Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning"

Transkript

1 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Redaktion: Tina Fehrmann, Anna Sofie Weigaard Jørgensen og Christian Lamhauge Rasmussen, Undervisningsministeriet Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelæggelse, omslag og layout: Schwander Kommunikation Tegninger: Stor tak til 4. C på Rådmandsgades Skole, som har tegnet situationer, hvor de synes, de lærer dansk, samt børnetegninger af elever fra Matthæusgades Skole 1. udgave, 1. oplag, februar 2007: stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2007/organisering Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller e-post: Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Repro og tryk: Scanprint A/S Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Printed in Denmark 2007 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post:

3 Forord De tosprogede elever udgør i 2006 cirka 10 procent af folkeskolens elever. Elevgruppen består i hovedsagen af børn af indvandrere og flygtninge. Der er i dag tosprogede elever i de fleste kommuner. Folkeskolen er en af de institutioner, der bidrager mest til formidlingen af fælles værdier i det danske samfund. Folkeskolen skaber samtidig forudsætningen, for at kulturmødet kan blive af gensidig værdi. Derfor spiller folkeskolen en meget central rolle i integrationsprocessen af tosprogede børn i samfundet. Det danske sprog og kendskabet til dansk kultur er afgørende for kundskabstilegnelse og deltagelse i det sociale liv i og uden for skolen. En forudsætning, for at tosprogede børn og unge kan få en tilfredsstillende skolegang på linje med andre elever, er derfor, at de forstår og aktivt kan gøre brug af dansk. I Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog er der fastsat bestemmelser, der sikrer, at der i fornødent omfang etableres særlig undervisning i dansk som andetsprog. Denne vejledning er en forklaring til bekendtgørelsens bestemmelser, og den afløser vejledningen fra 1998 om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever. Der gives i tilslutning til forklaringerne til bestemmelserne råd om, hvordan undervisningen af tosprogede elever kan organiseres bedst muligt i givne situationer. 3

4 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn Det er Undervisningsministeriets håb, at nærværende vejledning kan tjene som et vigtigt redskab ved kommunernes og skolernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen for tosprogede elever. Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør Undervisningsministeriet, februar 2007

5 Indhold 3 Forord 7 Indledning Tosprogede elever og deres kulturbaggrund Dansk som andetsprog Undervisningspligt Optagelse i skolen af tosprogede børn og henvisning til særlig undervisning, jævnfør bekendtgørelsens Supplerende undervisning i dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelsens Basisundervisning i dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelsens Udvidede modtagelsesklasser, jævnfør bekendtgørelsens Henvisning af tosprogede elever til andre skoler, jævnfør bekendtgørelsens Fortsat støtte til tilegnelse af dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelsens Valgfaget indvandrersprog Fritagelse for et fag, jævnfør bekendtgørelsens 8, og obligatoriske prøver Krav til lærerkvalifikation i undervisning i dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelsens Specialundervisning af tosprogede elever Samarbejdet mellem skole og hjem Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 89 Litteratur 95 Bilag 5

6

7 Indledning Undervisningsministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Bekendtgørelsens indhold er en udmøntning af de ændringer i bestemmelsen i folkeskolelovens 5, som blev gennemført i medfør af lov nr. 594 af 24. juni 2005 (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen). Hensigten med denne lovændring er at forbedre de tosprogede børns muligheder for at tilegne sig dansk. Som forudsat ved lovændringen er der i den nye bekendtgørelse indsat bestemmelser om: at eleven kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven. at undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse, almindeligvis foregår uden for den almindelige undervisningstid, så eleven ikke går glip af den undervisning, der finder sted i klassen. Det er de kommunale skolemyndigheders ansvar og kompetence at fastsætte den nærmere ordning for undervisningen af tosprogede elever inden for rammerne af bekendtgørelsen. 7

8 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn Nærværende vejledning forklarer og uddyber bestemmelserne i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Når der i denne vejledning tales om bekendtgørelsen uden yderligere præcisering, henvises der derfor til denne bekendtgørelse. Vejledningen har imidlertid, som det fremgår af navnet, tillige et bredere sigte. I vejledningen henvises til en række relevante materialer, som er samlet i litteraturlisten bagerst i vejledningen. Kapitel 1 handler om definitionen af tosprogede elever samt de kulturmøder og den integration, der finder sted i undervisningen. I kapitel 2 beskrives dansk som andetsprog under henvisning til Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog, fra Dansk som andetsprog er et fagområde, som både omfatter den undervisning, der finder sted i forbindelse med klassens undervisning i fagene og den undervisning, som gives særskilt for de tosprogede elever. Kapitel 3 omhandler reglerne om undervisningspligt i relation til elever, som er tilflyttet fra udlandet. Kapitel 4 til og med 7 omhandler bestemmelserne i bekendtgørelsens 2-5 vedrørende optagelse af tosprogede elever i folkeskolen og organisationsformer mv. inden for den særlige undervisning for tosprogede elever. I forbindelse hermed gives der råd om den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. I kapitel 8 beskrives, hvornår det er muligt at henvise tosprogede elever til en anden skole end distriktsskolen, jævnfør 9, og i kapitel 9 uddybes bekendtgørelsens 6 om fortsat støtte i dansk som andetsprog. Kapitel 10 omhandler indvandrersprog som valgfag. Kapitel 11 behandler obligatoriske prøver og bekendtgørelsens 8 vedrørende fritagelse for et fag, mens kapitel 12 omhandler bekendtgørelsens 7 vedrørende lærerkræfter i undervisning i dansk som andetsprog. 8

9 Indledning Endelig berører kapitel 13 til og med 15 specialundervisning for tosprogede elever, forældresamarbejde og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Der er ved lov nr. 477 af 9. juni 2004 gennemført en ændring af bestemmelsen i folkeskolelovens 4 a vedrørende særlige sprogstimuleringstilbud for tosprogede småbørn, som kommunerne siden 1999 har været forpligtet til at oprette. Ifølge den ændrede bestemmelse, som trådte i kraft den 1. august 2004, har forældre til tosprogede småbørn pligt til at lade deres børn deltage i obligatorisk sprogstimulering, hvis børnene efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbuddet skal gives senest, når barnet fylder tre år, medmindre daginstitutionen alene er indrettet til børn under tre år. Omfanget af støtten i dagtilbud fastsættes ud fra en konkret vurdering, mens støtten uden for dagtilbud er fastsat til 15 timer ugentligt. Hensigten med bestemmelserne i 4 a er, at børnene tilegner sig dansk i et sådant omfang, at de i videst muligt omfang kan påbegynde skolen uden sprogmæssige problemer og dermed have mulighed for at få det fulde udbytte af undervisningen fra skolestarten. Der henvises til Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, der er udsendt af Undervisningsministeriet i Hvad angår modersmålsundervisning henvises til bestemmelserne herom i bekendtgørelse nr. 618 af 22. juli 2002 og Fælles Mål Faghæfte 23 Modersmålsundervisning. 9

10

11 1. Tosprogede elever og deres kulturbaggrund 1.1. Definition af tosprogede børn Undervisningsministeriets definition af tosprogede børn fremgår af folkeskolelovens 4 a, stk. 2: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Betegnelsen tosprogede børn svarer til de betegnelser, andre lande har valgt at bruge. Ved en lovændring i 1996 blev den hidtidige betegnelse fremmedsprogede elever erstattet af tosprogede elever for dermed at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med almindelig anvendt national og international fagterminologi. Denne definition dækker over børn, som i deres opvækst har behov for og møder to eller flere sprog uanset den aktuelle beherskelse af disse sprog. Betegnelsen dækker således både børn, som reelt kun taler ét andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Tosprogede børn omfatter således børn med vidt forskellige sproglige kompetencer og behov for undervisning i dansk som andetsprog. Nogle vil have behov for omfattende støtte gennem hele skoleforløbet, mens andre, 11

12 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn som mestrer flere sprog, herunder dansk, på alderssvarende niveau, ikke vil have behov for denne undervisning. Mange tosprogede børn vokser op i hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. I nogle tilfælde udvikler børn to sprog i hjemmet, hvoraf det ene kan være dansk. I en sådan situation kan barnet i visse tilfælde have behov for støtte i dansktilegnelsen, om end det må forventes ikke at være i betydelig grad. For nogle tosprogede børn gælder det desuden, at man i oprindelseslandet har et andet officielt sprog end det, forældrene taler. Dertil kommer, at barnets og forældrenes religion kan være baseret på endnu et sprog. Der findes således grupper af børn, som møder ikke blot to, men flere sprog i deres daglige omgivelser. For at sikre, at alle de børn, der har behovet, modtager dansk som andetsprog, er det centralt, at der etableres en god vurderingspraksis. Denne praksis skal tage højde for, at de tosprogede børn har vidt forskellige sproglige baggrunde og ikke alle nødvendigvis har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Det fordrer en individuel vurdering. Det kan anbefales, at alle børn, som kommer fra hjem, hvor det formodes, at der bliver talt et andet sprog end dansk, bliver vurderet. Det tosprogede barn lærer dansk på baggrund af sine tidligere sproglige erfaringer og trækker på alt, hvad det ved og kan om sprog i forvejen. Det tager tid at tilegne sig flere sprog, og der stilles store krav til barnet. Det er derfor afgørende, at tosprogede børn får den fornødne støtte i sprogtilegnelsen i førskolealderen og i skolen i form af undervisning i dansk som andetsprog. Forældrene kan støtte dansktilegnelsen ved at tale meget med deres børn om mange forskellige ting. På den måde stimuleres børnenes sproglige udvikling. Forældrene kan bruge modersmålet, hvis det er det sprog, forældrene føler sig mest sikre på. Derudover kan forældre støtte dansktilegnelsen, ved at sørge for at deres barn møder det danske sprog i mange for- 12

13 1. Tosprogede elever og deres kulturbaggrund skellige situationer for eksempel ved at se dansk tv og for de mindre børn danske børneudsendelser. Undervisningsministeriet gør opmærksom på, at det ikke er ovenstående definition, der ligger til grund for de årlige indberetninger af tosprogede småbørn og tosprogede elever, hvor antallet af tosprogede børn og elever indberettes, samt andelen heraf, der modtager obligatorisk sprogstimulering og undervisning i dansk som andetsprog. Disse indberetninger foregår efter retningslinjer fra Danmarks Statistik Elevernes kulturbaggrund I skolen møder eleverne ikke alene et nyt sprog, men ofte også et kulturmønster, som er forskelligt fra hjemmets. Elevernes opvækst er således præget af flere sprog og kulturer. Det er her vigtig at være opmærksom på, at gruppen af tosprogede elever langt fra er homogen. Der eksisterer således betydelige forskelle, både mellem forskellige grupper og indbyrdes mellem forskellige individer med samme etniske og sproglige baggrund. Skolen må gøre eleverne bekendte med de samværsformer, der er gældende i folkeskolen, og synliggøre dem for eleverne. Eleverne skal også gøres bekendte med kultur- og samfundsforhold i Danmark. Tosprogede elever skal forstå normer og værdier fra både deres egen og dansk kultur, så de bliver i stand til at leve og tage del i det danske samfund på aktiv og ligeværdig vis. Og de skal lære at håndtere, at de kan blive stillet over for mange, ofte modstridende, krav og forventninger. Tilegnelsen heraf sker både gennem undervisningen i dansk som andetsprog, gennem den øvrige undervisning og gennem skolens hele virksomhed. Det er lige så vigtigt, at skolen gennem hele skoleforløbet og i alle fag er bevidst om elevernes kulturelle baggrunde og tager rimelige hensyn hertil. Skolen skal behandle alle elever ligeværdigt og må i sine beslutninger være opmærksom på diskriminationsforbud i medfør af dansk lovgivning og ret- 13

14 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn tigheder i medfør af internationale konventioner, som beskytter barnet og dets forældre imod forskelsbehandling på grundlag af blandt andet national og etnisk oprindelse, race, sprog og religion Skolens rolle i kulturmødet Skolen skal medvirke til at fremme gode relationer mellem tosprogede elever og øvrige elever. Hvis der opstår spændinger mellem grupper af forskellig etnisk oprindelse, må skolen tage problemerne op ved at give eleverne handlemuligheder og redskaber til at løse disse problemer. Skolen må derudover tage hånd om de særlige situationer og ønsker, der kan opstå, når skolen har tosprogede elever. Undervisningsministeriet udsendte i 2002 pjecen Rettigheder og pligter i folkeskolen, som er udkommet på 11 sprog. Pjecen er et værktøj i samarbejdet mellem forældre og skole og oplyser om de rettigheder og pligter, de enkelte parter har. Ministeriet har derudover i 2003 udgivet et inspirationshæfte Inspiration til bedre integration i folkeskolen med eksempler og gode råd til håndtering af de generelle og specifikke forhold, der gør sig gældende i tosprogede elevers møde med skolen. Her omtales fag og fagområder mv., der kræver særlig opmærksomhed, såsom hjemkundskab, kristendomskundskab, ekskursioner, lejrskoler og skolerejser. Endelig kan nævnes, at Undervisningsministeriet i 2006 har udsendt en publikation Undervisning i demokrati inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser. Publikationen giver inspiration til arbejdet med dette vigtige emne. 14

15 1. Tosprogede elever og deres kulturbaggrund 1.4. Integration Tosprogede elever skal kunne deltage i folkeskolens almindelige undervisning, således at elevernes udvikling fremmes i overensstemmelse med folkeskolens formålsbestemmelse og fagformålene. Det forudsætter gensidig forståelse, hvor skolen tager hensyn til elevgruppens sproglige og kulturelle baggrund. Der skal i fornødent omfang afsættes særlige resurser til undervisning i dansk som andetsprog. Målet er at give de tosprogede elever samme forudsætninger som andre elever for videre uddannelse og lyst til at lære mere med henblik på at kunne deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv med samme rettigheder og pligter som øvrige borgere. Tilstedeværelsen af tosprogede elever i en klasse og i en skole øger behovet for at lægge vægt på interkulturelle aspekter af undervisningen. Ifølge folkeskolens formålsbestemmelse skal skolens undervisning gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer. Undervisningen i folkeskolen må derfor have internationale og tværkulturelle islæt. Foruden Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog er Fælles Mål for folkeskolens fag et godt grundlag for at gennemføre en undervisning, der styrker integrationen af tosprogede elever i folkeskolen. Slutmål og trinmål i for eksempel samfundsfag og historie peger direkte på emner og temaer, som naturligt inddrager interkulturelle aspekter. I samfundsfag er det et mål, at eleverne skal kende forskellige kulturer, deres værdier og normer, give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer samt beskrive forskellige livsformer. I historie er der opstillet tilsvarende mål, nemlig at eleverne bliver i stand til at forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv, kende til hverdag i andre kulturer, give eksempler på emigration, immigration og mobilitet og den betydning, det har for familier samt 15

16 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation. Det vil i øvrigt være muligt i alle fag at anlægge en international og interkulturel synsvinkel, som har til formål at fremme bevidsthed om og forståelse af egen og andres kulturbaggrund. Det kan oplyses, at Århus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration og Sprogstøtte til brug herfor har udgivet et inspirationsmateriale: Eksemplarisk international og interkulturel årsplan, som er et eksempel på, hvordan en kommune foreslår et internationalt og interkulturelt perspektiv inddraget i fagene. 16

17 2. Dansk som andetsprog 2.1. Begreb En forudsætning for tosprogede elevers deltagelse i skolens almindelige undervisning og integration i det danske samfund er, at eleverne tilegner sig dansk. Dansk som andetsprog er et af fagrækkens fag, og såfremt man er visiteret til dansk som andetsprog, er det obligatorisk at modtage undervisningen. Betegnelsen dansk som andetsprog forklarer, at barnets tilegnelse af dansk almindeligvis begynder efter tilegnelsen af modersmålet. Der er således tale om en rækkefølge og ikke en rangorden Andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse Både et andetsprog og et fremmedsprog tilegnes på baggrund af de tidligere sproglige erfaringer, barnet har gjort sig. Derfor bør der være mange ligheder i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i andetsprog og i fremmedsprog. Men der er også afgørende forskelle på fremmedsprog og andetsprog: Fremmedsprog for eksempel engelsk læres især med henblik på senere brug, for eksempel videreuddannelse, erhverv og rejser, mens 17

18 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn andetsproget er det omgivende samfunds sprog og dermed en nødvendighed og det vigtigste redskab i selve integrationen. Fremmedsprogsundervisning er karakteriseret ved at være en undervisning i sproget, mens dansk som andetsprog er en undervisning, der skal styrke tosprogede elevers andetsprogstilegnelse og deres faglige udbytte af undervisningen i alle skolens fag. Derfor har dansk som andetsprog et bredere formål, idet der både undervises i og på sproget. I fremmedsprogsundervisningen, for eksempel engelsk, deler lærere og elever som regel modersmål. Derfor er mulighederne for at drage sammenligning mellem modersmål og fremmedsprog sædvanligvis større end ved andetsprogsundervisning, hvor lærere og elever som regel ikke deler modersmål. En tilsvarende nyttiggørelse af modersmålet kan dog også praktiseres i andetsprogsundervisningen, ved at tosprogede lærere med samme modersmål som de tosprogede elever udfører eller medvirker i undervisningen. Da dansk som andetsprog er grundlag for elevernes tilværelse i Danmark, er undervisningen heri mere omfattende end fremmedsprogsundervisningen. Dansk som andetsprog er et sprogfag, som skal sikre, at eleverne tilegner sig det danske sprog og det faglige indhold i folkeskolens fag Tilegnelsen af dansk som andetsprog Tilegnelsen af dansk som andetsprog forløber ikke på samme måde som udviklingen af modersmålet, idet eleven netop har et sprog, som barnet/ eleven bygger videre på i tilegnelsen af andetsproget. Fra det tidspunkt barnet/eleven påbegynder sin andetsprogstilegnelse, starter den såkaldte intersprogsudvikling. Intersproget er det sprog, der udvikler sig mellem modersmålet og målsproget, det vil sige dansk i Danmark, og er et udtryk for den særlige måde, hvorpå barnet/eleven forstår og bruger det sprog, som det er i færd med at lære. Intersproget består af karakteristika fra både modersmålet og dansk. En analyse af elevens intersprog giver et indtryk af elevens sproglige forudsætninger og behov for støtte i dansk som andetsprog og er dermed et godt grundlag for tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog. 18

19 2. Dansk som andetsprog Følgende faktorer er vigtige i tilegnelsesprocessen: elevens individuelle forudsætninger og alder, kammeratskabsrelationer i skolen og i fritiden, elevens modersmål, hjemmet og hele elevens miljø, tilrettelæggelsen af skolens undervisning og resurser. De elever, som undervises i dansk som andetsprog, gennemgår en sprogudvikling på flere sprog. De tosprogede elever skal skaffe sig færdigheder, som danske elever forventes at have tilegnet sig, og derudover skal de sideløbende udvikle færdighederne og tilegne sig ny viden. Basisfærdigheder, som omfatter dagligdags sprogbrug og kommunikation, kan normalt læres inden for et til to år, mens udbygning af færdigheder og beherskelse af et større begrebsapparat, herunder abstrakte begreber på dansk, tager længere tid. Den særlige andetsprogspædagogiske opgave består i at støtte elevernes tilegnelse af dansk og sikre, at de får det faglige udbytte af undervisningen. Ved undervisningens tilrettelæggelse i en klasse med tosprogede elever koordineres Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Det er vigtigt at holde sig for øje, at undervisningen skal tilrettelægges sådan, at alle elever kan nå de fastsatte trin- og slutmål for folkeskolens enkelte fag. Organiseringen heraf sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov Fagområdet Dansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog, der omfatter både den tilegnelse, som finder sted, når dansk som andetsprog indgår som en integreret del af undervisningen i klassen, og de situationer, hvor der er iværksat særlig støt- 19

20 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn te for eleven uden for klassens rammer enten i form af basisundervisning eller supplerende undervisning på særlige hold. Der er fastsat følgende formål for dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni 2003 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder: Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund Dansk som andetsprog inden for rammerne af den almindelige undervisning Tosprogede elever deltager som udgangspunkt i skolens almindelige undervisning ligesom øvrige elever. Folkeskolens undervisning skal gennem undervisningsdifferentiering tilrettelægges, så alle elever herunder tosprogede kan få udbytte af undervisningen ud fra elevens egne forudsætninger, jævnfør folkeskolelovens 18. Tosprogede elevers tilegnelse af dansk foregår i vidt omfang inden for rammerne af den almindelige undervisning både i faget dansk og i andre fag. Undersøgelser har vist, at undervisningen i fagene ofte tilrettelægges ud fra en forventning om, at alle elever møder med et bestemt ordforråd, som undervisningen bygger videre på. Det drejer sig typisk om ord og udtryk, som hverken kan kategoriseres som egentlige fagord eller som alment 20

21 2. Dansk som andetsprog kendte ord, eksempelvis gavl på et hus eller kant på et bord. Dette ordforråd anvendes ofte uforklaret i undervisningen i forbindelse med introduktionen af nye fagudtryk. Det kan betyde, at tosprogede elever, som ikke har tilegnet sig dette ordforråd, ikke får det fulde udbytte af undervisningen. Elevernes sproglige forudsætninger må derfor medtænkes i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i klassen. Det er vigtigt at vurdere, om dansk som andetsprog som sproglig dimension i undervisningen skal gives eleven ved undervisningsdifferentiering gennem brug af andetsprogspædagogiske metoder, eller om eleven har et mere omfattende behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som nødvendiggør at tilknytte en ekstra lærer, jævnfør kapitel Dansk som andetsprog uden for rammerne af den almindelige undervisning Visse elever, som er optaget i en almindelig klasse, har tillige behov for, at den supplerende undervisning gives uden for klassens rammer. Denne undervisning skal foregå uden for den almindelige undervisningstid. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være tosprogede elever, som på grund af utilstrækkeligt dansk har behov for, at undervisningen i dansk som andetsprog i visse fag eller dele af fag foregår parallelt med klassens undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog skal gives i et omfang og med en varighed, der modsvarer den enkelte elevs forudsætninger og behov. Eleverne skal løbende vurderes i forhold til de bindende trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog og skolens øvrige fag. Vurderingerne danner baggrund for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog og skolens øvrige fag, som koordineres tæt, så elevernes dansktilegnelse finder sted samtidig med den faglige udvikling. I de tilfælde, hvor en elev ved optagelsen i skolen kan for lidt dansk til at kunne optages i almindelig klasse, skal der gives basisundervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige klasse i den overvejende del af undervisningstiden, for eksempel i særlige modtagelsesklasser og ordninger målrettet sent ankomne unge. Formålet med denne basisundervisning i 21

22 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn dansk som andetsprog er, at det videre skoleforløb kan baseres på skolens almindelige undervisning. Bestemmelserne vedrørende optagelse af tosprogede elever i skolen og vurdering af behovet for supplerende undervisning i dansk som andetsprog uddybes i kapitel 4. Bestemmelserne i bekendtgørelsen handler om de situationer, hvor der afsættes ekstra resurser til at etablere særlig sprogundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser mv. og til supplerende undervisning i dansk som andetsprog ved optagelsen i skolen og under det videre skoleforløb. Organisering af denne undervisning uddybes nærmere i kapitel Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn fra tre til seks år en tidlig indsats Hvad angår tosprogede småbørn er kommunerne endvidere i medfør af folkeskolelovens 4 a forpligtede til at etablere særlige obligatoriske sprogstimuleringstilbud for tosprogede børn i førskolealderen. Til vurdering af tosprogede småbørns behov for obligatorisk sprogstimulering udvikler Undervisningsministeriet screeningsmaterialer, som stilles til rådighed for kommunerne. En evaluering af sprogstimuleringsindsatsen fra 2002 har vist, at overgangen fra sprogstimuleringsindsatsen i førskolen til skolestarten kan forbedres. Undervisningsministeriet har i 2006 til inspiration for en sammenhængende sprogstøtteindsats udgivet internetpublikationen Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole fokus på den sproglige udvikling. 22

23 3. Undervisningspligt 3.1. De almindelige bestemmelser Det fremgår af folkeskolelovens 32, at de almindelige regler om undervisningspligt, som kan opfyldes i folkeskolen, i en fri grundskole eller som hjemmeundervisning, omfatter børn, hvis ophold her i landet er bestemt til at vare mindst seks måneder. Det gælder dog ikke, hvis børnene er omfattet af undervisningspligt i medfør af anden lovgivning. Tosprogede børn, som har opholdstilladelse i Danmark i mindst seks måneder herunder børn, som har fået status som flygtninge er omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. Spørgsmålet om elevernes statsborgerskab er uden betydning i forhold til undervisningspligten Særlige bestemmelser Der gælder særlige forhold for børn, som ikke har opholdstilladelse, men for hvem der er indgivet ansøgning om en sådan tilladelse Børn, som ansøger om asyl Der er i medfør af udlændingelovens 42 g, fastsat en særlig undervisningspligt for børn af asylansøgere. Bestemmelsen er indsat i 1996 blandt andet på baggrund af FN s børnekonvention, hvorefter alle børn, som er under- 23

24 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn givet en medlemsstats jurisdiktion, skal være omfattet af undervisningspligt. Undervisningen af disse børn, som almindeligvis opholder sig i asylcentre, udføres af en leverandør efter aftale med Udlændingeservice. Leverandøren kan i samarbejde med kommunerne indgå aftale om, at asylansøgerbørn modtager undervisning i folkeskolen. Hvis asylansøgere får flygtningestatus, skal børnene straks optages i folkeskolen Børn, som søger om opholdstilladelse på andet grundlag Gruppen består navnlig af børn, for hvem der er indgivet ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføringsreglerne. Disse børn, der typisk har ophold hos en herboende familie, er ikke omfattet af den særlige undervisningspligt i medfør af udlændingeloven, og de anses derfor af hensyn til overholdelsen af ovennævnte FN-konvention for omfattet af undervisningspligten efter folkeskoleloven. Det er ikke en betingelse for optagelse i folkeskolen, at børnene har cpr-nummer, men der skal foreligge dokumentation for, at der er indgivet ansøgning om opholdstilladelse, for eksempel således at barnet har fået et udlændingenummer. Erfaringer viser, at nogle familier, som har en verserende sag om opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, har den opfattelse, at børnene ikke kan optages i folkeskolen uden et cpr-nummer. Kommunerne kan med fordel informere om disse børns rettigheder og muligheder for skolestart, så ingen børn går uden skolegang i en længere periode. Informationen kan for eksempel foregå via integrationsråd, etniske foreninger mv Børn med kortere ophold i Danmark Er opholdet i Danmark bestemt til at vare mindre end seks måneder, er der intet til hinder for, at de kommunale skolemyndigheder kan imødekomme ønsker om midlertidig optagelse i folkeskolen. Det samme gælder, hvis varigheden af opholdet ikke er bestemt på forhånd. Det anbefales normalt at imødekomme sådanne anmodninger, når der ses bort fra børn, som har kortvarige ferieophold i Danmark. Børn, som i udlandet har gået på et klassetrin et år over det, der ville være alderssvarende i Danmark, kan efter skolelederens vurdering undtagelsesvist optages på et klassetrin over det alderssvarende. 24

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumentet er udarbejdet af tosprogskonsulent Mik Fabricius og tale-hørekonsulent Josefine Normann Kettelz. Sidst redigeret 12.

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. 23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske

Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundskoleundervisning

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Forslag. Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2015-16

Forslag. Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2015-16 Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. maj 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Sprogbeskrivelser og IUP'er

Sprogbeskrivelser og IUP'er Sprogbeskrivelser og IUP'er Hvorfor er det vigtigt? Hvordan gennemføres, analyseres og implementeres de i undervisningen? Arbejdsplan Lovgrundlaget Bekendtgørelse og Faghæfte 19 Begrebsafklaring sprogvurering-sprogbeskrivelse

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Rettigheder og pligter i folkeskolen

Rettigheder og pligter i folkeskolen Rettigheder og pligter i folkeskolen Undervisningsministeriet 2 Forord Folkeskolen skal fremme elevernes faglige færdigheder. Men i folkeskolen skal eleverne også gøres fortrolige med de bærende værdier

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

HÅNDBOG 1.generation 2008. Organisering af og retningslinjer for undervisning af dansk som andet sprog i Assens Kommune

HÅNDBOG 1.generation 2008. Organisering af og retningslinjer for undervisning af dansk som andet sprog i Assens Kommune HÅNDBOG 1.generation 2008 Organisering af og retningslinjer for undervisning af dansk som andet sprog i Assens Kommune 1 Indholdsfortegnelsen Indledning...3 Mål...3 Resume...4 Organisering og undervisning

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Side 1 af 22 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Lov nr. 630, Gældende pr. 1. juli 2010 Noter til powerpointpræsentation NOTER TIL PPT 2 3. Behandling, vedtaget den 4. juni 2010 se bilag L 176 Forslag til

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Tilsynet med elever, der hjemmeundervises, skal udføres af den skole, som er distriktsskole for den pågældende elev.

Tilsynet med elever, der hjemmeundervises, skal udføres af den skole, som er distriktsskole for den pågældende elev. Til skolelederne og Fagsekretariatets medarbejdere Ang. Anmeldelse af hjemmeundervisning. Fagsekretariat for Undervisning har udarbejdet vedlagte blanket, som skolen bedes udlevere til forældre, der ønsker

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune 2012 Center for Dagtilbud Nordbycentret Indhold Mål for sprogstimulering i Slagelse

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere