Sammen SKABER VI VÆRDI. Dygtige offentlige indkøb giver videnrådgivning af høj værdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen SKABER VI VÆRDI. Dygtige offentlige indkøb giver videnrådgivning af høj værdi"

Transkript

1 Sammen SKABER VI VÆRDI Dygtige offentlige indkøb giver videnrådgivning af høj værdi

2 LAD OS SPARE KLOGT Vi kommer ikke udenom, at det er tid til besparelser i det offentlige. Det er kun rimeligt i en situation, hvor dansk økonomi har været nede og røre bunden. Alle skal spare. Men lad os gøre det klogt. Den danske videnrådgiverbranche har stået for skud som et oplagt sted, hvor den offentlige sektor kan spare. Både politikere og avisernes lederskribenter har beskyldt konsulenter for at være medskyldige i galoperende offentlige udgifter ligesom der fra alle sider af det politiske spektrum er forslået besparelser på statens konsulentbudget. I DI Videnrådgiverne bakker vi op om, at man skal bruge eksterne rådgivere hensigtsmæssigt i den offentlige sektor. Men vi mener ikke, at politikerne bare hovedløst skal svinge sparekniven over videnrådgivere. Man bliver nødt til at undersøge, om disse giver værdifulde råd, eller om det bare er penge ud af vinduet. Vi mener, at den igangværende debat om staten, regionernes og kommunernes brug af eksterne rådgivere bygger for meget på myter og for lidt på fakta. Det vil DI Videnrådgiverne gerne råde bod på bl.a. med denne publikation. Her graver vi nemlig et spadestik dybere for at få flere fakta på bordet. Vi belyser, hvad videnrådgivning er, hvad den offentlige sektor køber, hvad der bruges på ekstern videnrådgivning og hvilken effekt, den offentlige sektor får for sine penge. Resultaterne skitseres i publikationen, hvor den overordnede konklusion er, at den offentlige sektor optræder professionelt, når den køber videnrådgivning. Der er dog stadig plads til forbedringer og muligheder for at lære af andres gode erfaringer, herunder fra den private sektor. Og det er helt nødvendigt, at det offentlige og erhvervslivet kigger hinanden over skulderen og arbejder sammen for at få pengene til at strække længst muligt i en sparetid. Derfor indbyder DI Videnrådgiverne til dialog mellem branchen og den offentlige sektor om, hvordan vi kan forbedre samarbejdet, så vi sammen kan sikre, at den offentlige sektor får mest og bedst videnrådgivning for pengene. Vores håb er, at denne pjece kan medvirke til at nuancere dialogen og debatten. God læselyst. Venlig hilsen Henriette Søltoft Branchedirektør, DI Videnrådgiverne SAMMEN SKABER VI VÆRDI 1

3 2 SAMMEN SKABER VI VÆRDI»

4 INDHOLD 4 Resultater og budskaber 7 Myter og fakta om konsulenter i den offentlige sektor 7 Videnrådgivning er mere end rapporter 9 Den offentlige sektor er ikke videnrådgiverbranchens største kunde 9 Intet samlet overblik over det offentliges køb af videnrådgivning 9 Statens brug af videnrådgivning 10 Kommunernes brug af videnrådgivning 13 Myterne matcher ikke virkeligheden 15 Den offentlige sektor køber ikke ind i blinde 15 Strategisk indkøb i kommunerne i dag 17 Kommunerne tænker strategisk over de fremadrettede videnrådgivningskøb 17 Staten indkøber videnrådgivning af strategiske grunde 18 Den offentlige indkøber er en strategisk indkøber 21 Den offentlige sektor får value for money 23 Kommunernes egen vurdering af de indkøbte videnrådgiverydelser 26 Videnrådgivning giver stor værdi 29 Offentlige indkøbere er professionelle 29 De danske offentlige indkøbere sammenlignet med udenlandske 32 Sammenligning mellem danske kommuner og virksomheders brug af videnrådgivere 35 Kilder og baggrundsmateriale 36 Noter > CASES 11 Energi, klima og miljø 13 Arbejdsmiljø 18 Udbudsrådgivning 19 Management Consulting 25 IT 31 Kommunikation 33 Byggeri SAMMEN SKABER VI VÆRDI 3

5 RESULTATER OG BUDSKABER Vi vil her prøve at komme i dybden med fakta om det offentliges køb og brug samt erfaringer med videnrådgivere. Resultaterne i denne publikation bygger på både danske og udenlandske undersøgelser af den offentlige sektors brug af videnrådgivere. Bl.a. har DI Videnrådgiverne i august 2010 gennemført en rundspørge blandt 15 kommunaldirektører og 15 af de største danske virksomheder om deres brug af private videnrådgivere. Derudover er der trukket resultater ind fra bl.a. Økonomi styrelsen og Rigsrevisionen. Ligeledes har vi for sammenligningens skyld hentet oplysninger i udlandet. Det gælder bl.a. hos rigsrevisionerne i Norge og Storbritannien samt hos DI Videnrådgivernes 4 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

6 v britiske søsterorganisation, MCA, der netop har gennemført den hidtidig største undersøgelse af brugen af private videnrådgivere i både det offentlige og i private virksomheder. Hovedkonklusionerne i publikationen er: :: Videnrådgivning er ikke blot analyserapporter, men omfatter en stor variation i rådgivningsydelser; ingeniørydelser, advokatbistand, indkøbsoptimering, arbejdsmiljøsatsninger, energioptimering, effektiviseringer, kompetenceudvikling mm. :: Den offentlige sektor køber videnrådgivning strategisk. Staten, regioner og kommuner køber primært specialiserede rådgivningsydelser på specifikke områder, enten fordi de ikke har ressourcerne til at prioritere opgaven, eller fordi de ikke har ansat kompetencerne. :: Den offentlige sektor får value for money. Effekten og værdien af de videnrådgiverydelser, den offentlige sektor køber, er mere værd end den pris, videnrådgivningen har kostet. Der er ikke tale om udgifter, men om investeringer. :: Den offentlige sektor i Danmark er lige så god eller bedre til at indkøbe videnrådgivning som lande, vi ofte sammenligner os med. Den danske offentlige sektor er desuden lige så god til at indkøbe videnrådgivning som den private, men arbejder under andre forudsætninger, som ofte spiller ind i forhold til bevæggrunde for at købe videnrådgivning og for den oplevede værdi. Hvert kapitel i publikationen uddyber disse hovedkonklusioner. Desuden indeholder kapitlerne en række cases, hvor samarbejde mellem den offentlige sektor og private rådgivere har givet særdeles gode resultater for den offentlige sektor. Hvor videnrådgivning tydeligt har vist sig som en investering og ikke som en udgift. Endelig indeholder kapitlerne citater fra kommunaldirektører om deres opfattelse af og erfaring med videnrådgivere. På denne baggrund anbefaler DI Videnrådgiverne, at: Der skabes bedre overblik over den offentlige sektors udgifter til videnrådgivning i staten, i den enkelte kommune og i den enkelte forvaltning. Det vil forbedre muligheden for at træffe beslutninger omkring indkøb af videnrådgiverydelser. Den offentlige indkøber stiller krav til samarbejdet med videnrådgiveren. Jo mere bevidst man på forhånd er om, hvad der ønskes af videnrådgiveren, og jo bedre man kan beskrive opgaven, formålet og resultatkrav, desto bedre projekt får man i sidste ende. Videnrådgiverne skærper deres beskrivelse af, hvad de kan og vil levere i hvert enkelt projekt. Den offentlige indkøber fokuserer sammen med videnrådgiveren på at forankre resultaterne og forandringerne i organisationen. Overvejelser om effekt inddrages i diskussionen om besparelser på det offentliges brug af videnrådgivning. Den offentlige indkøber bliver sammen med den konkrete videnrådgiver bedre til at evaluere de enkelte projekter for at belyse effekten og værdien af videnrådgivningen, og om resultater har levet op til formål og forventninger. Videnrådgiverne bestræber sig på i højere grad at synliggøre, hvilken effekt deres ydelser har. Både ved salg af projektet, undervejs og efterfølgende. Offentlige indkøbere formulerer en strategi for anvendelse af videnrådgivere. Den offentlige sektor inddrager erfaringer fra den private sektor ved indkøb og brug af videnrådgivere. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 5

7 6 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

8 MYTER OG FAKTA OM KONSULENTER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Debatten om det offentliges køb af rådgivningsydelser har raset i medierne de seneste måneder. v Både politikere og avisernes lederskribenter har beskyldt konsulentbranchen for at have snablen nede i de offentlige kasser, og konsulenter for at være medskyldige i galoperende offentlige udgifter ligesom der fra alle sider af det politiske spektrum er foreslået besparelser på statens konsulentbudget. Generelt har debatten drejet sig om konsulenter, men ser man på de beløb, der debatteres, er der tale om videnrådgivning i langt bredere forstand end analyser og konsulentrapporter, der oftest er omdrejningspunktet i den offentlige debat. Det leder frem til spørgsmålene: Hvilke ydelser er det egentlig, at den offentlige sektor køber hos de private videnrådgivere? Hvor meget drejer det sig om? Og hvad dækker beløbene og de tilsvarende foreslåede besparelser over? Videnrådgivning er mere end rapporter Fra debatten i medierne får man ofte det indtryk, at det offentliges køb af rådgivning alene drejer sig om tykke udrednings- og evalueringsrapporter. Intet er mere forkert. Det offentliges køb fra private videnrådgivere omfatter mange forskelligartede ydelser, som de fleste slet ikke tænker på hører ind under rådgivning eller konsulentydelser. Et par eksempler: Når der skal anlægges fjernvarme, konstrueres og bygges ny infrastruktur, nye skoler eller ældreboliger, henter det offentlige i stort omfang bistand hos arkitekter og rådgivende ingeniører. Ligeledes køber det offentlige hjælp til revision og økonomistyring samt advokatbistand til indkøb og udbud, ligesom digitalisering af den offentlige sektor og implementering af nye IT-systemer ofte kræver hjælp hos eksterne IT-rådgivere. Også når det gælder HR, ledelse og arbejdsmiljø benytter det offentlige private videnrådgivere, f.eks. til udvikling af kompetencer hos både ledere og medarbejdere, til nedbringelse af sygefravær eller i forbindelse med rekruttering af ledende medarbejdere. De ydelser, som den offentlige sektor køber hos de private videnrådgivere, kan opdeles i forskellige typer og kategorier. Nedenfor ses en sådan opdeling, der omfatter de ydelser, det offentlige køber hos private leverandører. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 7

9 Videnrådgivningsydelser Typer af ydelser IT-rådgivning Politikudvikling, analyser og strategi HR (Organisation-, leder-, medarbejderudvikling og rekruttering) Driftsoptimering og effektivisering Rådgivning til fysisk planlægning - Byggeri - Infrastruktur - Energi og miljø Kommunikation og PR Meningsmåling og markedsanalyse IPR, patenter og juridisk rådgivning Design og formgivning Økonomi-rådgivning Rådgivning til udbud og indkøb Trivsel og sundhed Eksempler Digital forvaltning, IT strategi, IT Management, IT rådgivning, implementering af systemer, E-Business, Web Services, IT Risk Management, Data Warehouse, Business Intelligence, optimering af IT, IT Projektledelse, IT-udbud m.v. Benchmarking, evalueringer, erhvervspolitiske analyser, økonomiske analyser, byudvikling m.v. Rekruttering, lederudvikling, ledelsesudvikling, coaching, forandringsledelse, værdibaseret ledelse, personaleudvikling, organisationsudvikling, kompetenceudvikling, Talent Management, interkulturel udvikling m.v. Produktivitetsudvikling, Lean og Six Sigma, produktionsudvikling, procesoptimering, logistik, Supply Chain Management, effektivisering, outsourcing m.v. Teknisk og ingeniør rådgivning: Byggeri, anlæg og klima, teknisk afprøvning og kontrol, teknologi og innovation m.v. Bygningsprojektering, bygherrerådgivning, energi renovering, byggeledelse m.v. Projektering af broer, veje, tunneller, jernbaner, trafikplanlægning, geoteknik og geofysik m.v. Energiplanlægning, energibesparelser, affaldshåndtering, miljøvurdering, klimarådgivning, miljøplanlægning m.v. Kampagner, informationsmateriale, web-kommunikation, forandringskommunikation, PR, rekrutteringskommunikation m.v. Opinionsundersøgelser, kampagneevalueringer, borgertilfredshedsundersøgelser, brugervenlighedstests m.v. Immaterielle rettigheder, arbejdsret, ekspropriation, erstatning, fast ejendom kommunale. Retsforhold, persondata, udlicitering og privatisering m.v. Industriel design og produktdesign, kommunikationsdesign og grafisk design, strategisk design, teknisk design, visuelle identiteter m.v. Revision, risikostyring, forsikringsrådgivning, offentlig private partnerskaber, budgettering m.v. Indkøbsanalyse og strategi, komplekse indkøb, tilbudsgivning offentlige udbud m.v. Nedsættelse af sygefravær, fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, sundhedsundersøgelser, sundhedsfremme, stresshåndtering arbejdsskader m.v. v Kilde: DI Videnrådgiverne 8 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

10 Den offentlige sektor er ikke videnrådgiverbranchens største kunde Når man følger mediedebatten om det offentliges brug af videnrådgivere, kan man få den opfattelse, at branchen udelukkende lever af den offentlige sektor. Ifølge branchens egne oplysninger er den offentlige sektor en vigtig kunde, men langt fra den eneste. Salg til den offentlige sektor udgør ca. 42 pct. af videnrådgivernes samlede omsætning. Heraf udgør staten den største kundesektor med 25 pct. af omsætningen. Kommunerne står for ca. 11 pct. af omsætningen, mens regionerne (inkl. sygehusene) står for 6 pct. af den samlede omsætning. Størstedelen af videnrådgivernes omsætning, 58 pct., hentes dog hos virksomheder i den private sektor. Intet samlet overblik over det offentliges køb af videnrådgivning Et andet omdrejningspunkt i debatten er de milliardbeløb, der nævnes i forbindelse med det offentliges køb af videnrådgivning. Det er store og tit forskellige beløb, der slynges ud. Forskellen bunder i to ting: For det første varierer det, hvilke videnrådgiverydelser der inddrages. For det andet findes der ikke et samlet overblik over det offentliges udgifter til videnrådgivning hverken i staten eller kommunerne. Statens brug af videnrådgivning I den statslige sektor er der ikke tradition for samlede opgørelser af brugen af forskellige rådgiverydelser. Som et led i den generelle effektivisering af de statslige indkøb er de enkelte ministerier dog i de seneste år begyndt at indberette deres udgifter til køb af videnrådgivere til Økonomistyrelsen. Disse oplysninger er dog af meget overordnet karakter. Eksempelvis fremgår det ikke, hvilken ydelse der er leveret, hvad de enkelte ydelser koster, eller hvilke ændringer ydelsen har medført. Disse oplysninger findes kun hos de enkelte afdelinger, der har foretaget indkøbet. Den seneste opgørelse fra Økonomistyrelsen, der er foretaget i 2010, viser, at statens forbrug af videnrådgiverydelser er vurderet til omkring 4,2 mia. kr. i 2008 og 3,9 mia, kr. i Bag dette beløb gemmer sig indkøb af mange forskellige ydelser. For det første den flerfaglighed, der præger branchen. Det vil sige management consulting, HR, IT-rådgivning, rådgivende ingeniørydelser, design og kommunikation, advokatbistand og meget mere. For det andet er også ministeriernes indkøb af konsulentkøb hos hinanden in- Omsætning fordelt på sektorer (pct.) Statens forbrug af videnrådgivere fordelt på ydelser (mio. kr.) Region (inkl. sygehuse) Samlede udgifter Kommune 11 Stat 6 Privat Konsulentydelser (ej IT) IT-konsulentydelser Kilde: DI Videnrådgivernes Branchestatistik 2010 Note: 1) IT-konsulenter indbefatter bl.a. rådgivning inden for IT- og teleområdet, herunder strategisk rådgivning, sikkerhedsrådgivning, applikationsudvikling 2) Konsulentydelser indbefatter rådgivnings- og managementopgaver, analyseopgaver, ledelsesudvikling, uddannelse, oversættelse og tolkning. Kilde: Rigsrevisionen 2010 SAMMEN SKABER VI VÆRDI 9

11 Ministeriernes forbrug af videnrådgivning i 2008 Gennemsnit Skatteministeriet Forsvarsministeriet Miljøministeriet 296 Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Justitsministeriet Transportministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Velfærdsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Klima- og Energiministeriet Udenrigsministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kirkeministeriet 2 Statsministeriet Millioner Opgørelsen er generelt forbundet med usikkerhed. Tal for Udenrigsministeriet og Transportministeriet er baseret på indrapporteringer på to kvartaler i 2008, og Klima- og Energiministeriets beløb er baseret på tre kvartaler i Udenrigsministeriets udenlandske repræsentationer indgår ikke i tallene. Samlet set er der anvendt 3,7 mia. kr. i ministeriernes områder, hvilket i 2010 er blevet opjusteret til 4,1 mia.kr. Kilde: DI Videnrådgiverne beregninger og Økonomistyrelsen 2009 pct. og 12 pct. af de samlede udgifter, mens Kirkeministeriet og Velfærdsministeriet lå i bund med under én pct. Udover ministeriernes størrelse, skal de relativt store forskelle på ministeriernes udgifter til videnrådgivere også ses i relation til omfanget af de tilknyttede styrelser og institutioner og deres funktionsområder (eksempelvis universiteter og politiet). Endeligt tager denne etårige opgørelse ikke højde for større enkeltstående projekter, som f.eks. store anlægs- eller udviklingsprojekter. Disse kræver brug af videnrådgivning i ét år, men ikke i andre år. Således kan en del af eksempelvis Skatteministeriets udgifter til videnrådgivning i stort omfang tilskrives digitaliseringsprocessen af SKAT og omlægningen af skat.dk, der netop fandt sted i den periode, som opgørelsen omfatter. Set over en bred kam er konklusionen, at staten anvender i alt under én pct. af sine samlede udgifter på konsulent- og rådgivningsydelser. Af de samlede driftsudgifter i staten udgør anvendelsen af videnrådgivere 3,8 pct. kluderet. Det gælder eksempelvis ydelser fra Danmarks Statistik, samfundsanalyser fra FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen eller evalueringer fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Rigsrevisionen estimerer, at 10 pct. af de 4,2 mia. kr., der blev brugt på eksterne rådgivere i 2009, bestod af sådanne interministerielle ydelser. Som det fremgår, er der ikke bare store variationer i, hvad staten køber af videnrådgivning. Der er også stor forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte ministerier bruger på konsulent- og rådgivningsydelser. Gennemsnitlig blev der brugt 197 mio. kr. i hvert ministerium i Men det tal dækker over store forskelle imellem ministerierne. Eksempelvis brugte Skatteministeriet i 2008 over en halv mia. kr. på rådgivere, mens beløbet i Statsministeriet lå under én mio. kr. Bag de store forskelle på forbruget gemmer sig flere faktorer: Først og fremmest er størrelsesforskellen mellem de enkelte ministerier betydelig. Statsministeriet har ansat 88,6 årsværk og har et årligt forbrug på godt 119 mio. kr. Til sammenligning har Forsvarsministeriet i den anden ende af skalaen over årsværk og en samlet udgift årligt på 22,2 mia. kr. For at få et billede af de enkelte ministeriers forbrug af videnrådgivning sammenlignes de enkelte ministeriers udgifter til videnrådgivning med de samme ministeriers samlede udgifter i figuren side Miljøministeriet og Skatteministeriet havde i 2008 det relativt største forbrug til private videnrådgivere med henholdsvis 14 Kommunernes brug af videnrådgivning Også når det gælder kommunernes brug af private videnrådgiverne, er det vanskeligt at få et samlet overblik. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ganske vist fastsat en række proceduremæssige krav for kommunernes budget og regnskab 2, men generelt er der vide rammer for, hvordan hver enkelt kommune kan registrere sine udgifter. Det har i praksis resulteret i, at ikke blot kommunerne, men også de enkelte forvaltninger i kommunerne, fører regnskaberne meget forskelligt. Særligt når det gælder udgifterne til eksterne videnrådgivere, er der ikke tradition for at opgøre udgifterne centralt under en særlig konto i det kommunale budget. Og det til trods for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har defineret hovedkonto 6 som konto for fællesudgifter og administration 10 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

12 > CASE Energi, klima og miljø e5-gruppen består foruden af videnrådgivervirksomheden Orbicon Leif Hansen af DHI, Dong Energy, Picca Automation og Stjernholm. De fem virksomheder tilbyder sammen danske forsyningsvirksomheder energi- og driftsoptimeringer. Samarbejdet giver den systematik og fastholdelse af fokus, der skal til, for at besparelserne bliver en realitet og bliver ved med at være det. Gruppen har blandt andet udført en opgave for Sønderborg Forsyning, der kan se frem til omkring 20 pct. lavere elregning. Samtidig vil forsyningsvirksomheden få fornyet en del materiel og optimeret processerne i forsyningen. Først er potentialet blevet lokaliseret, og derefter er der blevet udarbejdet et katalog med prioriterede indsatser, som har tilbagebetalingstider på fem år og derunder. Sønderborg Forsyning har alt i alt fået afdækket et besparelsespotentiale på omkring kwh/år. Gruppen har igennem de seneste år screenet mere end 50 renseanlæg, 300 pumpestationer, 20 vandværker samt kildepladser. Totalt set er der lokaliseret besparelsespotentialer på over 40 millioner kwh/år rundt på danske forsyningsanlæg. Besparelsespotentialet er typisk pct. af forsyningernes samlede energiforbrug. m.v. og dermed også den konto, som eksterne konsulentudgifter skal konteres under. Ofte henføres udgifterne til private videnrådgivere dog til de enkelte udvalg og administrative enheder, som bevillingen er givet under, og derudover til det område og den aktivitet, bevillingen omfatter. Derfor er det meget vanskeligt at få et overblik over kommunernes udgifter til videnrådgivere selv inden for den samme kommune. Udgiften til videnrådgivning som procentandel af ministeriernes samlede udgifter i 2008 Miljøministeriet 14,2 Skatteministeriet 12,3 Økonomi- og Erhvervsministeriet 9,9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 5,3 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 4,6 Finansministeriet 3,3 Kulturministeriet 3,0 Forsvarsministeriet 2,5 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2,5 Transportministeriet 2,1 Justitsministeriet 2,0 Statsministeriet 0,8 Klima- og Energiministeriet 0,7 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 0,6 Undervisningsministeriet 0,6 Udenrigsministeriet 0,5 Beskæftigelsesministeriet 0,5 Kirkeministeriet 0,3 Velfærdsministeriet 0, pct. Kilde: DI Videnrådgiverne beregninger og Økonomistyrelsen 2009 SAMMEN SKABER VI VÆRDI 11

13 Kommunen har ikke lavet en opgørelse over brugen af eksterne videnrådgivere, men det vil være muligt at gøre det. Det kræver dog en ensartet bogføring i de enkelte forvaltningsgrene, og tekstmæssigt kan der være variationer på, hvordan man beskriver køb af eksterne videnrådgivere. Konstitueret kommunaldirektør Bjørn Thomsen, Frederiksberg Kommune. Det er de færreste kommuner, der har lavet systematiske opgørelser over deres forbrug af eksterne videnrådgivere, netop fordi det er så vanskeligt at få et samlet overblik. Et par kommuner har for enkelte år opgjort udgifterne til eksterne videnrådgivere eller deres udgifter på særlige områder som f.eks. økonomistyring. Det er ofte sket på foranledning af kommunalbestyrelser, som har ønsket et overblik over udgifterne. DI Videnrådgiverne har fået aktindsigt i disse opgørelser af eksternt videnrådgiverforbrug for tre kommuner og analyseret, hvordan de pågældende kommuners forbrug af videnrådgivning egentlig fordeler sig. Det drejer sig om København, Rebild og Randers Kommune. Oplysningerne for forbrug af rådgiverydelser stammer fra kommunerne selv. Disse opgørelser er dog ikke fuldstændige 3, ligesom opgørelserne for de tre kommuner er fra forskellige år. For Københavns Kommune er der primært tale om aktindsigt i udgifterne til eksterne rådgivere i forbindelse med projektet God økonomistyring, der drejede sig om oprydning i økonomistyringen i primært Teknik- og Miljøforvaltningen. Opgørelserne over rådgiverforbruget i Rebild og Randers Kommune viser, at begge kommuner har brugt en relativ stor andel af deres rådgiveromkostninger på bygge og anlæg, infrastruktur og energi og miljø. I 12 SAMMEN SKABER VI VÆRDI Rebild Kommune omfattede udgifterne til disse områder i 2009 over 80 pct. af de samlede udgifter til eksterne rådgivere, mens det i Randers Kommune udgjorde over 45 pct. af de samlede udgifter til eksterne rådgivere. I Randers Kommune blev ca. 10 pct. af udgifterne til eksterne rådgivere i 2008 anvendt til IT-rådgivning, mens Rebild Kommune ifølge opgørelsen ikke brugte midler til eksterne rådgivere på dette område i De øvrige udgifter til eksterne rådgivere er i begge kommuner spredt jævnt ud på forskellige rådgiverområder, bl.a. driftsoptimering og effektiviseringer, der må betragtes som en engangsinvesteringer, som på sigt giver kommunerne besparelser. Nedenfor er fremlagt et overslag over, hvor store udgifterne til eksterne rådgivere er i forhold til kommunens samlede administrative udgifter. I Københavns Kommune lå udgifterne til eksterne rådgiverydelser omkring økonomistyring i årene på under én procent af kommunens administrationsomkostninger. I 2009 steg tallet til to en halv pct. Denne stigning skyldes i høj grad ekstraordinær oprydning i kommunens økonomistyring og kan derfor ikke tolkes som et udtryk for den generelle udvikling i kommunens brug af eksterne videnrådgivere på dette område. Gennemsnitligt ligger Københavns Kommune på et udgiftsniveau til videnrådgivere på økonomiområdet på 1,4 pct. af kommunens administrationsomkostninger for den treårige periode. Det svarer til, at udgiften var på 59 kr. pr. borger i 2007, 85 kr. i 2008 og 227 kr. i Randers Kommune har for 2008 kun opgjort forbruget på eksterne rådgivere for årets første otte måneder. Derfor er tallet skaleret op til at dække hele regnskabsåret. Efter opskaleringen brugte Randers Kommune i 2008 tre pct. af kommunens administrationsomkostninger på videnrådgivning, og heraf altså en stor del til infrastruktur samt byggeri- og anlæg. Hvis man fjerner disse omkostninger idet den slags ydelser i høj grad er afhængige af kommunens beslutninger om at bygge nyt eller renovere eksisterende byggeri og anlæg er den totale udgift på to pct. af administrationsomkostningerne. Hvis man ikke medregner bygge- og anlægsområdet svarer Randers Kommunes brug af videnrådgivere til 80 kr. pr. borger i kommunen om året. Rebild Kommune har i 2009 brugt, hvad der svarer til otte pct. af administrationsomkostningerne på eksterne videnrådgivere. Det høje tal skyldes primært store udgifter til byggeri og anlæg samt infrastruktur. Hvis disse poster igen fjernes, var Rebilds forbrug på tre pct. af kommunens udgifter til administration. At tallet stadig er relativt højt, kan bl.a. forklares ved, at Rebild Kommune i 2009 har haft projekter om olieforurening og vandforsyning. Pr. borger var Rebild Kommunes udgifter til videnrådgivere i 2009 på 165 kr., når der renses for udgifter til rådgivere til bygge- og anlæg.

14 > CASE Arbejdsmiljø Dagplejen i Horsens ønskede at øge trivslen og på sigt nedbringe sygefraværet blandt kommunens dagplejere. I samarbejde med videnrådgivervirksomheden CRECEA A/S indledte dagplejen en helhedsorienteret indsats omkring arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Efter en forundersøgelse satte videnrådgivervirksomheden en række målrettede aktiviteter i gang. De bestod af tilbud om fysioterapeutiske behandlinger kombineret med ergonomisk rådgivning om dagplejernes arbejde i eget hjem. Sundhedsfremmeindsatsen bestod af konditest, rådgivning om motion og en fælles motionsevent for alle dagplejere. Endelig bød indsatsen på et kommunikationskursus for dagplejerne for blandt andet at ruste dem til svære samtaler med forældre. Interessen for at deltage i både konditest, motionsarrangement, fysioterapeutisk behandling og kommunikationskursus var stor, og efter projektets afslutning viste resultaterne blandt andet, at dagplejernes gennemsnitlige kondital var steget, og at det gennemsnitlige BMI var faldet. Myterne matcher ikke virkeligheden Myterne omkring konsulenter og størrelsen af den offentlige sektors konsulentbrug er til at tage og føle på. Fakta er dog, at konsulenter dækker over videnrådgivning i bredeste forstand. Det vil sige management consulting, rådgivende ingeniørydelser, advokatbistand, it-rådgivning, kommunikationsrådgivning, indkøbsoptimering, HR og ledelse mm. Fakta er desuden, at selvom den offentlige sektor er en meget væsentlig kunde for videnrådgivningsbranchen, så er det trods alt den private sektor, som står for knap 60 pct. af branchens samlede omsætning. Endelig kan det konkluderes, at der mangler overblik over det offentliges køb af videnrådgivning både indholdet i ydelserne, men også hvad der bruges af offentlige midler på videnrådgivning. Det skyldes forskellig kontering i stat, kommuner og helt ned i den enkelte forvaltning, og denne praksis er med til at mudre billedet, når der diskuteres besparelser på konsulentkontoen. En sådan konto findes ikke, og derfor afløser det ene høje tal det andet i debatten om besparelsespotentiale. Det manglende overblik over den samlede udgift gør ganske enkelt alle bud lige gode. På baggrund af vores gennemgang af rådgiverbrugen i den offentlige sektor, skønner vi, at staten i alt anvender under én pct. af sine samlede udgifter på videnrådgivning. Det er sværere at danne sig et samlet overblik over brugen i kommunerne. Men i de tre kommuner, hvor DI Videnrådgiverne har fået aktindsigt, varierer udgifterne til videnrådgivere som vist fra år til år og fra kommune til kommune afhængig af de helt konkrete projekter i kommunerne. Når fakta på den måde udrydder myterne, bliver der plads til en meningsfuld debat om besparelser på det offentliges brug af videnrådgivning. På denne baggrund anbefaler DI Videnrådgiverne, at: Der skabes bedre overblik over den offentlige sektors udgifter til videnrådgivning i staten, i den enkelte kommune og i den enkelte forvaltning. Det vil forbedre muligheden for at træffe beslutninger omkring indkøb af videnrådgiverydelser. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 13

15 14 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

16 DEN OFFENTLIGE SEKTOR KØBER IKKE IND I BLINDE Når man følger den offentlige debat, kan man få det indtryk, at det vrimler med vidensrådgivere, at der er en kvote på konsulentbudgettet, der skal opfyldes, og at det gøres af offentlige indkøbere uden megen omtanke. Rigsrevisionen har i sin analyse fra 2007 af statens indkøb af videnrådgivning populært sagt beskrevet et strategisk offentligt indkøb som et indkøb, hvor indkøberen forinden beskriver, hvornår man skal bruge videnrådgivere, til hvad og i hvor stort et omfang. Desuden skal indkøberen inden indkøbet lægge en strategi for, hvordan man sikrer sig, at man har fået det, man ønskede. Forudsætningen for et godt videnrådgivningskøb er, at kommunerne er meget skarpe på, hvad der skal bestilles og gode til at beskrive, hvad der ønskes leveret. Kommunaldirektør Tove Baisgaard, Billund Kommune. Strategisk indkøb i kommunerne i dag At indkøbere i kommunerne agerer strategisk, kan ses af DI Videnrådgivernes rundspørge blandt kommunaldirektører fra august Her har DI Videnrådgiverne spurgt, hvorfor kommunerne anvender eksterne videnrådgivere. Rundspørgen viser, at kommunerne bruger eksterne videnrådgivere af strategiske årsager. De adspurgte kommunaldirektører fremhæver således, at Adgang til specialiseret viden, som ikke er tilgængelig internt i kommunen er den altdominerende væsentligste bevæggrund for at anvende eksterne videnrådgivere. Andre bevæggrunde spiller også i nogen grad en rolle. Det gælder Manglende kompetencer eller kapacitet i kommunen samt Hvad er jeres bevæggrunde for at benytte eksterne videnrådgivere? Adgang til specialiseret viden som ikke er tilgængelig internt i kommunen Manglende kompetencer eller kapacitet i organisationen Ønske om at opnå et uvildigt, eksternt perspektiv Evne eller mulighed til at træffe bedre beslutninger Opkvalificering af ledere og medarbejdere Hjælp til udførelse og/eller levering af tidsbegrænsede projekter/opgaver Mere effiktiv og efficent udførelse af kommunes arbejdsopgaver Bemærk: Ved ikke var også en svarmulighed, men ingen af de adspurgte svarede dette. Kilde: DI Videnrådgivernes rundspørge august I høj grad I nogen grad Slet ikke SAMMEN SKABER VI VÆRDI 15

SAMMEN SKABER VI VÆRDI

SAMMEN SKABER VI VÆRDI DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab, der repræsenterer ca. 800 virksomheder, der har videnrådgivning som deres primære forretningsområde. Videnrådgivning til at udvikle, levere, formidle og omsætte

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Side 2 af 5 Tabel 1 Ministeriernes rapporterede indkøb på udvalgte indkøbskategorier 2014 (mio. kr.) Konsulentydelser (ej IT)

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Staten ansætter ikke seniorer

Staten ansætter ikke seniorer Staten ansætter ikke seniorer Ud af 15.744 nyansatte i staten i 2009 havde 282 rundet de 60 år. I ministeriernes departementer blev der i 2009 ansat 11 personer på 60 år eller derover ud af 623 ansættelser.

Læs mere

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning Bilag 12 - Anvendelse af administrative konsulentydelser Dette notat er en opgørelse over Teknik- og Miljøforvaltningens anvendelse af konsulentydelser i første halvår af 2013. Med budgetaftalen for 2011

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Offentlige data i spil

Offentlige data i spil Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 2 215 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten

Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten Personalestyrelsen København 16. juli 2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion...3 2. Baggrund...4 3. Frekvenstabeller

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

REVISOR- BRANCHEN 2016

REVISOR- BRANCHEN 2016 REVISOR- BRANCHEN 2016 Nøgletal www.fsr.dk Revisorbranchen: Vækst giver største omsætning nogensinde Med en omsætning på knap 17. mia. kroner i 2016 har revisorbranchen opnået den højeste omsætning målt

Læs mere

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale

Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale DI Juli 2015 Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale i kommunerne, 2014 1. Resultater kort - Kommunernes konkurrenceudsættelse (målt ved IKU) har rykket sig med 0,4 pct.point i 2014 svarende

Læs mere

Chefjurist: En rolle i forandring 1. Bech-Bruun Intelligence. Chefjurist: En rolle i forandring

Chefjurist: En rolle i forandring 1. Bech-Bruun Intelligence. Chefjurist: En rolle i forandring Chefjurist: En rolle i forandring 1 Bech-Bruun Intelligence Chefjurist: En rolle i forandring Analyse November 2015 2 Chefjurist: En rolle i forandring Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal

Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal April 2016 Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal Fortsat svag stigning i PLI'en 1. Sagen kort Med de netop offentliggjorte kommuneregnskaber har DI beregnet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Oversigtstabeller _Blå skilleblade.indd 1 02/07/

Oversigtstabeller _Blå skilleblade.indd 1 02/07/ Oversigtstabeller 3 Hovedoversigt over statsbudgettet Udgifter uden for udgiftslofter- Udgifter Udgifter under under delloft for delloft for drifts- indkomst- Mio. kr. udgifter overførsler 2013 Indtægter

Læs mere

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER Denne pjece er målrettet offentlige myndigheder, der overvejer at udbyde en rammeaftale for rådgiverydelser 1. > Er der behov for at udbyde en rammeaftale

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Politiet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011

Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011 Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011 22. september 2010 FOA har bedt Norstat A/S gennemføre en rundspørge blandt kommunernes økonomichefer om forventningerne til budget 2011. Undersøgelsen er afsluttet

Læs mere

Høringsliste udkast til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud 16. juni 2011

Høringsliste udkast til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud 16. juni 2011 Høringsliste udkast til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud 16. juni 2011 Advokatsamfundet Affald Danmark Akademikernes Centralorganisation Amager forbrænding I/S Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Asfaltindustrien

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

December December December

December December December 1. Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer steget siden 2006 med mere end 40 procent. Fra cirka 8,3 mia. kroner til 11,9 mia. kroner. Det er dog ikke alle 11,9 mia.

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere