Den professionelle patientkontakt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den professionelle patientkontakt"

Transkript

1 KAPITEL 8 99 Den professionelle patientkontakt Den kompetente patient ledelsesproblem eller en sund udfordring? Patienter og pårørende stiller i stigende grad krav til et sundhedsvæsen, som er presset på ressourcerne, og derfor ofte betragter de krævende og kompetente patienter som tidsrøvere. Men i mødet mellem patienter, pårørende og ansatte i sundhedsvæsenet ligger også kimen til et samarbejde, som kan føre til en mere effektiv rollefordeling mellem patienter og personale og til nye muligheder for at finde effektive måder at levere sundhedsydelserne på. Vejen til de bæredygtige løsninger begynder med nytænkning af forholdet mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle og ikke mindst med et nyt ledelsesmæssigt syn på og forståelse for patienternes situation og eksistentielle behov. Det kræver en ledelse, der tager både patienterne og de nye ledelsesopgaver og udfordringer på sig. Af Katrine Kirk, cand.merc., konsulent, PAR3 konsulenterne Tove Lindhardt, ph.d., forsker tilknyttet medicinsk afdeling O, Herlev Hospital og Kim Bo Christensen, oversygeplejerske, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet The treatment of a disease may be entirely impersonal; the care of a patient must be completely personal. ( ) One of the essential qualities of the clinician is interest in humanity - for the secret of the care of the patient is in caring for the patient 1.

2 100 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Patienternes vilkår vedkommer os alle. Vi er eller bliver alle patienter, før eller siden, og som dr. Peabody allerede for snart et århundrede siden gjorde opmærksom på, så er patienter i deres sårbarhed dybt afhængige af en nær kontakt med de læger og sygeplejersker, de møder. Optimal behandling forudsætter, at der etableres en empatisk og gensidigt respektfuld relation, og dr. Peabodys indsigt er gyldig den dag i dag, hvor det ideelle møde mellem patienter og sundhedsprofessionelle ellers går en svær fremtid i møde. Økonomer peger på, at samfundet ikke har råd til at opretholde sundhedssektorens eksisterende serviceniveau, hvis vi fortsætter med at gøre tingene på samme måde som nu. Samtidig bliver patienterne stadig mere vidende og kritiske. De forventer, at blive grundigt informeret, at blive inddraget ligeværdigt i beslutninger, og at deres behandlingsforløb er velkoordineret og effektivt. Mange ledere i sundhedsvæsenet oplever et krydspres af forventninger om at gennemføre kvalitetsløft 2, forbedre produktiviteten 3, sikre god trivsel og skabe bedre rammer for inddragelse af patienter og pårørende. Opgaverne kan ikke løses på den sædvanlige måde med de begrænsede ressourcer, der findes. Der er et presserende behov for procesinnovation. Faldende indtægter Mindre arbejdsstyrke => mindre finansieringsgrundlag Stigende omkostninger Vi lever længere med mange sygdomme, mange kronikere Øgede servicekrav Mere vidende og kritiske patienter Effektiviseringspres på hele sundhedssektoren Øget efterspørgsel Flere nye, dyre behandlingsmetoder Øgede kvalitetskrav Monitorering af brud på patientsikkerhed Figur 1. Effektiviseringspres på sundhedssektoren medfører behov for innovation (forfatternes model) De mest kompetente patienter bliver ofte betragtet som et problem, fordi de stiller tydelige krav og har ry for at lægge beslag på en uforholdsmæssig stor andel af personalets tid. Der er ingen simple løsninger på effektiviseringskravene, men det er vores bud, at vejen til bæredygtige løsninger begynder med en nytænkning af forholdet mellem patienter, pårørende og de sundhedsprofessionelle. Og at netop de patienter, som er mest bevidste om behov og muligheder, kunne være vigtige samarbejdspartnere, når der skal findes nye, effektive måder at levere sundhedsydelser på. Derfor kræver den professionelle patientkontakt anno 2012 og fremover konstant ledelsesmæssig opmærksomhed på patienternes møde med personalet, og i kontaktpunkterne mellem patienter, pårørende og ansatte i sundhedsvæsenet ligger kimen til et vidtgående samarbejde, som kan føre til både en mere effektiv rollefordeling mellem patienter og personale og nye, innovative måder at levere sundhedsydelser på 4. Mettes historie Lad os starte med et eksempel på, hvordan mødet mellem patienter, pårørende og personale indimellem forløber. Mette er en yngre kvinde, som får konstateret kræft med lettere spredning. Ved møderne på ambulatoriet har hun taget sine forældre med. Mettes mor har en sundhedsfaglig uddannelse, og hun har forud for første møde kontaktet relevante fagpersoner i sit netværk og studeret litteratur i videnskabelige databaser. Mettes mor har hermed dannet sig et indtryk af, hvor i landet de bedste behandlere af denne sygdom findes, og hvad evidensbaseret state of the art-behandling er. Da den lille gruppe træder ind på stuen, hvor lægen og sygeplejersken venter, udbryder sygeplejersken med måbende ansigtsudtryk: Hold da op!. Mettes mor vælger at tage reaktionen fra den humoristiske side, trods den sorg og krise de er i, og siger Ja, her kommer hele familien! Vi er her for at passe på Mette. Familien oplever, at lægen i sin dialog med dem er informativ og åben. Ved en senere konsultation er denne læge på ferie, men da Mette skal have mikroskopisvar, kan besøget ikke vente, og de tre kommer ind til en anden læge, som er ny i afdelingen. Den nye læge er ikke bekendt med en lymfødemforebyggende behandling, som sygeplejersker afprøver i et forsøg, og i denne samtale bliver patienten utryg ved den nye læges kritiske spørgsmål om bandageringen, som hun ikke mener, må være på så længe efter operationen. Lægen kontakter afdelingens personale, som kan fortælle, at det er som det skal være.

3 102 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Mettes mor oplever, at lægen reagerer negativt på hendes meget relevante faglige spørgsmål. Lægen viser med sit kropssprog og den pause, der opstår efter spørgsmålene, mistænksomhed: Hvem er du, og hvad sker der lige her, siden du kan (og tillader dig at) stille sådan et spørgsmål? Herefter fortæller lægen kort og efter familiens opfattelse - temmelig brutalt om de bekymrende mikroskopisvar. Da Mettes mor spørger til alvoren og mulige positive perspektiver, svarer lægen, at det eneste, hun kan gengive, er fakta. Familien går meget rystede fra ambulatoriet, og Mette er sønderknust, men formår dog at ringe til afdelingens sekretariat for at høre hvornår hendes læge kommer tilbage. På grund af hendes tilstand foreslår sekretæren, at hun taler med afdelingens overlæge. Denne ringer senere patienten op og beklager dybt behandlingen, hun har fået, forklarer og giver præcis den information og trøst, Mette har brug for, og sender derefter samme forklaring på skrift. Det er en stor hjælp og præcis det, patienten havde brug for. Denne case illustrerer, at selv såkaldt ressourcestærke patienter med god opbakning fra deres eget netværk er sårbare og har brug for empati og historien er desværre også et temmelig typisk eksempel på, hvordan nogle læger reagerer, når patienterne eller deres pårørende bevæger sig ind på lægens sundhedsfaglige ekspertise. Den selvsikre læge reagerer med åbenhed, mens den nyansatte reagerer afvisende, muligvis på grund af usikkerhed. Når faglige spørgsmål fra patienter og pårørende mødes med mistænksomhed, skaber det angst og usikkerhed for patienten og dennes familie. Mettes mor, som blev interviewet om sin oplevelse af mødet mellem familie og sundhedsvæsenet, forstår udmærket, at læger ikke kan vide alt, og udtrykker blot et ønske om, at lægerne vil opfatte spørgsmålene og patienternes viden som et bidrag til at løse den fælles opgave; nemlig at finde frem til den bedste kliniske beslutning for patienten. Er de kompetente patienter et ledelsesproblem? Det er sundhedsvæsenets vigtigste opgave at hjælpe syge mennesker til at få det bedst mulige helbred. En af de vigtigste ledelsesopgaver må være at sikre, at organisationen hele tiden arbejder med dette mål for øje. Lederne skal blandt andet sikre, at alle patienter får lige adgang til at modtage kvalificeret behandling. Det er en stor ledelsesmæssig udfordring at skabe vilkår, som gør det muligt for personalet at imødekomme alle patienters forventninger. I takt med at internettet gør mange typer af information mere tilgængelig, oplever sundhedsvæsenet et øget forventningspres fra aktive, videbegærlige og rettighedsbevidste patienter 5 og deres pårørende 6, 7, 89 procent af alle danskere har adgang til internettet hjemmefra 8, og en stigende andel af befolkningen bruger internettet til at søge sundhedsinformation 9. Disse patienter forventer en detaljeret og kvalificeret dialog med lægerne og sygeplejerskerne om deres sygdom, behandling og livssituation. Det kan skabe gnidninger og frustrationer, når patienters, pårørendes og personalets forventninger til dialogen ikke stemmer overens, og det er blevet et tema i sundhedsdebatten, at krævende og diskussionslystne patienter og pårørende suger tid og ressourcer til sig, som går fra andre patienter 10. Det er måske korrekt, at nogen patienter får mindre opmærksomhed i dag, fordi andre stiller større krav, men spørgsmålet er, om det behøver at være et nulsumsspil om personalets tid? Hvor mange ressourcer er der egentlig i systemet? Og bliver alle ressourcer brugt hensigtsmæssigt? De såkaldt kompetente patienter er kendetegnet ved stor sundhedsfaglig viden om deres egen sygdom. De tager meget aktivt del i behandlingsrelaterede beslutninger og deres gennemførelse. Det er patienter, som ofte kan udfordre lægens og sygeplejerskens faglige ekspertise, og kan defineres på denne måde 11. Den kompetente patient er et menneske, som har et helbredsproblem, og som aktivt søger viden og forsøger at sikre sig selv den bedst mulige behandling. Tilsvarende findes kompetente pårørende, som agerer ligesådan på patientens vegne. Typiske træk ved den kompetente patient: Ønsker at opnå stor viden om sygdommen. Søger sygdomsrelevant information på nettet. Orienterer sig om regler og rettigheder. Forventer en ligeværdig dialog med sundhedsprofessionelle, hvor de får svar på alle deres spørgsmål. Navigerer aktivt i sundhedssystemet og forsøger at finde en udvej, når de støder på barrierer. Fastholder forventninger og krav som de finder rimelige. Holder godt styr på informationer, journalkopier, prøvesvar m.v. Træffer beslutninger selv, og betragter læger og andre sundhedsprofessionelle som patientens konsulenter. Patienternes ønsker til sundhedsvæsenet De kompetente patienter kan virke som meget ressourcestærke og krævende, men mange undersøgelser viser, at patienter uanset deres grad af professionalisme har de samme grundlæggende ønsker til sundhedsvæsenet 12. Her er kommunikationen med læger, sygeplejersker og administrativt personale af afgørende betydning for patienternes psykiske velvære 13, og det uanset hvor dygtig patienten er til

4 104 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL at forstå sin situation og agere i egen interesse. Alle patienter ønsker, at deres sygdom behandles efter de bedste videnskabelige forskrifter, og at blive mødt med menneskelig empati og værdighed. De kompetente patienter er blot meget mere udfarende og krævende end andre, når de oplever at disse forventninger ikke bliver imødekommet, og risikerer derfor at blive stemplet som besværlige, krævende og irriterende tidsrøvere 14. For personalet kan det være vanskeligt at se, hvordan disse patienters behov kan opfyldes, i en hverdag hvor de selv kæmper med bare at nå rutineopgaverne. Her er personalets opfattelse af deres egen rolle og ekspertise en vigtig faktor for den måde, mødet mellem patient og system forløber på. Lad os derfor se på, hvordan en kompetent patients oplevelse af den professionelle patientkontakt også kan være. Marias historie Maria er en midaldrende, veluddannet kvinde, som skal have foretaget et planlagt gynækologisk indgreb pga. stærke blødninger. Hun har på forhånd orienteret sig på afdelingens hjemmeside om indgrebet, forberedelse, forholdsregler etc. Hun føler sig velinformeret og i kontrol, fordi afdelingen har gjort det tydeligt, hvad hun selv kan gøre, samt hvordan forløbet vil være. Maria møder derfor velforberedt op i forambulatoriet og har taget stilling til, hvilket indgreb hun vil foretrække fjernelse af livmoderen, men bevarelse af æggestokke og livmoderhals. Hun drøfter dette med lægen, indgår aftale og fastsætter dato for indgrebet. Da Maria er bange for operationen og narkosen, finder hun en hjemmeside som tilbyder debatfora, målrettet forskellige gynækologiske indgreb og superviseret af fagpersoner (www.hystersisters.com). Der kan hun døgnet rundt få kontakt med kvinder i samme situation, som kan støtte, fortælle om egne erfaringer og give gode råd. Det bliver en redningskrans for Maria mange nætter, hvor søvnen ikke vil indfinde sig pga. bekymring og spekulationer. Operationen forløber godt. Kirurgen, som hun kendte fra forambulatoriet kommer ind på operationsstuen under forberedelserne, hilser på og lover at passe godt på hende. Narkosepersonalet har overskud til at guide hende til positive tanker under indsovningen, hvilket har stor betydning eftersom hun er bange for dårlige narkoseoplevelser. En af Marias veninder måtte i krisebehandling hos psykolog efter en såkaldt vågen oplevelse under narkosen. Fordi det for denne patient betyder meget at føle kontrol, var det accelererede forløb med vægt på information, mobilisering, smertebehandling samt tidlig udskrivelse perfekt. Efter udskrivelsen kontrolleres hun hos egen praktiserende gynækolog og fortæller her om hjemmesiden, som havde været til så stor hjælp, og giver gynækologen webadressen. Denne virker nu ikke som om, det er noget, hun vil give videre. Ingen løftede parader Marias historie er et godt eksempel på, hvordan patienternes egen vidensøgning og aktive ageren kan bidrage til at behandlingen lykkes både ud fra et klinisk og et psykologisk perspektiv. Den indledende forventningsafstemning, i forbindelse med den grundige information til patienten, er med til at ruste patienten til selv at forberede sig hensigtsmæssigt på det, der skal ske. Lægens store viden og selvtillid gør det lettere at møde patienten, hvor hun er, og løftede parader er unødvendige. Den patientoplevede kvalitet i Marias forløb var virkelig god, og her spillede patientens gør det selv-forberedelse via internettet en meget stor rolle. Tilsyneladende opfatter og erkender gynækologen dog ikke dette hun tager ikke imod den gode idé, patienten kommer med, nemlig at videregive erfaringen med patientnetværket til andre kommende patienter, og Maria har altså ingen steder at aflevere den feedback, som kunne hjælpe andre patienter. Dialogen og den professionelle patientkontakt For lederen rejser patienter som Mette og Maria i historierne her en række organisatoriske udfordringer: Hvordan kan en afdelingsleder stimulere kommunikationskompetencerne på afdelingen? Hvordan kan afdelingen egentlig vide, hvordan patienterne oplever den faglige og organisatoriske kvalitet? Hvordan kan lederen sikre, at gode idéer, som udspringer af patienters og pårørendes erfaringer, komme andre til gode? Det er store spørgsmål, som ikke kan behandles i dybden her, men vi kan pege på nogle udviklingsveje med dialogen som omdrejningspunkt. Modellen på næste side peger på en måde, lederen kan strukturere sin opgave med at sikre dialogen på.

5 106 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Figur 2. Ledelsesopgaverne i tilknytning til den professionelle patientkontakt Anerkend de dygtigste Fremhæv ros fra patienterne og brug også observationer som afsæt for rosen. Dialog mellem patient/pårørende og sundhedsprofessionel Rammer for p/p ers kontakt med de sundhedsprofessionelle P/p ers muligheder til at bidrage til forbedringer af systemet Ledelsesopgave Sæt fælles beslutningstager på dagsordenen i drøftelser med personale. Skab læring af patientfeedback vedrørende mødet med personalet. Ledelsesopgave Vurdere og forbedre rammerne for mødet mellem personale, patienter og pårørende, således at samarbejdet har de bedste betingelser for at blive konstruktivt og effektivt for alle parter. Ledelsesopgave Skabe en feedback kultur, som sikrer, at organisationen systematisk opsporer patienters og pårørendes erfaringer, lærer af dem, og implementerer forbedringer. Sørg for efteruddannelse Sæt målrettet ind med coaching eller kommunikationskurser, hvis der klages over bestemte personers evne til at kommunikere. Skab rutiner for videndeling Lad personalet lære af hinanden. Måske via sidemandsoplæring i egen afdeling eller ved at bytte plads med kolleger i andre afdelinger. Sæt den professionelle patientkontakt på dagsordenen Diskutér regelmæssigt nærvær i patientkontakten. Brug evt. dilemmakort 15 til at stimulere refleksion og arbejd med kompetenceudvikling, som fremmer større faglighed, især i sygeplejegruppen. Arbejd med personalets rolle Ekspertrollen udfordres ofte af de videbegærlige patienter, og det kan skabe usikkerhed og foranledige ukonstruktive defensive reaktioner hos personalet. Betragt patienters og pårørendes sundhedsfaglige viden som et input til kliniske beslutninger. Rammer for dialogen Det er en væsentlig ledelsesmæssig opgave at vurdere og forbedre rammerne for mødet mellem personale, patienter og pårørende. Vilkår som tid og sted, parternes mulighed for at forberede sig, hvordan dagsordenen fastlægges, og hvem der deltager, har alt sammen stor betydning for, hvor godt dialogen lykkes. Her er et lille idékatalog: Kerneopgaven er dialogen Lederen er ikke til stede i klinikerens møde med patienter og pårørende. Men lederen har alligevel en mulighed for at præge dialogen. Lederen kan sætte forhold af betydning for patient-pårørende samarbejdet på dagsordenen på personalemøder. Her er et lille idékatalog: Find ud af, hvor godt dine medarbejdere kommunikerer Gør det til en rutine at observere praksis i organisationen. Læg mærke til, hvordan personalet taler med patienter og pårørende og læs de tilbagemeldinger, patienter indsender. Se på patienternes mulighed for at få viden Hvis al information skulle gives i patientens møde med lægen, ville systemet bryde sammen. Vis patienterne, hvor på nettet de kan læse det relevante; evt. på egen hjemmeside. Begrund jeres fravalg af sider, I ikke mener, er relevante eller korrekte. Lav en informationsfilm Videofilm kan være en yderst effektiv måde at informere på også om egenomsorg som sårpleje og fysisk genoptræning. Andre afdelinger kan også bruge informationerne.

6 108 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Lav en litteraturliste til de videbegærlige på hjemmesiden Lav en side med ofte stillede spørgsmål og svar på dem (FAQ) Inddrag de pårørende fra starten og bliv ved Lav en psykologisk kontrakt Så forventningerne afstemmes. Husk både praktiske aftaler med patienter og pårørende og de faste procedurer for informationer til sygeplejerskerne om aftalerne. Adskil drift og vigtige samtaler Overvej, om I kan undgå at tage samtaler af eksistentiel art i en ambulatorietid, hvor lægen bliver stresset af alle de patienter som venter. Check jeres bookingprocesser Mange ressourcer kan frigøres ved at gå fra indkaldelsesbreve til selvbetjente bookingsystemer. Her slipper I for rykkere, ombookninger og en masse telefonsamtaler. Overvej telemedicin Selv-monitorerings apparater til måling af blodtryk, blodværdier, lungefunktion, hjerterytme og meget andet bliver stadig mere almindelige i private hjem. Hvorfor ikke overveje, om patienterne selv kan bidrage til datafangst, som kan anvendes i klinikken, og dermed aflaste ressourcebelastningen hos jer? Sæt fokus på bemanding Det er veldokumenteret, at patienters chancer for at overleve, undgå komplikationer, opnå fuldt udbytte af den lægelige behandling og undgå unødig lang indlæggelse, er signifikant bedre, når der er tilstrækkeligt antal sygeplejersker tilstede. Patienters og pårørendes mulighed for at bidrage til forbedringer Uden tilbagemeldinger fra kunderne, kan organisationen ikke opnå den fornødne læring, og innovationen er i overhængende fare for at mislykkes. Denne pointe fremhæves i mange typer af litteratur, lige fra systemteorien 18 til forandringsledelsesteorier 19 til innovationslitteraturen 20 og endog service management 21. Der er mange metoder til at skaffe feedback fra patienter, men de kan groft sagt inddeles i fire niveauer, jf. figur 3: Gennemgå planlægningsprocessen Ventetid på en behandlingsplan er et af de mest stressende tidspunkter for mange patienter. Brug evt. lean til procesforbedringer. 1. Undersøge erfaringer - Opsøge beskrivelse af patienternes oplevelser - Støtte patienter i at fortælle deres historier Principper Lav patientskoler eller informationsmøder Klæd patienter og pårørende på til at agere kompetent, lad de mindre artikulerede patienter høre de spørgsmål, de professionelle patienter stiller. Brug sociale medier F.eks. online diagnosespecifikke patientnetværk og patientskoler. Det kræver kritisk masse, så led evt. patienterne mod etablerede netværk, f.eks. i store patientforeninger 16. Se kritisk på den fysiske indretning og arbejdsgangene Under hvilke forhold foregår patientkontakten? Kan der gøres noget for at skabe mere ro, mere tryghed eller mindre ulempe for patienterne? Foregår dokumentation ved patientens side eller bag en lukket dør? Udfordre og kvalificere 3. Udvikle og forbedre 4. Måle og fastholde - Reflektere over patienternes oplevelser sammen med patienter/pårørende - Udfordre og kvalificere patienters idéer - Udvikle idéer i samarbejde med patienter - Udvikle nye løsninger og praksisser - Forankre forbedringer i kultur og strategi - Systematisk dokumentation, evaluering og udvikling af forbedringer Figur 3. Niveauer i organisatorisk patientinddragelse

7 110 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Niveau 1 For at undersøge erfaringer kan man overveje følgende Gør dig selv tilgængelig og annoncér evt. en fast træffetid Få løbende feedback med patienternes egne ord F.eks. i form af et postkort, som patienter og pårørende kan bruge til at skrive direkte til afdelingen. Invitér patienter til at fortælle deres historie Invitér en patient til personalemødet, kvalitetsrådsmødet, arbejdsgruppen eller på temadage. Historien kan fortælle om organisationen. Niveau 2 En metode til at udfordre og kvalificere patienterfaringer Lav feedback møder Mellem grupper af patienter og klinikere og med en facilitator. Lad patienterne fortælle og lad klinikerne reflektere over det, de har hørt. Niveau 3 Inddrag patienter og pårørende i forbedringsarbejde Lad patienterne prioritere Hvor skal der sættes ind først? Inviter en gruppe patienter til at uddybe problemstillingerne og at prioritere. Måske er det noget helt andet, som er vigtigt, end I tror? Lav innovationsworkshops Patienter har ofte konkrete løsninger på udfordringer. Frem kreativiteten i innovationsworkshops 22. Niveau 4 Patientinddragelse i organisatorisk udvikling Lav et brugerpanel Brugerpaneler kan fungere på mange måder fra direktionens tænketank til en afdelings lokale sparringspartner. Udbyttet af denne type inddragelse er en langsigtet kulturændring. Referencer 1 Peabody, Francis W. (1925): The Care of a Patient. Journal of the American Medical Association, Vol. 88, pp , Mar. 19, Citatet stammer fra en berømt tale, Dr. Francis Peabody holdt på Harvard Medical School kort før han døde. Talen blev efterfølgende optrykt i ovennævnte artikel. 2 Danske Regioner, (2011), Kvalitet i Sundhed, 2. udgave. 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, (2011), Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene. 4 De kompetente patienter kan betragtes som en slags lead user en avanceret bruger af sundhedsvæsenet. Indenfor den private industri er mange innovationer skabt i et tæt samarbejde mellem produktudviklere, marketingfolk og virksomhedernes mest dedikerede kunder. Se f.eks. Barlow, J & Moller, C (2008): A Complaint is a Gift. Recovering Customer Loyalty When Things Go Wrong Berrett-Koehler Publishers. 5 Pedersen, Lene (2011) Patientinddragelse - refleksion, læring, innovation og ledelse. Hans Reitzels Forlag. 6 Lindhardt T, Poulsen I, Hallberg IR. Nurses experience of the collaboration with relatives of frail elderly patients: To be caught between ideals and practice. Int J Nurs Stud May; 45(5): Lindhardt T, Nyberg P., Hallberg IR. Satisfaction among relatives of frail elderly patients in relation to collaboration with nurses in acute hospital wards. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 2008 Dec; 22 (4): Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet Netdoktor.dk, som henviser til The Nielsen Company F.eks. Andersen, Christian (2003) Den kombattante patient. Ugeskr Læger 2003;165(48):4613 og Mortensen, Jens Tølbøll Den såkaldt kompetente patient? Ugeskr Læger 2003;165(51): Denne definition er en pragmatisk beskrivelse af de træk, som forfatterne har identificeret i både skriftlige artikler og debatindlæg, og konferenceindlæg m.v. om kompetente patienter, ressourcestærke patienter og professionelle patienter.

8 112 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE 12 Kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse, Janne Lehmann Knudsen, har gennemlæst og sammendraget en række forskellige danske og udenlandske undersøgelser af patienternes ønsker. 13 Patienters afhængighed af kommunikationen med sundhedspersonalet er et gennemgående tema i patienters selvbiografier (f.eks. Erik Rasmussen s Den dag du får kræft ) og i større kvantitative undersøgelser (f.eks. Kræftpatientens Verden fra Kræftens Bekæmpelse, 2006), såvel som i antropologiske studier af patienter (f.eks. Er der styr på mig af Helle Max Martin DSI, 2010). 14 Katrine Kirk (2011), Sammenstød eller samarbejde mellem læger og googlere? Ugeskrift for Læger, 173(34): Tove Lindhardt (2011) Fagidentitet - Dilemmakort til stimulation af faglig refleksion for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden. (Medlemmer af DSR kan få dilemmaspillet via DSRs hjemmeside). 16 Se også og eller søg efter patientgrupper på Facebook. 17 Der kan være muligheder for en bedre patientkontakt, hvis patienten er med i forbindelse med dokumentationen. På Eksjö Sygehus gastroenterologiske afdeling er der erfaring for, at patienter kan være med til at forebygge fejl i journalskrivningen, når de hører og ser hvad der bliver noteret. På denne afdeling foregår stuegangen ved, at patienten og behandlerteamet sidder samlet om et bord, og journal samt prøvesvar er synlige for alle på store skærme. Lægen opsummerer konklusioner og der noteres i journalen mens alle er til stede. 18 Senge, Peter (1990, rev. 2006) The Fifth Discipline. Doubleday Press. 19 Kotter, John P. (1996): Leading Change, Harvard Business School Press. 20 Furr, Nathan & Paul Ahlstrom (2011): Nail It Then Scale It. The Entrepreneur s Guide to Breakthrough Innovation, NISI Publishing. 21 Barlow, Janelle & Claus Møller (2008): A Complaint is a Gift. Recovering Customer Loyalty When Things Go Wrong. Second Edition. Berrett-Koehler Publishers, Inc. San Fransisco. Kotter, John P. & Dan S. Cohen (2002): The Heart of Change. Real-life stories of How People Change Their Organizations. Harvard Business School Press. 22 Hent evt. inspiration i bogen Tænk Anderledes, som er udgivet af Region Midtjylland i 2010.

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Emner. Tendenser. CV Lene Pedersen. Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb. Borgeres/patienters nye roller

Emner. Tendenser. CV Lene Pedersen. Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb. Borgeres/patienters nye roller Emner Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb Temadag i patientsikkerhed Hospitalsenheden Vest den 25. april 2012 Patienter og pårørende som samarbejdspartnere Hvad er udbyttet ved at inddrage

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Løft kompetencerne i patientinddragelse

Løft kompetencerne i patientinddragelse Løft kompetencerne i patientinddragelse Hvordan patienters ressourcer kan bidrage til udvikling af kvalitet og bedre arbejdsgange Af Lene Pedersen, Katrine Kirk, Joann Sønder og Mikala Ritzau Ledere og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk Patientinddragelse Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk CV - Lene Pedersen o Forfatter til: Patientinddragelse, - refleksion, læring, innovation og ledelse,

Læs mere

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016

Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016 Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016 Det går jo rigtig godt! Eller? Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) Andel svar: Slet ikke/i ringe grad Patienterne har mulighed for deltagelse

Læs mere

Fra. vision til strategi

Fra. vision til strategi Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 www.par3.dk

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 www.par3.dk Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 29.03.2012 - Lene Pedersen www.par3.dk Program o Velkomst ved Sygeplejefaglig direktør Birthe Mette Petersen

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Mennesker med flere kroniske lidelser og sundhedsvæsenet

Mennesker med flere kroniske lidelser og sundhedsvæsenet Mennesker med flere kroniske lidelser og sundhedsvæsenet Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA in Business and Concept Innovation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet?

Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet? Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet? Udviklingskonsulent Mette Mollerup MBI, MCC, Lean, DN, RN Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse Odense Universitetshospital

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND

Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 Fremtiden.. 2 Velfærd 3 En persons el. gruppes sundhed, lykke og trivsel, især mht. materielle

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER INDLEDNING Regionsrådet besluttede i budgetaftale 2013, at der skulle udarbejdes en strategi for styrkelse

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Faglig supervision hvad kan det bruges til?

Faglig supervision hvad kan det bruges til? side 08 fysioterapeuten nr. 03 februar 2009 AF: ANNE JUUTILAINEN, FAGLIG SUPERVISOR, KLINISK OVERSYGEPLEJERSKE, BISPEBJERG HOSPITAL aj47@bbh.regionh.dk ILLUSTRATION: GITTE SKOV Faglig supervision hvad

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere