Læsevejledning. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsevejledning. Indhold"

Transkript

1

2 Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet... 8 Læsning... 9 Matematik Status fokusområder Fokusområder 1: TOPI Tidlig Opsporing og Indsats for skoler Fokusområder 2: Forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet Fokusområder 3: Elevtrivsel i skolen Nye fokusområder Nyt fokusområde 1: Den internationale dimension Nyt fokusområde 2: En anden organisering af undervisningen Status på nationale mål Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i % Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport er, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i Mål og midler. Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for Skolens nye lokale fokusområder for Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål.

3 Baggrund De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i Mål og midler for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober I lovbekendtgørelse nr. 665 af fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Alt omkring karaktergivning og overgang til ungdomsuddannelser figurerer kun i kvalitetsrapporten for de skoler, der har en overbygning. Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i de kvalitetsrapporter, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022)

4 Beskrivelse af skolen Brattingsborgskolen SDI, er en "samdreven institution", bestående af daginstitutionen Tumlehøj og Brattingsborgskolen. F.eks. : a) samarbejdet mellem pædagoger og lærere b) skoledagens organisering c) kommunikation skole/hjem d) internationalt samarbejde. Brattingsborgskolen er en fødeskole med elever i klasse i et spor. SDI organisationsformen giver såvel fordele som udfordringer. Tumlehøj udfordres særligt af, at de ikke modtager alle daginstitutions relevante oplysninger. SDI konstruktionen er også en omfattende udfordring for fællesbestyrelsen, der skal forholde sig til to lovkomplekser. Elevtallet på Brattingsborgskolen er stigende, og har været det i en årrække. Den er elevtallet 166. Dette giver problemer i forhold til at etablere kvalificerede fysiske undervisningsrammer (såvell skolereformen som inklusion stiller krav til flere og varierede undervisningsmuligheder end traditionel undervisning), og kvalificerede lokaler til sfo-klubben, samt ikke mindst lovlige depot lokaler. Der foreligger udbygningsplaner, som forhåbentligt gennemføres hurtigst. Brattingsborgskolen afsøger fra august 2014 de muligheder skolereformen medfører. Mange emner er i spil. Afsøgningen foregår efter den for skolen sædvanlige model: "En ny tilgang" forekommer spændende/hensigtsmæssig, hvorefter et forsøg sættes i gang, og der evalueres efter et fastlagt tidspunkt.

5 Skolebestyrelsens årsberetning Årsberetning for 2014 Fællesbestyrelsen for Brattingsborgskolen og børnehaven Tumlehøj 2014 har været præget af arbejdet omkring implementeringen af den nye skolereform. I foråret afholdt vi i forbindelse med bestyrelsesvalget et stort dialogmøde med forældre og Carsten Thygesen som oplægsholder. Ca. 90 forældre deltog i mødet, og de på det tidspunkt nye og endnu ukendte begreber som bl.a. UU, faglig træning, lektier mm. blev diskuteret. Mødet følges op ad et nyt dialogmøde til maj, hvor skolen og bestyrelsen igen vil inddrage forældrene og høre deres hidtidige oplevelser og erfaringer med skolereformens elementer. Disse dialogmøder er en vigtig del af skolens fokusområde: kommunikation. Det er et ønske fra skolens side at forbedre kommunikationen imellem skole og hjem herindunder forældrenes deltagelse i diverse forældremøder. I bestyrelsen oplever vi, at de ansatte på skolen arbejder meget positivt i forhold til at implementere de nye elementer i reformen. Samtidigt arbejdes der konstruktivt med at finde en fornuftig udmøntning af de nye arbejdstidsregler. Det er vigtigt, at Brattingsborgskolen fortsat kan være en attraktiv arbejdsplads og dermed fortsat kan tiltrække kvalificerede lærere. Ved ansættelsen af to nye medarbejdere i efteråret deltog bestyrelsen i ansættelsesudvalget. Udover reformen har diverse høringssvar naturligvis også fyldt en stor del af bestyrelsesarbejdet. Et vigtigt arbejdsfelt, men også et område som nogle gange kan fylde uforholdsmæssigt meget og stå i vejen for andre spændende diskussioner omkring skolens og børnehavens principper, som jo også er en vigtig del af bestyrelsesarbejdet. Trafiksikkerheden omkring børnenes skolevej har optaget bestyrelsen igennem flere år. I efteråret har bestyrelsen i forbindelse med gravearbejdet i Klejtrup endnu engang rettet henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at få indført nogle trafikforbedrende elementer i Klejtrup by. Også de ønskede udbygningsplaner for Brattingborgskolen har fyldt meget. De er desværre gang på gang blevet udskudt, og vi ser frem til en snarlig afklaring, så forholdene for skolens mellemtrin kan forbedres. I forbindelse med Tumlehøj skulle bestyrelsen her i efteråret endnu engang tage stilling til de kommunale madordninger. Bestyrelsen valgte denne gang at holde institutionen udenfor madordningen som hidtil. Det kan vi gøre uden en afstemning blandt forældrene, fordi vi er en SDI. Om 2 år påtænker bestyrelsen atter at inddrage forældrene i beslutningen og gentage en egentlig afstemning om madordning eller ej. Derudover har bestyrelsen drøftet udvalgte områder af Børnehavens pædagogiske lærerplaner, ligesom vi naturligvis også deltager i de kommunale dialogmøder på området. Kommunikationen mellem bestyrelse, Tumlehøj og det kommunale regi kan være udfordrende pga. børnehavens særlige status som SDI. Det er ikke altid, vi får de rette informationer, og det kræver en del opsøgende arbejde at holde sig opdateret. Det er en konstant udfordring at finde en balance imellem arbejdet med de to institutioner i bestyrelsesarbejdet, da skoledelen fylder forholdsvis meget i forhold til diverse høringssvar og øvrige opgaver. Grundlæggende eksisterer der et rigtig fint og tillidsfuldt arbejde mellem bestyrelse, skole og Tumlehøj, og vi kan sammen glæde os over en meget velfungerende økonomi og et samlet børnetal, der fortsat vokser. På bestyrelsens vegne Camilla Mørk, bestyrelsesformand

6 Effektmål TOPI Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktober målingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Antal personer Viborg Kommune % Grøn markering Oktober 2014 Oktober 2014 Gul markering Oktober % Oktober 2014 Rød markering Oktober % Oktober 2014 Positive bevægelser i perioden Negative bevægelser i perioden 0% 0% Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra % Brattingsborgskolen % 13% 22% 3% 7% 0% 0% Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Kommentarer 72% 22% Tallene afspejler, at lærerne på mellemtrinnet endnu er i gang med at implementere TOPI. De er fortsat i gang med oplæring sammen med ekstern konsulent. Dette medfører endnu usikkerhed omkring forståelsen af de forskellige kategorier. 7%

7 Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Nedenstående diagram viser hvordan eleverne på henholdsvis Brattingborg skole og eleverne på alle Viborg Kommunes skoler har svaret på spørgsmålet: Hvor glad er du for at gå i skole?

8 Kommentar Der er uoverensstemmelse mellem elevernes oplevelse af deres trivsel jfr. denne undersøgelse, og lærernes oplevelse heraf, hvis resultaterne sammenholdes med TOPI resultatet. Denne forskel mellem elever og læreres oplevelse af trivselen, bør gøres til genstand for en nærmere undersøgelse. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger Indsatser for at nå målet: Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Resultater Alle forældre har i foråret 2014 fået tilsendt et kort spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var som følger: På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (10 er det bedste) forældre har svaret heraf 30 fra Brattingborgskolen skole. Indekstal for henholdsvis skolen og kommunen ses i tabellen nedenfor.

9 40% 30% På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? Læsning Titel for effektmålet: Faglig progression i læsning i de nationale tests 20% 10% 0% 30% 10 Meget godt 7% Indekset er udregnet efter følgende formel: (1 x antallet af respondenter, der har svaret x antallet af respondenter der har svaret x antallet af respondenter der har svaret 10)/alle respondenter,der har svaret. Indekstal for skole/hjem samarbejdet Brattingborgskolen 7,77 Viborg Kommune 7,26 Kommentarer 9 23% 8 20% 7 13% Besvarelsesprocenten er så lav, at det kan være vanskeligt at udlede noget heraf. Det kan i øvrigt undre, at kun 30 forældre svarer på undersøgelsen, Da der f.eks. deltog 100 forældre i et møde på skolen om skolereformen. 0% 6 5 3% 4 3% 3 0% 2 0% 1 Meget dårligt Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer: Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning.

10 Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene. Matematik Titel for effektmålet: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme.

11 Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene. Status fokusområder 2014 Fokusområder 1: TOPI Tidlig Opsporing og Indsats for skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: I indskolingen er arbejdet med trivselsskemaerne i gang. Der er dannet klasseteam bestående af lærere og SFO personale med fast aftalte mødetider, hvor arbejdet med TOPI foregår Alle medarbejdere har været på kick-off arrangement. Der gennemføres hands-on senere på efteråret, hvor skolen også modtager den aftalte konsulentbistand.

12 Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Status på fokusområde 1 TOPI har høj prioritet. Indskolings lærer og pædagoger har faste ugentlige møder, hvor arbejdet med TOPI foregår. Mellemtrinslærer og klubpædagog gennemfører i løbet af skoleåret kursus med TOPI konsulent. Mellemtrinslærere og klubpædagog har fra 1. januar 2015 faste ugentlige møder, hvor arbejdet med TOPI foregår. Der vil i det kommende år være fokus på de forskellige overgang. Målet er at få overgangene automatiseret. Det er en betydelig hjælp i arbejdet med TOPI at registrringen kan foregå i klassetrivsel. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) JA

13 Fokusområder 2: Forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet Øget forældre involvering i elevernes læring på baggrund af styrket skolehjemsamarbejde Baggrund/udfordring: Med afsæt i deltagelse i projektet Ny Nordisk Skole styrkes skole-hjemsamarbejdet for at alle elever bliver så dygtige som muligt Forældrenes involvering og medansvar for elevernes læring skal styrkes og tydeliggøres. Mål/effektmål: Bedre og tydeligere skole-hjemsamarbejde. Flere forældre: 1) deltager i forældremøder. Forældredeltagelsen skal stige med 2% pr. år 2) deltager i planlægning af forældremøder 3) deltager i klassens trivselsarbejde Hvordan måler vi?: Ad 1) optælling af hvor mange elever er repræsenterede ved forældremøder i klassen i %. Baseline: gennemsnitlig forældretilslutning i september 2013: 85,3% Status på fokusområde 2 Ved forældremøderne i september 2014 var 91,5 % af alle elever repræsenterede. altså en fremgang på 6 % og altså mere end den fremgang på 2 % der var målsætningen. Det er ikke med de anvendte målemetoder muligt at fastslå de konkrete årsager til denne fremgang. En af årsagerne kan være at medarbejderne er blevet bedre til kommunikere med forældrene. Kommunikations kurset fortsætter i foråret 2015 for nye medarbejdere, og for at uddanne nogle udvalgte medarbejdere yderligere som mentorer, med læring i egen praksis som målsætning. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) JA Indsatser for at nå målet: Medarbejderne skal have forbedrede kompetencer i forældre samarbejde. Alle medarbejdere gennemfører et lokalt planlagt 26 timers coach/kommunikations kursus Forstærket indsats med arbejdet i de enkelte klassers trivselsråd. Økonomi/ressourcer: 26 timer til alle medarbejdere kroner til kurset.

14 Fokusområder 3: Elevtrivsel i skolen Status på fokusområde 3 Baggrund/udfordring: Inklusionsindsatsen har en tendens til i perioder at udfordre elevtrivselen. (Skolen har pt. Ingen ekskluderede elever.) Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Undersøgelsen af elevtrivslen kan ses andet steds i KV 14. Det er skolens målsætning at øge procenten af "meget glade elever" fra 43,96 % Skolen prioriterer at bruge mange ressourcer på at have ekstra voksne - pædagoger/lærere - med i undervisningen, primært i klasser med store sociale udfordringer. For yderligere at styrke medarbejdernes arbejde med disse problematikker, og derigennem øge trivslen for alle elever gennemføres et 2 dages kursus for alle medarbejdere i SDI'en. Kursets Titel: "Håndtering af problemskabende adfærd i institutioner og skoler". Kursus arrangør: Studio lll.pris: kr. Indsatser for at nå målet: I tæt samarbejde med fællesbestyrelsen er der særlig opmærksomhed på at skolen har en aktiv antimobbepolitik. Målrettet brug af holddeling, hvor såvel lærere som sfo-pædagoger indgår i undervisningen. Tæt koordineret samarbejde mellem undervisningspersonalet og sfo og sfoklub personalet. Forsøg med stille-rummet Oasen for elever i problemer Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) JA Økonomi/ressourcer: Skolen prioriterer ressourcer til denne opgave, primært ved brug af ekstra voksne.

15 Nye fokusområder 2015 Nyt fokusområde 1: Den internationale dimension Baggrund/udfordring: Det er en kommunal målsætning, at skolen har fokus på det internationale perspektiv. På Brattingsborgskolen mener vi at elevernes forståelse for og nysgerrighed overfor andre kulturer er så vigtig, at klasserne på mellemtrinnet skal prioritere dette onråde i de kommende år. Endvidere vil det give fremmed sprogs indlæringen yderligere relevans Mål/effektmål: At mindst en klasse på mellemtrinnet etablerer kontakt - kontinuerlig - til mindst en udenlandsk skole/klasse. Kontakten skal endvidere indgå som en væsentlig del af klassens undervisning Hvordan måler vi?: Ved at registrere samarbejde med én eller flere udenlandske skoler/klasser. Indsatser for at nå målet: Opsøger organisationer der kan hjælpe med at skabe forbindelse til en eller flere udenlandske skoler. F.eks. Erasmus. Økonomi/ressourcer: Nyt fokusområde 2: En anden organisering af undervisningen. Baggrund/udfordring: 1) Skolereformens målsætning er, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, og at alle elevers trivsel skal vægtes yderligere. Dette, sammen med 2) skolens stigende elevtal og 3) bygningsmæssige udfordringer betyder, at skolen vil undersøge om andre måder at organisere undervisningen bedre tilgodeser disse 3 udfordringer Mål/effektmål: Undersøge mulige nye organisationsformer Hvordan måler vi?: Ved at vurdere nye tiltag i relation til udfordringen Indsatser for at nå målet: Opsøge, besøge og vurdere andre undervisningsformer Økonomi/ressourcer: De nødvendige. De nødvendige ressourcer prioriteres til området.

16 Status på nationale mål Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 2013/2014 Viborg Kommune 80,9 Brattingborg skole 88,9

17 Kommentarer Vurderingen af undervisningslignende kompetencer var på vurderingstidspunktet noget uklar, og blev tolket mere bredt end ovenstående udlægning, bl.a. indgik undervisningserfaring i vurderingen. Derfor vil procentsatsen for Brattingsborgskolen med ovenstående forståelse være mindre.

18 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 2013/14.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning...

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19 Indhold Læsevejledning... 3 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 10 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Baggrund

Læsevejledning. Baggrund Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 9 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolebestyrelsens Årsberetning 2013

Skolebestyrelsens Årsberetning 2013 Skolebestyrelsens Årsberetning 2013 1. Indledning Hermed skolebestyrelsens årsberetning for 2012 2013. I det efterfølgende er udvalgte emner fra bestyrelsens arbejde i det forgangne år omtalt god læselyst!

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015

Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Trio Vejledning Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015 (Styrelsen for It og Læring) I det følgende kan du få information om, hvordan du bruger Trio til at indberette kompetencedækning til

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere