Notat. Social og Arbejdsmarked. 25. maj Stofmisbrugsbehandling

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: 25. maj 2009 Dokumentnr.: 09/ Afsender: Rikke Hylleberg Clausen Vedrłrende: Rapport vedrłrende lokalef Stofmisbrugsbehandling llesskab mellem Alkoholbehandlingen og Center for Notat sendes/sendt til: Oluf Kroer 1.0 Baggrund: Center for Stofmisbrugsbehandling (CfS) har p nuv rende tidspunkt til huse i lokaler, der ikke d kker centrets behov, og har derfor behov for nye lokaler. Lokalerne er for sm, set i lyset af det stigende antal klienter, der er set i de seneste r. De ligger desuden udenfor centrum, hvilket besv rliggłr transport til og fra centret, ikke mindst for de klienter, der kommer fra omegnen. Vedrłrende Alkoholbehandlingens lokaler har der v ret bekymring over, at de ikke er umiddelbart tilg ngelige for kłrestolsbrugere og derfor ikke lever op til Rusmiddelpolitikkens ord om at sikre tilg ngelighed for alle til behandlingstilbuddene. I forbindelse med aftaleindg elsen for blev det derfor drłftet at undersłge muligheden for et lokalef llesskab mellem Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling og nedsat en arbejdsgruppe til form let. Arbejdsgruppen har haft til opgave at belyse fordele og ulemper ved en samlet placering af Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling, samt at undersłge konkrete muligheder for en samlet placering herunder finansieringen af dem. Arbejdsgruppen har haft deltagelse af Tine Marianne Nielsen og Hanne Andersen (Center for Stofmisbrugsbehandling), Kirsten Kok, Niels Munk og Anne Młller Madsen (Alkoholbehandlingen), samt Rikke Hylleberg Clausen fra Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet. 2.0 Fordele og ulemper vedrłrende et lokalesamarbejde: Fordele og ulemper ved en sammenl gning af lokaler mellem Alkoholbehandlingen og CfS er drłftet p et arbejdsgruppemłde, og herudover har begge organisationer indsendt materiale med deres vurdering af konsekvenserne af et lokalef llesskab. Desuden er der taget kontakt til Center for Socialt Udsatte i Horsens samt misbrugscentret i Fredericia Kommune med henblik p at undersłge disse organisationers erfaringer med at samle alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Begge steder har man gennem flere r gjort sig erfaringer med at samle alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling, dog i en samlet organisation med f lles ledelse. I Fredericia har man desuden etableret de to behandlingssteder i hver sin opgang, men dog i umiddelbar n rhed af hinanden.

2 2.1 Fagligt f llesskab: Ved et lokalef llesskab kan man p baggrund af n rheden mellem de to personalegrupper forestille sig en forbedret udvikling af det faglige f llesskab mellem CfS og Alkoholbehandlingen. I Horsens Center for Socialt Udsatte i Horsens og i Fredericia Kommunes Misbrugscenter głr man god brug af n rheden mellem personalegrupperne til at dyrke f lles kompetenceudvikling, s som f lles supervision, kurser og metodeudvikling. I Misbrugsbehandlingen i Fredericia benytter man sig i hłj grad af gruppebehandling som metode overfor b de alkohol- og stofmisbrugere. I Horsens har man i forbindelse med lokalef llesskabet oplevet et bedre samarbejde omkring konkrete f lles klienter. Lignende fordele kan man forestille sig i forbindelse med et lokalef llesskab mellem Alkoholbehandlingen og CfS i Randers Kommune, selvom samarbejdet naturligvis ogs kan udbygges p anden vis. Desuden kan man udover de formelle samarbejder forestille sig, at den daglige kontakt fx i forbindelse med en f lles frokoststue kan skabe basis for en mere uformel sparring, der kan fremme samarbejde og vidensdeling mellem de to organisationer. Fra CfSs side kan man se man nogle helt konkrete fordele for personalet p CfS i forbindelse med en lokalesammenl gning. Socialr dgiverne p CfS vil v re t ttere p den f lles tillidsrepr sentant, der er ansat p Alkoholbehandlingen, og den enlige psykolog p CfS vil have stor gl de af en stłrre n rhed til Alkoholbehandlingens psykologer med henblik p en udvikling af det faglige f llesskab. P Alkoholbehandlingen derimod kan man ikke umiddelbart forestille sig nogen personalem ssige eller andre fordele af et lokalesamarbejde med CfS. 2.2 Stordriftsfordele En lokalesammenl gning m forventes at kunne fłre til visse stordriftsfordele. I Horsens Center for Socialt Udsatte har man gl de af lokalef llesskabet i forbindelse med ferie og sygdom, hvor personale fra alkoholbehandlingen og stofmisbrugsbehandlingen aflłser hinanden. Det kan naturligvis ikke lade sig głre i forbindelse med den egentlige behandling, men fungerer fint, n r det g lder medicinudlevering, receptionistfunktionen, r dgivning og andre ikke behandlingsrelaterede aktiviteter. Lignende stordriftsfordele kan forventes i forbindelse med et lokalef llesskab mellem CfS og Alkoholbehandlingen. Der m desuden kunne forventes en vis forbedring af udnyttelsen af lokaler som eksempelvis reception, venterum, personalefaciliteter og młdelokaler. 2.3 Organisatoriske overvejelser: B de Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling har i de seneste r v ret igennem stor turbulens, der har belastet personalegrupperne og trukket fokus v k fra fagligheden og det behandlingsm ssige arbejde. B de Alkoholbehandlingen og CfS er ved at finde sine ben og f gang i udvikling og faglig genopbygning og begge steder enten har man lige f et eller skal man have ny ledelse. Et lokalef llesskab og i endnu hłjere grad en egentlig organisatorisk sammenl gning

3 vil skabe yderligere personalem ssig usikkerhed og organisatorisk uro i en periode p flere r, hvilket łger risikoen for en nedsat behandlingsm ssig effektivitet og łget mistrivsel og sygefrav r. P den anden side sker der med ans ttelsen af nye ledere i b de CfS og Alkoholbehandlingen under alle omst ndigheder et brud, som kan udnyttes til at s tte gang i et udviklingsarbejde i retning af et lokalef llesskab. P Alkoholbehandlingen ser man en lokalesammenl gning som problematisk, idet man har en frygt for at drukne i den stłrre organisation, som Center for Stofmisbrugsbehandling udgłr, og i forbindelse hermed miste sin faglighed. Konklusion: Der m ved et eventuelt lokalesamarbejde p regnes en del organisatorisk uro, som vil neds tte effektiviteten over en periode p flere r. Dette vil ikke mindst głre sig g ldende, hvis lokalesamarbejdet udvikles til en egentlig organisationssammenl gning. Det vil v re nłdvendigt, at de nye ledere forbereder lokalesammenl gningen grundigt hver is r og i samarbejde, s overgangen sker s gnidningslłst som muligt. Hvis et eventuelt lokalesamarbejde senere hen udvikles til ogs at omfatte en egentlig organisationssammenl gning vil det desuden v re vigtigt at fokusere p at opretholde ressourcerne til alkoholbehandling, s det sikres, at alkoholbehandlingen ikke opsluges af stofmisbrugsbehandling. 2.4 Klienterne: En f lles placering af Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling vil umiddelbart give en samlet indgang for borgerne til al rusmiddelbehandling og eventuel forebyggelse i kommunen og dermed lette profileringen og synliggłrelsen af tilbuddene. Et lokalef llesskab vil dog ogs betyde, at mange meget forskellige m lgrupper samles p samme sted, hvilket giver anledning til nogle overvejelser. Alkoholbehandlingens m lgrupper kan groft opdeles i bedre-fungerende alkoholmisbrugere, der udadtil har et normalt liv, men som dertil har et alkoholproblem, og de socialt udsatte alkoholmisbrugere, der udover deres alkoholmisbrug har store problemer p mange andre omr der. Hertil kommer de p rłrende i alle aldre, der inddrages i behandlingen. CfS m lgrupper omfatter socialt udsatte stofmisbrugere, der i langt hłjere grad end de socialt udsatte alkoholmisbrugere er pr get af kriminalitet og vold, unge med et korterevarende misbrug af is r centralstimulerende stoffer, og almindeligt fungerende unge, der słger r dgivning i forbindelse med ungdomsproblematikker, samt disses for ldre. Umiddelbart kan man frygte, at de bedre fungerende alkoholmisbrugere og de błrn, der inddrages i behandlingen, vil blive skr mt v k af de socialt udsatte stofmisbrugere og deres adf rd. Desuden udgłr det et problem, at de socialt udsatte alkoholmisbrugere typisk er svagere end de socialt udsatte stofmisbrugere. Denne styrkeforskel kan resultere i et uhensigtsm ssigt hierarki, m lgrupperne imellem, hvilket vil modarbejde behandlingen. De steder, hvor man har erfaring med at samle m lgrupperne, har man ikke oplevet uoverstigelige problemer i den forbindelse, men der er visse forhold, der błr tages i betragtning:

4 I Horsens Center for Socialt Udsatte oplever man ikke problemer med at samle alkoholbehandlingens og stofmisbrugsbehandlingens klienter p et sted. Man pointerer dog vigtigheden af at have en separat indgang for alkoholmisbrugere og stofmisbrugere, s alkoholmisbrugerne har mulighed for at v lge en anden indgang end stofmisbrugerne, selvom det i praksis kun er ganske f, der benytter sig af tilbuddet. I Misbrugscentret i Fredericia Kommune er indgangene for alkoholbehandlingen og stofmisbrugsbehandlingen placeret cirka 25 meter fra hinanden. I Fredericia l gger man stor v gt p en adskillelse af stof- og alkoholmisbrugere i den indledende behandling. Ikke af hensyn til de bedre fungerende alkoholmisbrugere, men af hensyn til de svagere alkoholmisbrugere, der risikerer at blive udnyttet af stofmisbrugerne. Til geng ld arbejder man senere hen i behandlingen med en meget hłj grad af f lles aktiviteter, b de behandlingsm ssigt og i form af v restedsaktiviteter, sundhedsaktiviteter og arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter for de svage grupper, idet man oplever, at klienterne alle deres forskelle til trods har en r kke problemstillinger til f lles og kan l re af hinanden. CfS rummer allerede p nuv rende tidspunkt meget forskellige m lgrupper. CfS tilbudsvifte g r som n vnt fra substitutionsbehandling af h rdt belastede narkomaner til r dgivning af helt almindelige unge og deres for ldre i forbindelse med ungdomsproblematikker. Centret har ikke i den forbindelse oplevet problemer med at unger dgivningens m lgruppe skr mmes v k af den meget belastede m lgruppe, der ogs kommer i centret. Ogs her pointeres det, at det er vigtigt at kunne adskille grupperne fx gennem separate indgange. Konklusion: Ved en eventuel sammenl gning af lokaler er det vigtigt at sikre sig mulighed for en adskillelse af de forskellige m lgrupper, blandt andet gennem forskellige indgange til forskellige m lgrupper. 3.0 Lokalebehov: Det ansl s, at et rusmiddelcenter, der skal huse b de Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling, vil have behov for lokaler i stłrrelsesordenen kvadratmeter. Desuden er der behov for gode parkeringsforhold b de i forhold til klienter, personale og samarbejdspartnere. For is r CfS er det vigtigt, at lokalerne er af central beliggenhed, s de er lettilg ngelige for b de klienter og kommunale samarbejdspartnere. Med hensyn til indretningen l gges der stor v gt p muligheden for adskillelse af og separate indgange til de forskellige m lgrupper jfr. afsnit 2.3. Desuden er det for CfS vigtigt at deres lokaler kan samles i tre afdelinger svarende til administration og forkontor, det korterevarende team og det l ngerevarende team. 3.1 Konkrete lokaleforslag Arbejdsgruppen har besigtiget administrationslokalerne hos Boligforeningen af 1940 p Vestervold 19, som forventes at blive ledige i efter ret Lokalerne udgłr cirka 1800 m2. Der er ikke arbejdet med den konkrete indretning af lokalerne, men der m p regnes en del ombygning for at lokalerne kan fungere til form let. Det er umiddelbart forventningen, at lokalerne vil kunne indrettes p en m de, s ledes

5 at den nłdvendige adskillelse af m lgrupperne vil kunne finde sted. Det er endnu uklart, hvorvidt lokalerne vil have volumen til at kunne rumme begge organisationer, da det afh nger af den konkrete indretning af lokalerne. Det forventes, at der kan opn s en bedre udnyttelse af f llesrum og młdelokaler ved en lokalesammenl gning, og at der derfor ikke kr ves s stort et areal til dette som ved en adskilt placering. Det er desuden under drłftelse at placere den forebyggende indsats i sammenh ng med et ungdomstilbud i familieafdelingens regi, hvorfor der muligvis ikke kr ves lokaler til dette, hvilket vil medvirke til at głre det samlede lokalebehov mindre. Der ser dog ikke umiddelbart ud til, at lokalerne p Vestervold 19 kan mere end lige d kke det nuv rende pladsbehov, hvilket betyder, at der vil v re d rlig mulighed for at foretage udvidelser. Til lokalerne i er tilknyttet cirka 11 parkeringspladser. Det er tvivlsomt, om dette er nok til at d kke behovet hos b de Alkoholbehandlingen og CfS. Et andet lokaleforslag er de tidligere Handelsskolens tidligere lokaler p Slotsgade 3/ stervold. Arbejdsgruppen har ikke besigtiget lokalerne, men har modtaget materialer om lejem let og har desuden haft kontakt til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der er i forhandling med udlejer om en del af lokalerne. Der er tale om 3 etager med i alt 2778 kvadratmeter lokaler, hvoraf Ungdommens Uddannelsesvejledning har behov for 1 etage, svarende til cirka 700 kvadratmeter. Der vil derfor v re 2 etager p cirka 2000 kvadratmeter til overs til brug for et eventuelt lokalef llesskab mellem Alkoholbehandlingen og CfS, hvilket umiddelbart svarer til behovet. Det m dog tilfłjes, at det ikke er muligt uden fłrst at have besigtiget lokalerne at vurdere deres egnethed til form let. Et alternativ til en sammenl gning af CfS og Alkoholbehandlingen er at bevare Alkoholbehandlingens placering i de nuv rende lokaler og at udnytte lokalerne bedre ved et eventuelt lokalesamarbejde med eksterne samarbejdspartnere som fx Dialog mod vold (behandling af voldelige m nd) og TUBA (p rłrendegrupper for błrn af alkoholikere), som tidligere har vist interesse for Alkoholbehandlingens lokaler. Forslaget lłser dog ikke lokaleproblemerne for CfS, der i s fald vil skulle finde andre lokaler alene. Forslaget lłser heller ikke problemet med den manglende tilg ngelighed p Alkoholbehandlingen. Fra Alkoholbehandlingens side mener man dog, at dette problem relativt let vil kunne lłses p anden vis. Man har undersłgt muligheden for at ops tte en rampe ved indgangen, og mener, at det vil v re en forholdsvis enkel og uproblematisk lłsning. 4.0 konomi Der er ikke beregnet łkonomi p de besete lokaler p Vestervold 19, da det foruds tter et n rmere arbejde med lokalernes konkrete indretning til brug som Rusmiddelcenter og en udregning af omkostningerne ved en ombygning til denne indretning. Vedrłrende lokalerne i Slotsgade/ stervold har Ungdommens Uddannelsesvejledning indtil nu forhandlet sig frem til en rlig kvadratmeterpris p 650 kr. ekskl. moms + f lles driftsudgifter p 54 kr./ kvadratmeter / r ekskl. moms. Det vil sige godt 700 kr./ kvadratmeter/ r. Det vurderes dog, at prisen kan forhandles yderligere, hvis flere kommunale institutioner lejer sig ind i lokalerne. Det er ogs et emne for forhandling, hvorvidt tilpasning af lokalerne til behovet vil v re en del af denne pris. Arbejdsgruppen har desuden słgt r dgivning hos Miljł og Teknik, der umiddelbart vurderer, at et kłb af kvadratmeter lokaler i Randers centrum inklusiv istands ttelse koster i stłrrelsesordenen mio. kr. Kvadratmeterprisen p leje af

6 lokaler i den stłrrelsesorden med en central placering i Randers by vurderes at v re cirka 650 kr./ r. Den samlede pris for leje af lokaler vurderes derfor rligt belłbe sig til cirka 1,2-1,4 mio. kr. Et salg af Alkoholbehandlingens lokaler p Hadsundvej 70 og 72 og Center for Stofmisbrugsbehandlings lokaler p Klostervej 40 forventes maksimalt at kunne indbringe samlet kr. Salget af Alkoholbehandlingens og Center for Stofmisbrugsbehandlings lokaler vil s ledes kunne finansiere huslejen i de nye lokaler i mellem 4 og 4,5 r. Det alternative forslag med en bevarelse af Alkoholbehandlingen i de nuv rende lokaler vil betyde, at de eneste udgifter til Alkoholbehandlingens lokaler fremover vil v re de lłbende driftsudgifter til forbrugsafgifter og vedligeholdelse. Gennem udlejning af dele af Alkoholbehandlingens lokaler til eksterne samarbejdspartnere vil der endvidere kunne forventes en vis lejeindt gt fra lokalerne. Under alle omst ndigheder skal der dog findes nye lokaler i stłrrelsesordenen 1500 kvadratmeter til CfS, hvortil der forventes at kunne fremskaffes cirka 2,6 mio. kr. gennem et salg af CfS nuv rende bygninger. 5.0 Samlet konklusion Der kan umiddelbart forventes en r kke fordele ved et lokalef llesskab mellem Alkoholbehandlingen og CfS: Et lokalef llesskab kan virke befordrende i forhold til udviklingen af det faglige samarbejde mellem personalegrupperne, og der kan v re stordriftsfordele forbundet med en sammenl gning i form af eksempelvis aflłsning i forbindelse med ferie og sygdom, samt en bedre udnyttelse af lokaler. Desuden viser erfaringer fra Fredericia Kommune, at de forskellige klientgrupper kan have gl de af hinanden i behandlingen. P den anden side er der ogs visse ulemper: Der m i forbindelse med en lokalesammenl gning formodes en del organisatorisk uro, som vil neds tte den behandlingsm ssige effektivitet i en periode og som det det kr ver en god forberedelse af processen at imłdeg. Desuden er der i Alkoholbehandlingen en udtalt frygt for at drukne i organisationen, hvilket sammenholdt med, at man ikke umiddelbart kan se fordelene i et lokalef llesskab betyder, at Alkoholbehandlingen ikke er tilh ngere af f lles lokaler. Med hensyn til klientgrupperne viser alle erfaringer, at det er af stor vigtighed, at man ved en sammenl gning etablerer mulighed for at holde m lgrupperne adskilt blandt andet gennem flere separate indgange. P baggrund af besigtigelse af lokaler, henholdsvis gennemgang af lejemateriale vurderes det umiddelbart, at de konkrete lokaleforslag er anvendelige til form let, selvom der i hvert fald i forbindelse med lokalerne p Vestervold m p regnes en relativt stor ombygning med henblik p at tilpasse lokalerne til form let. Det vurderes, at den rlige husleje ved et lokalef llesskab vil ligge i stłrrelsesordenen 1,2-1,4 mio. kr., og at et salg af de nuv rende bygninger vil kunne finansiere 4-4,5 rs husleje.