JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER. KoMmuNI. kations. HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER. KoMmuNI. kations. HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV"

Transkript

1 JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER KoMmuNI kations HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV

2 Kommunikationshandicap

3

4 LOUISE BØTTCHER OG JESPER DAMMEYER Kommunikationshandicap i et pædagogisk og psykologisk perspektiv

5 Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Kommunikationshandicap i et pædagogisk og psykologisk perspektiv 1. udgave 2015 Samfundslitteratur, 2015 omslag: Jes Madsen (Imperiet) sats: SL grafik tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S trykt bog isbn: e-bog isbn: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

6 Indhold Forord 9 Det handler alt sammen om kommunikation en indledning 11 Hvad er kommunikation? 12 Kommunikationsformer 13 Et felt, der dækker mange discipliner 14 Bogens opbygning, og hvordan den kan læses 15 KAPITEL 1 Sprog og sprogudvikling 19 Sprogets elementer og discipliner 19 Tre hovedparadigmer om sprogudvikling 20 Forståelse af sprogudvikling og pædagogisk intervention 25 Barnets sprogudvikling, 0-9 måneder 26 Sprogudvikling, 9-12 måneder 27 Sprogudvikling, 1-3 år 29 Sprogudvikling, 3-12 år 32 Sprogudvikling hos unge og voksne 33 Afslutning 33 KAPITEL 2 Funktionsnedsættelser og kommunikation 35 Handicap, funktionsnedsættelser og kommunikationsvanskeligheder 35 Medfødte eller erhvervede sprog- og kommunikationsvanskeligheder 38 Typer af kommunikationshandicap 40 Udvikling af sprog og kommunikation hos børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser konsekvenser af kommunikationsvanskeligheder 42 Afslutning 44 KAPITEL 3 Etablering af kontakt og socialt samspil: Den præsymbolske kommunikation 45 Udvikling af socialt samspil som forudsætning for kommunikation 45 At tage og regulere kontakt 46 Afstemning og samregulering i det sociale samspil 47 Tidlig etablering af turtagning protokonversationer 48 Kropslige, sansemæssige og følelsesmæssige spor (KSFS) 49 Kommunikativ musikalitet og æstetiske udtryksformer 50 Intersubjektivitet 52 Afslutning 53 KAPITEL 4 Støtte til overgangen fra præsymbolsk til symbolsk kommunikation 55 Fælles opmærksomhed 55 Begrebsudvikling og ord 57 Brug af videoanalyse og -observation 59 Afslutning 60

7 KAPITEL 5 Kommunikation og mennesker med betydelige sansenedsættelser 63 Visuelle kommunikationsformer 63 Afslutning 77 KAPITEL 6 Kommunikativ støtte til personer med psykisk udviklingshæmning og gennemgribende udviklingsforstyrrelser 79 Autismespektrumforstyrrelse 81 Tydeliggørende og alternative kommunikationssystemer (Augmentative and alternative communication systems) 82 Sociale historier 85 Afslutning 87 KAPITEL 7 Børn, unge og voksne med vedvarende nedsat artikula tionsevne/vanskeligheder med at udtrykke sig 89 Børn med lettere grad af udtalevanskeligheder specifikke sprogvanskeligheder 90 Kliniske betegnelser 92 Pædagogisk støtte til børns tro på og lyst til at tale trods udtalevanskeligheder 93 Børn med svære motoriske funktionsnedsættelser (cerebral parese) 96 Den pædagogiske støtte til børn med motoriske vanskeligheder 98 Fortsat fastholdelse og udvikling af kommunikation Situeret og distribueret kommunikation 101 Afslutning 104 KAPITEL 8 Kommunikationsstøtte til mennesker med erhvervede kommunikationsvanskeligheder 105 Erhvervet hjerneskade 105 Progredierende sygdomme 109 Afslutning 110 KAPITEL 9 At arbejde pædagogisk med kommunikationshjælpemidler 113 Typer af kommunikationshjælpemidler 114 Der skal mere til end teknologi 114 En talecomputer i to forskellige sammenhænge 115 Den professionelles opgave 118 Afslutning 119 KAPITEL 10 At forstå kommunikations vanskeligheder i en pædagogisk sammenhæng 121 Støtten til personer med kommunikative funktionsnedsættelser er først og fremmest en pædagogisk opgave 122 Udvikling af en pædagogisk faglighed med fokus på støtte af kommunikationshandicap 123 Afslutning 124

8 Referencer 125 Indeks 131

9

10 9 Forord Politikere ved det. Reklamefolk og ægtefolk ved det. Ja, stort set alle mennesker forstår, at kommunikation er afgørende for succes eller fiasko. Men der er grupper af mennesker med funktionsnedsættelser, for hvem kommunikation er forhindret ved så gennemgribende barrierer, at det ikke bare kan klares med et hurtigt kommunikationskursus; det er de mennesker, som har en medfødt eller erhvervet funktionsnedsættelse, der helt grundlæggende påvirker deres evne til at kommunikere. I den pædagogiske indsats over for mennesker med funktionsnedsættelser er der brug for en specialiseret viden om, hvordan kommunikationen støttes bedst. På dansk findes en række isolerede metoder, ofte rettet mod specifikke typer af funktionsnedsættelser (fx høretab, døvblindhed, autisme), men en mere overordnet og generel introduktion til den pædagogisk-psykologiske kommunikationshabilitering har længe manglet. Formålet med denne korte grundbog er at give en introduktion til kommunikation og sprogudvikling, til de forskellige typer af funktionsnedsættelser, som omfatter kommunikationsvanskeligheder, samt at præsentere en række konkrete redskaber til intervention. Bogen er især målrettet forældre til børn med kommunikationsvanskeligheder og de professionelle (pædagoger, lærere, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, sosu-hjælpere og -assistenter mv.), som varetager det direkte arbejde med at støtte borgere med kommunikationsvanskeligheder. Bogens to forfattere har forsket og skrevet bøger og artikler om mennesker med funktionsnedsættelser. På dansk bogen Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Ud over forskningserfaring har begge forfattere bred praksiserfaring med at arbejde med børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser, hvor kommunikationen er en særlig udfordring.

11 10

12 11 Det handler alt sammen om kommunikation en indledning Sproglige og kommunikative vanskeligheder udgør en væsentlig og daglig udfordring for en stor del af de ca. 15 % af den danske befolkning, som har funktionsnedsættelser. Disse mennesker kan have demens, psykisk udviklingshæmning, høretab, cerebral parese eller autisme som livsbetingelse, for blot at nævne nogle af de mest udbredte funktionsnedsættelser. Bogens formål er at hjælpe disse mennesker og deres kommunikationspartnere til at mindske de konsekvenser, der følger af et kommunikationshandicap. Et kommunikationshandicap begrænser ikke bare evnen til at udtrykke sig og tilegne sig information, men påvirker ofte også personens sociale trivsel, psykiske velbefindende samt kognitive funktioner, fx evne til at huske, organisere og analysere. Hvis ikke der kompenseres og gives støtte til personens kommunikative færdigheder, får kommunikationshandicappet altså ofte en række følger på en række andre områder. Mennesker med høretab er et godt eksempel på, hvordan kommunikativ støtte har en betydning, der rækker ud over kommunikation. Forskningen viser, at høretabet i sig selv ikke er begrænsende, men at det er de afledte kommunikative vanskeligheder, som er det. Hvis der kompenseres godt nok for høretabet vha. høreapparater, tegnsprog mv., oplever døve eller personer med høretab typisk ingen målbare konsekvenser af deres funktionsnedsættelse. Men støttes fx det døvfødte barn ikke tilstrækkeligt, vil der være en stor risiko for, at barnets udvikling bliver præget af kognitive, sociale og følelsesmæssige problemer (Dammeyer, 2010a; Mayberry, 2003). For at kunne hjælpe og støtte mennesker med kommunikative vanskeligheder, er der brug for tre ting: 1) Viden om sprog og kommunikation, og hvordan det udvikles og påvirker andre funktioner. 2) Viden om de forskellige typer af kommunikative funktionsnedsættelser og hvilke problemer, der følger af disse. 3) Viden om det pædagogiske arbejde med at anvende redskaber og metoder til at afhjælpe kommunikative vanskeligheder. Denne bogs grundlæggende ambition er at gøre det klart, hvordan disse tre aspekter alle er centrale for skabelsen af en sammenhængende forståelse for, hvad kommunikationshandicap er, og hvordan man kan arbejde pædagogisk-psykologisk med mennesker med kommunikationshandicap.

13 12 HVAD ER KOMMUNIKATION? Kommunikation er et omfattende begreb og et forskningsområde, som bliver studeret i såvel human-, samfunds- som i naturvidenskaberne dvs. inden for alle de videnskabelige hovedområder. Kommunikation betyder at dele og handler om udvekslingen af meningsfuld information mellem to levende væsener. Enhver handling, som en person retter mod eller modtager fra en anden person, og som indeholder meningsfuld information, er således kommunikation. I en klassisk forståelse af kommunikation opererer man med tre dele: En afsender, et budskab og en modtager. Et budskab skal afsendes af én part og modtages og forstås af en anden, før kommunikationsprocessen er fuldført. Vil jeg fx have min hund til at sætte sig, må det foregå gennem følgende tre trin: 1. Jeg skal få ideen/tanken om, at jeg vil have hunden til at sætte sig. 2. Jeg skal sende budskabet til hunden, fx ved at jeg giver kommandoen sit, og at hunden hører dette hvilket fx ikke lader sig gøre, hvis den er for langt væk, eller hvis den er døv. 3. Hunden skal forstå/afkode budskabet (om den så lystrer eller ikke er en anden sag). Disse grundlæggende elementer skal være opfyldt, for at kommunikationen kan finde sted og lykkes. Kommunikationen kan både være afsendt intentionelt/målrettet af afsenderen og forstået intentionelt/målrettet af modtageren. Kaster jeg en pind, kan det både være intentionelt rettet mod min hund i forventningen om, at den skal hente den, eller det kan ikke være ikke-intentionelt, hvis jeg fx bare kaster en pind, fordi den lå i vejen. På samme måde kan modtageren, her min hund, både opfatte det intentionelt, dvs. at jeg vil have den til at løbe efter pinden, eller ikke-intentionelt, ikke løbe efter pinden. Der er altså fire muligheder: 1) Der afsendes intentionelt og opfattes intentionelt. 2) Der afsendes intentionelt, men opfattes ikke-intentionelt. 3) Der afsendes ikke-intentionelt, men opfattes intentionelt. 4) Der afsendes ikke-intentionelt og opfattes ikke-intentionelt. Kun i det første tilfælde er kommunikationen vellykket, og i en mere snæver forståelse af, hvad kommunikation er, er der desuden alene i dette tilfælde tale om kommunikation. Især inden for det pædagogiske og psykologiske område er de andre ikke-intentionelle former dog også betydningsfulde. Ubevidst og ikke intentionel afsendt eller opfattet kommunikation har væ-

14 13 ret omfattende udforsket i psykologien. Nogle forskere har fremhævet, at al aktivitet indeholder en potentiel kommunikation udtrykt med den engelske vending one cannot not communicate. KOMMUNIKATIONSFORMER Der kan kommunikeres på mange måder, både via tale, tegn, symboler, adfærd mv., kommunikation har stort set ingen begrænsninger, hvad angår formen. De mange og forskellige former for kommunikation vil blive behandlet i denne bog: Tegnsprog, kropslige signaler, punktskrift, piktogrammer mv. Når kommunikationen er udfordret pga. fysiske og psykiske barrierer som fx besværet mundmotorik, nedsat hørelse, svære hukommelses- eller opmærksomhedsproblemer, er det ofte nødvendigt at forskyde vægten til kommunikation med alternative kommunikationsformer både nogle, som supplerer den verbale kommunikation, og de, der fx baserer sig på alternative kommunikationsteknologier. I de mange former for kommunikation skelnes typisk mellem verbal og nonverbal kommunikation. Hvor verbal kommunikation er det, som siges eller skrives med ord (eller tegn fra tegnsprog), omfatter nonverbal kommunikation gestik, kropssprog, ansigtsudtryk, øjenkontakt, symboler, tøjstil, stemmeføring mv. Flere forskere har fremført, at en høj procentdel af den samlede kommunikation er nonverbal. Undersøgelser har konkluderet at % af en typisk kommunikationssituation mellem mennesker aflæses via nonverbale signaler. Af det indtryk, man får af en person, som agerer, kan 7 % relateres til de ord, der siges, 37 % til stemmeføring mv. og de sidste 55 % til nonverbal kommunikation. Ud over opdelingen i verbal og nonverbal kommunikation kan man overordnet skelne mellem vokal versus nonvokal kommunikation altså om kommunikationen er baseret på lyd eller andre sansemodaliteter. Sammen med opdelingen verbal versus nonverbal kommunikation giver det i alt fire former af kommunikation, der kan optræde sammen eller hver for sig: 1. Vokal-verbal: Talesprog, fx dansk, tysk, spansk. 2. Vokal-nonverbal: Prosodi (bl.a. pauser, rytme, stemmestyrke mv.). 3. Nonvokal-verbal: Tegnsprog, skriftsprog, punktskrift mv. 4. Nonvokal-nonverbal: Gestus, øjenkontakt, berøringer mv. Begrebet kommunikation dækker over et stort område, og det omfatter både det, som foregår mellem mennesker, mellem mennesker og visse dyr, mellem dyr og endda mellem planter (nogle planter kommunikerer via signalstoffer). Fokus i denne bog vil alene være på den humane kommunikation, og

15 14 ikke mindst når der opleves begrænsninger i kommunikationen pga. funktionsnedsættelser. Det talte sprog, fx dansk, er kun en del, omend en væsentlig del, af den måde, vi kommunikerer på. Sprog forstås typisk som et system af symboler, som bruges efter bestemte regler. De fleste sprog er bygget op som mønstre af lyde eller bevægelser (tegnsprog), og i en bredere forståelse kan man også tale om tegnsystemer, hvorved film, billedkunst og musik også inddrages som kommunikationsformer. I denne bog vil såvel støtte til den sproglige udvikling som til de andre kommunikationsformer blive berørt. I kapitel 1 introduceres til den typiske sprogudvikling hos børn. ET FELT, DER DÆKKER MANGE DISCIPLINER Som det allerede fremgår og vil blive udfoldet i bogens kapitler, er kommunikation og sprog et meget omfattende emne, som er af interesse for næsten alle videnskabelige discipliner. Af samme grund findes der også et utal af teorier og metoder. I det følgende vil vi opstille nogle overordnede forståelser, der kan fungere som pejlemærker blandt de mange tilgængelige forståelser af sprog og kommunikation. Pejlemærkerne kan ikke mindst være nyttige til at forstå og analysere de mange forskellige interventionstilgange, som findes i forhold til mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser. Den første overordnede skelnen består i, hvorvidt sprog og kommunikation anskues og studeres strukturelt eller pragmatisk. I en strukturel tilgang er der fokus på sprogets grammatiske og semantiske (betydningsmæssige) strukturer, og ligeledes kommunikationen som struktureret udveksling af information mellem afsender og modtager. Sproget og kommunikationen søges beskrevet efter en bestemt orden og bestemte regler, og forskningen handler om at afdække dette. Tilgangen er analytisk og ofte abstrakt. Den traditionelle strukturelle lingvistik er et eksempel på en sådan tilgang. I den modsatte forståelse, en pragmatisk, ses sprog og kommunikation som indlejret i de sociale, kulturelle og materielle praksisser, hvor mennesker deltager. Sprog og kommunikation er handlinger i de komplekse sammenhænge, vi indgår i, og knytter sig til den sociale interaktion og kulturen. En række poststrukturelle teorier om sprog har især de seneste årtier studeret, hvordan menneskers adfærd, sociale interaktioner, kultur mv. er forbundet. En anden skelnen er, om man anvender en smal versus en bred forståelse af sprog og kommunikation. I en smal forståelse er sprog mere eller mindre de ord, som findes i et leksikon/ordbog, ligesom det kommunikative register er afgrænset. Igen tjener den strukturelle lingvistik som et eksempel på den smalle tilgang. En bredere tilgang findes bl.a. inden for semiotikken som er studiet af produktion, overførsel, modtagelse, fortolkning, reaktion på og

16 15 lagring af betydning via tegn, altså tegnlære. Semiotik kan bruges til at analysere tegnbrug og betydning i sprog, billeder, handlinger, ritualer, musik, kunst og andre tegnsystemer. I tilgangen til kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelser vil det ofte være helt centralt at have en bred forståelse af kommunikation. En tredje og sidste skelnen, vi her vil bruge, er, hvorvidt sproget er indre, dvs. især forstået som kognitivt og kropsligt forankret, eller om det er ydre, dvs. især socialt og kulturelt forankret. Hvor den første læner sig op ad kognitive teorier og processer og herunder forstår sproget som koblet til perception, tænkning og indre tale, vægter den anden tilgang en forståelse af sproget som tæt sammenvævet med sociale og kulturelle processer uden for kroppen og i relationer mellem mennesker. De første er typisk forankret i traditionelle kognitive psykologiske teorier, mens de andre anlægger et mere kulturpsykologisk perspektiv. Vores udgangspunkt her i bogen vil være en dynamisk forståelse, hvor de indre og de ydre sproglige processer understøtter og udvikler hinanden. BOGENS OPBYGNING, OG HVORDAN DEN KAN LÆSES For at kunne forstå og støtte de kommunikative vanskeligheder, som mennesker med funktionsnedsættelser oplever, er det væsentligt at kende til den typiske kommunikative og sproglige udvikling hos barnet. Bogen indledes derfor med et kapitel, der præsenterer et uddrag af den viden, som findes om menneskers typiske sproglige og kommunikative udvikling. Vi introducerer her til teorier om barnets normale udvikling, som den forløber fra før fødslen, gennem spædbarnsinteraktionen, over de første ord og sætninger, til den pragmatiske sprogudvikling og sociolingvistikken. I gennemgangen vil vi lægge vægt på de sammenhænge, der er mellem sprogudvikling og barnets øvrige sociale og kognitive udvikling. Kapitel 2 introducerer til mennesker med funktionsnedsættelser, præsenteret i relation til forståelser af kommunikation, kommunikationsvanskeligheder og kommunikationsstøtte. Vi vil give en overordnet introduktion til de konsekvenser, kommunikationsvanskeligheder kan have for børn, unge og voksne. De to introducerende kapitler danner grundlag for de resterende tematiske kapitler, hvor vi gennemgår forskellige typer af kommunikationsudfordringer og kommunikationshandicap med afsæt i aktuel forskning. I gennemgangen af de særlige og specifikke kommunikationsvanskeligheder er det især de psykologiske og udviklingsmæssige konsekvenser af kommunikationshandicappet, bogen vil koncentrere sig om. Hvert tema tager udgangspunkt i konkrete og praktiske problemstillinger, som professionelle og pårørende kan støde på i forhold til forskellige typer af kommunikati-

17 16 onshandicap. Hvert kapitel vil både præsentere de enkelte udfordringer og komme ind på, hvordan man kan afhjælpe dem. Helt gennemgående trækker bogen på den forståelse, at kommunikationsstøtte skabes gennem fælles deltagelse i sociale sammenhænge. Fælles forstået som et fællesskab mellem en person med kommunikationshandicap, den professionelle og ofte også andre deltagere i de daglige praksisser. Det handler både om, hvordan man kan forbedre kommunikationen og den sproglige udvikling, og hvordan man kan arbejde med at mindske de forskellige psykiske, sociale og kognitive konsekvenser, et kommunikationshandicap kan have. Specifikt tager kapitel 3 fat i udfordringerne med at etablere basal kommunikation med en kommunikationspartner, der ikke mestrer symbolsk kommunikation (præsymbolsk/præverbal kommunikation). Det indbefatter bl.a. støtte til personer med meget svære kommunikative vanskeligheder, som fx svær psykisk udviklingshæmning og demens. Kapitlet vil berøre støtten til det tidlige sociale samspil, herunder temaer som afstemning af følelsesmæssig kontakt, etablering af fælles opmærksomhed samt æstetiske udtryksformer. Kapitel 4 omhandler støtten til overgangen fra præsymbolsk til symbolsk kommunikation og kommer ind på udviklingstemaer som fælles opmærksomhed og Theory of Mind. Herefter følger en række kapitler om specifikke kommunikationsvanskeligheder. I Kapitel 5 behandles problemstillinger vedrørende kommunikation med mennesker med betydelige sansenedsættelser, dvs. børn, unge og voksne, som har enten medfødt eller erhvervet døvhed, blindhed eller døvblindhed. Kommunikation ved brug af forskellige sansemodaliteter (visuelt og taktilt tegnsprog og kommunikation) og brugen af disse kommunikationsmodaliteter til støtte af andre grupper af børn (fx børn med Downs syndrom) vil blive behandlet. Dernæst behandles i kapitel 6 problemstillinger vedrørende etablering og fastholdelse af kommunikation med børn og voksne med vedvarende nedsat kommunikationsevne. Disse grupper indbefatter bl.a. personer med autismespektrumforstyrrelser og psykisk udviklingshæmning. Vi vil bl.a. komme ind på brugen af alternative kommunikationssystemer (symboler, konkreter, piktogrammer mv.). Et andet emne i kapitlet er de udfordringer, der opstår, når kommunikative vanskeligheder medfører frustration og problemskabende adfærd. I kapitel 7 er temaet etablering, fastholdelse og udvikling af kommunikation hos børn, unge og voksne med vedvarende nedsat artikulationsevne/vanskeligheder med at udtrykke sig. Nonverbal kommunikation som udviklingsplatform for mennesker med omfattende fysiske funktionsnedsættelser (bl.a. cerebral parese) vil blive behandlet. Erhvervede kommunikationsvanskeligheder, bl.a. som følge af erhvervet hjerneskade, er temaet for kapitel 8. Der introduceres til forskellige

18 former for afasi og til forskellige genoptræningsmetoder og kompenserende tilgange. Kommunikationshjælpemidler er emnet for kapitel 9, hvor der lægges særlig vægt på udfordringerne i at bruge kommunikationshjælpemidler aktivt i forhold til det pædagogiske arbejde. Der findes et utal af kommunikationshjælpemidler, men de tekniske muligheder skal omsættes til en pædagogisk indsats for at kunne understøtte personens udvikling. Vi vil tage fat i den udfordring, at brugen af kommunikationshjælpemidler nødvendigvis er et samspil mellem brugeren, hjælpemidlet og de pårørende/det pædagogiske personale. I det sidste kapitel, kapitel 10, sættes der fokus på den professionelles udfordringer i arbejdet med mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser. Arbejdet med mennesker med kommunikationshandicap rummer en høj grad af kompleksitet i og med dets sammenhæng med de sociale fællesskaber, og hvordan de udvikler sig og forandrer sig over tid, og stiller derved krav om, at de professionelle kan reflektere over og udvikle deres egen praksis. Bogen er en relativ kort introduktion til emnet baseret på den nyeste forskning, men formidlet, så den både kan anvendes af studerende på videregående uddannelser, af forældre og pårørende og professionelle med kontakt til mennesker med kommunikative vanskeligheder. 17

19

20 19 KAPITEL 1 Sprog og sprogudvikling 1 Sprogudvikling er en væsentlig del af børns udvikling og bør optræde som særligt opmærksomhedsområde for enhver, der arbejder pædagogisk-psykologisk med børn. Forskning viser, at sprogudviklingen allerede starter, mens barnet ligger i moderens mave, etableres i sin grundlæggende form de første år af barnets liv og fortsætter med at udvikle sig gennem barndommen. Selv efter den grundlæggende sprogudvikling, vil sproget fortsætte med at ændre og tilpasse sig hele livet (for en udfoldet gennemgang, se Karmiloff-Smith og Karmiloff, 2002). Når fosteret er 20 uger gammelt, begynder det at bearbejde nogle af de lydindtryk, som trænger igennem moderens mave, og fra fosteret er 6 måneder, bearbejder det aktivt sproglyde og er allerede delvist vænnet til moderens stemme og modersmål. Fra fødslen er barnet således opmærksom på forældrenes sprog (DeCasper og Fifer, 1980); det er så at sige tunet ind på at lære sprog fra fødslen. Forskning har ligeledes vist, at det helt spæde barn allerede få dage efter fødslen indgår i nonverbal social interaktion og kommunikation (Fogel, 1993). Ved hjælp af videoobservation af spædbørn har man været i stand til at identificere, hvordan spædbarnet kan imitere lyde og bevægelser og indgå i små nonverbale dialoger. I dette kapitel vil vi gennemgå sprogudviklingen, som den typisk tager sig ud for barnet uden funktionsnedsættelser, med tråde til forskellige udviklingspsykologiske og -pædagogiske temaer. Viden om den normale sprogudvikling er væsentlig for at kunne støtte personer med funktionsnedsættelser og kommunikative vanskeligheder bedst muligt. 1 Sprog og sprogudvikling SPROGETS ELEMENTER OG DISCIPLINER Forud for beskrivelsen af barnets sprogudvikling er det værd at hæfte sig ved følgende begreber omkring sprog: FONETIK SEMANTIK GRAMMATIK Sproglydene og deres funktion i sproget. Ordforrådet og ordenes betydning i et sprog. Regler for ordkombinationer (syntaks) og ordenes struktur, fx i forhold til orddannelse og -bøjning (morfologi).

21 20 PRAGMATIK Relevant brug af sproget i forhold til sociale sammenhænge. At vælge de rigtige ord og sætninger afhængig af, med hvem, hvad og hvor man kommunikerer. At tilpasse sin kommunikation til samtalepartnere og samtalens tidsmæssige forløb. At kunne forstå andres kommunikation fleksibelt. TRE HOVEDPARADIGMER OM SPROGUDVIKLING 1 Sprog og sprogudvikling Et centralt spørgsmål i teorier om sprogudvikling er, hvordan børn begynder at kunne forstå, hvilke genstande eller handlinger i den komplekse verden, den voksnes sproglyde knytter sig til. Hvordan kan barnet vide, at ordet kop refererer til genstanden kop og ikke til bordet, farven eller væsken i koppen? De forskellige teorier om sprogudvikling, som hver især forklarer, hvordan børn lærer sprog og udvikler forståelse for, hvad kommunikation er, afspejler den udvikling og bredde af teorier, som findes i udviklingspsykologien generelt. Nogle har fokus på adfærd, andre på kognitive processer, andre igen på sociale relationer og endelig nogle på kultur og samfund. Vi præsenterer i det følgende fire forskellige teoretiske perspektiver på sprogudvikling. Sprogudvikling som følge af adfærdsmæssig belønning og straf En af de tidligste teorier om sprogudvikling udspringer af den psykologiske retning, der går under betegnelsen behaviorisme. I den behavioristiske forståelse af sprogudvikling forestiller man sig, at barnet tilegner sig sprog gennem operant betingning: Barnets adfærd i form af sproglyde og forsøg på ord er baseret på især forældrenes sproglige input og efterfølgende belønning af barnets sprogudtryk. Når det lille barn kommer med en sproglyd, belønner forældrene barnets adfærd med opmærksomhed, og det vil efterfølgende øge sandsynligheden for, at barnet siger flere og mere korrekte sproglyde. Forældrene belønner i særlig grad de lyde, som ligger tæt på lydene i barnets modersmål. Belønningen sker desuden ved, at ord forbindes med mening for barnet, dvs. får en kommunikativ betydning når barnet fx siger mælk, så får det mere mælk. Den amerikanske psykolog B.F. Skinner ( ) er repræsentant for denne forståelse af sprogudvikling. Teorien om sprogudvikling som belønning af sproglyde var et af de første egentlige videnskabelige bud på børns sprogudvikling (Skinner, 1957). I dag er der ikke mange tilhængere af et rent behavioristisk perspektiv på børns sprogudvikling, men en af behaviorismens videreudviklinger, den sociale læringsteori (Bandura 1925-), bliver stadig brugt i nogen grad. Banduras sociale læringsteori forklarer sprogudvikling ved, at børn lærer sprog gennem social observation eller imitation af adfærd (Bandura, 1989). Børn lærer ord, korrekt grammatik og

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber

Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR (K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Samfundslitteratur

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Ikke høre, ikke se. Af Jesper Dammeyer m.fl. Sansehandicappet

Ikke høre, ikke se. Af Jesper Dammeyer m.fl. Sansehandicappet Sansehandicappet Af Jesper Dammeyer m.fl. Ikke høre, ikke se Personer med sansehandicap illustrerer på hver deres måde, hvordan tabet influerer på personens udvikling ved at påvirke den sproglige, den

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Baby tegnsprog. Naturlige fagter

Baby tegnsprog. Naturlige fagter Baby tegnsprog Babyer er født med et naturligt kropssprog, som er fælles for alle kulturer. Længe før babyer kan tale, kommunikerer de spontant med deres forældre ved at bruge fagter og lyde til at stimulere

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog

Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 1 Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 3 Indledning

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Kommunikative redskaber til børn med eller uden funktionsnedsættelse.

Kommunikative redskaber til børn med eller uden funktionsnedsættelse. Kommunikative redskaber til børn med eller uden funktionsnedsættelse. http://kulturogfritid.kk.dk/kulturhusetindre/babytegnsprog http://www.skolestuen.dk/2010/06/hjlp-tiltegnsprog-og-tegn-til-tale.html

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Baggrundsviden om handicap i forhold til fysisk tilgængelighed Projekt Mainstreaming af handicapområdet www.handicapmainstreaming.dk v. Center for Ligebehandling af

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt Henrik Okbøl Cand. psych.aut. Specialist i børneneuropsykologi WWW.ICF-PROJEKTET.DK Om Geelsgårdskolen Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens landsdelsdækkende

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv.

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv. Egebakken Marts 2012 Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken Nationale Tests I udgangspunktet er alle elever tilmeldt nationale tests, men der kan ansøges om fritagelse. Psykologiske

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet. Den menneskelige hjerne er social

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet. Den menneskelige hjerne er social Indsæt nyt ikon 1. Højre klik på ikonet 2. Vælg Skift billede 3. Vælg det nye ikon 4. Tryk Indsæt 5. Højre klik og vælg Nulstil hvis pladsholderen forandrer sig Gør tanke til handling VIA University College

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere