Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Transkript

1 Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Konsulent Lars A. H. Nielsen, Dansk Kvæg TEMA 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Det gælder om at gøre det godt i alle led for at få en god kvalitet og økonomi i grovfoderproduktionen. Fra vi dyrker foderet på marken, til det er høstet, lagret, tildelt koen og omsat til mælk, er der risiko for, at der spildes ressourcer, og at omkostningerne er for høje. Fra opgørelser på Studielandbrug kan det konstateres, at omkostningerne pr. FE til dyrkning af grovfoder er højest ved lave markudbytter og høje kapacitetsomkostninger pr. hektar. Driftsledelse og arealets beskaffenhed er afgørende for et højt udbytte, mens dyrkningsomkostningerne ikke viser nogen sammenhæng med udbyttet. Der skal være fokus på udbyttet i foderenheder, kvaliteten og omkostningerne, hvis der skal opnås en god økonomi i foderkæden. Ikke alle omkostninger er lige synlige De direkte synlige omkostninger til udsæd, kemikalier, kunstgødning og maskinstation udgør ofte den mindste del af de samlede dyrkningsomkostninger. På majsarealerne på studielandbrug udgør disse omkostninger tilsammen 63 øre pr. FE. Dette er mindre end de usynlige omkostninger til arbejde, vedligehold, afskrivninger, forrentning og jordleje, som her udgør 93 øre pr. FE. Hektartilskuddet er med til at modveje omkostningerne pr. FE og vil i eksemplet med majs betyde 29 øre pr. FE, hvorved de samlede dyrkningsomkostninger bliver 128 øre pr. FE. Der er store forskelle mellem bedrifter på fremstillingsprisen af grovfoderet. En gennemsnitsbetragtning på studielandbrug passer ikke nødvendigvis ind i situationen på en given bedrift. Således kan fremskaffelsesprisen af majsensilage på en bedrift sagtens være 20% billigere end fremskaffelsen af helsædsensilage. Dette varierer også fra år til år på den enkelte bedrift. Græs, en sikker afgrøde Græs er den mest stabile afgrøde mht. omkostninger pr. FE, uanset om græsset ensileres eller afgræsses. Halvdelen af bedrifterne ligger med en pris på øre/fe, når græsset er ædt på marken eller lagt på lager. Der er meget større udsving i dyrkningsomkostninger til øvrige afgrøder samt større udsving i udbyttet. I gennemsnit er kapacitetsomkostningerne til at dyrke andre afgrøder såsom majs betydeligt højere end ved at dyrke græs. Det gælder om at have overblik over omkostningerne. Vil du reducere dine samlede dyrkningsomkostninger, er du nød til at kende kapacitetsomkostningerne. Værdien af eget arbejde er en væsentlig faktor for kapacitetsomkostningerne. Sæt ikke timelønnen for lav, hvis du vil prioritere din tid til de arbejdsopgaver, som giver et fornuftigt afkast. I beregningerne på studielandbrug er timelønnen til eget arbejde 120 kr. pr. time. Studielandbrugene viser, at der er mange penge at tjene På studielandbrug er det beregnet, hvad en afgrøde koster i hele produktions- og lagerprocessen, til den er afleveret på foderbordet. For konventionel majs varierer dette fra 93 til 258 øre/fe på de konventionelle brug. Det betyder, at der kan være hundredetusindvis af kroner at samle op på bedrifterne med de dyreste omkostninger pr. FE. Tabel 1. Økonomien ved at dyrke grovfoder på konventionelle studielandbrug i Græs i omdrift Majs Vårhelsæd ekskl. efterafgrøde Udbytte, FE pr. ha Kr./ha Øre/FE Kr./ha Øre/FE Kr./ha Øre/FE Stykomkostninger Energi og maskinstation Arbejde, vedligehold, afskrivning og forrentn Jordleje Omkostninger i alt Tilskud Nettoomkostning på lager

2 Beregn din egen pris på grovfoder Foderets pris på foderbordet kan ikke direkte aflæses i driftsregnskabet. Men den kan beregnes, og det er vigtigt at gøre det for at finde ud af hvor i produktionen, tingene bliver for dyre, og der er mulighed for at tjene flere penge ved at foretage ændringer. For at beregne prisen skal du kende udbyttet i marken af de enkelte afgrøder. Dernæst skal omkostningerne i marken fordeles ud på afgrøder. Det er vigtigt ikke kun at se på udsæds- og maskinstationsomkostningerne men inddrage alle omkostninger, også eget arbejde, lønnet arbejdskraft, vedligehold, afskrivning og forrentning af maskiner og udstyr samt jordlejen. Herefter kommer omkostninger til foderlager og udfodringsudstyr. Resultatet skal gøres operationelt. Du skal finde svar på hvor, du skal satse på at minimere omkostningerne og hvilke afgrøder, du kan dyrke til en billig pris og af god kvalitet, så du kan tage højde for det i markplanen og investeringer til de næste år. Lav den bedste plan for fremtiden Du skal have fokus på både udbytte, omkostninger og kvalitet i grovfoderdyrkningen. Er dine dyrkningsomkostninger høje, kan det på sigt være en god idé at tilpasse kapacitetsomkostningerne f.eks. ved øget anvendelse af maskinfællesskab og/eller maskinstation. Der skal være sammenhæng mellem sædskifte og mælkeproduktion. Simple sædskifter kan gøre det lettere at bevare overblikket og styre dyrkningsomkostningerne og kvaliteten af afgrøder. Der skal dyrkes afgrøder, som også passer til de kvalitetskrav, der bliver stillet til foderet. Øre pr. FE % pct. fraktil 50% pct. fraktil 75% pct. fraktil Græs i omdrift Majs Vårhelsæd ekskl. efterafgrøde Vårbyg Vinterhvede Figur 1. Nettoomkostning i øre pr. FE, når foderet er leveret til lageret (dyrkningsomkostninger) i øre pr. FE Udfodring Lager Dyrkning Figur 2. Omkostninger til majsensilage ved aflevering på foderbordet på konventionelle studielandbrug. Der er ikke inkluderet lønomkostning til udfodring. 77

3 Vi kan forenkle grovfoderforsyningen Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg TEMA 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Forenkling af grovfoderforsyningen kan være med til at rationalisere produktionen og derved reducere omkostningerne. Forenkling i form af staldfodring året rundt frem for afgræsning i sommerhalvåret har kun lille betydning for økonomien i større løsdriftsbesætninger, mens sundheden kan påvirkes både positivt og negativt. Forenkling i form af ensidig fodring med majsensilage øger følsomheden overfor udsving i udbytter i marken samt risikoen for sundhedsproblemer og ydelsesfald i besætningen. Bedriftens grovfoderstrategi bør derfor fastlægges efter en nøje vurdering af de økonomiske fordele og ulemper samt hensynet til dyrenes sundhed og velfærd. Forenkling Forenklingen i grovfoderforsyningen går i disse år i retning af, at flere besætninger har køerne på stald året rundt, og at majs udgør en stigende andel af grovfoderet. Denne udvikling skyldes flere forhold, hvoraf de vigtigste er stigende besætningsstørrelse, dårligere arrondering, hektarstøtte til majs, tidligere majssorter og fokus på arbejdsforbrug. Staldfodring året rundt En spørgeundersøgelse blandt ydelseskontrolassistenterne i efteråret 2000 viste, at malkekøerne var ude om sommeren i 86% af alle besætninger. Der var ingen forskel mellem staldsystemer, men de besætninger, der havde køerne på stald året rundt, var større end besætninger med køerne på græs. Om køerne kommer på græs eller ej påvirker ikke alene fodringen og sædskiftet, men en lang række forhold vedrørende køernes produktion og sundhed, næringsstofudnyttelsen i marken, arbejdsforbruget i mark og stald samt en række kapacitetsomkostninger. I tabel 1 er vist to eksempler på en sammenligning af økonomien ved halvdøgns afgræsning og staldfodring året rundt. Her er forsøgt at inddrage alle væsentlige forhold af økonomisk betydning. Der er dog ikke taget hensyn til eventuelle forskelle i sundheden. Bedrift A og B har henholdsvis 170 og 130 malkekøer i en sengebåsestald. Beregningerne viser, at der på bedrift A er en lille økonomisk fordel ved at have køerne på græs, mens der på bedrift B opnås samme økonomiske resultat ved afgræsning og staldfodring. Resultaterne kan ikke generaliseres til alle bedrifter, men de tyder på, at der i større løsdriftsbesætninger kun er en meget lille økonomisk fordel ved at have køerne på græs. På bedrifter med bindestalde vil den økonomiske fordel ved afgræsning generelt være større, fordi arbejdsbesparelsen ved afgræsning vil være større. Desuden vil afgræsning hele døgnet give mulighed for større græsoptagelse og dermed større økonomisk forskel. Afgræsning kan påvirke sundheden En opgørelse af behandlingshyppigheden af forskellige sygdomme viser, at køernes sundhed kan påvirkes både positivt og negativt af afgræsning. Tabel 2 viser behandlingshyppigheden for sygdomme med signifikante forskelle mellem besætninger med køerne på græs og på stald. Behandlingshyppigheden for fodringsbetingede sygdomme og ketose er generelt lavere i besætninger, hvor køerne er på græs. Derimod er behandlingshyppigheden for mælkefeber højere, når køerne i løsdriftsstalde er på græs, mens der ikke er forskel mellem besætninger i bindestalde. For lemmelidelser er behandlingshyppigheden højere, når køerne i bindestalde er på græs, mens der er tendens til den modsatte effekt i løsdriftsbesætninger. For mastitis er der ingen forskel i behandlingshyppigheden mellem besætninger med køerne på græs og på stald. Miljø og dyrevelfærd Hensynet til miljø og dyrevelfærd spiller også en rolle ved beslutningen om, hvorvidt køerne skal på græs. Normalt anses det for en fordel for dyrenes velfærd, at de kommer på græs, men store investeringer i nye løsdriftsstalde tilgodeser i langt højere grad køernes velfærd end de traditionelle bindestalde. Derfor kan det diskuteres, hvorvidt køernes velfærd er større, når de er på græs. Miljøet kan påvirkes negativt ved afgræsning, hvis køerne går på et lille areal i mange timer i døgnet, eller hvis græsmarkernes eftervirkning ikke udnyttes tilstrækkeligt i den efterfølgende afgrøde. Men hvis afgræsningstiden tilpasses arealet (maks. 1 time pr. foderenhed græs), og græsmarkernes eftervirkning udnyttes fuldt ud, kan kvælstofoverskuddet ved afgræsning reduceres til næsten samme niveau som ved slæt. Store mængder majsensilage Majs er en særdeles rationel grovfoderafgrøde. Den kan dyrkes i monokultur, har et højt udbyttepotentiale, høstes i ét slæt, er let at ensilere og har generelt en god stabilitet. Til gengæld stiller den særlige krav til dyrkningsforholdene. 78

4 Der skal være gode læforhold, og udbyttet og kvaliteten afhænger stærkt af temperaturen i vækstperioden. Fodringsmæssigt er majsensilage karakteriseret ved en høj energikoncentration, et højt stivelsesindhold, et lavt indhold af fordøjelige cellevægge og et lavt indhold af struktur. Store mængder majsensilage i foderrationen kan derfor belaste koens vommiljø og dermed koens sundhed og mælkeydelse. Fodring med majsensilage som eneste grovfoder eller i kombination med græsensilage er sammenlignet i forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning. Sammenligningen blev foretaget ved to forskellige snitlængder i majsen på 9 og 27 mm (tabel 3). Der blev ikke fundet forskelle i hverken tyggetid eller ydelse mellem behandlingerne. Dog var der tendens til lavere foderoptagelse ved den lange snitlængde. Tabel 1. Eksempler på økonomisk forskel mellem køer på græs og køer på stald. Beløb i kr. Negative tal betyder, at det er en omkostning at have køerne på græs (pjecen Produktionsøkonomi Kvæg 2002). Bedrift A Bedrift B Dækningsbidrag mark Dækningsbidrag besætning 22 5 Kvælstofudnyttelse Dækningsbidrag i alt Arbejde Dyrkningsomkostninger Gylleudbringning 7 6 Udfodringsomkostninger 9 7 Drivveje Foderlager, rente og afskrivning Foder, forrentning 4 4 Stald, vedligehold, rente og afskrivning Besætning, forrentning Kapacitetsomkostninger i alt Resultat ved afgræsning 22 1 Det kan desuden ikke udelukkes, at der ville være fundet forskel i mælkeydelsen, hvis forsøgsbehandlingen havde kørt over længere tid end 3 uger. Store mængder majsensilage giver et højt indhold af propionsyre i vommen, som er den vigtigste kilde til dannelse af glukose i leveren. Et højt glukoseindhold i blodet stimulerer køernes mælkeydelse i starten af laktationen. Men i midt- og senlaktation giver et højt glukoseindhold i blodet et øget insulinniveau, der påvirker fordelingen af næringsstoffer i retning af mere tilvækst frem for mælkeproduktion. Fodring med store mængder majsensilage giver derfor risiko for lavere ydelse og fede køer i slutningen af laktationen. Græsensilage en god forsikring Anvendelse af mindst en tredjedel græsensilage i kombination med majsensilage er en god forsikring mod sundhedsproblemer og reduceret ydelse. Men hvis majsensilage indgår som eneste grovfoder eller med en meget stor andel i rationen, kan rationens robusthed øges ved én eller flere af følgende tiltag: Høste majsen ved 29-30% tørstof for at få et bedre forhold mellem indholdet af cellevægge og stivelse Vælge sorter med høj cellevægsfordøjelighed Snitte majsen ved mm snitlængde frem for 9 10 mm for at øge strukturværdien. Referencer Mikkelsen, M., Thøgersen, R. & Andersen, R., Køer på græs eller på stald i store besætninger. Produktionsøkonomi Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter, p Weisbjerg, M.R., Børsting, C.F. & Jensen, C., Majsfodring i relation til udviklingstrin, snitlængde og tyggetid. Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, Dansk Kvæg, p Tabel 2. Forskel i behandlingshyppighed (%) for udvalgte sygdomme mellem køer på græs og køer på stald i forhold til staldsystem (Trinderup et al., 2001, upubliceret). På græs På stald året rundt Fodringsbetingede sygdomme Bindestalde, fast gødning 4,3 5,3 Bindestalde, flydende gødning 3,9 4,8 Sengebåsestalde 2,9 4,2 Dybstrøelsesstalde 2,9 4,2 Ketose Bindestalde, fast gødning 1,8 2,2 Bindestalde, flydende gødning 1,0 1,9 Sengebåsestalde 0,6 1,3 Dybstrøelsesstalde 1,0 1,2 Mælkefeber Bindestalde, fast gødning 5,3 5,4 Bindestalde, flydende gødning 4,7 4,4 Sengebåsestalde 4,1 3,2 Dybstrøelsesstalde 5,1 3,8 Lemmelidelser Bindestalde, fast gødning 7,0 4,5 Bindestalde, flydende gødning 7,0 4,8 Sengebåsestalde 8,0 8,4 Dybstrøelsesstalde 7,0 8,8 Tabel 3. Foderoptagelse og mælkeydelse ved forskellig snitlængde i majs med og uden tilskud af græsensilage (Weisbjerg et al., 2002). Snitlængde 9 mm 9 mm 27 mm 27 mm Græsensilage Nej Ja Nej Ja Foderoptagelse, foderenheder pr. dag 21,1 21,6 20,5 21,0 Mælk, kg 33,7 34,7 34,2 34,7 Fedt, % 3,83 3,67 3,71 3,79 Protein, % 3,29 3,22 3,25 3,26 EKM, kg 33,0 33,2 33,0 33,7 79

5 Fodereffektivitet en del af den optimale foderforsyning Seniorforsker Troels Kristensen og forskningsassistent Anna-Sofie Hansen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Fastlæggelse af foderniveau og foderrationens sammensætning som en del af den optimale foderforsyning kan kun foretages, såfremt der er et kendskab til den bedriftsspecifikke fodereffektivitet. Resultater fra studielandbrug viser en gennemsnitlig effektivitet på 86%, hvilket er helt i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, men også en variation i fodereffektivitet på op til 10 %-enheder, hvoraf kun nogle få enheder kan tilskrives bevidste valg, mens de øvrige skyldes forskellige brist i den daglige driftsledelse. Den optimale effektivitet er afhængig af de økonomiske og produktionstekniske forhold på bedriften, hvorfor der skal være en variation mellem bedrifter, men husk at i det daglige vil øget effektivitet under i øvrigt konstante forhold altid betyde en økonomisk forbedring på bedriften. Foderniveau, produktionsfunktioner, fodereffektivitet, marginal effektivitet Ud fra forsøg kan det fastslås, at der er en ret entydig sammenhæng mellem effektivitet og marginal effektivitet, mens der ikke er nogen generel sammenhæng mellem foderniveau i en besætning og de to størrelser. Fodereffektivitet falder med stigende foderniveau som en konsekvens af det aftagende merudbytte, som er velkendt fra mange biologiske processer. Når mængden øges, aftager udnyttelsen, hvilket direkte kommer til udtryk i marginaleffektiviteten. Ved optimering på en bedrift er det afgørende at kende effektivitet og marginaleffektivitet. Hvis det antages, at kurveforløbet af effektivitet og sammenhæng til marginaleffektivitet er en generel størrelse, og der på bedriftsniveau erkendes en betydelig variation i effektivitet ved samme foderniveau, må der på bedrifts-/besætningsniveau være en række forhold, som påvirker skalaen på X-aksen (foderniveau). Sagt på en anden måde - summen af alle de handlinger, der påvirker køernes produktion, påvirker effektiviteten. I de besætninger, hvor mange ting bliver gjort rigtigt og afstemt, kan foderniveauet være højere, før der kommer en nedgang i effektivitet, end i de besætninger, hvor der er flere brist og uoverensstemmelser mellem de forskellige handlinger, før nedgangen i effektivitet kan registreres. Opnåede resultater studielandbrug Det ses tydeligt i figur 1 (venstre), at ydelsen i besætningen ikke har nogen entydig sammenhæng til den opnåede fodereffektivitet. I figur 1 (højre) er de opnåede fodereffektiviteter relateret til foderniveauet, hvor der ses en negativ sammenhæng med en reduktion på en enhed i fodereffektivitet for en forøgelse af foderniveauet med ca. 200 foderenheder pr. årsko, men kun omkring 1/3 af den samlede variation i fodereffektiviteten kan forklares direkte ud fra det stigende foderniveau. Hvorfor varierer fodereffektiviteten? I tabel 1 er vist en beskrivelse af resultaterne ved gennemsnit og spredning samt en opdeling ud fra laveste ¼ og højeste ¼. Ved en sammenligning af de 25%, der opnår den laveste effektivitet, og de 25%, der opnår den højeste effektivitet, ses i tabel 1 en forskel i ydelsen på 224 kg EKM, men en forskel i forbruget på 900 foderenheder. Behovene til vedligehold mv. er næsten ens, hvorfor der i gruppen med høj fodereffektivitet produceres 1,45 kg EKM pr. optaget foderenhed mod 1,20 kg EKM i den lave gruppe. Forskelle i foderindtaget er således klart den mest dominerende faktor i forklaringer på forskelle i fodereffektivitet. Årsagen skal dels ses i, at der som omtalt i figur 1 er en naturlig nedgang i effektiviteten med stigende foderniveau, men også i, at der ved stigende foderniveau lettere kan opstå en række disharmonier i foderrationens sammensætning, som dels reducerer udnyttelsen af energi- Figur 1. Fodereffektivitet i forhold til henholdsvis ydelse (kg EKM) og foderniveau (foderenheder). Data fra 99 vinterhalvår i perioden 1. november 1998 til 30. april 2002 (men udtrykt pr. årsdyr) i studielandbrug. 100 Fodereffektivitet og ydelse 100 Fodereffektivitet og foderniveau Fodereffektivitet i % Kg EKM Fodereffektivitet i % FE pr ko pr år 80

6 indholdet, dels indirekte påvirker udnyttelsen via en negativ påvirkning på køernes sundhed. Vurdering af de opnåede effektiviteter kan foretages på flere måder. Ud fra tidligere undersøgelser kan der beregnes en effektivitet, som tager hensyn til, at der biologisk vil være en lavere udnyttelse af energien end bestemt som nettoenergi ved vedligehold (foderenheder) ved stigende foderniveau. Konsekvensen heraf er vist ved den korrigerede effektivitet. Der er også beregnet en effektivitet, hvor forbruget er relateret til det ydelsesniveau bestemte behov, når forskellen i ydelsen mellem besætninger forudsættes at være bestemt af en kombination af foder- og avlsniveau, ny effektivitet. De to alternative måder til effektivitetsberegning fjerner sammenhængen mellem foderniveau og effektivitet, hvilket var formålet, men der er stadigvæk en betydelig restvariation. De enkelte besætninger vil dog være forskelligt placeret, således at de to nye effektivitetsberegninger kan give et bedre grundlag for at vurdere de biologiske muligheder for at forbedre effektiviteten. Hvad er den optimale effektivitet? Anskuelsen heraf må deles i to områder. Ved planlægning af foderforsyningen må der tages udgangspunkt i den definerede fodereffektivitet, idet den udtrykker, hvorledes de standard foderenheder, der overvejes, påvirker produktionen. Viden om de forhold, der påvirker effektiviteten, kan understøtte fastlæggelsen af den optimale effektivitet på den enkelte bedrift. Generelt vil et gunstigt forhold mellem prisen på produkt og indsats påvirke den optimale effektivitet i nedadgående retning. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at det har en række afledte effekter. Når foderniveauet øges, vil det påvirke sammensætningen af rationen, således at andelen af grovfoder reduceres. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at det er den marginale værdi/omkostning, der er bestemmende for fastlæggelsen. Den optimale effektivitet skal udspringe af en overordnet planlægning, således at forhold såvel i som udenfor besætning/bedrift indgår. Ved den løbende kontrol af besætningens produktion kan der hensigtsmæssigt tages udgangspunkt i effektivitetsberegninger, som korrigerer for den kendte indflydelse af foderniveau. På materialet fra studielandbrug kan der ikke udledes betydende effekter i relation til sygdomsfrekvens, foderration, produktions- eller staldsystem, der signifikant kan forklare forskelle i den opnåede effektivitet. Men det antages, at kendskab til fodereffektiviteten i en besætning kan medvirke til en betydelig mere målrettet produktionsanalyse. Den beregnede gennemsnitlige effektivitet kan tages som udtryk for fuldt opnåelige mål, når der tilstræbes en effektiv mælkeproduktion. Andet end fodereffektivitet påvirker bedriftens resultat Det er vigtigt at understrege, at fodereffektiviteten kun er et af mange effektivitetsmål på en kvægbedrift. Direkte økonomisk effektivitet som dækningsbidrag pr. kg mælk, N-udnyttelse, kg mælk pr. arbejdstime kan nævnes som andre betydende strategiske effektivitetsmål, mens daglig ydelse og behandlingsfrekvens er betydende operative effektivitetsmål. Kun ved at se på effektivitet bredt såvel i tid som i område kan der opnås en betydende fremgang. Tabel 1. Fodereffektivitet i studielandbrug (22 konventionelle og 14 økologiske brug) samt størrelsen på de faktorer, der danner grundlag for beregningen af fodereffektiviteten. Gennemsnit og spredning samt gennemsnit i besætningerne med henholdsvis laveste (25%) og højeste (75%) fodereffektivitet. Gennemsnit Spredning Laveste (25%) Højeste (75%) gns. gns. Antal observationer Fodereffektivitet, % 1 86,2 4,8 80,1 92,0 Korrigerede fodereff., % 2 92,9 3,4 89,8 95,3 Ny effektivitet, % 3 98,5 6,4 92,3 104,7 Mælk pr. foderenhed, kg EKM 1,33 0,13 1,20 1,45 Mælkeydelse pr. årsko, EKM Årskøer Foderenhed pr. ko pr. år Avlsværdi, kg fedt + protein 7,0 8,0 7,5 9,7 Miljøværdi, kg fedt + protein 4,3 44 0,9 10,3 Behov til mælk, % af samlet behov (62) (60) (63) Behov til vedligehold Behov til foster Samlet behov, foderenheder Foderbehov (tilvækst, ydelse, reproduktion, vedligehold) i % af foderoptagelse. 2. FEudnyttet = -0,0261(FEoptaget) 2 + b FEoptaget 1,47, hvor FEoptaget= summen af FE optaget pr. ko dagligt, b = 1,43 + 0,0161 (y 7200) /1000, y = ydelseskapacitet (kg EKM pr. årsko) (Rapport nr. 84, Landskontoret for Kvæg). 3. Ny fodereffektivitet = Foderbehov (tilvækst, reproduktion, vedligehold) + 400Y1 + 16,7 (Y1) 2, hvor Y1= kg EKM pr. årsko. (Beretning nr. 660, Statens Husdyrbrugsforsøg). 81

7 Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg TEMA 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Der er stor forskel i det økonomiske resultat mellem en god og en dårlig fodereffektivitet hos køerne. Derimod er der sjældent forskel i produktionen pr. ko. Mange faktorer har betydning for den opnåede fodereffektivitet, men det kan være vanskeligt at finde den eller de faktorer, der betyder noget i den enkelte besætning. Redskaber som Endagsfoderkontrol og Teknisk Produktionskontrol er værdifulde i den henseende, men resultaterne skal vurderes nøje, før tiltag iværksættes. Det gælder ikke kun om at reducere foderet ved en dårlig effektivitet. Det kan være en helt forkert reaktion. Indledning Når der i den lange vej fra dyrkning af grovfoder over høst og lagring, til foderet når koen, kan være over kr. i forskel mellem den bedste og dårligste femtedel af mælkeproducenterne, må der nødvendigvis også være stor forskel i fodereffektiviteten eller i foderudnyttelsen i stalden. Forskellige opgørelser viser også, at til samme mælkeproduktion bruger køerne i den mindst effektive femtedel mellem 700 og 900 foderenheder mere end den bedste femtedel. Det er helt naturligt at spørge sig selv, hvor al den energi bliver af. Fodernormer og udfodringsmetode Fodereffektiviteten falder med stigende foderniveau. Det skyldes et fald i fordøjeligheden af rationen, som vi ikke kan gøre noget ved. Vi kan dog påvirke størrelsen af faldet med det vommiljø, vi skaber med den anvendte foderration. Store mængder letfordøjeligt grovfoder med mange fordøjelige cellevægge eller kraftfoder med vægt på cellevægge frem for stivelse betyder, at reduktionen i rationens fordøjelighed bliver mindst mulig. Modsat - fodrer vi med belastede foderrationer - bliver reduktionen større. Ligesom rationens sammensætning har en virkning, vil fodringsprincippet (måden vi tildeler foderet på) også have en betydning. Fuldfoder eller hyppige udfodringer af kraftfoder vil have en positiv virkning på fodereffektiviteten, især hvis vi fodrer med belastede rationer. Overfodring reducerer fodereffektiviteten Foderopgørelser viser, at mange køer får mere foder, end foderplanen angiver. Når effektiviteten er afhængig af foderniveauet, betyder det, at fodereffektiviteten falder yderligere. For hver ekstra foderenhed, du tildeler køerne, reduceres effektiviteten med ca. 2,5%. Det forstærkes yderligere, jo mere du overfodrer. Det skal bemærkes, at det er alle foderenhederne, der bliver udnyttet mindre effektivt, når der fodres for stærkt. Foderspild Foderspild vil forekomme i de fleste staldsystemer. Prøv at se mellem forbenene på køerne, om der ikke bliver slæbt foder ned fra foderbordet. Når køerne skifter plads, kan de ligeledes tabe foder. Der er ikke viden om størrelsen af dette tab, men det kan måske udgøre mellem 2 og 4%. Foderets smag menes at have betydning for spildet. Derfor er konserveringen af grovfoderet vigtig for at undgå foderspild. Syge og stressede køer Det er almindeligt kendt, at syge køer kan bibeholde en mælkeydelse og en foderoptagelse, men tabe hurtigt i huld. Det gør sig især gældende med halte køer. Vi mangler viden om, hvor meget fodereffektiviteten er reduceret ved syge og stressede køer, men det er sandsynligvis en meget kraftig reduktion. Køer med feber bruger energi til at hæve temperaturen, og køer med fordøjelsesforstyrrelser vil have reduceret fordøjelse og absorption af næringsstofferne. I en modelberegning baseret på køers ydelse og foderoptagelse blev reduktionen i fodereffektiviteten beregnet til %-enheder for syge køer. Med 10% køer, der ikke er helt raske, betyder det, at fodereffektiviteten for besætningen kan være reduceret ca. 2%. Stressede køer har sandsynligvis et større varmetab end normale harmoniske køer. De køer, der er stressede, er især de svage køer. Derfor kan dårlige staldforhold betyde reduceret fodereffektivitet hos de svage 1. kalvs køer og hos nykælverne. Uro reducerer fodereffektiviteten Køer i brunst kan give stor uro i løsdriftssystemer. Det reducerer måske ikke fodereffektiviteten, men vi får en unødvendig livsytring (bevægelse). Derfor er det en god idé at fjerne alle køer i brunst fra flokken. Det er naturligt for de køer, der skal insemineres, men også køer, der ikke skal være drægtige igen, kan skabe stor uro. Sundt og velkonserveret foder En faktor, der også kan reducere fodereffektiviteten, er foderets kvalitet. Ensilage, der ikke er konserveret godt, mister foderværdi. Foder med varme og foder med mug eller skimmelsvampe har også mistet energi i forhold til udgangspunktet. Det er heller ikke usandsynligt, at dårligt foder også reducerer fordøjelsen af det sunde foder. Overfodring med protein Foderrationens indhold af protein skal passe til 82

8 køernes behov, fordi det koster energi at få udskilt overskydende kvælstof. Vi regner med, at der skal ca. 0,8 FE til at udskille et kilo overskudsprotein. Det betyder, at et overskud af AAT og PBV på tilsammen gram pr. foderenhed reducerer fodereffektiviteten ca. 2%. Redskaber til analyse af effektiviteten Alt i alt er der mange små, men ikke ubetydelige faktorer, der kan reducere fodereffektiviteten. Det er næppe en enkelt faktor, der alene har skylden for en lav fodereffektivitet, men summen af flere af de små faktorer. Det betyder, at det er vigtigt med en god analyse af produktionen for at komme nærmere på de svage punkter og undgå at komme til at udpege en forkert synder med de følger, det kan få. Det optimale foderniveau til højtydende køer giver en fodereffektivitet på 90-93% Uharmoniske rationer kan reducere effektiviteten med 2-5% Overfodring med bare én foderenhed reducerer effektiviteten med ca. 2,5% Foderspild udgør måske 2-4% Syge og stressede køer og uro i flokken kan reducere effektiviteten med 2-5% Overskud af protein 2-4%. Endagsfoderkontrol Heldigvis er der et par redskaber, som kan anvendes til at kontrollere fodereffektiviteten. Det er Endagsfoderkontrol (EFK) og Teknisk Produktionskontrol (TPK). Den sidste dækker en længere periode og er oftest baseret på flere EFK er. Derudover tager den højde for reelt forbrugt indkøbt foder samt besætningstilvækst og omsætning. Problemet med disse kontrolredskaber er imidlertid, at de angiver en effektivitet, men de angiver ikke direkte årsagen. Det er derfor op til landmand og rådgiver på anden måde at klarlægge de mulige årsager, hvis effektiviteten ikke er tilfredsstillende. En EFK bygger på en sammenligning af den mængde foder tildelt køerne og den produktion, det resulterer i. Foderet vejes oftest, og antal foderenheder beregnes ud fra foderanalyser. Produktionen omregnes til foderenheder ud fra de gældende normer, og forholdet mellem input og output beregnes. Det kalder vi så effektiviteten. Der er ikke i beregningen taget højde for, at et stigende foderniveau reducerer fodereffektiviteten, men størrelsen af reduktionen er i fremtiden påført udskriften fra EFK. Som beskrevet ovenfor er der mange faktorer, som kan reducere fodereffektiviteten. Der var imidlertid kun få, som ville give direkte anledning til at overveje en reduktion i fodertildelingen. De øvrige faktorer kræver andre tiltag. Det er derfor nødvendigt at være meget kritisk i vurderingen af den opnåede fodereffektivitet ud fra en enkelt EFK. Det gælder om at sikre, at det er de rigtige ændringer, der bliver iværksat. En række faktorer skal derfor indgå i vurderingen, før ændringer besluttes: Det opnåede foderniveau i forhold til det planlagte foderniveau Det opnåede ydelsesniveau i forhold til ydelsesprognosen Køernes huld og især huldændring Sundheden i besætningen Hvorvidt foderværdien kan være fejlestimeret Mælkens sammensætning i forhold til det forventede og normale Den generelle atmosfære i stalden Data-sikkerhed. Ændringer i fodertildelingen er altid farlige og skal kun ske, hvis en gruppe køer decideret overfodres i forhold til det planlagte. Er der ingen overfodring i forhold til det planlagte, må der nødvendigvis være andre brister. Det behøver jo heller ikke at være fodertildelingen, det er galt med, det kan ligeså godt være mælkeydelsen. Ligger den under det forventede, vil en reduktion af fodertildelingen nok forbedre fodereffektiviteten kortvarigt, men hurtigt reducere ydelsen yderligere. Den generelle sundhedstilstand, foderets kvalitet og tilsyneladende appetitlighed skal også vurderes. Endelig er det vigtigt at lave en vurdering af, om de indsamlede data er repræsentative for besætningen. Teknisk Produktionskontrol En TPK giver en vurdering af fodertildelingen i forhold til ydelse og tilvækst over en længere periode. Det betyder, at usikkerheder på tilvæksten og foderomsætningen (indkøbt foder) reduceres væsentligt. Fodereffektiviteten er dog stadig en gennemsnitsbetragtning for alle køer på forskelligt laktationsstadie. Det skal også følges op af andre vurderinger i besætningen. En TPK giver et godt indblik i de forhold i besætningen, som betyder noget for fodereffektiviteten, og bliver der lavet EFK i besætningen, bør der også laves en TPK. Fodereffektiviteten og miljøet Det er ikke kun økonomien, der får det dårligere med en uhensigtsmæssig lav fodereffektivitet. Køerne får også en meget større udskillelse af N og P i gødning og urin end nødvendigt. EFK og TPK beregner den aktuelle udskillelse af næringsstoffer fra kreaturerne. Det betyder, at de rigtige mængder kan indgå i gødningsplanlægningen. Det har betydning både for at få optimal udnyttelse af sin N-kvote, men også for at undgå unødige tab til miljøet. 83