Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014"

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget Juni

2 Indhold Forord side 4 Indledning side 4 Baggrund side 4 Vision side 5 Indsatsområder side 5 Beskrivelse af Aldersrogadekvarteret side 6 Beboersammensætning i de almene afdelinger side 6 Børn og unge side 6 Etnisk baggrund side 7 Beskæftigelse side 7 Boligsociale udfordringer side 7 Børn og unges fritidsliv side 7 Manglende ejerskab og utryghed side 8 Image og kommunikation side 8 Indsatsområde 1: Aktive beboere side 9 Mål side 10 Planlagte tiltag side 10 Pulje med frie midler side 10 Events, synlige succeser og markeringer side 11 Kurser og arrangementer for frivillige side 11 Introduktion for nye beboere side 12 Rundvisninger i lokalområdet side 12 Udvikling af beboerdemokratiet side 13 Milepæle side 13 Succeskriterier side 14 Indsatsområde 2: Familieorienterede aktiviteter side 15 Mål side 15 Planlagte tiltag side 15 Forum for børn- og ungearbejdet i Haraldsgadekvarteret side 16 Familieorienterede aktiviteter side 16 Milepæle side 17 Succeskriterier side 17 Indsatsområde 3: Vores gård side 18 Mål side 18 Planlagte tiltag side 18 Miniforskønnelser af gårde side 19 Lommepengeprojekt side 19 Gårdrundtur til de to afdelinger side 19 Nærmiljøstation i Den Grønne Trekant side 20 Milepæle side 20 Succeskriterier side 20 Indsatsområde 4: Image og kommunikation side 21 Mål side 21 2

3 Planlagte tiltag side 21 Kommunikationsstrategi side 22 Designprofil side 22 Hjemmeside for helhedsplanen side 23 Sociale medier side 23 Nyhedsbreve side 23 Beboerblade i Den Grønne Trekant og Vognvænget side 23 Kommunikation gennem personlige netværk side 24 Milepæle side 24 Succeskriterier side 24 Organisering og samarbejde side 25 Styregruppe side 25 Styregruppens ansvarsområder og opgaver side 25 Projektadministrator side 26 Projektadministrators ansvarsområder og opgaver side 26 Projektlederens ansvarsområder og opgaver side 26 Den boligsociale medarbejders ansvarsområde side 26 Aktivitetsmedarbejderens ansvarsområde side 27 Samarbejde med Områdeløft side 27 Mål side 27 Forum for børn og unge side 27 Mål side 27 Projektkontoret side 28 Evaluering side 28 3

4 Forord Denne helhedsplan er en konkretisering af den boligsociale helhedsplan for Haraldsgadekvarteret, udarbejdet af Kuben Byfornyelse Danmark i samarbejde med de involverede boligorganisationer i 2008 og godkendt af Landsbyggefonden den 7. april Den administrative følgegruppe for helhedsplanen i Haraldsgadekvarteret besluttede den 6. maj 2009 at anmode Landsbyggefonden om at måtte sætte helhedsplanen på standby med virkning fra den 11. maj. Beslutningen blev taget på baggrund af akut opståede større samarbejdsproblemer internt i projektteamet i Haraldsgadekvarteret. På et efterfølgende møde mellem Landsbyggefonden og de involverede boligorganisationer fik boligorganisationerne frist til 20. november 2009 til i samarbejde med kommunen at skabe et klarere grundlag for det fremtidige arbejde. Landsbyggefonden afviste ansøgningen. På den baggrund blev den boligsociale helhedsplan for Haraldsgadekvarteret opgjort og afsluttet. Lejerbo og Vibo modtog derefter et foreløbigt tilsagn til en fælles helhedsplan. Boligorganisationerne har i samarbejde med afdelingsbestyrelserne og Teknik- og Miljøforvaltningen konkretiseret en lokal fælles helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. I forhold til den oprindelige helhedsplan, indeholder denne helhedsplan bl.a.: En konkretisering af de enkelte indsatsområder og aktiviteter med klare mål, konkrete milepæle og succeskriterier for hvert indsatsområde En mere enkel organisation med en tydeligere ansvars- og kompetencefordeling Samarbejde med Københavns Områdeløft ved deltagelse i et tværgående forum for børn- og ungearbejdet, som skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne og en hensigtsmæssig koordinering mellem kvarterets mange aktører på børn- og ungeområdet Brobygning til Københavns Kommunes børne-ungetilbud samt lokale aktiviteter Kvarterudvikling i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har samtidig påtaget sig at spille en aktiv rolle i bestræbelserne på at sikre gode samarbejdsrelationer mellem områdeløftet og helhedsplanen. København, juni 2010 Indledning Baggrund VIBO og Lejerbo er enige om at arbejde sammen i et helhedsorienteret projekt omkring de forhold, som knytter sig til at skabe et alsidigt og socialt velfungerende boligområde i Aldersrogadekvarteret. Følgende afdelinger er omfattet af helhedsplanen: Lejerbo afd , Aldersrogade 4

5 Lejerbo afd , Aldersrogade Vibo afd.106, Vognvænget Lejerbo er repræsenteret med to afdelinger med en fælles afdelingsbestyrelse, og i det følgende omtales Lejerbos to afdelinger derfor som én afdeling, i daglig tale Den Grønne Trekant. Vision Den overordnede vision for denne boligsociale helhedsplan er at gå sammen om at finde løsninger på de problemer som beboerne oplever i Aldersrogadekvarteret. Problemer som afdelingerne ikke har ressourcer eller muligheder for at løse alene. Målet er at beboerne skal opleve forbedrede levevilkår og miljø både socialt og fysisk. For at nå dette mål er der formuleret følgende delmål: At styrke det frivillige engagement og netværket blandt beboerne At styrke indsatsen overfor børnefamilier At udvikle de frivilliges kompetencer og muligheder At fremme beboernes ejerskab og ansvar overfor deres boligområde Indsatsområder Helhedsplanen har fire indsatsområder: 1. Aktive beboere 2. Børnefamilier og unge 3. Vores gård 4. Images og kommunikation Indsatserne retter sig mod de enkelte afdelinger, og derudover skal arbejdet styrke samarbejdet mellem afdelingerne og kommunen. Samarbejdet mellem de to boligafdelinger tager udgangspunkt i de fælles problemstillinger i boligkvarteret. Områdets image og beboernes trivsel ses som et fælles anliggende for boligafdelingerne. Der er derfor afsat midler til en projektleder, der skal sikre, at helhedsplanen gennemføres som en fælles indsats for de to afdelinger. Endvidere indledes der et samarbejde med Områdeløfts ungekoordinator og Københavns Kommune med henblik på en koordineret indsats på børne-ungeområdet for børn og unge og forældre i Aldersrogadekvarteret. Samarbejdet skal sikre at målgruppen særligt får kendskab til tilbud og aktiviteter på de kommunale skoler og institutioner, Ydre Nørrebro Bibliotek samt Ressourcecenter 5

6 Beskrivelse af Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget er beliggende på adresserne Aldersrogade, Haraldsgade, Rovsingsgade og Vermundsgade. Afdelingerne er omfattet af Københavns Kommunes Områdeløft for Haraldsgadekvarteret. Området omkring Den Grønne Trekant og Vognvænget fremstår fragmenteret og præget af ældre erhvervs- og boligbebyggelse fra før krigen og af nyere boligbebyggelser fra 1970 erne. De nyere er især almene boligafdelinger. Derudover er der en del frilagte erhvervs- og industrigrunde, hvor helt nye bebyggelser er opført eller under opførelse. Der er især tale om uddannelsesinstitutioner som f.eks. CVU. Bebyggelsesmæssigt og funktionelt er området meget blandet. Gadearealer og byrum virker forsømte og nedslidte, og der er behov for en fysisk opgradering af området. Behovet for en opgradering er blandt andet baggrunden for, at Københavns Kommune har igangsat områdeløft af Haraldsgadekvarteret, der skal medvirke til et løft af kvarterets kvalitet fysisk, kulturelt og socialt. Der er få fælles aktivitets- og mødesteder i området og få idrætsanlæg. Det eneste offentlige rekreative anlæg er således de grønne arealer langs Lersø Parkallé. Men området ligger tæt ved Fælledparken, Lersøparken og de nye anlæg i Superkilen og på baneterrænet ud for Mjølnerparken. Der er få kommunale institutioner i området til børn og unge under seks år. Samtidig er andelen af skolesøgende børn, der går på privatskole, meget høj i området. Skoledistriktsmæssigt hører de skolesøgende til Klostervængets Skole, der ligger på Lersø Parkallé i bydelen Østerbro. Skolen er netop blevet opgraderet til en heldagsskole for at styrke uddannelsen af børn af forældre med anden baggrund end dansk. En undersøgelse, som Områdeløftet har fået gennemført af Epinion, viser, at halvdelen af områdets børn bliver passet i daginstitutioner uden for området. Brugertilfredsheden blandt de, der benytter institutioner i området, er god, men der er et ønske om bedre udendørs legemuligheder. Med hensyn til ungdomsklubber benytter 71 % af områdets børn og unge ikke de eksisterende tilbud i og i tilknytning til området. Beboersammensætning i de almene afdelinger Den Grønne Trekant og Vognvænget er samlet set præget af lav beskæftigelse, relativt lave indkomster, en stor andel af børn og unge og mange med en anden baggrund end dansk i forhold til den samlede befolkning. Den Grønne Trekant ønsker, at jobpatruljen får en kontorfacilitet i beboerhuset. Børn og unge I de almene afdelinger udgør børn og unge en særlig stor andel af beboerne, 51 % i afdelingerne mod 17 % i kommunen. Beboere mellem 18 og 67 år udgør 44 %, og andelen af beboere, der er mere end 66 år, 6

7 udgør omkring 5 %, hvilket ca. er det halve i forhold til i kommunen. Der er altså tale om, at boligerne i meget høj grad bebos af familier med mange børn. Ser man bort fra ungdomsboligerne, rummer de almene afdelinger generelt boliger, der er relativt store, sammenlignet med boligernes gennemsnitlige størrelse i København. De relativt store boliger afspejler sig også i antallet af personer pr. husstand. Den varierer fra 2,2 til 3,3 personer pr. husstand, med 2,9 som gennemsnit. Gennemsnittet for kommunen er 1,8 personer. I området er der således en relativ høj andel af familier med tre børn eller flere. Etnisk baggrund Beboere med anden etnisk baggrund end dansk og deres efterkommere udgør en stor andel af beboerne i Aldersrogadekvarteret. Tallene varierer dog en del i de to boligafdelinger, fra 85 % i Lejerbos og 69 % i VIBOS afdeling og med 81 % som gennemsnit. Dette er markant højere end i kommunen, hvor andelen er 20 %. Beskæftigelse Andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er høj i afdelingerne sammenlignet med andelen i kommunen. Andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet svinger mellem 50 % og 60 % i de almene afdelinger, hvor den i kommunen er 35 %. Omvendt er andelen af lønmodtagere på højt/mellem niveau lav i Den Grønne Trekant og Vognvænget. Den lave tilknytning til arbejdsmarkedet afspejler sig også i, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er lav i de almene afdelinger. Den gennemsnitlige bruttoindkomst varierer mellem kr. i Lejerbos afdeling og næsten i VIBOS afdeling. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i kommunen er på godt kr. Boligsociale udfordringer Børn og unges fritidsliv Samtidig med at de almene boligafdelinger har en høj andel af børn og unge, så er andelen af børn og unge, der benytter sig af fritidstilbud i kvarteret lav. Mange børn og unge hænger ud i boligområderne og på gaden med risiko for at blive opfanget i de småkriminelle ungdomsgrupperinger, der findes i kvarteret. En opgørelse fra Københavns Kommune viser, at der er mere end 100 forskellige aktivitetstilbud til børn og unge i kvarteret, fordelt på 63 forskellige aktører. Hovedformålet er derfor ikke at etablere nye tilbud men derimod at samarbejde med kommunen omkring børn, unge og familier med fokus på brugen af de kommunale tilbud. 7

8 Endvidere ligger der en stor udfordring i at få de mange indsatser til at spille sammen, at sørge for at tilbuddene er kendte både blandt børn, unge, deres forældre og ikke mindst at sikre, at tilbuddene faktisk rammer de børn og unge, som har det største behov for gode og konstruktive fritidstilbud. Uden et konstruktivt samarbejde med de mange aktører er der en oplagt risiko for, at målgruppen ikke benytter de kommunale tilbud. Manglende ejerskab og utryghed Generelt gør de enkelte afdelingsbestyrelser et godt stykke arbejde for deres afdeling og føler stort ejerskab for denne. Der er dog en større gruppe beboere i Aldersrogadekvarteret, der ikke føler samme ejerskab for det sted de bor. Det manglende ejerskab giver sig udtryk i manglende ansvarsfølelse for omgivelser og naboer og en adfærd præget af ligegyldighed. Ligegyldigheden giver sig udtryk på mange forskellige måder: Man rydder ikke op efter sig i gården, reklamer bliver smidt på gulvet ved postkasserne, affald bliver efterladt, man nedtræder beplantningen, væggene i opgangen bliver beskadiget, når barnevogne slæbes op i lejligheden osv. Denne adfærd giver hurtigt et område et nedslidt og rodet præg, hvilket resulterer i en negativ spiral. Afdelingsbestyrelsesmedlemmer og ejendomsfunktionærer oplever, at mange beboere ikke ved, at den enkelte boligafdeling udgør en selvstændig økonomisk enhed. Endvidere er mange beboere ikke klar over, at deres adfærd har direkte betydning for deres husleje. Chikane mod beboerdemokrater og andre beboere, der påtaler uhensigtsmæssig adfærd, hører desværre også med til billedet, ligesom chikaner mellem forskellige grupperinger blandt børn og unge og er med til at skabe et utrygt miljø. Adfærden hos visse beboere har været med til at skabe et område, hvor utryghed er meget udtalt. Der er foretaget en naboskabsundersøgelse i Haraldsgadekvarteret, der viste, at utrygheden er stor både blandt børn, unge og voksne. Omkring 60 % af beboerne gav i 2009 udtryk for, at de følte sig utrygge. Afdelingernes mange udfordringer har også indvirkning på beboerdemokratiet. Opbakningen til afdelingsbestyrelserne er i nogle afdelinger meget lille, og sammenholdt med boligområdets mange udfordringer kan det være særdeles krævende at være beboerdemokrat her. Image og kommunikation Aldersrogadekvarteret er ikke et kvarter med en skarp profil og man hører kun lidt om de positive historier fra kvarteret. Derfor skal der sættes fokus på formidling af de positive historier og aktiviteter i Aldersrogadekvarteret samt på profilering af helhedsplanens aktiviteter på tværs af afdelingerne. Det skal gøres både internt samt eksternt til samarbejdspartnere og lokalområdet. 8

9 Indsatsområde 1: Aktive beboere Aktive beboere handler om at understøtte beboernes muligheder for at engagere sig i deres boligafdeling og i kvarteret Mange beboere i Aldersrogadekvarteret er allerede frivillige i forskellige sammenhænge, både i og uden for området men mange flere vil gerne være det, viser naboskabsundersøgelsen, der blev gennemført i Derfor skal der gøres en målrettet indsats for at skabe rigtig gode vilkår for det frivillige engagement i boligområdet. Den Grønne Trekant har gennem en lang årrække haft tradition for mange frivillige aktiviteter og afsat midler til aktiviteter i afdelingen. Dog er der altid en risiko for at aktiviteterne lukker sig om sig selv eller de frivillige kører trætte. I forbindelse med åbning af nyt beboerhus i Den Grønne Trekant har afdelingen valgt at ansætte en aktivitetsmedarbejder fra sommeren 2010 til at servicere de frivillige aktiviteter i det nye beboerhus, i aktivitetslokaler samt byttecentral. I Vognvænget er der tradition for at de frivillige selv administrerer afdelingens aktiviteter. Der skal gøres noget for at inspirere, støtte og fastholde de beboere, der har tiden og lysten til at tage det lange seje træk i afdelingsbestyrelser, beboerklubber og foreninger i området et arbejde, som desværre ikke altid bliver påskønnet efter fortjeneste. Men indsatsen skal også tage udgangspunkt i, at frivillighedskulturen er under forandring mange vil i dag gerne yde en konkret frivillig indsats i en kortere periode eller være med til at lave en event eller et enkeltstående arrangement, men vil ikke forpligte sig derudover. Det handler derfor om at give beboerne mulighed for hurtigt at omsætte kreative idéer til aktiviteter, der er til gavn for det nære fællesskab, og derigennem også styrke den enkeltes oplevelse af at kunne handle, organisere, tage beslutninger og gennemføre idéer. Det handler om at understøtte en kultur, hvor de frivillige oplever sig værdsat og anerkendt for den indsats, de yder. Det handler også om at skabe en let og ubureaukratisk adgang til økonomisk støtte til små og større initiativer til gavn for fællesskabet. Endelig handler det om at få introduceret nye beboere til kvarteret på en måde, der får dem til at føle sig velkomne, synliggør deres muligheder for at handle og giver dem lyst til at blive en aktiv del af lokalområdet. Indsatsen skal både fremme det frivillige engagement i de enkelte boligafdelinger og understøtte aktiviteter, der skaber netværk på tværs af afdelingerne. Samlet skal de initiativer, der planlægges gennemført under indsatsområdet Aktive beboere bidrage til, at beboerne selv kan videreføre mange aktiviteter, når helhedsplanperioden er slut. 9

10 Mål Målet for indsatsområdet er: At motivere og bidrage til opbygning og udvikling af en frivillighedskultur i Aldersrogadekvarteret At understøtte og udvikle eksisterende og nye beboeraktiviteter og netværk At øge beboernes viden om at bo alment At øge nuværende beboeres og tilflytteres viden om tilbud og muligheder i lokalområdet At understøtte beboerdemokratiet og beboernes deltagelse i de enkelte afdelinger At øge beboeres og medarbejderes kompetencer til at håndtere konflikter Planlagte tiltag Pulje med frie midler Events, synlige succeser og markeringer Kurser og arrangementer for frivillige Introduktion til nye beboere Rundvisninger i Haraldsgadekvarteret Udvikling af beboerdemokratiet Pulje med frie midler Beboerne skal have mulighed for hurtigt at omsætte kreative ideer til aktiviteter, der gavner det nære fællesskab og styrker den enkeltes oplevelse af at kunne handle, organisere, tage beslutninger og gennemføre idéer uden store bureaukratiske barrierer. Ved at deltage i planlægningen og gennemførelsen af mindre projekter opbygger beboerne kompetencer og netværk, som de senere kan bruge til at handle i fællesskab, også når det gælder større udviklingsprojekter i kvarteret. Derfor er der i helhedsplanen en pulje med frie midler, der kan søges af beboere i Aldersrogadekvarteret. Midlerne fordeles af styregruppen. Midlerne er ikke på forhånd øremærket til bestemte typer af aktiviteter. De præcise kriterier for tildeling af støtte fastlægges af helhedsplanens styregruppe. Dog vil ansøgninger til fælles aktiviteter på tværs af afdelingerne have første prioritet. Puljens formål er at fremme det frivillige engagement, det vil jf. Landsbyggefondens retningslinjer ikke være muligt at søge midler til enkeltstående aktiviteter som f.eks. ture til forlystelsesparker. Der vil blive udarbejdet en meget enkel og ubureaukratisk ansøgningsprocedure, som skal sikre, at også beboere, der ikke er trænede projektmagere, kan få adgang til midler. Helhedsplanens projektleder og medarbejdere skal yde den fornødne støtte i forbindelse med ansøgninger til puljen. 10

11 Der skal afleveres dokumentation for gennemførelsen af den støttede aktivitet i form af billeder og en kort beskrivelse af forløbet, hvem og hvor mange der har deltaget osv. Evalueringskriterierne udarbejdes af projektlederen i samarbejde med styregruppen. Evalueringerne bruges som logbog for den løbende justering af indholdet og karakteren af aktiviteterne og til opfølgning på succeskriterierne. Hvert år laver projektlederen en intern evaluering af indsatsområdet samt en afrapportering til styregruppen om modtagne ansøgninger og antallet af gennemførte aktiviteter. Events, synlige succeser og markeringer I en helhedsplan, som løber over fire år, vil der uundgåeligt være perioder, hvor nogen kan opleve, at der ikke rigtig sker noget. Måske fordi der er nogle formelle regler, der skal overholdes, eller fordi man må vente på godkendelse hos myndigheder eller boligorganisation, før et projekt kan sættes i gang. Derfor er det vigtigt at indtænke synlige succeser undervejs, som kan markere, at der faktisk sker noget, f.eks. et kulturarrangement eller en udstilling. Ved at markere vigtige faser i projektet, f.eks. projektets start og projektets afslutning, bliver det synligt for alle, hvor projektet står. Det kan være en indvielse af projektlokaler, et større kick-off arrangement, en fælles kvartersfest, en konference eller en overdragelsesceremoni, når projekterne forankres. Derfor er der i helhedsplanen afsat midler til sådanne events og markeringer, som sammen med kommunikationsstrategien (se herom under indsatsområdet kommunikation ) skal synliggøre fremdriften i helhedsplanen. Konkret er det planlagt, at der i forbindelse med genoptagelsen af helhedsplanarbejdet skal laves et arrangement, som skal markere en ny start for den boligsociale indsats. Kurser og arrangementer for frivillige Det er vigtigt, at ildsjæle, beboerdemokrater, ejendomsfunktionærer og øvrige medarbejdere i afdelingerne får fælles værktøjer til at håndtere de konflikter, som er en uundgåelig del af arbejdet med at skabe udvikling og forandring i et boligområde. Derfor vil der som led i helhedsplanen blive tilbudt fælles konflikthåndteringskurser, der skal give forståelse for, hvorfor konflikter opstår, og redskaber til at forebygge og håndtere dem. Der afvikles desuden netværksmøde for deltagerne under hele helhedsplanens forløb. Projektlederen i helhedsplanen er ansvarlig for at afholde og organisere netværksmøderne. Helhedsplanens medarbejdere skal hele tiden være opmærksomme på behovet for initiativer, som kan understøtte det frivillige engagement i kvarteret. 11

12 Der er i helhedsplanen afsat et mindre beløb, som kan anvendes til aktiviteter, kurser, arrangementer og lignende for frivillige. Der viser sig måske et behov for minikurser om f.eks. projektledelse, opstart af aktiviteter, frivilligrekruttering og frivilligpleje. Uanset hvilke typer af initiativer, der måtte være behov for, så er det vigtigt, at de tilrettelægges på en måde, så de frivillige kan lære af hinanden, udveksle erfaringer og skabe netværk. En del af midlerne kan også anvendes til frivilligfester og lignende arrangementer, hvor de frivillige får anerkendelse for den indsats, de yder, og oplever sig som en del af et stort fællesskab, hvor alle hver på sin måde bidrager til at skabe en positiv udvikling i området.. Introduktion for nye beboere Helhedsplanens medarbejdere skal bistå afdelingerne med at udvikle et koncept for, hvordan man tager imod nye beboere i hver afdeling. Udviklingen skal ske med respekt for de allerede etablerede procedurer og foregå i et tæt samarbejde med de lokale ejendomskontorer og afdelingsbestyrelser. Introduktionen for nye beboere kan indeholde forskellige elementer: Velkomstsamtaler Velkomstmøder Velkomstmapper Velkomstprocedurerne skal sikre, at nye beboere netop føler sig velkomne, og at de allerede ved indflytningen får en god kontakt ikke alene til medarbejderne på ejendomskontoret, men også med afdelingsbestyrelsen. Det er håbet, at man gennem information og dialog i forbindelse med indflytningen kan forebygge en række af de konflikter i boligområderne, som ofte bunder i manglende viden om de mange skrevne og uskrevne regler og normer, der gælder i en almen boligafdeling. Helhedsplanens medarbejdere skal bistå de to afdelingsbestyrelser og ejendomskontorer med at udvikle og afprøve koncepter og finde frem til den model, der er bedst egnet i den enkelte afdeling. Herefter er det ejendomskontoret og afdelingsbestyrelsen, som selv skal videreføre velkomstprocedurerne. Rundvisninger i lokalområdet Som et supplement til velkomstprocedurerne i de enkelte afdelinger arrangerer helhedsplanens medarbejdere i samarbejde med aktive beboere en rundvisning i kvarteret en gang i kvartalet eller efter behov. Både nye og gamle beboere i afdelingerne inviteres til rundvisningerne. Rundvisningen skal bl.a. introducere beboerne for: Foreninger, klubber og mødesteder i området Projektkontoret i Beboerhuset 12

13 Projekter igangsat i forbindelse med helhedsplanen Områdeløft Bibliotek Ressourcecenter Haraldsgadekvarterets nærmiljøstation Andre relevante aktiviteter og tilbud Rundvisningen skal både synliggøre de tilbud, der findes, og de muligheder, som beboerne har for selv at blive en aktiv del af lokalsamfundet. Udvikling af beboerdemokratiet Et af målene med indsatsområdet Aktive beboere er at engagere flere beboere i de beboerdemokratiske processer. Derfor er der i helhedsplanen afsat midler til årlige kurser, seminarer m.m., som kan inspirere til nytænkning og give deltagerne værktøjer til at udvikle beboerdemokratiet i deres afdeling. I modsætning til de generelle beboerdemokratikurser, som både BL og de respektive boligorganisationer afholder, så skal disse kurser og seminarer afspejle de særlige udfordringer og vilkår, som eksisterer i afdelingerne i kvarteret. Men det vil naturligvis være oplagt at alliere sig med de kursusansvarlige i de enkelte boligorganisationer, som har stor faglig indsigt i beboerdemokratiet og erfaring med tilrettelæggelse af kurser. Kurserne skal rette sig både mod nuværende afdelingsbestyrelsesmedlemmer og andre interesserede beboere. Milepæle December 2010 kursus om beboerdemokrati er afholdt opstarte arrangementet er afholdt Februar 2011 konflikthåndteringskursus er afholdt Juni 2011 Velkomstmapperne er gennemgået i samarbejde med ejendomskontoret og/eller bestyrelserne og evt. revideret December konflikthåndteringskursus er afholdt 2. kursus om beboerdemokrati er afholdt Begge afdelinger har procedurer for modtagelse af nye beboere 13

14 August 2012 Midtvejs-evaluering er gennemført og indsatserne er tilpasset resultaterne December kursus om beboerdemokrati er afholdt Marts kursus om beboerdemokrati er afholdt Der er afholdt et kort opfølgningsforløb på konflikthåndteringskurserne Succeskriterier At der er 15 % flere frivillige i afdelingerne ved helhedsplanperiodens afslutning At begge afdelinger har udarbejdet procedurer for modtagelse af nye beboere At mindst 50 % af alle nye husstande i afdelingerne deltager i rundvisninger i kvarteret for nye beboere At Naboskabsundersøgelsen viser at 20 % af beboerne har deltaget i en fælles aktivitet i 2014 At antallet af beboere, der deltager i afdelingsmøder, er steget med 20 % At der afholdes netværksmøde for deltagerne i konflikthåndteringskurserne, hver tredje måned 14

15 Indsatsområde 2: Familieorienterede aktiviteter Indsatsområdet sætter særligt fokus på den forebyggende indsats i forhold til børnefamilierne. Det handler både om at lave aktiviteter og informationsmøder for børnefamilierne, men også at fungere som brobygger i forhold til kommunens fritidsaktiviteter, skoler, SSP- samarbejdet, socialforvaltningen etc. Samarbejde med Københavns Kommune og de mange øvrige aktører i Aldersrogadekvarteret er central for denne helhedsplans succes. Det er derfor vigtigt at fastholde kommunens forpligtigelse til aktivt at understøtte børn og unge deltagelse i de kommunale tilbud i lokalområdet. En optælling fra Københavns Kommune viser, at der alene i Haraldsgadekvarteret er over 100 større og mindre aktivitetstilbud til børn og unge. De mange aktiviteter fordeler sig på 63 forskellige aktører. Rigtig mange børn og unge benytter ikke de kommunale tilbud og får ikke de stimuli og oplevelser de ellers kunne få. Helhedsplanens mål er derfor ikke at skabe nye og flere aktiviteter for børn og unge. Indsatsen ligger snarere i at bygge bro til de mange eksisterende kommunale tiltag og aktiviteter i lokalområdet, og sikre at indsatsen inkluderer de mest udsatte børn og unge samt undgå, at der igangsættes konkurrerende parallelprojekter for de samme grupper af børn og unge. Der ligger derfor en potentiel styrke i at skabe et fælles børne-ungeforum, med de lokale kommunale aktører, der gør det muligt at bruge hinandens kompetencer. Mål At være med til at sikre, at aktørerne har et samlet overblik over igangsatte og planlagte indsatser for børn og unge i Aldersrogadekvarteret At sikre at den kommunale indsats inkluderer flere børn og unge fra Aldersrogadekvarteret. At bidrage til en indsats, der engagerer forældre i deres børns leg og aktiviteter Planlagte tiltag Deltagelse i Forum for børn og ungearbejdet i Haraldsgadekvarteret Samarbejde med Områdeløfts børn- og ungekoordinator Familieorienterede aktiviteter målrettet forældre med børn Informationsmøder ved Københavns Kommune om kommunens fritidstilbud og aktiviteter for børn/unge Oplysning om regler for fripladser/delvis friplads afholdt af kommunen 15

16 Forum for børn- og ungearbejdet i Haraldsgadekvarteret Københavns Kommune ved Områdeløft faciliterer et Forum for børn- og ungearbejdet, der skal koordinere de professionelle kræfter på børne- og ungeområdet. Målet er at sikre en bredt funderet og koordineret indsats, at sikre effektiv udnyttelse af ressourcerne og at sikre, at alle i målgruppen får relevante tilbud. Det er et forum for samtlige aktører på børne- og ungeområdet, både professionelle og frivillige, og skal mødes en gang i kvartalet. De af parterne, der har medarbejdere, som i dagligdagen arbejder med børn og unge i kvarteret, pålægger disse medarbejdere at deltage i et koordineringsudvalg, som mødes hyppigere. Deltagerne i Forum for børn og ungearbejdet udgøres af en række selvstændige parter, som hver for sig har kompetence til at træffe beslutninger om brug af egne midler, igangsætning af aktiviteter m.v. Dette forum har altså ikke selvstændig kompetence eller egne midler at administrere. Det er alene et koordinerende organ for den samlede indsats for børn og unge i Haraldsgadekvarteret. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem boligorganisationerne og kommunen om den koordinerede børne- og ungeindsats. Samarbejdsaftalen indgår som bilag til helhedsplanen. Familieorienterede aktiviteter Der er som sagt mange aktiviteter, der retter sig mod børn og unge, men få, der retter sig mod hele familien. Gennem et samarbejde med bl.a. Nørrebro Bibliotek, sundhedsplejerske og jordmødre der kommer på hjemmebesøg vil helhedsplanen understøtte en mere målrettet familieorienteret indsats i Aldersrogadekvarteret. Biblioteket, der har status som medborgercenter, har allerede stor erfaring med bl.a. uddannelse af Bydelsmødre, sprogstimulering, og læsegrupper. Helhedsplanen vil samarbejde omkring aktiviteter, der engagerer mødre og fædre i deres børns aktiviteter og aktiverer familierne i fælles oplevelser. Hensigten med at samarbejde med de lokale aktører er at sikre en forankring af aktiviteterne i lokalområdet ved helhedsplanens afslutning. Bydelsmødrene er lokalt uddannede og kan med fordel benyttes i forhold til oplysning om sundhed, miljø, kulturelle barrierer, lokale tilbud osv. Bydelsmødrene er ansat i Medborgercentret frem til udgangen af Såfremt de ønsker at forankres i en lokal forening kan helhedsplanen søge folkeoplysningsmidler til Bydelsmødrene, med henblik på at forankre bydelsmødrene i en forening. En anden mulighed er, at helhedsplanen støtter, at Bydelsmødrene gennem individuel kompetencevurdering hos AMU kan opnå en formel anerkendelse af det frivillige arbejde som f.eks. rollemodel. Områdeløft har tilbudt at stå for den overordnede koordinering af lokale aktiviteter. 16

17 Milepæle Ultimo 2010 Forum for børn- og ungearbejdet er etableret Der er indledt samarbejde med relevante aktører med indsatser, der relaterer sig til børnefamilier f.eks. Områdeløft, Bydelsmødre, Ressourcecenter etc. Opstartsmøder med bl.a. Områdeløft, Ressourcecenter, bibliotek, sundhedsplejerske og jordmødre er afholdt. Den første familieorienterede aktivitet er afholdt 2011 Intern evaluering af indsatsområdet Der udarbejdes detaljeret milepæle for forældreindsatsen 2012 og 13 Årlig intern evaluering 2014 Aktiviteterne forankres i Medborgercentret, Ydre Nørrebro kulturenhed og Ressourcecentret Succeskriterier At forum for børn- og ungearbejdet mødes en gang månedligt At alle professionelle aktører i børn- og ungearbejdet indgår i børn- og ungeforummets koordineringsorgan At børn- og ungeforummet ved helhedsplanperiodens afslutning er forankret som et selvkørende samarbejdsforum At der minimum 10 gange om året afholdes familieorienterede arrangementer, med særlig fokus på inddragelse af familier fra de to boligområder. 17

18 Indsatsområde 3: Vores gård I Aldersrogadekvarteret er mange beboeres ansvarsfølelse og ejerskab til gårdmiljøet lav, hvilket betyder at der ikke udvises tilstrækkeligt hensyn til det fysiske miljø, herunder gårdmiljøerne. For at fremme både det sociale og fysiske miljø i boligafdelingerne og skabe en mere positiv adfærd vil indsatsen 'Vores gård' have fokus på at skabe ejerskab, ansvar og forståelse for, hvad det vil sige at bo alment. Ejerskab betyder, at beboerne skal føle, at det sted de, bor, er deres eget. Der skal skabes for en forståelse af, at beboerne selv ejer afdelingerne og selv kan være med til at gøre kvarteret til et bedre at bo. Ansvar betyder, at beboerne i større udstrækning end det er tilfældet i dag skal passe på deres afdeling. Forståelse for at bo alment betyder, at beboerne skal forstå det fællesskab, de er en del af. At de er lejer hos sig selv og en del af et beboerdemokrati der betyder at de har indflydelse. Dette fordrer en strategi, der styrker det lokale niveau. Det gør beboerdemokratiet, ejendomsfunktionærerne og helhedsplanens medarbejdere til omdrejningspunkterne for indsatsen. Den fornemste opgave for helhedsplanens medarbejdere bliver at bakke op om de lokale aktørers evner og ressourcer. Samtidig skal indsatsen understøtte de fælles aktiviteter i de to boligafdelinger samt på tværs af afdelingerne. Derved støttes netværksdannelsen blandt beboerne, hvilket skal bidrage til et bedre socialt miljø og en øget tryghed i kvarteret. Mål Overordnede mål for arbejdet med 'Vores gård' er: At minimere hærværk i de to afdelinger At udvikle samarbejde mellem ejendomsfunktionærer og beboere At udvikle netværksdannelsen blandt beboerne At øge ejerskabet og ansvarsfølelsen Planlagte tiltag Følgende tiltag skal bidrage til at øge ejerskabet og ansvarsfølelsen for afdelingerne: Miniforskønnelse af gårde Lommepengeprojekt 18

19 Gårdrundtur til de to afdelinger Understøttelse af aktiviteter på Nærmiljøstation Afdelingernes gårdmiljøer er meget forskellige, og derfor kan indsatsen for bedre gårdmiljøer ikke ensrettes. Tiltagene tilbydes til de enkelte boligafdelinger, og tilpasses derefter til afdelingernes individuelle behov. Miniforskønnelse af gårde For at bidrage til øget ejerskab og ansvarsfølelse for afdelingerne igangsættes miniforskønnelsesprojekter i afdelingernes gårde i samarbejde med afdelingsbestyrelserne, beboerne og ejendomsfunktionærerne. Alle beboere med interesse for aktiviteterne skal inddrages i planlægningen såvel som udførelsen af projekterne. Mineforskønnelsesprojekterne kan, såfremt beboerne ønsker det, bruges som afsæt til at starte gårdudvalg enten før eller efter de første miniforskønnelser er gennemført i afdelingernes gårde. Beboerne skal tilbydes hjælp til oprettelse af gårdudvalg samt bistås i deres arbejde indtil de kan arbejde videre på egen hånd. Dette skal ske i samarbejde med bestyrelserne Lommepengeprojekt Hensigten med lommepengeprojektet er at støtte og udvikle børn og unges ejerskab til udendørsarealerne. Lommepengeprojektet retter sig mod børn og unge over 13 år, der kan få lommepenge, når de deltager i mindre vedligeholdelsesarbejder. Den bagvedliggende tanke er at børn og unge passer bedre på ting, de selv har været med til at lave. Lommepengeprojekter kan med fordel benyttes til vedligeholdelse af de miniforskønnelsesprojekter der er foretaget tidligere. Gårdrundtur til de to afdelinger Som opstart på indsatsen Vores gård foretages inspirationsture i de to boligafdelingers gårde. Til turene inviteres bestyrelser, ejendomsfunktionærer og interesserede beboere. Gårdrundturene kan tjene som inspiration til nye projekter, vidensdeling om gårdmiljøer og styrke netværket på tværs afdelingerne både for ejendomsfunktionærer og beboere. 19

20 Nærmiljøstation i Den Grønne Trekant I kvarterplanen for Haraldsgadekvarterets Områdeløft er der planlagt en Nærmiljøstation med fysisk placering i Den Grønne Trekant. Nærmiljøstationen er forventes opført sommeren 2011 på hjørnet af Vermundsgade og Rovsinggade. Lejerbo, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø og Haraldsgadekvarterets Områdeløft arbejder for, at stationen vil bidrage til et fysisk, socialt og kulturelt løft af kvarteret. Nærmiljøstationen giver mulighed for at etablere funktioner og opgaver/arbejdspladser i forbindelse med bemanding af nærmiljøstationen og etablering af et bytteområde og værksted. Det vil være oplagt at aktivitetsmedarbejderen bistår ved organisering og beboerinddragelse i forbindelse med etableringen af miljøstationen. Nærmiljøstationen er en oplagt mulighed for at fremme ansvaret overfor boligområdet og styrke netværket mellem beboerne. Milepæle Årlig intern evaluering At der senest primo 2011 er igangsat lommepengeprojekt i mindst en af afdelingerne At der senest medio 2011 er gennemført inspirationsture i de to boligafdelingers gård At der senest medio 2011 er gennemført et forsøgsprojekt med miniforskønnelse i den første gård At der senest ultimo 2011 er etableret byttecentral og værksted på Nærmiljøstationen At der senest medio 2012 er gennemført miniforskønnelsesprojekter i begge gårde Succeskriterier At der gennemføres et miniforskønnelsesprojekt i hver afdeling, med deltagelse af mindst 5 % af husstandene i hver boligområde At hærværket i gårdene er nedsat med 25 % ved helhedsplanens afslutning At der bruges 20 % færre mandetimer på oprydning af affald på fællesarealer 20

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Tillæg til helhedsplan februar 2007. Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By

Tillæg til helhedsplan februar 2007. Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By ÅBEN BY Tillæg til helhedsplan februar 2007 Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By Fra Landsbyggefondens pulje til social og forebyggende indsats 3. september 2007 Budget

Læs mere

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommissorium ABC helhedsplan

Kommissorium ABC helhedsplan Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Læs mere

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne...

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne... Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget 2014-2018 ALDERSROGADE VORES KVARTER 2 Aldersrogade vores kvarter Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget Indhold 1. Resumé...

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne...

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne... Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget 2014-2018 ALDERSROGADE VORES KVARTER 2 Aldersrogade vores kvarter Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget Indhold 1. Resumé...

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Organisering... 3... 3 4 Indsatsområder... 4 5 Evaluering... 7 6 Budget... 8 1 Baggrund AABs afdeling 54 og Baldersbos afdeling 12 har siden 2008 samarbejdet med

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt

Læs mere

Aktiv i boligområdet

Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Indledning Landsbyggefonden gav i marts 2007 foreløbigt tilsagn om et tilskud på 1.988.000 kr. til projekt Job-holdet, et to-årigt udviklingsprojekt, der

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg. 2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)

Læs mere

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan 2014-2018 Vangkvarteret Holbæk Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Tibberupparken Journal nr.: Jnr: 100884 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 2014 2015 2016 2017 Landsbyggefonden Medfinans.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen 04-11-2016 2 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Indhold DIA-projektet... 2 Strategien for den kommunale indsats i Højvangen... 2 Sammenhængen til Socialpolitikken og den politiske forankring...

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2017 Opsummering Ansøgningen om prækvalifikation er en fælles ansøgning for

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Vision At skabe de bedste rammer for beboerne ved: Boligen, beboerdemokratiet, organisationen, administrationen og arbejdspladsen.

Vision At skabe de bedste rammer for beboerne ved: Boligen, beboerdemokratiet, organisationen, administrationen og arbejdspladsen. Beboerindflydelse på udvikling af tidssvarende boliger Beboerindflydelse på udvikling af tidssvarende boliger Velfungerende beboerdemokrati Fremsynet Velfungerende ved åbenhed beboerdemokrati og samarbejde

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 RUNDT OM BOLIGSOCIALE INDSATSER Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 Hvad er en boligsocial indsats? En boligsocial

Læs mere