Den professionelle patientkontakt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den professionelle patientkontakt"

Transkript

1 KAPITEL 8 99 Den professionelle patientkontakt Den kompetente patient ledelsesproblem eller en sund udfordring? Patienter og pårørende stiller i stigende grad krav til et sundhedsvæsen, som er presset på ressourcerne, og derfor ofte betragter de krævende og kompetente patienter som tidsrøvere. Men i mødet mellem patienter, pårørende og ansatte i sundhedsvæsenet ligger også kimen til et samarbejde, som kan føre til en mere effektiv rollefordeling mellem patienter og personale og til nye muligheder for at finde effektive måder at levere sundhedsydelserne på. Vejen til de bæredygtige løsninger begynder med nytænkning af forholdet mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle og ikke mindst med et nyt ledelsesmæssigt syn på og forståelse for patienternes situation og eksistentielle behov. Det kræver en ledelse, der tager både patienterne og de nye ledelsesopgaver og udfordringer på sig. Af Katrine Kirk, cand.merc., konsulent, PAR3 konsulenterne Tove Lindhardt, ph.d., forsker tilknyttet medicinsk afdeling O, Herlev Hospital og Kim Bo Christensen, oversygeplejerske, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet The treatment of a disease may be entirely impersonal; the care of a patient must be completely personal. ( ) One of the essential qualities of the clinician is interest in humanity - for the secret of the care of the patient is in caring for the patient 1.

2 100 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Patienternes vilkår vedkommer os alle. Vi er eller bliver alle patienter, før eller siden, og som dr. Peabody allerede for snart et århundrede siden gjorde opmærksom på, så er patienter i deres sårbarhed dybt afhængige af en nær kontakt med de læger og sygeplejersker, de møder. Optimal behandling forudsætter, at der etableres en empatisk og gensidigt respektfuld relation, og dr. Peabodys indsigt er gyldig den dag i dag, hvor det ideelle møde mellem patienter og sundhedsprofessionelle ellers går en svær fremtid i møde. Økonomer peger på, at samfundet ikke har råd til at opretholde sundhedssektorens eksisterende serviceniveau, hvis vi fortsætter med at gøre tingene på samme måde som nu. Samtidig bliver patienterne stadig mere vidende og kritiske. De forventer, at blive grundigt informeret, at blive inddraget ligeværdigt i beslutninger, og at deres behandlingsforløb er velkoordineret og effektivt. Mange ledere i sundhedsvæsenet oplever et krydspres af forventninger om at gennemføre kvalitetsløft 2, forbedre produktiviteten 3, sikre god trivsel og skabe bedre rammer for inddragelse af patienter og pårørende. Opgaverne kan ikke løses på den sædvanlige måde med de begrænsede ressourcer, der findes. Der er et presserende behov for procesinnovation. Faldende indtægter Mindre arbejdsstyrke => mindre finansieringsgrundlag Stigende omkostninger Vi lever længere med mange sygdomme, mange kronikere Øgede servicekrav Mere vidende og kritiske patienter Effektiviseringspres på hele sundhedssektoren Øget efterspørgsel Flere nye, dyre behandlingsmetoder Øgede kvalitetskrav Monitorering af brud på patientsikkerhed Figur 1. Effektiviseringspres på sundhedssektoren medfører behov for innovation (forfatternes model) De mest kompetente patienter bliver ofte betragtet som et problem, fordi de stiller tydelige krav og har ry for at lægge beslag på en uforholdsmæssig stor andel af personalets tid. Der er ingen simple løsninger på effektiviseringskravene, men det er vores bud, at vejen til bæredygtige løsninger begynder med en nytænkning af forholdet mellem patienter, pårørende og de sundhedsprofessionelle. Og at netop de patienter, som er mest bevidste om behov og muligheder, kunne være vigtige samarbejdspartnere, når der skal findes nye, effektive måder at levere sundhedsydelser på. Derfor kræver den professionelle patientkontakt anno 2012 og fremover konstant ledelsesmæssig opmærksomhed på patienternes møde med personalet, og i kontaktpunkterne mellem patienter, pårørende og ansatte i sundhedsvæsenet ligger kimen til et vidtgående samarbejde, som kan føre til både en mere effektiv rollefordeling mellem patienter og personale og nye, innovative måder at levere sundhedsydelser på 4. Mettes historie Lad os starte med et eksempel på, hvordan mødet mellem patienter, pårørende og personale indimellem forløber. Mette er en yngre kvinde, som får konstateret kræft med lettere spredning. Ved møderne på ambulatoriet har hun taget sine forældre med. Mettes mor har en sundhedsfaglig uddannelse, og hun har forud for første møde kontaktet relevante fagpersoner i sit netværk og studeret litteratur i videnskabelige databaser. Mettes mor har hermed dannet sig et indtryk af, hvor i landet de bedste behandlere af denne sygdom findes, og hvad evidensbaseret state of the art-behandling er. Da den lille gruppe træder ind på stuen, hvor lægen og sygeplejersken venter, udbryder sygeplejersken med måbende ansigtsudtryk: Hold da op!. Mettes mor vælger at tage reaktionen fra den humoristiske side, trods den sorg og krise de er i, og siger Ja, her kommer hele familien! Vi er her for at passe på Mette. Familien oplever, at lægen i sin dialog med dem er informativ og åben. Ved en senere konsultation er denne læge på ferie, men da Mette skal have mikroskopisvar, kan besøget ikke vente, og de tre kommer ind til en anden læge, som er ny i afdelingen. Den nye læge er ikke bekendt med en lymfødemforebyggende behandling, som sygeplejersker afprøver i et forsøg, og i denne samtale bliver patienten utryg ved den nye læges kritiske spørgsmål om bandageringen, som hun ikke mener, må være på så længe efter operationen. Lægen kontakter afdelingens personale, som kan fortælle, at det er som det skal være.

3 102 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Mettes mor oplever, at lægen reagerer negativt på hendes meget relevante faglige spørgsmål. Lægen viser med sit kropssprog og den pause, der opstår efter spørgsmålene, mistænksomhed: Hvem er du, og hvad sker der lige her, siden du kan (og tillader dig at) stille sådan et spørgsmål? Herefter fortæller lægen kort og efter familiens opfattelse - temmelig brutalt om de bekymrende mikroskopisvar. Da Mettes mor spørger til alvoren og mulige positive perspektiver, svarer lægen, at det eneste, hun kan gengive, er fakta. Familien går meget rystede fra ambulatoriet, og Mette er sønderknust, men formår dog at ringe til afdelingens sekretariat for at høre hvornår hendes læge kommer tilbage. På grund af hendes tilstand foreslår sekretæren, at hun taler med afdelingens overlæge. Denne ringer senere patienten op og beklager dybt behandlingen, hun har fået, forklarer og giver præcis den information og trøst, Mette har brug for, og sender derefter samme forklaring på skrift. Det er en stor hjælp og præcis det, patienten havde brug for. Denne case illustrerer, at selv såkaldt ressourcestærke patienter med god opbakning fra deres eget netværk er sårbare og har brug for empati og historien er desværre også et temmelig typisk eksempel på, hvordan nogle læger reagerer, når patienterne eller deres pårørende bevæger sig ind på lægens sundhedsfaglige ekspertise. Den selvsikre læge reagerer med åbenhed, mens den nyansatte reagerer afvisende, muligvis på grund af usikkerhed. Når faglige spørgsmål fra patienter og pårørende mødes med mistænksomhed, skaber det angst og usikkerhed for patienten og dennes familie. Mettes mor, som blev interviewet om sin oplevelse af mødet mellem familie og sundhedsvæsenet, forstår udmærket, at læger ikke kan vide alt, og udtrykker blot et ønske om, at lægerne vil opfatte spørgsmålene og patienternes viden som et bidrag til at løse den fælles opgave; nemlig at finde frem til den bedste kliniske beslutning for patienten. Er de kompetente patienter et ledelsesproblem? Det er sundhedsvæsenets vigtigste opgave at hjælpe syge mennesker til at få det bedst mulige helbred. En af de vigtigste ledelsesopgaver må være at sikre, at organisationen hele tiden arbejder med dette mål for øje. Lederne skal blandt andet sikre, at alle patienter får lige adgang til at modtage kvalificeret behandling. Det er en stor ledelsesmæssig udfordring at skabe vilkår, som gør det muligt for personalet at imødekomme alle patienters forventninger. I takt med at internettet gør mange typer af information mere tilgængelig, oplever sundhedsvæsenet et øget forventningspres fra aktive, videbegærlige og rettighedsbevidste patienter 5 og deres pårørende 6, 7, 89 procent af alle danskere har adgang til internettet hjemmefra 8, og en stigende andel af befolkningen bruger internettet til at søge sundhedsinformation 9. Disse patienter forventer en detaljeret og kvalificeret dialog med lægerne og sygeplejerskerne om deres sygdom, behandling og livssituation. Det kan skabe gnidninger og frustrationer, når patienters, pårørendes og personalets forventninger til dialogen ikke stemmer overens, og det er blevet et tema i sundhedsdebatten, at krævende og diskussionslystne patienter og pårørende suger tid og ressourcer til sig, som går fra andre patienter 10. Det er måske korrekt, at nogen patienter får mindre opmærksomhed i dag, fordi andre stiller større krav, men spørgsmålet er, om det behøver at være et nulsumsspil om personalets tid? Hvor mange ressourcer er der egentlig i systemet? Og bliver alle ressourcer brugt hensigtsmæssigt? De såkaldt kompetente patienter er kendetegnet ved stor sundhedsfaglig viden om deres egen sygdom. De tager meget aktivt del i behandlingsrelaterede beslutninger og deres gennemførelse. Det er patienter, som ofte kan udfordre lægens og sygeplejerskens faglige ekspertise, og kan defineres på denne måde 11. Den kompetente patient er et menneske, som har et helbredsproblem, og som aktivt søger viden og forsøger at sikre sig selv den bedst mulige behandling. Tilsvarende findes kompetente pårørende, som agerer ligesådan på patientens vegne. Typiske træk ved den kompetente patient: Ønsker at opnå stor viden om sygdommen. Søger sygdomsrelevant information på nettet. Orienterer sig om regler og rettigheder. Forventer en ligeværdig dialog med sundhedsprofessionelle, hvor de får svar på alle deres spørgsmål. Navigerer aktivt i sundhedssystemet og forsøger at finde en udvej, når de støder på barrierer. Fastholder forventninger og krav som de finder rimelige. Holder godt styr på informationer, journalkopier, prøvesvar m.v. Træffer beslutninger selv, og betragter læger og andre sundhedsprofessionelle som patientens konsulenter. Patienternes ønsker til sundhedsvæsenet De kompetente patienter kan virke som meget ressourcestærke og krævende, men mange undersøgelser viser, at patienter uanset deres grad af professionalisme har de samme grundlæggende ønsker til sundhedsvæsenet 12. Her er kommunikationen med læger, sygeplejersker og administrativt personale af afgørende betydning for patienternes psykiske velvære 13, og det uanset hvor dygtig patienten er til

4 104 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL at forstå sin situation og agere i egen interesse. Alle patienter ønsker, at deres sygdom behandles efter de bedste videnskabelige forskrifter, og at blive mødt med menneskelig empati og værdighed. De kompetente patienter er blot meget mere udfarende og krævende end andre, når de oplever at disse forventninger ikke bliver imødekommet, og risikerer derfor at blive stemplet som besværlige, krævende og irriterende tidsrøvere 14. For personalet kan det være vanskeligt at se, hvordan disse patienters behov kan opfyldes, i en hverdag hvor de selv kæmper med bare at nå rutineopgaverne. Her er personalets opfattelse af deres egen rolle og ekspertise en vigtig faktor for den måde, mødet mellem patient og system forløber på. Lad os derfor se på, hvordan en kompetent patients oplevelse af den professionelle patientkontakt også kan være. Marias historie Maria er en midaldrende, veluddannet kvinde, som skal have foretaget et planlagt gynækologisk indgreb pga. stærke blødninger. Hun har på forhånd orienteret sig på afdelingens hjemmeside om indgrebet, forberedelse, forholdsregler etc. Hun føler sig velinformeret og i kontrol, fordi afdelingen har gjort det tydeligt, hvad hun selv kan gøre, samt hvordan forløbet vil være. Maria møder derfor velforberedt op i forambulatoriet og har taget stilling til, hvilket indgreb hun vil foretrække fjernelse af livmoderen, men bevarelse af æggestokke og livmoderhals. Hun drøfter dette med lægen, indgår aftale og fastsætter dato for indgrebet. Da Maria er bange for operationen og narkosen, finder hun en hjemmeside som tilbyder debatfora, målrettet forskellige gynækologiske indgreb og superviseret af fagpersoner (www.hystersisters.com). Der kan hun døgnet rundt få kontakt med kvinder i samme situation, som kan støtte, fortælle om egne erfaringer og give gode råd. Det bliver en redningskrans for Maria mange nætter, hvor søvnen ikke vil indfinde sig pga. bekymring og spekulationer. Operationen forløber godt. Kirurgen, som hun kendte fra forambulatoriet kommer ind på operationsstuen under forberedelserne, hilser på og lover at passe godt på hende. Narkosepersonalet har overskud til at guide hende til positive tanker under indsovningen, hvilket har stor betydning eftersom hun er bange for dårlige narkoseoplevelser. En af Marias veninder måtte i krisebehandling hos psykolog efter en såkaldt vågen oplevelse under narkosen. Fordi det for denne patient betyder meget at føle kontrol, var det accelererede forløb med vægt på information, mobilisering, smertebehandling samt tidlig udskrivelse perfekt. Efter udskrivelsen kontrolleres hun hos egen praktiserende gynækolog og fortæller her om hjemmesiden, som havde været til så stor hjælp, og giver gynækologen webadressen. Denne virker nu ikke som om, det er noget, hun vil give videre. Ingen løftede parader Marias historie er et godt eksempel på, hvordan patienternes egen vidensøgning og aktive ageren kan bidrage til at behandlingen lykkes både ud fra et klinisk og et psykologisk perspektiv. Den indledende forventningsafstemning, i forbindelse med den grundige information til patienten, er med til at ruste patienten til selv at forberede sig hensigtsmæssigt på det, der skal ske. Lægens store viden og selvtillid gør det lettere at møde patienten, hvor hun er, og løftede parader er unødvendige. Den patientoplevede kvalitet i Marias forløb var virkelig god, og her spillede patientens gør det selv-forberedelse via internettet en meget stor rolle. Tilsyneladende opfatter og erkender gynækologen dog ikke dette hun tager ikke imod den gode idé, patienten kommer med, nemlig at videregive erfaringen med patientnetværket til andre kommende patienter, og Maria har altså ingen steder at aflevere den feedback, som kunne hjælpe andre patienter. Dialogen og den professionelle patientkontakt For lederen rejser patienter som Mette og Maria i historierne her en række organisatoriske udfordringer: Hvordan kan en afdelingsleder stimulere kommunikationskompetencerne på afdelingen? Hvordan kan afdelingen egentlig vide, hvordan patienterne oplever den faglige og organisatoriske kvalitet? Hvordan kan lederen sikre, at gode idéer, som udspringer af patienters og pårørendes erfaringer, komme andre til gode? Det er store spørgsmål, som ikke kan behandles i dybden her, men vi kan pege på nogle udviklingsveje med dialogen som omdrejningspunkt. Modellen på næste side peger på en måde, lederen kan strukturere sin opgave med at sikre dialogen på.

5 106 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Figur 2. Ledelsesopgaverne i tilknytning til den professionelle patientkontakt Anerkend de dygtigste Fremhæv ros fra patienterne og brug også observationer som afsæt for rosen. Dialog mellem patient/pårørende og sundhedsprofessionel Rammer for p/p ers kontakt med de sundhedsprofessionelle P/p ers muligheder til at bidrage til forbedringer af systemet Ledelsesopgave Sæt fælles beslutningstager på dagsordenen i drøftelser med personale. Skab læring af patientfeedback vedrørende mødet med personalet. Ledelsesopgave Vurdere og forbedre rammerne for mødet mellem personale, patienter og pårørende, således at samarbejdet har de bedste betingelser for at blive konstruktivt og effektivt for alle parter. Ledelsesopgave Skabe en feedback kultur, som sikrer, at organisationen systematisk opsporer patienters og pårørendes erfaringer, lærer af dem, og implementerer forbedringer. Sørg for efteruddannelse Sæt målrettet ind med coaching eller kommunikationskurser, hvis der klages over bestemte personers evne til at kommunikere. Skab rutiner for videndeling Lad personalet lære af hinanden. Måske via sidemandsoplæring i egen afdeling eller ved at bytte plads med kolleger i andre afdelinger. Sæt den professionelle patientkontakt på dagsordenen Diskutér regelmæssigt nærvær i patientkontakten. Brug evt. dilemmakort 15 til at stimulere refleksion og arbejd med kompetenceudvikling, som fremmer større faglighed, især i sygeplejegruppen. Arbejd med personalets rolle Ekspertrollen udfordres ofte af de videbegærlige patienter, og det kan skabe usikkerhed og foranledige ukonstruktive defensive reaktioner hos personalet. Betragt patienters og pårørendes sundhedsfaglige viden som et input til kliniske beslutninger. Rammer for dialogen Det er en væsentlig ledelsesmæssig opgave at vurdere og forbedre rammerne for mødet mellem personale, patienter og pårørende. Vilkår som tid og sted, parternes mulighed for at forberede sig, hvordan dagsordenen fastlægges, og hvem der deltager, har alt sammen stor betydning for, hvor godt dialogen lykkes. Her er et lille idékatalog: Kerneopgaven er dialogen Lederen er ikke til stede i klinikerens møde med patienter og pårørende. Men lederen har alligevel en mulighed for at præge dialogen. Lederen kan sætte forhold af betydning for patient-pårørende samarbejdet på dagsordenen på personalemøder. Her er et lille idékatalog: Find ud af, hvor godt dine medarbejdere kommunikerer Gør det til en rutine at observere praksis i organisationen. Læg mærke til, hvordan personalet taler med patienter og pårørende og læs de tilbagemeldinger, patienter indsender. Se på patienternes mulighed for at få viden Hvis al information skulle gives i patientens møde med lægen, ville systemet bryde sammen. Vis patienterne, hvor på nettet de kan læse det relevante; evt. på egen hjemmeside. Begrund jeres fravalg af sider, I ikke mener, er relevante eller korrekte. Lav en informationsfilm Videofilm kan være en yderst effektiv måde at informere på også om egenomsorg som sårpleje og fysisk genoptræning. Andre afdelinger kan også bruge informationerne.

6 108 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Lav en litteraturliste til de videbegærlige på hjemmesiden Lav en side med ofte stillede spørgsmål og svar på dem (FAQ) Inddrag de pårørende fra starten og bliv ved Lav en psykologisk kontrakt Så forventningerne afstemmes. Husk både praktiske aftaler med patienter og pårørende og de faste procedurer for informationer til sygeplejerskerne om aftalerne. Adskil drift og vigtige samtaler Overvej, om I kan undgå at tage samtaler af eksistentiel art i en ambulatorietid, hvor lægen bliver stresset af alle de patienter som venter. Check jeres bookingprocesser Mange ressourcer kan frigøres ved at gå fra indkaldelsesbreve til selvbetjente bookingsystemer. Her slipper I for rykkere, ombookninger og en masse telefonsamtaler. Overvej telemedicin Selv-monitorerings apparater til måling af blodtryk, blodværdier, lungefunktion, hjerterytme og meget andet bliver stadig mere almindelige i private hjem. Hvorfor ikke overveje, om patienterne selv kan bidrage til datafangst, som kan anvendes i klinikken, og dermed aflaste ressourcebelastningen hos jer? Sæt fokus på bemanding Det er veldokumenteret, at patienters chancer for at overleve, undgå komplikationer, opnå fuldt udbytte af den lægelige behandling og undgå unødig lang indlæggelse, er signifikant bedre, når der er tilstrækkeligt antal sygeplejersker tilstede. Patienters og pårørendes mulighed for at bidrage til forbedringer Uden tilbagemeldinger fra kunderne, kan organisationen ikke opnå den fornødne læring, og innovationen er i overhængende fare for at mislykkes. Denne pointe fremhæves i mange typer af litteratur, lige fra systemteorien 18 til forandringsledelsesteorier 19 til innovationslitteraturen 20 og endog service management 21. Der er mange metoder til at skaffe feedback fra patienter, men de kan groft sagt inddeles i fire niveauer, jf. figur 3: Gennemgå planlægningsprocessen Ventetid på en behandlingsplan er et af de mest stressende tidspunkter for mange patienter. Brug evt. lean til procesforbedringer. 1. Undersøge erfaringer - Opsøge beskrivelse af patienternes oplevelser - Støtte patienter i at fortælle deres historier Principper Lav patientskoler eller informationsmøder Klæd patienter og pårørende på til at agere kompetent, lad de mindre artikulerede patienter høre de spørgsmål, de professionelle patienter stiller. Brug sociale medier F.eks. online diagnosespecifikke patientnetværk og patientskoler. Det kræver kritisk masse, så led evt. patienterne mod etablerede netværk, f.eks. i store patientforeninger 16. Se kritisk på den fysiske indretning og arbejdsgangene Under hvilke forhold foregår patientkontakten? Kan der gøres noget for at skabe mere ro, mere tryghed eller mindre ulempe for patienterne? Foregår dokumentation ved patientens side eller bag en lukket dør? Udfordre og kvalificere 3. Udvikle og forbedre 4. Måle og fastholde - Reflektere over patienternes oplevelser sammen med patienter/pårørende - Udfordre og kvalificere patienters idéer - Udvikle idéer i samarbejde med patienter - Udvikle nye løsninger og praksisser - Forankre forbedringer i kultur og strategi - Systematisk dokumentation, evaluering og udvikling af forbedringer Figur 3. Niveauer i organisatorisk patientinddragelse

7 110 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE KAPITEL Niveau 1 For at undersøge erfaringer kan man overveje følgende Gør dig selv tilgængelig og annoncér evt. en fast træffetid Få løbende feedback med patienternes egne ord F.eks. i form af et postkort, som patienter og pårørende kan bruge til at skrive direkte til afdelingen. Invitér patienter til at fortælle deres historie Invitér en patient til personalemødet, kvalitetsrådsmødet, arbejdsgruppen eller på temadage. Historien kan fortælle om organisationen. Niveau 2 En metode til at udfordre og kvalificere patienterfaringer Lav feedback møder Mellem grupper af patienter og klinikere og med en facilitator. Lad patienterne fortælle og lad klinikerne reflektere over det, de har hørt. Niveau 3 Inddrag patienter og pårørende i forbedringsarbejde Lad patienterne prioritere Hvor skal der sættes ind først? Inviter en gruppe patienter til at uddybe problemstillingerne og at prioritere. Måske er det noget helt andet, som er vigtigt, end I tror? Lav innovationsworkshops Patienter har ofte konkrete løsninger på udfordringer. Frem kreativiteten i innovationsworkshops 22. Niveau 4 Patientinddragelse i organisatorisk udvikling Lav et brugerpanel Brugerpaneler kan fungere på mange måder fra direktionens tænketank til en afdelings lokale sparringspartner. Udbyttet af denne type inddragelse er en langsigtet kulturændring. Referencer 1 Peabody, Francis W. (1925): The Care of a Patient. Journal of the American Medical Association, Vol. 88, pp , Mar. 19, Citatet stammer fra en berømt tale, Dr. Francis Peabody holdt på Harvard Medical School kort før han døde. Talen blev efterfølgende optrykt i ovennævnte artikel. 2 Danske Regioner, (2011), Kvalitet i Sundhed, 2. udgave. 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, (2011), Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene. 4 De kompetente patienter kan betragtes som en slags lead user en avanceret bruger af sundhedsvæsenet. Indenfor den private industri er mange innovationer skabt i et tæt samarbejde mellem produktudviklere, marketingfolk og virksomhedernes mest dedikerede kunder. Se f.eks. Barlow, J & Moller, C (2008): A Complaint is a Gift. Recovering Customer Loyalty When Things Go Wrong Berrett-Koehler Publishers. 5 Pedersen, Lene (2011) Patientinddragelse - refleksion, læring, innovation og ledelse. Hans Reitzels Forlag. 6 Lindhardt T, Poulsen I, Hallberg IR. Nurses experience of the collaboration with relatives of frail elderly patients: To be caught between ideals and practice. Int J Nurs Stud May; 45(5): Lindhardt T, Nyberg P., Hallberg IR. Satisfaction among relatives of frail elderly patients in relation to collaboration with nurses in acute hospital wards. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 2008 Dec; 22 (4): Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet Netdoktor.dk, som henviser til The Nielsen Company F.eks. Andersen, Christian (2003) Den kombattante patient. Ugeskr Læger 2003;165(48):4613 og Mortensen, Jens Tølbøll Den såkaldt kompetente patient? Ugeskr Læger 2003;165(51): Denne definition er en pragmatisk beskrivelse af de træk, som forfatterne har identificeret i både skriftlige artikler og debatindlæg, og konferenceindlæg m.v. om kompetente patienter, ressourcestærke patienter og professionelle patienter.

8 112 II. DEL - SAMMENHÆNG OG PATIENTINDDRAGELSE 12 Kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse, Janne Lehmann Knudsen, har gennemlæst og sammendraget en række forskellige danske og udenlandske undersøgelser af patienternes ønsker. 13 Patienters afhængighed af kommunikationen med sundhedspersonalet er et gennemgående tema i patienters selvbiografier (f.eks. Erik Rasmussen s Den dag du får kræft ) og i større kvantitative undersøgelser (f.eks. Kræftpatientens Verden fra Kræftens Bekæmpelse, 2006), såvel som i antropologiske studier af patienter (f.eks. Er der styr på mig af Helle Max Martin DSI, 2010). 14 Katrine Kirk (2011), Sammenstød eller samarbejde mellem læger og googlere? Ugeskrift for Læger, 173(34): Tove Lindhardt (2011) Fagidentitet - Dilemmakort til stimulation af faglig refleksion for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden. (Medlemmer af DSR kan få dilemmaspillet via DSRs hjemmeside). 16 Se også og eller søg efter patientgrupper på Facebook. 17 Der kan være muligheder for en bedre patientkontakt, hvis patienten er med i forbindelse med dokumentationen. På Eksjö Sygehus gastroenterologiske afdeling er der erfaring for, at patienter kan være med til at forebygge fejl i journalskrivningen, når de hører og ser hvad der bliver noteret. På denne afdeling foregår stuegangen ved, at patienten og behandlerteamet sidder samlet om et bord, og journal samt prøvesvar er synlige for alle på store skærme. Lægen opsummerer konklusioner og der noteres i journalen mens alle er til stede. 18 Senge, Peter (1990, rev. 2006) The Fifth Discipline. Doubleday Press. 19 Kotter, John P. (1996): Leading Change, Harvard Business School Press. 20 Furr, Nathan & Paul Ahlstrom (2011): Nail It Then Scale It. The Entrepreneur s Guide to Breakthrough Innovation, NISI Publishing. 21 Barlow, Janelle & Claus Møller (2008): A Complaint is a Gift. Recovering Customer Loyalty When Things Go Wrong. Second Edition. Berrett-Koehler Publishers, Inc. San Fransisco. Kotter, John P. & Dan S. Cohen (2002): The Heart of Change. Real-life stories of How People Change Their Organizations. Harvard Business School Press. 22 Hent evt. inspiration i bogen Tænk Anderledes, som er udgivet af Region Midtjylland i 2010.

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR

Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR Krav til den gode proces og den gode konsulent 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR 1 1. Om konsulentbranchen og DMR 2. Det gode konsulentkøb 3. Samspil mellem det offentlige vejlednings

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Når den pårørende bliver partner. Præsentation af indsats for større inddragelse af pårørende

Når den pårørende bliver partner. Præsentation af indsats for større inddragelse af pårørende Pårørende-kittet Når den pårørende bliver partner Præsentation af indsats for større inddragelse af pårørende Pårørende-kittet Indhold: Intro: Den pårørende som partner Fakta om patientinddragelse Barrierer

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere