Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Transkript

1 Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

2 Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed

3 kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt

4 Reaktioner hos børn Tab af opnåede færdigheder Vanskeligheder ved social kontakt Angst for høje lyde Gentage adfærdssekvenser Angst for at være alene Overtilpasset Trist og ked af det Anspændt Vrede, ophidselse, aggression Ekstrem vagtsomhed

5 Reaktioner hos børn Natlige forstyrrelser, soveproblemer, mareridt, sengevædning Let til forskrækkelse Spiseforstyrrelser Depression, tristhed Nedsat koncentration og læringsproblemer Flachback Manglende energi Udsætte sig selv og andre for fare Fysiske smerter Indsnævret fremtidssyn

6 De blå hjerner Enhver grad af traumatisering, giver stress symptomer og forøget arausal!!

7 Psykologisk ilt (Efter Jan Tønnesvang) Udfordres på det man kan, til det man næsten kan Selvmestring og kompetenceudvikling En del af noget større Forbilleder Giv mig passende udfordringer! Vis mig hvem/hvad jeg kan blive! Se mig som den jeg er! Lad mig høre til ligesom dig! Anerkendelse Empati Identitet og fællesskab Oplevelse af tilhør og vi-hed

8 Manglen på psykologisk ilt kan medføre.. (Efter Jan Tønnesvang) Selvfragtmentering og personlighedsforstyrrelser Isolation eller alternativ gruppesamhør Meningsløshed eller fanatisk dedikation Mestringssammenbrud eller ensidig mestring

9 KAOSBEREDSKAB Konsekvens Orden Organisation

10 Pædagogiske handlemuligheder STROF SOOTHE DE 9 H er 7 GODE RÅD UD PÅ GULVET (inspireret af Theraplay)

11 SOOTHE Soothing Organize Organize Beroligende stemme (Verbal) Beroligende ansigt (Nonverbal) Strukturere Støtte ved skift Overskuelighed Forudsigelighed rækkefølger, regler Touch Hear End & let go Berøring Nærhed - nærvær Forstå hvad det egentligt er barnet siger med sin adfærd Forstå hvad det egentligt er barnet siger med sine ord Hjælpe barnet med at afslutte, falde helt ned efter aktivitet Formidle til forældre din forståelse af barnets vanskeligheder Kilde: Paris Gooyear-Brown, Wiley 2010

12 Anbefaling til lærere: Skab et trygt miljø i klassen, en oplevelse af at høre til og en bevidsthed om at kunne noget! TRYGHED Beskyttelse mod fortræd Respekt for grænser Hjælp til konflikter Sjov og leg KOMPETENCE Hyppige erfaringer som støtter og øger fornemmelse af egne evner Faglige aktiviteter indenfor toleranceområde Sjov og leg HØRE TIL Kompetencer værdsættes (afdækkes) Sikring af samvær med andre Sjov og leg Kilde: Traumer set med et barns øjne af Levine & Kline

13 STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISERING F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)

14 STRUKTUR FASTE RAMMER FORUDSIGELIGHED ORDEN TYDELIGE, RUMMELIGE OG KONSEKVENTE VOKSNE

15 TALE OG TID En fast voksen Samtale på barnets vilkår Giv mulighed for alternative udtryksformer Understøt samtaler med billeder, logbog, porteføljo ol. Vær ærlig Lav tydelige fremadrettede aftaler Samtale med de ældste elever

16 RITUALER Start på dagen Ritualer omkring spisning Ritualer når der holdes fødselsdage. Ritualer omkring højtider (Jul, Eid, Påske, Ramadan) Øvrige ritualer Evt. afslutning på skoledagen og overgang til klub, SFO, hjem SFOs eller Klubs ritualer Afslutning på dagen Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere.

17 ORGANISERING I LEGEN Organiser leg så barnet kan genvinde sig selv i legens virksomhed, skabelse og genfortællinger. Lære regler for lege. Hjælp til meningsfulde lege i pauser. Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen. Hjælp til mindre strukturerede og mindre voksenorganiserede lege. Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

18 ORGANISERING I UNDERVISNINGEN Hjælp til at søge hjælp Alternative arbejdsstillinger Bevægelse ind i undervisningen Overblik over egne ting Vide at der forventes noget af en Udfordres i niveau

19 FORÆLDRESAMARBEJDE Respekt for forældrenes rolle og ansvar. Opmærksomhed på skrevne og uskrevne regler. Afklaring af gensidige forventninger altså GENSIDIGE. Oplysninger om barnets faglige, sociale og personlige udvikling og trivsel. Hjemmebesøg??

20 FORÆLDRESAMARBEJDE Forlang ikke noget der ikke kan honoreres. Udnyt de ressourcer der er hos en familie empowerment. Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser! Gå aldrig ud fra, at socilforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt.

21 De 9 H er 1. Hvad skal vi lave? - indhold 2. Hvorfor skal vi lave det? - skabe mening 3. Hvornår skal vi lave det? - tidspunkt 4. Hvor skal vi lave det? - placering 5. Hvem laver vi det med? - voksne, børn 6. Hvor meget skal vi lave? - mængde 7. Hvordan laver vi det? - metode 8. Hvor længe laver vi det? - tidsramme 9. Hvad skal vi bagefter? - indhold Kilde: Autisme Tanken

22 7 GODE RÅD til dig der arbejder med flygtningefamilier 1. Lær om traumatiske oplevelser 2. Lav struktur og ritualer 3. Tag dig tid 4. Organiser legen 5. Forstå kulturforskelle 6. Prioriter forældresamarbejdet 7. Arbejd med sproget Kilde: Fagbladet FOA nr. 01/16/4. februar, efter Mette Blauenfelt CFU Dansk Flygtningehjælp

23 Ud på gulvet Er man med grupper af børn, kan små fokusaktiviteter bruges til at samle gruppen og få ro. Se eksempler her:

24 Hjemmesider: