JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER. KoMmuNI. kations. HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV

Transkript

1 JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER KoMmuNI kations HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV

2 Kommunikationshandicap

3

4 LOUISE BØTTCHER OG JESPER DAMMEYER Kommunikationshandicap i et pædagogisk og psykologisk perspektiv

5 Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Kommunikationshandicap i et pædagogisk og psykologisk perspektiv 1. udgave 2015 Samfundslitteratur, 2015 omslag: Jes Madsen (Imperiet) sats: SL grafik (sl@grafik.dk) tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S trykt bog isbn: e-bog isbn: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

6 Indhold Forord 9 Det handler alt sammen om kommunikation en indledning 11 Hvad er kommunikation? 12 Kommunikationsformer 13 Et felt, der dækker mange discipliner 14 Bogens opbygning, og hvordan den kan læses 15 KAPITEL 1 Sprog og sprogudvikling 19 Sprogets elementer og discipliner 19 Tre hovedparadigmer om sprogudvikling 20 Forståelse af sprogudvikling og pædagogisk intervention 25 Barnets sprogudvikling, 0-9 måneder 26 Sprogudvikling, 9-12 måneder 27 Sprogudvikling, 1-3 år 29 Sprogudvikling, 3-12 år 32 Sprogudvikling hos unge og voksne 33 Afslutning 33 KAPITEL 2 Funktionsnedsættelser og kommunikation 35 Handicap, funktionsnedsættelser og kommunikationsvanskeligheder 35 Medfødte eller erhvervede sprog- og kommunikationsvanskeligheder 38 Typer af kommunikationshandicap 40 Udvikling af sprog og kommunikation hos børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser konsekvenser af kommunikationsvanskeligheder 42 Afslutning 44 KAPITEL 3 Etablering af kontakt og socialt samspil: Den præsymbolske kommunikation 45 Udvikling af socialt samspil som forudsætning for kommunikation 45 At tage og regulere kontakt 46 Afstemning og samregulering i det sociale samspil 47 Tidlig etablering af turtagning protokonversationer 48 Kropslige, sansemæssige og følelsesmæssige spor (KSFS) 49 Kommunikativ musikalitet og æstetiske udtryksformer 50 Intersubjektivitet 52 Afslutning 53 KAPITEL 4 Støtte til overgangen fra præsymbolsk til symbolsk kommunikation 55 Fælles opmærksomhed 55 Begrebsudvikling og ord 57 Brug af videoanalyse og -observation 59 Afslutning 60

7 KAPITEL 5 Kommunikation og mennesker med betydelige sansenedsættelser 63 Visuelle kommunikationsformer 63 Afslutning 77 KAPITEL 6 Kommunikativ støtte til personer med psykisk udviklingshæmning og gennemgribende udviklingsforstyrrelser 79 Autismespektrumforstyrrelse 81 Tydeliggørende og alternative kommunikationssystemer (Augmentative and alternative communication systems) 82 Sociale historier 85 Afslutning 87 KAPITEL 7 Børn, unge og voksne med vedvarende nedsat artikula tionsevne/vanskeligheder med at udtrykke sig 89 Børn med lettere grad af udtalevanskeligheder specifikke sprogvanskeligheder 90 Kliniske betegnelser 92 Pædagogisk støtte til børns tro på og lyst til at tale trods udtalevanskeligheder 93 Børn med svære motoriske funktionsnedsættelser (cerebral parese) 96 Den pædagogiske støtte til børn med motoriske vanskeligheder 98 Fortsat fastholdelse og udvikling af kommunikation Situeret og distribueret kommunikation 101 Afslutning 104 KAPITEL 8 Kommunikationsstøtte til mennesker med erhvervede kommunikationsvanskeligheder 105 Erhvervet hjerneskade 105 Progredierende sygdomme 109 Afslutning 110 KAPITEL 9 At arbejde pædagogisk med kommunikationshjælpemidler 113 Typer af kommunikationshjælpemidler 114 Der skal mere til end teknologi 114 En talecomputer i to forskellige sammenhænge 115 Den professionelles opgave 118 Afslutning 119 KAPITEL 10 At forstå kommunikations vanskeligheder i en pædagogisk sammenhæng 121 Støtten til personer med kommunikative funktionsnedsættelser er først og fremmest en pædagogisk opgave 122 Udvikling af en pædagogisk faglighed med fokus på støtte af kommunikationshandicap 123 Afslutning 124

8 Referencer 125 Indeks 131

9

10 9 Forord Politikere ved det. Reklamefolk og ægtefolk ved det. Ja, stort set alle mennesker forstår, at kommunikation er afgørende for succes eller fiasko. Men der er grupper af mennesker med funktionsnedsættelser, for hvem kommunikation er forhindret ved så gennemgribende barrierer, at det ikke bare kan klares med et hurtigt kommunikationskursus; det er de mennesker, som har en medfødt eller erhvervet funktionsnedsættelse, der helt grundlæggende påvirker deres evne til at kommunikere. I den pædagogiske indsats over for mennesker med funktionsnedsættelser er der brug for en specialiseret viden om, hvordan kommunikationen støttes bedst. På dansk findes en række isolerede metoder, ofte rettet mod specifikke typer af funktionsnedsættelser (fx høretab, døvblindhed, autisme), men en mere overordnet og generel introduktion til den pædagogisk-psykologiske kommunikationshabilitering har længe manglet. Formålet med denne korte grundbog er at give en introduktion til kommunikation og sprogudvikling, til de forskellige typer af funktionsnedsættelser, som omfatter kommunikationsvanskeligheder, samt at præsentere en række konkrete redskaber til intervention. Bogen er især målrettet forældre til børn med kommunikationsvanskeligheder og de professionelle (pædagoger, lærere, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, sosu-hjælpere og -assistenter mv.), som varetager det direkte arbejde med at støtte borgere med kommunikationsvanskeligheder. Bogens to forfattere har forsket og skrevet bøger og artikler om mennesker med funktionsnedsættelser. På dansk bogen Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Ud over forskningserfaring har begge forfattere bred praksiserfaring med at arbejde med børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser, hvor kommunikationen er en særlig udfordring.

11 10

12 11 Det handler alt sammen om kommunikation en indledning Sproglige og kommunikative vanskeligheder udgør en væsentlig og daglig udfordring for en stor del af de ca. 15 % af den danske befolkning, som har funktionsnedsættelser. Disse mennesker kan have demens, psykisk udviklingshæmning, høretab, cerebral parese eller autisme som livsbetingelse, for blot at nævne nogle af de mest udbredte funktionsnedsættelser. Bogens formål er at hjælpe disse mennesker og deres kommunikationspartnere til at mindske de konsekvenser, der følger af et kommunikationshandicap. Et kommunikationshandicap begrænser ikke bare evnen til at udtrykke sig og tilegne sig information, men påvirker ofte også personens sociale trivsel, psykiske velbefindende samt kognitive funktioner, fx evne til at huske, organisere og analysere. Hvis ikke der kompenseres og gives støtte til personens kommunikative færdigheder, får kommunikationshandicappet altså ofte en række følger på en række andre områder. Mennesker med høretab er et godt eksempel på, hvordan kommunikativ støtte har en betydning, der rækker ud over kommunikation. Forskningen viser, at høretabet i sig selv ikke er begrænsende, men at det er de afledte kommunikative vanskeligheder, som er det. Hvis der kompenseres godt nok for høretabet vha. høreapparater, tegnsprog mv., oplever døve eller personer med høretab typisk ingen målbare konsekvenser af deres funktionsnedsættelse. Men støttes fx det døvfødte barn ikke tilstrækkeligt, vil der være en stor risiko for, at barnets udvikling bliver præget af kognitive, sociale og følelsesmæssige problemer (Dammeyer, 2010a; Mayberry, 2003). For at kunne hjælpe og støtte mennesker med kommunikative vanskeligheder, er der brug for tre ting: 1) Viden om sprog og kommunikation, og hvordan det udvikles og påvirker andre funktioner. 2) Viden om de forskellige typer af kommunikative funktionsnedsættelser og hvilke problemer, der følger af disse. 3) Viden om det pædagogiske arbejde med at anvende redskaber og metoder til at afhjælpe kommunikative vanskeligheder. Denne bogs grundlæggende ambition er at gøre det klart, hvordan disse tre aspekter alle er centrale for skabelsen af en sammenhængende forståelse for, hvad kommunikationshandicap er, og hvordan man kan arbejde pædagogisk-psykologisk med mennesker med kommunikationshandicap.

13 12 HVAD ER KOMMUNIKATION? Kommunikation er et omfattende begreb og et forskningsområde, som bliver studeret i såvel human-, samfunds- som i naturvidenskaberne dvs. inden for alle de videnskabelige hovedområder. Kommunikation betyder at dele og handler om udvekslingen af meningsfuld information mellem to levende væsener. Enhver handling, som en person retter mod eller modtager fra en anden person, og som indeholder meningsfuld information, er således kommunikation. I en klassisk forståelse af kommunikation opererer man med tre dele: En afsender, et budskab og en modtager. Et budskab skal afsendes af én part og modtages og forstås af en anden, før kommunikationsprocessen er fuldført. Vil jeg fx have min hund til at sætte sig, må det foregå gennem følgende tre trin: 1. Jeg skal få ideen/tanken om, at jeg vil have hunden til at sætte sig. 2. Jeg skal sende budskabet til hunden, fx ved at jeg giver kommandoen sit, og at hunden hører dette hvilket fx ikke lader sig gøre, hvis den er for langt væk, eller hvis den er døv. 3. Hunden skal forstå/afkode budskabet (om den så lystrer eller ikke er en anden sag). Disse grundlæggende elementer skal være opfyldt, for at kommunikationen kan finde sted og lykkes. Kommunikationen kan både være afsendt intentionelt/målrettet af afsenderen og forstået intentionelt/målrettet af modtageren. Kaster jeg en pind, kan det både være intentionelt rettet mod min hund i forventningen om, at den skal hente den, eller det kan ikke være ikke-intentionelt, hvis jeg fx bare kaster en pind, fordi den lå i vejen. På samme måde kan modtageren, her min hund, både opfatte det intentionelt, dvs. at jeg vil have den til at løbe efter pinden, eller ikke-intentionelt, ikke løbe efter pinden. Der er altså fire muligheder: 1) Der afsendes intentionelt og opfattes intentionelt. 2) Der afsendes intentionelt, men opfattes ikke-intentionelt. 3) Der afsendes ikke-intentionelt, men opfattes intentionelt. 4) Der afsendes ikke-intentionelt og opfattes ikke-intentionelt. Kun i det første tilfælde er kommunikationen vellykket, og i en mere snæver forståelse af, hvad kommunikation er, er der desuden alene i dette tilfælde tale om kommunikation. Især inden for det pædagogiske og psykologiske område er de andre ikke-intentionelle former dog også betydningsfulde. Ubevidst og ikke intentionel afsendt eller opfattet kommunikation har væ-

14 13 ret omfattende udforsket i psykologien. Nogle forskere har fremhævet, at al aktivitet indeholder en potentiel kommunikation udtrykt med den engelske vending one cannot not communicate. KOMMUNIKATIONSFORMER Der kan kommunikeres på mange måder, både via tale, tegn, symboler, adfærd mv., kommunikation har stort set ingen begrænsninger, hvad angår formen. De mange og forskellige former for kommunikation vil blive behandlet i denne bog: Tegnsprog, kropslige signaler, punktskrift, piktogrammer mv. Når kommunikationen er udfordret pga. fysiske og psykiske barrierer som fx besværet mundmotorik, nedsat hørelse, svære hukommelses- eller opmærksomhedsproblemer, er det ofte nødvendigt at forskyde vægten til kommunikation med alternative kommunikationsformer både nogle, som supplerer den verbale kommunikation, og de, der fx baserer sig på alternative kommunikationsteknologier. I de mange former for kommunikation skelnes typisk mellem verbal og nonverbal kommunikation. Hvor verbal kommunikation er det, som siges eller skrives med ord (eller tegn fra tegnsprog), omfatter nonverbal kommunikation gestik, kropssprog, ansigtsudtryk, øjenkontakt, symboler, tøjstil, stemmeføring mv. Flere forskere har fremført, at en høj procentdel af den samlede kommunikation er nonverbal. Undersøgelser har konkluderet at % af en typisk kommunikationssituation mellem mennesker aflæses via nonverbale signaler. Af det indtryk, man får af en person, som agerer, kan 7 % relateres til de ord, der siges, 37 % til stemmeføring mv. og de sidste 55 % til nonverbal kommunikation. Ud over opdelingen i verbal og nonverbal kommunikation kan man overordnet skelne mellem vokal versus nonvokal kommunikation altså om kommunikationen er baseret på lyd eller andre sansemodaliteter. Sammen med opdelingen verbal versus nonverbal kommunikation giver det i alt fire former af kommunikation, der kan optræde sammen eller hver for sig: 1. Vokal-verbal: Talesprog, fx dansk, tysk, spansk. 2. Vokal-nonverbal: Prosodi (bl.a. pauser, rytme, stemmestyrke mv.). 3. Nonvokal-verbal: Tegnsprog, skriftsprog, punktskrift mv. 4. Nonvokal-nonverbal: Gestus, øjenkontakt, berøringer mv. Begrebet kommunikation dækker over et stort område, og det omfatter både det, som foregår mellem mennesker, mellem mennesker og visse dyr, mellem dyr og endda mellem planter (nogle planter kommunikerer via signalstoffer). Fokus i denne bog vil alene være på den humane kommunikation, og

15 14 ikke mindst når der opleves begrænsninger i kommunikationen pga. funktionsnedsættelser. Det talte sprog, fx dansk, er kun en del, omend en væsentlig del, af den måde, vi kommunikerer på. Sprog forstås typisk som et system af symboler, som bruges efter bestemte regler. De fleste sprog er bygget op som mønstre af lyde eller bevægelser (tegnsprog), og i en bredere forståelse kan man også tale om tegnsystemer, hvorved film, billedkunst og musik også inddrages som kommunikationsformer. I denne bog vil såvel støtte til den sproglige udvikling som til de andre kommunikationsformer blive berørt. I kapitel 1 introduceres til den typiske sprogudvikling hos børn. ET FELT, DER DÆKKER MANGE DISCIPLINER Som det allerede fremgår og vil blive udfoldet i bogens kapitler, er kommunikation og sprog et meget omfattende emne, som er af interesse for næsten alle videnskabelige discipliner. Af samme grund findes der også et utal af teorier og metoder. I det følgende vil vi opstille nogle overordnede forståelser, der kan fungere som pejlemærker blandt de mange tilgængelige forståelser af sprog og kommunikation. Pejlemærkerne kan ikke mindst være nyttige til at forstå og analysere de mange forskellige interventionstilgange, som findes i forhold til mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser. Den første overordnede skelnen består i, hvorvidt sprog og kommunikation anskues og studeres strukturelt eller pragmatisk. I en strukturel tilgang er der fokus på sprogets grammatiske og semantiske (betydningsmæssige) strukturer, og ligeledes kommunikationen som struktureret udveksling af information mellem afsender og modtager. Sproget og kommunikationen søges beskrevet efter en bestemt orden og bestemte regler, og forskningen handler om at afdække dette. Tilgangen er analytisk og ofte abstrakt. Den traditionelle strukturelle lingvistik er et eksempel på en sådan tilgang. I den modsatte forståelse, en pragmatisk, ses sprog og kommunikation som indlejret i de sociale, kulturelle og materielle praksisser, hvor mennesker deltager. Sprog og kommunikation er handlinger i de komplekse sammenhænge, vi indgår i, og knytter sig til den sociale interaktion og kulturen. En række poststrukturelle teorier om sprog har især de seneste årtier studeret, hvordan menneskers adfærd, sociale interaktioner, kultur mv. er forbundet. En anden skelnen er, om man anvender en smal versus en bred forståelse af sprog og kommunikation. I en smal forståelse er sprog mere eller mindre de ord, som findes i et leksikon/ordbog, ligesom det kommunikative register er afgrænset. Igen tjener den strukturelle lingvistik som et eksempel på den smalle tilgang. En bredere tilgang findes bl.a. inden for semiotikken som er studiet af produktion, overførsel, modtagelse, fortolkning, reaktion på og

16 15 lagring af betydning via tegn, altså tegnlære. Semiotik kan bruges til at analysere tegnbrug og betydning i sprog, billeder, handlinger, ritualer, musik, kunst og andre tegnsystemer. I tilgangen til kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelser vil det ofte være helt centralt at have en bred forståelse af kommunikation. En tredje og sidste skelnen, vi her vil bruge, er, hvorvidt sproget er indre, dvs. især forstået som kognitivt og kropsligt forankret, eller om det er ydre, dvs. især socialt og kulturelt forankret. Hvor den første læner sig op ad kognitive teorier og processer og herunder forstår sproget som koblet til perception, tænkning og indre tale, vægter den anden tilgang en forståelse af sproget som tæt sammenvævet med sociale og kulturelle processer uden for kroppen og i relationer mellem mennesker. De første er typisk forankret i traditionelle kognitive psykologiske teorier, mens de andre anlægger et mere kulturpsykologisk perspektiv. Vores udgangspunkt her i bogen vil være en dynamisk forståelse, hvor de indre og de ydre sproglige processer understøtter og udvikler hinanden. BOGENS OPBYGNING, OG HVORDAN DEN KAN LÆSES For at kunne forstå og støtte de kommunikative vanskeligheder, som mennesker med funktionsnedsættelser oplever, er det væsentligt at kende til den typiske kommunikative og sproglige udvikling hos barnet. Bogen indledes derfor med et kapitel, der præsenterer et uddrag af den viden, som findes om menneskers typiske sproglige og kommunikative udvikling. Vi introducerer her til teorier om barnets normale udvikling, som den forløber fra før fødslen, gennem spædbarnsinteraktionen, over de første ord og sætninger, til den pragmatiske sprogudvikling og sociolingvistikken. I gennemgangen vil vi lægge vægt på de sammenhænge, der er mellem sprogudvikling og barnets øvrige sociale og kognitive udvikling. Kapitel 2 introducerer til mennesker med funktionsnedsættelser, præsenteret i relation til forståelser af kommunikation, kommunikationsvanskeligheder og kommunikationsstøtte. Vi vil give en overordnet introduktion til de konsekvenser, kommunikationsvanskeligheder kan have for børn, unge og voksne. De to introducerende kapitler danner grundlag for de resterende tematiske kapitler, hvor vi gennemgår forskellige typer af kommunikationsudfordringer og kommunikationshandicap med afsæt i aktuel forskning. I gennemgangen af de særlige og specifikke kommunikationsvanskeligheder er det især de psykologiske og udviklingsmæssige konsekvenser af kommunikationshandicappet, bogen vil koncentrere sig om. Hvert tema tager udgangspunkt i konkrete og praktiske problemstillinger, som professionelle og pårørende kan støde på i forhold til forskellige typer af kommunikati-

17 16 onshandicap. Hvert kapitel vil både præsentere de enkelte udfordringer og komme ind på, hvordan man kan afhjælpe dem. Helt gennemgående trækker bogen på den forståelse, at kommunikationsstøtte skabes gennem fælles deltagelse i sociale sammenhænge. Fælles forstået som et fællesskab mellem en person med kommunikationshandicap, den professionelle og ofte også andre deltagere i de daglige praksisser. Det handler både om, hvordan man kan forbedre kommunikationen og den sproglige udvikling, og hvordan man kan arbejde med at mindske de forskellige psykiske, sociale og kognitive konsekvenser, et kommunikationshandicap kan have. Specifikt tager kapitel 3 fat i udfordringerne med at etablere basal kommunikation med en kommunikationspartner, der ikke mestrer symbolsk kommunikation (præsymbolsk/præverbal kommunikation). Det indbefatter bl.a. støtte til personer med meget svære kommunikative vanskeligheder, som fx svær psykisk udviklingshæmning og demens. Kapitlet vil berøre støtten til det tidlige sociale samspil, herunder temaer som afstemning af følelsesmæssig kontakt, etablering af fælles opmærksomhed samt æstetiske udtryksformer. Kapitel 4 omhandler støtten til overgangen fra præsymbolsk til symbolsk kommunikation og kommer ind på udviklingstemaer som fælles opmærksomhed og Theory of Mind. Herefter følger en række kapitler om specifikke kommunikationsvanskeligheder. I Kapitel 5 behandles problemstillinger vedrørende kommunikation med mennesker med betydelige sansenedsættelser, dvs. børn, unge og voksne, som har enten medfødt eller erhvervet døvhed, blindhed eller døvblindhed. Kommunikation ved brug af forskellige sansemodaliteter (visuelt og taktilt tegnsprog og kommunikation) og brugen af disse kommunikationsmodaliteter til støtte af andre grupper af børn (fx børn med Downs syndrom) vil blive behandlet. Dernæst behandles i kapitel 6 problemstillinger vedrørende etablering og fastholdelse af kommunikation med børn og voksne med vedvarende nedsat kommunikationsevne. Disse grupper indbefatter bl.a. personer med autismespektrumforstyrrelser og psykisk udviklingshæmning. Vi vil bl.a. komme ind på brugen af alternative kommunikationssystemer (symboler, konkreter, piktogrammer mv.). Et andet emne i kapitlet er de udfordringer, der opstår, når kommunikative vanskeligheder medfører frustration og problemskabende adfærd. I kapitel 7 er temaet etablering, fastholdelse og udvikling af kommunikation hos børn, unge og voksne med vedvarende nedsat artikulationsevne/vanskeligheder med at udtrykke sig. Nonverbal kommunikation som udviklingsplatform for mennesker med omfattende fysiske funktionsnedsættelser (bl.a. cerebral parese) vil blive behandlet. Erhvervede kommunikationsvanskeligheder, bl.a. som følge af erhvervet hjerneskade, er temaet for kapitel 8. Der introduceres til forskellige

18 former for afasi og til forskellige genoptræningsmetoder og kompenserende tilgange. Kommunikationshjælpemidler er emnet for kapitel 9, hvor der lægges særlig vægt på udfordringerne i at bruge kommunikationshjælpemidler aktivt i forhold til det pædagogiske arbejde. Der findes et utal af kommunikationshjælpemidler, men de tekniske muligheder skal omsættes til en pædagogisk indsats for at kunne understøtte personens udvikling. Vi vil tage fat i den udfordring, at brugen af kommunikationshjælpemidler nødvendigvis er et samspil mellem brugeren, hjælpemidlet og de pårørende/det pædagogiske personale. I det sidste kapitel, kapitel 10, sættes der fokus på den professionelles udfordringer i arbejdet med mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser. Arbejdet med mennesker med kommunikationshandicap rummer en høj grad af kompleksitet i og med dets sammenhæng med de sociale fællesskaber, og hvordan de udvikler sig og forandrer sig over tid, og stiller derved krav om, at de professionelle kan reflektere over og udvikle deres egen praksis. Bogen er en relativ kort introduktion til emnet baseret på den nyeste forskning, men formidlet, så den både kan anvendes af studerende på videregående uddannelser, af forældre og pårørende og professionelle med kontakt til mennesker med kommunikative vanskeligheder. 17

19

20 19 KAPITEL 1 Sprog og sprogudvikling 1 Sprogudvikling er en væsentlig del af børns udvikling og bør optræde som særligt opmærksomhedsområde for enhver, der arbejder pædagogisk-psykologisk med børn. Forskning viser, at sprogudviklingen allerede starter, mens barnet ligger i moderens mave, etableres i sin grundlæggende form de første år af barnets liv og fortsætter med at udvikle sig gennem barndommen. Selv efter den grundlæggende sprogudvikling, vil sproget fortsætte med at ændre og tilpasse sig hele livet (for en udfoldet gennemgang, se Karmiloff-Smith og Karmiloff, 2002). Når fosteret er 20 uger gammelt, begynder det at bearbejde nogle af de lydindtryk, som trænger igennem moderens mave, og fra fosteret er 6 måneder, bearbejder det aktivt sproglyde og er allerede delvist vænnet til moderens stemme og modersmål. Fra fødslen er barnet således opmærksom på forældrenes sprog (DeCasper og Fifer, 1980); det er så at sige tunet ind på at lære sprog fra fødslen. Forskning har ligeledes vist, at det helt spæde barn allerede få dage efter fødslen indgår i nonverbal social interaktion og kommunikation (Fogel, 1993). Ved hjælp af videoobservation af spædbørn har man været i stand til at identificere, hvordan spædbarnet kan imitere lyde og bevægelser og indgå i små nonverbale dialoger. I dette kapitel vil vi gennemgå sprogudviklingen, som den typisk tager sig ud for barnet uden funktionsnedsættelser, med tråde til forskellige udviklingspsykologiske og -pædagogiske temaer. Viden om den normale sprogudvikling er væsentlig for at kunne støtte personer med funktionsnedsættelser og kommunikative vanskeligheder bedst muligt. 1 Sprog og sprogudvikling SPROGETS ELEMENTER OG DISCIPLINER Forud for beskrivelsen af barnets sprogudvikling er det værd at hæfte sig ved følgende begreber omkring sprog: FONETIK SEMANTIK GRAMMATIK Sproglydene og deres funktion i sproget. Ordforrådet og ordenes betydning i et sprog. Regler for ordkombinationer (syntaks) og ordenes struktur, fx i forhold til orddannelse og -bøjning (morfologi).

21 20 PRAGMATIK Relevant brug af sproget i forhold til sociale sammenhænge. At vælge de rigtige ord og sætninger afhængig af, med hvem, hvad og hvor man kommunikerer. At tilpasse sin kommunikation til samtalepartnere og samtalens tidsmæssige forløb. At kunne forstå andres kommunikation fleksibelt. TRE HOVEDPARADIGMER OM SPROGUDVIKLING 1 Sprog og sprogudvikling Et centralt spørgsmål i teorier om sprogudvikling er, hvordan børn begynder at kunne forstå, hvilke genstande eller handlinger i den komplekse verden, den voksnes sproglyde knytter sig til. Hvordan kan barnet vide, at ordet kop refererer til genstanden kop og ikke til bordet, farven eller væsken i koppen? De forskellige teorier om sprogudvikling, som hver især forklarer, hvordan børn lærer sprog og udvikler forståelse for, hvad kommunikation er, afspejler den udvikling og bredde af teorier, som findes i udviklingspsykologien generelt. Nogle har fokus på adfærd, andre på kognitive processer, andre igen på sociale relationer og endelig nogle på kultur og samfund. Vi præsenterer i det følgende fire forskellige teoretiske perspektiver på sprogudvikling. Sprogudvikling som følge af adfærdsmæssig belønning og straf En af de tidligste teorier om sprogudvikling udspringer af den psykologiske retning, der går under betegnelsen behaviorisme. I den behavioristiske forståelse af sprogudvikling forestiller man sig, at barnet tilegner sig sprog gennem operant betingning: Barnets adfærd i form af sproglyde og forsøg på ord er baseret på især forældrenes sproglige input og efterfølgende belønning af barnets sprogudtryk. Når det lille barn kommer med en sproglyd, belønner forældrene barnets adfærd med opmærksomhed, og det vil efterfølgende øge sandsynligheden for, at barnet siger flere og mere korrekte sproglyde. Forældrene belønner i særlig grad de lyde, som ligger tæt på lydene i barnets modersmål. Belønningen sker desuden ved, at ord forbindes med mening for barnet, dvs. får en kommunikativ betydning når barnet fx siger mælk, så får det mere mælk. Den amerikanske psykolog B.F. Skinner ( ) er repræsentant for denne forståelse af sprogudvikling. Teorien om sprogudvikling som belønning af sproglyde var et af de første egentlige videnskabelige bud på børns sprogudvikling (Skinner, 1957). I dag er der ikke mange tilhængere af et rent behavioristisk perspektiv på børns sprogudvikling, men en af behaviorismens videreudviklinger, den sociale læringsteori (Bandura 1925-), bliver stadig brugt i nogen grad. Banduras sociale læringsteori forklarer sprogudvikling ved, at børn lærer sprog gennem social observation eller imitation af adfærd (Bandura, 1989). Børn lærer ord, korrekt grammatik og