, der er forbundet med porteføljen. Formålet er at optimere finansieringsudgifterne indenfor de rammer, som byrådet har fastsat i den finansielle strategi. Den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån udgør 853,5 mio. kr. ved udgangen af Ultimo 2010 Primo 2011 Langfristet gæld (ekskl. ældreboliger) 853,5 Fast rente 502,0 59 % 52 % Variabel rente 351,3 41 % 48 % DKK 759,8 89 % 90 % EUR 40,5 5 % 4 % CHF 53,2 6 % 6 % Nordea anbefaler pt. en vægtning mellem fast og variabel rente på 60/40. Ved udgangen af 2010 følger Randers Kommune denne anbefaling. Dette kan henføres til, at der medio december blev indgået en ny swapaftale. Det meste af 2010 har Randers Kommune ligget med en overvægt af variabel rente med henblik på at udnytte den lave variable rente, som har kendetegnet markedet hele året. Primo januar er der hjemtaget lån vedr og 2011, hvilket betyder, at vægtningen mellem fast og variabel rente er 52/48. Nordea anbefaler at udnytte det lave renteniveau også i 2011 og først sidst på året omlægge til en fastrenteandel på 60 %. Nordeas forventninger til 2011 og 2012 er, at de korte markedsrenter vil stige i løbet af Med henblik på at opnå større budgetsikkerhed i en periode med stigende renter, bør Nordeas anbefaling følges. Der kan med fordel indgås en swapaftale allerede nu, som først træder i kraft fra årsskiftet Ifølge den finansielle strategi har økonomichefen bemyndigelse til at træffe beslutning om yderligere afdækning. Randers Kommune har en CHF andel på 53,2 mio. kr. svarende til 6 pct. af den samlede portefølje. Rentebesparelsen ved CHF er løbende faldet ligesom risikoen er steget. Nordea anbefaler derfor, at kommunen overvejer at reducere andelen af CHF. I samarbejde med Nordea følges kursudviklingen nøje med henblik på at reducere andelen af CHF på et økonomiske mere belejligt tidspunkt. Nordea forventer faldende CHF kurs i 2011 og Der er tale om urealiserede tab, så længe gælden ikke

5 indfris. Derudover har Randers Kommune en lille andel af porteføljen i EUR svarende til 5 pct. Hovedparten af porteføljen er i DKK. Til trods for kursudviklingen har Randers Kommune i perioden haft en gevinst på CHF lånene på 1,8 mio. kr. (opgjort pr. november 2010). Den gennemsnitlige rente, som er knyttet til porteføljen er på 2,97 pct. og varigheden er på 4,57 pct. Varigheden er et udtryk for hvor meget restgælden kan reduceres i pct. ved en rentestigning på 1 pct. Omvendt stiger restgælden tilsvarende ved et rentefald på 1 pct. Ultimo 2010 har Randers Kommune 5 finansielle kontrakter til afdækning af porteføljen. Der er indgået 1 ny kontrakt i fjerde kvartal Af nedenstående tabel fremgår en oversigt over kommunens swapaftaler: Rente Pct. Restløbetid år Valuta Restgæld Mio. kr. Markedsværdi kr. Aftalepart Nordea var 6 mdr. DKK Nordea var 5 år DKK 36, Nordea 4,63 18 år DKK 312, Nordea 4, år DKK 47, Nordea 3, år DKK 106, Randers Kommune anvender renteswaps til at mindske rente- og valutarisikoen forbundet med kommunens låneportefølje. Den samlede markedsværdi er -42,6 mio. kr. Markedsværdien er et øjebliksbillede, og den negative værdi er et udtryk for, at de samme swaps vil kunne handles til en lavere rente i dag end på indgåelsestidspunktet. Det er omvendt ikke et udtryk for, at der er tale om swapaftaler, som er til ugunst for kommunen. Randers Kommune har via swapaftalerne købt sig en budgetsikkerhed i form af en fast rente. Renteswaps er mere fleksible og tilmed billigere at finansiere sammenlignet med traditionelle fastforrentede lån. Hvis man således beregnede en tilsvarende markedsværdi for et traditionelt fastforrentet lån, ville denne værdi være et endnu større negativt beløb samtidig med, at den faste rente forbundet med lånet ville være 0,25-0,50 % højere end swaprenten. Markedsværdien svinger i forhold til renteudviklingen på markedet, men på udløbstidspunktet er markedsværdien altid 0. Nøgletal langfristet gæld I de senere år har Randers Kommune oplevet en stigning i den skattefinansierede gæld. Det skyldes primært de mange lånepuljer, der har indgået i de seneste års økonomiaftaler mellem regeringen og KL, som Randers Kommune har fået andel i. På baggrund af låneoptagelsen i 2010 og 2011 udgør den skattefinansierede gæld knap 1 mia. kr. Nedenfor vises den skattefinansierede gæld pr. indbygger sammenlignet med kommunerne i 7 by samarbejdet. 5

6 7 byerne: Skattefinansieret gæld pr. indbygger ekskl. ældreboliger og jordforsyning R 2007 R 2008 R 2009 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg I sammenligning med 7 byerne ligger Randers Kommune i midterfeltet. 6