Sammen SKABER VI VÆRDI. Dygtige offentlige indkøb giver videnrådgivning af høj værdi

Transkript

1 Sammen SKABER VI VÆRDI Dygtige offentlige indkøb giver videnrådgivning af høj værdi

2 LAD OS SPARE KLOGT Vi kommer ikke udenom, at det er tid til besparelser i det offentlige. Det er kun rimeligt i en situation, hvor dansk økonomi har været nede og røre bunden. Alle skal spare. Men lad os gøre det klogt. Den danske videnrådgiverbranche har stået for skud som et oplagt sted, hvor den offentlige sektor kan spare. Både politikere og avisernes lederskribenter har beskyldt konsulenter for at være medskyldige i galoperende offentlige udgifter ligesom der fra alle sider af det politiske spektrum er forslået besparelser på statens konsulentbudget. I DI Videnrådgiverne bakker vi op om, at man skal bruge eksterne rådgivere hensigtsmæssigt i den offentlige sektor. Men vi mener ikke, at politikerne bare hovedløst skal svinge sparekniven over videnrådgivere. Man bliver nødt til at undersøge, om disse giver værdifulde råd, eller om det bare er penge ud af vinduet. Vi mener, at den igangværende debat om staten, regionernes og kommunernes brug af eksterne rådgivere bygger for meget på myter og for lidt på fakta. Det vil DI Videnrådgiverne gerne råde bod på bl.a. med denne publikation. Her graver vi nemlig et spadestik dybere for at få flere fakta på bordet. Vi belyser, hvad videnrådgivning er, hvad den offentlige sektor køber, hvad der bruges på ekstern videnrådgivning og hvilken effekt, den offentlige sektor får for sine penge. Resultaterne skitseres i publikationen, hvor den overordnede konklusion er, at den offentlige sektor optræder professionelt, når den køber videnrådgivning. Der er dog stadig plads til forbedringer og muligheder for at lære af andres gode erfaringer, herunder fra den private sektor. Og det er helt nødvendigt, at det offentlige og erhvervslivet kigger hinanden over skulderen og arbejder sammen for at få pengene til at strække længst muligt i en sparetid. Derfor indbyder DI Videnrådgiverne til dialog mellem branchen og den offentlige sektor om, hvordan vi kan forbedre samarbejdet, så vi sammen kan sikre, at den offentlige sektor får mest og bedst videnrådgivning for pengene. Vores håb er, at denne pjece kan medvirke til at nuancere dialogen og debatten. God læselyst. Venlig hilsen Henriette Søltoft Branchedirektør, DI Videnrådgiverne SAMMEN SKABER VI VÆRDI 1

3 2 SAMMEN SKABER VI VÆRDI»

4 INDHOLD 4 Resultater og budskaber 7 Myter og fakta om konsulenter i den offentlige sektor 7 Videnrådgivning er mere end rapporter 9 Den offentlige sektor er ikke videnrådgiverbranchens største kunde 9 Intet samlet overblik over det offentliges køb af videnrådgivning 9 Statens brug af videnrådgivning 10 Kommunernes brug af videnrådgivning 13 Myterne matcher ikke virkeligheden 15 Den offentlige sektor køber ikke ind i blinde 15 Strategisk indkøb i kommunerne i dag 17 Kommunerne tænker strategisk over de fremadrettede videnrådgivningskøb 17 Staten indkøber videnrådgivning af strategiske grunde 18 Den offentlige indkøber er en strategisk indkøber 21 Den offentlige sektor får value for money 23 Kommunernes egen vurdering af de indkøbte videnrådgiverydelser 26 Videnrådgivning giver stor værdi 29 Offentlige indkøbere er professionelle 29 De danske offentlige indkøbere sammenlignet med udenlandske 32 Sammenligning mellem danske kommuner og virksomheders brug af videnrådgivere 35 Kilder og baggrundsmateriale 36 Noter > CASES 11 Energi, klima og miljø 13 Arbejdsmiljø 18 Udbudsrådgivning 19 Management Consulting 25 IT 31 Kommunikation 33 Byggeri SAMMEN SKABER VI VÆRDI 3

5 RESULTATER OG BUDSKABER Vi vil her prøve at komme i dybden med fakta om det offentliges køb og brug samt erfaringer med videnrådgivere. Resultaterne i denne publikation bygger på både danske og udenlandske undersøgelser af den offentlige sektors brug af videnrådgivere. Bl.a. har DI Videnrådgiverne i august 2010 gennemført en rundspørge blandt 15 kommunaldirektører og 15 af de største danske virksomheder om deres brug af private videnrådgivere. Derudover er der trukket resultater ind fra bl.a. Økonomi styrelsen og Rigsrevisionen. Ligeledes har vi for sammenligningens skyld hentet oplysninger i udlandet. Det gælder bl.a. hos rigsrevisionerne i Norge og Storbritannien samt hos DI Videnrådgivernes 4 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

6 v britiske søsterorganisation, MCA, der netop har gennemført den hidtidig største undersøgelse af brugen af private videnrådgivere i både det offentlige og i private virksomheder. Hovedkonklusionerne i publikationen er: :: Videnrådgivning er ikke blot analyserapporter, men omfatter en stor variation i rådgivningsydelser; ingeniørydelser, advokatbistand, indkøbsoptimering, arbejdsmiljøsatsninger, energioptimering, effektiviseringer, kompetenceudvikling mm. :: Den offentlige sektor køber videnrådgivning strategisk. Staten, regioner og kommuner køber primært specialiserede rådgivningsydelser på specifikke områder, enten fordi de ikke har ressourcerne til at prioritere opgaven, eller fordi de ikke har ansat kompetencerne. :: Den offentlige sektor får value for money. Effekten og værdien af de videnrådgiverydelser, den offentlige sektor køber, er mere værd end den pris, videnrådgivningen har kostet. Der er ikke tale om udgifter, men om investeringer. :: Den offentlige sektor i Danmark er lige så god eller bedre til at indkøbe videnrådgivning som lande, vi ofte sammenligner os med. Den danske offentlige sektor er desuden lige så god til at indkøbe videnrådgivning som den private, men arbejder under andre forudsætninger, som ofte spiller ind i forhold til bevæggrunde for at købe videnrådgivning og for den oplevede værdi. Hvert kapitel i publikationen uddyber disse hovedkonklusioner. Desuden indeholder kapitlerne en række cases, hvor samarbejde mellem den offentlige sektor og private rådgivere har givet særdeles gode resultater for den offentlige sektor. Hvor videnrådgivning tydeligt har vist sig som en investering og ikke som en udgift. Endelig indeholder kapitlerne citater fra kommunaldirektører om deres opfattelse af og erfaring med videnrådgivere. På denne baggrund anbefaler DI Videnrådgiverne, at: Der skabes bedre overblik over den offentlige sektors udgifter til videnrådgivning i staten, i den enkelte kommune og i den enkelte forvaltning. Det vil forbedre muligheden for at træffe beslutninger omkring indkøb af videnrådgiverydelser. Den offentlige indkøber stiller krav til samarbejdet med videnrådgiveren. Jo mere bevidst man på forhånd er om, hvad der ønskes af videnrådgiveren, og jo bedre man kan beskrive opgaven, formålet og resultatkrav, desto bedre projekt får man i sidste ende. Videnrådgiverne skærper deres beskrivelse af, hvad de kan og vil levere i hvert enkelt projekt. Den offentlige indkøber fokuserer sammen med videnrådgiveren på at forankre resultaterne og forandringerne i organisationen. Overvejelser om effekt inddrages i diskussionen om besparelser på det offentliges brug af videnrådgivning. Den offentlige indkøber bliver sammen med den konkrete videnrådgiver bedre til at evaluere de enkelte projekter for at belyse effekten og værdien af videnrådgivningen, og om resultater har levet op til formål og forventninger. Videnrådgiverne bestræber sig på i højere grad at synliggøre, hvilken effekt deres ydelser har. Både ved salg af projektet, undervejs og efterfølgende. Offentlige indkøbere formulerer en strategi for anvendelse af videnrådgivere. Den offentlige sektor inddrager erfaringer fra den private sektor ved indkøb og brug af videnrådgivere. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 5

7 6 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

8 MYTER OG FAKTA OM KONSULENTER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Debatten om det offentliges køb af rådgivningsydelser har raset i medierne de seneste måneder. v Både politikere og avisernes lederskribenter har beskyldt konsulentbranchen for at have snablen nede i de offentlige kasser, og konsulenter for at være medskyldige i galoperende offentlige udgifter ligesom der fra alle sider af det politiske spektrum er foreslået besparelser på statens konsulentbudget. Generelt har debatten drejet sig om konsulenter, men ser man på de beløb, der debatteres, er der tale om videnrådgivning i langt bredere forstand end analyser og konsulentrapporter, der oftest er omdrejningspunktet i den offentlige debat. Det leder frem til spørgsmålene: Hvilke ydelser er det egentlig, at den offentlige sektor køber hos de private videnrådgivere? Hvor meget drejer det sig om? Og hvad dækker beløbene og de tilsvarende foreslåede besparelser over? Videnrådgivning er mere end rapporter Fra debatten i medierne får man ofte det indtryk, at det offentliges køb af rådgivning alene drejer sig om tykke udrednings- og evalueringsrapporter. Intet er mere forkert. Det offentliges køb fra private videnrådgivere omfatter mange forskelligartede ydelser, som de fleste slet ikke tænker på hører ind under rådgivning eller konsulentydelser. Et par eksempler: Når der skal anlægges fjernvarme, konstrueres og bygges ny infrastruktur, nye skoler eller ældreboliger, henter det offentlige i stort omfang bistand hos arkitekter og rådgivende ingeniører. Ligeledes køber det offentlige hjælp til revision og økonomistyring samt advokatbistand til indkøb og udbud, ligesom digitalisering af den offentlige sektor og implementering af nye IT-systemer ofte kræver hjælp hos eksterne IT-rådgivere. Også når det gælder HR, ledelse og arbejdsmiljø benytter det offentlige private videnrådgivere, f.eks. til udvikling af kompetencer hos både ledere og medarbejdere, til nedbringelse af sygefravær eller i forbindelse med rekruttering af ledende medarbejdere. De ydelser, som den offentlige sektor køber hos de private videnrådgivere, kan opdeles i forskellige typer og kategorier. Nedenfor ses en sådan opdeling, der omfatter de ydelser, det offentlige køber hos private leverandører. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 7

9 Videnrådgivningsydelser Typer af ydelser IT-rådgivning Politikudvikling, analyser og strategi HR (Organisation-, leder-, medarbejderudvikling og rekruttering) Driftsoptimering og effektivisering Rådgivning til fysisk planlægning - Byggeri - Infrastruktur - Energi og miljø Kommunikation og PR Meningsmåling og markedsanalyse IPR, patenter og juridisk rådgivning Design og formgivning Økonomi-rådgivning Rådgivning til udbud og indkøb Trivsel og sundhed Eksempler Digital forvaltning, IT strategi, IT Management, IT rådgivning, implementering af systemer, E-Business, Web Services, IT Risk Management, Data Warehouse, Business Intelligence, optimering af IT, IT Projektledelse, IT-udbud m.v. Benchmarking, evalueringer, erhvervspolitiske analyser, økonomiske analyser, byudvikling m.v. Rekruttering, lederudvikling, ledelsesudvikling, coaching, forandringsledelse, værdibaseret ledelse, personaleudvikling, organisationsudvikling, kompetenceudvikling, Talent Management, interkulturel udvikling m.v. Produktivitetsudvikling, Lean og Six Sigma, produktionsudvikling, procesoptimering, logistik, Supply Chain Management, effektivisering, outsourcing m.v. Teknisk og ingeniør rådgivning: Byggeri, anlæg og klima, teknisk afprøvning og kontrol, teknologi og innovation m.v. Bygningsprojektering, bygherrerådgivning, energi renovering, byggeledelse m.v. Projektering af broer, veje, tunneller, jernbaner, trafikplanlægning, geoteknik og geofysik m.v. Energiplanlægning, energibesparelser, affaldshåndtering, miljøvurdering, klimarådgivning, miljøplanlægning m.v. Kampagner, informationsmateriale, web-kommunikation, forandringskommunikation, PR, rekrutteringskommunikation m.v. Opinionsundersøgelser, kampagneevalueringer, borgertilfredshedsundersøgelser, brugervenlighedstests m.v. Immaterielle rettigheder, arbejdsret, ekspropriation, erstatning, fast ejendom kommunale. Retsforhold, persondata, udlicitering og privatisering m.v. Industriel design og produktdesign, kommunikationsdesign og grafisk design, strategisk design, teknisk design, visuelle identiteter m.v. Revision, risikostyring, forsikringsrådgivning, offentlig private partnerskaber, budgettering m.v. Indkøbsanalyse og strategi, komplekse indkøb, tilbudsgivning offentlige udbud m.v. Nedsættelse af sygefravær, fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, sundhedsundersøgelser, sundhedsfremme, stresshåndtering arbejdsskader m.v. v Kilde: DI Videnrådgiverne 8 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

10 Den offentlige sektor er ikke videnrådgiverbranchens største kunde Når man følger mediedebatten om det offentliges brug af videnrådgivere, kan man få den opfattelse, at branchen udelukkende lever af den offentlige sektor. Ifølge branchens egne oplysninger er den offentlige sektor en vigtig kunde, men langt fra den eneste. Salg til den offentlige sektor udgør ca. 42 pct. af videnrådgivernes samlede omsætning. Heraf udgør staten den største kundesektor med 25 pct. af omsætningen. Kommunerne står for ca. 11 pct. af omsætningen, mens regionerne (inkl. sygehusene) står for 6 pct. af den samlede omsætning. Størstedelen af videnrådgivernes omsætning, 58 pct., hentes dog hos virksomheder i den private sektor. Intet samlet overblik over det offentliges køb af videnrådgivning Et andet omdrejningspunkt i debatten er de milliardbeløb, der nævnes i forbindelse med det offentliges køb af videnrådgivning. Det er store og tit forskellige beløb, der slynges ud. Forskellen bunder i to ting: For det første varierer det, hvilke videnrådgiverydelser der inddrages. For det andet findes der ikke et samlet overblik over det offentliges udgifter til videnrådgivning hverken i staten eller kommunerne. Statens brug af videnrådgivning I den statslige sektor er der ikke tradition for samlede opgørelser af brugen af forskellige rådgiverydelser. Som et led i den generelle effektivisering af de statslige indkøb er de enkelte ministerier dog i de seneste år begyndt at indberette deres udgifter til køb af videnrådgivere til Økonomistyrelsen. Disse oplysninger er dog af meget overordnet karakter. Eksempelvis fremgår det ikke, hvilken ydelse der er leveret, hvad de enkelte ydelser koster, eller hvilke ændringer ydelsen har medført. Disse oplysninger findes kun hos de enkelte afdelinger, der har foretaget indkøbet. Den seneste opgørelse fra Økonomistyrelsen, der er foretaget i 2010, viser, at statens forbrug af videnrådgiverydelser er vurderet til omkring 4,2 mia. kr. i 2008 og 3,9 mia, kr. i Bag dette beløb gemmer sig indkøb af mange forskellige ydelser. For det første den flerfaglighed, der præger branchen. Det vil sige management consulting, HR, IT-rådgivning, rådgivende ingeniørydelser, design og kommunikation, advokatbistand og meget mere. For det andet er også ministeriernes indkøb af konsulentkøb hos hinanden in- Omsætning fordelt på sektorer (pct.) Statens forbrug af videnrådgivere fordelt på ydelser (mio. kr.) Region (inkl. sygehuse) Samlede udgifter Kommune 11 Stat 6 Privat Konsulentydelser (ej IT) IT-konsulentydelser Kilde: DI Videnrådgivernes Branchestatistik 2010 Note: 1) IT-konsulenter indbefatter bl.a. rådgivning inden for IT- og teleområdet, herunder strategisk rådgivning, sikkerhedsrådgivning, applikationsudvikling 2) Konsulentydelser indbefatter rådgivnings- og managementopgaver, analyseopgaver, ledelsesudvikling, uddannelse, oversættelse og tolkning. Kilde: Rigsrevisionen 2010 SAMMEN SKABER VI VÆRDI 9

11 Ministeriernes forbrug af videnrådgivning i 2008 Gennemsnit Skatteministeriet Forsvarsministeriet Miljøministeriet 296 Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Justitsministeriet Transportministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Velfærdsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Klima- og Energiministeriet Udenrigsministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kirkeministeriet 2 Statsministeriet Millioner Opgørelsen er generelt forbundet med usikkerhed. Tal for Udenrigsministeriet og Transportministeriet er baseret på indrapporteringer på to kvartaler i 2008, og Klima- og Energiministeriets beløb er baseret på tre kvartaler i Udenrigsministeriets udenlandske repræsentationer indgår ikke i tallene. Samlet set er der anvendt 3,7 mia. kr. i ministeriernes områder, hvilket i 2010 er blevet opjusteret til 4,1 mia.kr. Kilde: DI Videnrådgiverne beregninger og Økonomistyrelsen 2009 pct. og 12 pct. af de samlede udgifter, mens Kirkeministeriet og Velfærdsministeriet lå i bund med under én pct. Udover ministeriernes størrelse, skal de relativt store forskelle på ministeriernes udgifter til videnrådgivere også ses i relation til omfanget af de tilknyttede styrelser og institutioner og deres funktionsområder (eksempelvis universiteter og politiet). Endeligt tager denne etårige opgørelse ikke højde for større enkeltstående projekter, som f.eks. store anlægs- eller udviklingsprojekter. Disse kræver brug af videnrådgivning i ét år, men ikke i andre år. Således kan en del af eksempelvis Skatteministeriets udgifter til videnrådgivning i stort omfang tilskrives digitaliseringsprocessen af SKAT og omlægningen af skat.dk, der netop fandt sted i den periode, som opgørelsen omfatter. Set over en bred kam er konklusionen, at staten anvender i alt under én pct. af sine samlede udgifter på konsulent- og rådgivningsydelser. Af de samlede driftsudgifter i staten udgør anvendelsen af videnrådgivere 3,8 pct. kluderet. Det gælder eksempelvis ydelser fra Danmarks Statistik, samfundsanalyser fra FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen eller evalueringer fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Rigsrevisionen estimerer, at 10 pct. af de 4,2 mia. kr., der blev brugt på eksterne rådgivere i 2009, bestod af sådanne interministerielle ydelser. Som det fremgår, er der ikke bare store variationer i, hvad staten køber af videnrådgivning. Der er også stor forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte ministerier bruger på konsulent- og rådgivningsydelser. Gennemsnitlig blev der brugt 197 mio. kr. i hvert ministerium i Men det tal dækker over store forskelle imellem ministerierne. Eksempelvis brugte Skatteministeriet i 2008 over en halv mia. kr. på rådgivere, mens beløbet i Statsministeriet lå under én mio. kr. Bag de store forskelle på forbruget gemmer sig flere faktorer: Først og fremmest er størrelsesforskellen mellem de enkelte ministerier betydelig. Statsministeriet har ansat 88,6 årsværk og har et årligt forbrug på godt 119 mio. kr. Til sammenligning har Forsvarsministeriet i den anden ende af skalaen over årsværk og en samlet udgift årligt på 22,2 mia. kr. For at få et billede af de enkelte ministeriers forbrug af videnrådgivning sammenlignes de enkelte ministeriers udgifter til videnrådgivning med de samme ministeriers samlede udgifter i figuren side Miljøministeriet og Skatteministeriet havde i 2008 det relativt største forbrug til private videnrådgivere med henholdsvis 14 Kommunernes brug af videnrådgivning Også når det gælder kommunernes brug af private videnrådgiverne, er det vanskeligt at få et samlet overblik. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ganske vist fastsat en række proceduremæssige krav for kommunernes budget og regnskab 2, men generelt er der vide rammer for, hvordan hver enkelt kommune kan registrere sine udgifter. Det har i praksis resulteret i, at ikke blot kommunerne, men også de enkelte forvaltninger i kommunerne, fører regnskaberne meget forskelligt. Særligt når det gælder udgifterne til eksterne videnrådgivere, er der ikke tradition for at opgøre udgifterne centralt under en særlig konto i det kommunale budget. Og det til trods for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har defineret hovedkonto 6 som konto for fællesudgifter og administration 10 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

12 > CASE Energi, klima og miljø e5-gruppen består foruden af videnrådgivervirksomheden Orbicon Leif Hansen af DHI, Dong Energy, Picca Automation og Stjernholm. De fem virksomheder tilbyder sammen danske forsyningsvirksomheder energi- og driftsoptimeringer. Samarbejdet giver den systematik og fastholdelse af fokus, der skal til, for at besparelserne bliver en realitet og bliver ved med at være det. Gruppen har blandt andet udført en opgave for Sønderborg Forsyning, der kan se frem til omkring 20 pct. lavere elregning. Samtidig vil forsyningsvirksomheden få fornyet en del materiel og optimeret processerne i forsyningen. Først er potentialet blevet lokaliseret, og derefter er der blevet udarbejdet et katalog med prioriterede indsatser, som har tilbagebetalingstider på fem år og derunder. Sønderborg Forsyning har alt i alt fået afdækket et besparelsespotentiale på omkring kwh/år. Gruppen har igennem de seneste år screenet mere end 50 renseanlæg, 300 pumpestationer, 20 vandværker samt kildepladser. Totalt set er der lokaliseret besparelsespotentialer på over 40 millioner kwh/år rundt på danske forsyningsanlæg. Besparelsespotentialet er typisk pct. af forsyningernes samlede energiforbrug. m.v. og dermed også den konto, som eksterne konsulentudgifter skal konteres under. Ofte henføres udgifterne til private videnrådgivere dog til de enkelte udvalg og administrative enheder, som bevillingen er givet under, og derudover til det område og den aktivitet, bevillingen omfatter. Derfor er det meget vanskeligt at få et overblik over kommunernes udgifter til videnrådgivere selv inden for den samme kommune. Udgiften til videnrådgivning som procentandel af ministeriernes samlede udgifter i 2008 Miljøministeriet 14,2 Skatteministeriet 12,3 Økonomi- og Erhvervsministeriet 9,9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 5,3 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 4,6 Finansministeriet 3,3 Kulturministeriet 3,0 Forsvarsministeriet 2,5 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2,5 Transportministeriet 2,1 Justitsministeriet 2,0 Statsministeriet 0,8 Klima- og Energiministeriet 0,7 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 0,6 Undervisningsministeriet 0,6 Udenrigsministeriet 0,5 Beskæftigelsesministeriet 0,5 Kirkeministeriet 0,3 Velfærdsministeriet 0, pct. Kilde: DI Videnrådgiverne beregninger og Økonomistyrelsen 2009 SAMMEN SKABER VI VÆRDI 11

13 Kommunen har ikke lavet en opgørelse over brugen af eksterne videnrådgivere, men det vil være muligt at gøre det. Det kræver dog en ensartet bogføring i de enkelte forvaltningsgrene, og tekstmæssigt kan der være variationer på, hvordan man beskriver køb af eksterne videnrådgivere. Konstitueret kommunaldirektør Bjørn Thomsen, Frederiksberg Kommune. Det er de færreste kommuner, der har lavet systematiske opgørelser over deres forbrug af eksterne videnrådgivere, netop fordi det er så vanskeligt at få et samlet overblik. Et par kommuner har for enkelte år opgjort udgifterne til eksterne videnrådgivere eller deres udgifter på særlige områder som f.eks. økonomistyring. Det er ofte sket på foranledning af kommunalbestyrelser, som har ønsket et overblik over udgifterne. DI Videnrådgiverne har fået aktindsigt i disse opgørelser af eksternt videnrådgiverforbrug for tre kommuner og analyseret, hvordan de pågældende kommuners forbrug af videnrådgivning egentlig fordeler sig. Det drejer sig om København, Rebild og Randers Kommune. Oplysningerne for forbrug af rådgiverydelser stammer fra kommunerne selv. Disse opgørelser er dog ikke fuldstændige 3, ligesom opgørelserne for de tre kommuner er fra forskellige år. For Københavns Kommune er der primært tale om aktindsigt i udgifterne til eksterne rådgivere i forbindelse med projektet God økonomistyring, der drejede sig om oprydning i økonomistyringen i primært Teknik- og Miljøforvaltningen. Opgørelserne over rådgiverforbruget i Rebild og Randers Kommune viser, at begge kommuner har brugt en relativ stor andel af deres rådgiveromkostninger på bygge og anlæg, infrastruktur og energi og miljø. I 12 SAMMEN SKABER VI VÆRDI Rebild Kommune omfattede udgifterne til disse områder i 2009 over 80 pct. af de samlede udgifter til eksterne rådgivere, mens det i Randers Kommune udgjorde over 45 pct. af de samlede udgifter til eksterne rådgivere. I Randers Kommune blev ca. 10 pct. af udgifterne til eksterne rådgivere i 2008 anvendt til IT-rådgivning, mens Rebild Kommune ifølge opgørelsen ikke brugte midler til eksterne rådgivere på dette område i De øvrige udgifter til eksterne rådgivere er i begge kommuner spredt jævnt ud på forskellige rådgiverområder, bl.a. driftsoptimering og effektiviseringer, der må betragtes som en engangsinvesteringer, som på sigt giver kommunerne besparelser. Nedenfor er fremlagt et overslag over, hvor store udgifterne til eksterne rådgivere er i forhold til kommunens samlede administrative udgifter. I Københavns Kommune lå udgifterne til eksterne rådgiverydelser omkring økonomistyring i årene på under én procent af kommunens administrationsomkostninger. I 2009 steg tallet til to en halv pct. Denne stigning skyldes i høj grad ekstraordinær oprydning i kommunens økonomistyring og kan derfor ikke tolkes som et udtryk for den generelle udvikling i kommunens brug af eksterne videnrådgivere på dette område. Gennemsnitligt ligger Københavns Kommune på et udgiftsniveau til videnrådgivere på økonomiområdet på 1,4 pct. af kommunens administrationsomkostninger for den treårige periode. Det svarer til, at udgiften var på 59 kr. pr. borger i 2007, 85 kr. i 2008 og 227 kr. i Randers Kommune har for 2008 kun opgjort forbruget på eksterne rådgivere for årets første otte måneder. Derfor er tallet skaleret op til at dække hele regnskabsåret. Efter opskaleringen brugte Randers Kommune i 2008 tre pct. af kommunens administrationsomkostninger på videnrådgivning, og heraf altså en stor del til infrastruktur samt byggeri- og anlæg. Hvis man fjerner disse omkostninger idet den slags ydelser i høj grad er afhængige af kommunens beslutninger om at bygge nyt eller renovere eksisterende byggeri og anlæg er den totale udgift på to pct. af administrationsomkostningerne. Hvis man ikke medregner bygge- og anlægsområdet svarer Randers Kommunes brug af videnrådgivere til 80 kr. pr. borger i kommunen om året. Rebild Kommune har i 2009 brugt, hvad der svarer til otte pct. af administrationsomkostningerne på eksterne videnrådgivere. Det høje tal skyldes primært store udgifter til byggeri og anlæg samt infrastruktur. Hvis disse poster igen fjernes, var Rebilds forbrug på tre pct. af kommunens udgifter til administration. At tallet stadig er relativt højt, kan bl.a. forklares ved, at Rebild Kommune i 2009 har haft projekter om olieforurening og vandforsyning. Pr. borger var Rebild Kommunes udgifter til videnrådgivere i 2009 på 165 kr., når der renses for udgifter til rådgivere til bygge- og anlæg.

14 > CASE Arbejdsmiljø Dagplejen i Horsens ønskede at øge trivslen og på sigt nedbringe sygefraværet blandt kommunens dagplejere. I samarbejde med videnrådgivervirksomheden CRECEA A/S indledte dagplejen en helhedsorienteret indsats omkring arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Efter en forundersøgelse satte videnrådgivervirksomheden en række målrettede aktiviteter i gang. De bestod af tilbud om fysioterapeutiske behandlinger kombineret med ergonomisk rådgivning om dagplejernes arbejde i eget hjem. Sundhedsfremmeindsatsen bestod af konditest, rådgivning om motion og en fælles motionsevent for alle dagplejere. Endelig bød indsatsen på et kommunikationskursus for dagplejerne for blandt andet at ruste dem til svære samtaler med forældre. Interessen for at deltage i både konditest, motionsarrangement, fysioterapeutisk behandling og kommunikationskursus var stor, og efter projektets afslutning viste resultaterne blandt andet, at dagplejernes gennemsnitlige kondital var steget, og at det gennemsnitlige BMI var faldet. Myterne matcher ikke virkeligheden Myterne omkring konsulenter og størrelsen af den offentlige sektors konsulentbrug er til at tage og føle på. Fakta er dog, at konsulenter dækker over videnrådgivning i bredeste forstand. Det vil sige management consulting, rådgivende ingeniørydelser, advokatbistand, it-rådgivning, kommunikationsrådgivning, indkøbsoptimering, HR og ledelse mm. Fakta er desuden, at selvom den offentlige sektor er en meget væsentlig kunde for videnrådgivningsbranchen, så er det trods alt den private sektor, som står for knap 60 pct. af branchens samlede omsætning. Endelig kan det konkluderes, at der mangler overblik over det offentliges køb af videnrådgivning både indholdet i ydelserne, men også hvad der bruges af offentlige midler på videnrådgivning. Det skyldes forskellig kontering i stat, kommuner og helt ned i den enkelte forvaltning, og denne praksis er med til at mudre billedet, når der diskuteres besparelser på konsulentkontoen. En sådan konto findes ikke, og derfor afløser det ene høje tal det andet i debatten om besparelsespotentiale. Det manglende overblik over den samlede udgift gør ganske enkelt alle bud lige gode. På baggrund af vores gennemgang af rådgiverbrugen i den offentlige sektor, skønner vi, at staten i alt anvender under én pct. af sine samlede udgifter på videnrådgivning. Det er sværere at danne sig et samlet overblik over brugen i kommunerne. Men i de tre kommuner, hvor DI Videnrådgiverne har fået aktindsigt, varierer udgifterne til videnrådgivere som vist fra år til år og fra kommune til kommune afhængig af de helt konkrete projekter i kommunerne. Når fakta på den måde udrydder myterne, bliver der plads til en meningsfuld debat om besparelser på det offentliges brug af videnrådgivning. På denne baggrund anbefaler DI Videnrådgiverne, at: Der skabes bedre overblik over den offentlige sektors udgifter til videnrådgivning i staten, i den enkelte kommune og i den enkelte forvaltning. Det vil forbedre muligheden for at træffe beslutninger omkring indkøb af videnrådgiverydelser. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 13

15 14 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

16 DEN OFFENTLIGE SEKTOR KØBER IKKE IND I BLINDE Når man følger den offentlige debat, kan man få det indtryk, at det vrimler med vidensrådgivere, at der er en kvote på konsulentbudgettet, der skal opfyldes, og at det gøres af offentlige indkøbere uden megen omtanke. Rigsrevisionen har i sin analyse fra 2007 af statens indkøb af videnrådgivning populært sagt beskrevet et strategisk offentligt indkøb som et indkøb, hvor indkøberen forinden beskriver, hvornår man skal bruge videnrådgivere, til hvad og i hvor stort et omfang. Desuden skal indkøberen inden indkøbet lægge en strategi for, hvordan man sikrer sig, at man har fået det, man ønskede. Forudsætningen for et godt videnrådgivningskøb er, at kommunerne er meget skarpe på, hvad der skal bestilles og gode til at beskrive, hvad der ønskes leveret. Kommunaldirektør Tove Baisgaard, Billund Kommune. Strategisk indkøb i kommunerne i dag At indkøbere i kommunerne agerer strategisk, kan ses af DI Videnrådgivernes rundspørge blandt kommunaldirektører fra august Her har DI Videnrådgiverne spurgt, hvorfor kommunerne anvender eksterne videnrådgivere. Rundspørgen viser, at kommunerne bruger eksterne videnrådgivere af strategiske årsager. De adspurgte kommunaldirektører fremhæver således, at Adgang til specialiseret viden, som ikke er tilgængelig internt i kommunen er den altdominerende væsentligste bevæggrund for at anvende eksterne videnrådgivere. Andre bevæggrunde spiller også i nogen grad en rolle. Det gælder Manglende kompetencer eller kapacitet i kommunen samt Hvad er jeres bevæggrunde for at benytte eksterne videnrådgivere? Adgang til specialiseret viden som ikke er tilgængelig internt i kommunen Manglende kompetencer eller kapacitet i organisationen Ønske om at opnå et uvildigt, eksternt perspektiv Evne eller mulighed til at træffe bedre beslutninger Opkvalificering af ledere og medarbejdere Hjælp til udførelse og/eller levering af tidsbegrænsede projekter/opgaver Mere effiktiv og efficent udførelse af kommunes arbejdsopgaver Bemærk: Ved ikke var også en svarmulighed, men ingen af de adspurgte svarede dette. Kilde: DI Videnrådgivernes rundspørge august I høj grad I nogen grad Slet ikke SAMMEN SKABER VI VÆRDI 15