Fødevarepriser og lave indkomster

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevarepriser og lave indkomster"

Transkript

1 Fødevarepriser og lave indkomster - konsekvenser af prisudviklingen for forskellige indkomstgrupper April 2008 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA Fødevarepriser og lave indkomster - konsekvenser af prisudviklingen for forskellige indkomstgrupper April 2008 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Fødevarepriser og lave indkomster - Konsekvenser af prisudviklingen for forskellige indkomstgrupper 8 CASA, April 2008 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Forord Det seneste år er priserne steget mere end tidligere. Det skyldes ikke mindst kraftige prisstigninger på fødevarer og energi. I den anledning har Rådet for Socialt Udsatte bedt CASA analysere konsekvenserne af de relativt store prisstigninger på fødevarer og energi. Hvordan påvirker prisstigningerne husstande med henholdsvis lave og høje indkomster? Analyserne er bl.a. baseret på særlige analyser af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, som registrerer forbrugsmønster i forskellige indkomstgrupper. Rådet for Socialt Udsatte har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen er foretaget af Henning Hansen og Finn Kenneth Hansen, CASA CASA April 2008

6 2

7 Indhold 1 Resumé og sammenfatning Prisstigninger og husstandenes forbrug Konsekvenser af stigende fødevarepriser Konsekvenser for husstande med lave og høje indkomster Husstande med lave indkomster har haft en negativ udvikling i købekraften Forbrugerpriserne hvordan er det gået? Stigning i forbrugerprisindeks Stigende priser på fødevarer og energi Prisstigningerne fra februar 2007 til februar Konsekvenser af øgede prisstigninger Forbrugssammensætning Husstandstyper Studerende, selvstændige og pensionister Indkomstafhængighed Fødevareprocenten Prisindeks og indkomst Prisindeks Indkomsterstattende ydelser Udvikling i real-disponibel indkomst Sammenfatning Bilag 1: Udvikling i forbrugerpriser Bilag 2: Forbrugsundersøgelsen Bilag 3: Forbrugsmønstre i forskellige husstande

8 4

9 1 Resumé og sammenfatning 1.1 Prisstigninger og husstandenes forbrug I en længere årrække har prisudviklingen i Danmark været relativ stabil og beskeden. Stigningen i det generelle forbrugerprisindeks har været på ca. 2 % om året, og det har politikere og andre beslutningstagere efterhånden vænnet sig til. Kraftig inflation er blevet betragtet som noget, der hører fortiden til. Men i løbet af de sidste par år, er der blevet rokket lidt ved denne præmis for samfundsøkonomien, fordi prisstigningerne nu har bevæget sig op over 3 % om året. Prisstigningerne har især fundet sted på fødevareområdet og på energiområdet. Hvis forbrugssammensætningen er nogenlunde ens i forskellige indkomstgrupper, så betyder større prisstigninger på eksempelvis fødevarer ikke ret meget rent fordelingsmæssigt, fordi husstandene påvirkes ens. Hvis der derimod er forskelle i forbrugssammensætningen mellem rige og fattige husstande, så ser billedet helt anderledes ud. Så vil de husstande, som bruger relativt mange penge på fødevarer, blive dårligere stillet end de husstande, der bruger relativt få penge på fødevarer. Modtagerne af sociale ydelser er en hårdt ramt gruppe, fordi de har en forbrugssammensætning, hvor fødevarer vejer relativt tungt. Desuden er de helt afhængige af reguleringen af ydelserne, som besluttes politisk. Spørgsmålet er, hvordan de grupper i samfundet, der har de mindste indkomster, bliver påvirket økonomisk af stærkt stigende fødevarepriser. Det er fokus for denne undersøgelse. 1.2 Konsekvenser af stigende fødevarepriser Det er først og fremmest stigende priser på fødevarer og energi, som er baggrunden for stigningen i det samlede forbrugerprisindeks på det seneste. Ser vi på prisstigningerne inden for det seneste år, var stigningen i forbrugerprisindekset i februar 2008 på 3,1 %, men prisstigningen på fødevarer (inkl. ikke alkoholiske drikke) var på 7,0 %. Der er især tale om kraftige prisstigninger på varer som mælk, ost, æg og brød. Derudover er der en stigning på brændsel, el, gas og vand, som samlet lå på 4,8 %. Ser man nærmere efter, er der tale om store stigninger på varer som flydende brændsel på 19,6 % og gas på 14.3 %, mens el og fjernvarme ligger på henholdsvis 0,9 % og 2,6 %. Forbrugssammensætningen er normalt forskellig for forskellige husstande, fordi de typisk har forskellige behov. Desuden er indkomstens størrelse også af en vis betydning for forbrugssammensætningen. Ser vi på fødevareandelen for husstande med forskellig størrelse indkomster, viser det sig, at fødevareandelen er faldende for husstande jo højere indkomst, de har. Fx 5

10 for par med børn er fødevareandelen for familier med lave indkomster 15,3 %, mens den for familier med høje indkomster er 11,0 %. Undersøgelsen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem fødevarer og indkomst for alle relevante husstandstyper (enlige og par, med og uden børn). Sammenhængen med fødevareposten er negativ, dvs. at jo højere indkomst husstanden har, des mindre procentdel af deres samlede forbrug anvendes til fødevarer. (Bekræftet gennem lineære regressionsanalyser). Drikkevarer og varme og el varierer også signifikant med husstandens indkomst i to af husstandstyperne. De øvrige forbrugsposter varierer derimod ikke signifikant med husstandenes indkomst. Regressionsanalyserne viser således, at det kun er fødevareprocenten, der varierer signifikant med indkomsten i alle husstandstyper. 1.3 Konsekvenser for husstande med lave og høje indkomster Spørgsmålet er nu, hvilke konsekvenser prisstigningerne har for husstande med forskellig indkomst, når forbrugssammensætningen mellem rige og fattige varierer. Vi har derfor foretaget analyser for husstande med forskellig størrelse indkomst: a) høje indkomster, b) mellemindkomster og c) lave indkomster. Vi har beregnet særlige prisindeks for hver indkomstgruppe, som angiver prisstigningen for den forbrugssammensætning, som karakteriserer hver indkomstgruppe. Analysen fortæller to ting. For det første, at der alene er tale om udslag i forskellige prisindeks for husstande med forskellige indkomster, når priserne på de indkomstafhængige varegrupper fx fødevarerne stiger meget mere end de øvrige varegrupper. For det andet, at når de indkomstafhængige varer fx fødevarerne stiger meget mere end andre varegrupper, giver det sig udslag i, at priserne for det forbrug som husstande med lave indkomster har, stiger mere end det forbrug, som husstande med høje indkomster har. 1.4 Husstande med lave indkomster har haft en negativ udvikling i købekraften Hvis vi vil tegne et billede af husstandenes reelle købekraft, er det nødvendigt både at tage hensyn til prisudvikling og udvikling i de direkte skatter. Det sidste har vi gjort ved at se på udviklingen i den disponible indkomst (indkomst efter skat) for forskellige husstandstyper. 6

11 Når vi beregner udviklingen i husstandenes reelle købekraft i løbet af det sidste år fra 2007 til 2008, viser det sig, at husstande med lave indkomster har haft en negativ udvikling i den reelle købekraft, mens både mellemindkomster og høje indkomster har haft en positiv udvikling. Det gælder for alle husstandstyper. (I beregningerne er der taget hensyn til udviklingen i direkte skatter og til den særlige forbrugssammensætning, som gælder for de specifikke husstandstyper). Vi kan altså konstatere, at den prisudvikling, de enkelte husstande har oplevet inden for de seneste år, har påvirket husstandene forskelligt. Det skyldes, at forbrugssammensætningen er forskellig for husstande med lave indkomster og høje indkomster. En af forskellene er bl.a., at fødevareandelen er højere for husstande med lave indkomster end for husstande med høje indkomster. Når priserne stiger mere på indkomstafhængige varegrupper som fx fødevarer, får det større negative konsekvenser for husstande med lave indkomster end for husstande med høje indkomster. Konklusionen på vore analyser er, at hvis man skal holde husstande med lave indkomster skadesløse i forbindelse med særlige prisstigninger på fødevarer, er det nødvendigt at tage hensyn til husstandenes forbrugssammensætning, fordi fødevarernes andel af forbruget varierer med indkomstens størrelse. Man kan ikke benytte et generelt forbrugerprisindeks til at regulere de sociale ydelser med, men er nødt til at konstruere et særligt prisindeks for modtagere af sociale ydelser. 7

12 8

13 2 Forbrugerpriserne hvordan er det gået? 2.1 Stigning i forbrugerprisindeks Hvad vi kan købe for vores penge, er afhængig af priserne på de varer og produkter, som vi ønsker. Forbrugerpriserne følges månedligt og opgøres i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, som omfatter cirka forskellige forbrugstyper. Det er således muligt at se prisudviklingen for alle disse varer. Den samlede prisudvikling er angivet i forbrugerprisindekset, hvor varerne indgår med en bestemt vægt, som benævnes vægtgrundlaget. Forbrugerprisindekset er baseret på et dynamisk vægtgrundlag. Forbrugerprisindekset angiver således stigninger og fald i de samlede priser, og de årlige stigninger ligger til grund for det, man benævner inflationen i Danmark. Som det fremgår af figur 1 har inflationen målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, og når vi betragter den måned for måned i perioden fra 2000 til i dag været svingende med stigninger i perioder på 2,5 % og i andre perioder med kun 1,0 %. Der er ikke tale om en konstant inflation. På den anden side har inflationen holdt sig inden for et snævret område mellem 2,5 % og 0,7 %, og der har været tale om en moderat inflation. Når der er kommet fokus på prisstigningerne, skyldes det ikke mindst, at der i det sidste år har været tale om kraftige prisstigninger. Inflationen er steget kraftigt de seneste måneder, og lå på 2,9 % i januar 2008 og 3,1 % i februar. Fra at inflationen lå på 1,1-1,2 % i august/september 2007 har der været tale om en kraftig inflation. Ser man nærmere på prisstigningerne for de enkelte forbrugsposter, springer det dog i øjnene, at der er tale om specielle kraftige prisstigninger på fødevarer og energi, og det er ikke mindst disse prisstigninger, som ligger bag den øgede inflation. Ser man på kerneinflationen dvs. inflationen renset for energi og fødevarer mv. viser det sig, at forbrugerpriserne kun ville være steget med knap 1½ % i januar 2008, såfremt energi og fødevarer mv. var steget i samme takt som de øvrige poster i forbrugerprisindekset. Set over de seneste år er der ikke tale om nogen stigende tendens i kerneinflationen. Selvom der er tale om små udsving, kan man sige, at kerneinflati- 9

14 onen har svinget omkring 1½ % siden starten af 2005 altså på et relativt lavt niveau. 2.2 Stigende priser på fødevarer og energi Det er først og fremmest stigende priser på fødevarer og energi, som er baggrunden for stigningen i det samlede forbrugerprisindeks på det seneste. Når vi ser på prisstigningerne for fødevarer og energi, er der imidlertid også tale om svingninger. Fx steg priserne på energi og fødevarer samlet set med ca. 2 ¾ % i januar 2007, de faldt med knap ¼ % i august 2007 og steg så med 7 % i januar Ser man på udviklingen i priserne for fødevarer, fremgår det af prisindekset, at der set over flere måneder har været tale om stigende fødevarepriser fra ultimo 2005 og frem, men hvor stigningstaksten har været særlig høj fra midt i 2007 og frem til januar (Se udviklingen i forbrugerprisindeks og indeks for fødevarer bilag 1). Set i forhold til forbrugerprisindekset har prisindekset for fødevarer ligget under forbrugerprisindekset i perioden fra midten af 2003 til januar Ser vi på andre forbrugsposter har prisindekset for fx brændsel, el og gas ligget over forbrugerprisindekset siden midten af 2004, og det samme har været tilfældet med prisindekset for transport. Prisindekset for fritid og kultur har ligget under forbrugerprisindekset og udvist en faldende tendens siden primo (Se figurer i bilag 1). 10

15 2.3 Prisstigningerne fra februar 2007 til februar 2008 Ser vi på prisstigningerne inden for det seneste år har der været tale om store forskelle. Hvor stigningen i forbrugerprisindekset i februar 2008 var 3,1 % var den samlede stigning på fødevarer (inkl. ikke alkoholiske drikke) på 7,0 %. Der er især tale om kraftige prisstigninger på varer som mælk, ost, æg og brød. Derudover er der en stigning på brændsel, el, gas og vand, som samlet lå på 4,8 %. Ser man nærmere efter, er der tale om store stigninger på varer som flydende brændsel på 19,6 % og gas på 14.3 %, mens el og fjernvarme ligger på henholdsvis 0,9 % og 2,6 %. Derudover kan der konstateres en kraftig stigning på porto med 14,5 %. Med hensyn til fx grøntsager er der tale om en stigning på 2,3 %. Tabel 2.1: Prisstigning på udvalgte fødevarer og energi. Forbrugerprisindeks februar (indeks februar 2008 i forhold til februar 2007) Prisstigning februar Fødevarer (inkl. ikke-alkoholiske drikke)... 7,0 % Herunder: Brød... 13,0 % Ost... 12,1 % Mælk... 18,0 % Æg... 13,6 % Grøntsager... 2,3 % Brændsel, el, gas, vand... 4,8 % Herunder: Flydende brændsel... 19,6 % Gas... 14,3 % Vand... 3,6 % El... 0,9 % Fjernvarme... 2,6 % Inden for det seneste år har der derimod været tale om mindre prisstigninger på vareposter under fritid og kultur, som kun er steget med 1,7 %, og på sundhedsydelser har der samlet været tale om et fald på cirka 1,0 %. 2.4 Konsekvenser af øgede prisstigninger De forøgede priser på fødevarer og energi rammer stort set alle familier, da der er tale om nødvendige dagligdagsvarer og produkter, som vi alle har brug og behov for. 11

16 Det rammer dog især familier, hvor fødevarer og energi udgør en større andel af det samlede forbrug end i andre familier og specielt familier, hvor fødevarer som mælk, ost, brød og æg indtager en væsentlig plads i det daglige. 12

17 3 Forbrugssammensætning Forbrugssammensætningen er normalt forskellig for forskellige husstande, fordi forskellige husstande typisk har forskellige behov. Eksempelvis har børnefamilier andre behov end familier uden børn, og unge vil på nogle områder have et andet forbrug end ældre. Desuden afhænger forbrugssammensætningen bl.a. af, om der er tale om nødvendige varer eller luksusforbrug, ligesom det selvfølgelig afhænger af husstandenes præferencer. 3.1 Husstandstyper I første omgang vises forbrugsmønstret i fire husstandstyper (enlige/par og +/ børn) opdelt på hovedkategorier af forbrug. Tabel 3.1: Forbrugsmønstret i forskellige husstandstyper. Procentfordeling Procent Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Fødevarer... 12,2 13,3 11,6 12,9 Drikkevarer... 5,6 5,3 5,2 4,2 Tøj... 6,1 6,7 4 5,7 Boligbenyttelse... 25,8 25,8 23,5 20,4 Varme/el mv.... 8,3 7,9 7,4 7,2 Boligudstyr... 4,2 4,5 6,4 6 Medicin... 2,4 1,8 3,5 1,7 Køb af transportmidler 0,8 1,7 2,9 3,4 Anden transport... 10,8 9,9 11,4 11,9 Fritid... 11,2 9,7 11,3 10,2 Andet forbrug... 12,6 13,4 12,8 16,4 I alt Antal (N) Der er meget begrænsede forskelle på forbrugsmønstret i de fire husstandstyper. Størst forskel er der på posten boligbenyttelse, hvor enlige har størst udgiftsprocent, mens par med børn har de mindste udgifter til boligbenyttelse relativt set. Udgifter til transport og transportmidler udviser også visse forskelle mellem familietyperne. 3.2 Studerende, selvstændige og pensionister Husstandstyperne består af en række undergrupper, som har hver deres særkender i forhold til forbrug. Det gælder for det første de studerende, som ofte har en atypisk levevis, hvor nogle studerende eksempelvis får mad og andre ting fra deres forældre, som påvirker deres forbrug. En anden gruppe 13

18 er selvstændige, som i nogle sammenhænge også kan have særlige forhold, som påvirker deres forbrug, fx forbrug af egne varer. Endelig er der den store gruppe af pensionister og efterlønsmodtagere, som i mange tilfælde har særlige forhold omkring deres forbrugsmønster. Disse tre grupper har vi udeladt i de følgende analyser, fordi vi ønsker at have nogle rene grupper, som vi bedre kan sammenligne. Tabel 3.2: Forbrugsmønstret i forskellige husstandstyper eksklusive studerende, selvstændige og personer på 60 år og derover. Procentfordeling Procent Enlige uden børn Par uden børn Par med børn Fødevarer... 9,4 10,8 12,9 Drikkevarer... 6,2 5,6 4,2 Tøj... 4,1 4,4 5,6 Boligbenyttelse... 26,8 21,1 20,4 Varme/el mv.... 7,8 6,7 7,2 Boligudstyr... 4,8 6,9 6,0 Medicin... 2,0 2,8 1,8 Køb af transportmidler... 1,5 3,5 3,4 Anden transport... 11,9 13,0 11,9 Fritid... 11,9 11,6 10,2 Andet forbrug... 13,6 13,6 16,4 I alt ,0 100,0 100,0 Antal (N) Tabellen viser i det store og hele samme mønster som den foregående tabel. Børnefamilierne bruger mest på fødevarer, tøj og andet forbrug, mens enlige uden børn derimod bruger mest på boligbenyttelse. Men i det store og hele er forbrugsmønstret ret ensartet. 3.3 Indkomstafhængighed Et vigtigt spørgsmål er, om forbrugsmønstret varierer med husstandenes indkomster. Dvs. om der er et nødvendighedsforbrug og et luksusforbrug, som afspejler sig i en forskellig forbrugssammensætning mellem fattige og rige. Dette har vi undersøgt gennem en lineær regressionsanalyse, hvor vi analyserer sammenhængen mellem husstandenes samlede indkomster og de forskellige forbrugsposter. 14

19 Tabel 3.3: Regressionskoefficienter (beta) i en analyse med samlet indkomst. (Lineær regression) år. Ekskl. studerende og selvstændige Enlige uden børn Par uden børn Par med børn Fødevarer... 0,190 0,176 0,200 Drikkevarer... 0,205 0,120 ( 0,045) Tøj... ( 0,008) (+0,014) (+0,053) Boligbenyttelse... (+0,008) (+0,001) ( 0,074) Varme og el... 0,104 ( 0,029) 0,094 Boligudstyr... (+0,040) ( 0,089) +0,096 Medicin... (+0,009)) ( 0,054) ( 0,036) Bilkøb... (+0,082) (+0,088) (+0,019) Transport i øvrigt... (+0,035) (+0,036) (+0,063) Fritid og kultur... (+0,010) ( 0,075) (+0,064) Andet... (+0,099) (+0,052) (+0,036) ( ) Ikke signifikant på 95 %-niveau + : Positiv sammenhæng : Negativ sammenhæng Tabellen med regressionskoefficienterne viser, at det kun er fødevareposten, som helt konsekvent viser signifikant sammenhæng med indkomst i alle tre husstandstyper. Sammenhængen med fødevareposten er negativ, dvs. at jo højere indkomst husstanden har, des mindre procentdel af deres samlede forbrug anvendes til fødevarer. Tabellen viser også, at drikkevarer og varme og el varierer signifikant med husstandens indkomst i to af husstandstyperne, men ikke i husstandstype par med børn. Alle de øvrige forbrugsposter varierer ikke signifikant med husstandenes indkomst. 3.4 Fødevareprocenten Vore regressionsanalyser viser, at det kun er fødevareprocenten, der varierer signifikant med indkomsten, men det er for mennesker et abstrakt begreb. I de følgende figurer har vi vist, hvordan dette billede ser ud for de tre husstandstyper. 15

20 12% Fødevareprocenten i husstande med enlig uden børn. Opdelt på samlet husstandsindkomst. 10% 8% 6% 4% 2% 0% Under Fødevareprocenten blandt enlige uden børn viser, at den er jævnt faldende med stigende indkomst, bortset fra i den øverste ende, hvor den er lige stor. 14% Fødevareprocenten blandt par uden børn årige og ekskl. studerende og selvstændige. 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Under Blandt parfamilier uden børn er mønstret lidt ujævnt, når man kommer over kr. i samlet indkomst. Men i intervallet fra 0 til kr. er der et klart mønster, hvor fødevareprocenten falder, når indkomsten stiger. 16

21 Fødevareprocenten blandt par med børn årige ekskl. studerende og selvstændige. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Under Blandt par med børn er mønstret det samme som blandt par uden børn, hvor fødevareprocenten stort set er faldende indtil en samlet indkomst på kr., hvorefter mønstret er lidt svingende. Sammenfattende for de tre husstandstyper kan man sige, at fødevareprocenten er faldende med indkomsten i hvert fald indtil et vist niveau. Blandt de højere indkomster er sammenhængen med fødevareprocenten derimod ikke klar. 17

22 18

23 4 Prisindeks og indkomst I det foregående afsnit kunne vi vise, at der er en vis sammenhæng mellem husstandenes indkomst og forbruget, især fødevareforbruget. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke konsekvenser dette har for husstande med forskellig indkomst, når vi inddrager prisudviklingen. Hvis forbrugssammensætningen mellem rige og fattige varierer, vil de også blive påvirket forskelligt, når priserne på visse varer udvikler sig forskelligt. Konkret har vi konstateret, at fødevarepriserne de seneste år er steget stærkere end andre priser. I de følgende analyser har vi analyseret priser og forbrugssammensætning i forskellige husstande med: Høje indkomster Mellemindkomster Lave indkomster Forbrugssammensætningen for de forskellige husstandstyper fremgår af bilag Prisindeks Forbrugerprisindekset viser, at prisstigningerne har været meget markante i det sidste år, dvs. fra 2007 til Især er fødevarepriserne steget markant. Spørgsmålet er derfor, hvor meget prisudviklingen påvirker husstandene fra et år til det næste. Desuden inddrages udviklingen i overførselsindkomster og erhvervsindkomster i analyserne for at få et billede af de realøkonomiske effekter for husstande med forskelligt indkomstgrundlag. Følgende figur tegner billedet af prisudviklingen for tre forskellige husstandstyper og tre forskellige indkomstniveauer, idet der er taget hensyn til deres forbrugssammensætning jf. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik. I analyserne indgår ikke studerende og selvstændige, ligesom husstande med personer på 60 år og derover også er udeladt. 19

24 ,5 Prisindeks for indkomstgrupper i husstandstyper = 100. Lav indkomst Mellemindkomst Høj indkomst , , ,5 100 Enlige uden børn Par uden børn Par med børn Figuren viser for det første, at prisstigningerne har været størst for de lave indkomster og mindst for de høje indkomster. Dette mønster gælder uanset, hvilken husstandstype der er tale om. Forskellene skyldes, at forbrugssammensætningen varierer, jf. tidligere kapitel. Blandt de enlige uden børn er priserne steget med næsten 3,5 % for de lave indkomster, men kun 2,5 % for de høje indkomster, og mellemindkomsterne har haft prisstigninger på 3,0 %. Blandt par uden børn er priserne steget med 3,3 % for de lave indkomster, men kun 2,7 % for de høje indkomster, og mellemindkomsterne ligner mest de høje indkomster. Blandt par med børn varierer prisstigningerne mindre. De lave indkomster har haft prisstigninger på 3,2 %, mens de høje indkomster har haft prisstigninger på 2,8 %, og mellemindkomsternes priser er steget med 2,9 %. 20

25 4.2 Indkomsterstattende ydelser Tabel 4.1 Bruttobeløb pr. måned Stigning i % Kontanthjælp forsørgere kr kr. +2,9 % Kontanthjælp ikke forsørgere kr kr. +2,9 % Starthjælp gifte over 25 år kr kr. +2,9 % Starthjælp enlige over 25 år kr kr. +2,9 % Dagpenge kr kr. +2,9 % Tabellen viser, at de indkomsterstattende ydelser alle er steget med 2,9 % fra 2007 til Hvis vi sammenholder stigningerne i kontanthjælp, starthjælp og dagpenge med prisstigningerne, så kan vi konstatere, at der har været tale om en reallønstilbagegang, idet prisstigningerne for disse har været på ca. 3,5 % i det sidste år. Det betyder, at gruppen med lave indkomster, fx kontanthjælpsmodtagere og personer på starthjælp har haft en nedgang i realindkomst på 0,6 % i løbet af det sidste år. Dette er dog under forudsætning af, at indkomstskatten ikke har ændret sig. 4.3 Udvikling i real-disponibel indkomst Hvis vi vil tegne et billede af husstandenes reelle købekraft, er det nødvendigt både at tage hensyn til prisudvikling og udvikling i de direkte skatter. Det kan vi gøre ved at beregne udviklingen i den disponible indkomst for forskellige husstandstyper. I den næste tabel har vi udvalgt eksempler på husstande, som repræsenterer forskellige indkomststørrelser, dvs. lave indkomster, mellemindkomster og høje indkomster i forskellige husstandstyper. De tre indkomstgrupper svarer til de indkomstgrupper, som er indgået i beregningerne af prisindeks. Tabellen viser udviklingen for det seneste år fra 2007 til Der er vist stigningen i disponibel indkomst (indkomst efter skat), og priser, hvor der er taget hensyn til, at forbrugssammensætningen er forskellig i husstande med høje og lave indkomster. Med disse oplysninger er vist udviklingen i den reelle købekraft. 21

26 Tabel 4.2: Eksempler på husstandsberegninger. Ændring fra 2007 til 2008 Lav indkomst Mellemindkomst Høj indkomst Enlig uden børn Enlig over 25 år på kontanthjælp Enlig LO-arbejder Disponibel indkomst kr kr kr kr. Stigning i %... +2,88 % +4,78 % Prisstigning*... +3,40 % +3,02 % Realvækst i procent... 0,62 % +1,62 % Par uden børn Pensionistægtepar** LO-ægtepar Disponibel indkomst kr kr kr kr. Stigning i %... +2,99 % +3,95 % Prisstigning*... +3,26 % +2,86 % Realvækst i procent... 0,37 % +0,98 % Par med børn Disponibel indkomst Ægtepar på kontanthjælp efter 6 mdr. og 2 børn Funktionærægtepar med 2 børn Direktørægtepar med 2 børn kr kr kr kr kr kr. Stigning i %... +2,73 % +3,56 % +3,55 % Prisstigning*... +3,17 % +2,93 % +2,85 % Realvækst i procent... 0,53 % +0,53 % +0,60 % * Prisstigningerne er beregnet efter husstandenes specifikke forbrugssammensætning. ** Det eneste relevante eksempel i Lovmodellen er et pensionistægtepar. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens familieeksempler. Tabellen viser meget klart, at husstandene med lave indkomster har haft en negativ udvikling i den reelle købekraft, mens både mellemindkomster og høje indkomster har haft en positiv udvikling. 22

27 4.4 Sammenfatning Den prisudvikling, de enkelte husstande har stået over for de seneste år, har påvirket husstandene forskelligt. Det skyldes, at forbrugssammensætningen er forskellig for husstande med lave indkomster og høje indkomster. En af forskellene er bl.a., at fødevareandelen er højere blandt husstande med lave indkomster end blandt husstande med høje indkomster. Når priserne stiger mere på indkomstafhængige varegrupper som fx fødevarer får det større konsekvenser for husstande med lave indkomster end for husstande med høje indkomster. Fx er forbruget for par med børn med lave indkomster steget med 7,3 %, mens det for par med børn med høje indkomster kun er steget med 6,1 %. Og forbruget for enlige uden børn med lave indkomster er steget med 7,1 %, mens det for enlige uden børn med høje indkomster kun er steget med 6,3 %. Når vi beregner udviklingen i husstandenes reelle købekraft fra 2007 til 2008, viser det sig, at husstande med lave indkomster har haft en negativ udvikling i den reelle købekraft, mens både mellemindkomster og høje indkomster har haft en positiv udvikling. I disse beregninger er der taget hensyn til udviklingen i direkte skatter og til den særlige forbrugssammensætning, som gælder for de specifikke husstandstyper. 23

28 24

29 Bilag 1: Udvikling i forbrugerpriser 25

30 26

31 27

32 28

33 Bilag 2: Forbrugsundersøgelsen Datagrundlaget for denne undersøgelse er Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande og belyser husstandenes faktiske økonomiske forhold. En husstand ser defineret som en gruppe af personer, som bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi, dvs. deler indtægter og udgifter. I undersøgelsen er det opgjort til millioner husstande i Danmark. Forbrugsundersøgelsen er gennemført som en stikprøveundersøgelse. Det endelige antal husstande i undersøgelsen udgør ud af de millioner private husstande altså en stikprøve på ca. 0,1 %. Husstandene har deltaget i et omfattende interview, hvor der er især spurgt om faste udgifter de seneste 12 måneder, om besiddelsen af og udgifter til en række varige forbrugsgoder, om benyttelse af sundhedsvæsen, uddannelsessystem og børnepasningsordninger samt om visse indkomster og skatter og pensionsordninger. Derudover har husstandene i 2 uger ført et deltaljeret regnskab over alle udgifter. Regnskabsføringen for de enkelte husstande er spredt ud over året for at sikre, at sæsonmæssige ændringer i forbruget bliver dækket af undersøgelsen. Stikprøven er fordelt på 3 år. Det er målet hvert år at indsamle data fra ca husstande. Da en sådan stikprøve er for lille som grundlag for detaljerede opgørelser, sammenregnes data fra tre år til en stikprøve. Forbrugsundersøgelsens data er indsamlet i 2003, 2004 og 2005 og efterfølgende regnes i 2004-priser og benævnes Forbrugsundersøgelsen I alt blev der udtrukket adresser, hvor det lykkedes at få besvarelser, som svarer til, at 54,9 % af husstandene ligger til grund for undersøgelsen. Fordelen ved Forbrugsundersøgelsen er, at den ud over oplysninger om husstandenes forskellige former for indkomster samt overførsler fra såvel det offentlige som det private, også indeholder skatter og private renteudgifter samt opsparing i form af pensionsindbetalinger og opsparing i øvrigt. Der er benyttet en særligt beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Dette er sket på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse, hvor huslejer fra udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er på samme tidspunkt et udtryk for husstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som indkomst. Denne måde at opgøre boligforbruget på følger nationalregnskabets principper og internationale anbefalinger. 29

34 Ud over indkomster, indkomstoverførsler, opsparing og formue indeholder Forbrugsundersøgelsen detaljerede oplysninger om de enkelte husstandes forbrug fx er forbruget i de mest detaljerede opdelinger fordelt på ca forskellige forbrugsposter. Det er oplysningerne om husstandenes forbrug, som benyttes ved beregningen af det præcise vægtgrundlag for de forskellige forbrugerprisindeks og det almindeligt benyttede forbrugerprisindeks som udtryk for inflationen. 30

35 Bilag 3: Forbrugsmønstre i forskellige husstande Tabel 1: Forbrugsmønstret blandt enlige uden børn Procent kr kr kr.+ Alle Fødevarer... 11,3 9,8 6,7 9,4 Drikkevarer... 10,4 5,3 4,5 6,2 Tøj... 3,3 4,4 3,7 4,1 Boligbenyttelse... 27,7 26,1 26,8 26,8 Varme/el... 10,4 7,4 5,8 7,8 Boligudstyr... 2,9 5,9 4,4 4,8 Medicin... 1,6 2,2 2,0 2,0 Køb af bil/cykel mv.... 0,1 0,6 7,3 1,5 Øvrig transport... 9,4 12,1 12,2 11,9 Fritid... 11,2 11,9 12,2 11,9 Andet... 11,7 14,3 14,4 13,6 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Antal (N) Kilde: Særkørsler på Forbrugsundersøgelsen Tabel 2: Forbrugsmønstret blandt par uden børn Procent kr kr kr.+ Alle Fødevarer... 12,8 9,8 9,5 10,8 Drikkevarer... 7,0 5,4 4,4 5,6 Tøj... 3,8 4,6 4,7 4,4 Boligbenyttelse... 23,8 21,4 20,8 21,1 Varme/el... 6,4 6,9 6,0 6,7 Boligudstyr... 5,8 5,3 8,2 6,9 Medicin... 2,4 3,3 2,4 2,8 Køb af bil/cykel mv.... 1,5 4,2 4,9 3,5 Øvrig transport... 14,0 13,7 13,7 13,0 Fritid... 10,6 12,4 10,3 11,6 Andet... 11,9 13,0 15,1 13,6 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Antal (N) Kilde: Særkørsler på Forbrugsundersøgelsen

36 Tabel 3: Forbrugsmønstret blandt par med børn Procent kr kr kr.+ Alle Fødevarer... 15,3 12,6 11,0 12,9 Drikkevarer... 3,3 4,4 3,6 4,2 Tøj... 6,0 5,6 7,2 5,6 Boligbenyttelse... 24,1 20,0 19,4 20,4 Varme/el... 8,1 6,9 5,3 7,2 Boligudstyr... 5,0 6,1 6,7 6,0 Medicin... 1,9 1,8 1,5 1,8 Køb af bil/cykel mv.... 2,7 3,8 2,9 3,4 Øvrig transport... 11,7 11,8 12,5 11,9 Fritid... 9,4 10,3 12,6 10,2 Andet... 12,5 16,7 17,3 16,4 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 N Kilde: Særkørsler på Forbrugsundersøgelsen Anm: årige. Ekskl. studerende og selvstændige. 32

37 33

38 34

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014 Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15 CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,

Læs mere

Revision af indkomststatistikken for 2013

Revision af indkomststatistikken for 2013 Revision af indkomststatistikken for 2013 af Jarl Quitzau December 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø REVISION AF INDKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2013 Danmarks Statistik December 2014 Jarl Quitzau

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. 7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Regeringens skattereform og boligmarkedet 29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016 LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark

Læs mere

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune 2011-2013 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hovedkonklusioner... 2 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika... 3 4. Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode...

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Læs mere

Har du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.

Har du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre. FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Færre fleksjobbere gennem revalidering

Færre fleksjobbere gennem revalidering 09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000

Læs mere

Indstilling Århus Kommune Ophør af lejeaftale for ejendommen Valdemarsgade 20. 1. Resume

Indstilling Århus Kommune Ophør af lejeaftale for ejendommen Valdemarsgade 20. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 18. april 2007. Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg 1. Resume Århus Kommune indgik i 1987 en aftale med Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere