JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER. KoMmuNI. kations. HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER. KoMmuNI. kations. HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV"

Transkript

1 JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER KoMmuNI kations HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV

2 Kommunikationshandicap

3

4 LOUISE BØTTCHER OG JESPER DAMMEYER Kommunikationshandicap i et pædagogisk og psykologisk perspektiv

5 Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Kommunikationshandicap i et pædagogisk og psykologisk perspektiv 1. udgave 2015 Samfundslitteratur, 2015 omslag: Jes Madsen (Imperiet) sats: SL grafik tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S trykt bog isbn: e-bog isbn: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

6 Indhold Forord 9 Det handler alt sammen om kommunikation en indledning 11 Hvad er kommunikation? 12 Kommunikationsformer 13 Et felt, der dækker mange discipliner 14 Bogens opbygning, og hvordan den kan læses 15 KAPITEL 1 Sprog og sprogudvikling 19 Sprogets elementer og discipliner 19 Tre hovedparadigmer om sprogudvikling 20 Forståelse af sprogudvikling og pædagogisk intervention 25 Barnets sprogudvikling, 0-9 måneder 26 Sprogudvikling, 9-12 måneder 27 Sprogudvikling, 1-3 år 29 Sprogudvikling, 3-12 år 32 Sprogudvikling hos unge og voksne 33 Afslutning 33 KAPITEL 2 Funktionsnedsættelser og kommunikation 35 Handicap, funktionsnedsættelser og kommunikationsvanskeligheder 35 Medfødte eller erhvervede sprog- og kommunikationsvanskeligheder 38 Typer af kommunikationshandicap 40 Udvikling af sprog og kommunikation hos børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser konsekvenser af kommunikationsvanskeligheder 42 Afslutning 44 KAPITEL 3 Etablering af kontakt og socialt samspil: Den præsymbolske kommunikation 45 Udvikling af socialt samspil som forudsætning for kommunikation 45 At tage og regulere kontakt 46 Afstemning og samregulering i det sociale samspil 47 Tidlig etablering af turtagning protokonversationer 48 Kropslige, sansemæssige og følelsesmæssige spor (KSFS) 49 Kommunikativ musikalitet og æstetiske udtryksformer 50 Intersubjektivitet 52 Afslutning 53 KAPITEL 4 Støtte til overgangen fra præsymbolsk til symbolsk kommunikation 55 Fælles opmærksomhed 55 Begrebsudvikling og ord 57 Brug af videoanalyse og -observation 59 Afslutning 60

7 KAPITEL 5 Kommunikation og mennesker med betydelige sansenedsættelser 63 Visuelle kommunikationsformer 63 Afslutning 77 KAPITEL 6 Kommunikativ støtte til personer med psykisk udviklingshæmning og gennemgribende udviklingsforstyrrelser 79 Autismespektrumforstyrrelse 81 Tydeliggørende og alternative kommunikationssystemer (Augmentative and alternative communication systems) 82 Sociale historier 85 Afslutning 87 KAPITEL 7 Børn, unge og voksne med vedvarende nedsat artikula tionsevne/vanskeligheder med at udtrykke sig 89 Børn med lettere grad af udtalevanskeligheder specifikke sprogvanskeligheder 90 Kliniske betegnelser 92 Pædagogisk støtte til børns tro på og lyst til at tale trods udtalevanskeligheder 93 Børn med svære motoriske funktionsnedsættelser (cerebral parese) 96 Den pædagogiske støtte til børn med motoriske vanskeligheder 98 Fortsat fastholdelse og udvikling af kommunikation Situeret og distribueret kommunikation 101 Afslutning 104 KAPITEL 8 Kommunikationsstøtte til mennesker med erhvervede kommunikationsvanskeligheder 105 Erhvervet hjerneskade 105 Progredierende sygdomme 109 Afslutning 110 KAPITEL 9 At arbejde pædagogisk med kommunikationshjælpemidler 113 Typer af kommunikationshjælpemidler 114 Der skal mere til end teknologi 114 En talecomputer i to forskellige sammenhænge 115 Den professionelles opgave 118 Afslutning 119 KAPITEL 10 At forstå kommunikations vanskeligheder i en pædagogisk sammenhæng 121 Støtten til personer med kommunikative funktionsnedsættelser er først og fremmest en pædagogisk opgave 122 Udvikling af en pædagogisk faglighed med fokus på støtte af kommunikationshandicap 123 Afslutning 124

8 Referencer 125 Indeks 131

9

10 9 Forord Politikere ved det. Reklamefolk og ægtefolk ved det. Ja, stort set alle mennesker forstår, at kommunikation er afgørende for succes eller fiasko. Men der er grupper af mennesker med funktionsnedsættelser, for hvem kommunikation er forhindret ved så gennemgribende barrierer, at det ikke bare kan klares med et hurtigt kommunikationskursus; det er de mennesker, som har en medfødt eller erhvervet funktionsnedsættelse, der helt grundlæggende påvirker deres evne til at kommunikere. I den pædagogiske indsats over for mennesker med funktionsnedsættelser er der brug for en specialiseret viden om, hvordan kommunikationen støttes bedst. På dansk findes en række isolerede metoder, ofte rettet mod specifikke typer af funktionsnedsættelser (fx høretab, døvblindhed, autisme), men en mere overordnet og generel introduktion til den pædagogisk-psykologiske kommunikationshabilitering har længe manglet. Formålet med denne korte grundbog er at give en introduktion til kommunikation og sprogudvikling, til de forskellige typer af funktionsnedsættelser, som omfatter kommunikationsvanskeligheder, samt at præsentere en række konkrete redskaber til intervention. Bogen er især målrettet forældre til børn med kommunikationsvanskeligheder og de professionelle (pædagoger, lærere, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, sosu-hjælpere og -assistenter mv.), som varetager det direkte arbejde med at støtte borgere med kommunikationsvanskeligheder. Bogens to forfattere har forsket og skrevet bøger og artikler om mennesker med funktionsnedsættelser. På dansk bogen Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Ud over forskningserfaring har begge forfattere bred praksiserfaring med at arbejde med børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser, hvor kommunikationen er en særlig udfordring.

11 10

12 11 Det handler alt sammen om kommunikation en indledning Sproglige og kommunikative vanskeligheder udgør en væsentlig og daglig udfordring for en stor del af de ca. 15 % af den danske befolkning, som har funktionsnedsættelser. Disse mennesker kan have demens, psykisk udviklingshæmning, høretab, cerebral parese eller autisme som livsbetingelse, for blot at nævne nogle af de mest udbredte funktionsnedsættelser. Bogens formål er at hjælpe disse mennesker og deres kommunikationspartnere til at mindske de konsekvenser, der følger af et kommunikationshandicap. Et kommunikationshandicap begrænser ikke bare evnen til at udtrykke sig og tilegne sig information, men påvirker ofte også personens sociale trivsel, psykiske velbefindende samt kognitive funktioner, fx evne til at huske, organisere og analysere. Hvis ikke der kompenseres og gives støtte til personens kommunikative færdigheder, får kommunikationshandicappet altså ofte en række følger på en række andre områder. Mennesker med høretab er et godt eksempel på, hvordan kommunikativ støtte har en betydning, der rækker ud over kommunikation. Forskningen viser, at høretabet i sig selv ikke er begrænsende, men at det er de afledte kommunikative vanskeligheder, som er det. Hvis der kompenseres godt nok for høretabet vha. høreapparater, tegnsprog mv., oplever døve eller personer med høretab typisk ingen målbare konsekvenser af deres funktionsnedsættelse. Men støttes fx det døvfødte barn ikke tilstrækkeligt, vil der være en stor risiko for, at barnets udvikling bliver præget af kognitive, sociale og følelsesmæssige problemer (Dammeyer, 2010a; Mayberry, 2003). For at kunne hjælpe og støtte mennesker med kommunikative vanskeligheder, er der brug for tre ting: 1) Viden om sprog og kommunikation, og hvordan det udvikles og påvirker andre funktioner. 2) Viden om de forskellige typer af kommunikative funktionsnedsættelser og hvilke problemer, der følger af disse. 3) Viden om det pædagogiske arbejde med at anvende redskaber og metoder til at afhjælpe kommunikative vanskeligheder. Denne bogs grundlæggende ambition er at gøre det klart, hvordan disse tre aspekter alle er centrale for skabelsen af en sammenhængende forståelse for, hvad kommunikationshandicap er, og hvordan man kan arbejde pædagogisk-psykologisk med mennesker med kommunikationshandicap.

13 12 HVAD ER KOMMUNIKATION? Kommunikation er et omfattende begreb og et forskningsområde, som bliver studeret i såvel human-, samfunds- som i naturvidenskaberne dvs. inden for alle de videnskabelige hovedområder. Kommunikation betyder at dele og handler om udvekslingen af meningsfuld information mellem to levende væsener. Enhver handling, som en person retter mod eller modtager fra en anden person, og som indeholder meningsfuld information, er således kommunikation. I en klassisk forståelse af kommunikation opererer man med tre dele: En afsender, et budskab og en modtager. Et budskab skal afsendes af én part og modtages og forstås af en anden, før kommunikationsprocessen er fuldført. Vil jeg fx have min hund til at sætte sig, må det foregå gennem følgende tre trin: 1. Jeg skal få ideen/tanken om, at jeg vil have hunden til at sætte sig. 2. Jeg skal sende budskabet til hunden, fx ved at jeg giver kommandoen sit, og at hunden hører dette hvilket fx ikke lader sig gøre, hvis den er for langt væk, eller hvis den er døv. 3. Hunden skal forstå/afkode budskabet (om den så lystrer eller ikke er en anden sag). Disse grundlæggende elementer skal være opfyldt, for at kommunikationen kan finde sted og lykkes. Kommunikationen kan både være afsendt intentionelt/målrettet af afsenderen og forstået intentionelt/målrettet af modtageren. Kaster jeg en pind, kan det både være intentionelt rettet mod min hund i forventningen om, at den skal hente den, eller det kan ikke være ikke-intentionelt, hvis jeg fx bare kaster en pind, fordi den lå i vejen. På samme måde kan modtageren, her min hund, både opfatte det intentionelt, dvs. at jeg vil have den til at løbe efter pinden, eller ikke-intentionelt, ikke løbe efter pinden. Der er altså fire muligheder: 1) Der afsendes intentionelt og opfattes intentionelt. 2) Der afsendes intentionelt, men opfattes ikke-intentionelt. 3) Der afsendes ikke-intentionelt, men opfattes intentionelt. 4) Der afsendes ikke-intentionelt og opfattes ikke-intentionelt. Kun i det første tilfælde er kommunikationen vellykket, og i en mere snæver forståelse af, hvad kommunikation er, er der desuden alene i dette tilfælde tale om kommunikation. Især inden for det pædagogiske og psykologiske område er de andre ikke-intentionelle former dog også betydningsfulde. Ubevidst og ikke intentionel afsendt eller opfattet kommunikation har væ-

14 13 ret omfattende udforsket i psykologien. Nogle forskere har fremhævet, at al aktivitet indeholder en potentiel kommunikation udtrykt med den engelske vending one cannot not communicate. KOMMUNIKATIONSFORMER Der kan kommunikeres på mange måder, både via tale, tegn, symboler, adfærd mv., kommunikation har stort set ingen begrænsninger, hvad angår formen. De mange og forskellige former for kommunikation vil blive behandlet i denne bog: Tegnsprog, kropslige signaler, punktskrift, piktogrammer mv. Når kommunikationen er udfordret pga. fysiske og psykiske barrierer som fx besværet mundmotorik, nedsat hørelse, svære hukommelses- eller opmærksomhedsproblemer, er det ofte nødvendigt at forskyde vægten til kommunikation med alternative kommunikationsformer både nogle, som supplerer den verbale kommunikation, og de, der fx baserer sig på alternative kommunikationsteknologier. I de mange former for kommunikation skelnes typisk mellem verbal og nonverbal kommunikation. Hvor verbal kommunikation er det, som siges eller skrives med ord (eller tegn fra tegnsprog), omfatter nonverbal kommunikation gestik, kropssprog, ansigtsudtryk, øjenkontakt, symboler, tøjstil, stemmeføring mv. Flere forskere har fremført, at en høj procentdel af den samlede kommunikation er nonverbal. Undersøgelser har konkluderet at % af en typisk kommunikationssituation mellem mennesker aflæses via nonverbale signaler. Af det indtryk, man får af en person, som agerer, kan 7 % relateres til de ord, der siges, 37 % til stemmeføring mv. og de sidste 55 % til nonverbal kommunikation. Ud over opdelingen i verbal og nonverbal kommunikation kan man overordnet skelne mellem vokal versus nonvokal kommunikation altså om kommunikationen er baseret på lyd eller andre sansemodaliteter. Sammen med opdelingen verbal versus nonverbal kommunikation giver det i alt fire former af kommunikation, der kan optræde sammen eller hver for sig: 1. Vokal-verbal: Talesprog, fx dansk, tysk, spansk. 2. Vokal-nonverbal: Prosodi (bl.a. pauser, rytme, stemmestyrke mv.). 3. Nonvokal-verbal: Tegnsprog, skriftsprog, punktskrift mv. 4. Nonvokal-nonverbal: Gestus, øjenkontakt, berøringer mv. Begrebet kommunikation dækker over et stort område, og det omfatter både det, som foregår mellem mennesker, mellem mennesker og visse dyr, mellem dyr og endda mellem planter (nogle planter kommunikerer via signalstoffer). Fokus i denne bog vil alene være på den humane kommunikation, og

15 14 ikke mindst når der opleves begrænsninger i kommunikationen pga. funktionsnedsættelser. Det talte sprog, fx dansk, er kun en del, omend en væsentlig del, af den måde, vi kommunikerer på. Sprog forstås typisk som et system af symboler, som bruges efter bestemte regler. De fleste sprog er bygget op som mønstre af lyde eller bevægelser (tegnsprog), og i en bredere forståelse kan man også tale om tegnsystemer, hvorved film, billedkunst og musik også inddrages som kommunikationsformer. I denne bog vil såvel støtte til den sproglige udvikling som til de andre kommunikationsformer blive berørt. I kapitel 1 introduceres til den typiske sprogudvikling hos børn. ET FELT, DER DÆKKER MANGE DISCIPLINER Som det allerede fremgår og vil blive udfoldet i bogens kapitler, er kommunikation og sprog et meget omfattende emne, som er af interesse for næsten alle videnskabelige discipliner. Af samme grund findes der også et utal af teorier og metoder. I det følgende vil vi opstille nogle overordnede forståelser, der kan fungere som pejlemærker blandt de mange tilgængelige forståelser af sprog og kommunikation. Pejlemærkerne kan ikke mindst være nyttige til at forstå og analysere de mange forskellige interventionstilgange, som findes i forhold til mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser. Den første overordnede skelnen består i, hvorvidt sprog og kommunikation anskues og studeres strukturelt eller pragmatisk. I en strukturel tilgang er der fokus på sprogets grammatiske og semantiske (betydningsmæssige) strukturer, og ligeledes kommunikationen som struktureret udveksling af information mellem afsender og modtager. Sproget og kommunikationen søges beskrevet efter en bestemt orden og bestemte regler, og forskningen handler om at afdække dette. Tilgangen er analytisk og ofte abstrakt. Den traditionelle strukturelle lingvistik er et eksempel på en sådan tilgang. I den modsatte forståelse, en pragmatisk, ses sprog og kommunikation som indlejret i de sociale, kulturelle og materielle praksisser, hvor mennesker deltager. Sprog og kommunikation er handlinger i de komplekse sammenhænge, vi indgår i, og knytter sig til den sociale interaktion og kulturen. En række poststrukturelle teorier om sprog har især de seneste årtier studeret, hvordan menneskers adfærd, sociale interaktioner, kultur mv. er forbundet. En anden skelnen er, om man anvender en smal versus en bred forståelse af sprog og kommunikation. I en smal forståelse er sprog mere eller mindre de ord, som findes i et leksikon/ordbog, ligesom det kommunikative register er afgrænset. Igen tjener den strukturelle lingvistik som et eksempel på den smalle tilgang. En bredere tilgang findes bl.a. inden for semiotikken som er studiet af produktion, overførsel, modtagelse, fortolkning, reaktion på og

16 15 lagring af betydning via tegn, altså tegnlære. Semiotik kan bruges til at analysere tegnbrug og betydning i sprog, billeder, handlinger, ritualer, musik, kunst og andre tegnsystemer. I tilgangen til kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelser vil det ofte være helt centralt at have en bred forståelse af kommunikation. En tredje og sidste skelnen, vi her vil bruge, er, hvorvidt sproget er indre, dvs. især forstået som kognitivt og kropsligt forankret, eller om det er ydre, dvs. især socialt og kulturelt forankret. Hvor den første læner sig op ad kognitive teorier og processer og herunder forstår sproget som koblet til perception, tænkning og indre tale, vægter den anden tilgang en forståelse af sproget som tæt sammenvævet med sociale og kulturelle processer uden for kroppen og i relationer mellem mennesker. De første er typisk forankret i traditionelle kognitive psykologiske teorier, mens de andre anlægger et mere kulturpsykologisk perspektiv. Vores udgangspunkt her i bogen vil være en dynamisk forståelse, hvor de indre og de ydre sproglige processer understøtter og udvikler hinanden. BOGENS OPBYGNING, OG HVORDAN DEN KAN LÆSES For at kunne forstå og støtte de kommunikative vanskeligheder, som mennesker med funktionsnedsættelser oplever, er det væsentligt at kende til den typiske kommunikative og sproglige udvikling hos barnet. Bogen indledes derfor med et kapitel, der præsenterer et uddrag af den viden, som findes om menneskers typiske sproglige og kommunikative udvikling. Vi introducerer her til teorier om barnets normale udvikling, som den forløber fra før fødslen, gennem spædbarnsinteraktionen, over de første ord og sætninger, til den pragmatiske sprogudvikling og sociolingvistikken. I gennemgangen vil vi lægge vægt på de sammenhænge, der er mellem sprogudvikling og barnets øvrige sociale og kognitive udvikling. Kapitel 2 introducerer til mennesker med funktionsnedsættelser, præsenteret i relation til forståelser af kommunikation, kommunikationsvanskeligheder og kommunikationsstøtte. Vi vil give en overordnet introduktion til de konsekvenser, kommunikationsvanskeligheder kan have for børn, unge og voksne. De to introducerende kapitler danner grundlag for de resterende tematiske kapitler, hvor vi gennemgår forskellige typer af kommunikationsudfordringer og kommunikationshandicap med afsæt i aktuel forskning. I gennemgangen af de særlige og specifikke kommunikationsvanskeligheder er det især de psykologiske og udviklingsmæssige konsekvenser af kommunikationshandicappet, bogen vil koncentrere sig om. Hvert tema tager udgangspunkt i konkrete og praktiske problemstillinger, som professionelle og pårørende kan støde på i forhold til forskellige typer af kommunikati-

17 16 onshandicap. Hvert kapitel vil både præsentere de enkelte udfordringer og komme ind på, hvordan man kan afhjælpe dem. Helt gennemgående trækker bogen på den forståelse, at kommunikationsstøtte skabes gennem fælles deltagelse i sociale sammenhænge. Fælles forstået som et fællesskab mellem en person med kommunikationshandicap, den professionelle og ofte også andre deltagere i de daglige praksisser. Det handler både om, hvordan man kan forbedre kommunikationen og den sproglige udvikling, og hvordan man kan arbejde med at mindske de forskellige psykiske, sociale og kognitive konsekvenser, et kommunikationshandicap kan have. Specifikt tager kapitel 3 fat i udfordringerne med at etablere basal kommunikation med en kommunikationspartner, der ikke mestrer symbolsk kommunikation (præsymbolsk/præverbal kommunikation). Det indbefatter bl.a. støtte til personer med meget svære kommunikative vanskeligheder, som fx svær psykisk udviklingshæmning og demens. Kapitlet vil berøre støtten til det tidlige sociale samspil, herunder temaer som afstemning af følelsesmæssig kontakt, etablering af fælles opmærksomhed samt æstetiske udtryksformer. Kapitel 4 omhandler støtten til overgangen fra præsymbolsk til symbolsk kommunikation og kommer ind på udviklingstemaer som fælles opmærksomhed og Theory of Mind. Herefter følger en række kapitler om specifikke kommunikationsvanskeligheder. I Kapitel 5 behandles problemstillinger vedrørende kommunikation med mennesker med betydelige sansenedsættelser, dvs. børn, unge og voksne, som har enten medfødt eller erhvervet døvhed, blindhed eller døvblindhed. Kommunikation ved brug af forskellige sansemodaliteter (visuelt og taktilt tegnsprog og kommunikation) og brugen af disse kommunikationsmodaliteter til støtte af andre grupper af børn (fx børn med Downs syndrom) vil blive behandlet. Dernæst behandles i kapitel 6 problemstillinger vedrørende etablering og fastholdelse af kommunikation med børn og voksne med vedvarende nedsat kommunikationsevne. Disse grupper indbefatter bl.a. personer med autismespektrumforstyrrelser og psykisk udviklingshæmning. Vi vil bl.a. komme ind på brugen af alternative kommunikationssystemer (symboler, konkreter, piktogrammer mv.). Et andet emne i kapitlet er de udfordringer, der opstår, når kommunikative vanskeligheder medfører frustration og problemskabende adfærd. I kapitel 7 er temaet etablering, fastholdelse og udvikling af kommunikation hos børn, unge og voksne med vedvarende nedsat artikulationsevne/vanskeligheder med at udtrykke sig. Nonverbal kommunikation som udviklingsplatform for mennesker med omfattende fysiske funktionsnedsættelser (bl.a. cerebral parese) vil blive behandlet. Erhvervede kommunikationsvanskeligheder, bl.a. som følge af erhvervet hjerneskade, er temaet for kapitel 8. Der introduceres til forskellige

18 former for afasi og til forskellige genoptræningsmetoder og kompenserende tilgange. Kommunikationshjælpemidler er emnet for kapitel 9, hvor der lægges særlig vægt på udfordringerne i at bruge kommunikationshjælpemidler aktivt i forhold til det pædagogiske arbejde. Der findes et utal af kommunikationshjælpemidler, men de tekniske muligheder skal omsættes til en pædagogisk indsats for at kunne understøtte personens udvikling. Vi vil tage fat i den udfordring, at brugen af kommunikationshjælpemidler nødvendigvis er et samspil mellem brugeren, hjælpemidlet og de pårørende/det pædagogiske personale. I det sidste kapitel, kapitel 10, sættes der fokus på den professionelles udfordringer i arbejdet med mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser. Arbejdet med mennesker med kommunikationshandicap rummer en høj grad af kompleksitet i og med dets sammenhæng med de sociale fællesskaber, og hvordan de udvikler sig og forandrer sig over tid, og stiller derved krav om, at de professionelle kan reflektere over og udvikle deres egen praksis. Bogen er en relativ kort introduktion til emnet baseret på den nyeste forskning, men formidlet, så den både kan anvendes af studerende på videregående uddannelser, af forældre og pårørende og professionelle med kontakt til mennesker med kommunikative vanskeligheder. 17

19

20 19 KAPITEL 1 Sprog og sprogudvikling 1 Sprogudvikling er en væsentlig del af børns udvikling og bør optræde som særligt opmærksomhedsområde for enhver, der arbejder pædagogisk-psykologisk med børn. Forskning viser, at sprogudviklingen allerede starter, mens barnet ligger i moderens mave, etableres i sin grundlæggende form de første år af barnets liv og fortsætter med at udvikle sig gennem barndommen. Selv efter den grundlæggende sprogudvikling, vil sproget fortsætte med at ændre og tilpasse sig hele livet (for en udfoldet gennemgang, se Karmiloff-Smith og Karmiloff, 2002). Når fosteret er 20 uger gammelt, begynder det at bearbejde nogle af de lydindtryk, som trænger igennem moderens mave, og fra fosteret er 6 måneder, bearbejder det aktivt sproglyde og er allerede delvist vænnet til moderens stemme og modersmål. Fra fødslen er barnet således opmærksom på forældrenes sprog (DeCasper og Fifer, 1980); det er så at sige tunet ind på at lære sprog fra fødslen. Forskning har ligeledes vist, at det helt spæde barn allerede få dage efter fødslen indgår i nonverbal social interaktion og kommunikation (Fogel, 1993). Ved hjælp af videoobservation af spædbørn har man været i stand til at identificere, hvordan spædbarnet kan imitere lyde og bevægelser og indgå i små nonverbale dialoger. I dette kapitel vil vi gennemgå sprogudviklingen, som den typisk tager sig ud for barnet uden funktionsnedsættelser, med tråde til forskellige udviklingspsykologiske og -pædagogiske temaer. Viden om den normale sprogudvikling er væsentlig for at kunne støtte personer med funktionsnedsættelser og kommunikative vanskeligheder bedst muligt. 1 Sprog og sprogudvikling SPROGETS ELEMENTER OG DISCIPLINER Forud for beskrivelsen af barnets sprogudvikling er det værd at hæfte sig ved følgende begreber omkring sprog: FONETIK SEMANTIK GRAMMATIK Sproglydene og deres funktion i sproget. Ordforrådet og ordenes betydning i et sprog. Regler for ordkombinationer (syntaks) og ordenes struktur, fx i forhold til orddannelse og -bøjning (morfologi).

21 20 PRAGMATIK Relevant brug af sproget i forhold til sociale sammenhænge. At vælge de rigtige ord og sætninger afhængig af, med hvem, hvad og hvor man kommunikerer. At tilpasse sin kommunikation til samtalepartnere og samtalens tidsmæssige forløb. At kunne forstå andres kommunikation fleksibelt. TRE HOVEDPARADIGMER OM SPROGUDVIKLING 1 Sprog og sprogudvikling Et centralt spørgsmål i teorier om sprogudvikling er, hvordan børn begynder at kunne forstå, hvilke genstande eller handlinger i den komplekse verden, den voksnes sproglyde knytter sig til. Hvordan kan barnet vide, at ordet kop refererer til genstanden kop og ikke til bordet, farven eller væsken i koppen? De forskellige teorier om sprogudvikling, som hver især forklarer, hvordan børn lærer sprog og udvikler forståelse for, hvad kommunikation er, afspejler den udvikling og bredde af teorier, som findes i udviklingspsykologien generelt. Nogle har fokus på adfærd, andre på kognitive processer, andre igen på sociale relationer og endelig nogle på kultur og samfund. Vi præsenterer i det følgende fire forskellige teoretiske perspektiver på sprogudvikling. Sprogudvikling som følge af adfærdsmæssig belønning og straf En af de tidligste teorier om sprogudvikling udspringer af den psykologiske retning, der går under betegnelsen behaviorisme. I den behavioristiske forståelse af sprogudvikling forestiller man sig, at barnet tilegner sig sprog gennem operant betingning: Barnets adfærd i form af sproglyde og forsøg på ord er baseret på især forældrenes sproglige input og efterfølgende belønning af barnets sprogudtryk. Når det lille barn kommer med en sproglyd, belønner forældrene barnets adfærd med opmærksomhed, og det vil efterfølgende øge sandsynligheden for, at barnet siger flere og mere korrekte sproglyde. Forældrene belønner i særlig grad de lyde, som ligger tæt på lydene i barnets modersmål. Belønningen sker desuden ved, at ord forbindes med mening for barnet, dvs. får en kommunikativ betydning når barnet fx siger mælk, så får det mere mælk. Den amerikanske psykolog B.F. Skinner ( ) er repræsentant for denne forståelse af sprogudvikling. Teorien om sprogudvikling som belønning af sproglyde var et af de første egentlige videnskabelige bud på børns sprogudvikling (Skinner, 1957). I dag er der ikke mange tilhængere af et rent behavioristisk perspektiv på børns sprogudvikling, men en af behaviorismens videreudviklinger, den sociale læringsteori (Bandura 1925-), bliver stadig brugt i nogen grad. Banduras sociale læringsteori forklarer sprogudvikling ved, at børn lærer sprog gennem social observation eller imitation af adfærd (Bandura, 1989). Børn lærer ord, korrekt grammatik og

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation Hvad er AAC? AAC er den engelske forkortelse af Augmented and Alternative Communication, som oversat til dansk betyder støttende og alternativ kommunikation. I Danmark anvendes såvel den engelske betegnelse

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER

SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER LOTTE RIENECKER PETER STRAY JØRGENSEN MORTEN GANDIL SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER 2. udgave Når forskningen er lavet og den akademiske tekst skrevet, melder der sig

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for undervisning - voksne

Ydelsesbeskrivelse for undervisning - voksne Ydelsesbeskrivelse for undervisning - voksne Ydelsesbeskrivelse Undervisning for voksne med døvblindhed Ydelsens formål Målgruppe Metoder og tilgange Lov om specialundervisning for voksne Personer med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for undervisning - børn

Ydelsesbeskrivelse for undervisning - børn Ydelsesbeskrivelse for undervisning - børn Ydelsesbeskrivelse Undervisningsafdelingen for børn med døvblindhed Ydelsens formål Undervisning efter folkeskolelovens 20, stk. 3 Målgruppe Børn i den undervisningspligtige

Læs mere

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Til startsiden 2006-12-14 Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Af Linda J. Burkhart & Gayle Porter Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH INDHOLD Udviklingshæmning og CI Overvejelser og problematikker i relation til valg af kommunikation GENEREL UDVIKLINGSHÆMNING

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Forårskonference Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Studio III er en organisation Studio III er en engelsk forsknings- og undervisningsorganisation, hvis overordnede formål

Læs mere

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Kommunikationens veje og vildveje Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Relationen er det centrale Relationen er det centrale omdrejningspunkt for al menneskelig udvikling og læring

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj Fokus Hjælpemidlers

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse. Kurser 2016 \J1) Region Syddanmark

Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse. Kurser 2016 \J1) Region Syddanmark Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse Kurser 2016 \J1) Region Syddanmark 1 2 Rådgivning og Uddannelses Afdelingen på Center for Høretab 1. juli 2014 blev specialrådgivningen og udredningen af børn

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen Universitetspædagogik

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER 90 mm 170+3 mm 12,2 BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER Computerspil er populære som aldrig før, og de er i stigende grad blevet en kulturel importvare: tv-serier, film og virale

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber

Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR (K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Samfundslitteratur

Læs mere