DANSK MANUAL (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring
|
|
- Pia Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK MANUAL 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Vejledning til administration og scoring Marit Korkman Bjørn Kadesjö Anegen Trillingsgaard Katarina Mickelsson Lars-Olof Janols Gert Strand Christopher Gillberg Dansk udgave ved Anegen Trillingsgaard Copyright: Anegen Trillingsgaard Chefpsykolog og adj. professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus & Psykologisk Institut, Aarhus Universitet November
2 FORMÅL OG ANVENDELSESMULIGHEDER 5-15-spørgeskemaet er resultatet af mange års samarbejde mellem erfarne klinikere og forskere fra Sverige, Danmark, Norge og Finland. Et tværfagligt samarbejde mellem børneneuropsykologer, børnepsykiatere og børnelæger. Spørgeskemaet foreligger i dag på dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk og engelsk. I den engelske udgave hedder skemaet FTF (Five To Fifteen). Formålet var at udvikle et forældre-spørgeskema, som kunne belyse et barns udvikling på vigtige områder: motoriske færdigheder, eksekutive funktioner, perception, hukommelse, sprog, sociale færdigheder og indlæring. Desuden fandt man det hensigtsmæssigt at inddrage en bedømmelse af eventuelle emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Aldersspekteret 5-15 år blev valgt. Spørgeskemaet blev primært udviklet for at imødekomme et klinisk behov for at beskrive og præcisere et barns vanskeligheder på disse områder i forbindelse med en psykologisk undersøgelse og/eller en børne- og ungdomspsykiatrisk diagnosticering. Den information man kan opnå på basis af 5-15 spørgeskemaet, kan bruges på forskellig måde: Neuropsykologisk profil: Først og fremmest kan resultaterne fra 5-15-spørgeskemaet give et overblik over et barns neuropsykologiske og adfærdsmæssige funktion. Opgørelsen af spørgeskemaet giver mulighed for at beskrive barnets udviklingsmæssige profil på tværs af de valgte områder (dvs. barnets relative styrker og svagheder på områderne). Dette kan grafisk vises i en profil (eller søjlediagram). Når det enkelte barns profil sammenlignes med den gennemsnitlige profil fra en normgruppe af børn på tilsvarende alder, er det muligt at angive eventuelle afvigelser fra normgruppen på enkelte områder. Dette kan udtrykkes i percentiler. Grundlaget for dette og hvordan det beregnes vil blive beskrevet i det følgende. I Appendiks findes skemaer til registrering. Screeningsværktøj: Barnets profil kan også sammenlignes med grænseværdier (cutoff) udregnet på basis af resultaterne fra en normgruppe, og på den måde tjene som et screeningsinstrument ved en præliminær selektion af børn, som viser tegn på udviklingsmæssige eller adfærdsmæssige problemer. Dette vil ligeledes blive beskrevet yderligere i det følgende. Diagnostiske overvejelser: For det tredje kan viden indhentet med 5-15-spørgeskemaet indgå i overvejelser vedrørende barnets diagnose, f.eks. om barnet opfylder kriterierne for ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) eller autismespektrumforstyrrelse. Hvis formålet er en diagnostisk udredning, er det hensigtsmæssigt at præsentere forældrene for 5-15-spørgeskemaet helt i begyndelsen af det kliniske forløb. Man kan f.eks. bede forældrene om at udfylde skemaet og medbringe det til den første samtale. Med udgangspunkt i forældrenes besvarelse kan man spørge uddybende til angivne funktionsvanskeligheder. Selvfølgelig bør spørgeskemaet ikke bruges som eneste informationskilde i en diagnostisk proces 2
3 (Kadesjö et al., 2004). Diagnosticering bør foregå efter alment accepterede principper for dette, bl.a. følge en diagnostisk manual og inddrage anamnestiske data, psykologisk testning og andre kliniske undersøgelsesmetoder. Dette kan med fordel foregå i et tværfagligt team med børne- og ungdomspsykiater, klinisk psykolog og andre fagpersoner med dokumenteret klinisk kompetence. Basis for samarbejde med forældrene: For det fjerde kan besvarelsen af spørgeskemaet danne grundlaget for en samtale med forældrene om deres barns vanskeligheder. Et barns indlærings- eller tilpasningsvanskeligheder kan hænge sammen med specifikke vanskeligheder på én eller flere af de områder, som spørgeskemaet dækker. En mere nuanceret forståelse af disse vanskeligheder kan hjælpe forældrene til at håndtere og afhjælpe barnets uhensigtsmæssige adfærd i hverdagen. Et andet eksempel på spørgeskemaets brug i en samtale med forældrene er det tilfælde, hvor den kliniske undersøgelse viser tegn på f.eks. Aspergers syndrom. Det kan være svært for forældre at få besked om en sådan diagnose. For den professionelle kan det derfor være meget nyttigt på basis af spørgeskemaet at have en viden om forældrenes egen perception og forventninger til deres barns funktion i hverdagen. Derved får fagpersonen en bedre mulighed for at præsentere de diagnostiske overvejelser på en sensitiv og konstruktiv måde. I begge tilfælde giver 5-15 spørgeskemaet en mulighed for at konkretisere de funktionsvanskeligheder barnet har, hvordan de udtrykker sig i hverdagen og hvordan man hjælper barnet. Basis for samarbejde med det professionelle netværk: Desuden kan 5-15-spørgeskemaet anvendes i en dialog med de professionelle voksne (pædagoger, lærere m.v.), der er omkring barnet, med henblik på planlægning af en hensigtsmæssig specialpædagogisk indsats. Det besvarede spørgeskema er et godt udgangspunkt fordi man derved sikrer sig at komme omkring de områder hvor barnet har brug for hjælp, og hvad det har brug for hjælp til. Denne manual indeholder retningslinjer for administration og scoring af 5-15-spørgeskemaet. Manualen præsenterer desuden visse psykometriske data vedrørende reliabilitet (pålidelighed) og validitet (gyldighed). Detaljerede psykometriske data, specielt vedrørende validiteten, findes i et tillæg til European Child and Adolescent Psychiatry (ECAP) publiceret i Heri har forfatterne bag 5-15-spørgeskemaet samlet den række af undersøgelser de har forestået med henblik på at teste og dokumentere spørgeskemaets psykometriske egenskaber. De enkelte artikler i tillægget fremgår af referencelisten side 15. I introduktionen til artiklerne beskrives kort forskellige metodemæssige overvejelser i forbindelse med undersøgelse af børn med udviklingsmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. 3
4 BRUGERFORUDSÆTNINGER Denne manual giver ikke indgående retningslinjer til tolkning af 5-15-spørgeskemaet. Spørgeskemaet er omfattende, og tolkning forudsætter bred klinisk kompetence og viden. Manualen kan ikke på nogen måde give tilstrækkelig viden til at sikre en fagligt forsvarlig tolkning. Denne hviler derfor på tilstedeværende faglige kompetencer hos den kliniker, der administrerer skemaet. I det følgende uddybes nødvendige brugerforudsætninger. Tolkningen af 5-15 forudsætter viden om børns normale udvikling. Desuden forudsættes viden om udviklingsmæssige forstyrrelser på de områder spørgeskemaet dækker, samt viden om emotionelle og adfærdsmæssige tilpasningsproblemer hos børn. Viden om psykologiske problemer hos børn og unge samt om de børne- og ungdomspsykiatriske diagnoser er ligeledes en nødvendighed. Tolkningen hviler på en numerisk opgørelse med henvisning til normative data opstillet i normtabeller med median, middelværdi (gennemsnit) og percentiler. Derfor må brugeren af 5-15-spørgeskemaet have en basal viden om psykometri inklusive forståelse af begreber som reliabilitet og validitet. Formidling af resultaterne til forældrene og barnet forudsætter professionel træning og etik. Brugere af instrumentet er først og fremmest kliniske børne- og ungdomspsykologer, børne- og ungdomspsykiatere samt psykologer ved de pædagogisk-psykologiske rådgivninger. Andre faggrupper, som arbejder i team med erfarne psykiatere eller psykologer, kan ligeledes anvende 5-15-spørgeskemaet, men fortolkningen bør i givet fald foregå i samarbejde med disse. 4
5 5-15 SPØRGESKEMAETS OPBYGNING ITEMS OG SCORES 5-15-spørgeskemaet indeholder 181 items inddelt i følgende 8 domæner: motoriske færdigheder, eksekutive funktioner (inkluderende opmærksomhed), perception, hukommelse, sprog, indlæring, sociale færdigheder og emotionelle/adfærdsmæssige problemer. Hvert af de 8 domæner indeholder en række items. Et item består af et udsagn som udtrykker at barnet kan have vanskeligheder i forhold til en særlig opgave eller i en særlig sammenhæng. Der kan vælges mellem 3 svarmuligheder: Passer ikke; Passer til en vis grad eller nogen gange; Passer godt. Disse svar tilskrives henholdsvis 0, 1 eller 2 point således at større grad eller hyppighed af vanskeligheder gives højere pointtal spørgeskemaets domæner og subdomæner kan ses i tabel 1. De 181 items fremgår af selve 5-15 spørgeskemaet. Besvarelsen kan bearbejdes på forskellig måde og resultaterne udtrykkes enten i form af en domænescore, en subdomænescore eller en score for det enkelte item: En domænescore er gennemsnittet af barnets point på alle besvarede items inden for domænet (ligger mellem 0 og 2). En lav domænescore indikerer at forældrene oplever relativt begrænsede vanskeligheder, hvorimod en høj domænescore indikerer flere eller større vanskeligheder. Hvis der er et eller flere items inden for et domæne, som forældrene ikke har besvaret, forhindrer det ikke, at der kan udregnes en domænescore. Hvis der er flere uudfyldte items, er det dog behæftet med stor usikkerhed at sammenligne barnets domænescore med den tilsvarende fra normgruppen. Som supplement til domænescorer kan der på tilsvarende måde udregnes en subdomænescore. Dette giver information om barnets funktion på et mere afgrænset område inden for domænet. Desuden kan en høj score på et enkelt item være særdeles informativ og præcisere barnets vanskeligheder spørgeskemaets domæner og subdomæner blev konstrueret på den måde, at en række items blev valgt og sammenstillet for at dække forskellige aspekter af den pågældende overordnede funktion. Det primære formål var ikke at konstruere et homogent mål. Det blev tillagt stor værdi, at instrumentet fremstod klinisk meningsfuldt. Som følge deraf kan forekomme stor variation i barnets præstation, selv inden for et subdomæne. Således kan et barn f.eks. inden for subdomænet ekspressivt sprog (at tale, udtale ord eller udtrykke sig) have en normal talehastighed (item 88) samtidig med at han/hun har vanskeligheder med at udtale komplekse ord (item 85). Det understreger også, at en analyse på item-niveau kan give vigtige informationer. 5
6 PSYKOMETRISKE DATA Fordeling I tabel 4 ses median, middelværdi (gennemsnit) og standardafvigelse (SD) på subdomæneniveau for 4 aldersgrupper. Igen må det understreges, at funktionsniveauet på forskellige subdomæner inden for samme overordnede domæne kan variere, f.eks. vil nogle børn inden for hoveddomænet indlæring have problemer i subdomænerne læsning og skrivning, hvorimod subdomænet matematik kan være upåvirket, andre tilfælde kan vise det modsatte mønster. Fordeling af normgruppens score på alle items kan ses i én af artiklerne i det før omtalte tillæg, det er artiklen af Kadesjö et al. (2004). Her vises i forhold til hvert enkelt item procentdelen af børn der opnår ratingen 0, 1 eller 2 point. Heraf fremgår den relative frekvens af rapporterede vanskeligheder i forhold til hvert enkelt item. F.eks. kan det være interessant at vide at 33 % af alle forældre rater, at deres barn virker ofte uopmærksom på hvad der siges til hende/ham (item 20 opnår scoren 1). I forhold til de fleste andre items rapporteres om lavere procentdel af problemer. Procenttallene vises kun for aldersgruppen 6-15 år. Normpopulationens scorer (for alle aldersgrupper) var skævt fordelt i forhold til alle domæner (Kadesjö et al., 2004; Korkman et al., 2004). Sådanne data giver ikke grundlag for multivariat statistik. Derfor har de forskellige undersøgelser, der validerer 5-15-spørgeskemaet, anvendt relativt robuste statistiske analyser som Pearsons korrelation, student s t- tests og ANOVA, både i forhold til kliniske grupper og til normpopulationer (se undersøgelserne i European Child Adolescent Psychiatry, 2004: Supplement 3). Interkorrelationer Efter der var kontrolleret for alder, blev korrelation mellem domænerne udregnet for normalpopulationen. Desuden blev den non-parametriske Pearsons rho-korrelation beregnet. Som man kan se i tabel 5 var korrelationen imellem domænerne meget høj. Dette formodes at afsløre det forhold, at det normale barns udvikling fungerer som et hele med relativt små intraindividuelle variationer. Reliabilitet Reliabiliteten i 5-15-spørgeskemaet blev evalueret i undersøgelserne af Kadesjö et al. (2004), Korkman et al. (2004) og Trillingsgaard et al. (2004). Den interne konsistens (internal consistency) blev beregnet som mål for domænernes og subdomænernes homogenitet. På domæner varierede Cronbachs alfa fra 0,78 til 0,96, hvilket tyder på at skalaens interne konsistens er meget høj. På subdomænerne varierede Cronbachs alfa fra 0,69 til 0,94, hvilket ligeledes indikerer tilstrækkelig høj intern konsistens. Vedrørende interrater-reliabilitet: Kadesjö et al. (2004) rapporterede god overensstemmelse mellem besvarelser fra henholdsvis far og mor. Forældrenes indbyrdes konsistens varierede for domæner (Pearsons r) mellem 0,67 (sprog) og 0,85 (perception). Vedrørende subdomænerne varierede forældrenes indre konsistens mellem 0,44 og 0,85. Vedrørende test-retest reliabilitet: Denne evaluerede Kadesjö et al. (2004) ved at bede forældre om at besvare skemaet på ny 6-8 uger efter første besvarelse. Samlet var stabiliteten over tid god. Test-retest korrelationen (Pearsons r) varierede fra 0,74 6
7 (hukommelse) til 0,91 (eksekutive funktioner). Variationen for de 22 subdomæner var fra 0,55 til 0,89. Samlet må det konkluderes at 5-15-skemaets reliabilitet er god. Reliabiliteten, interraterkonsistens og stabiliteten over tid var højere for domænescorer end for subdomænescorer hvilket er forventeligt, eftersom de første er baseret på større funktions- og adfærdsområder og derfor mindre påvirkelige af kortvarige og tilfældige variationer. Validitet Testvalidering refererer til den proces hvorved testens brugbarhed og begrænsninger evalueres i overensstemmelse med testens formål. Formålet med 5-15-skemaet er at opnå informationer om et barns kognitive, sproglige, motoriske og indlæringsmæssige funktionsvanskeligheder med henblik på en mere nuanceret beskrivelse og forståelse af barnet. Dette er informationer som også kan indgå i en diagnostisk afklaring eller en screening. Trillingsgaard et al. (2004), foretog en undersøgelse af 155 børn som alle var diagnosticeret i overensstemmelse med ICD-10. Børnene havde diagnoserne autismespektrumforstyrrelse (n = 34), Tourettes syndrom (n = 18), ADHD (n = 57), mental retardering (n=12), specifikke indlæringsvanskeligheder (n = 9), adfærdsforstyrrelse (n = 9) og emotionelle forstyrrelser (n = 16). De statistiske analyser viste at 5-15-spørgeskemaet kunne differentiere mellem disse diagnostiske grupper på 5 af de 7 neuropsykologiske domæner: det drejede sig om motoriske færdigheder, hukommelse, sprog, indlæring og sociale færdigheder. To domæner, eksekutive funktioner og perception, viste ikke signifikant forskel mellem diagnosegrupperne, på disse områder lignede diagnosegrupperne hinanden. Hvis man netop tager den betydelige komorbiditet, der er mellem nævnte diagnosegrupper, må man konkludere at resultatet er tilfredsstillende og støtter 5-15-skemaets validitet i forhold til en klinisk population. I en undersøgelse af 1500 tilfældigt udvalgte svenske børn sammenlignede Bohlin og Janols (2004) relevante domæner fra 5-15-spørgeskemaet med tilsvarende fra Child Behavior Check List (CBCL) (Achenbach, 1991; Bilenberg, 1999), et instrument som er vidt udbredt til bedømmelse af adfærdsmæssige og emotionelle vanskeligheder hos børn. I denne populationsbaserede undersøgelse fandt man en meget stærk sammenhæng (r = 0,81) først og fremmest mellem den totale score på CBCL og domænescoren for emotionelle og adfærdsmæssige problemer på 5-15-spørgeskemaet. Ligeledes korrelerede CBCLs skalaer for internaliserede og eksternaliserede problemer højt med domænet for emotionelle og adfærdsmæssige problemer på 5-15-spørgeskemaet (r = 0,67 og r = 0,73) og med internaliserings- og eksternaliseringssubdomænerne (r = 0,73 og r =0,80). Desuden korrelerede skalaen for opmærksomhedsvanskeligheder på CBCL meget højt (r = 0,75) med det eksekutive domæne på 5-15-spørgeskemaet (som også inkluderer opmærksomhed). Der blev også fundet meningsfulde korrelationer mellem andre korresponderende skalaer og domæner. Således korrelerede angst-/depressionsskalaen i CBCL meget stærkt (r = 0,71) med internaliseringssubdomænet på 5-15-spørgeskemaet. Begge instrumenters skalaer/domæne vedr. sociale færdigheder/vanskeligheder korrelerede ligeledes højt (r = 0,72). 7
8 5-15 spørgeskemaets validitet mht. at screene udviklingsmæssige problemer blev demonstreret ved at sammenligne opnåede resultater med tilsvarende resultater fra en neuropsykologisk undersøgelse af 4-5 år gamle børn (Korkman et al., 2004). Fire år gamle børn med høje scorer (over 90-percentilen) på 5-15-spørgeskemaet (n = 90), dvs. risikogruppen, blev neuropsykologisk undersøgt med den finske version af NEPSY, der er en neuropsykologisk undersøgelsesmetode for børn (Korkman et al., 1998). En kontrolgruppe med børn, som ikke scorede over grænseværdien blev ligeledes undersøgt (n = 30). Resultatet viste at de 4 domænescorer fra 5-15-spørgeskemaet, som indgik i dette studie, korrelerede signifikant med de tilsvarende NEPSY-domænescorer. Risikogruppen opnåede signifikant højere score på NEPSY end kontrolgruppen gjorde. Ved krydstabulering opnåedes meget høj grad af positive hits (93 %) såvel som meget lav grad af misses (7 %) hvilket indikerer en meget god sensitivitet. Imidlertid var der en relativt høj procentdel af falske positiver (63 %) ved anvendelse af 90- percentilen som cut-off-værdi (grænseværdi). Der var således en tendens til overselektion af børn ved dette kriterium. Dette er dog ikke nødvendigvis en svaghed for et spørgeskema brugt som screeningsinstrument, men skal absolut holdes in mente, når testresultaterne fortolkes. I Korkman et alters (2004) studie diskriminerede 5-15-spørgeskemaet ikke mellem forskellige typer af udviklingsmæssige problemer hos almindelige børn. Airaksinen, Michelsson og Jokela (2004) undersøgte prævalensen af ADHD-vanskeligheder hos almindelige skolebørn. De fandt at sværere symptomer på ADHD (eksekutive funktionsvanskeligheder) var korreleret med forøget tendens til komorbide problemer på andre områder. Resultaterne fra begge disse studier understreger betydningen af at man foretager yderligere individuel klinisk vurdering af børn, som ved screeningen med spørgeskemaet har vist tegn på udviklingsmæssige problemer. Bohlin og Janols (2004) undersøgte faktorstrukturen i 5-15-spørgeskemaets subdomæner. De anvendte en principal komponentanalyse og identificerede 2 hoveddomæner. Det ene var generel indlæring og det andet eksternaliserede symptomer. Alle subdomæner på nær to (kropsopfattelse og grovmotoriske færdigheder) loadede på disse to. Analysen var på basis af et normalmateriale. 8
9 INDFLYDELSE AF ALDER, KØN OG INTELLIGENS PÅ RESULTATERNE Indflydelse af alder I det normsample som Kadesjö et al. (2004) undersøgte havde alder signifikant indflydelse på den opnåede score på motoriske færdigheder, perception, hukommelse og sprog. De fandt faldende scorer med stigende alder. Alderstendensen var særlig stærk i de yngste aldersgrupper op til 12-års alderen, hvorimod der blev registreret færre forandringer i ungdomsårene. Som tendens viste drenge i den sene aldersgruppe et fald i problemer. I Bohlin og Janols (2004) undersøgelse ligeledes i forhold til et normsample fandt man kun signifikant alderseffekt på 2 domæner: motoriske færdigheder og perception. Indflydelse af køn I samme undersøgelse fandt man signifikante kønsforskelle i forhold til flere domæner, således blev der rapporteret flere problemer for drenge end for piger. Størst forskel blev bemærket i forhold til eksekutive funktioner og motoriske færdigheder. Men forskellene i forhold til perception, indlæring og social kompetence var ligeledes signifikante (Bohlin og Jarnols, 2004). Indflydelse af forældres uddannelse I Bohlin og Janols undersøgelse var forældrenes uddannelse negativt forbundet med alle 5-15-spørgeskemaets domæner således at højere uddannelse var korreleret med færre rapporterede problemer. I Kadesjö et alters (2004) undersøgelse kunne man demonstrere en tilsvarende effekt af forældres uddannelsesniveau således at børn af fædre med en akademisk uddannelse (i det mindste et års universitetsstudier) havde signifikant færre problemer end børn af fædre uden akademisk skoling. Denne effekt blev set i forhold til alle domæner undtagen motoriske færdigheder og hukommelsesdomænet. I det kliniske materiale I det kliniske studie af Trillingsgaard et al. (2004) fandt man, at alder kun havde signifikant indflydelse på sprogdomænet, hvor yngre børn havde flere problemer. Man fandt indflydelse af køn i forhold til to domæner: sprog og social kompetence. Mod umiddelbar forventning havde pigerne højere score (dvs. flere rapporterede problemer) end drenge, hvilket kan hænge sammen med, at der netop var tale om en klinisk population og det forhold, at piger der henvises til undersøgelse og behandling ofte har sværere problemer end drenge. Endelig var IQ-niveauet signifikant positivt korreleret med score på indlæringsdomænet og sprogdomænet. Noget tilsvarende fandt man ikke for andre domæner. 9
10 UDVIKLING AF NORMER 5-15-spørgeskemaets normer for de 6-15-årige bygger på svenske data fra Kadesjö et al. (2004). Disse blev suppleret med normer for de 5-årige fra Korkman et al. (2004). Normsamplet af 5-årige inkluderede 769 børn, af hvilke 319 var piger og 373 drenge. Børn fra 5 år og 1 måned til 5 år og 6 mdr. blev inkluderet. Denne normgruppe repræsenterede således de yngste af de 5-årige. Samtlige børn kom fra 3 distrikter i Vantaa, som er et forstadsområde meget nær Finlands hovedstad Helsingfors. Området blev valgt fordi det har en varieret social fordeling mht. befolkningens uddannelse og professionelle status. Mht. disse demografiske variable korresponderer Vantaaområdet godt med populationsstrukturen i Finland som helhed. Normsamplet af 6-15 år gamle inkluderede 854 børn. Kun børn som var over 6 år og 6 mdr. blev inkluderet. Således repræsenterede denne normgruppe kun de ældste af de 6-årige. Antallet af børn på hvert alderstrin var som følger: 6-årige: n = 77; 7-årige: n = 92; 8-årige: n = 88; 9-årige: n = 100; 10-årige: n = 97; 11-årige: n = 92; 12-årige: n = 96; 13-årige: n = 93; 14-årige: n = 86; 15-årige: n = 33. Fordelingen af køn var 401 piger og 453 drenge. Den geografiske fordeling var som følger: 29 % af børnene kom fra Stockholm, Gøteborg eller Malmø (byområder med mere end indbyggere), 26 % kom fra andre bymæssige områder (mere end indbyggere), og 45 % fra mindre tætbefolkede områder. Fordelingen af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og type af arbejde (for både faderen og moderen) var sammenlignelig med den der findes i Sverige som helhed. Normer blev udregnet for 4 aldersgrupper: 5-årige (n = 769), 6-8-årige (n = 257), årige (n = 385), og årige (n = 212). 10
11 KLINISK BRUG AF SPØRGESKEMAET Administration og scoring Der er forskellige måder at administrere 5-15-spørgeskemaet på: En af forældrene eller begge kan udfylde skemaet hjemme og returnere det til den professionelle. Nogle forældre finder det vanskeligt at besvare de spørgsmål som vedrører barnets indlæring i skolen. I sådanne tilfælde kan man anbefale forældrene at inddrage en af barnets lærere i besvarelsen af disse spørgsmål. Den professionelle kan bruge 5-15-skemaet som interviewguide for en problemafdækkende samtale med forældrene. I det tilfælde må vedkommende selv udfylde skemaet på basis af forældrenes informationer. I tilfælde af børn anbragt uden for hjemmet, kan en pædagog eller anden voksen, der kender barnet godt (fra forskellige sammenhænge i hverdagen) udfylde skemaet spørgeskemaet kan udfyldes manuelt ved at bruge papirudgaven, eller det kan udfyldes elektronisk. I denne vejledning gennemgås kun scoring af papirudgaven. Vejledning til administration og scoring af den elektroniske scoring findes i tilknytning til pc-udgaven. Ved udfyldelse af papirudgaven af 5-15-spørgeskemaet bedes forældrene om at læse og besvare hvert af de 181 udsagn i skemaet. For hvert udsagn vælges en af svarmulighederne: Passer godt (boksen til højre), Passer til en vis grad eller nogen gange (boksen i midten) eller Passer ikke (boksen til venstre). Der sættes mærke i den boks, som passer bedst med barnets funktion i hverdagen. Efterfølgende udregnes barnets gennemsnitlige domænescorer og evt. subdomænescorer. Dette gøres ganske simpelt ved at udregne gennemsnit: det opnåede pointtal inden for et domæne eller subdomæne divideres med det antal items der er besvaret inden for dette. En kort instruktion til forældre og professionelle brugere findes på skemaets forside. Det enkelte barns 5-15-profil I en klinisk sammenhæng giver det god mening at præsentere resultaterne i form af en 5-15-profil. Det er overskueligt og letforståeligt for forældre og andre professionelle i barnets netværk. Barnets profil tegnes på baggrund af følgende beregninger: De gennemsnitlige domæne- og subdomænescorer udregnes (antal point divideres med antal besvarede items). I appendiks findes registreringsark, som støtter denne udregning. På side 22 findes registreringsarket for domæner. I højre side af skemaet er angivet domænenavn og de items der indgår i domænet. Venstre side af registreringsarket har et kvadreret felt hvori barnets profil på tværs af domæner kan indtegnes. Vejledning findes under det kvadrerede felt. Der vises et eksempel på en domæneprofil på side 23. På side 24 findes et tilsvarende registreringsark for subdomæner, og på side 25 vises et eksempel på en subdomæneprofil. Denne profil viser barnets relativt stærke og svage sider, som forældrene ser det. Denne opgørelse og profiltegning viser ikke noget om barnets funktion i forhold andre børn af samme køn og på samme alder. En sådan sammenligning forudsætter en normgruppe/normsample. 11
12 Barnets funktion i forhold til normgruppen Normtabellerne blev udviklet for at kunne aflæse det enkelte barns placering i forhold til normgruppens børn på samme alder. Dette præsenteres nedenfor i form at en tabel med percentilniveauer. Følgende 5 percentilniveauer er inkluderet i normtabellen: under 25 %, mellem 25 og 74 %, mellem 75 og 89 %, mellem 90 og 97 % samt over eller lig med 98 %. < 25 %: Færre vanskeligheder end gennemsnittet %: Gennemsnitligt niveau af vanskeligheder %: Nogle vanskeligheder %: Klare vanskeligheder 98 %: Betydelige vanskeligheder Mindre end 25 % betyder, at børn på dette percentilniveau tilhører de 25 % af normgruppens børn hvis forældre rapporterer om færrest vanskeligheder. Børn på percentilniveauet % har en gennemsigtig mængde af vanskeligheder, hvorimod børn som opnår scorer, der ligger på percentilniveauet % udgør en gråzone med nogen eller lette vanskeligheder. Børn der scorer svarende til percentilniveauet % har klart flere vanskeligheder end børn sædvanligvis har. Børn på 98-percentilniveauet tilhører de 2 % af normgruppens børn, som har de sværeste vanskeligheder. Tabel 2 i appendiks viser hvilket percentilniveau der svarer til en given gennemsnitlig domænescore i en given aldersgruppe. For at placere et barn på rette percentilniveau må man først vælge det rette domæne i søjlen til venstre i tabel 2. Dernæst på øverste linje lokaliseres den aldersgruppe, som barnet tilhører. Herefter kan man i søjlen under den valgte alder lokalisere den gruppe barnets domænescore falder i for dernæst i samme række til venstre at aflæse hvilket percentilniveau barnet tilhører. Cut-off-scorer (grænseværdier) Man kan også anvende de normative data til at definere cut-off-scorer. En cut-off-score bruges til at markere, om et barn overstiger et kritisk niveau. Kritisk niveau kan defineres som det der adskiller børn som har større/flere vanskeligheder end 90 % af børnene i deres aldersgruppe. Børn på percentilniveau over 90 må forventes at have behov for klinisk opmærksomhed. Dette kan imødekommes med yderligere undersøgelse, vurdering af barnets behov for behandling, konsultation med forældre eller andet. Man kan vælge et strammere kriterium, som f.eks. et percentilniveau over 98, som vil udskille børn med større vanskeligheder end 98 % af normgruppens børn på samme alder. Disse børn må helt definitivt antages at have behov for psykologisk/psykiatrisk vurdering og behandling. 12
13 Cut-off-scorer svarende til henholdsvis 90- og 98-percentilen kan ses i tabel 3 i appendiks. Hvis man vil anvende disse data, skal man først vælge det ønskede domæne i venstre kolonne i skemaet. Dernæst skal man lokalisere den aldersgruppe barnet tilhører i øverste linje. I søjlen under den rette alder er angivet cut-off-værdier. Se efter de værdier som svarer til 90 % niveauet. Hvis barnets score er større end den værdi, der angives i skemaet, kan man slutte, at barnet har større vanskeligheder end 90 % af alle børn i den aldersgruppe (og højst 10 % har flere vanskeligheder). Tilsvarende, hvis barnets score er større end den score der svarer til 98-niveauet, må det formodes, at barnet har større vanskeligheder end 98 % af alle børn i den aldersgruppe (og kun 2 % har flere vanskeligheder). Cut-off-scorer er ligeledes nyttige hvis man ønsker at foretage gruppescreening. Grænseværdien kan så fastsættes afhængig af, om man ønsker at finde børn der tilhører en risikogruppe svarende til 90-percentilen med henblik på særlig opmærksomhed og yderligere undersøgelse, eller om man ønsker at finde den snævrere gruppe af børn, som definitivt har behov for diagnostisk vurdering og behandling (98-percentilen). Hvis screening er formålet, er det mest almindeligt at sætte cut-off-grænsen på et niveau, som ikke er for stramt mhp. yderligere vurdering af de børn som udskilles. I sådanne tilfælde vil 90-percentilen være et hensigtsmæssigt valg. Grafisk præsentation af barnets funktion i forhold til normgruppen I appendiks findes, som allerede beskrevet, skemaer til registrering af barnets domænescorer (side 22-23) og subdomænescorer (side 24-25). Skemaer til grafisk præsentation af barnets funktion i relation til 90- og 98-percentilen findes på side Der er et skema for hver af de 4 aldersgrupper Vejledning findes på side 26. Et eksempel vises på side 29. Denne opgørelse viser både barnets styrkesider og vanskeligheder, som forældrene ser det, og desuden hvordan barnet fungerer i forhold til andre børn på samme alder. Tolkning af resultaterne Om end forældre generelt er gode informanter om deres barns funktion i hverdagen, er der ikke tale om noget objektivt billede spørgeskemaet tegner et billede af barnet, som forældrene ser det (eller den person, som udfylder i forældrenes sted). Hvis barnet på ét eller flere domæner ligger over 90-percentilen, bør man være opmærksom på barnet og gerne indsamle yderligere information med andre metoder som f.eks. observation, psykologisk undersøgelse eller information fra skole og fritidshjem. I Trillingsgaard et al. (2004) findes yderligere information om 5-15-spørgeskemaets brug i en klinisk sammenhæng, f.eks. forskellige diagnostiske gruppers forskellige profil (autismespektrumforstyrrelse, ADHD, adfærdsforstyrrelse, emotionelle forstyrrelser og specifikke indlæringsvanskeligheder). 13
14 KONKLUSION De publicerede undersøgelser underbygger at 5-15-spørgeskemaet er et validt instrument. Det korresponderer meget fint med andre diagnostiske instrumenter som CBCL og den neuropsykologiske test NEPSY. Det kan bruges som et alternativ til CBCL, men er bredere end dette eftersom det også dækker indlæring og udvikling af færdigheder. De psykometriske egenskaber, som f.eks. reliabilitet, er gode spørgeskemaet kan statistisk differentiere mellem diagnostiske gruppers scorer på 5 af spørgeskemaets 7 neuropsykologiske domæner. Forklaringen på at to områder (opmærksomhed og perception) ikke differentierer, er formodentligt den betydelige komorbiditet, der eksisterer mellem de diagnostiske afgrænsninger, ikke mindst mht. opmærksomhedsvanskeligheder. Dette fund synes nærmere at være en afspejling af virkeligheden end en mangel ved spørgeskemaet. En begrænsning ved 5-15-skemaet kunne være, at det ikke tydeligt nok skelner mellem scorer på de forskellige neuropsykologiske udviklingsområder i hvert fald i forhold til almindelige børn. Imidlertid synes 5-15-spørgeskemaet i højere grad at kunne differentiere i et klinisk materiale. Dette kan ikke undre da netop det kliniske barn ofte er karakteriseret ved en skæv udviklingsprofil. Til klinisk brug er udviklet registreringsskemaer, som findes i appendiks. En sidste kommentar er på plads når det gælder forældres rolle i vurderingen af deres barns vanskeligheder. De fleste professionelle er sandsynligvis klar over at forældres holdning til deres barns udviklingsvanskeligheder kan variere. Forældre er den bedste informationskilde, når det gælder barnets færdigheder, men det er ikke altid muligt at opnå en balanceret indsigt. Nogle forældre kan overrapportere, mens andre benægter eller minimaliserer problemerne. Set i dette perspektiv er det derfor vigtigt at spørgeskemaet bruges i en sammenhæng af personlig interaktion imellem klinikeren, barnet og familien. 14
15 REFERENCER Achenbach, T.M. (1991). Manual for the Child Behavior Checklist / 4-18 and 1991 Profile. Burlington, VT: Department of Psychiatry, University of Vermont. Airaksinen, E, Michelsson, K, & Jokela, V. (2004) The occurrence of inattention, hyperactivity, impulsivity and coexisting symptoms in a population study of year old children based on the FTF (Five to Fifteen) questionnaire. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Bilenberg, N. (1999) The Child Behavior Checklist (CBCL) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinically based samples. Acta Psychiatrica Scandinavica. Suppl.. 398, vol Bohlin, G, & Janols, L-O. (2004). Behavioural problems and psychiatric symptoms in 5-13 year-old Swedish children a comparison of parent ratings on the FTF (Five to Fifteen) with the ratings on CBCL (Child Behavior Checklist). European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Kadesjö, B., Janols, L-O, Korkman, M., Michelsson, K., Strand, G., Trillingsgaard, A., & Gillberg, C., (2004) The FIF (Five to Fifteen): The development of a parent questionnaire for the assessment of AD/HD and comorbid conditions. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Korkman, M, Jaakkola, M., Ahlroth, A., Pesonen, A-E, Turunen, M-M. (2004) Screening of developmental disorders in five-year-olds using the FTF (Five to Fifteen) questionnaire: a validation study. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Korkman, M., Kirk, U. & Kemp, SL., (1998). NEPSY. A Developmental Neuropsychological Assessment. San Antonio, TX: Psychological Corporation. Trillingsgaard, A., Damm, D., Sommer, S., Jepsen, JRM., Østergaard, O., Frydenberg, M., & Thomsen, P.H. (2004). Developmental profiles on basis of the FTF (Five To Fifteen) questionnaire Clinical validity and utility of the FTF in a child psychiatric sample. European Child and Adolescent Psychiatric 13, Suppl. 3:
16 APPENDIKS Tabel 1: 5-15: Domæner og subdomæner Domænescorer Item Subdomænescorer Item Motoriske færdigheder 1-17 Grovmotoriske Finmotoriske Eksekutiv funktion Opmærksomhed Hyperaktiv/impulsiv Hypoaktiv Planlægning/organisering Perception Rumopfattelse Tidsfornemmelse Kropsopfattelse Visuel perception Hukommelse Hukommelse Sprog Impressivt sprog Ekspressivt sprog Kommunikation Indlæringskompetence Læse/skrive Regning Generel læring Coping i indlæring Sociale færdigheder Sociale færdigheder Emotionelle/adfærdsproblemer Internaliserede Eksternaliserede Tvangsprægede
17 Tabel 2: Percentilniveauer i relation til domænescorer Aldersgrupper (år) Domæne % 5 (1) 6 (2) Motoriske færdigheder Eksekutive funktioner Perception Hukommelse Sprog Indlæringskompetence Sociale færdigheder Emotionelle/ adfærdsmæssige problemer < 25 % <0, % 0,06 0,38 0,00 0,28 0,00 0,17 0,00 0, % 0,39 0,52 0,29 0,46 0,18 0,40 0,12 0, % 0,53 1,04 0,47 1,22 0,41 0,95 0,29 0,70 98 % 1,05 1,23 0,96 0,71 < 25 % <0,12 <0,12 <0,04 <0, % 0,12 0,49 0,12 0,62 0,04 0,49 0,04 0, % 0,50 0,74 0,63 0,99 0,50 0,91 0,46 0, % 0,75 1,11 1,00 1,44 0,92 1,58 0,75 1,24 98 % 1,12 1,45 1,59 1,25 < 25 % <0,17 <0, % 0,17 0,43 0,05 0,32 0,00 0,10 0,00 0, % 0,44 0,60 0,33 0,49 0,11 0,32 0,10 0, % 0,61 0,93 0,50 1,04 0,33 0,95 0,22 0,59 98 % 0,94 1,05 0,96 0,60 < 25 % <0, % 0,00 0,26 0,09 0,35 0,00 0,26 0,00 0, % 0,27 0,54 0,36 0,53 0,27 0,53 0,27 0, % 0,54 0,90 0,54 1,17 0,54 1,26 0,45 1,12 98 % 0,91 1,18 1,27 1,13 < 25 % <0, % 0,05 0,32 0,00 0,18 0,00 0,08 0,00 0, % 0,33 0,56 0,19 0,37 0,09 0,32 0,09 0, % 0,57 1,04 0,38 0,83 0,33 0,87 0,28 0,77 98 % 1,05 0,84 0,88 0,78 < 25 % <0, % ,04 0,32 0,00 0, % ,33 0,80 0,33 0, % ,81 1,36 0,78 1,18 98 % ,37 1,19 < 25 % <0, % 0,37 0,20 0,00 0,14 0,00 0,10 0,00 0, % 0,21 0,36 0,15 0,28 0,11 0,34 0,14 0, % 0,37 0,81 0,29 0,97 0,35 1,07 0,33 1,13 98 % 0,81 0,98 1,08 1,14 < 25 % <0, % 0,03 0,17 0,00 0,14 0,00 1,14 0,00 0, % 0,18 0,35 0,15 0,24 0,15 0,29 0,14 0, % 0,36 0,62 0,25 0,63 0,30 0,86 0,36 0,94 98 % 0,63 0,64 0,87 0,95 (1) : 5 år og 0 måneder til 5 år og 6 måneder (2) : 6 år og 6 måneder til 6 år og 9 måneder 17
18 Tabel 3: Cut-off-scorer i relation til 90- og 98-percentilen (%) Aldersgrupper (år) Domæne % 5 (1) 6 (2) Motoriske 90 % 0,53 0,47 0,41 0,29 færdigheder 98 % 1,05 1,23 0,96 0,71 Eksekutive 90 % 0,75 1,00 0,92 0,75 funktioner 98 % 1,12 1,45 1,59 1,25 Perception Hukommelse Sprog 90 % 0,61 0,50 0,33 0,22 98 % 0,94 1,05 0,96 0,60 90 % 0,54 0,54 0,54 0,45 98 % 0,91 1,18 1,27 1,13 90 % 0,57 0,38 0,33 0,28 98 % 1,05 0,84 0,88 0,78 Indlæringskomp 90 % ,81 0,78 etence 98 % ,37 1,19 Sociale 90 % 0,37 0,29 0,35 0,33 færdigheder 98 % 0,81 0,98 1,08 1,14 Emotionelle/ 90 % 0,36 0,25 0,30 0,36 adfærdsmæssige problemer 98 % 0,63 0,64 0,87 0,95 (1) : 5 år og 0 måneder til 5 år og 6 måneder (2) : 6 år og 6 måneder til 6 år og 9 måneder 18
19 Tabel 4: Subdomænemedian, gennemsnit og standard afvigelse (SD) for aldersgrupper Subdomæne Alder Median Gennemsnit SD N Grovmotoriske færdigheder 5 0,00 0,16 0, ,14 0,21 0, ,00 0,18 0, ,00 0,14 0, Finmotoriske færdigheder 5 0,00 0,27 0, ,10 0,19 0, ,00 0,13 0, ,00 0,10 0, Opmærksomhed 5 0,25 0,35 0, ,25 0,39 0, ,25 0,41 0, ,25 0, Hyperaktiv/impulsiv 5 0,33 0,41 0, ,22 0,39 0, ,11 0,29 0, ,11 0,23 0, Hypoaktiv 5 0,00 0,13 1, ,00 0,26 0, ,25 0,31 0, ,00 0,32 0, Planlægning/organisering 5 0,33 0,44 0, ,33 0,41 0, ,33 0,38 0, ,00 0,23 0, Rumopfattelse 5 0,00 0,19 0, ,00 0,16 0, ,00 0,11 0, ,00 0,09 0, Tidsopfattelse 5 0,75 0,82 0, ,50 0,58 0, ,00 0,20 0, ,00 0,08 0, Kropsopfattelse 5 0,00 0,20 0,36 7, ,00 0,18 0, ,00 0,13 0, ,00 0,20 0, Visuel perception 5 0,00 0,16 0, ,00 0,05 0, ,00 0,04 0, ,00 0,03 0, Hukommelse ,27 0,18 0,09 0,09 0,34 0,24 0,20 0,17 0,33 0,26 0,30 0,
20 Subdomæne Alder Median Gennemsnit SD N Impressivt sprog 5 0,20 0,33 0, ,00 0,21 0, ,00 0,16 0, ,00 0,12 0, Ekspressivt sprog 5 0,08 0,21 0, ,00 0,09 0, ,00 0,08 0, ,00 0,09 0, Kommunikation 5 0,00 0,27 0, ,00 0,17 0, ,00 0,16 0, ,00 0,11 0, Læse/skrive ,12 0,28 0, ,12 0,26 0, Regning ,00 0,25 0, ,00 0,24 0, Generel læring ,00 0,14 0, ,00 0,11 0, Coping i indlæring ,20 0,32 0, ,10 0,29 0, Sociale færdigheder 5 0,07 0,15 0, ,04 0,13 0, ,04 0,12 0, ,02 0,12 0, Internaliserede 5 0,00 0,10 0, Symptomer 6-8 0,00 0,09 0, ,00 0,12 0, ,00 0,12 0, Eksternaliserede symptomer 5 0,08 0,19 0, ,08 0,14 0, ,00 0,13 0, ,00 0,13 0, Tvangspræg 5 0,00 0,08 0, ,00 0,09 0, ,00 0,08 0, ,00 0,07 0,
21 Tabel 5: Partiel korrelation når der kontrolleres for alder, og Spearman s rho korrelationer (i parentes) vedrørende domænescorer for børn mellem 6 og 15 år Eksekutive funktioner Perception. Sprog Hukomm else Læring Sociale færdighede r Emotionell e/adfærdsproblemer Motoriske færdigheder 0,57 (0,54) 0,62 (0,52) 0,48 (0,45) 0,50 (0,45) 0,52 (0,46) 0,55 (0,42) 0,47 (0,41) Eksekutive funktioner 0,62 (0,60) 0,61 (0,63) 0,67 (0,66) 0,76 (0,76) 0,61 (0,60) 0,62 (0,61) Perception 0,66 (0,59) 0,67 (0,63) 0,69 (0,61) 0,61 (0,48) 0,54 (0,50) Sprog 0,69 (0,59) 0,76 (0,67) 0,59 (0,52) 0,52 (0,50) Hukommels e 0,74 (0,65) 0,53 (0,49) 0,49 (0,52) Indlæringskompetence 0,58 (0,54) 0,58 (0,61) Sociale færdigheder 0,79 (0,73) Emotionelle/adfærdsm æssige problemer 21
22 Skema til registrering af barnets funktion inden for domæner og profiltegning på tværs af domæner Barnets navn : Alder: Undersøgt af: 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Domæner Gennemsnit Motorik (1-17) : 17 = Eksekutive funktioner (18-42) : 25 = Perception (43-60) : 18 = Hukommelse (61-71) : 11 = Sprog (72-92) : 21 = Indlæringskompetence (93-121) Social kompetence ( ) Psykiske problemer ( ) : 27 = : 27 = : 33 = Vejledning: Beregn barnets gennemsnitlige domænescore ved at dividere antal point opnået inden for et domæne med antallet af spørgsmål. Hvis barnet f.eks. opnår 25 point i de 17 spørgsmål inden for motorik er den gennemsnitlige domænescore for motorik 25 : 17 = 1,5. 1,5 markeres i det kvadrerede felt. På basis af markeringerne kan der tegnes en profil eller et søjlediagram. HUSK: Hvis der er ubesvarede spørgsmål divideres med antallet af besvarede spørgsmål. På næste side er vist et eksempel på en profil 22
23 Eksempel Barnets navn : Signe Alder: 13 år Undersøgt af: A.T. 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Domæner Gennemsnit Motorik (1-17) 4 : 17 = 0,23 Eksekutive funktioner (18-42) 36 : 25 = 1,44 Perception (43-60) 6 : 18 = 0,33 Hukommelse (61-71) 3 : 11 = 0,27 Sprog (72-92) 17 : 21 = 0,80 Indlæringskompetence (93-121) Social kompetence ( ) Psykiske problemer ( ) 28 : 27 = 1,03 21 : 27 = 0,77 24 : 33 = 0,72 23
24 Skema til registrering af barnets funktion inden for subdomæner og profiltegning på tværs af subdomæner På scoringsskemaet nedenfor kan barnets gennemsnitlige subdomænescore udregnes på samme måde som det blev gjort for domæner. Helt tilsvarende kan der tegnes en profil på basis af de gennemsnitlige subdomænescorer. Man opnår mere detaljerede informationer om barnets funktion inden for domænerne ved at se variationen subdomæneniveau. På næste side er vist et eksempel på en profil. Barnets navn: Alder: Undersøgt af: 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Subdomæner Gennemsnit Grovmotorik (1-7) : 7 = Finmotorik (8-17) : 10 = Opmærksomhed koncentration (18-26) : 9 = Impulsivitet overaktivitet (27-35) : 9 = Inaktivitet (36-39) : 4 = Planlægning organisation (40-42) : 3 = Rum, relationer og steder (43-47) : 5 = Tid (48-51) : 4 = Krop (52-56) : 5 = Former og figurer (57-60) : 4 = Hukommelse (61-71) : 11 = Forstå talt sprog (72-76) : 5 = Udtrykke sig udtale ord (77-89) : 13 = Kommunikation (90-92) : 3 = Læse stave skrive (93-100) : 8 = Regne ( ) : 5 = Lære nyt ( ) : 4 = Coping i indlæringssituationer ( ) : 10 = Social kompetence ( ) : 27 = Internaliserede vanskeligheder ( ) : 12 = Eksternaliserede vanskeligheder ( ) : 13 = Tvangshandlinger og -tanker ( ) : 8 = 24
25 Eksempel: Barnets navn: Signe Alder: 13 år Undersøgt af:_a.t. 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Subdomæner Gennemsnit Grovmotorik (1-7) 5 : 7 = 0,71 Finmotorik (8-17) 0 : 10 = 0,0 Opmærksomhed koncentration (18-26) 15 : 9 = 1,66 Impulsivitet overaktivitet (27-35) 14 : 9 = 1,55 Inaktivitet (36-39) 1 : 4 = 0,25 Planlægning organisation (40-42) 6 : 3 = 2,0 Rum, relationer og steder (43-47) 0 : 5 = 0,0 Tid (48-51) 3 : 4 = 0,75 Krop (52-56) 3 : 5 = 0,6 Former og figurer (57-60) 0 : 4 = 0,0 Hukommelse (61-71) 3 : 11 = 0,27 Forstå talt sprog (72-76) 7 : 5 = 1,4 Udtrykke sig udtale ord (77-89) 4 : 13 = 0,3 Kommunikation (90-92) 6 : 3 = 2,0 Læse stave skrive (93-100) 6 : 8 = 0,75 Regne ( ) 7 : 5 = 1,4 Lære nyt ( ) 5 : 4 = 1,5 Coping i indlæringssituationer ( ) 16 : 10 = 1,6 Social kompetence ( ) 21 : 27 = 0,77 Internaliserede vanskeligheder ( ) 13 : 12 = 1,08 Eksternaliserede vanskeligheder ( ) 7 : 13 = 0,53 Tvangshandlinger og tanker ( ) 4 : 8 = 0,50 25
26 Skemaer til registrering af barnets domænescorer i relation til 90- og 98-percentilen for 4 aldersgrupper Vejledning: Som det fremgår af tabel 3, side 18, er der udregnet cut-off-scorer i relation til 90- og 98-percentilen for følgende 4 aldersgrupper: 5-årige; 6-8- årige; 9-12-årige; og årige. Nedenfor vises ét registreringsskema for hver af disse aldersgrupper. Til højre for det kvadrerede felt findes 4 kolonner: angivelse af domænenavn, 90 %, 98 % og en tom rubrik til barnets score. Scoren i 90 %-kolonnen angiver at 90 % af normsamplet scorer lavere end dette tal inden for dette domæne (og kun 10 % højere). Tilsvarende angiver scoren i 98 %-kolonnen, at 98 % af normgruppen scorer lavere (og kun 2 % højere). Man skriver barnets domænescore i den tomme rubrik i det registreringsskema, der dækker barnets alder. Ved at sammenligne med normgruppens resultater (i 90 %- og 98 %-søjlerne) kan umiddelbart se om barnets score overstiger 90- eller 98-percentilen. I det kvadrerede felt er 90 og 98 percentilniveauerne angivet med gråtonenuancer. Barnets domæneprofil kan indtegnes i dette. Herved opnås en grafisk afbildning af barnets placering i forhold til 90- og 98-percentilen. Se eksempel på side 29. Hvid = under 90 %; lys grå = under 98 %; mørk grå = over 98 %. Scorer et barn højere end 90-percentilen på et eller flere områder, er der grund til at være særlig opmærksom på barnets vanskeligheder, og det bør overvejes om barnet skal undersøges yderligere. Scorer barnet over 98-percentilen, er der definitivt grund til yderligere udredning og sandsynligvis også indsats i forhold til vanskelighederne. Barnets gennemsnitlige domænescorer i relation til 90- og 98-percentilen (%) for 5-årige. Navn 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Domæner 90 % 98 % Score Motorik (1-17) 0,53 1,05 Eksekutive funktioner (18-42) Perception (43-60) Hukommelse (61-71) Sprog (72-92) Indlæringskompetence (93-121) Social kompetence ( ) Psykiske problemer ( ) 0,75 1,12 0,61 0,94 0,54 0,91 0,57 1,05 0,37 0,81 0,36 0,63 26
27 Barnets gennemsnitlige domænescorer i relation til 90- og 98-percentilen (%) for 6-8-årige. Navn 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Domæner 90 % 98 % Score Motorik (1-17) 0,47 1,23 Eksekutive funktioner (18-42) 1,00 1,45 Perception (43-60) 0,50 1,05 Hukommelse (61-71) 0,54 1,18 Sprog (72-92) 0,38 0,84 Indlæringskompetence (93-121) Social kompetence ( ) Psykiske problemer ( ) 0,29 0,98 0,25 0,64 Barnets gennemsnitlige domænescorer i relation til 90- og 98-percentilen (%) for 9-12-årige. Navn 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Domæner 90 % 98 % Score Motorik (1-17) 0,41 0,96 Eksekutive funktioner (18-42) 0,92 1,59 Perception (43-60) 0,33 0,96 Hukommelse (61-71) 0,54 1,27 Sprog (72-92) 0,33 0,88 Indlæringskompetence (93-121) Social kompetence ( ) Psykiske problemer ( ) 0,81 1,37 0,35 1,08 0,30 0,87 27
28 Barnets gennemsnitlige domænescorer i relation til 90- og 98-percentilen (%) for årige. Navn 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Domæner 90 % 98 % Score Motorik (1-17) 0,29 0,71 Eksekutive funktioner (18-42) 0,75 1,25 Perception (43-60) 0,22 0,60 Hukommelse (61-71) 0,45 1,13 Sprog (72-92) 0,28 0,78 Indlæringskompetence (93-121) Social kompetence ( ) Psykiske problemer ( ) 0,78 1,19 0,33 1,14 0,36 0,95 28
29 Eksempel: Barnets gennemsnitlige domænescorer i relation til 90- og 98-percentilen (%) for årige. Navn Signe 13 år 0 0,5 1,0 1,5 2,0 Domæner 90 % 98 % Score Motorik (1-17) 0,29 0,71 0,23 Eksekutive funktioner (18-42) 0,75 1,25 1,44 Perception (43-60) 0,22 0,60 0,33 Hukommelse (61-71) 0,45 1,13 0,27 Sprog (72-92) 0,28 0,78 0,80 Indlæringskompetence (93-121) Social kompetence ( ) Psykiske problemer ( ) 0,78 1,19 1,03 0,33 1,14 0,77 0,36 0,95 0,72 29
BARNETS udvikling og adfærd
ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen
Læs mereDANSK MANUAL. 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring
DANSK MANUAL 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Vejledning til administration og scoring Marit Korkman Bjørn Kadesjö Anegen Trillingsgaard Katarina Mickelsson Lars-Olof
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereDetaljeret gennemgang af. vægt på den praktiske gennemførelse
Detaljeret gennemgang af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige med vægt på den praktiske gennemførelse V/Kasper Østerholdt Jensen Center for Børnesprog oesterholdt@sdu.dk http://www.sdu.dk/cfb Lejre Kommune
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereHvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige
Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Mikro Værkstedet udvikler pædagogiske it-produkter til den skandinaviske undervisningsverden medudvikler af materialet Sprogvurderingsmateriale
Læs mereUddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 87 Offentligt 1 Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007 Hovedresultater: - Danske 4. klasseelever har siden 1995 udviklet deres færdigheder i matematik
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereSpecialisering i autisme
Specialisering i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport
Læs mereSygehus-/regionsrapporten
Læsevejledning til: Sygehus-/regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om rapporten... 2 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat i forhold til
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereTEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT FUNGERENDE TESTPERSOMER
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk TEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereLokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereScreening af borgeren (til sundhedsrådgivere)
Screening af borgeren (til sundhedsrådgivere) Spørgsmål til sundhedsrådgiveren Denne del af spørgeskemaet besvares af sundhedsrådgiveren 1. Skriv dato for gennemførelse af spørgeskemaet 2. Hvad er dit
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereKønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereTest arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads
Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereTidsregistrering Genoptræning og vedligeholdelsestræning i Randers Kommune
Tidsregistrering Genoptræning og vedligeholdelsestræning i Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 1 2 FORMÅL... 1 3 INDHOLD OG METODE... 1 3.1 Planlægning... 1 3.2 Instruktion til ledere...
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereEvaluering. Matematik A på htx
Evaluering af Matematik A på htx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test August 201 Indhold Censorernes vurdering af
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2, 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereLokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mereVEJLEDNING SPAMFILTERET. 1. Udgave, august 2015 Tilpasset FirstClass version 12.1, Dansk
VEJLEDNING SPAMFILTERET 1. Udgave, august 2015 Tilpasset FirstClass version 12.1, Dansk Udarbejdet af: Styrelsen for IT og Læring Vester Voldgade 123, 1552 København V Indholdsfortegnelse Vejledning -
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereBillund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014
Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...
Læs mereOprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov.
Punkt 4. Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov. 2012-29688. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, At der etableres 15 pladser internt
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mere