Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat"

Transkript

1 Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2012 Chefkonsuilent Erik Riiskjær Tlf Side 2

3 Baggrund Region Midtjylland har udpeget temaet Patienten som partner som et af fire kvalitetsspor, og regionen står over for at skulle vælge konkrete indsatser til at støtte temaets indhold. Til det formål gennemgår notatet en række erfaringer fra litteraturen, der kan iværksættes for at understøtte temaet. Først peges på et par centrale teoretiske begreber omkring emnet Patienten som partner. Dernæst gennemgås dokumenterede effekter, og til sidst diskuteres forskellige interventioner i en bredere organisatorisk sammenhæng. Teori og begreber Patientcentrering. Patienten som partner er behandlet i en meget omfattende litteratur, hvor det gennemgående er, at patienten ses i en mere aktiv rolle. I litteraturen er det centrale begreb patient centredness, eller på dansk patientcentrering. Patientcentrering kan ses som et idealiseret værdisæt for samspillet mellem patient og sundhedsprofessionel. Selvom patientcentrering er et begreb, der kan føres tilbage til firserne, skete der en vigtig revitalisering af begrebet med bogen Crossing the quality chasm (Institute of Medicine, 2001). Bogen udpegede patientcentrering som et af seks vigtige mål for høj sundhedsmæssig kvalitet. Bogen gav herudover en nyttig definition af begrebet: sundhedsydelser, som etablerer partnerskab mellem klinikere, patienter og (om nødvendigt) deres familier, for at sikre at beslutninger respekterer patienternes ønsker, behov og præferencer, og som sikrer at patienterne har den uddannelse og støtte som er nødvendig for at kunne træffe beslutninger og deltage i deres egen behandling (Institute of Medicine, 2001). Patientcentrering er ikke noget, der blot kan lægges oven i eller fjernes fra en faglig behandling. Det er derimod noget, der skal ses som en integreret del af den samlede kontakt. Patientcentrering er set som et kulturelt paradigmeskift med relevans for både konsultation, organisering og forskning. Patientcentrering bygger på en ide om, at der skal etableres partnerskab mellem patient og professionel, og det betyder, at patienten må dygtiggøre sig i forhold til sundhed. Patienten skal både have øget viden (health literacy), og styrkes i troen på selv at kunne mestre sundhedssituationer (self efficacy). Definitionen af patientcentrering har herudover også blik for betydningen af at inddrage de pårørende i patienters behandlingsforløb. Patientcentrering kan ses som en reaktion på en paternalistisk praksis på sundhedsområdet, og patienten som partner opfattes i denne sammenhæng på samme måde som begrebet patientcentrering. Patientcentrering er et holistisk begreb, hvor delelementer spiller sammen, og hvor de i hver konsultation skal samles på en enestående måde. Der er altså ikke tale om en instrumentel model for det rigtige konsultationsforløb, men mere om elementer, der kan være vigtige og relevante at overveje i de konkrete forløb, og hvor det er patienten og den sundhedsprofessionelle, der i fællesskab afgør, hvad der er tilfældet (Stewart, 1995). Selvom patientcentrering kan ses som noget, der knytter sig til den enkelte konsultation, er det værd at notere sig, at ideen bygger på markante udviklinger på samfundsniveau i retning af, at flere og flere patienter ønsker en eller anden aktiv rolle i egen behandling. Chewning et al. (2012) har således i et omfattende review vist at andelen af patienter, der ønsker sig inddraget i beslutningstagen er stigende over tid. Side 3

4 Den udvikling er heldigvis ikke gået ubemærket hen over de sundhedsprofessionelle. Hele 89,4 % af 1004 hospitalsprofessionelle udtrykte fx, at det er vigtigt at spørge ind til patienternes forventninger i konsultationer (Rozenblum et al., 2011). Det interessante i den sammenhæng var bare, at kun 16,1 % af de sundhedsprofessionelle oplyste, at de gjorde det rutinemæssigt. Sygeplejersker gjorde det mere end læger, og Danmark var det land ud af fire, hvis klinikere hyppigst gjorde det (31,3 %). Involvering og inddragelse. Patientcentrering oversættes ofte til patientinvolvering eller patientinddragelse, der ofte bruges synonymt. Der kan være en tendens til at se involvering som en mere vidtgående følelsesmæssig deltagelse, mens inddragelse mere ses som en objektiv konstaterbar deltagelse i behandlingsforløb. Sondringen tillægges dog ikke her en væsentlig betydning. Derimod er det væsentligt at inddragelse eller involvering i litteraturen ses som et fænomen med mange forskellige niveauer og former. På det helt lave niveau modtager patienten kun information, og det er ikke ualmindeligt at møde den opfattelse at information, er ensbetydende med, at der foregår patientinvolvering. Men der findes også involvering med et højere ambitionsniveau: patienten kan deltage i dialog, deltage i fælles beslutningstagen eller på det allerhøjeste niveau, selv træffe alle væsentlige beslutninger i forbindelse med sin sygdom (Thompson, 2007). Se Figur 1. Figur 1. Niveauer af patientinvolvering Høj involvering Træffer selv beslutninger Deltager i fælles beslutning Deltager i dialog/definering af problem Ringe involvering Informationsgivning Det er værd at bemærke, at involvering og inddragelse mest synes at ske inden for rammer som fastsættes af sundhedssystemerne. Dette understreges også af ordenes passive form. Patienten er altså genstand for sundhedsvæsenets overvejelser om på hvilke områder, der skal ske inddragelse eller involvering. Kun med god vilje kan involvering ses i en aktiv sproglig form. I en dansk sammenhæng er den patientcentrerede tilgang anbefalet i en række skriftlige arbejder: Patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, 2003), og også patienterne har med egne ord givet udtryk for en patientcentreret tilgang i bogen Bare Side 4

5 der var en rød tråd (Riiskjær, 2005). Det er også værd at notere, at emnet om inddragelse af patienter er beskrevet i flere rapporter fra Danske Patienter (Danske patienter, 2008; 2009; 2010). I 2. version af den Danske Kvalitetsmodel har man anvendt ordet partner (IKAS, 2012). Det er en væsentlig ændring fra første, idet man herved lægger op til mere end blot overholdelse af juridisk prægede krav til information og samtykke. Akkrediteringsinstitutionen prøver således at påvirke sygehuset til at formulere politikker, der beskriver, hvordan man vil planlægge og gennemføre behandlingen, når patienten og pårørende ses som partnere. Standarden åbner for en vidtgående form for patientinddragelse i god overensstemmelse med ideen om patientcentrering. Der foregår naturligvis en lang række af initiativer i det danske sundhedsvæsen. Se Oversigt 1. Det kildne spørgsmål er, i hvilken grad disse initiativer har dokumentation for at fremme en patientcentreret tilgang, og ikke mindst i hvilken grad de virker, når de ikke længere drives frem i en projektmæssig sammenhæng, men skal leve deres liv i en daglig praksis med mange hensyn. Oversigt 1. Eksempler på patientcentreringsprojekter Patientambassadører med henblik på en mere patientcentreret og patientsikker praksis Patienter inddraget i innovative projekter (PARIS-projektet) Etablering af patientskoler, hvor patienter underviser patienter og sundhedsprofessionelle Onlinedagbøger for patienter Koncept til støtte for dannelse af partnerskab (Guidet egenbeslutning) Projekter til reducering af tvang i psykiatrien Onlinepatientnetværk Små film med formidlende patientfortællinger Patientfokusgrupper med henblik på tilbagemelding på oplevelser til afdelinger Pårørende opfordres til at tage med på sygehus for at sikre mod fejl (Klædt på som pårørende) Patientuddannelse til egenmestring af sygdom Udlevering af Patientens bog Patientinddragelse i kerneårsagsanalyse Patienter inddraget i trykt patientinformation Fordanskning af navne på afdelinger Topledere i sundhedsvæsenet følger i patienternes fodspor Topledere inviterer til direkte dialog med patienter uden om afdelingerne Inddragelse af patienter i vurderingen af egen medicinering (Medicinpædagogik) Indsamling af patienters narrative fortællinger Etablering af patientråd på forskellige organisatoriske niveauer Udarbejdelse af patient- og pårørendepolitiker Design af skræddersyede lokale systemer til at indfange patientoplevelser Arbejde med målinger af arbejdsklimaet Inddragelse af patienter i udarbejdelse af forskningsprotokoller Patienter indberetter oplevelser af bivirkninger Der laves apps til støtte for patienternes egenforvaltning af sygdom Patient- og pårørendeinddragelse i behandlingskonferencer Videokonferencer med patienter i eget hjem Side 5

6 Hvad indebærer patientcentrering? At opfatte patienten som en partner er noget, der er stor opmærksomhed på - både fra patienter og sundhedsprofessionelle. Og det er også noget som i vid udstrækning allerede udøves mange steder. Men alligevel må man betegne patientcentrering som praksis som en flygtig størrelse som hele tiden er til forhandling. Den skal i princippet skabes hver dag - i konkurrence med andre hensyn - og patientcentrering er således noget som vi til stadighed må blive ved med at interessere os for. Dykker man længere ned i, hvad patientcentrering kan indebære, bliver det tydeligt, at det hverken er enkelt eller uproblematisk at etablere en konsekvent patientcentreret praksis i sundhedsvæsenet. Mead og Bower (2000) har i et omfattende review sammenfattet, hvordan begrebet er opfattet i en række empiriske studier. De ser begrebet hvilende på fem temaer: Patientcentrering bygger på et bredere biopsykosocialt perspektiv, hvor der skal være vilje til at gå ind i problemer, der ikke knytter sig snævert til et biomedicinsk problem, men også omfatter psykologiske og sociale problemer (Engel, 1980). For det andet skal der være fokus på den individuelle patient som person, herunder forståelse for, at han eller hun oplever erfaringer med sygdom og behandling individuelt og kan tillægge det forskellig mening og betydning. For det tredje indebærer det, at der bør være en ligeværdig deling af kompetence og ansvar mellem den professionelle og patienten, idet patienten herved i højere grad ses og ser sig selv som eksperten på egen sygdom. For det fjerde indebærer det opmærksomhed på kvaliteten af selve relationen mellem patient og professionel. Ikke bare som middel til højere komplians, men fordi relationen i sig selv tillægges terapeutisk værdi (den terapeutiske alliance). Og endelig sætter patientcentrerede studier fokus på lægen som person. Lægen bør i en patientcentreret praksis bruge sine menneskelige egenskaber i konsultationen. Noget der betyder, at lægen ikke som i den biomedicinske model, blot kan udskiftes uden betydning for patienten. Der tales om to personers medicin i modsætning til en persons medicin. Empowerment. Empowerment er et ord, der i stigende omfang anvendes, når man taler om patienten som partner. Empowerment er ikke det samme som inddragelse og involvering. Man bør skelne mellem aktiviteter, der gør patienterne aktive i hele eller dele af konsultationen (involvering og inddragelse) og aktiviteter, der sigter mod at påvirke patientens hele mestring af eget liv. Empowerment kan defineres som en kompleks erfaring vedrørende personlig forandring, som er ledet af princippet om selvbestemmelse. Noget som kan blive støttet af sundhedspersonale, hvis de tilegner sig en patientcentreret tilgang til behandling. En praksis bygget op omkring empowerment-tanken skal anerkende patientens erfaring, prioriteringer og frygt (Aujoulat et al., 2007). Empowerment er det modsatte af at efterstræbe compliance. Empowerment er forbundet med interventioner, der sigter imod at øge patientens kapacitet til at tænke kritisk og træffe autonome informerede beslutninger (Anderson og Funnell, 2010). Kilder til at skabe empowerment er i litteraturen både set som resultatet af de sundhedsprofessionelles indsats, og faktorer der er forbundet med bredere kulturelle udviklingstræk i en individualiseret samfundsudvikling (Aujoulait, 2007). Shared decision making. En meget vigtig del af ideen om patientcentrering er indbygget i beslutningsmodellen, Shared Decision Making (SDM) eller på dansk - delt beslutningstagen. Begrebet er beskrevet ved, at der er mindst to personer til stede - den professionelle og patienten. Begge parter deler informationer med hinanden, og tager skridt i retning af at opnå enighed om en foretrukken behandling. Beslutningen træffes i fællesskab (Charles et al., 1997). En definition af Sheridan (2004) præciserer shared decision making til at være en: en proces hvor patienten er involveret som aktiv partner med den sundhedspro- Side 6

7 fessionelle i at afklare acceptable medicinske handlemuligheder og i at vælge en foretrukken klinisk behandling. SDM er en model for, hvordan patienter kan gives muligheder for at udtrykke værdier og præferencer og deltage i beslutninger om egen behandling. Empiriske studier tyder på at shared decision making praktiseres i varierende omfang i klinisk arbejde (Finset, 2008). Manglende medicintagning (compliance) er således set både som et resultat af manglende patientcentring, men også som noget der kan øges, fordi emnet ikke bliver genstand for samtale i konsultationen. Fokusering på emnet forudsætter en tæt relation mellem patient og sundhedsprofessionel. Shared decison making er studeret på mange forskellige måder i litteraturen. En af de klassiske undersøgelsesmetoder er at se på de aktører, som er særligt kendt for at mestre modellen i praksis. Hanyok et al. (2012) kontaktede således en række læger, der var særligt kendte for at have en patientcentreret tilgang til konsultationen. Forskerne prøvede her at være meget konkrete, idet de søgte efter de spørgsmål, som lægerne anvendte til at komme til at lære deres patienter bedre at kende som individuelle personer. Nogle af disse spørgsmål lød: Vil du ikke fortælle mig, hvilke spørgsmål og overvejelser du har? Kan du fortælle mig om dine hidtidige erfaringer med læger, og hvad du håber på i samspillet med mig? Hvad arbejder du med? Fortæl mig om dig selv? (Hanyok et al.; 2012). Denne patientcentrerede tilgang til konsultationen er yderligere foldet ud i bogen Skills for Communicating with patients, som kan ses som en slags grundbog i patientcentreret kommunikation (Silverman et al., 2007). Compliance, adherence og concordance. I mange år er det påvist, at der hersker en problematisk uoverensstemmelse mellem de professionelles behandlingsanbefalinger og patientens faktiske efterfølgende adfærd (Osterberg og Blaschke, 2005). Det er det, der i litteraturen beskrevet som manglende compliance. Problemstillingen er væsentlig - både ud fra et sundhedsperspektiv og ud fra et økonomisk perspektiv. Der er dokumenteret compliancegrader på mellem kun 43 % til 78 %, og fænomenet er forbundet med øgede indlæggelsesfrekvenser (Osterberg og Blaschke, 2005). Der findes mange bud på årsagen til manglende compliance, men problemet er i stigende grad kædet sammen med kvaliteten af dialogen mellem den sundhedsprofessionelle og patienten. Patienterne synes at have deres egne forestillinger om sundhed, som bare ikke kommer frem i dialogen med de sundhedsprofessionelle, men værdierne synes at være styrende, når patienten selv har ansvaret (Vermeire et al., 2001). Compliance er som begreb i stigende grad identificeret med en paternalistisk praksis (Vermeire et al., 2001). Kritikken af begrebet går på, at manglende compliance kan være velovervejet og rigtig set fra patientens perspektiv: der kan være stillet forkert diagnose, behandlingen kan være forkert, der kan opleves stærke bivirkninger eller patienten kan opleve, at sygdommen har skifter karakter. Som reaktion på kritikken af compliance-begrebet er det i vid udstrækning blevet erstattet med det mere neutrale begreb adherence. Det er dog ikke imellem disse to begreber, at den væsentlige forskel for patienterne skal findes, idet begge begreber bygger på et passivt patientsyn og hænger sammen med patientens villighed og evne til at tilpasse sig de sundhedsprofessionelles dagsorden. Det er nærmere begrebet concordance, der råder bod på den manglende inddragelse af patientens perspektiv. Concordance-begrebet gør således op med, at manglende compliance er entydigt dårligt. Concordance knytter sig således Side 7

8 til, om patienten følger det informerede forhandlede valg som træffes i fællesskab mellem patient og sundhedsprofessionel (Bissell et al., 2004). Den patientcentrerede organisation. Selvom patientcentrering som begreb mest er knyttet til konsultationen mellem patient og sundhedsprofessionel, taler man alligevel også om mere eller mindre patientcentrerede organisationer. Et nærstudie af otte amerikanske hospitaler som var særligt kendte for patientcentreret praksis, viste at det, der særligt fremmede ideen om patientcentrering var, at hospitaler var i stand til at sætte deres egen dagsorden, og ikke blot lod sig lede af mainstream kvalitetsideer på samfundsniveauet (Luxford et al., 2011). Luxford kom frem til følgende syv hovedpunkter som vigtige for en patientcentreret lokal organisatorisk praksis: 1) Patientfokus skal være stærkt forankret i topledelsen 2) Hospitalerne må hele tiden have en klar kommunikation af den strategiske vision om patientcentrering 3) Der skal ske en aktiv involvering af patienter og pårørende i organisationen på alle niveauer 4) Der skal være en vedholdende fokus på medarbejdertilfredshed 5) Man skal arbejde aktivt med måling og feedback af patientoplevelser 6) Man skal opbygge videnskapacitet om patientcentrering og man skal arbejdede med data af både kvantitativ og kvalitativ natur 7) Der skal skabes og bevares en kultur, der støtter op om ændring og læring. En meget væsentlig pointe hos Luxford er, at patientcentrering må ses som et kulturelt element, og at kulturelle ændringer i forhold til patienterne tager år. En patientcentreret praksis vil ofte udfordre det, som bygger på årelange historiske traditioner, og som næsten tages som noget naturgivent. Studiet understreger vigtigheden af, at der er tilstrækkelige ressourcer til at støtte redesign af patientstøttende strukturer. Luxfords konklusioner har et nært sammenfald med et tidligere studie af Shaller (2007). Endelig skal man være opmærksom på, at organisationer er underkastet institutionelle udviklinger på samfundsniveauet. Det være sig regler og normer i forhold til de sundhedsprofessionelles ønsker om specialisering, det gælder de regler og normer, der hersker omkring værdisætning af ydelser, og det gælder regler og normer for arbejdsdelingen mellem forskellige grupper af sundhedsprofessionelle. I det engelske sundhedsvæsen har man for den samlede organisations aktiviteter valgt det udfordrende slogan: Nothing about me, without me (NHS). Et slogan som præcist rammer grundideen i en partnerskabsbaseret praksis, men som også kan udfordre en lang række veletablerede praksisser i sygehusvæsenet. Notatets metode og disponering Et tilbagevendende tema når der tales patientcentrering eller patienten som partner, er hvilke effekter man kan vente ved at gennemføre forskellige interventioner? Inden man besvarer dette spørgsmål, bør man dog overveje, om ideen om patienten som partner i sig selv har en karakter, der legitimerer sig ved at være et vigtigt kulturelt træk i et individualiseret samfund (Berwick, 2009)? Uanset svaret på spørgsmålet må man konstatere, at der har været gennemført rigtig mange kontrollerede interventionsforsøg med det formål at afgøre, hvornår samspillet mellem patient og professionel bliver mere patientcentreret. I Side 8

9 den anstrengelse er patientcentrering knyttet sammen med flere forskellige andre dagsordener, fx patientsikkerhed, effektivitet, efficiens, lighed og patientrettigheder. Danske Patienter er i øjeblikket i gang med en omfattende kortlægning af forskningen i patientinddragende metoder, men inden resultatet af dette arbejde forligger, kan der godt tegnes et generelt billede af indhøstede erfaringer, via allerede foreliggende reviews (Coulter og Ellins (2006); Joosten et al. (2008); Jayadevappa & Chhatre, 2011; Legare et al, 2012). At gøre et sundhedssystem patientcentreret fordrer, at der må arbejdes på mange forskellige områder samtidigt. I gennemgangen anvendes en pragmatisk disponering som stammer fra Coulter og Ellins (2006). Gennemførte interventioner og erfaringer er beskrevet i forhold til syv områder: 1) Sundhedsviden (health literacy) 2) Delt beslutningstagen (shared decision making) 3) Støtte til selvbehandling 4) Inddragelse af patienter i sikkerhedsarbejde 5) Patientens adgang til sundhedsvæsenet 6) Arbejde med patientoplevelser 7) Inddragelse af patienter i organisationsarbejde For hvert af de syv indsatsområder sondres der mellem effekter i forhold til: Patientviden, patientoplevelser/mestring (self efficacy), ydelsesbrug/omkostninger og sundhedsadfærd/sundhedsstatus. Gennemgangen foregiver ikke at være en komplet gennemgang af litteraturen om effekter af patientcentrerede interventioner. Den er baseret på de nævnte reviews, herunder ikke mindst Coulter og Ellins meget omfattende review fra 2006 (286 sider). Resultaterne fra disse reviews er suppleret med en række nyere originalstudier. Særligt fundet i tidsskriftet Patient Education and Counseling, som er det centrale tidsskrift for patientcentreringsstudier. Der må på grund af litteraturens omfang tages forbehold for at væsentlige studier kan være udeladt. Effekter af patientfokuserede interventioner? 1) Indsats overfor sundhedsviden (health literacy) Patientens viden om sundhedsspørgsmål (health literacy), danner patienters grundlag for at forstå og handle i samarbejde med de sundhedsprofessionelle, og er således et vigtigt indsatsområde når man generelt vil påvirke til at patienten optræder i en partnerrolle. Der foreligger en massiv viden om, at lavt literacy er forbundet med dårligere sundhed, større sandsynlighed for indlæggelse, lavere adherence (evnen til at følge de professionelles anbefalinger), underforbrug af forebyggelsesinitiativer og dårligere kommunikation med de sundhedsprofessionelle. Health literacy er således snævert forbundet med et andet stort forskningsområde, nemlig ulighed i sundhed (disparaty). Der findes flere forskellige definitioner og mål for health literacy. I halvfjerserne opfattedes begrebet som et snævert vidensbegreb, der fokuserede på borgernes evne til at læse og forstå sundhedsviden. De seneste definitioner af begrebet har mere fokus på evnen til at træffe rigtige sundhedsbeslutninger i forskellige sammenhænge. Der arbejdes med tre niveauer af literacy-begrebet: 1) at kunne forstå og læse 2) at kunne interagere med de professionelle og 3) at have evnen at analysere sundhedsviden kritisk. Det er klart, at der har været en stor interesse for, om det er muligt at påvirke health literacy. Endnu er forskningen i sine indledende faser. De hidtil mest markante resultater Side 9

10 består i at informationsmaterialer kan gøres mere forståelige ved at inddrage patienter i udformningen. Man ved også, at des mere personlig information gives, des større effekt synes den at have. Kombinationer af indsatser synes også at kunne have en effekt, fx kombination af foldere og patientundervisning. Indsatser overfor særligt udsatte gruppers health literacy har vist blandede resultater, og massemediekampagner har generelt vist ringe effekt. Dog findes der undtagelser overfor helt specifikke emner, fx rygning iblandt unge mennesker. Det er set som en svaghed i interventionsforskningen omkring sundhedsviden, at der ikke er klarere effekter på adfærd og sundhed. Forklaringerne henvises til en række barrierer knyttet til uddannelsessystemet, kulturen i samfundet samt til normer og holdninger i sundhedssystemet. Sundhedsvæsenets bevidste anvendelse af internettet og sociale medier til opbygning af sundhedsviden er under afprøvning i forskellige fora, og der er tegn på positive resultater sammenlignet med de erfaringer, der er gjort med anvendelse af skriftlig information på papir. Dog ved vi allerede nu, at det ikke er alle patientgrupper, der kan træffes via nettet, og at ikke alle har samme mestringsevne (Rains, 2008). Forskningen omkring self efficacy og health literacy på nettet har haft et særligt fokus på, om sundhedsinformation kan være skadelig. Et forhold der afspejler at leverandører af viden på nettet, er spredt ud på en meget bred gruppe, herunder ikke mindst kommercielle sundhedsudbydere. Der er dog ingen tvivl om at internettet spiller en helt central rolle for patienternes health literacy og i øvrigt for måden hvorpå konsultationer formes (Riiskjær et al., 2010) 2) Delt beslutningstagen (Shared decision making) Cochrane Collaboration foretog allerede i 2001 en gennemgang af randomiserede studier, der belyste effekter af en patientcentreret praksis i klinikken (Lewin, 2001). Patientcentreret behandling blev af Lewin defineret som en filosofi, der opmuntrede til, at kontrollen over konsultationen og beslutningstagen omkring styring og indgreb blev delt med patienten, og/eller at konsultationen skulle have et fokus på patientens hele person og ikke bare på sygdommen. Man fandt allerede dengang 17 randomiserede studier, der opfyldte de opstillede kriterier. Alle studier arbejdede med træning af de sundhedsprofessionelle i patientcentreret praksis som interventionsmiddel. Resultatet af gennemgangen var, at der var evidens for at interventioner kunne gøre konsultationer mere patientcentrerede. 12 ud af 14 studier viste fremgang på et eller flere af de valgte outcome-mål. Af de 11 studier, der anvendte patienttilfredshed som outcome-mål, var der seks, der kunne vise forskelle i favør for interventionsgruppen på et eller flere mål. Kun få af studierne undersøgte sundhedsadfærden eller effekten på sundhedstilstanden. Tilsvarende positive resultater på patientoplevelser er fundet af Coulter og Ellins (2006) og Joosten et al. (2008). Når det er lykkes at få indført en patientcentreret praksis, bliver patienter tilsyneladende mere sikre på indholdet af trufne beslutninger, end når beslutningerne tages uden inddragelse (Burton et al., 2010). Burton et al. viste i øvrigt i deres studie også lidt om de rammevilkår, der er sat for patientinddragelse. De kardiologiske konsultationer, der var genstand for studiet varede i gennemsnit 5,5 minutter, og det viste sig ikke overraskende, at patienternes oplevelse af sikkerhed varierede i forhold til konsultationernes længde. Nogle af de klareste effekter på patientcentreret praksis viste sig efter interventioner i form af kommunikationstræning af de sundhedsprofessionelle. Der var i disse studier effekter på patientviden, bedre involvering i beslutningstagen, bedre patienttilfredshed, re- Side 10

11 duktion af bekymring, reduktion i omkostninger og bedre adherence (Coulter og Ellins, 2006). Tilsvarende positive resultater er fundet i helt nye danske studier som er offentliggjort internationalt. På Kolding Sygehus har kommunikationstræning med randomiserede metoder vist god effekt, både på de professionelles self efficacy (mestring af patientcentrerede samtaler) og på brugeroplevelser (forældre og patienter). De målte effekter synes endda at kunne fastholdes over tid (treårsperiode) (Ammentorp et al., 2010a, 2010b, 2011; Nørgaard, 2012). Interventionen i de danske studier bestod af et tredages kursus - opdelt over to forløb. Første dag var afsat til strukturering af konsultationen med reference til The Calgary- Cambridge Guide (Silverman et al, 2005). Andendagen bestod i træning i at hjælpe patienten med at formulere sit problem. Sidste dag - fire uger senere - bestod i at lære, hvordan man opnåede enighed med patienten. Sidste del var baseret på videooptagelse af konsultationer som kursisten skulle optage mellem første og anden del. Erfaringerne med kurserne er så gode, at der nu arbejdes på at skabe erfaringer med at udbrede interventionen fra få dedikerede afdelinger til hele sygehuse. Studierne er hidtil kun gennemført inden for pædiatriområdet og inden for det ortopædkirurgiske område. Det spørgsmål som særligt blev påvirket af de gennemførte undervisningsinterventioner var: Den sundhedsprofessionelle prøvede at forstå, hvordan jeg oplevede problemet. De informationsspørgsmål, man traditionelt anvender i sådanne undersøgelser, var derimod ikke påvirket af interventionen. Dette kan tolkes sådan, at når patienter ofte udtrykker at savne information i mødet med sundhedsvæsenet, så kan det mere at være et udtryk for, at den enkelte patient savner at blive forstået, og derfor modtage svar i forhold til denne forståelse. Og at det således mindre er generel information, der savnes. Legare et al (2012) har mere generelt gennemgået effekter af kurser i shared decision making på tværs af landegrænser. Studiet viser blandede resultater, hvilket synes at afspejle at sådanne kurser gennemføres meget forskelligt verden over, både hvad angår indhold, form og varighed. Der ses fx variationer i kursernes varighed fra få timer til forløb over flere måneder. En anden måde at påvirke konsultationens form og indhold på er ved at stimulere patienten til at stille flere spørgsmål. Også her er der positive resultater. Dog med mindre effekt en ved kommunikationskurserne med de sundhedsprofessionelle. Stimulering af patienterne til aktiv deltagelse i konsultationen gav ifølge Coulter og Ellins (2006) forbedret patientviden, bedre patientoplevelse af kontrol og flere spørgsmål fra patienten. Konsultationslængden var endog uændret på trods af flere spørgsmål fra patienterne. Resultaterne på outcome var derimod blandede. Et helt nyt australsk studie af Dimoska et al viste gode resultater af rutinemæssig udlevering af spørgeguides til kræftpatienter. Ideen var, at standardspørgsmålene skulle inspirere patienterne til at få stillet deres egne spørgsmål, når de mødte de sundhedsprofessionelle. Studiet viste at både patienter og sundhedsprofessionelle fandt disse lister nyttige. Listerne ligger frit tilgængelige på nettet. Effekter af at indføre shared decision making har mest været knyttet sammen med effekter på proces og patientoplevelse. Flere og flere studier er dog de senere år begyndt også at vise effekter på selve behandlingsresultatet. En metaanalyse baseret på 11 randomiserede studier viste fx, at opfyldelse af patienternes præferencer blandt kroniske patienter havde en effekt på selve behandlingsresultatet i seks af de elleve inkluderede studier (Preference Collaborative Review Group, 2008). De patienter der blev allokeret til deres foretrukne behandling viste bedre faglige resultater i forhold til de patienter, der Side 11

12 ingen præferencer havde, eller de som blev allokeret tilfældigt til behandlinger, de ikke havde præferencer for. Langtidseffekterne er dog endnu ukendte. Finset og Mjaaland (2009) viste, at patienter blev beroliget, når de fik lejlighed til at sætte ord på deres bekymringer. Dette blev dokumenteret i et forsøg, hvor patienternes neurobiologiske reaktioner blev målt (Finset og Mjaaland, 2009). Et andet studie af diabetespatienter viste, at de læger, der udviste den største empati, også havde de bedste kliniske resultater (Hojat et al., 2011). Et tredje studie viste, at både adherence og outcome forbedrede sig i astmabehandling ved, at der blev anvendt shared decision making (Wilson et al., 2010). Mange studier har således vist en sammenhæng mellem patientcentreret kommunikation og effekter i forhold til patienten. Derimod er de præcise mekanismer, der indebærer at kommunikation virker, kun lidt belyst. Det spørgsmål er der i et vist omfang rådet bod på i et review af Street et al. (2009). Her gives et samlet overblik over de mekanismer, der kan forklare positive effekter af god kommunikation: 1) Den professionelle kan via god kommunikation bidrage til, at patienten faktisk bliver navigeret derhen, hvor han kan få relevant behandling. 2) God kommunikation resulterer ofte i en fælles forståelse af problemet, hvilket kan betyde, at patientens indstilling til behandling ændres. 3) Den terapeutiske alliance kan betyde bedre patienttilfredshed og større støtte til opstillede behandlingsplaner. 4) God kommunikation kan hjælpe med bedre håndtering af følelser, som i sig selv kan være skadende for patienten psykisk og i nogle tilfælde fysisk. 5) Kommunikation kan indebære, at patientens opmærksomhed øges på betydningen af social påvirkning positivt som negativt. 6) God kommunikation kan indebære øget empowerment og dermed resultere i anderledes sundhedsadfærd og bedre outcome. 7) God kommunikation kan være indgangen til mere kvalificerede kliniske beslutninger baseret på kombination af patientens meninger/viden og den evidensbaserede viden. Også økonomi er relateret til ideen om delt beslutningstagen. O Connor (2009) har i et Cochrane review set på, hvad shared decision making kan indebære for sundhedsbeslutninger. Konklusionen var, at når patienter blev inddraget og ordentlig oplyst om fordele og ulemper ved medicinske behandlinger, kunne det betyde et mindre forbrug af kirurgiske ydelser på op til 23 %. Undersøgelserne viste, at patienter ikke ønskede så mange ydelser, som når valget blev overladt til de professionelles skøn eller til markedet. Men forudsætningen var, at et mindre forbrug kun opstod, når patienter blev fuldt inddraget i beslutningsprocessen og fuldt oplyst om fordele og ulemper i forhold til deres individuelle værdier og behov (O Connor, 2009; Wennberg, 2010; Jayadevappa & Chhatre, 2011). Andre studier har vist blandede effekter af en patientcentreret praksis i forhold til omkostningsniveauet. Et amerikansk ph.d-studie viste fx i et kvasieksperimentelt design at patientcentrering var forbundet med både højere patienttilfredshed, lavere liggetid, færre genindlæggelser og lavere omkostninger (Stone, 2008). Omvendt viste et studie af Bechel et al.(2000), at en patientcentret praksis var forbundet med bedre resultater og højere omkostninger. Dette studie konkluderede, at de forskellige parter i sundhedssystemerne måtte gøre op med sig selv, om den kvalitetsforbedring en patientcentreret praksis kunne indebære, var de øgede omkostninger værd. Den amerikanske epidemiolog Wennberg (2010) har ud fra omfattende analyser peget på, at en patientcentret praksis kan betyde noget forskelligt, alt efter hvilke sundhedsydelser man taler om. Wennbergs udgangspunkt er en konstatering af voldsomme forskelle mellem geografiske områders forbrug af forskellige sundhedsydelser. Wennberg fandt, at forklaringen var, at læger havde forskellige meninger, om hvad der skulle gøres i bestemte Side 12

13 situationer, og i øvrigt også havde forskellige opfattelser af hvad der udgjorde indikation for handling. Han inddelte på den baggrund sundhedsydelser i tre grupper: Den første gruppe af ydelser kalder han effektiv og nødvendig behandling (15 %). Det er tale om veldokumenterede behandlingsformer, hvor bivirkninger har en klar mindre betydning end behandlingseffekten. Sådanne behandlinger kan med fordel støttes af kliniske retningslinjer. I denne gruppe konstaterede han, at problemet overraskende nok alligevel ofte var underforbrug. Den anden gruppe af sundhedsydelser kalder han præferencebaserede behandlinger (25 %). Her foreligger der valgmuligheder i forhold til forskellige behandlingsmuligheder. Det kan være, hvor fordele og ulemper er næsten lige store. Her peger han på at patientens mening i henhold til en patientcentreret praksis, bør være afgørende i vurderingen af fordele og ulemper. Wenneberg konkluderer, at der ikke sker en tilstrækkelig inddragelse af patienten i forbindelse med anvendelsen af disse ydelser. Lægen handlede ofte i forhold til, hvad lægen troede var i patientens interesser, hvilket let kunne blive til lægens personlige præferencer. Resultatet var i denne gruppe et overforbrug af sundhedsydelser. Den tredje gruppe var udbudssensitive behandlinger (60 %). Her var det kapaciteten af udbud i området, der bestemte forbruget. Det var ydelser, der primært blev brugt, fordi de var der. Det kunne være tilstedeværende senge, henvisningsmuligheder eller forekomst af intensivpladser. Det var ydelser som ikke altid indebar et bedre outcome, men tværtimod også kunne være forbundet med omkostninger og dårligere patientoplevelser. Udgangspunktet for Wennbergs opdeling er, at sundhedsydelser har en anden karakter end andre ydelser. De er ikke som varer normalt er på det private marked. Sundhedsydelser har forskellig virkningsgrad, og der er generelt usikkerhed omkring resultater. For nogle ydelser er der ikke den store forskel mellem behandling og ikke behandling, fx ved behandling af skuldersmerter eller knæoperationer (Løvschall et al., 2011; Moseley et al., 2002). Wennbergs påstand er altså, at hvis patienter bliver mere velinformerede og mere inddraget i beslutningsprocesserne, vil en lang række af sundhedsydelser aldrig blive leveret. Wennberg anbefaler derfor, at man i øget omfang tager udgangspunkt i patientens behov. 3) Støtte til selvbehandling Selvbehandling er et bredt og dårligt defineret indsatsområde, men et område som er ved at få stigende betydning for mange patienter. De ord, der i litteraturen, er henført til begrebet er selvmonitorering, selvhjælp, etablering af støttegrupper, patientadgang til information (journaladgang og håndholdt journal), computerbaserede beslutningssystemer, etablering af PRO-systemer (Patient Rapporterede Oplysninger) og forskellige telemedicinske initiativer. Initiativerne er rettet mod bestemte kronikergrupper fx: astma, tarmsygdomme, hjertepatienter, diabetes og gigt. Der foreligger i dag mange positive erfaringer med computerbaserede selvstyrede uddannelsesaktiviteter, navnlig inden for psykiatrien, både hvad angår patientviden, patienters self efficacy, omkostninger og sundhedsstatus. Og der ses også positive effekter af at kombinere undervisning og computerbaserede læringssystemer. En nyere dansk ph.d-afhandling viste fx et eksempel på forsøg med at frisætte og styrke kroniske inflamatoriske tarmpatienter til øget egenbehandling ved hjælp af et web-baseret E-health-system. Patienterne fik fra klinikken et brugernavn og et password og tastede sig ind i et system, der gav råd i forhold til patientens specifikke situation. Der blev arbejdet med pædagogiske ikoner med grønne, gule og røde signaler. Systemet var ikke koblet op på, at en behandlingsinstitution overvågede og indsamlede data. Men ved visse indtastnin- Side 13

14 ger var beskeden til patienten naturligt nok, at de skulle henvende sig til deres læge. Systemet blev anvendt i kombination med indledende undervisning, information, benchmarking og psykologiske analyser. Patienterne blev instrueret i brugen af selvtest. Studiet dokumenterede en række positive effekter som, øget sygdomsviden hos patienterne, øget adherence, øget effektivitet af behandlingen, øget livskvalitet, reduceret antal kontrolbesøg i ambulatoriet og forkortede perioder for tilbagefald i forhold til kontrolgruppen, der blev behandlet i ambulatoriet. Der blev ikke rapporteret om øget dødelighed og indlæggelsesbehov (Elkjaer, 2011). Haywood et al. (2006) konkluderede i et review af 137 studier med fokus på at fremme patientcentrering, at PRO var et af de mest virksomme og opmuntrende redskaber til at skabe øget patientinvolvering. Der ses også en vis effekt af at etablere støttegrupper med fagpersoner tilknyttet. Her er der effekt på vidensniveau, psykosocial oplevelse og reduktion af liggetid. Erfaringerne er blandede, og resultaterne må ses i forhold til bestemte specialer og konkret udførelse af initiativerne. Der mangler viden om langtidseffekter. Studierne er typisk udført i specialistmiljøer, hvor vi ikke ved, hvordan de vil fungere i nære lokale sundhedsmiljøer i primærsektoren. Der er en almindelig erkendelse af, at beslutningsstøttesystemer også forudsætter en regelmæssig kontakt til de sundhedsprofessionelle. En større opsamling af erfaringer med initiativer omkring selvhjælp viser, at initiativerne virker, men at det fordrer en udforskning af, hvordan de virker bedst. Der advares imod at tro, at initiativerne vil reducere omkostningerne. Derimod fordrer det en anden sammensætning af ydelserne, fordi patienter har brug for meget varierende kontaktformer (The Health Foundation. 2011). 4) Inddragelse af patienter i sikkerhedsarbejde Opgørelser i sundhedsvæsener verden over viser tilbagevendende betydelige fejlrater (varierende mellem 4 % og 10 %) (Coulter og Ellins, 2006). Det er imidlertid først for nylig, at der er kommet fokus på, at patienter også kan spille aktive roller i forbindelse med at varetage egen sikkerhed i kontakten med sundhedsvæsenet. De initiativer, der er gennemført med inddragelse af patienter i sikkerhedsarbejdet kan ses som et supplement til de sikkerhedssystemer, der på andre måder er iværksat af de professionelle. De sikkerhedsroller som patienten kan indgå i som partnere, består overordnet i at vælge en sikker udbyder, bidrage til rigtig diagnose, bidrage til rigtig behandling, sikre rigtig medicinbrug, sikre mod infektioner, kontrollere journalens indhold, observere behandlingsprocesser, identificere utilsigtede hændelser, indgå i monitorering og give bidrag til bedre arbejdstilrettelæggelse. At patienter og sundhedsprofessionelle allerede et stykke af vejen opfører sig som partnere, understreges af patienternes ønsker til, hvordan de ønsker, der skal følges op på fejl: 34 % af de patienter der havde været udsat for fejl ønskede kun en undskyldning eller en forklaring, 23 % ønskede en undersøgelse, 17 % ønskede støtte til at håndtere konsekvenserne. Kun 11 % ønskede økonomisk kompensation og 6 % ønskede disciplinære sanktioner mod personalet (Chief Medical Officer, 2003, her efter Coulter og Ellins, 2006). Patienterne signalerer med disse tal, at de ønsker at være aktive medspillere i sikkerhedsarbejdet, og at de har forståelse for sundhedsydelsers særlige karakter. De ønsker generelt at modtage ærlig information, og kun i et mindre omfang ser de problemstillingen i et juridisk og modsætningsbaseret perspektiv. Dokumentation for nytten af patientinddragelse i sikkerhedsarbejdet er endnu ringe og resultaterne meget blandede (Coulter og Ellins, 2006; Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2011). Vi ved, at patienter kan identificere fejl. Vi ved også, at patienter identificerer andre Side 14

15 og flere fejl end de sundhedsprofessionelle. Patienter deltager generelt gerne i sikkerhedsaktiviteter og projekter, men de kan have svært ved at tale om fejl med deres sundhedsprofessionelle. Patienter skal støttes og opmuntres, hvis de skal have en involvering i patientsikkerhedsarbejde. Des mere erfaring patienten har med sygdom, hospitalsindlæggelse og fejl, des mere fremmer det af sig selv patientens involvering i patientsikkerhed (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2011). 5) Patientens adgang til sundhedsvæsenet Vilkårene for adgang til sundhedsvæsenet er selvsagt af helt grundlæggende betydning for aktive patienter. Hvilke regler er styrende for, at patienter kan få kontakt med de relevante sundhedsprofessionelle. Herunder er det specielt vigtigt, at adgangsforholdene er reguleret sådan, at patienter med største og mest akutte behov også er dem, der har lettest adgang. Interventioner i forhold til adgangsforhold kan bestå af forskellige initiativer: centre der giver direkte adgang, telefonhjælpelinjer, udgående team til sårbare grupper og nye kontaktformer via telefon og etablering af og videokontakter. Virkningerne af disse initiativer er blandede og synes at afhænge af karakteren af det enkelte speciale. Størst effekt i de gennemgåede studier ses ved anvendelse af udgående team overfor særligt sårbare grupper. Effekter kunne her ses på både patientoplevelse og helbredsstatus. Omkostningsberegninger i forhold til indsatsen viste besparelser på ambulatorieydelser, men blandede erfaringer for omkostninger i øvrigt. 6) Arbejde med patientoplevelser Ideen med denne tilgang er, at kendskab til patienternes oplevelser indebærer, at de strukturelle rammer kan ændres, så patienterne vil få bedre oplevelser. Emnekredsen omfatter blandt andet arbejdet med patienttilfredshedsskemaer og arbejdet med patientklager. Der findes mange eksempler på, at måling af tilfredshed har vist fremgang. Det synes navnlig at være tilfældet, når undersøgelser er initieret fra lokalt klinikniveau (Riiskjær et al, 2010a), hvor det afgørende synes at være, om sådanne målinger evner at vække opmærksomhed og interesse i de lokale kliniske miljøer. Begrebet oplevet nytteværdi er her identificeret som det afgørende for, om målinger af patientoplevelser er i stand til at initiere kvalitetsudvikling. Det som særligt synes vigtigt, er om de stillede spørgsmål har et indhold som giver lokal mening, om baggrundsspørgsmål skaber identificerbare patientgrupper, om resultaterne er delt op på organisatoriske kendte enheder, og om resultaterne opleves at komme hurtigt nok efter målingen. Det er klart, at målinger i sig selv ikke påvirker patientoplevelsen. Tværtimod er der en lang og usikker vej fra måling, over tolkning af resultatet til initiering af indsatser med effekt på det målte i forhold til patienterne. Det er erfaringen i litteraturen, at patientundersøgelser bør gennemføres med fokus på forekomst af specifikke uønskede oplevelser, og ikke på tilfredshedsskalaer, som kan sløre hvad patienter faktisk mener, og svar på tilfredshedsskalaer kan være svære at tolke på i opfølgningsarbejdet (Bruster et al., 1994). Der er her specifikt peget på nytten af at indsamle patientkommentarer og formidle disse til relevante mindre organisatoriske enheder (Riiskjær et al, 2012). Mens generiske tilfredshedsundersøgelser har vanskeligheder med at vise effekter, er der rigtig mange eksempler på, at lokalt initierede undersøgelser med en mellemliggende intervention kan vise fremgang. Forklaringen synes at hænge sammen med, i hvilken grad et undersøgelsesdesign evner at skabe ejerskab. Side 15

16 Undersøgelser viser, at der er ringe tegn til at patientens valg af sundhedsudbyder er baseret på målinger af patientoplevelser. Kun få patienter bruger de netbaserede karakterbøger til at vælge deres sundhedsudbyder. Data er ofte ikke tidssvarende og detaljerede nok. Derudover er der problemer med, at patienterne ikke forstår betydningen af de transparente data, som også klandres for ringe differentiering af resultater mellem udbydere, så patienterne ikke oplever støtte i valget af sundhedsudbyder. På det generelle plan er tilfredshed associeret til antallet af erstatningskrav (Stelfox et al 2005, her efter Coulter og Ellins, 2006). Tilfredshed er også i nogen grad associeret med teknisk faglig kvalitet. Men sammenhængene er ikke stærkere end, at der er almindelig enighed om, at der er behov for mål vedrørende både patientoplevelser og faglig kvalitet. Patienter lægger simpelthen vægt på andre sider af de medicinske ydelser end de fagprofessionelle. 7) Patienters inddragelse i organisationsarbejde Patientinddragelse i hvordan sundhedssystemerne indrettes er et tilbagevendende tema i litteraturen. Det drejer sig om sundhedsvæsenets indretning, brug af ny teknologi og inddragelse i forskning (Gagnon et al., 2011). Et Cochrane studie af Nielsen et al. (2006) viser, at den dokumenterede betydning af patientinddragelse på indretningen af sundhedssystemerne er begrænset. Hovedårsagen er, at der kun findes meget få studier af emnet, der lever op til Cochranes krav. Det mest sikre resultat er, at der er gunstig virkning af at inddrage patienter i udarbejdelsen af informationsmateriale. De lidt nedslående resultater lægger dog ikke op til at sige, at en sådan inddragelse er nytteløs. Dels er effekten vanskelig at påvise i randomiserede studier, dels kan en sådan involvering have en langsigtet betydning, og dels kan den have en meget stor legitimerende betydning. Indflydelse kan gives på forskellige måder, og man taler om forskellige niveauer eller grader af indflydelse: Fra den laveste indflydelse hvor der kun gives information om beslutning, stigende til konsultation inden beslutning, involvering i forberedelse, samarbejde om beslutninger og endelig som den stærkeste form for indflydelse - beslutningsret for patienterne. Der sondres mellem roller som patienter, skatteborgere eller borgere i bred almindelighed. Formålene med inddragelse i rammefastlæggelse er mangesidede. Inddragelse kan afspejle ønsket om at sikre bredere hensyn i problemløsninger, at der sker en deling af ansvar med offentligheden, at sundhedssystemerne gøres mere responderende på ydre krav, at der skabes et eksternt ejerskab til systemet, og at det udefrakommende blik kan være med til at reducere ulighed i sundhed. Inddragelse i udvikling af sundhedssystemerne har ikke kunne dokumentere nævneværdige resultater (Gagnon et al., 2011). Der er peget på store potentialer, men de nyttige effekter er ikke høstet fordi der er en begrænset viden om, hvordan en sådan inddragelse kan faciliteres (Gagnon et al., 2011). Involvering synes hæmmet af uklarheder omkring formålet med inddragelse, ressourcebegrænsninger, modstand af professionel og bureaukratisk karakter, modstridende interesser mellem forskellige parter på sundhedsområdet og diskussioner om, hvem der repræsenterer hvad. Der rapporteres om indbyggede modsætningsforhold og øgede arbejdsbelastninger for ledere i sundhedsvæsenet som følge af forsøg på ekstern inddragelse. Inddragelsesinitiativer har også resulteret i skuffelser blandt eksterne parter i forhold til forventninger om at kunne øve indflydelse. Side 16

17 Der er specielt en stigende opmærksomhed på betydningen af at inddrage patienter i medicinsk forskning (Gagnon et al., 2011; Mayer, 2012; Staniszewska et al., 2012). I Danmark er man kun lige begyndt at se potentialet og nødvendigheden af denne dagsorden. Et forhold som står i kontrast til de bestræbelser, der gøres i England. Her har man regler, der kræver, at patienter spiller aktive roller - fra udformning af forskningsansøgninger og til tolkning af resultaterne, så patienterne ikke bliver til passive genstande for forskningen (INVOLVE). De foreløbige erfaringer tyder på, at inddragelse af patienter i forskningarbejdet har gjort det lettere at rekruttere patienter til forskellige former for deltagelse i forskningen (Staley, 2009). Endelig ser vi eksempler på, at patienter selv finder nye måder at udtrykke sig på, når de officielle kanaler ikke skønnes tilstrækkelige (fx og Diskussion Den brede gennemgang af patientcentrerede indsatser pegede på mange handlemuligheder på forskellige organisatoriske niveauer. Inden der vælges indsatsområde er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart at patientcentrering i høj grad er et kulturelt fænomen. Der er tale om noget, som hver dag reproduceres og modificeres af fortløbende handlinger fra sociale aktører både individuelle og kollektive (Giddens, 1979). Strukturer eksisterer kun i det omfang de produceres og reproduceres af aktører, og patientcentrering er ikke nødvendigvis noget, som understøttes af alle trends i sundhedsvæsenet. Det er derfor noget som hele tiden kræver opmærksomhed, ikke mindst fra ledelsen på alle organisatoriske niveauer. Og det er herudover vigtigt at være opmærksom på, at der er et væsentligt spring fra evidensbaserede resultater i projekter med engagerede ildsjæle, til at blive en integreret del af en rutinebaseret praksis på tværs af afdelinger og sektorer. Der findes flere studier af, hvad der hindrer en patientcentreret praksis. En del studier har specielt kastet lys over de professionelles opfattelser af, hvad der hindrer en øget brug af shared decision making. I flæng nævnes det, at det er opfattelsen her, at der mangler entydige forskningsmæssige beviser, der mangler kompetence i risikokommunikation, der er angst for at patienten ikke kan håndtere ansvaret, angst for at patienterne vil vælge de dyreste løsninger, der savnes støtte til at bruge shared decision-making, der er bekymring for den tid, det måtte tage at dele med patienten og der er bekymring for, at det vil forstyrre patient/lægerelationen (Ford et al. 2002, her efter Coulter og Ellins 2006). Også Legare et al. (2008) og Gravel et al.(2008) sætter fokus på, hvad de professionelle mener er fremmende og hæmmende for implementering af shared decision making. De tre vigtige begrænsninger for at opnå positive effekter blev på tværs af 38 studier udpeget til: begrænsninger i tid, mangel på anvendelighed i forhold til den konkrete patients karakteristika og forhold ved den kliniske situation. Af de mest fremmende forhold blev nævnt motivation fra arbejdsgiver, øjensynlig positiv virkning på den kliniske proces og påvirkning af effekt på det endelige outcome i forhold til patienten (Legare, 2008). De professionelle oplever således, at de ikke har tiden til delt beslutningstagen, og at de til en vis grad allerede bruger delt beslutningstagen der, hvor det giver umiddelbart mening. Uanset rigtigheden af de professionelles vurderinger, er det vigtigt at tage højde for, at patientcentrering opleves forbundet med yderligere arbejdspres. I et Cochrane-studie fra 2010 har Legare et al. boret yderligere i problemstillingen omkring de professionelles motivation til at støtte op om shared decision-making. Man fandt fire RCT-studier, der pegede på fire indsatområder til at skabe øget opslutning om ideen, Side 17

18 nemlig uddannelse i patientcentreret praksis, etablering af tilbagemeldingssystemer til de professionelle og udarbejdelse af uddannelsesmateriale og beslutningsstøttesystemer til brug af både patienter og professionelle. Der tages dog forbehold for konklusionen på baggrund af, at der kun er tale om fire randomiserede studier. Sondringen mellem aktive og passive patienter bliver mere og mere central for sundhedsvæsenet, og bør i fremtiden spille en mere fremtrædende rolle i udformningen af klinisk praksis (Hibbard, 2009). Det er vigtigt, fordi patientens ønske om inddragelse eller det modsatte, bør være selve udgangspunktet for samarbejdet med sundhedsvæsenet. Det er således en helt afgørende pointe, at patientcentrering ikke må gå hen og blive noget, der praktiseres over for alle patienter, men at den skal forvaltes under hensyn til den enkelte patients ønsker og vilkår. Der er god grund til at tro, at der vil blive ved med at være patienter, der kan karakteriseres som passive, og som ønsker dette. Noget en patientcentreret praksis må tage højde for. Der er tegn på, at ideen om at gøre patienten til partner ikke kun imødekommer patienternes ønsker om bedre oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet og om positiv effekt på behandlingerne. Delt beslutningstagen rummer også kimen til at kunne stoppe den eskalerende vækst i sundhedsudgifterne. Traditionelt har tankegangen været, at jo mere patienten inddrages, des mere kan patienten selv overtage behandlingen, og praksis har da også allerede vist, at der er sparet betydelige ressourcer i sundhedsvæsenet ved stadig hurtigere udskrivning og øget vægt på ambulant behandling. Det er imidlertid ikke den eneste kilde til at patientinvolvering har interesse i en økonomisk sammenhæng. Netop ved at give patienterne bedre information om fordele og risici af specifikke behandlinger, og øget indflydelse på at vælge sundhedsydelser fra og til, ligger der en væsentlig potentiel kilde til opbremsning i forbruget af sundhedsydelser. Men succes med den strategi forudsætter, at patienterne møder professionelle, der er indstillet på, og har tiden til en åben dialog om sundhedsydelsers kvalitet, fordele og ulemper. Det indebærer også, at de sundhedsprofessionelle af patienterne ses som uafhængige, uden egne interesser eller institutionsinteresser i bestemte udfald af konsultationen. De professionelles interesser i forhold til medicinalindustrien og udmeldte produktionskrav kan således være udfordrende for en patientcentreret praksis, og i sig selv rumme kimen til et overforbrug af sundhedsydelser. Patientcentrering er ikke noget instrumentelt redskab, der kan indføres som et svar på budgetproblemer. Knyttes patientcentrering sammen med økonomiske målsætninger, kan det skabe mistillid mellem patient og sundhedsprofessionel. Patientcentrering kan kun bringes til at danne praksis ved en langsom proces, hvor der over tid på flere fronter værnes om, at patienter og sundhedsprofessionelle møder hinanden med gensidig tillid. Dette kan så eventuelt indebære et ændret sundhedsforbrug. Det er også vigtigt at erkende, at en patientcentreret kultur ikke alene kan skabes på konsultationsniveauet. De styringsmæssige rammer på samfundsniveau og organisationsniveau skal understøtte, fordi det er her incitamenter, meninger og holdninger om det at være patient og sundhedsprofessionel formes. Mere konkret drejer det sig om at opbygge styringssystemer, så man undgår værdimæssige pres i retning af standardiserede løsninger. De styringsmæssige rammer er med til at forme de roller, som patienterne kan spille: en passiv rolle (paternalisme), en aktiv partnerskabsrolle eller en aktiv forbrugerrolle (Riiskjær et al., 2010). Endelig er det vigtigt at notere sig, at dokumentation af en patientcentreret praksis i sig selv rummer betydelige metodiske vanskeligheder, når man vil legitimere en patientcentreret praksis. Interventionsmulighederne er mange, de kan udføres forskelligt, effek- Side 18

19 ten kan være afhængig af kontekstuelle forhold, og der kan være effekt på mange forskellige forhold (Epstein et al., 2005). Så selvom der foreligger mange studier, der dokumenterer effekt, må man stadig sige, at vi mangler viden om, hvordan effekterne præcist opstår. Det forhold bør imidlertid ikke svække interessen for at arbejde med øget patientcentrering. Organisationer har en kompleksitetsgrad, der indebærer at man ikke kan forvente kausale og simple virkningsmodeller. Tværtimod lægger organisationsteori op til håndtering af modeller præget af samspilseffekter og uforudsigelighed (Danermark et al, 2002). Denne usikkerhed gælder ikke mindst, når man ser på effekter over tid, og når man iværksætter patientcentrerede indsatser i store organisatoriske systemer, hvor ændringerne ikke som i det lokalt initierede projekt nødvendigvis er drevet frem af lokale ildsjæle. Selvom der foreligger megen evidens for, at patientcentreret praksis indebærer positive virkninger, bør man være opmærksom på at konsensus er forudsætningen, for at man kan opnå evidente resultater. Konklusion Nogle interventioner er velbelyste som effektive til at fremme en patientcentreret praksis. Det gælder specielt kommunikationskurser til de sundhedsprofessionelle, og det gælder patientindflydelse på informationsmateriale, fx foldere til at aktivere patienters spørgelyst under konsultationen. Begge interventioner er veldokumenterede, og det er aktiviteter, som er rettet mod selve hjertet i en partnerskabsbaseret praksis. Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at de interventioner, der ikke har dokumenteret effekt skal forbigås. Forskelle i interventioners effektivitet kan fx ligge i måden tiltagene gennemføres på, eller det kan skyldes, at nogle interventioner møder stærk modstand. Interventioner uden dokumenteret effekt bør således ikke udelukkes på forhånd, hvis de ellers ser lovende ud i en lokal kontekst. Erfaringerne bør blot følges tæt, så de kan dokumenteres og formidles efterfølgende. Meget taler for, at patientcentrerede interventioner bør skræddersys til det lokale niveau. Mange interventioner er af en sådan karakter, at hvis de implementeres konformt uden nødvendig lokal skræddersyning, kan det resultere i manglende effekt (Westphal et al, 1997). Det er derfor vigtigt at aktiviteter i forhold til kvalitetssporet patienten som partner vælges og formes af de enkelte afdelinger og sygehuse, så det passer ind i, hvad man ellers arbejder med. Fx er der store forskelle mellem specialer i dokumenterede inddragelsesønsker, 48 % af brystkræftpatienterne ønskede sig inddraget, mens det kun var gældende for 22 % af patienterne med endetarmskræft (Coulter og Ellins, 2006). Men selv for lokale interventioner kan man tale om behov for nogle overordnede principper, der bør overvejes, inden der skrides til handling: - Det er vigtigt, at et projekt med titlen patienten som partner sikrer sig, at patienter på forskellige organisatoriske niveauer kommer til at spille centrale roller i valget af hvilke interventioner, der skal sættes i gang. En start kunne være at diskutere et projektoplæg med en bredere kreds af patienter. - Patienter er forskellige i deres ønsker, og deres behov for at blive inddraget kan være forskellige. De yngste og mest veluddannede ønsker oftere inddragelse, og herudover vil der forekomme individuelle variationer. Det grundvilkår bør respekteres i alle indsatser. I litteraturen er der fx enighed om at gennemførelse af ideen om delt beslutningstagen in- Side 19

20 debærer, at de sundhedsprofessionelle altid og direkte må spørge patienten om den rolle som han eller hun ønsker at spille. - Uanset hvad der måtte drive en organisatorisk ændringsproces i retning af en øget inddragelse af patienten som partner, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om ændringer, der berører grundlæggende værdier i organisationen, og derfor er det også initiativer, der kalder på stor ledelsesmæssig bevågenhed. En partnerskabsbaseret praksis kan indebære, at de sundhedsprofessionelle kan blive usikre på deres roller, såfremt der ikke hele tiden er ledelsesmæssig støtte i processen. - For at sikre kompetenceudveksling og gensidig inspiration kan processen på regionalt niveau støttes af en eller flere konferencer om emnet, og herudover kan der etableres netværk, hvor afdelinger kan udveksle ideer og løsninger i forhold til de processer, de måtte sætte i gang. Erik Riiskjær CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland 3. oktober 2012 Side 20

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test.

Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test. Bilag 8. Skema til afdelingerne før test for face validity Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test. Ud fra gennemførte interview med ansatte og patienter har der tegnet sig nogle strukturelle

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Ja, det kan de Nej, men vi arbejder på det Nej det kan de ikke, men det er en god ide Ikke relevant til vore patienter Antal timer pr.

Ja, det kan de Nej, men vi arbejder på det Nej det kan de ikke, men det er en god ide Ikke relevant til vore patienter Antal timer pr. Organisationskema(udkast): Kvalitative spørgsmål, der afspejler daglig praksis og udviklingsplaner Udfyldes af ledelsen og diskuteres/justeres efter drøftelse med brugerråd og/eller MEDudvalg. (skemaet

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Notat: Redegørelse af Region Midtjyllands hovedresultater i LUP Psykiatri 2013

Notat: Redegørelse af Region Midtjyllands hovedresultater i LUP Psykiatri 2013 Psykiatri og Social Administrationen Notat: Redegørelse af Region Midtjyllands hovedresultater i LUP Psykiatri 2013 Kvalitet Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Besøgstid Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende eller venner på Sygehus Danmark. Som udgangspunkt er du velkommen, når det passer bedst

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Potentialer ved brugerinddragelse i et fragmenteret sundhedsvæsen

Potentialer ved brugerinddragelse i et fragmenteret sundhedsvæsen Potentialer ved brugerinddragelse i et fragmenteret sundhedsvæsen Erik Riiskjær, Chefkonsulent, CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (associeret forsker Institut for Økonomi, Aarhus Universitet) erik.riiskjaer@stab.rm.dk

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter.

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Krav til patienter og borgere hvordan kan de medvirke til at skabe og sikre endnu bedre patientforløb?

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop

Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen EBP At det vi tilbyder

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk Patientinddragelse Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk CV - Lene Pedersen o Forfatter til: Patientinddragelse, - refleksion, læring, innovation og ledelse,

Læs mere

Patienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør

Patienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør Patienternes forventninger til fremtidens sygehus Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Kroniske sygdomme http://www.sifolkesundhed.dk/upload/kap_35_folkesund heden_i_fremtiden.pdf Finn Breinholdt

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient. Lederens Rolle: Politisk Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten Mod Anerkende At turde Nærhed Omsorg Politisk Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient Tema 9 Patientinddragelse som metode

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Patientrettigheder et informationsproblem?

Patientrettigheder et informationsproblem? Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) Patient Grundbog i sygepleje Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....17 Del 1 Patient... 19 Hanne patient...

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Strukturer der former praksis Region Syddanmark, Symposium i partnerskab 3. december 2015, Torvehallerne i Vejle

Strukturer der former praksis Region Syddanmark, Symposium i partnerskab 3. december 2015, Torvehallerne i Vejle Strukturer der former praksis Region Syddanmark, Symposium i partnerskab 3. december 2015, Torvehallerne i Vejle Erik Riiskjær, chefkonsulent, erik.riiskjaer@stab.rm.dk CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere