Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat"

Transkript

1 Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2012 Chefkonsuilent Erik Riiskjær Tlf Side 2

3 Baggrund Region Midtjylland har udpeget temaet Patienten som partner som et af fire kvalitetsspor, og regionen står over for at skulle vælge konkrete indsatser til at støtte temaets indhold. Til det formål gennemgår notatet en række erfaringer fra litteraturen, der kan iværksættes for at understøtte temaet. Først peges på et par centrale teoretiske begreber omkring emnet Patienten som partner. Dernæst gennemgås dokumenterede effekter, og til sidst diskuteres forskellige interventioner i en bredere organisatorisk sammenhæng. Teori og begreber Patientcentrering. Patienten som partner er behandlet i en meget omfattende litteratur, hvor det gennemgående er, at patienten ses i en mere aktiv rolle. I litteraturen er det centrale begreb patient centredness, eller på dansk patientcentrering. Patientcentrering kan ses som et idealiseret værdisæt for samspillet mellem patient og sundhedsprofessionel. Selvom patientcentrering er et begreb, der kan føres tilbage til firserne, skete der en vigtig revitalisering af begrebet med bogen Crossing the quality chasm (Institute of Medicine, 2001). Bogen udpegede patientcentrering som et af seks vigtige mål for høj sundhedsmæssig kvalitet. Bogen gav herudover en nyttig definition af begrebet: sundhedsydelser, som etablerer partnerskab mellem klinikere, patienter og (om nødvendigt) deres familier, for at sikre at beslutninger respekterer patienternes ønsker, behov og præferencer, og som sikrer at patienterne har den uddannelse og støtte som er nødvendig for at kunne træffe beslutninger og deltage i deres egen behandling (Institute of Medicine, 2001). Patientcentrering er ikke noget, der blot kan lægges oven i eller fjernes fra en faglig behandling. Det er derimod noget, der skal ses som en integreret del af den samlede kontakt. Patientcentrering er set som et kulturelt paradigmeskift med relevans for både konsultation, organisering og forskning. Patientcentrering bygger på en ide om, at der skal etableres partnerskab mellem patient og professionel, og det betyder, at patienten må dygtiggøre sig i forhold til sundhed. Patienten skal både have øget viden (health literacy), og styrkes i troen på selv at kunne mestre sundhedssituationer (self efficacy). Definitionen af patientcentrering har herudover også blik for betydningen af at inddrage de pårørende i patienters behandlingsforløb. Patientcentrering kan ses som en reaktion på en paternalistisk praksis på sundhedsområdet, og patienten som partner opfattes i denne sammenhæng på samme måde som begrebet patientcentrering. Patientcentrering er et holistisk begreb, hvor delelementer spiller sammen, og hvor de i hver konsultation skal samles på en enestående måde. Der er altså ikke tale om en instrumentel model for det rigtige konsultationsforløb, men mere om elementer, der kan være vigtige og relevante at overveje i de konkrete forløb, og hvor det er patienten og den sundhedsprofessionelle, der i fællesskab afgør, hvad der er tilfældet (Stewart, 1995). Selvom patientcentrering kan ses som noget, der knytter sig til den enkelte konsultation, er det værd at notere sig, at ideen bygger på markante udviklinger på samfundsniveau i retning af, at flere og flere patienter ønsker en eller anden aktiv rolle i egen behandling. Chewning et al. (2012) har således i et omfattende review vist at andelen af patienter, der ønsker sig inddraget i beslutningstagen er stigende over tid. Side 3

4 Den udvikling er heldigvis ikke gået ubemærket hen over de sundhedsprofessionelle. Hele 89,4 % af 1004 hospitalsprofessionelle udtrykte fx, at det er vigtigt at spørge ind til patienternes forventninger i konsultationer (Rozenblum et al., 2011). Det interessante i den sammenhæng var bare, at kun 16,1 % af de sundhedsprofessionelle oplyste, at de gjorde det rutinemæssigt. Sygeplejersker gjorde det mere end læger, og Danmark var det land ud af fire, hvis klinikere hyppigst gjorde det (31,3 %). Involvering og inddragelse. Patientcentrering oversættes ofte til patientinvolvering eller patientinddragelse, der ofte bruges synonymt. Der kan være en tendens til at se involvering som en mere vidtgående følelsesmæssig deltagelse, mens inddragelse mere ses som en objektiv konstaterbar deltagelse i behandlingsforløb. Sondringen tillægges dog ikke her en væsentlig betydning. Derimod er det væsentligt at inddragelse eller involvering i litteraturen ses som et fænomen med mange forskellige niveauer og former. På det helt lave niveau modtager patienten kun information, og det er ikke ualmindeligt at møde den opfattelse at information, er ensbetydende med, at der foregår patientinvolvering. Men der findes også involvering med et højere ambitionsniveau: patienten kan deltage i dialog, deltage i fælles beslutningstagen eller på det allerhøjeste niveau, selv træffe alle væsentlige beslutninger i forbindelse med sin sygdom (Thompson, 2007). Se Figur 1. Figur 1. Niveauer af patientinvolvering Høj involvering Træffer selv beslutninger Deltager i fælles beslutning Deltager i dialog/definering af problem Ringe involvering Informationsgivning Det er værd at bemærke, at involvering og inddragelse mest synes at ske inden for rammer som fastsættes af sundhedssystemerne. Dette understreges også af ordenes passive form. Patienten er altså genstand for sundhedsvæsenets overvejelser om på hvilke områder, der skal ske inddragelse eller involvering. Kun med god vilje kan involvering ses i en aktiv sproglig form. I en dansk sammenhæng er den patientcentrerede tilgang anbefalet i en række skriftlige arbejder: Patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, 2003), og også patienterne har med egne ord givet udtryk for en patientcentreret tilgang i bogen Bare Side 4

5 der var en rød tråd (Riiskjær, 2005). Det er også værd at notere, at emnet om inddragelse af patienter er beskrevet i flere rapporter fra Danske Patienter (Danske patienter, 2008; 2009; 2010). I 2. version af den Danske Kvalitetsmodel har man anvendt ordet partner (IKAS, 2012). Det er en væsentlig ændring fra første, idet man herved lægger op til mere end blot overholdelse af juridisk prægede krav til information og samtykke. Akkrediteringsinstitutionen prøver således at påvirke sygehuset til at formulere politikker, der beskriver, hvordan man vil planlægge og gennemføre behandlingen, når patienten og pårørende ses som partnere. Standarden åbner for en vidtgående form for patientinddragelse i god overensstemmelse med ideen om patientcentrering. Der foregår naturligvis en lang række af initiativer i det danske sundhedsvæsen. Se Oversigt 1. Det kildne spørgsmål er, i hvilken grad disse initiativer har dokumentation for at fremme en patientcentreret tilgang, og ikke mindst i hvilken grad de virker, når de ikke længere drives frem i en projektmæssig sammenhæng, men skal leve deres liv i en daglig praksis med mange hensyn. Oversigt 1. Eksempler på patientcentreringsprojekter Patientambassadører med henblik på en mere patientcentreret og patientsikker praksis Patienter inddraget i innovative projekter (PARIS-projektet) Etablering af patientskoler, hvor patienter underviser patienter og sundhedsprofessionelle Onlinedagbøger for patienter Koncept til støtte for dannelse af partnerskab (Guidet egenbeslutning) Projekter til reducering af tvang i psykiatrien Onlinepatientnetværk Små film med formidlende patientfortællinger Patientfokusgrupper med henblik på tilbagemelding på oplevelser til afdelinger Pårørende opfordres til at tage med på sygehus for at sikre mod fejl (Klædt på som pårørende) Patientuddannelse til egenmestring af sygdom Udlevering af Patientens bog Patientinddragelse i kerneårsagsanalyse Patienter inddraget i trykt patientinformation Fordanskning af navne på afdelinger Topledere i sundhedsvæsenet følger i patienternes fodspor Topledere inviterer til direkte dialog med patienter uden om afdelingerne Inddragelse af patienter i vurderingen af egen medicinering (Medicinpædagogik) Indsamling af patienters narrative fortællinger Etablering af patientråd på forskellige organisatoriske niveauer Udarbejdelse af patient- og pårørendepolitiker Design af skræddersyede lokale systemer til at indfange patientoplevelser Arbejde med målinger af arbejdsklimaet Inddragelse af patienter i udarbejdelse af forskningsprotokoller Patienter indberetter oplevelser af bivirkninger Der laves apps til støtte for patienternes egenforvaltning af sygdom Patient- og pårørendeinddragelse i behandlingskonferencer Videokonferencer med patienter i eget hjem Side 5

6 Hvad indebærer patientcentrering? At opfatte patienten som en partner er noget, der er stor opmærksomhed på - både fra patienter og sundhedsprofessionelle. Og det er også noget som i vid udstrækning allerede udøves mange steder. Men alligevel må man betegne patientcentrering som praksis som en flygtig størrelse som hele tiden er til forhandling. Den skal i princippet skabes hver dag - i konkurrence med andre hensyn - og patientcentrering er således noget som vi til stadighed må blive ved med at interessere os for. Dykker man længere ned i, hvad patientcentrering kan indebære, bliver det tydeligt, at det hverken er enkelt eller uproblematisk at etablere en konsekvent patientcentreret praksis i sundhedsvæsenet. Mead og Bower (2000) har i et omfattende review sammenfattet, hvordan begrebet er opfattet i en række empiriske studier. De ser begrebet hvilende på fem temaer: Patientcentrering bygger på et bredere biopsykosocialt perspektiv, hvor der skal være vilje til at gå ind i problemer, der ikke knytter sig snævert til et biomedicinsk problem, men også omfatter psykologiske og sociale problemer (Engel, 1980). For det andet skal der være fokus på den individuelle patient som person, herunder forståelse for, at han eller hun oplever erfaringer med sygdom og behandling individuelt og kan tillægge det forskellig mening og betydning. For det tredje indebærer det, at der bør være en ligeværdig deling af kompetence og ansvar mellem den professionelle og patienten, idet patienten herved i højere grad ses og ser sig selv som eksperten på egen sygdom. For det fjerde indebærer det opmærksomhed på kvaliteten af selve relationen mellem patient og professionel. Ikke bare som middel til højere komplians, men fordi relationen i sig selv tillægges terapeutisk værdi (den terapeutiske alliance). Og endelig sætter patientcentrerede studier fokus på lægen som person. Lægen bør i en patientcentreret praksis bruge sine menneskelige egenskaber i konsultationen. Noget der betyder, at lægen ikke som i den biomedicinske model, blot kan udskiftes uden betydning for patienten. Der tales om to personers medicin i modsætning til en persons medicin. Empowerment. Empowerment er et ord, der i stigende omfang anvendes, når man taler om patienten som partner. Empowerment er ikke det samme som inddragelse og involvering. Man bør skelne mellem aktiviteter, der gør patienterne aktive i hele eller dele af konsultationen (involvering og inddragelse) og aktiviteter, der sigter mod at påvirke patientens hele mestring af eget liv. Empowerment kan defineres som en kompleks erfaring vedrørende personlig forandring, som er ledet af princippet om selvbestemmelse. Noget som kan blive støttet af sundhedspersonale, hvis de tilegner sig en patientcentreret tilgang til behandling. En praksis bygget op omkring empowerment-tanken skal anerkende patientens erfaring, prioriteringer og frygt (Aujoulat et al., 2007). Empowerment er det modsatte af at efterstræbe compliance. Empowerment er forbundet med interventioner, der sigter imod at øge patientens kapacitet til at tænke kritisk og træffe autonome informerede beslutninger (Anderson og Funnell, 2010). Kilder til at skabe empowerment er i litteraturen både set som resultatet af de sundhedsprofessionelles indsats, og faktorer der er forbundet med bredere kulturelle udviklingstræk i en individualiseret samfundsudvikling (Aujoulait, 2007). Shared decision making. En meget vigtig del af ideen om patientcentrering er indbygget i beslutningsmodellen, Shared Decision Making (SDM) eller på dansk - delt beslutningstagen. Begrebet er beskrevet ved, at der er mindst to personer til stede - den professionelle og patienten. Begge parter deler informationer med hinanden, og tager skridt i retning af at opnå enighed om en foretrukken behandling. Beslutningen træffes i fællesskab (Charles et al., 1997). En definition af Sheridan (2004) præciserer shared decision making til at være en: en proces hvor patienten er involveret som aktiv partner med den sundhedspro- Side 6

7 fessionelle i at afklare acceptable medicinske handlemuligheder og i at vælge en foretrukken klinisk behandling. SDM er en model for, hvordan patienter kan gives muligheder for at udtrykke værdier og præferencer og deltage i beslutninger om egen behandling. Empiriske studier tyder på at shared decision making praktiseres i varierende omfang i klinisk arbejde (Finset, 2008). Manglende medicintagning (compliance) er således set både som et resultat af manglende patientcentring, men også som noget der kan øges, fordi emnet ikke bliver genstand for samtale i konsultationen. Fokusering på emnet forudsætter en tæt relation mellem patient og sundhedsprofessionel. Shared decison making er studeret på mange forskellige måder i litteraturen. En af de klassiske undersøgelsesmetoder er at se på de aktører, som er særligt kendt for at mestre modellen i praksis. Hanyok et al. (2012) kontaktede således en række læger, der var særligt kendte for at have en patientcentreret tilgang til konsultationen. Forskerne prøvede her at være meget konkrete, idet de søgte efter de spørgsmål, som lægerne anvendte til at komme til at lære deres patienter bedre at kende som individuelle personer. Nogle af disse spørgsmål lød: Vil du ikke fortælle mig, hvilke spørgsmål og overvejelser du har? Kan du fortælle mig om dine hidtidige erfaringer med læger, og hvad du håber på i samspillet med mig? Hvad arbejder du med? Fortæl mig om dig selv? (Hanyok et al.; 2012). Denne patientcentrerede tilgang til konsultationen er yderligere foldet ud i bogen Skills for Communicating with patients, som kan ses som en slags grundbog i patientcentreret kommunikation (Silverman et al., 2007). Compliance, adherence og concordance. I mange år er det påvist, at der hersker en problematisk uoverensstemmelse mellem de professionelles behandlingsanbefalinger og patientens faktiske efterfølgende adfærd (Osterberg og Blaschke, 2005). Det er det, der i litteraturen beskrevet som manglende compliance. Problemstillingen er væsentlig - både ud fra et sundhedsperspektiv og ud fra et økonomisk perspektiv. Der er dokumenteret compliancegrader på mellem kun 43 % til 78 %, og fænomenet er forbundet med øgede indlæggelsesfrekvenser (Osterberg og Blaschke, 2005). Der findes mange bud på årsagen til manglende compliance, men problemet er i stigende grad kædet sammen med kvaliteten af dialogen mellem den sundhedsprofessionelle og patienten. Patienterne synes at have deres egne forestillinger om sundhed, som bare ikke kommer frem i dialogen med de sundhedsprofessionelle, men værdierne synes at være styrende, når patienten selv har ansvaret (Vermeire et al., 2001). Compliance er som begreb i stigende grad identificeret med en paternalistisk praksis (Vermeire et al., 2001). Kritikken af begrebet går på, at manglende compliance kan være velovervejet og rigtig set fra patientens perspektiv: der kan være stillet forkert diagnose, behandlingen kan være forkert, der kan opleves stærke bivirkninger eller patienten kan opleve, at sygdommen har skifter karakter. Som reaktion på kritikken af compliance-begrebet er det i vid udstrækning blevet erstattet med det mere neutrale begreb adherence. Det er dog ikke imellem disse to begreber, at den væsentlige forskel for patienterne skal findes, idet begge begreber bygger på et passivt patientsyn og hænger sammen med patientens villighed og evne til at tilpasse sig de sundhedsprofessionelles dagsorden. Det er nærmere begrebet concordance, der råder bod på den manglende inddragelse af patientens perspektiv. Concordance-begrebet gør således op med, at manglende compliance er entydigt dårligt. Concordance knytter sig således Side 7

8 til, om patienten følger det informerede forhandlede valg som træffes i fællesskab mellem patient og sundhedsprofessionel (Bissell et al., 2004). Den patientcentrerede organisation. Selvom patientcentrering som begreb mest er knyttet til konsultationen mellem patient og sundhedsprofessionel, taler man alligevel også om mere eller mindre patientcentrerede organisationer. Et nærstudie af otte amerikanske hospitaler som var særligt kendte for patientcentreret praksis, viste at det, der særligt fremmede ideen om patientcentrering var, at hospitaler var i stand til at sætte deres egen dagsorden, og ikke blot lod sig lede af mainstream kvalitetsideer på samfundsniveauet (Luxford et al., 2011). Luxford kom frem til følgende syv hovedpunkter som vigtige for en patientcentreret lokal organisatorisk praksis: 1) Patientfokus skal være stærkt forankret i topledelsen 2) Hospitalerne må hele tiden have en klar kommunikation af den strategiske vision om patientcentrering 3) Der skal ske en aktiv involvering af patienter og pårørende i organisationen på alle niveauer 4) Der skal være en vedholdende fokus på medarbejdertilfredshed 5) Man skal arbejde aktivt med måling og feedback af patientoplevelser 6) Man skal opbygge videnskapacitet om patientcentrering og man skal arbejdede med data af både kvantitativ og kvalitativ natur 7) Der skal skabes og bevares en kultur, der støtter op om ændring og læring. En meget væsentlig pointe hos Luxford er, at patientcentrering må ses som et kulturelt element, og at kulturelle ændringer i forhold til patienterne tager år. En patientcentreret praksis vil ofte udfordre det, som bygger på årelange historiske traditioner, og som næsten tages som noget naturgivent. Studiet understreger vigtigheden af, at der er tilstrækkelige ressourcer til at støtte redesign af patientstøttende strukturer. Luxfords konklusioner har et nært sammenfald med et tidligere studie af Shaller (2007). Endelig skal man være opmærksom på, at organisationer er underkastet institutionelle udviklinger på samfundsniveauet. Det være sig regler og normer i forhold til de sundhedsprofessionelles ønsker om specialisering, det gælder de regler og normer, der hersker omkring værdisætning af ydelser, og det gælder regler og normer for arbejdsdelingen mellem forskellige grupper af sundhedsprofessionelle. I det engelske sundhedsvæsen har man for den samlede organisations aktiviteter valgt det udfordrende slogan: Nothing about me, without me (NHS). Et slogan som præcist rammer grundideen i en partnerskabsbaseret praksis, men som også kan udfordre en lang række veletablerede praksisser i sygehusvæsenet. Notatets metode og disponering Et tilbagevendende tema når der tales patientcentrering eller patienten som partner, er hvilke effekter man kan vente ved at gennemføre forskellige interventioner? Inden man besvarer dette spørgsmål, bør man dog overveje, om ideen om patienten som partner i sig selv har en karakter, der legitimerer sig ved at være et vigtigt kulturelt træk i et individualiseret samfund (Berwick, 2009)? Uanset svaret på spørgsmålet må man konstatere, at der har været gennemført rigtig mange kontrollerede interventionsforsøg med det formål at afgøre, hvornår samspillet mellem patient og professionel bliver mere patientcentreret. I Side 8

9 den anstrengelse er patientcentrering knyttet sammen med flere forskellige andre dagsordener, fx patientsikkerhed, effektivitet, efficiens, lighed og patientrettigheder. Danske Patienter er i øjeblikket i gang med en omfattende kortlægning af forskningen i patientinddragende metoder, men inden resultatet af dette arbejde forligger, kan der godt tegnes et generelt billede af indhøstede erfaringer, via allerede foreliggende reviews (Coulter og Ellins (2006); Joosten et al. (2008); Jayadevappa & Chhatre, 2011; Legare et al, 2012). At gøre et sundhedssystem patientcentreret fordrer, at der må arbejdes på mange forskellige områder samtidigt. I gennemgangen anvendes en pragmatisk disponering som stammer fra Coulter og Ellins (2006). Gennemførte interventioner og erfaringer er beskrevet i forhold til syv områder: 1) Sundhedsviden (health literacy) 2) Delt beslutningstagen (shared decision making) 3) Støtte til selvbehandling 4) Inddragelse af patienter i sikkerhedsarbejde 5) Patientens adgang til sundhedsvæsenet 6) Arbejde med patientoplevelser 7) Inddragelse af patienter i organisationsarbejde For hvert af de syv indsatsområder sondres der mellem effekter i forhold til: Patientviden, patientoplevelser/mestring (self efficacy), ydelsesbrug/omkostninger og sundhedsadfærd/sundhedsstatus. Gennemgangen foregiver ikke at være en komplet gennemgang af litteraturen om effekter af patientcentrerede interventioner. Den er baseret på de nævnte reviews, herunder ikke mindst Coulter og Ellins meget omfattende review fra 2006 (286 sider). Resultaterne fra disse reviews er suppleret med en række nyere originalstudier. Særligt fundet i tidsskriftet Patient Education and Counseling, som er det centrale tidsskrift for patientcentreringsstudier. Der må på grund af litteraturens omfang tages forbehold for at væsentlige studier kan være udeladt. Effekter af patientfokuserede interventioner? 1) Indsats overfor sundhedsviden (health literacy) Patientens viden om sundhedsspørgsmål (health literacy), danner patienters grundlag for at forstå og handle i samarbejde med de sundhedsprofessionelle, og er således et vigtigt indsatsområde når man generelt vil påvirke til at patienten optræder i en partnerrolle. Der foreligger en massiv viden om, at lavt literacy er forbundet med dårligere sundhed, større sandsynlighed for indlæggelse, lavere adherence (evnen til at følge de professionelles anbefalinger), underforbrug af forebyggelsesinitiativer og dårligere kommunikation med de sundhedsprofessionelle. Health literacy er således snævert forbundet med et andet stort forskningsområde, nemlig ulighed i sundhed (disparaty). Der findes flere forskellige definitioner og mål for health literacy. I halvfjerserne opfattedes begrebet som et snævert vidensbegreb, der fokuserede på borgernes evne til at læse og forstå sundhedsviden. De seneste definitioner af begrebet har mere fokus på evnen til at træffe rigtige sundhedsbeslutninger i forskellige sammenhænge. Der arbejdes med tre niveauer af literacy-begrebet: 1) at kunne forstå og læse 2) at kunne interagere med de professionelle og 3) at have evnen at analysere sundhedsviden kritisk. Det er klart, at der har været en stor interesse for, om det er muligt at påvirke health literacy. Endnu er forskningen i sine indledende faser. De hidtil mest markante resultater Side 9

10 består i at informationsmaterialer kan gøres mere forståelige ved at inddrage patienter i udformningen. Man ved også, at des mere personlig information gives, des større effekt synes den at have. Kombinationer af indsatser synes også at kunne have en effekt, fx kombination af foldere og patientundervisning. Indsatser overfor særligt udsatte gruppers health literacy har vist blandede resultater, og massemediekampagner har generelt vist ringe effekt. Dog findes der undtagelser overfor helt specifikke emner, fx rygning iblandt unge mennesker. Det er set som en svaghed i interventionsforskningen omkring sundhedsviden, at der ikke er klarere effekter på adfærd og sundhed. Forklaringerne henvises til en række barrierer knyttet til uddannelsessystemet, kulturen i samfundet samt til normer og holdninger i sundhedssystemet. Sundhedsvæsenets bevidste anvendelse af internettet og sociale medier til opbygning af sundhedsviden er under afprøvning i forskellige fora, og der er tegn på positive resultater sammenlignet med de erfaringer, der er gjort med anvendelse af skriftlig information på papir. Dog ved vi allerede nu, at det ikke er alle patientgrupper, der kan træffes via nettet, og at ikke alle har samme mestringsevne (Rains, 2008). Forskningen omkring self efficacy og health literacy på nettet har haft et særligt fokus på, om sundhedsinformation kan være skadelig. Et forhold der afspejler at leverandører af viden på nettet, er spredt ud på en meget bred gruppe, herunder ikke mindst kommercielle sundhedsudbydere. Der er dog ingen tvivl om at internettet spiller en helt central rolle for patienternes health literacy og i øvrigt for måden hvorpå konsultationer formes (Riiskjær et al., 2010) 2) Delt beslutningstagen (Shared decision making) Cochrane Collaboration foretog allerede i 2001 en gennemgang af randomiserede studier, der belyste effekter af en patientcentreret praksis i klinikken (Lewin, 2001). Patientcentreret behandling blev af Lewin defineret som en filosofi, der opmuntrede til, at kontrollen over konsultationen og beslutningstagen omkring styring og indgreb blev delt med patienten, og/eller at konsultationen skulle have et fokus på patientens hele person og ikke bare på sygdommen. Man fandt allerede dengang 17 randomiserede studier, der opfyldte de opstillede kriterier. Alle studier arbejdede med træning af de sundhedsprofessionelle i patientcentreret praksis som interventionsmiddel. Resultatet af gennemgangen var, at der var evidens for at interventioner kunne gøre konsultationer mere patientcentrerede. 12 ud af 14 studier viste fremgang på et eller flere af de valgte outcome-mål. Af de 11 studier, der anvendte patienttilfredshed som outcome-mål, var der seks, der kunne vise forskelle i favør for interventionsgruppen på et eller flere mål. Kun få af studierne undersøgte sundhedsadfærden eller effekten på sundhedstilstanden. Tilsvarende positive resultater på patientoplevelser er fundet af Coulter og Ellins (2006) og Joosten et al. (2008). Når det er lykkes at få indført en patientcentreret praksis, bliver patienter tilsyneladende mere sikre på indholdet af trufne beslutninger, end når beslutningerne tages uden inddragelse (Burton et al., 2010). Burton et al. viste i øvrigt i deres studie også lidt om de rammevilkår, der er sat for patientinddragelse. De kardiologiske konsultationer, der var genstand for studiet varede i gennemsnit 5,5 minutter, og det viste sig ikke overraskende, at patienternes oplevelse af sikkerhed varierede i forhold til konsultationernes længde. Nogle af de klareste effekter på patientcentreret praksis viste sig efter interventioner i form af kommunikationstræning af de sundhedsprofessionelle. Der var i disse studier effekter på patientviden, bedre involvering i beslutningstagen, bedre patienttilfredshed, re- Side 10

11 duktion af bekymring, reduktion i omkostninger og bedre adherence (Coulter og Ellins, 2006). Tilsvarende positive resultater er fundet i helt nye danske studier som er offentliggjort internationalt. På Kolding Sygehus har kommunikationstræning med randomiserede metoder vist god effekt, både på de professionelles self efficacy (mestring af patientcentrerede samtaler) og på brugeroplevelser (forældre og patienter). De målte effekter synes endda at kunne fastholdes over tid (treårsperiode) (Ammentorp et al., 2010a, 2010b, 2011; Nørgaard, 2012). Interventionen i de danske studier bestod af et tredages kursus - opdelt over to forløb. Første dag var afsat til strukturering af konsultationen med reference til The Calgary- Cambridge Guide (Silverman et al, 2005). Andendagen bestod i træning i at hjælpe patienten med at formulere sit problem. Sidste dag - fire uger senere - bestod i at lære, hvordan man opnåede enighed med patienten. Sidste del var baseret på videooptagelse af konsultationer som kursisten skulle optage mellem første og anden del. Erfaringerne med kurserne er så gode, at der nu arbejdes på at skabe erfaringer med at udbrede interventionen fra få dedikerede afdelinger til hele sygehuse. Studierne er hidtil kun gennemført inden for pædiatriområdet og inden for det ortopædkirurgiske område. Det spørgsmål som særligt blev påvirket af de gennemførte undervisningsinterventioner var: Den sundhedsprofessionelle prøvede at forstå, hvordan jeg oplevede problemet. De informationsspørgsmål, man traditionelt anvender i sådanne undersøgelser, var derimod ikke påvirket af interventionen. Dette kan tolkes sådan, at når patienter ofte udtrykker at savne information i mødet med sundhedsvæsenet, så kan det mere at være et udtryk for, at den enkelte patient savner at blive forstået, og derfor modtage svar i forhold til denne forståelse. Og at det således mindre er generel information, der savnes. Legare et al (2012) har mere generelt gennemgået effekter af kurser i shared decision making på tværs af landegrænser. Studiet viser blandede resultater, hvilket synes at afspejle at sådanne kurser gennemføres meget forskelligt verden over, både hvad angår indhold, form og varighed. Der ses fx variationer i kursernes varighed fra få timer til forløb over flere måneder. En anden måde at påvirke konsultationens form og indhold på er ved at stimulere patienten til at stille flere spørgsmål. Også her er der positive resultater. Dog med mindre effekt en ved kommunikationskurserne med de sundhedsprofessionelle. Stimulering af patienterne til aktiv deltagelse i konsultationen gav ifølge Coulter og Ellins (2006) forbedret patientviden, bedre patientoplevelse af kontrol og flere spørgsmål fra patienten. Konsultationslængden var endog uændret på trods af flere spørgsmål fra patienterne. Resultaterne på outcome var derimod blandede. Et helt nyt australsk studie af Dimoska et al viste gode resultater af rutinemæssig udlevering af spørgeguides til kræftpatienter. Ideen var, at standardspørgsmålene skulle inspirere patienterne til at få stillet deres egne spørgsmål, når de mødte de sundhedsprofessionelle. Studiet viste at både patienter og sundhedsprofessionelle fandt disse lister nyttige. Listerne ligger frit tilgængelige på nettet. Effekter af at indføre shared decision making har mest været knyttet sammen med effekter på proces og patientoplevelse. Flere og flere studier er dog de senere år begyndt også at vise effekter på selve behandlingsresultatet. En metaanalyse baseret på 11 randomiserede studier viste fx, at opfyldelse af patienternes præferencer blandt kroniske patienter havde en effekt på selve behandlingsresultatet i seks af de elleve inkluderede studier (Preference Collaborative Review Group, 2008). De patienter der blev allokeret til deres foretrukne behandling viste bedre faglige resultater i forhold til de patienter, der Side 11

12 ingen præferencer havde, eller de som blev allokeret tilfældigt til behandlinger, de ikke havde præferencer for. Langtidseffekterne er dog endnu ukendte. Finset og Mjaaland (2009) viste, at patienter blev beroliget, når de fik lejlighed til at sætte ord på deres bekymringer. Dette blev dokumenteret i et forsøg, hvor patienternes neurobiologiske reaktioner blev målt (Finset og Mjaaland, 2009). Et andet studie af diabetespatienter viste, at de læger, der udviste den største empati, også havde de bedste kliniske resultater (Hojat et al., 2011). Et tredje studie viste, at både adherence og outcome forbedrede sig i astmabehandling ved, at der blev anvendt shared decision making (Wilson et al., 2010). Mange studier har således vist en sammenhæng mellem patientcentreret kommunikation og effekter i forhold til patienten. Derimod er de præcise mekanismer, der indebærer at kommunikation virker, kun lidt belyst. Det spørgsmål er der i et vist omfang rådet bod på i et review af Street et al. (2009). Her gives et samlet overblik over de mekanismer, der kan forklare positive effekter af god kommunikation: 1) Den professionelle kan via god kommunikation bidrage til, at patienten faktisk bliver navigeret derhen, hvor han kan få relevant behandling. 2) God kommunikation resulterer ofte i en fælles forståelse af problemet, hvilket kan betyde, at patientens indstilling til behandling ændres. 3) Den terapeutiske alliance kan betyde bedre patienttilfredshed og større støtte til opstillede behandlingsplaner. 4) God kommunikation kan hjælpe med bedre håndtering af følelser, som i sig selv kan være skadende for patienten psykisk og i nogle tilfælde fysisk. 5) Kommunikation kan indebære, at patientens opmærksomhed øges på betydningen af social påvirkning positivt som negativt. 6) God kommunikation kan indebære øget empowerment og dermed resultere i anderledes sundhedsadfærd og bedre outcome. 7) God kommunikation kan være indgangen til mere kvalificerede kliniske beslutninger baseret på kombination af patientens meninger/viden og den evidensbaserede viden. Også økonomi er relateret til ideen om delt beslutningstagen. O Connor (2009) har i et Cochrane review set på, hvad shared decision making kan indebære for sundhedsbeslutninger. Konklusionen var, at når patienter blev inddraget og ordentlig oplyst om fordele og ulemper ved medicinske behandlinger, kunne det betyde et mindre forbrug af kirurgiske ydelser på op til 23 %. Undersøgelserne viste, at patienter ikke ønskede så mange ydelser, som når valget blev overladt til de professionelles skøn eller til markedet. Men forudsætningen var, at et mindre forbrug kun opstod, når patienter blev fuldt inddraget i beslutningsprocessen og fuldt oplyst om fordele og ulemper i forhold til deres individuelle værdier og behov (O Connor, 2009; Wennberg, 2010; Jayadevappa & Chhatre, 2011). Andre studier har vist blandede effekter af en patientcentreret praksis i forhold til omkostningsniveauet. Et amerikansk ph.d-studie viste fx i et kvasieksperimentelt design at patientcentrering var forbundet med både højere patienttilfredshed, lavere liggetid, færre genindlæggelser og lavere omkostninger (Stone, 2008). Omvendt viste et studie af Bechel et al.(2000), at en patientcentret praksis var forbundet med bedre resultater og højere omkostninger. Dette studie konkluderede, at de forskellige parter i sundhedssystemerne måtte gøre op med sig selv, om den kvalitetsforbedring en patientcentreret praksis kunne indebære, var de øgede omkostninger værd. Den amerikanske epidemiolog Wennberg (2010) har ud fra omfattende analyser peget på, at en patientcentret praksis kan betyde noget forskelligt, alt efter hvilke sundhedsydelser man taler om. Wennbergs udgangspunkt er en konstatering af voldsomme forskelle mellem geografiske områders forbrug af forskellige sundhedsydelser. Wennberg fandt, at forklaringen var, at læger havde forskellige meninger, om hvad der skulle gøres i bestemte Side 12

13 situationer, og i øvrigt også havde forskellige opfattelser af hvad der udgjorde indikation for handling. Han inddelte på den baggrund sundhedsydelser i tre grupper: Den første gruppe af ydelser kalder han effektiv og nødvendig behandling (15 %). Det er tale om veldokumenterede behandlingsformer, hvor bivirkninger har en klar mindre betydning end behandlingseffekten. Sådanne behandlinger kan med fordel støttes af kliniske retningslinjer. I denne gruppe konstaterede han, at problemet overraskende nok alligevel ofte var underforbrug. Den anden gruppe af sundhedsydelser kalder han præferencebaserede behandlinger (25 %). Her foreligger der valgmuligheder i forhold til forskellige behandlingsmuligheder. Det kan være, hvor fordele og ulemper er næsten lige store. Her peger han på at patientens mening i henhold til en patientcentreret praksis, bør være afgørende i vurderingen af fordele og ulemper. Wenneberg konkluderer, at der ikke sker en tilstrækkelig inddragelse af patienten i forbindelse med anvendelsen af disse ydelser. Lægen handlede ofte i forhold til, hvad lægen troede var i patientens interesser, hvilket let kunne blive til lægens personlige præferencer. Resultatet var i denne gruppe et overforbrug af sundhedsydelser. Den tredje gruppe var udbudssensitive behandlinger (60 %). Her var det kapaciteten af udbud i området, der bestemte forbruget. Det var ydelser, der primært blev brugt, fordi de var der. Det kunne være tilstedeværende senge, henvisningsmuligheder eller forekomst af intensivpladser. Det var ydelser som ikke altid indebar et bedre outcome, men tværtimod også kunne være forbundet med omkostninger og dårligere patientoplevelser. Udgangspunktet for Wennbergs opdeling er, at sundhedsydelser har en anden karakter end andre ydelser. De er ikke som varer normalt er på det private marked. Sundhedsydelser har forskellig virkningsgrad, og der er generelt usikkerhed omkring resultater. For nogle ydelser er der ikke den store forskel mellem behandling og ikke behandling, fx ved behandling af skuldersmerter eller knæoperationer (Løvschall et al., 2011; Moseley et al., 2002). Wennbergs påstand er altså, at hvis patienter bliver mere velinformerede og mere inddraget i beslutningsprocesserne, vil en lang række af sundhedsydelser aldrig blive leveret. Wennberg anbefaler derfor, at man i øget omfang tager udgangspunkt i patientens behov. 3) Støtte til selvbehandling Selvbehandling er et bredt og dårligt defineret indsatsområde, men et område som er ved at få stigende betydning for mange patienter. De ord, der i litteraturen, er henført til begrebet er selvmonitorering, selvhjælp, etablering af støttegrupper, patientadgang til information (journaladgang og håndholdt journal), computerbaserede beslutningssystemer, etablering af PRO-systemer (Patient Rapporterede Oplysninger) og forskellige telemedicinske initiativer. Initiativerne er rettet mod bestemte kronikergrupper fx: astma, tarmsygdomme, hjertepatienter, diabetes og gigt. Der foreligger i dag mange positive erfaringer med computerbaserede selvstyrede uddannelsesaktiviteter, navnlig inden for psykiatrien, både hvad angår patientviden, patienters self efficacy, omkostninger og sundhedsstatus. Og der ses også positive effekter af at kombinere undervisning og computerbaserede læringssystemer. En nyere dansk ph.d-afhandling viste fx et eksempel på forsøg med at frisætte og styrke kroniske inflamatoriske tarmpatienter til øget egenbehandling ved hjælp af et web-baseret E-health-system. Patienterne fik fra klinikken et brugernavn og et password og tastede sig ind i et system, der gav råd i forhold til patientens specifikke situation. Der blev arbejdet med pædagogiske ikoner med grønne, gule og røde signaler. Systemet var ikke koblet op på, at en behandlingsinstitution overvågede og indsamlede data. Men ved visse indtastnin- Side 13

14 ger var beskeden til patienten naturligt nok, at de skulle henvende sig til deres læge. Systemet blev anvendt i kombination med indledende undervisning, information, benchmarking og psykologiske analyser. Patienterne blev instrueret i brugen af selvtest. Studiet dokumenterede en række positive effekter som, øget sygdomsviden hos patienterne, øget adherence, øget effektivitet af behandlingen, øget livskvalitet, reduceret antal kontrolbesøg i ambulatoriet og forkortede perioder for tilbagefald i forhold til kontrolgruppen, der blev behandlet i ambulatoriet. Der blev ikke rapporteret om øget dødelighed og indlæggelsesbehov (Elkjaer, 2011). Haywood et al. (2006) konkluderede i et review af 137 studier med fokus på at fremme patientcentrering, at PRO var et af de mest virksomme og opmuntrende redskaber til at skabe øget patientinvolvering. Der ses også en vis effekt af at etablere støttegrupper med fagpersoner tilknyttet. Her er der effekt på vidensniveau, psykosocial oplevelse og reduktion af liggetid. Erfaringerne er blandede, og resultaterne må ses i forhold til bestemte specialer og konkret udførelse af initiativerne. Der mangler viden om langtidseffekter. Studierne er typisk udført i specialistmiljøer, hvor vi ikke ved, hvordan de vil fungere i nære lokale sundhedsmiljøer i primærsektoren. Der er en almindelig erkendelse af, at beslutningsstøttesystemer også forudsætter en regelmæssig kontakt til de sundhedsprofessionelle. En større opsamling af erfaringer med initiativer omkring selvhjælp viser, at initiativerne virker, men at det fordrer en udforskning af, hvordan de virker bedst. Der advares imod at tro, at initiativerne vil reducere omkostningerne. Derimod fordrer det en anden sammensætning af ydelserne, fordi patienter har brug for meget varierende kontaktformer (The Health Foundation. 2011). 4) Inddragelse af patienter i sikkerhedsarbejde Opgørelser i sundhedsvæsener verden over viser tilbagevendende betydelige fejlrater (varierende mellem 4 % og 10 %) (Coulter og Ellins, 2006). Det er imidlertid først for nylig, at der er kommet fokus på, at patienter også kan spille aktive roller i forbindelse med at varetage egen sikkerhed i kontakten med sundhedsvæsenet. De initiativer, der er gennemført med inddragelse af patienter i sikkerhedsarbejdet kan ses som et supplement til de sikkerhedssystemer, der på andre måder er iværksat af de professionelle. De sikkerhedsroller som patienten kan indgå i som partnere, består overordnet i at vælge en sikker udbyder, bidrage til rigtig diagnose, bidrage til rigtig behandling, sikre rigtig medicinbrug, sikre mod infektioner, kontrollere journalens indhold, observere behandlingsprocesser, identificere utilsigtede hændelser, indgå i monitorering og give bidrag til bedre arbejdstilrettelæggelse. At patienter og sundhedsprofessionelle allerede et stykke af vejen opfører sig som partnere, understreges af patienternes ønsker til, hvordan de ønsker, der skal følges op på fejl: 34 % af de patienter der havde været udsat for fejl ønskede kun en undskyldning eller en forklaring, 23 % ønskede en undersøgelse, 17 % ønskede støtte til at håndtere konsekvenserne. Kun 11 % ønskede økonomisk kompensation og 6 % ønskede disciplinære sanktioner mod personalet (Chief Medical Officer, 2003, her efter Coulter og Ellins, 2006). Patienterne signalerer med disse tal, at de ønsker at være aktive medspillere i sikkerhedsarbejdet, og at de har forståelse for sundhedsydelsers særlige karakter. De ønsker generelt at modtage ærlig information, og kun i et mindre omfang ser de problemstillingen i et juridisk og modsætningsbaseret perspektiv. Dokumentation for nytten af patientinddragelse i sikkerhedsarbejdet er endnu ringe og resultaterne meget blandede (Coulter og Ellins, 2006; Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2011). Vi ved, at patienter kan identificere fejl. Vi ved også, at patienter identificerer andre Side 14

15 og flere fejl end de sundhedsprofessionelle. Patienter deltager generelt gerne i sikkerhedsaktiviteter og projekter, men de kan have svært ved at tale om fejl med deres sundhedsprofessionelle. Patienter skal støttes og opmuntres, hvis de skal have en involvering i patientsikkerhedsarbejde. Des mere erfaring patienten har med sygdom, hospitalsindlæggelse og fejl, des mere fremmer det af sig selv patientens involvering i patientsikkerhed (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2011). 5) Patientens adgang til sundhedsvæsenet Vilkårene for adgang til sundhedsvæsenet er selvsagt af helt grundlæggende betydning for aktive patienter. Hvilke regler er styrende for, at patienter kan få kontakt med de relevante sundhedsprofessionelle. Herunder er det specielt vigtigt, at adgangsforholdene er reguleret sådan, at patienter med største og mest akutte behov også er dem, der har lettest adgang. Interventioner i forhold til adgangsforhold kan bestå af forskellige initiativer: centre der giver direkte adgang, telefonhjælpelinjer, udgående team til sårbare grupper og nye kontaktformer via telefon og etablering af og videokontakter. Virkningerne af disse initiativer er blandede og synes at afhænge af karakteren af det enkelte speciale. Størst effekt i de gennemgåede studier ses ved anvendelse af udgående team overfor særligt sårbare grupper. Effekter kunne her ses på både patientoplevelse og helbredsstatus. Omkostningsberegninger i forhold til indsatsen viste besparelser på ambulatorieydelser, men blandede erfaringer for omkostninger i øvrigt. 6) Arbejde med patientoplevelser Ideen med denne tilgang er, at kendskab til patienternes oplevelser indebærer, at de strukturelle rammer kan ændres, så patienterne vil få bedre oplevelser. Emnekredsen omfatter blandt andet arbejdet med patienttilfredshedsskemaer og arbejdet med patientklager. Der findes mange eksempler på, at måling af tilfredshed har vist fremgang. Det synes navnlig at være tilfældet, når undersøgelser er initieret fra lokalt klinikniveau (Riiskjær et al, 2010a), hvor det afgørende synes at være, om sådanne målinger evner at vække opmærksomhed og interesse i de lokale kliniske miljøer. Begrebet oplevet nytteværdi er her identificeret som det afgørende for, om målinger af patientoplevelser er i stand til at initiere kvalitetsudvikling. Det som særligt synes vigtigt, er om de stillede spørgsmål har et indhold som giver lokal mening, om baggrundsspørgsmål skaber identificerbare patientgrupper, om resultaterne er delt op på organisatoriske kendte enheder, og om resultaterne opleves at komme hurtigt nok efter målingen. Det er klart, at målinger i sig selv ikke påvirker patientoplevelsen. Tværtimod er der en lang og usikker vej fra måling, over tolkning af resultatet til initiering af indsatser med effekt på det målte i forhold til patienterne. Det er erfaringen i litteraturen, at patientundersøgelser bør gennemføres med fokus på forekomst af specifikke uønskede oplevelser, og ikke på tilfredshedsskalaer, som kan sløre hvad patienter faktisk mener, og svar på tilfredshedsskalaer kan være svære at tolke på i opfølgningsarbejdet (Bruster et al., 1994). Der er her specifikt peget på nytten af at indsamle patientkommentarer og formidle disse til relevante mindre organisatoriske enheder (Riiskjær et al, 2012). Mens generiske tilfredshedsundersøgelser har vanskeligheder med at vise effekter, er der rigtig mange eksempler på, at lokalt initierede undersøgelser med en mellemliggende intervention kan vise fremgang. Forklaringen synes at hænge sammen med, i hvilken grad et undersøgelsesdesign evner at skabe ejerskab. Side 15

16 Undersøgelser viser, at der er ringe tegn til at patientens valg af sundhedsudbyder er baseret på målinger af patientoplevelser. Kun få patienter bruger de netbaserede karakterbøger til at vælge deres sundhedsudbyder. Data er ofte ikke tidssvarende og detaljerede nok. Derudover er der problemer med, at patienterne ikke forstår betydningen af de transparente data, som også klandres for ringe differentiering af resultater mellem udbydere, så patienterne ikke oplever støtte i valget af sundhedsudbyder. På det generelle plan er tilfredshed associeret til antallet af erstatningskrav (Stelfox et al 2005, her efter Coulter og Ellins, 2006). Tilfredshed er også i nogen grad associeret med teknisk faglig kvalitet. Men sammenhængene er ikke stærkere end, at der er almindelig enighed om, at der er behov for mål vedrørende både patientoplevelser og faglig kvalitet. Patienter lægger simpelthen vægt på andre sider af de medicinske ydelser end de fagprofessionelle. 7) Patienters inddragelse i organisationsarbejde Patientinddragelse i hvordan sundhedssystemerne indrettes er et tilbagevendende tema i litteraturen. Det drejer sig om sundhedsvæsenets indretning, brug af ny teknologi og inddragelse i forskning (Gagnon et al., 2011). Et Cochrane studie af Nielsen et al. (2006) viser, at den dokumenterede betydning af patientinddragelse på indretningen af sundhedssystemerne er begrænset. Hovedårsagen er, at der kun findes meget få studier af emnet, der lever op til Cochranes krav. Det mest sikre resultat er, at der er gunstig virkning af at inddrage patienter i udarbejdelsen af informationsmateriale. De lidt nedslående resultater lægger dog ikke op til at sige, at en sådan inddragelse er nytteløs. Dels er effekten vanskelig at påvise i randomiserede studier, dels kan en sådan involvering have en langsigtet betydning, og dels kan den have en meget stor legitimerende betydning. Indflydelse kan gives på forskellige måder, og man taler om forskellige niveauer eller grader af indflydelse: Fra den laveste indflydelse hvor der kun gives information om beslutning, stigende til konsultation inden beslutning, involvering i forberedelse, samarbejde om beslutninger og endelig som den stærkeste form for indflydelse - beslutningsret for patienterne. Der sondres mellem roller som patienter, skatteborgere eller borgere i bred almindelighed. Formålene med inddragelse i rammefastlæggelse er mangesidede. Inddragelse kan afspejle ønsket om at sikre bredere hensyn i problemløsninger, at der sker en deling af ansvar med offentligheden, at sundhedssystemerne gøres mere responderende på ydre krav, at der skabes et eksternt ejerskab til systemet, og at det udefrakommende blik kan være med til at reducere ulighed i sundhed. Inddragelse i udvikling af sundhedssystemerne har ikke kunne dokumentere nævneværdige resultater (Gagnon et al., 2011). Der er peget på store potentialer, men de nyttige effekter er ikke høstet fordi der er en begrænset viden om, hvordan en sådan inddragelse kan faciliteres (Gagnon et al., 2011). Involvering synes hæmmet af uklarheder omkring formålet med inddragelse, ressourcebegrænsninger, modstand af professionel og bureaukratisk karakter, modstridende interesser mellem forskellige parter på sundhedsområdet og diskussioner om, hvem der repræsenterer hvad. Der rapporteres om indbyggede modsætningsforhold og øgede arbejdsbelastninger for ledere i sundhedsvæsenet som følge af forsøg på ekstern inddragelse. Inddragelsesinitiativer har også resulteret i skuffelser blandt eksterne parter i forhold til forventninger om at kunne øve indflydelse. Side 16

17 Der er specielt en stigende opmærksomhed på betydningen af at inddrage patienter i medicinsk forskning (Gagnon et al., 2011; Mayer, 2012; Staniszewska et al., 2012). I Danmark er man kun lige begyndt at se potentialet og nødvendigheden af denne dagsorden. Et forhold som står i kontrast til de bestræbelser, der gøres i England. Her har man regler, der kræver, at patienter spiller aktive roller - fra udformning af forskningsansøgninger og til tolkning af resultaterne, så patienterne ikke bliver til passive genstande for forskningen (INVOLVE). De foreløbige erfaringer tyder på, at inddragelse af patienter i forskningarbejdet har gjort det lettere at rekruttere patienter til forskellige former for deltagelse i forskningen (Staley, 2009). Endelig ser vi eksempler på, at patienter selv finder nye måder at udtrykke sig på, når de officielle kanaler ikke skønnes tilstrækkelige (fx og Diskussion Den brede gennemgang af patientcentrerede indsatser pegede på mange handlemuligheder på forskellige organisatoriske niveauer. Inden der vælges indsatsområde er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart at patientcentrering i høj grad er et kulturelt fænomen. Der er tale om noget, som hver dag reproduceres og modificeres af fortløbende handlinger fra sociale aktører både individuelle og kollektive (Giddens, 1979). Strukturer eksisterer kun i det omfang de produceres og reproduceres af aktører, og patientcentrering er ikke nødvendigvis noget, som understøttes af alle trends i sundhedsvæsenet. Det er derfor noget som hele tiden kræver opmærksomhed, ikke mindst fra ledelsen på alle organisatoriske niveauer. Og det er herudover vigtigt at være opmærksom på, at der er et væsentligt spring fra evidensbaserede resultater i projekter med engagerede ildsjæle, til at blive en integreret del af en rutinebaseret praksis på tværs af afdelinger og sektorer. Der findes flere studier af, hvad der hindrer en patientcentreret praksis. En del studier har specielt kastet lys over de professionelles opfattelser af, hvad der hindrer en øget brug af shared decision making. I flæng nævnes det, at det er opfattelsen her, at der mangler entydige forskningsmæssige beviser, der mangler kompetence i risikokommunikation, der er angst for at patienten ikke kan håndtere ansvaret, angst for at patienterne vil vælge de dyreste løsninger, der savnes støtte til at bruge shared decision-making, der er bekymring for den tid, det måtte tage at dele med patienten og der er bekymring for, at det vil forstyrre patient/lægerelationen (Ford et al. 2002, her efter Coulter og Ellins 2006). Også Legare et al. (2008) og Gravel et al.(2008) sætter fokus på, hvad de professionelle mener er fremmende og hæmmende for implementering af shared decision making. De tre vigtige begrænsninger for at opnå positive effekter blev på tværs af 38 studier udpeget til: begrænsninger i tid, mangel på anvendelighed i forhold til den konkrete patients karakteristika og forhold ved den kliniske situation. Af de mest fremmende forhold blev nævnt motivation fra arbejdsgiver, øjensynlig positiv virkning på den kliniske proces og påvirkning af effekt på det endelige outcome i forhold til patienten (Legare, 2008). De professionelle oplever således, at de ikke har tiden til delt beslutningstagen, og at de til en vis grad allerede bruger delt beslutningstagen der, hvor det giver umiddelbart mening. Uanset rigtigheden af de professionelles vurderinger, er det vigtigt at tage højde for, at patientcentrering opleves forbundet med yderligere arbejdspres. I et Cochrane-studie fra 2010 har Legare et al. boret yderligere i problemstillingen omkring de professionelles motivation til at støtte op om shared decision-making. Man fandt fire RCT-studier, der pegede på fire indsatområder til at skabe øget opslutning om ideen, Side 17

18 nemlig uddannelse i patientcentreret praksis, etablering af tilbagemeldingssystemer til de professionelle og udarbejdelse af uddannelsesmateriale og beslutningsstøttesystemer til brug af både patienter og professionelle. Der tages dog forbehold for konklusionen på baggrund af, at der kun er tale om fire randomiserede studier. Sondringen mellem aktive og passive patienter bliver mere og mere central for sundhedsvæsenet, og bør i fremtiden spille en mere fremtrædende rolle i udformningen af klinisk praksis (Hibbard, 2009). Det er vigtigt, fordi patientens ønske om inddragelse eller det modsatte, bør være selve udgangspunktet for samarbejdet med sundhedsvæsenet. Det er således en helt afgørende pointe, at patientcentrering ikke må gå hen og blive noget, der praktiseres over for alle patienter, men at den skal forvaltes under hensyn til den enkelte patients ønsker og vilkår. Der er god grund til at tro, at der vil blive ved med at være patienter, der kan karakteriseres som passive, og som ønsker dette. Noget en patientcentreret praksis må tage højde for. Der er tegn på, at ideen om at gøre patienten til partner ikke kun imødekommer patienternes ønsker om bedre oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet og om positiv effekt på behandlingerne. Delt beslutningstagen rummer også kimen til at kunne stoppe den eskalerende vækst i sundhedsudgifterne. Traditionelt har tankegangen været, at jo mere patienten inddrages, des mere kan patienten selv overtage behandlingen, og praksis har da også allerede vist, at der er sparet betydelige ressourcer i sundhedsvæsenet ved stadig hurtigere udskrivning og øget vægt på ambulant behandling. Det er imidlertid ikke den eneste kilde til at patientinvolvering har interesse i en økonomisk sammenhæng. Netop ved at give patienterne bedre information om fordele og risici af specifikke behandlinger, og øget indflydelse på at vælge sundhedsydelser fra og til, ligger der en væsentlig potentiel kilde til opbremsning i forbruget af sundhedsydelser. Men succes med den strategi forudsætter, at patienterne møder professionelle, der er indstillet på, og har tiden til en åben dialog om sundhedsydelsers kvalitet, fordele og ulemper. Det indebærer også, at de sundhedsprofessionelle af patienterne ses som uafhængige, uden egne interesser eller institutionsinteresser i bestemte udfald af konsultationen. De professionelles interesser i forhold til medicinalindustrien og udmeldte produktionskrav kan således være udfordrende for en patientcentreret praksis, og i sig selv rumme kimen til et overforbrug af sundhedsydelser. Patientcentrering er ikke noget instrumentelt redskab, der kan indføres som et svar på budgetproblemer. Knyttes patientcentrering sammen med økonomiske målsætninger, kan det skabe mistillid mellem patient og sundhedsprofessionel. Patientcentrering kan kun bringes til at danne praksis ved en langsom proces, hvor der over tid på flere fronter værnes om, at patienter og sundhedsprofessionelle møder hinanden med gensidig tillid. Dette kan så eventuelt indebære et ændret sundhedsforbrug. Det er også vigtigt at erkende, at en patientcentreret kultur ikke alene kan skabes på konsultationsniveauet. De styringsmæssige rammer på samfundsniveau og organisationsniveau skal understøtte, fordi det er her incitamenter, meninger og holdninger om det at være patient og sundhedsprofessionel formes. Mere konkret drejer det sig om at opbygge styringssystemer, så man undgår værdimæssige pres i retning af standardiserede løsninger. De styringsmæssige rammer er med til at forme de roller, som patienterne kan spille: en passiv rolle (paternalisme), en aktiv partnerskabsrolle eller en aktiv forbrugerrolle (Riiskjær et al., 2010). Endelig er det vigtigt at notere sig, at dokumentation af en patientcentreret praksis i sig selv rummer betydelige metodiske vanskeligheder, når man vil legitimere en patientcentreret praksis. Interventionsmulighederne er mange, de kan udføres forskelligt, effek- Side 18

19 ten kan være afhængig af kontekstuelle forhold, og der kan være effekt på mange forskellige forhold (Epstein et al., 2005). Så selvom der foreligger mange studier, der dokumenterer effekt, må man stadig sige, at vi mangler viden om, hvordan effekterne præcist opstår. Det forhold bør imidlertid ikke svække interessen for at arbejde med øget patientcentrering. Organisationer har en kompleksitetsgrad, der indebærer at man ikke kan forvente kausale og simple virkningsmodeller. Tværtimod lægger organisationsteori op til håndtering af modeller præget af samspilseffekter og uforudsigelighed (Danermark et al, 2002). Denne usikkerhed gælder ikke mindst, når man ser på effekter over tid, og når man iværksætter patientcentrerede indsatser i store organisatoriske systemer, hvor ændringerne ikke som i det lokalt initierede projekt nødvendigvis er drevet frem af lokale ildsjæle. Selvom der foreligger megen evidens for, at patientcentreret praksis indebærer positive virkninger, bør man være opmærksom på at konsensus er forudsætningen, for at man kan opnå evidente resultater. Konklusion Nogle interventioner er velbelyste som effektive til at fremme en patientcentreret praksis. Det gælder specielt kommunikationskurser til de sundhedsprofessionelle, og det gælder patientindflydelse på informationsmateriale, fx foldere til at aktivere patienters spørgelyst under konsultationen. Begge interventioner er veldokumenterede, og det er aktiviteter, som er rettet mod selve hjertet i en partnerskabsbaseret praksis. Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at de interventioner, der ikke har dokumenteret effekt skal forbigås. Forskelle i interventioners effektivitet kan fx ligge i måden tiltagene gennemføres på, eller det kan skyldes, at nogle interventioner møder stærk modstand. Interventioner uden dokumenteret effekt bør således ikke udelukkes på forhånd, hvis de ellers ser lovende ud i en lokal kontekst. Erfaringerne bør blot følges tæt, så de kan dokumenteres og formidles efterfølgende. Meget taler for, at patientcentrerede interventioner bør skræddersys til det lokale niveau. Mange interventioner er af en sådan karakter, at hvis de implementeres konformt uden nødvendig lokal skræddersyning, kan det resultere i manglende effekt (Westphal et al, 1997). Det er derfor vigtigt at aktiviteter i forhold til kvalitetssporet patienten som partner vælges og formes af de enkelte afdelinger og sygehuse, så det passer ind i, hvad man ellers arbejder med. Fx er der store forskelle mellem specialer i dokumenterede inddragelsesønsker, 48 % af brystkræftpatienterne ønskede sig inddraget, mens det kun var gældende for 22 % af patienterne med endetarmskræft (Coulter og Ellins, 2006). Men selv for lokale interventioner kan man tale om behov for nogle overordnede principper, der bør overvejes, inden der skrides til handling: - Det er vigtigt, at et projekt med titlen patienten som partner sikrer sig, at patienter på forskellige organisatoriske niveauer kommer til at spille centrale roller i valget af hvilke interventioner, der skal sættes i gang. En start kunne være at diskutere et projektoplæg med en bredere kreds af patienter. - Patienter er forskellige i deres ønsker, og deres behov for at blive inddraget kan være forskellige. De yngste og mest veluddannede ønsker oftere inddragelse, og herudover vil der forekomme individuelle variationer. Det grundvilkår bør respekteres i alle indsatser. I litteraturen er der fx enighed om at gennemførelse af ideen om delt beslutningstagen in- Side 19

20 debærer, at de sundhedsprofessionelle altid og direkte må spørge patienten om den rolle som han eller hun ønsker at spille. - Uanset hvad der måtte drive en organisatorisk ændringsproces i retning af en øget inddragelse af patienten som partner, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om ændringer, der berører grundlæggende værdier i organisationen, og derfor er det også initiativer, der kalder på stor ledelsesmæssig bevågenhed. En partnerskabsbaseret praksis kan indebære, at de sundhedsprofessionelle kan blive usikre på deres roller, såfremt der ikke hele tiden er ledelsesmæssig støtte i processen. - For at sikre kompetenceudveksling og gensidig inspiration kan processen på regionalt niveau støttes af en eller flere konferencer om emnet, og herudover kan der etableres netværk, hvor afdelinger kan udveksle ideer og løsninger i forhold til de processer, de måtte sætte i gang. Erik Riiskjær CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland 3. oktober 2012 Side 20

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Patientcentrering og andre organisationsideer

Patientcentrering og andre organisationsideer Patientcentrering og andre organisationsideer Erik Riiskjær, chefkonsulent, Center for Kvalitetsudvikling erik.riiskjaer@stab.rm.dk Forskningsprojekt ved Økonomisk Institut, Århus Universitet. Støttet

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Indikatormål for patientinddragelse - teoretiske og metodiske overvejelser

Indikatormål for patientinddragelse - teoretiske og metodiske overvejelser Indikatormål for patientinddragelse - teoretiske og metodiske overvejelser 13. april 2015 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Indikatormål

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere