Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Onkologi december

2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk onkologi Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, Klinisk onkologi Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: december 2013 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Klinisk onkologi er udarbejdet i samarbejde med Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO). Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen december

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Overgang til ny målbeskrivelse Den generelle del De syv lægeroller Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Introduktionsuddannelse Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Undervisningsopgaver Forskning og opgaver Fokuserede kliniske ophold Bedømmelse af opgave er er Retrospektive metoder Obligatoriske kompetencer Klinisk Onkologi - Introduktionsuddannelse STUEGANGS-kompetencer i introduktionsuddannelsen AMBULATORIE-kompetencer i introduktionsuddannelsen VAGT-kompetencer i introduktionsuddannelsen STRÅLETERAPI-kompetencer i introduktionsuddannelsen Kompetencer indenfor FUNKTIONER UDEN DIREKTE PATIENTKONTAKT i introduktionsuddannelsen Specialespecifikke kurser Hoveduddannelse Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Obligatoriske kompetencer Klinisk Onkologi - Hoveduddannelse STUEGANGS-kompetencer i hoveduddannelsen AMBULATORIE-kompetencer i hoveduddannelsen

5 VAGT-kompetencer i hoveduddannelsen STRÅLETERAPI-kompetencer i hoveduddannelsen Kompetencer indenfor FUNKTIONER UDEN DIREKTE PATIENTKONTAKT i hoveduddannelsen Obligatoriske Specialespecifikke kurser i Radioterapi i Interne medicinske problemstillinger i Medicinsk kræftbehandling i Onkologiske sygdomme i Understøttende og Lindrende behandling Obligatorisk forskningstræning Dokumentationsdel Logbog for introduktionsuddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser i introduktionsuddannelsen Attestation for godkendte ansættelser Logbog for hoveduddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen Attestation for gennemført forskningstræning Attestation for godkendte ansættelser Nyttige links Generelle links Specialespecifikke links

6 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante og opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne og dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer i uddannelsesforløbene. Der udarbejdes adskilte målbeskrivelser for specialespecifikke introduktionsforløb og hoved-uddannelsesforløb. 1.1 Overgang til ny målbeskrivelse Læger, der allerede er i gang med speciallægeuddannelse indenfor Klinisk Onkologi, fortsætter deres uddannelsesforløb efter den tidligere målbeskrivelse. Kompetencer og kurser er relativt uændrede i denne version. Målbeskrivelsen træder i kraft med ansættelse i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger fra 1. januar Introduktionsstillinger godkendt efter tidligere målbeskrivelser vil fortsat være kompetencegivende for ansættelse i hoveduddannelsesstillinger. 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen, som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. Det er nærmere beskrevet i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer. Den indeholder mange faktuelle oplysninger og forklaringer. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. 2.1 De syv lægeroller Sundhedsstyrelsen nedsatte i september 2012 en arbejdsgruppe, der skulle revidere beskrivelsen af de syv lægeroller. Arbejdsgruppen udgav i maj 2013 rapporten De syv lægeroller, hvori alle rollerne er gennemgående beskrevet. En af ændringerne er, at lægerollerne bliver defineret på tre niveauer, se figuren på næste side (fra Sundhedsstyrelsen rapport). 6

7 Nedenstående tabel er ligeledes fra Sundhedsstyrelsens rapport og giver et overblik over indholdet i de enkelte lægeroller. Oversigt over fordeling af elementer på de 7 lægeroller 2012 Rollebetegnelse Elementer Lægevidenskabelig viden, færdighed og holdning (kompetence) Udredning, diagnostik og behandling Lægefaglige prioriteringer Identifikation og løsning af sundhedsfaglige problemstillinger Dialog med patient / pårørende / fagfæller og andre samarbejdspartnere Formidling af faglige problemstillinger (metoder og medier) Beherskelse af forskellige medier (talte, skrevne og visuelle) Patientrelateret / tværfagligt samarbejde Patient empowerment Teamsamarbejde (leder og teammedlem) Leder / administrator / organisator Prioritering (egen og andres tid) Patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer Mødeledelse Konflikthåndtering Formelle organisatoriske poster Patientsikkerhed Kvalitetsarbejde 7

8 Rollebetegnelse Elementer Sundhedsfremmer Vejledning og rådgivning om sundhedsfremmende initiativer Reaktion på tilbagevendende skadevoldende/sygdomsfremkaldende faktorer Profylakse Sundhedsfremmende tiltag Akademiker/forsker og underviser Refleksiv tilgang til egen og andres praksis Evidensbaseret viden og omsætning af forskning til praksis Forsknings- og udviklingsprojekter Ansvar for egen læring (livslang læring) Undervisning & uddannelsesmiljø Omhu og samvittighedsfuldhed Forvaltning af faglighed i overensstemmelse med lægeløfte og lovgivning Beslutningstagen på baggrund af begrænset information Patientens autonomi Rollemodel Egne grænser Etiske dilemmaer Velafbalanceret forhold mellem arbejds- og privatliv 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser og forskningstræning. Denne del er udarbejdet af specialets videnskabelige selskab, som også er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelse. 3.1 Beskrivelse af specialet Hvorfor blive klinisk onkolog? Klinisk Onkologi er bredt speciale, hvor lægen har speciel viden, forståelse og ekspertise inden for diagnostik og behandling af patienter med kræftsygdomme. Det indebærer indgående kendskab til epidemiologiske og patofysiologiske forhold ved neoplasi, de onkologiske behandlingsmodaliteter og deres virkningsmekanismer. Behandlingsmodaliteterne omfatter systemisk behandling med kemoterapi, biologisk targeterede stoffer og endokrin terapi, understøttende behandling og stråleterapi. Specialet er udelukkende sygehusbaseret og tilbyder helt overvejende ambulante patientforløb. Klinisk 8

9 Onkologi indeholder både medicinsk onkologi og radioterapi to områder, der i andre lande er selvstændige specialer. Alle dele af den kliniske onkologi har udviklet sig rivende de senere år. Dette har medført forbedret diagnostik, flere evidensbaserede behandlingsmuligheder samt tilbud om behandling til flere patientgrupper. Specialet stiller derfor store krav til lægerne om ihærdige selvstudier, en aktiv akademisk tilgang til det daglige arbejde og egen forskningsindsats. Den kliniske onkolog skal, på et evidensbaseret grundlag, kunne anbefale, ordinere/udføre og supervisere kræftbehandling. Kliniske onkologer skal også selvstændigt kunne vurdere de nyeste forskningsresultater og implementere relevante behandlinger i Danmark efter højeste internationale standard. Ved kompetent og etisk praksis medvirker speciallægen til helbredelse af kræftpatienter, forlænget overlevelse og forbedret livskvalitet. Den fremtidige kræftbehandling forbedres ved speciallægens integrerede kliniske og videnskabelige holdning til sit fag. Klinisk Onkologi har berøringsflader til mange andre specialer og faggrupper. Derfor skal den kliniske onkolog kunne mestre det multidisciplinære og tværfaglige samarbejde, det være sig med tilgrænsende kliniske og parakliniske specialer, plejepersonale, psykologer, socialrådgivere, fysikere, radiografer og andre partnere i de onkologiske sygdoms- og rehabiliteringsforløb. Udfordringerne spænder vidt fra den unge, i øvrigt raske patient med en kurabel kræftsygdom, over patienten med svær ko-morbiditet eller psyko-sociale problemstillinger til patienten med dissemineret sygdom, hvor den palliative indsats bliver den vigtigste. At håndtere dette spænd i daglig praksis kræver dygtige, selvstændige og fleksible læger, der har integreret alle lægerollerne:,, samarbejder, Leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, kommunikator og professionel. Som onkolog har man en afvekslende hverdag. Uddannelseslæger kommer hurtigt til at arbejde meget selvstændigt, under passende supervision. Arbejdet skifter mellem selvstændig funktion i ambulatoriet, til stuegang, i vagter og med radioterapi. Arbejdet omfatter bl.a. ordination af kræftbehandling, håndtering af akutte og kroniske bivirkninger, opfølgning af færdigbehandlede patienter og iværksættelse af understøttende og lindrende behandling. Kontakten til patienten er det centrale. Derfor er det nødvendigt, at en kommende onkolog har lyst til at omgås, og evner at håndtere, syge og skrøbelige patienter. Specialet tilbyder målrettede kompetenceudviklende kommunikationskurser og et godt kollegialt miljø. Uddannelseslægernes vagtbelastning relativt lav og mange speciallæger er helt vagtfri. 9

10 Specialets organisation Kliniske Onkologi er organiseret omkring seks afdelinger med højt specialiserede funktioner: Aalborg, Aarhus, Herlev, Odense, Rigshospitalet og Vejle, der alle varetager medicinsk kræftbehandling og stråleterapi. Herudover varetages regions- og hovedfunktioner indenfor onkologi af afdelingerne i Hillerød, Roskilde, Næstved og Herning. I Næstved varetages både medicinsk kræftbehandling og stråleterapi. I Herning varetages stråleterapi af udvalgte sygdomme, som en satellit til onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. For tiden findes der omkring 200 fastansatte speciallæger på de onkologiske afdelinger, men behovet for speciallæger forventes at stige de kommende år. Nogle onkologiske speciallæger er desuden ansat på intern medicinske afdelinger med en medicinsk onkologisk enhed (Esbjerg, Sønderborg og Rønne). I Sundhedsstyrelsens specialevejledning (link) for Klinisk Onkologi, er det beskrevet, hvilke onkologiske sygdomme, der betragtes som hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion. Faglige selskaber og organisation Specialet Klinisk Onkologi har eksisteret siden 2004 og opstod efter en sammenlægning af Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi, der hidtil havde fungeret som et intern medicinsk interesseområde, og Dansk Selskab for Onkologi, der var et selvstændigt speciale. Klinisk Onkologi integrerer den medicinske onkologi og radioterapi i et fælles speciale. De videnskabelige og fagpolitiske interesser varetages i Danmark af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, DSKO. Yngre læger i specialet har deres eget selskab Foreningen af Yngre Onkologer, FYO, der primært varetager uddannelsesfaglige interesser. For mere information se selskabernes hjemmesider og Parallelt hermed er de mere forskningsmæssige interesser også dækket af Forskeruddannelsesprogrammerne for Onkologi og Hæmatologi, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, og Dansk Selskab for Cancerforskning, På europæisk plan er den medicinske onkologi samlet i European Society for Medical Oncology, ESMO, og radioterapien i European Society for Therapeutic Radiology and Oncology, ESTRO, De to tilsvarende amerikanske selskaber er ASCO, og ASTRO, Derudover findes der talrige internationale videnskabelige sammenslutninger grupperet omkring de forskellige onkologiske sygdomme, forskningsområder og behandlingsmodaliteter. 10

11 Perspektiver og faglige udviklingstendenser Udviklingen fra præklinisk grundforskning til implementering af nye kliniske behandlingsprincipper er ofte hurtig i klinisk onkologi. Forskningen bevæger sig i disse år på flere flader. Der forskes bl.a. i Hvilke cancerformer, som kan helbredes med systemisk terapi som supplement til kirurgi - adjuverende behandling En mere individualiseret karakteristik af cancerformerne end den traditionelle histologiske diagnose - undersøgelse for genmutationer, genprofiler og udtryk af overflademarkører Udvikling af biologiske midler til blokering af cancercellers stofskifte - som alternativ, eller supplement, til kemoterapi, der primært påvirker cancercellers delingspotentiale Raffinering af stråleterapi - så behandling kan gives med helbredende sigte til flere patienter med færre bivirkninger Livskvalitetsforbedrende tiltag for kræftpatienter - da både kræftsygdom i sig selv, men også de behandlinger vi tilbyder, kan være forbundet med forringet livskvalitet Forskning indebærer et bredt samarbejde med andre akademiske faggrupper i både ind- og udland, og danske forskere interagerer med de internationale miljøer for at opretholde en høj faglig standard. På nationalt plan er der aktive forskningsmiljøer indenfor mange områder, nogle af disse er: cancerepidemiologi, molekylærbiologi, onkogenetik, markører for behandlingseffekt, cancer immunologi, afprøvning af helt nye behandlingsmetoder (fase I forsøg), avanceret billeddannelse for kræftsygdomme og biologiske, radiofysiske og tekniske aspekter af moderne stråleterapi. Omkring hvert sundhedsvidenskabeligt fakultet og hvert onkologisk center findes der kræftforskningsmiljøer. Forskningsafdelinger findes herudover bl.a. i regi af Kræftens Bekæmpelse. Mange multinationale kliniske studier udføres også på danske onkologiske afdelinger, med rekruttering af danske patienter. Disse forsøg er ofte designet til at afprøve den ene behandlingsmetode overfor den anden (Fase III) og kan være initieret af medicinalindustrien eller af store internationale interessegrupper omkring de forskellige sygdomme, f.eks. under European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC), American Association for Cancer Research (AACR) eller sygdomsspecifikke samarbejdsgrupper som f.eks. Breast International Group (BIG) og lignende. Da specialet er et udviklingsspeciale, afholdes der internationalt flere videnskabelige kongresser årligt med præsentation af nyeste data som f.eks. ASCO, ASTRO, ESTRO, ESMO, ECCO, og ligeledes sygdomsspecifikke møder, hvor der er høj repræsentation af danske læger. Hvis det overhovedet er muligt, deltager uddannelsessøgende læger også. 11

12 3.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Speciallægeuddannelsen i klinisk onkologi består af en introduktionsuddannelse og en hoveduddannelse. Introduktionsuddannelsen Introduktionsuddannelsen varer 12 måneder. Den har til formål, at den uddannelsessøgende skal tilegne sig basale kompetencer inden for specialet og kvalificere sig til ansættelse i et hoveduddannelsesforløb. Den uddannelsessøgende tilbydes et arbejde, der giver et detaljeret indtryk af fagets indhold og herunder praktisk kendskab til radioterapi, bredden af dagarbejdet og vagtfunktionerne. Introduktionsuddannelsen skal give den uddannelsessøgende læge mulighed for at vurdere, om specialet er noget for ham/hende, ligesom afdelingen har mulighed for at vurdere, om den pågældende skønnes egnet til specialet. I løbet af introduktionsuddannelsen udbyder DSKO kurser i medicinsk kræftbehandling Den Onkologiske Værktøjskasse og i stråleterapi Stråleterapi for Introlæger. Introduktionsstillinger kan være delt mellem 2 afdelinger. Alle med tilladelse til selvstændigt virke som læge er kvalificeret til ansættelse i introduktionsuddannelse. Det er de regionale uddannelsesråd, der planlægger og godkender introduktionsforløb. En godkendt introduktionsstilling er en nødvendig forudsætning for ansættelse i en hoveduddannelsesstilling. Hoveduddannelsen Hoveduddannelsen varer 60 måneder og sammensættes med henblik på at erhverve målbeskrivelsens kompetencer og kvalificere lægen til virke som speciallæge på enhver onkologisk afdeling. Dette kan kun opnås ved, at hovedparten af uddannelsen foregår på en onkologisk afdeling med højt specialiseret funktion. Hoveduddannelsen er forskelligt sammensat i de enkelte uddannelsesregioner. Vest for Storebælt indgår ophold på 2 forskellige afdelinger med højt specialiserede funktioner, øst for Storebælt indgår ophold på hhv. én afdeling med højt specialiseret funktion og én afdeling med regional- eller hovedfunktion. I alle regioner indgår 1 års ansættelse på en intern medicinsk afdeling for at skærpe de intern-medicinske kompetencer. I Region Nord indgår også ansættelse på en hæmatologisk afdeling. I hoveduddannelsen indgår 6½ uges specialespecifikke teoretiske kurser (nationale) og 4 ugers integreret forskningstræning (regionalt). 12

13 3.3 Introduktionsuddannelse Kompetencer Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2013 en arbejdsgruppe, der skulle beskrive relevante kompetencevurderingsmetoder og deres anvendelse. Arbejdsgruppen udgav i august 2013 rapporten Kompetencevurderingsmetoder en oversigt', som indeholder en grundig gennemgang af de kompetencevurderingsmetoder der anvendes og metodernes validitet. Rapporten kan anbefales som supplerende læsning. Alle obligatoriske kompetencer skal vurderes. Disse er listet i Obligatoriske kompetencer Klinisk Onkologi Introduktionsuddannelse. Her fremgår det også hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, før kan godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. I Danmark opnås speciallægeanerkendelse, når alle obligatoriske uddannelseselementer er vurderet og godkendt. Kompetencevurderingen erstatter dermed en egentlig specialist eksamen. Lægelig viden/kundskaber er af forskellige slags: 1. Teoretisk viden Teknisk - Viden om biomedicinske fakta og begreber Kognitive kundskaber Kontekstuel - Viden om sygdom på individ-, familie- og samfundsniveau. 2. Praktisk viden/kundskaber Intellektuel - Problemløsning og beslutningsproces Færdigheder Interpersonel - Samtalen med patienter, objektiv undersøgelse, kliniske procedurer og operative indgreb, kommunikation med systemet 3. Etisk/moralsk viden Teknisk - Viden om lægelig etik Holdninger Intellektuel - Foretage etisk analyse Interpersonel - Lægelige holdninger Forløbsplan og tidsplan Denne målbeskrivelse danner grundlag for udformningen af de regionale uddannelsesprogrammer, som afspejler læringsrammerne for hvert enkelt uddannelsesforløb. Uddannelsesprogrammerne indeholder også porteføljen, som er alle de dokumenter, som er nødvendige for at dokumentere progressionen i uddannelsesprocessen. De enkelte elementer af uddannelsesforløbet skal registreres som godkendt via en signatur fra den uddannelsesansvarlige overlæge. Kompetencevurderinger er med til at styre den enkeltes læringsproces og til at bevidstgøre den uddannelsessøgende læge om læringsprocessen. Heraf følger, at vurderinger ikke skal foretages i nogle få udvalgte situationer, men gentages i samråd mellem den uddannelsessøgende læge og 13

14 vejlederen. Gennemførelse af uddannelsesplanen sikres bedst ved, at der oprettes flere og trinvise læringskontrakter mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen, eksempelvis kompetencer, der skal søges opnået inden næste evalueringssamtale. Kompetencevurdering Vurdering af kompetencer kan være både summativ (fastlægger om lægen i uddannelse har opnået målene for uddannelsen) og formativ (giver lægen i uddannelse tilbagemelding på, hvor langt denne er kommet i uddannelsen og om dennes stærke og svage sider med henblik at forbedre læringen). For at øge objektivitet og pålidelighed anvendes en vifte af forskellige metoder og vurderingerne foretages flere gange og af forskellige bedømmere. Der eksisterer mange metoder og opdelinger, se Kompetencevurderingsmetoder en oversigt', for en nærmere gennemgang. DSKO har udvalgt de metoder, vi vil anvende Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Begreberne dækker de pædagogiske metoder til læring og kompetencevurdering, der bruges enkeltvis eller i kombination under uddannelsen Undervisningsopgaver Generelle kurser Specialespecifikke kurser Forskning & opgave Fokuserede kliniske ophold Bedømmelse af opgave er er Retrospektive metoder Mesterlære bygger på, at der ikke er adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem udførelse af det praktiske arbejde i afdelingen, ambulatorium, radioterapiafdeling mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling, foregår over længere perioder og foregår i den sociale struktur, kultur mv., der er i en given afdeling. Den enkelte lærling vil have flere mestre. I moderne forstand er mesterlære en form for reflekterende læring, og skal være mere end en imitation af en mere erfaren kollegas adfærd vil sige, at den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer og læringsstrategier hertil og 14

15 selv vurderer resultaterne. Læste artikler, litteratursøgninger, arbejde med PC-programmer m.m. kan registreres i porteføljen. Læringsstrategien er anført de steder i målbeskrivelsen, hvor målet for kompetence er et vidensmål. I princippet kunne det anføres ud for alle kompetencer Undervisningsopgaver Den, der lærer mest ved undervisning, er den, der underviser. En meget velegnet læringsstrategi vil derfor være at undervise andre. Planlægning kan med fordel ske i samarbejde med vejleder eller anden senior læge. Undervisning af andre kan omfatte læger, andre personalegrupper eller patienter, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemstillinger. Undervisningsopgaver kan registreres i porteføljen Generelle Kurser For at sikre at alle læger opnår en minimumskompetence inden for akut patientbehandling, kommunikation, ledelse, administration, samarbejde og pædagogik etableres følgende generelle kurser, for alle læger under speciallægeuddannelse i Danmark: Under Klinisk Basisuddannelse: Akut kursus, i kommunikationstræning og i pædagogik Det generelle kursus i vejledning under introduktionsuddannelsen arrangeres af den regionale lægelige videreuddannelse. i vejledning: 2 dage. De generelle kurser (SOL 1, 2 og 3), der skal gennemføres under hoveduddannelsen, arrangeres af Sundhedsstyrelsen og den regionale lægelige videreuddannelse. i Sundhedsvæsnets organisation og ledelse (SOL 1, 2 og 3): hhv. 2, 3 og 3+1 dag. Alle generelle kurser, på nær SOL 2, der afholdes af Sundhedsstyrelsen, afholdes af de regionale råd for lægelig videreuddannelse. Den instans, der afholder kurset, står også for information, tilmelding osv., se de respektive hjemmesider Specialespecifikke Kurser se afsnit 3.3.4/3.4.4 Under introduktionsuddannelsen er der tilbud om 2 specialespecifikke kurser, som ikke er obligatoriske, se afsnit Under hoveduddannelsen er der flere obligatoriske specialespecifikke kurser, se afsnit Forskning og opgaver I denne sammenhæng skal opgave forstås bredt, det kan være en undervisningsopgave, en skriftlig vejledning, et indlæg om en konference el. lignende. I øvrigt henvises til afsnittet om Forskningstræning. 15

16 Fokuserede kliniske ophold Formålet med et fokuseret klinisk ophold er at give muligheder for korterevarende ophold på afdelinger, klinikker mv., der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ellers ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Der er ikke planlagt fokuserede ophold i uddannelsen til klinisk onkolog, men det kan aftales individuelt, hvis der opstår et behov Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. kan i den sammenhæng være såvel modtaget undervisning ved fremmøde som e-learning Bedømmelse af opgave Er en skriftlig udtalelse fra vejleder, eller anden kompetent person, om kvaliteten af en udført opgave. Det kan være evaluering af en posterpræsentation (forskningstræning), evaluering af et foredrag eller en undervisningsseance er i forbindelse med en arbejdssituation anvendes i forskellige former af adskillige specialer. Hertil anvendes checklister og skalaer, hvor udformningen er afhængig af formålet. Direkte observation af en kombination af viden, færdigheder og holdninger. Eksempler på sådanne strukturerede observationer er kompetence kort eller mini-cex. I Klinisk Onkologi har vi valgt at fokusere på mini-cex. Mini-CEX Mini-CEX er et formativt evalueringsredskab til at vurdere uddannelsessøgende lægers evner i sværere målbare kompetencer så som kommunikation og samarbejde. Princippet bygger på direkte observation af den uddannelsessøgende, dvs. en kollega observerer den uddannelsessøgende udføre forskellige handlinger. Samtidig udfyldes mini-cex skemaet, hvor givne kompetencer scores på en 9-punkts skala, og den uddannelsessøgende får umiddelbar feedback på handlingen. Nyere data tyder på, at der skal mere end 10 observationer til, for at skemaerne kan bruges summativt. Som formativt redskab er der dog intet nedre antal for observationerne er Begrebet helhedsvurdering beskriver en mere overordnet vurdering af lægens samlede performance. Denne vurdering foretages på baggrund af en eller flere samarbejdssituationer. DSKOs uddannelsesudvalg har udarbejdet én fælles national model for 360 graders feedback, både for introduktions- og hoveduddannelseslæger. 360-graders feedback /Multi-source feedback 16

17 Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens kompetencer indenfor kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator og professionel. Dette er roller der kræver relationelle kompetencer. Vurderingen baseres på respons fra op til 20 kolleger tilhørende faggrupper med betydning for lægens funktion i systemet. Lægen bedømmes med en ratingskala og udsagnene suppleres evt. med udtalelser i prosa. Evalueringen bygger på direkte observation, hvilket giver en betydeligt mere sikker bedømmelse end f.eks. en udtalelse fra en eller to vejledere. Ratingskalaens yderste trin bliver defineret som højeste og laveste kompetence. 360 graders feedback skal altid afføde en handlingsplan, som uddannelsessøgende skal arbejde videre med Retrospektive metoder Disse metoder er gode til at vise refleksion over tillærte kompetencer og læringsprocesser. Der er flere muligheder for retrospektiv kompetencevurdering. I Klinisk Onkologi bruges strukturerede vejledersamtaler og casebaseret diskussion. Struktureret vejledersamtale Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen, der omhandler i forvejen definerede områder, men som ikke har præg af overhøring. Samtalen kan indeholde en opsamling på de tidligere evaluerings- og feedbacksituationer og udmunder i en fastlæggelse af fremtidige mål og planer. Det er vigtigt at vejlederen har en struktur på samtalen, som evt. kan være skemabaseret. Case- baseret diskussion Case-baseret diskussion fungerer som en metode til at vurdere den uddannelsessøgende læges præsentationer af kliniske tilfælde. Det skal basere sig på et skriftligt materiale (journalnotat, epikrise eller lignende). Der skal ligge kriterier til grund for vurderingerne. En simpel skala til bedømmelse af hvert emne forøger metodens reliabilitet. Metoden er nem at udføre, den er egnet til at bedømme teoretisk kontekstuel viden og praktiske intellektuelle kundskaber. Det anbefales, at både gode og dårlige eksempler bliver gennemgået således, at lægen bliver bevidst om sine stærke og svage sider Obligatoriske kompetencer Klinisk Onkologi - Introduktionsuddannelse Målbeskrivelsen er opbygget med en ensartet terminologi omkring læringsmål. Den bygger på Blooms taxonomi 1, som beskriver seks niveauer af læring. 1: viden/kendskab, 2: forståelse, 3: anvendelse, 4:analyse, 5:syntese og 6: vurdering/evaluering. Se gerne denne video på youtube: eller læs den korte version på Bloom B. Taxonomy of educational objectives. David McKay Company, Inc; The classification of educational goals, Handbook I Cognitive Domain. 17

18 STUEGANGS-kompetencer i introduktionsuddannelsen Nr. Kompetence Blooms niveau 1 Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller) Planlægge eget arbejde og egen arbejdstid skabe overblik. Initiere samarbejdet med andre faggrupper. Kende egne grænser Læringsstrategi(er) Anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) 3 Leder/administrator/organisator 2 Bidrage til et aktivt læringsmiljø, herunder oplæring af andre Vejlede og supervisere yngre kolleger, medicinstuderende og plejepersonale 3 3 Lave undersøgelsesplaner for, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende komplikationer til kræftsygdomme og deres 3 antineoplastiske behandling Anvende basale diagnostiske og terapeutiske procedurer. Fortolke og anvende undersøgelsesdata. Behandle i henhold til god medicinsk standard 4 I åben dialog informere patient og pårørende Forhandle fælles agenda med patienten og bidrage 18

19 3 om undersøgelses- og behandlingsplan til at patienten kan tage vare på egen behandling. Sikre forståelse og accept af planer 5 Iværksætte understøttende og lindrende behandling af kræftpatienter 3 Hvis relevant, i multidisciplinært regi 6 Iværksætte rehabilitering i multidisciplinært regi 3 Sundhedsfremmer 7 På basalt niveau mundtligt og skriftligt forelægge problemstillinger for kolleger og 3 andet sundhedspersonale, således at dette kan lægges til grund for relevante beslutninger Formulere faglige problemstillinger, som kræver tilsyn fra andre afdelinger. Præsentere relevante problemstillinger ved teamkonference 8 Gennemføre samtaler med pårørende ved dødsfald 3 9 Optage onkologisk orienteret anamnese og gennemføre onkologisk orienteret objektiv undersøgelse, svarende til god medicinsk standard. 3 Anvende viden om medicin, medicinsk kræftbehandling og radioterapi, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer på biomedicinske, sociale og psykologiske områder Sundhedsfremmer 19

20 10 Fortolke parakliniske fund, anamnese, vitale værdier mv. i patientbehandlingen, herunder kunne udarbejde forslag til en 2 problemorienteret undersøgelsesplan, angive sandsynlig diagnose og differentialdiagnose(r) Basere behandling af den enkelte patient på viden om effekt og bivirkninger af medicinsk kræftbehandling og radioterapi 11 Fortolke basale billeddiagnostiske og andre parakliniske procedurer 2 Basere udredning af den enkelte cancerpatient på viden om cancerbiologi, medicinsk kræftbehandling og radioterapi 12 Træffe kliniske beslutninger for den enkelte patient på en måde, der opfylder kravene til god medicinsk standard Anvende viden om behandlingsmodaliteter herunder bruge afdelingens retningslinjer, kende til regionale og nationale standarder og følge principper for Evidence Based Medicine 3 20

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord Side 1 Uddannelsesprram for ntroduktionsuddannelse i KLNSK ONKOLOG Region Nord Onkolisk afdeling, Århus Sygehus Onkolisk afdeling, Aalborg Sygehus Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus Medicinsk afdeling,

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

De syv lægeroller. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. 1. marts 2013

De syv lægeroller. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. 1. marts 2013 De syv lægeroller Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1. marts 2013 Bente Malling & Susanne Nøhr Oversigt Baggrund for revision af lægerollerne Lægerollerne nye betegnelser, afgrænsning og indhold

Læs mere

Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger

Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Beretning 2014-2015 Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Ålborg Mette Moe Kempel, fratræder 1. maj 2015, ny: Herning Gitte Mølgaard Hansen afløste Hanne Linnet Århus Carsten Rytter Vejle Dorte

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere