Sammen SKABER VI VÆRDI. Dygtige offentlige indkøb giver videnrådgivning af høj værdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen SKABER VI VÆRDI. Dygtige offentlige indkøb giver videnrådgivning af høj værdi"

Transkript

1 Sammen SKABER VI VÆRDI Dygtige offentlige indkøb giver videnrådgivning af høj værdi

2 LAD OS SPARE KLOGT Vi kommer ikke udenom, at det er tid til besparelser i det offentlige. Det er kun rimeligt i en situation, hvor dansk økonomi har været nede og røre bunden. Alle skal spare. Men lad os gøre det klogt. Den danske videnrådgiverbranche har stået for skud som et oplagt sted, hvor den offentlige sektor kan spare. Både politikere og avisernes lederskribenter har beskyldt konsulenter for at være medskyldige i galoperende offentlige udgifter ligesom der fra alle sider af det politiske spektrum er forslået besparelser på statens konsulentbudget. I DI Videnrådgiverne bakker vi op om, at man skal bruge eksterne rådgivere hensigtsmæssigt i den offentlige sektor. Men vi mener ikke, at politikerne bare hovedløst skal svinge sparekniven over videnrådgivere. Man bliver nødt til at undersøge, om disse giver værdifulde råd, eller om det bare er penge ud af vinduet. Vi mener, at den igangværende debat om staten, regionernes og kommunernes brug af eksterne rådgivere bygger for meget på myter og for lidt på fakta. Det vil DI Videnrådgiverne gerne råde bod på bl.a. med denne publikation. Her graver vi nemlig et spadestik dybere for at få flere fakta på bordet. Vi belyser, hvad videnrådgivning er, hvad den offentlige sektor køber, hvad der bruges på ekstern videnrådgivning og hvilken effekt, den offentlige sektor får for sine penge. Resultaterne skitseres i publikationen, hvor den overordnede konklusion er, at den offentlige sektor optræder professionelt, når den køber videnrådgivning. Der er dog stadig plads til forbedringer og muligheder for at lære af andres gode erfaringer, herunder fra den private sektor. Og det er helt nødvendigt, at det offentlige og erhvervslivet kigger hinanden over skulderen og arbejder sammen for at få pengene til at strække længst muligt i en sparetid. Derfor indbyder DI Videnrådgiverne til dialog mellem branchen og den offentlige sektor om, hvordan vi kan forbedre samarbejdet, så vi sammen kan sikre, at den offentlige sektor får mest og bedst videnrådgivning for pengene. Vores håb er, at denne pjece kan medvirke til at nuancere dialogen og debatten. God læselyst. Venlig hilsen Henriette Søltoft Branchedirektør, DI Videnrådgiverne SAMMEN SKABER VI VÆRDI 1

3 2 SAMMEN SKABER VI VÆRDI»

4 INDHOLD 4 Resultater og budskaber 7 Myter og fakta om konsulenter i den offentlige sektor 7 Videnrådgivning er mere end rapporter 9 Den offentlige sektor er ikke videnrådgiverbranchens største kunde 9 Intet samlet overblik over det offentliges køb af videnrådgivning 9 Statens brug af videnrådgivning 10 Kommunernes brug af videnrådgivning 13 Myterne matcher ikke virkeligheden 15 Den offentlige sektor køber ikke ind i blinde 15 Strategisk indkøb i kommunerne i dag 17 Kommunerne tænker strategisk over de fremadrettede videnrådgivningskøb 17 Staten indkøber videnrådgivning af strategiske grunde 18 Den offentlige indkøber er en strategisk indkøber 21 Den offentlige sektor får value for money 23 Kommunernes egen vurdering af de indkøbte videnrådgiverydelser 26 Videnrådgivning giver stor værdi 29 Offentlige indkøbere er professionelle 29 De danske offentlige indkøbere sammenlignet med udenlandske 32 Sammenligning mellem danske kommuner og virksomheders brug af videnrådgivere 35 Kilder og baggrundsmateriale 36 Noter > CASES 11 Energi, klima og miljø 13 Arbejdsmiljø 18 Udbudsrådgivning 19 Management Consulting 25 IT 31 Kommunikation 33 Byggeri SAMMEN SKABER VI VÆRDI 3

5 RESULTATER OG BUDSKABER Vi vil her prøve at komme i dybden med fakta om det offentliges køb og brug samt erfaringer med videnrådgivere. Resultaterne i denne publikation bygger på både danske og udenlandske undersøgelser af den offentlige sektors brug af videnrådgivere. Bl.a. har DI Videnrådgiverne i august 2010 gennemført en rundspørge blandt 15 kommunaldirektører og 15 af de største danske virksomheder om deres brug af private videnrådgivere. Derudover er der trukket resultater ind fra bl.a. Økonomi styrelsen og Rigsrevisionen. Ligeledes har vi for sammenligningens skyld hentet oplysninger i udlandet. Det gælder bl.a. hos rigsrevisionerne i Norge og Storbritannien samt hos DI Videnrådgivernes 4 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

6 v britiske søsterorganisation, MCA, der netop har gennemført den hidtidig største undersøgelse af brugen af private videnrådgivere i både det offentlige og i private virksomheder. Hovedkonklusionerne i publikationen er: :: Videnrådgivning er ikke blot analyserapporter, men omfatter en stor variation i rådgivningsydelser; ingeniørydelser, advokatbistand, indkøbsoptimering, arbejdsmiljøsatsninger, energioptimering, effektiviseringer, kompetenceudvikling mm. :: Den offentlige sektor køber videnrådgivning strategisk. Staten, regioner og kommuner køber primært specialiserede rådgivningsydelser på specifikke områder, enten fordi de ikke har ressourcerne til at prioritere opgaven, eller fordi de ikke har ansat kompetencerne. :: Den offentlige sektor får value for money. Effekten og værdien af de videnrådgiverydelser, den offentlige sektor køber, er mere værd end den pris, videnrådgivningen har kostet. Der er ikke tale om udgifter, men om investeringer. :: Den offentlige sektor i Danmark er lige så god eller bedre til at indkøbe videnrådgivning som lande, vi ofte sammenligner os med. Den danske offentlige sektor er desuden lige så god til at indkøbe videnrådgivning som den private, men arbejder under andre forudsætninger, som ofte spiller ind i forhold til bevæggrunde for at købe videnrådgivning og for den oplevede værdi. Hvert kapitel i publikationen uddyber disse hovedkonklusioner. Desuden indeholder kapitlerne en række cases, hvor samarbejde mellem den offentlige sektor og private rådgivere har givet særdeles gode resultater for den offentlige sektor. Hvor videnrådgivning tydeligt har vist sig som en investering og ikke som en udgift. Endelig indeholder kapitlerne citater fra kommunaldirektører om deres opfattelse af og erfaring med videnrådgivere. På denne baggrund anbefaler DI Videnrådgiverne, at: Der skabes bedre overblik over den offentlige sektors udgifter til videnrådgivning i staten, i den enkelte kommune og i den enkelte forvaltning. Det vil forbedre muligheden for at træffe beslutninger omkring indkøb af videnrådgiverydelser. Den offentlige indkøber stiller krav til samarbejdet med videnrådgiveren. Jo mere bevidst man på forhånd er om, hvad der ønskes af videnrådgiveren, og jo bedre man kan beskrive opgaven, formålet og resultatkrav, desto bedre projekt får man i sidste ende. Videnrådgiverne skærper deres beskrivelse af, hvad de kan og vil levere i hvert enkelt projekt. Den offentlige indkøber fokuserer sammen med videnrådgiveren på at forankre resultaterne og forandringerne i organisationen. Overvejelser om effekt inddrages i diskussionen om besparelser på det offentliges brug af videnrådgivning. Den offentlige indkøber bliver sammen med den konkrete videnrådgiver bedre til at evaluere de enkelte projekter for at belyse effekten og værdien af videnrådgivningen, og om resultater har levet op til formål og forventninger. Videnrådgiverne bestræber sig på i højere grad at synliggøre, hvilken effekt deres ydelser har. Både ved salg af projektet, undervejs og efterfølgende. Offentlige indkøbere formulerer en strategi for anvendelse af videnrådgivere. Den offentlige sektor inddrager erfaringer fra den private sektor ved indkøb og brug af videnrådgivere. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 5

7 6 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

8 MYTER OG FAKTA OM KONSULENTER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Debatten om det offentliges køb af rådgivningsydelser har raset i medierne de seneste måneder. v Både politikere og avisernes lederskribenter har beskyldt konsulentbranchen for at have snablen nede i de offentlige kasser, og konsulenter for at være medskyldige i galoperende offentlige udgifter ligesom der fra alle sider af det politiske spektrum er foreslået besparelser på statens konsulentbudget. Generelt har debatten drejet sig om konsulenter, men ser man på de beløb, der debatteres, er der tale om videnrådgivning i langt bredere forstand end analyser og konsulentrapporter, der oftest er omdrejningspunktet i den offentlige debat. Det leder frem til spørgsmålene: Hvilke ydelser er det egentlig, at den offentlige sektor køber hos de private videnrådgivere? Hvor meget drejer det sig om? Og hvad dækker beløbene og de tilsvarende foreslåede besparelser over? Videnrådgivning er mere end rapporter Fra debatten i medierne får man ofte det indtryk, at det offentliges køb af rådgivning alene drejer sig om tykke udrednings- og evalueringsrapporter. Intet er mere forkert. Det offentliges køb fra private videnrådgivere omfatter mange forskelligartede ydelser, som de fleste slet ikke tænker på hører ind under rådgivning eller konsulentydelser. Et par eksempler: Når der skal anlægges fjernvarme, konstrueres og bygges ny infrastruktur, nye skoler eller ældreboliger, henter det offentlige i stort omfang bistand hos arkitekter og rådgivende ingeniører. Ligeledes køber det offentlige hjælp til revision og økonomistyring samt advokatbistand til indkøb og udbud, ligesom digitalisering af den offentlige sektor og implementering af nye IT-systemer ofte kræver hjælp hos eksterne IT-rådgivere. Også når det gælder HR, ledelse og arbejdsmiljø benytter det offentlige private videnrådgivere, f.eks. til udvikling af kompetencer hos både ledere og medarbejdere, til nedbringelse af sygefravær eller i forbindelse med rekruttering af ledende medarbejdere. De ydelser, som den offentlige sektor køber hos de private videnrådgivere, kan opdeles i forskellige typer og kategorier. Nedenfor ses en sådan opdeling, der omfatter de ydelser, det offentlige køber hos private leverandører. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 7

9 Videnrådgivningsydelser Typer af ydelser IT-rådgivning Politikudvikling, analyser og strategi HR (Organisation-, leder-, medarbejderudvikling og rekruttering) Driftsoptimering og effektivisering Rådgivning til fysisk planlægning - Byggeri - Infrastruktur - Energi og miljø Kommunikation og PR Meningsmåling og markedsanalyse IPR, patenter og juridisk rådgivning Design og formgivning Økonomi-rådgivning Rådgivning til udbud og indkøb Trivsel og sundhed Eksempler Digital forvaltning, IT strategi, IT Management, IT rådgivning, implementering af systemer, E-Business, Web Services, IT Risk Management, Data Warehouse, Business Intelligence, optimering af IT, IT Projektledelse, IT-udbud m.v. Benchmarking, evalueringer, erhvervspolitiske analyser, økonomiske analyser, byudvikling m.v. Rekruttering, lederudvikling, ledelsesudvikling, coaching, forandringsledelse, værdibaseret ledelse, personaleudvikling, organisationsudvikling, kompetenceudvikling, Talent Management, interkulturel udvikling m.v. Produktivitetsudvikling, Lean og Six Sigma, produktionsudvikling, procesoptimering, logistik, Supply Chain Management, effektivisering, outsourcing m.v. Teknisk og ingeniør rådgivning: Byggeri, anlæg og klima, teknisk afprøvning og kontrol, teknologi og innovation m.v. Bygningsprojektering, bygherrerådgivning, energi renovering, byggeledelse m.v. Projektering af broer, veje, tunneller, jernbaner, trafikplanlægning, geoteknik og geofysik m.v. Energiplanlægning, energibesparelser, affaldshåndtering, miljøvurdering, klimarådgivning, miljøplanlægning m.v. Kampagner, informationsmateriale, web-kommunikation, forandringskommunikation, PR, rekrutteringskommunikation m.v. Opinionsundersøgelser, kampagneevalueringer, borgertilfredshedsundersøgelser, brugervenlighedstests m.v. Immaterielle rettigheder, arbejdsret, ekspropriation, erstatning, fast ejendom kommunale. Retsforhold, persondata, udlicitering og privatisering m.v. Industriel design og produktdesign, kommunikationsdesign og grafisk design, strategisk design, teknisk design, visuelle identiteter m.v. Revision, risikostyring, forsikringsrådgivning, offentlig private partnerskaber, budgettering m.v. Indkøbsanalyse og strategi, komplekse indkøb, tilbudsgivning offentlige udbud m.v. Nedsættelse af sygefravær, fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, sundhedsundersøgelser, sundhedsfremme, stresshåndtering arbejdsskader m.v. v Kilde: DI Videnrådgiverne 8 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

10 Den offentlige sektor er ikke videnrådgiverbranchens største kunde Når man følger mediedebatten om det offentliges brug af videnrådgivere, kan man få den opfattelse, at branchen udelukkende lever af den offentlige sektor. Ifølge branchens egne oplysninger er den offentlige sektor en vigtig kunde, men langt fra den eneste. Salg til den offentlige sektor udgør ca. 42 pct. af videnrådgivernes samlede omsætning. Heraf udgør staten den største kundesektor med 25 pct. af omsætningen. Kommunerne står for ca. 11 pct. af omsætningen, mens regionerne (inkl. sygehusene) står for 6 pct. af den samlede omsætning. Størstedelen af videnrådgivernes omsætning, 58 pct., hentes dog hos virksomheder i den private sektor. Intet samlet overblik over det offentliges køb af videnrådgivning Et andet omdrejningspunkt i debatten er de milliardbeløb, der nævnes i forbindelse med det offentliges køb af videnrådgivning. Det er store og tit forskellige beløb, der slynges ud. Forskellen bunder i to ting: For det første varierer det, hvilke videnrådgiverydelser der inddrages. For det andet findes der ikke et samlet overblik over det offentliges udgifter til videnrådgivning hverken i staten eller kommunerne. Statens brug af videnrådgivning I den statslige sektor er der ikke tradition for samlede opgørelser af brugen af forskellige rådgiverydelser. Som et led i den generelle effektivisering af de statslige indkøb er de enkelte ministerier dog i de seneste år begyndt at indberette deres udgifter til køb af videnrådgivere til Økonomistyrelsen. Disse oplysninger er dog af meget overordnet karakter. Eksempelvis fremgår det ikke, hvilken ydelse der er leveret, hvad de enkelte ydelser koster, eller hvilke ændringer ydelsen har medført. Disse oplysninger findes kun hos de enkelte afdelinger, der har foretaget indkøbet. Den seneste opgørelse fra Økonomistyrelsen, der er foretaget i 2010, viser, at statens forbrug af videnrådgiverydelser er vurderet til omkring 4,2 mia. kr. i 2008 og 3,9 mia, kr. i Bag dette beløb gemmer sig indkøb af mange forskellige ydelser. For det første den flerfaglighed, der præger branchen. Det vil sige management consulting, HR, IT-rådgivning, rådgivende ingeniørydelser, design og kommunikation, advokatbistand og meget mere. For det andet er også ministeriernes indkøb af konsulentkøb hos hinanden in- Omsætning fordelt på sektorer (pct.) Statens forbrug af videnrådgivere fordelt på ydelser (mio. kr.) Region (inkl. sygehuse) Samlede udgifter Kommune 11 Stat 6 Privat Konsulentydelser (ej IT) IT-konsulentydelser Kilde: DI Videnrådgivernes Branchestatistik 2010 Note: 1) IT-konsulenter indbefatter bl.a. rådgivning inden for IT- og teleområdet, herunder strategisk rådgivning, sikkerhedsrådgivning, applikationsudvikling 2) Konsulentydelser indbefatter rådgivnings- og managementopgaver, analyseopgaver, ledelsesudvikling, uddannelse, oversættelse og tolkning. Kilde: Rigsrevisionen 2010 SAMMEN SKABER VI VÆRDI 9

11 Ministeriernes forbrug af videnrådgivning i 2008 Gennemsnit Skatteministeriet Forsvarsministeriet Miljøministeriet 296 Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Justitsministeriet Transportministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Velfærdsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Klima- og Energiministeriet Udenrigsministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kirkeministeriet 2 Statsministeriet Millioner Opgørelsen er generelt forbundet med usikkerhed. Tal for Udenrigsministeriet og Transportministeriet er baseret på indrapporteringer på to kvartaler i 2008, og Klima- og Energiministeriets beløb er baseret på tre kvartaler i Udenrigsministeriets udenlandske repræsentationer indgår ikke i tallene. Samlet set er der anvendt 3,7 mia. kr. i ministeriernes områder, hvilket i 2010 er blevet opjusteret til 4,1 mia.kr. Kilde: DI Videnrådgiverne beregninger og Økonomistyrelsen 2009 pct. og 12 pct. af de samlede udgifter, mens Kirkeministeriet og Velfærdsministeriet lå i bund med under én pct. Udover ministeriernes størrelse, skal de relativt store forskelle på ministeriernes udgifter til videnrådgivere også ses i relation til omfanget af de tilknyttede styrelser og institutioner og deres funktionsområder (eksempelvis universiteter og politiet). Endeligt tager denne etårige opgørelse ikke højde for større enkeltstående projekter, som f.eks. store anlægs- eller udviklingsprojekter. Disse kræver brug af videnrådgivning i ét år, men ikke i andre år. Således kan en del af eksempelvis Skatteministeriets udgifter til videnrådgivning i stort omfang tilskrives digitaliseringsprocessen af SKAT og omlægningen af skat.dk, der netop fandt sted i den periode, som opgørelsen omfatter. Set over en bred kam er konklusionen, at staten anvender i alt under én pct. af sine samlede udgifter på konsulent- og rådgivningsydelser. Af de samlede driftsudgifter i staten udgør anvendelsen af videnrådgivere 3,8 pct. kluderet. Det gælder eksempelvis ydelser fra Danmarks Statistik, samfundsanalyser fra FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen eller evalueringer fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Rigsrevisionen estimerer, at 10 pct. af de 4,2 mia. kr., der blev brugt på eksterne rådgivere i 2009, bestod af sådanne interministerielle ydelser. Som det fremgår, er der ikke bare store variationer i, hvad staten køber af videnrådgivning. Der er også stor forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte ministerier bruger på konsulent- og rådgivningsydelser. Gennemsnitlig blev der brugt 197 mio. kr. i hvert ministerium i Men det tal dækker over store forskelle imellem ministerierne. Eksempelvis brugte Skatteministeriet i 2008 over en halv mia. kr. på rådgivere, mens beløbet i Statsministeriet lå under én mio. kr. Bag de store forskelle på forbruget gemmer sig flere faktorer: Først og fremmest er størrelsesforskellen mellem de enkelte ministerier betydelig. Statsministeriet har ansat 88,6 årsværk og har et årligt forbrug på godt 119 mio. kr. Til sammenligning har Forsvarsministeriet i den anden ende af skalaen over årsværk og en samlet udgift årligt på 22,2 mia. kr. For at få et billede af de enkelte ministeriers forbrug af videnrådgivning sammenlignes de enkelte ministeriers udgifter til videnrådgivning med de samme ministeriers samlede udgifter i figuren side Miljøministeriet og Skatteministeriet havde i 2008 det relativt største forbrug til private videnrådgivere med henholdsvis 14 Kommunernes brug af videnrådgivning Også når det gælder kommunernes brug af private videnrådgiverne, er det vanskeligt at få et samlet overblik. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ganske vist fastsat en række proceduremæssige krav for kommunernes budget og regnskab 2, men generelt er der vide rammer for, hvordan hver enkelt kommune kan registrere sine udgifter. Det har i praksis resulteret i, at ikke blot kommunerne, men også de enkelte forvaltninger i kommunerne, fører regnskaberne meget forskelligt. Særligt når det gælder udgifterne til eksterne videnrådgivere, er der ikke tradition for at opgøre udgifterne centralt under en særlig konto i det kommunale budget. Og det til trods for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har defineret hovedkonto 6 som konto for fællesudgifter og administration 10 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

12 > CASE Energi, klima og miljø e5-gruppen består foruden af videnrådgivervirksomheden Orbicon Leif Hansen af DHI, Dong Energy, Picca Automation og Stjernholm. De fem virksomheder tilbyder sammen danske forsyningsvirksomheder energi- og driftsoptimeringer. Samarbejdet giver den systematik og fastholdelse af fokus, der skal til, for at besparelserne bliver en realitet og bliver ved med at være det. Gruppen har blandt andet udført en opgave for Sønderborg Forsyning, der kan se frem til omkring 20 pct. lavere elregning. Samtidig vil forsyningsvirksomheden få fornyet en del materiel og optimeret processerne i forsyningen. Først er potentialet blevet lokaliseret, og derefter er der blevet udarbejdet et katalog med prioriterede indsatser, som har tilbagebetalingstider på fem år og derunder. Sønderborg Forsyning har alt i alt fået afdækket et besparelsespotentiale på omkring kwh/år. Gruppen har igennem de seneste år screenet mere end 50 renseanlæg, 300 pumpestationer, 20 vandværker samt kildepladser. Totalt set er der lokaliseret besparelsespotentialer på over 40 millioner kwh/år rundt på danske forsyningsanlæg. Besparelsespotentialet er typisk pct. af forsyningernes samlede energiforbrug. m.v. og dermed også den konto, som eksterne konsulentudgifter skal konteres under. Ofte henføres udgifterne til private videnrådgivere dog til de enkelte udvalg og administrative enheder, som bevillingen er givet under, og derudover til det område og den aktivitet, bevillingen omfatter. Derfor er det meget vanskeligt at få et overblik over kommunernes udgifter til videnrådgivere selv inden for den samme kommune. Udgiften til videnrådgivning som procentandel af ministeriernes samlede udgifter i 2008 Miljøministeriet 14,2 Skatteministeriet 12,3 Økonomi- og Erhvervsministeriet 9,9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 5,3 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 4,6 Finansministeriet 3,3 Kulturministeriet 3,0 Forsvarsministeriet 2,5 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2,5 Transportministeriet 2,1 Justitsministeriet 2,0 Statsministeriet 0,8 Klima- og Energiministeriet 0,7 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 0,6 Undervisningsministeriet 0,6 Udenrigsministeriet 0,5 Beskæftigelsesministeriet 0,5 Kirkeministeriet 0,3 Velfærdsministeriet 0, pct. Kilde: DI Videnrådgiverne beregninger og Økonomistyrelsen 2009 SAMMEN SKABER VI VÆRDI 11

13 Kommunen har ikke lavet en opgørelse over brugen af eksterne videnrådgivere, men det vil være muligt at gøre det. Det kræver dog en ensartet bogføring i de enkelte forvaltningsgrene, og tekstmæssigt kan der være variationer på, hvordan man beskriver køb af eksterne videnrådgivere. Konstitueret kommunaldirektør Bjørn Thomsen, Frederiksberg Kommune. Det er de færreste kommuner, der har lavet systematiske opgørelser over deres forbrug af eksterne videnrådgivere, netop fordi det er så vanskeligt at få et samlet overblik. Et par kommuner har for enkelte år opgjort udgifterne til eksterne videnrådgivere eller deres udgifter på særlige områder som f.eks. økonomistyring. Det er ofte sket på foranledning af kommunalbestyrelser, som har ønsket et overblik over udgifterne. DI Videnrådgiverne har fået aktindsigt i disse opgørelser af eksternt videnrådgiverforbrug for tre kommuner og analyseret, hvordan de pågældende kommuners forbrug af videnrådgivning egentlig fordeler sig. Det drejer sig om København, Rebild og Randers Kommune. Oplysningerne for forbrug af rådgiverydelser stammer fra kommunerne selv. Disse opgørelser er dog ikke fuldstændige 3, ligesom opgørelserne for de tre kommuner er fra forskellige år. For Københavns Kommune er der primært tale om aktindsigt i udgifterne til eksterne rådgivere i forbindelse med projektet God økonomistyring, der drejede sig om oprydning i økonomistyringen i primært Teknik- og Miljøforvaltningen. Opgørelserne over rådgiverforbruget i Rebild og Randers Kommune viser, at begge kommuner har brugt en relativ stor andel af deres rådgiveromkostninger på bygge og anlæg, infrastruktur og energi og miljø. I 12 SAMMEN SKABER VI VÆRDI Rebild Kommune omfattede udgifterne til disse områder i 2009 over 80 pct. af de samlede udgifter til eksterne rådgivere, mens det i Randers Kommune udgjorde over 45 pct. af de samlede udgifter til eksterne rådgivere. I Randers Kommune blev ca. 10 pct. af udgifterne til eksterne rådgivere i 2008 anvendt til IT-rådgivning, mens Rebild Kommune ifølge opgørelsen ikke brugte midler til eksterne rådgivere på dette område i De øvrige udgifter til eksterne rådgivere er i begge kommuner spredt jævnt ud på forskellige rådgiverområder, bl.a. driftsoptimering og effektiviseringer, der må betragtes som en engangsinvesteringer, som på sigt giver kommunerne besparelser. Nedenfor er fremlagt et overslag over, hvor store udgifterne til eksterne rådgivere er i forhold til kommunens samlede administrative udgifter. I Københavns Kommune lå udgifterne til eksterne rådgiverydelser omkring økonomistyring i årene på under én procent af kommunens administrationsomkostninger. I 2009 steg tallet til to en halv pct. Denne stigning skyldes i høj grad ekstraordinær oprydning i kommunens økonomistyring og kan derfor ikke tolkes som et udtryk for den generelle udvikling i kommunens brug af eksterne videnrådgivere på dette område. Gennemsnitligt ligger Københavns Kommune på et udgiftsniveau til videnrådgivere på økonomiområdet på 1,4 pct. af kommunens administrationsomkostninger for den treårige periode. Det svarer til, at udgiften var på 59 kr. pr. borger i 2007, 85 kr. i 2008 og 227 kr. i Randers Kommune har for 2008 kun opgjort forbruget på eksterne rådgivere for årets første otte måneder. Derfor er tallet skaleret op til at dække hele regnskabsåret. Efter opskaleringen brugte Randers Kommune i 2008 tre pct. af kommunens administrationsomkostninger på videnrådgivning, og heraf altså en stor del til infrastruktur samt byggeri- og anlæg. Hvis man fjerner disse omkostninger idet den slags ydelser i høj grad er afhængige af kommunens beslutninger om at bygge nyt eller renovere eksisterende byggeri og anlæg er den totale udgift på to pct. af administrationsomkostningerne. Hvis man ikke medregner bygge- og anlægsområdet svarer Randers Kommunes brug af videnrådgivere til 80 kr. pr. borger i kommunen om året. Rebild Kommune har i 2009 brugt, hvad der svarer til otte pct. af administrationsomkostningerne på eksterne videnrådgivere. Det høje tal skyldes primært store udgifter til byggeri og anlæg samt infrastruktur. Hvis disse poster igen fjernes, var Rebilds forbrug på tre pct. af kommunens udgifter til administration. At tallet stadig er relativt højt, kan bl.a. forklares ved, at Rebild Kommune i 2009 har haft projekter om olieforurening og vandforsyning. Pr. borger var Rebild Kommunes udgifter til videnrådgivere i 2009 på 165 kr., når der renses for udgifter til rådgivere til bygge- og anlæg.

14 > CASE Arbejdsmiljø Dagplejen i Horsens ønskede at øge trivslen og på sigt nedbringe sygefraværet blandt kommunens dagplejere. I samarbejde med videnrådgivervirksomheden CRECEA A/S indledte dagplejen en helhedsorienteret indsats omkring arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Efter en forundersøgelse satte videnrådgivervirksomheden en række målrettede aktiviteter i gang. De bestod af tilbud om fysioterapeutiske behandlinger kombineret med ergonomisk rådgivning om dagplejernes arbejde i eget hjem. Sundhedsfremmeindsatsen bestod af konditest, rådgivning om motion og en fælles motionsevent for alle dagplejere. Endelig bød indsatsen på et kommunikationskursus for dagplejerne for blandt andet at ruste dem til svære samtaler med forældre. Interessen for at deltage i både konditest, motionsarrangement, fysioterapeutisk behandling og kommunikationskursus var stor, og efter projektets afslutning viste resultaterne blandt andet, at dagplejernes gennemsnitlige kondital var steget, og at det gennemsnitlige BMI var faldet. Myterne matcher ikke virkeligheden Myterne omkring konsulenter og størrelsen af den offentlige sektors konsulentbrug er til at tage og føle på. Fakta er dog, at konsulenter dækker over videnrådgivning i bredeste forstand. Det vil sige management consulting, rådgivende ingeniørydelser, advokatbistand, it-rådgivning, kommunikationsrådgivning, indkøbsoptimering, HR og ledelse mm. Fakta er desuden, at selvom den offentlige sektor er en meget væsentlig kunde for videnrådgivningsbranchen, så er det trods alt den private sektor, som står for knap 60 pct. af branchens samlede omsætning. Endelig kan det konkluderes, at der mangler overblik over det offentliges køb af videnrådgivning både indholdet i ydelserne, men også hvad der bruges af offentlige midler på videnrådgivning. Det skyldes forskellig kontering i stat, kommuner og helt ned i den enkelte forvaltning, og denne praksis er med til at mudre billedet, når der diskuteres besparelser på konsulentkontoen. En sådan konto findes ikke, og derfor afløser det ene høje tal det andet i debatten om besparelsespotentiale. Det manglende overblik over den samlede udgift gør ganske enkelt alle bud lige gode. På baggrund af vores gennemgang af rådgiverbrugen i den offentlige sektor, skønner vi, at staten i alt anvender under én pct. af sine samlede udgifter på videnrådgivning. Det er sværere at danne sig et samlet overblik over brugen i kommunerne. Men i de tre kommuner, hvor DI Videnrådgiverne har fået aktindsigt, varierer udgifterne til videnrådgivere som vist fra år til år og fra kommune til kommune afhængig af de helt konkrete projekter i kommunerne. Når fakta på den måde udrydder myterne, bliver der plads til en meningsfuld debat om besparelser på det offentliges brug af videnrådgivning. På denne baggrund anbefaler DI Videnrådgiverne, at: Der skabes bedre overblik over den offentlige sektors udgifter til videnrådgivning i staten, i den enkelte kommune og i den enkelte forvaltning. Det vil forbedre muligheden for at træffe beslutninger omkring indkøb af videnrådgiverydelser. SAMMEN SKABER VI VÆRDI 13

15 14 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

16 DEN OFFENTLIGE SEKTOR KØBER IKKE IND I BLINDE Når man følger den offentlige debat, kan man få det indtryk, at det vrimler med vidensrådgivere, at der er en kvote på konsulentbudgettet, der skal opfyldes, og at det gøres af offentlige indkøbere uden megen omtanke. Rigsrevisionen har i sin analyse fra 2007 af statens indkøb af videnrådgivning populært sagt beskrevet et strategisk offentligt indkøb som et indkøb, hvor indkøberen forinden beskriver, hvornår man skal bruge videnrådgivere, til hvad og i hvor stort et omfang. Desuden skal indkøberen inden indkøbet lægge en strategi for, hvordan man sikrer sig, at man har fået det, man ønskede. Forudsætningen for et godt videnrådgivningskøb er, at kommunerne er meget skarpe på, hvad der skal bestilles og gode til at beskrive, hvad der ønskes leveret. Kommunaldirektør Tove Baisgaard, Billund Kommune. Strategisk indkøb i kommunerne i dag At indkøbere i kommunerne agerer strategisk, kan ses af DI Videnrådgivernes rundspørge blandt kommunaldirektører fra august Her har DI Videnrådgiverne spurgt, hvorfor kommunerne anvender eksterne videnrådgivere. Rundspørgen viser, at kommunerne bruger eksterne videnrådgivere af strategiske årsager. De adspurgte kommunaldirektører fremhæver således, at Adgang til specialiseret viden, som ikke er tilgængelig internt i kommunen er den altdominerende væsentligste bevæggrund for at anvende eksterne videnrådgivere. Andre bevæggrunde spiller også i nogen grad en rolle. Det gælder Manglende kompetencer eller kapacitet i kommunen samt Hvad er jeres bevæggrunde for at benytte eksterne videnrådgivere? Adgang til specialiseret viden som ikke er tilgængelig internt i kommunen Manglende kompetencer eller kapacitet i organisationen Ønske om at opnå et uvildigt, eksternt perspektiv Evne eller mulighed til at træffe bedre beslutninger Opkvalificering af ledere og medarbejdere Hjælp til udførelse og/eller levering af tidsbegrænsede projekter/opgaver Mere effiktiv og efficent udførelse af kommunes arbejdsopgaver Bemærk: Ved ikke var også en svarmulighed, men ingen af de adspurgte svarede dette. Kilde: DI Videnrådgivernes rundspørge august I høj grad I nogen grad Slet ikke SAMMEN SKABER VI VÆRDI 15

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 15 Beretning om statens anvendelse af private konsulenter Offentligt 15/2009

Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 15 Beretning om statens anvendelse af private konsulenter Offentligt 15/2009 Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 15 Beretning om statens anvendelse af private konsulenter Offentligt 15/2009 Beretning om statens anvendelse af private konsulenter 15/2009 Beretning om statens anvendelse

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ESBJERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Lov om tolkning til personer med hørehandicap

Lov om tolkning til personer med hørehandicap Lov om tolkning til personer med hørehandicap VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål m.v.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

RESULTATER FRA NIELSEN & PARTNERS. Ideologisk principfasthed hos politikere bremser effektiviteten i den offentlige sektor

RESULTATER FRA NIELSEN & PARTNERS. Ideologisk principfasthed hos politikere bremser effektiviteten i den offentlige sektor Ideologisk principfasthed hos politikere bremser effektiviteten i den offentlige sektor - men det gør manglende forretningsorientering i de administrative topledelser også RESULTATER FRA NIELSEN & PARTNERS

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

SKI's rammeaftaler inden for videnrådgivning 20 anbefalinger til forbedringer

SKI's rammeaftaler inden for videnrådgivning 20 anbefalinger til forbedringer Den 16. juni 2011 kna SKI's rammeaftaler inden for videnrådgivning 20 anbefalinger til forbedringer Resumé SKI s rammeaftaler egner sig ikke til køb af videnrådgivning, fordi videnrådgivning kræver tilpasning

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014 Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES BRANCHEANALYSE 2014 DI ANALYSE DI

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gravid på job 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger: Navn: Birgitte Holbech E-mail: birhol@aarhus.dk Telefon: 41855180 Arbejdssted: Personaleudvikling,

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere