Striglernes Magasin Glostrup Rideklub 22. årgang, nr. 1 Marts 2013

Transkript

1 Striglernes Magasin Glostrup Rideklub 22. årgang, nr. 1 Marts 2013

2 Forsidebillede: Trine og Molly i fuldt firspring ved juletræsfesten, hvor de lavede opvisningi mountaingames. Annoncepriser: Pr år: ½ side 500 kr. 1 side 1000 kr. Pr gang: ½ side 150 kr. 1 side 300 kr. Redaktion: Anne-Bente Hansen, mail: havfuglenab@mail.dk - tlf.: Grethe Persson, mail: pqx14@hotmail.com Indhold: Leder s. 3 Pragturen sept s. 4 Handicapridning s. 6 Handicapridning s. 6 Tilbage til hestene s. 8 Første vintertræningsstævne i dressur s. 10 På tur i det jyske s. 11 Gabestokken s. 12 Goddag og farvel s. 19 Tillykke s. 11 Juletræsfesten s. 24 Nytårskur s. 26 Vintertræningsstævne spring nov s. 28 Tegneserie s. 29 Fem gode og fem dårlige (LillePer) s. 30 Juleskovtur 2012 s. 35 Juledressur 16.december s. 37 Alt kom i brug s. 38 Nytårsstævne s. 40 Udvidet klubstævne s. 42 Stævneresultater s. 44 Championatslister s. 48 Velkommen til nye medlemmer s. 49 Månedens hest og passer s. 50 Respekt for forskellighed s. 51 GLK glk-klub@mail.tele.dk Hjemmeside: Dead-line til næste nummer: Søndag d. 5. maj

3 Leder Vi er nu ovre den værste vinter (tror vi), og selv om frostgraderne omkring dresserstævnet i januar var noget hvasse, har vi dog kunnet glæde os over lidt mildere vinde end sidste år. Især nytårsstævnet havde behagelige temperaturer, og det gjorde, at alle, både ryttere, officials og hjælpere, kunne holde ud at deltage det meste af dagen uden at være helt ødelagte, når de skulle hjem. Og netop pga. den lidt mildere vinter, har der heller ikke været nogen problemer med hverken stalde, rideunderlag eller folde. Alt har så godt som fungeret hele tiden. Bedst er det, at vinterfoldene og den fungerende foldordning har været til gavn for alle hele vinteren. Det lader til, at systemet virker, og folk kan finde ud af at bruge ordningen. Der har været fuld gang i arrangementerne hele vinteren, og de fleste af disse beskrives her i bladet. Dog er der også flere overraskende artikler, som vi har glædet os til at trykke. I næste nummer af Striglernes Magasin, kan du bl.a. glæde dig til at læse om generalforsamlingen, de sidste vintertræningsstævner, showstævnet, mini-dressurstævnet samt forhåbentlig hygge dig over en hel masse gode historier i Gabestokken. Hermed fortsat gode vinter- og forårshestetimer på og omkring Parcelgården. Redaktionen v. AB Ro i stalden tid til at læse klubbladet. 3

4 Pragturen d. 6. til 9. september 2012 René havde arrangeret en tur til Prag, og vi var 9, der tog af sted inkl. René, som havde taget ned til sin kammerat nogle dage før. Deltagerne var Thomas og Charlotte, Anne, Sanne og Flemming, Rebekka, Christina Panduro og Lau. Sanne og Flemming, Panduro & Rebekka valgte at køre i bussen, som Flemmings bil blev kaldt, og de resterende 5 fløj derned. Vores tur i bilen tog sammenlagt 12 timer, og startede kl. 7 morgen, hvor vi hver især havde tilføjet lidt lækkert til ganen, kaffe - sandwich og champagne og chokolade. Selv om det var en lang køretur, kunne vi tage det, som vi ville, og vi hyggede rigtig meget. Ved ankomst til Prag hang Flemmings ører i laser. De, som fløj, havde lidt mere tid til en kold øl og hygge sammen med René. Da vi ankom, blev vi modtaget af René, som hjalp med at få os indlogeret på hotellet City Center samt få bilen i parkeringshuset. Den skulle vi ikke bruge, da vi boede i centrum og gå afstand til alt det, vi skulle se. Derefter mødtes vi alle sammen lige overfor hotellet på Pizza Nuova, hvor der blev serviceret ved bordene. Tjenerne kom rundt med forskellige pizzaer eller pasta, så man havde mulighed for at smage alt muligt forskelligt, og når man så ikke kunne spise mere, vendte man den runde brik, som lå på bordet, om fra grøn til rød Sådan havde vi aldrig fået den før. Senere på aftenen/natten, førte René os til én af de 10 bedste cocktailbarer i verden, Bugsys Bar (MUMS), og her fik vi så kørt nogle cocktails ned. Pu ha, de var gode, og så var vi vist alle modne til en god nats søvn. Foto af et henslængt dansk selskab: René og Thomas forrest, Anne bagved, og Rebecca og Flemming, som er helt oppe at stå. 4

5 Fredag: Efter en solid morgenmad tog vi af sted til det gule marked, som fleste jo kender, og her blev der også handlet lidt bagom tæpperne. Herefter kørte vi i taxi til Prags største outlet center med mere end 101 populære brands, nævner bare lige nogle stykker: Adidas Mexx - Benetton Gant Lacoste - Salamander. Og her havde man heller ingen problemer med at blive fristet over evne. Fredag aften var vi ude at spise på en fantastisk restaurant. Den var delt op i forskellige temaer, og der hvor vi spiste, hed Salon Isla, Utroligt flot med pianist til maden. Lidt senere kom der 2 dygtige dansere. Aftenen/natten afsluttede vi på behørig vis med nogle drinks på TGI Fridays, der både er spisested og bar. Her kender René selvfølgelig også ejeren. Lørdag var dagen, hvor vi alle blev slidt op til sokkeholderen. Prag by blev vandret tynd. Vi var fx inde i en smuk park - godt gemt, hvor der gik 2 påfugle rundt, og der var en væg ligesom lavet af lava, og nogle steder lignede det ansigter. Senere var vi på lokalt marked med alt fra smykker tøj og mad. Vi vandrede op til slottet, og der er laaaangt pu ha. Og ned igen. Spiste frokost på torvet. Videre til Karlsbroen, som er et fantastisk sted at gå. Ind og ud af butikker fx Swarovski - hvor Christina fik handlet et smukt armbånd. Aftenen sluttede af med det mest lækre måltid på TGK Fridays, hvor Renés danske kammerat, som bor i CZ, også deltog. Søndag stod vi tidligt op og tog af sted hjemover til DK efter en utrolig spændende og super hyggelig miniferie med masser af nye indtryk og et skønt selskab. Efter hjemkomsten er vi nu alle meldt ind i Dansk vandrelaug. Endnu engang tusind tak til René for en fantastisk tilrettelagt tur. Sanne Sahlberg 5

6 Handicapridning Vi har af flere grunde haft en lille pause i artiklerne om forholdene for de handicappede, men hermed bringes sidste afsnit om handicapridningen på Parcelgården. Hestene vi bruger til handicapridning, skal selvfølgelig alle være meget rolige. De skal kunne gå både i ridehuset og i skoven uden at lave numre, næsten uanset hvad der sker. Og når der en sjælden gang i mellem sker noget uforudset, er det naturligvis også alt afgørende, at de ikke stikker halen mellem benene og løber væk. Udover disse grundlæggende ting har de selvfølgelig hver deres styrke. Søs har efterhånden været med i en del år og er super cool. Den kan bruges til næsten hvilken som helst rytter eller sågar til to ryttere, hvis de selvfølgelig ikke er for store. Den eneste lille krølle, der er med Søs, er, at hun er en bestemt dame, og hun kan godt nogle gange være svær at overtale til at gå med i rækken, hvis ikke hun, synes at rytteren gør det rigtige Channel er vores Vera nummer to (Vera er en gammel handihest, som var meget populær). Den har en super god størrelse, som gør, at den kan slæbe på næsten hvad som helst. Der til kommer, at den med tiden er blevet super pålidelig og, at den trods af sin størrelse er meget nem at styre rundt på selv for de aller mindste. Louis er også én af de gode gamle, og han er bare super cool på sin helt egen måde. Jeg tror ikke, der er noget, der kan skræmme ham. Til gengæld er det sådan med Louis, at han kan gå rundt som en gammel skolehest med den ene rytter, og så kan han fare rundt som en duracell-kanin med en anden Oliver og Line er nogle af de nyeste i feltet. Ingen af de to er endnu blevet brugt som bagrytter-heste, men de er begge super søde og pålidelige og meget nemme for helt nye ryttere at styre rundt med. De er begge meget smalle heste, og da vi har en del ryttere, som har svært ved at sidde på for brede heste, er de meget vigtige typer at have med. Lucky har efterhånden også været med i nogle år, den er rigtig god, fordi den både er lille, men samtidig superstærk. Irma og Lille My er ens af sind, de er super duper nemme og søde, men Lille My er til de ryttere, der skal have en smal hest uden alt for meget bevægelse, mens Irma er noget bredere og den giver rigtig meget bevægelse. 6

7 Det var lidt om de heste vi bruger mest til handikapundervisningen, men der skal jo også nogle kompetente hjælpere til for at det hele går op i en højere enhed. Når man er handikaphjælper (trækker ) er det først og fremmest vigtigt, at man har noget forudgående erfaring med heste. Det er selvfølgelig væsentligt, at man har nogenlunde fingeren på pulsen med, hvad hesten foretager sig, så man kan tage ansvaret for den rytter, hvis hest man trækker. Der ud over er det rigtigt godt, hvis man er åben og interesseret over de ryttere man hjælper. Det er vigtigt, at rytterne ud over at få god træning også synes, at det er rart at komme hos os. En god snak mellem rytter og trækker er med til at skabe en positiv stemning i ridetimen. Grith PS. Er du interesseret i at blive handicaphjælper og vil høre mere, kan du altid stikke hovedet ind i det nordlige ridehus tirsdag eftermiddag, hvor der er hold indtil kl. 17 og få en snak med mig. 7

8 Tilbage til hestene Jeg startede med at ride på torsdagsbegynderholdet i sommeren 1983 på en brun hest ved navn Mini. Jeg kan huske, at den havde en t-formet hvid blis i panden og var sød og rar. Min første galop var på en sort pony ved navn Pluto på et morgenhold i sommertimerne. Karin Bantz kørte trillebør efter trillebør hver eneste dag, Bjørg var et lille pus der red en lille grå pony ved navn Canyon og Joen en lille benet knægt, der for lidt rundt på forskellige heste. Grith var én af de store dygtige piger, Ronja Dam en lille flabet tøs, Mette Cetti én af min venindes lillesøsters rideveninder, og sådan kunne jeg blive ved Jeg elskede at komme på rideskolen, passede skolehest sammen med min veninde Sus (Lavall og Piana). Det var før mobiltelefonernes tid,, så mangen gang har min mor siddet og ventet på mig, fordi jeg liiige blev lidt længere og kiggede på ridning og hjalp til og helt glemte tiden. Så blev det Chanel, der fik mit hjerte. En rød dansk varmblodshoppe, der kedede sig i skoletimerne, men elskede at springe, konkurrere og ride i skoven. Vi slog Joen og hans springhest Andrea i en duelspringning i LD engang, fordi det lige var noget, der vakte Chanels konkurrencegen. Chanel 8

9 Da jeg blev færdig med gymnasiet og fik arbejde, købte jeg Chanel af Torben, og vi havde et par dejlige år sammen, både på Parcelgården og på Lyngby Landbrugsskole, indtil benene ikke kunne holde mere på hende, og hun fik fred efter en skøn hestesommer på græs. Jeg fik så part på en dejlig oldenborg unghest Plégon på lidt under 2 meter (nåh ja næsten!) ude på Albertslund, men da jeg også var blevet så voksen, at jeg ventede mit første barn, så måtte min ridning sættes på pause. Pausen blev så lidt længere end forventet, 4 børn blev det til, og 12 års pause. Men nu er jeg tilbage! Ridningen har altid ventet et sted derude, og nu er den mindste så stor, at jeg bedre kan komme af sted hjemmefra. Tirsdag aften er plottet ind i kalenderen med stor skrift, at der er det MIN aften, og så er det ellers afsted. Ud til hestene og være Kamilla 16 år igen. Her er jeg ikke særlig voksen, her er jeg ikke nogens mor eller på arbejde. Her er det ridningen, hestene og alle de søde og sjove mennesker, der trækker, og jeg er træt, beskidt, øm og glad, når jeg kommer hjem igen. Jeg har igen tabt mit hjerte til en tosset hoppe, denne gang er hun mørk, tårnhøj og lettere hysterisk, men Virona og jeg har fundet hinanden. Vi har fået en fin anden plads i begynderdressur og har redet 2 fejlfrie runder til vintertræningsstævnet. Rideskolen ligner sig selv og så alligevel slet ikke. Væk er det gamle 20x40 ridehus, væk er alle spiltovene, væk er væggen med 100 hjemmetømrede skabe i alle størrelser og farver, væk er stalden i Hansens hus, væk er meget af skoven, væk er den daglige udmugning, væk er den evigt mudrede gårdsplads og Hansens tykke rottweiler Zenta. Men nu er her dejlige lyse bokse, flere folde, 2 store ridehuse, en flot gårdsplads, tæpper på tilskuerrækkerne, lyst og luftigt alle vegne og frem for alt, her er hestene og menneskerne stadigvæk. Jeg er glad for, at jeg kom tilbage og tak for velkomsten til gamle og nye. Kamilla Søndergaard - før Kamilla/ Chanel, nu Kamilla/Virona 9

10 Første vintertræningsstævne i dressur I weekenden november var der mulighed for at se et bredt udvalg af dresserprogrammer udført af både ponyer og heste. Og det havde tiltrukket mange ryttere, så der blev redet fra kl til lørdag, og fra kl til søndag. Som en del af stævnet blev der afholdt finaler i Vestegns Cup det kan du læse mere om andetsteds i bladet. Vi så mange fine ekvipager, og generelt var niveauet højt. Som sædvanligt faldt der mange kommentarer om de fine forhold, men denne gang var der et ekstra krydderi et dommerbur i mellemgangen. I finalerne for Vestegns Cup skulle der nemlig være to dommere. Både vore egne heste og en del af de fremmede heste fandt det vældigt farligt med et sådan dommerbur, både når de skulle ind i det sydlige ridehus, og når de så var kommet ind at gå forbi det. H-hjørnet blev et spændende sted. Helle/Donna på førstepladsen og Nina/Kiki på 3. pladsen. (De står vist i omvendt rækkefølge) I Old girls-klassen var det stævnets ældste hest Fleur (snart 18 år) med Mette Lorentzen, som viste, at alder ikke er en hindring de vandt klassen. Nina/Kiki og Helle/Donna byttede placeringer med hinanden som henholdsvis 1 og 3 i klasserne 2 og 13 flot redet. Der var tæt kamp om placeringerne i MB0/MB1- klassen, hvor forskellen mellem 1. og 2. pladsen var 0,255%. Tak til de mange hjælpere det kan slet ikke lade sig gøre uden, så jeres hjælp er uvurderlig. Jean Harnek 10

11 På tur i det jyske. Nicka og jeg syntes, vi trængte til at se lidt af verden og blev enige om, at vi skulle til Christmas-show warm-up på Vilhelmsborg som ligger lige uden for Aahus. Der gik nemlig nogle springklasser, der passede til os. Så vi lokkede den evig hjælpsomme René til at køre os. Turen startede kl. 6 om morgenen, og heldigvis for os var drengene søde og læssede for os. 3, 5 time senere ankom vi til borgen, og sommerfuglene var så store, at de næsten ikke kunne være i maven. Vi skulle ride to klasser lb2* og la1*, og banen var som forventet, kæmpestor og fyldt med ting at kigge på. Den første klasse gik godt for mig og Laban, vi smed en bom, men han var ellers super sej. Så skulle Nicka og Vicktor ind, og det var ikke så nemt, for han ville slet ikke ind på banen. Det endte med at vi fik hjælp af en anden rytter, som fik bakket ham ind igennem porten. Da de endelig kom ind lignede de nogen, som var smidt ind på en scene foran 1000 mennesker. Nå, men tiden gik, og hun skulle have fart på, for der var 10 sekunder til, at hun kunne komme igennem uden fejl. Nicka fik en super fed runde trods lidt startproblemer. Næste klasse gik bedre end forventet, red med nul og lå til placering. Nicka fik igen en super tur, men fik desværre en bom. Da klassen var slut, lå jeg nr. 22 og fik hevet en sløjfe med hjem. Det var ét af de fedeste stævner, jeg nogensinde har redet, og jeg gør det gerne igen, også selvom man er væk en hel dag. Tak til René og Nicka for at gøre den tur uforglemmelig, og tak til René, fordi du gad tage en dag ud af kalenderen for at hjælpe os. Uden dig havde turen ikke været mulig. Og til alle jer andre!!! så tag ud og start, find jer en stævne-buddy, det er det fedeste, og jeg lover jer, at I vil få en masse fede oplevelser, og så kan vi vise, at GLK har masser af seje ryttere. Ronja 11

12 Gabestokken Småt og godt fra 1. trænings-springstævne: Karina var på besøg med hele familien (mand, hest og søn), så mens mor red Silver Boy til en 4. plads i LD passede farmand lillefyren Chemile fik 2 flotte runder på Luigi, inden han blev kørt retur til hestehandleren, da hans ben ikke helt kunne holde til rideskolelivet. Parret hjembragte en første plads i LD og blev nr. 2 i LC. Ronja faldt atter af og er efterhånden ret irriteret på sig selv Se mere i artiklen om stævnet! Når anden er god, er alting godt, udtalte Bjarne efter at han havde fået afsat alt det ekstra kød, der var blevet leveret til andespillet. Hvad bordfodbold også kan bruges til: Pga. bordmangel til andespillet måtte Bjarne og Svend bruge det specielle bord som Bankobord. Hun sparker som en hest: Claus har været ude af ride-drift i nogle uger, da han og fruen går til jitterbuck i denne sæson. Dog svinger man rigeligt med benene i denne dans, så Tina fik ram på Claus skinneben, så det blev temmelig uformeligt og meget ømt. Måske skulle de gå over til wienervals?! Hvad man ikke har i hovedet, må man ha i hestebenene: Dorthe/Lille Per, Lone- /Rolando og Pernille/Aragorn skridtede forleden søndag d. 23. dec. i skoven som de jo altid gør. De måtte imidlertid hastigt kaldes tilbage, da det var vaccinationsdag, og Arnbjerg stod og ventede med sprøjten. Og så kom der gang i hestebenene. Dressurstævne: En stolt klubformand fortalte efter stævnet i januar, at GLK nu er ved at blive en dressur-kub, idet der var enten vindere eller placerede i så at sige alle klasser begge dage. 12 Bjarne og Svend ved fodboldbordet.

13 Fjumse med sæbeøjet: Helle og Henning Falck fik sig en ordentlig forskrækker, da de skulle have deres store ganger Patano på fold og den løb fra dem på staldgangen og dækkenet hang fast og blev slæbt efter hesten og den blev mega forskrækket og løb panden mod staldporten og rev den af og løb videre ud på Mohrstien og Fack erne løb skrækslagne efter og fik endelig fanget den og Henning og Joen måtte i Silvan efter nye beslag og hjul og Henning fik ekstra arbejdsdag resten af den lørdag eftermiddag og hesten et sæbeøje. Måske er der en grund til, at de kalder den Fjumse! Altædende, eller hvad en nøglesnor også kan bruges til: Celines mor Karina har af gode grunde altid en god lang snor i sine nøgler, så hun kan finde dem, når de bliver væk. Forleden hang den så pludselig ud af munden på Marquis. Dog brugte hun nøglesnoren til at trække nøglerne ud af munden på det forslugne dyr og har efterfølgende passet lidt bedre på dem. Ny skoletyr? Torben har været på ferie i Cuba og har her prøve-redet nye muligheder for ridedyr til de mest gumpetunge på rideskolen. Den er nu noget bred over ryggen, var han kommentar efter den noget bizarre ridetur. Efter nærmere eftertanke mente han derfor ikke, at der var nogen derhjemme, der matchede tyren, så ham ville han alligevel ikke tage ind på prøve. Op eller ned? Da AB forleden klagede sin nød til Nanna angående notitser her på siden, lovede Nanna naturligvis at gå i tænkeboks, som hun sagde, mens hun ihærdigt og en anelse frustreret forsøgte at flå hjælperlisten ned fra opslagtavlen. Efter en del hiven og flåen gav papiret efter, dog sad en god luns tilbage i skinnen. AB er jo som bekendt den hjælpsomme type, så hun viste roligt Nanna, at man med to fingre bare lirkede papiret opad, når papiret skal ned, samtidig med, at hun forsikrede hende om, at det også denne gang var lykkedes for hende at komme i Gabestokken. Jennie er nu på jagt efter sikkerhedsbøjler: Efter sin flotte præstation sammen med Christopher blev Benyamin lidt pjattet, så det endte faktisk med, at Christopher hængende i den ene bøjle blev slæbt rundt i ridehuset. Mor Jennie var rædselsslagen og løb ind på ridebanen, og heldigvis udløste sikkerhedslåsen til stigremmen, og rytteren kunne fortumlet rejse sig og børste gruset af festtøjet. Christopher er dog ikke sådan at slå ud af fodslag og det første, han spurgte om, var, hvor mange points han havde fået. 13

14 Klø bare på: Til handicapridningen er der næsten altid tid til lidt ekstra hygge, hvis ikke man skal bruges. Her kommer det så alle parter til gode: Helle klør Søs og Søs klør så Emilie, så bliver det altså ikke meget bedre. De orange jakkers magt: Da Dorthe her den anden dag skulle have Dior i vandspiltorvet, kunne man i sandhed mærke, at der er forskel på folk. Dorthe prøvede med godbidder og kærlig snak at få den unge dreng ind, så han kunne blive ordnet og smukkeseret. Dior havde dog andre planer og satte stædigt bremseklodserne i. Det var så her Katja (Hotter) trådte til og med et par bestemte skub på måsen prøvede at mase den nu lettere stædige vallak ind i vandspiltorvet, men nej, Dior nægtede stadigvæk. Who you re gonna call?? Ikke Ghostbusters, men blot en af de orange frakker. Flemming (Lille Per) stod og overværede hele dette scenarie og besluttede sig, iført sin genkendelige orange jakke at give en hånd med. Nu er det jo sådan, at de fleste heste i stalden har luret, at hvor der er orange jakke, er der guffere! Flemming trak en godbid op af lommen og 1,2,3 så stod Dior velplaceret inde i spiltorvet og nød sin belønning bestående af rod og godbidder. Dorthe stod måbende tilbage og tænkte nok i smug sådan en jakke må jeg bare eje! Den hemmelige stripper: Da Amalie (Bonnie) for nogle måneder siden fyldte 18år, besluttede en del af pigerne sig for, at det skulle da fejres. Der skulle naturligvis være en mandlig stripper involveret, hvilket selvfølgelig skulle være en overraskelse for Amalie. Bobo beslutter sig for at oprette en begivenhed på Facebook, så de gæster, der havde lyst, kunne spæde lidt til. Dette ville også have været en ganske glimrende ide, hvis altså Bobo havde husket at gøre begivenheden privat, så Amalie ikke kunne gå ind og læse den. Men Bobo nåede kun lige at opdage sin fejl, før hun havde Amalie i røret, der forlangte at vide, hvad det nu var for noget med en mandlig stripper Ups Ny fremgang: Her i snevejret kan det jo godt knibe lidt med at komme frem og tilbage i bilerne, der glider rundt eller sidder fast. MEN frygt ej kære GLK ere. Per tilbyder gratis transport i snetiden med sin top tunede blå kane, her med Celine. 14

15 Hvad man har i hånden, må man ikke stikke i øjet: Til det nyligt afholdte dressurstævne mødte Jette/Kahlua op i piratudstyr, idet hun havde en flot sort klap for øjet. Ved nærmere udspørgen kom det frem, at hun dagen forinden skulle klø sig i øjet, men havde glemt, at hun havde en tandstik i hånden. AV AV! Måske skulle man foreslå en advarselstekst på pakken med tandstikker: Kan være farlige for øjnene. Festnyt: Det viste sig desværre, at Marianne/Paw blev syg, så hun ikke kunne deltage i nytårsfesten. Ib beklagede meget, men beroligede Møhl med, at det ikke blev noget problem, for han kunne sagtens spise fruens mad også. Bedste Venner: Per har nu fundet sig en ny værelseskammerart. Junior kiggede lige ind forbi i Pers boks her op til jul, hvilket Per fandt ufattelig hyggeligt! Han brugte næsten 5 minutter på at nuldre den højt spindende kat, som gladeligt gnubbede sig op og ned af mulen på ham, indtil Per modvilligt blev trukket ud af boksen for at blive klargjort til dagens ridetur. Rettelse: af uforklarlige årsager lykkedes det os at skrive september på forsiden af forrige blad, hvilket der desværre var mange, der opdagede. Det skulle naturligvis have været november, og vi beklager fejlen. Parcelgårdens jernlady: Det er nu ganske vist, at vi her på gården har Margaret Thatchers efterfølger. Luna sørgede, i ugen efter at Torben var taget på ferie, for, at de fleste Hansen- og skoleheste fik en jernkur, så de kunne live lidt op. Det gjorde Big så eftertrykkeligt, at flere i hans store fan-skare faldt fra, efterhånden som de havnede i gruset. Han er dog faldet til ro igen. Lærenemme Marianne er set iført lilla vest og med LaLuo med matchende gamacher, så vi er sikre på, at hun har kigget Benyamins mor over skulderen og tænkt, at hun da kunne gøre det lige så godt. Nanna og AB blev hurtigt enige om, at det næste vi kunne forvente os af den lilla ekvipage nok var et lilla underlag, lilla striber på hjelmen samt et lilla halstørklæde. Vi venter spændt! 15

16 Ny titel på visitkortet. Da René Møhl nu i flere omgange har haft succes med at arrangere ture til Prag, har han besluttet at forsøge sig med en skitur til næste vinter. Så se godt efter på opslagstavlen, når dagene igen bliver kortere. Velopdragne skoleheste Luna og Flicka var særdeles velspringende til 2 vintertræningsstævne lige indtil omspringningen, hvor Flicka bestemt mente, at hun havde mest styr på banen. Så da Luna ville styre hende over det "forkerte" spring, satte hun stopklodserne i! Luna tog så springet alene... Virona har også styr på reglementet. Signe tabte balancen over et spring og kom ud og sidde foran sadlen. Hvad gør en klog hest så? Den slår ned i skridt, skridter forsigtigt fremad til Signe sidder trygt i sadlen og forsætter så med en fejlfri runde. Højt hår: Det kan nok være, at Mette C. kom på stikkerne, da hun kort tid inden generalforsamlingen modtog flere springresultater fra Disse (Desirée). Mette havde allerede lavet championatslisterne færdig og havde mailet dem til Helle Skjøt, som skulle bruge dem til sølvpladerne under hestehovederne. Ved en hurtig gennemregning så det ud til, at Disse blev den endelige vinder i stedet for Mia Maj. Mette SMS er, og hårene rejser sig til anseelig størrelse på hovedet af formanden. Pladerne var allerede sendt til sølvsmeden OG kommet tilbage med graveringerne, OG det var umuligt at nå at få graveret en ny. Nogle minutter senere kommer så en ny SMS, at de sidst ankomne placeringer fra Disse vist var nogle gengangere fra tidligere. Mette ville regne på det igen og Helles frisure daler en anelse. Minutterne snegler sig af sted, mens Mette regner og sveder og regner, og endelig kommer så den længe ventede SMS: Mia Maj har vundet meget snert med bare 2 points men det er Helle og hendes frisure lige glade med. Uddelingen af hestehoveder til generalforsamlingen kan foregå med reglementerede sølvplader og nydeligt hår. Lille Per: Se flere artige historier i Lille Pers Klumme. De ville have egnet sig glimrende her på siden. Ny blondine-historie: Mette Falck skulle hjælpe til hos dressurdommeren til sidste træningsstævne, hvor det var mere end temmelig koldt. Mette roder noget med varmeblæseren, som ikke vil fungere. Jette/Kahlua spørger forsigtigt, om den mon er sat til og fortæller, at den skal stå oprejst, for ellers kan den ikke varme. Mette kigger efter og roder videre i laaaaang tid, og Jette spørger igen, om den nu er sat i stikket. Blondinen beslutter sig for endnu engang at tjekke stikket og opdager sør me, at det ikke sidder i kontakten. 16

17 Flot arbejde: Thomas har ifølge lægen på skadestuen gjort et rigtig flot stykke arbejde, da kniven smuttede for ham, så han skar sig i hånden. Det er også en ordentlig forbindingen, han slæber rundt på, men vi håber, hånden snart bliver OK igen. DR-nyhedsafdelingen har været på besøg på Parcelgården i forbindelse med det påståede snyd med oksekødet i bl.a. pizzaer. Man skulle ha blandet hestekød i de lækre frostvarer. Oh fy, oh føj, oh tvi. Samme aften kunne vi i de sene nyheder se Aya, Luna og Juliens mor pusle om hestene i skolestalden og høre dem udtale sig om tanken om at spise hestekød. Ikke svært at regne ud, hvad de mente om det!!! Dagen efter ringede man fra TV2 om lov til at komme ud og filme, hvilket de naturligvis gerne måtte, så på denne kanal syntes man åbenbart også, at vi havde været ret seje her i Glostrup. 17

18 18

19 Goddag og Farvel Goddag til Plaisir: Ditte har efter at måtte sige farvel til Mayse endelig fundet sig en ny ganger. Hun har netop valgt at købe den store mørke hoppe, som kom fra Torben A. Plaisir er en sød og rar hoppe på 9 år, som ikke mindst elsker de ture, de tager sammen i skoven. Det ser ud til at Plasir er faldet rigtig godt til på gården allerede, og begge Dittes piger har allerede været på ryggen af ham. Vi ønsker jer alt held og Lykke fremover, og glæder os til at se jeres udvikling. Goddag til Harrysminde Dahlia Mette har nu igen haft en hestefri periode, men tænk nu ikke, at hun har ligget på den lade side. Mette har i den forløbne tid fået endnu en søn og har så på det sidste været på jagt efter en ny fin ganger. Og den jagt endte lykkeligt, for det blev kærlighed ved første blik. Mette købte hende direkte fra avler d 28. dec og hun ankom dagen efter til GLK. Hvor svært kan det være!! Dahlia er født d.9 marts 2008 på et mindre stutteri i Midtjylland. Hun er en sortbrun hoppe på 173 cm, og hun er faldet utrolig godt til, helt og aldeles uden nogen form for udfordringer. Hun et kæmpe nussehoved, sød i stalden og elsker selskab. Først når der kommer sadel på, og vi er ude, kommer der lidt hoppe op i hende. Hun er en glad, stærk og bestemt dame, hvor alle handlinger fra hendes side af, virker til udelukkende, at være i en god mening. Drømmehesten er i hus, så nu venter blot en masse gode oplevelser i fremtiden. Goddag til Selbygaardens Pillo Filippos. Pillo Filippos, til dagligt kaldet Pillo, er Lusitano/Lippizaner på 13 år, og er måske kendt af nogle på gården, da Desirée har redet adskillige stævner på ham og blandt andet været med til at vinde Distriktmesterskaberne i springning for hold. Men Pillo blev flyttet til gården i starten af december, hvor planen var, at Emilie skulle have part. Emilie vidste godt, at Pillo var til salg, da de forrige ejere ikke længere havde tiden til ham tpga. graviditet og studie. Juleaften fik Emilie den store overraskelse af hendes forældre at hun fik Pillo i julegave med overtagelse i januar! Pillo ser ud til at være faldet rigtig godt til i de nye omgivelser. Tillykke med ham. Vi ønsker jer alt held og lykke og glæder os til at se mere til jer! 19

20 Goddag til Aslaug: Aslaug er en Fjordhest på 16 mdr., og han er ejet af Petricia. De har førhen stået i Brøndby, og er flyttet til gården i december. Petricia har haft Aslaug i 8 mdr. Vi byder jer velkommen til gården og glæder os til at se endnu mere til jer fremover. Goddag til Kusaj: Efter at Cecilie måtte tage afsked med Lady, har hun nu endelig fundet sig en ny ganger. Den heldige er Kusaj på 8 år, som de har fundet privat. Vi glæder os til at se endnu mere til jer fremover, og ønsker jer alt held og lykke Dior / Graftebjerg s Nicole. Da Nicole desværre havde meget dårlig ryg og nakke, blev hun til stor ærgrelse for Dorthe aflivet i september. Efter en del søgen, og en tur i grusset, fandt Dorthe dog sin nye ganger, Dior. Dior er en 5-årig vallak efter Blue Hors Don Schufro. De har allerede startet deres først dressurstævne til rigtig fine karakter, og selvom den fine vallak ikke har fundet helt ind ved siden af Nicole s plads i Dorthes hjerte, er han dog ved at bane sig vej Partnyt: Christopher har fået part på Banyamin. Goddag og farvel til skoleheste Luigi Markus Birkely Der var mange piger der blev rigtig kede af det, da søde Luigi blev sendt tilbage til hestehandleren, men han havde fået gigt og kunne ikke holde til rideskolelivet. Vi håber han får det rigtig godt, hvad end der sker med ham nu. I hans sted ser vi nu Markus hygge sig i skoletimerne. Han er født i Nibe d. 26. juni for 12½ år siden, men det ved han ikke. Han opfører sig nemlig som en unghest og møver på, så de stakkels ryttere får dobbelt så lange arme. Han er en frederiksborger, men ganske let til bens, og rytterne er generelt rigtig glade for ham. 20

21 Candy Hr. Hansen Candy blev desværre ikke på rideskolen særlig længe. Den ellers søde hoppe blev sendt tilbage til hestehandleren, og i stedet kom Hr. Hansen. Han er en lille, livlig én, som vi ønsker held og lykke. Der er desværre ikke kommet hestepas på ham, men vi ved, at han er kommet fra Sverige og er 10 år, men yderligere oplysninger må vente evt. til næste blad. Lur mig, om ikke navnet Hansen er fundet på i skyndingen, for hestehandleren er ikke uden humoristisk sans. Fiona Line Fiona har været på rideskolen i længere tid, og hun har også udfyldt en god plads på handicapholdene. Men på det sidste blev hun noget ustabil, og det er nærmest en katastrofe, når hun går med de handicappede, og Torbens ryttere syntes heller ikke altid det var helt rart. Så da Grith gik til Torben og klagede sin nød, ringede han straks til hestehandleren, som nærmest ekspedit kom anstigende med Line, og det er vi rigtig glade for. Ifølge hestepasset er hun født d i en by, der hedder Rozentova, men andet er ikke til at tyde for hun er fra Letland, og her har man de mærkeligste bogstaver og navne. I passet hedder hun Gaida, men her i DK er hun blevet kaldt for Line, og det fortsætter vi så med. Line er faldet rigtig godt til herude, og hun er også så småt ved at blive kørt ind hos Grith, så vi håber, vi kan beholde hende rigtig længe. 21

22 Tillykke Tillykke til alle nye trailer-kørere: Camilla, Sander. Dorthe, Lone og husbond, Nicka og Lian. Alle bestod med glans. Tillykke til Henning Falck, som hurtigt har fået nyt arbejde oven i købet et drømmejob. Var han glad?? Maria Quaade fik d. 15. januar en stor dejlig dreng, som skal hedde Mathias. Han var 52 cm lang og vejede 3500g, og alt er vel i den lille familie. Desiree Kruuse Larsen er blevet nr. 3 i distriktets springchampionat. Stort tillykke. 22

23 Endnu en bedårende lille chihuahua-hvalp får sin gang på rideskolen, idet Linnea har fået Tilla, som her sidst i februar er 13 uger gammel. Tilla er købt i Greve, og der er pt. stadig 3 hvalpe tilbage i kuldet hvis nogen skulle få de lyster. Storebror Gizmo, som er gravhund, er efterhånden ved at vænne sig til sin nye lillesøster, men han er godt nok noget flov over hende. Hermed endnu et stort tillykke til Nina/Kiki, som blev vinder af Vestegnscuppen. Desværre kommer der ikke yderligere fra stævnet, men glade ser mor og datter da ud efter det fantastiske ridt. Efter sigende havde de sidste minutter været noget nervepirrende, inden det endelige resultat. Jean er bare pavestolt over, at hun nu også har fået springhest. Se Emma L s resultater fra træningsstævnet! Stor glæde x 3: Christopher har redet på Susannes Benyamin en måneds tid og havde fået lov til at starte på ham. Stor var glæden hos Christopher, hans mor Jennie samt hestens mor Susanne, da det viste sig, at hans ridt rakte til en delt 2.plads. Diplom i GSFT: Sanne tidligere Cherie-part har netop bestået diplomeksamen i Rambøll Managements kommunikationskursus, ifølge Allan også kaldet GSFT: Godt skåret for tungebåndet, så nu mener han ikke mere der er plads under middagen derhjemme til hans små kommentarer. Tillykke med diplomet! 23

24 Juletræsfesten Vi vil lige sige tak for en super hyggelig juletræsfest, og vi håber I er kommet godt ind i det nye år. Vi var jo værter for juletræsfesten, og det syntes vi var rigtig hyggeligt. Det var ikke noget, vi havde prøvet før, men sjovt var det. At synge for rundt om det store juletræ var nok det, vi frygtede mest, for vi kan ikke ligefrem prale af, at vi er fantastiske sangere. Men det gik fint, og det lød jo fantastisk Irma (hesten) og Monike En lidt trykket Vicktor Alle skolehestene var super søde, og der kom mange trækture rundt om det store juletræ. Alle virkede glade og i et dejligt julehumør. Der var underholdning af voltigeringsholdet, og det blev mere nervepirrende end beregnet, idet Vicktor, voltigeringshesten, var noget utryg ved det flotte juletræ, og der gik lidt lang tid, før han faldt så meget til ro, at de små volti-piger kunne vise, hvad de kunne. Foto af Trine havde i år tilbudt af vise lidt mountaingames på Molly, og vi skal love for, at hun havde trænet. Molly drønede op og ned i ridehuset, mens Trine og Luna/Starlight fangede flag eller hoppede op og ned af hesten i strakt galop. (foto på næste side samt på forsiden) Da vi alle sammen skulle kalde på julemanden, må vi sige, at der blev råbt igennem, og det var super skønt at høre! En lang kø af glade børn stod og ventede for at få en super lækker slikpose lavet med hjertet af juniorudvalget Vi vil sige tak for en dejlig dag med en masse glade mennesker med et dejligt julehumør, og tak til alle dem, som kom og gjorde dagen virkelig hyggelig. Vi håber selvfølgelig, at I alle vil komme igen til en ligeså skøn juletræsfest til næste jul. Se flere fotos på næste side! Mange glade juniorudvalgshilsner Laura/Kabana og Julie/Tilde (foto) 24

25 Tv: Caroline og Frede har haft travlt Th: Marianne og Søs i det helt store juleknus i stalden Tv: Hun her kan vist ikke se så meget Th: Luna og Starlight i fuld fart ved opvisningen af de hurtige mountaingames Tv: Volti-hesten Victor var ikke spor træt, men lavede også lidt ballade som Luciahest Th: Julemanden hygger og deler godter ud. Fotos: Heidi og Lau 25

26 Nytårskur med et tvist Traditionen tro holdes der nytårskur på rideskolen, og denne gang havde jeg fået æren, og det var nemmere sagt end gjort. Selvom jeg elsker at feste og deltager i masser af fester, så er det ikke heeelt det samme som at arrangere én. Så det endte med, at jeg fandt på, at det skulle være noget helt andet, nemlig en mexicaneraften med spas og løjer og masser af underholdning. Maden skulle derfor komme udefra, og så var det oplagt at få mad fra min yndlings mexicanske restaurant Que Pasa.. John (ejeren) hjalp os (René og mig) med at skaffe en pinãta, for den skulle da også være med. Der skulle også laves nogle lege, så det endte ud i en masse sjov i ridehuset, og det skulle være med præmier og det hele. Først troede jeg ikke, at der ville komme nogen, for der var næsten ikke nogen tilmeldte, meeen vi endte med at blive 51 mennesker. Og det var bare super hyggeligt, og selvom det var koldt, var de fleste også med til legene nede i ridehuset. Da jeg i sidste øjeblik fik doneret nogle rigtig fine gaver fra fam. Langholm, fik vi lavet en sjov omgang lotteri. Og der blev der gået til den, og der var masser af glade vindere. Alle fotos: Lau 26

27 Til sidst skulle vi jo give den pinãta (som var et lettere perverst æsel) nogle bank, og det fik den. Det var én af aftenens mindste, der fik kål på den, nemlig Joens Victor. Det var en sjov og super hyggelig aften, som sluttede, som jeg håbede, Fyldt med grin, hygge og glade mennesker. Jeg håber at I tør lade mig holde en fest for jer en anden gang. Tak for denne gang Knus og kram fra en meget træt, men glad GLK-festarrangør Ronja 27

28 Vintertræningsstævne i spring november 2012 Søndag morgen stod en masse håbefulde ryttere klar til at bygge banen til dagens stævne. Det blev gjort uden problemer, og vi var klar i god tid, inden stævnet skulle starte. I første klasse, 50/60/70 cm, var næsten 70 startende ekvipager! Alt gik dog som smurt og rytterne kom hurtigt og sikkert igennem. Blandt andre Rebecca på Aragorn, Linnea på Isabell og Freja på sin nye Alabasta red nogle flotte 0- runder. I LE, 80 cm, red Emilie og Suri sig ind på en flot 6. plads. I LD, 90 cm, red Cemile og Luigi sig ind på en 1. plads med kun 0,4 sekunder ned til nummer to. Karina og Silverboy blev nummer 4 i samme klasse. I LC, 100 cm, hev Cemile og Luigi endnu en placering hjem som nummer to, mens Sofie og Maggie blev nummer tre. Nicka og Victor I LB, 110 cm, havde vi udelukkende GLK-placeringer i form af Joen og Showman som 1. plads og Mia Maj og Viva Verlisa som nummer to. Nicka og Victor havde ellers en rigtig flot 0-runde, men desværre var de ikke hurtige nok til en placering. Det var de til gengæld i LA en (120 cm), hvor de dog fik en ærgerlig nedrivning i hovedrunden, men stadig kunne ride sig ind på en 2. plads. 1. pladsen blev endnu en gang taget af Joen og Showman. I samme klasse lavede Ronja et flot stunt: Laban nægtede simpelthen at springe første spring, så rytteren måtte altså bide i sandet. Det gjorde hende meget sur og stædig, og så fik de alligevel en god runde i andet forsøg. Ærgerligt, at det ikke altid lykkes første gang Der gås bane: Ronja og Nicka Springudvalget takker for en masse hurtige og dygtige hjælpere. På trods af nogle forsinkelser grundet mange efteranmeldelser var der alligevel hjælp at hente fra de mange startende uden jer ville det aldrig løbe rundt! 28 Nina/springudvalget

29 29

30 Fem gode og fem dårlige Klumme af Lille Per Jeg vil starte med at beklage, at mine sekretærer ikke har haft tid til at tage diktat til de sidste par Strigler, men de har haft sååååå travlt. Ja, det siger de altså. Bare fordi de skal have renoveret deres boks, skal de genhuses. Undskyld, hvad piber de for. Jeg får min boks renoveret hver fjortende dag, men jeg bliver ikke genhuset. Det er da ikke noget problem. Mennesker altså, jeg kan ikke blive klog på dem. Jeg elsker: 1. Når Mia synes, at Asen (Artos) ikke skal fryse om ørerne og ifører ham nathue. Jeg glæder mig til, Mia iklæder Asen resten af nattøjet, så han kan ligne en tøjhest. Så grinet, om sommeren har Asen Zorromaske på og om vinteren nathue. Yes. Hvorfor mig, Mia. Jeg turde ikke vise et billede 2. Sløjfespring. Jeg elsker dem, når jeg i adstadigt Lille Per-tempo joller banen rundt og sådan, lige for spændingens skyld, kun løfter mine fusser så meget, at de ind i mellem skraber bommen og derved udløser sus fra tilskuerne, så er jeg på. Når vi så, efter et skarpt sving på skridgrænsen i mudder, accelererer frem mod sidste spring så... Nej nej nej, det spring er højere end de andre, eller også blænder de skarpe farver, eller der er farlige lyserøde pantere, der ligger på lur under springet. Blokér skarpt til venstre og stop. Vickie, medens du ligger dernede, så tjek lige om springet er sikkert, gerne fra dit myreperspektiv. He-he nu har hun to muligheder, enten kan hun bukke og trække mig ud med værdighed, medens jeg grinende skubber til hende med mulen, eller he-he, hun kan prøve at komme op på mig igen. Jeg står forventningsfuld og venter. Hvis hun sætter foden i stigbøjlen, vil jeg begynde at gå, ganske langsomt, så hun med sikkerhed vil miste en sko i mudderet og sin værdighed, når hun hopper efter mig på et ben uden sko. 30

31 3. Når én af de unge piger er så letsindige at love at tage mig, foldbumsen over alle foldbumser, ind fra fold. Når hun så kommer ud på mudderklatten (springbanen især efter regnvejr og ved vintertid) for at hente mig, så er det ligesom buschaufføren ved stoppestedet (hvor ved jeg forresten lige det fra?), jeg venter i den største mudderklat med måsen mod hende. Når hun så er kommet godt ud i mudderet og er ved at komme rundt om min lille pikante mås, begynder jeg at gå. Ikke for hurtigt, så hun taber modet, men hurtigt nok til at hun er ved at tabe støvlerne og lige præcist ikke kan nå mig. I medens står Rolando, Aragorn, Theis, Alagan, Hotter, Mingus, Asen (Artos), Benny (Benyamin) og Paw ved lågen med et kæmpe hestegrin over hele mulen. Når jeg så kan se den lille "stakkel" efter tyve minutter er ved at opgive ævred, spiller jeg mit sidste trumfkort. Jeg stopper op og lader som om, jeg har givet op og lader "staklen" komme op på siden. Det er nu, gutterne ved lågen næsten ligger og sparker med kæppene i vejret af grin, for det er først nu, at "staklen" opdager, at jeg ikke har nogen grime på. Den har jeg nemlig fået Mingus til at pille af og gemme i mudderet. Livet er skønt. Se, jeg ligger ned. Nu må I da kunne fange mig!!! 4. Hvad er der bedre end en sommersøndag morgen i skoven. En hård konkurrent er en dugfrisk morgen, hvor jeg galoperer på en let våd ridesti (betyder masser af mudder). Aragorn og Dorthe ligger i min slipstrøm, og jeg plasker gennem vand- og mudderpytter med høje benløft. Bagved begynder på mirakuløs vis grå og brune fregner at vokse frem på Aragorn og Dorthe, ja selv på Dorthes briller ;-) Yummi. 5. Badesøen på en varm sommerdag åhhh så skønt. Hørt fra folk der går forbi: Se den flotte sorte sødrage med den onde St. Jørgen i lange hvide underhylere på ryggen, der prøver at drukne sødragen. Se hvor den plasker for at holde sig oven vande (St. Jørgen og dragen. LP) Her i starten af januar var jeg ude at slæbe rundt med ham sekretæren, der ikke har meget hår på hovedet, men til gengæld havde ædt et ton julemad. Da vi undervejs kom til hestebadesøen, syntes han pludselig mod al fornuft, at jeg skulle bade. Her blev jeg jaget ud i det kolde mørke grumsede vand, da han syntes, at jeg var lidt varm og mudret. Jeg gik ud, til jeg havde maven dækket af vand og kunne få skyllet mudderet af og trods alt blive kølet lidt. Jeg stampede i vandet for at skræmme farlige dyr, så som krokodiller og anakondaer væk og dykkede hovedet ned for at se, om der var flere 31

32 tilbage, hvilket det ikke så ud til. Jeg prøvede at snige mig så langt ud i søen, at der kunne rende vand ned i støvlerne på ham sekretæren, men for en gang skyld sad han ikke og småsnorkede, han var aldeles vågen, og jagede mig ind på lidt lavere vand igen. Nå, men her stod jeg så med maven i vand og plaskede med hovene i vandet og tabte et øjeblik koncentrationen i bare velvære. Pludselig svømmer en anakonda ind under min mave med den klare hensigt at sno sig rundt om mig. Men anakondaen havde gjort regning uden vært, for jeg, foldbumsen over alle foldbumser, kan skyde en Er det en søhest, en flodhest eller bare en stor vandhund. fart som en flodhest i vand. I fuld galop sprang jeg mod sikkerheden på land, men så pludselig greb en krokodille fat i min hals. Ja, jeg kunne mærke en tand på hver side af min hals og høre min sekretær skrige i fortvivlelse. Vel i sikkerhed på land var der nogle ting, der gik op for mig, og jeg vil lige tilføje, at min sekretær skriver dette, uden jeg dikterer det. Det, som jeg troede var en krokodilles dødsgreb, var min sekretærs støvlesnuder, som han prøvede at holde fast med, medens han lå på min bagpart, noget han åbenbart er ved at få for vane, og faktisk skreg han ikke af skræk, fordi jeg var ved at ofre mit liv for at redde ham op på sikker grund, næ, han hylede af grin, fordi jeg var blevet skræmt ud af vandet af en stor flydende gren. Ja ja, jeg ved godt hvad I tænker, at jeg burde have fjer og gå og lægge æg på staldgangen, men jeg er nu sikker på, at det var en anakonda i det mørke grumsede vand i hestebadesøen, at I ved det. Om vinteren er det også skønt at lege Rudolf med den røde og have nissepigen Katja og den lille dværg Magnus efter mig i kanen. Er I klar 0 til 55km/t 3,2 sekunder. 32

33 Jeg hader: 1. Full body hair remove minus et lyn på r... Tænk sig, lige før det bliver rigtigt koldt, fjerner de "onde" sekretærer al min pels. Ja, de snakker endda om voksbehandling for at få de sidste "hårrødder" med, men heldigvis bliver det for besværligt at varme 20 liter voks op, og så er der heldigvis også det med voksprisen. Tilbage efterlader de et N-lignende lyn, det eneste sted jeg ikke kommer til at ryste af kulde hele vinteren. 2. Når mit regndækken blæser op, og halesnoren giver mig en "Olfert". Er der noget at sige til, at jeg ikke har lyst til at gå med streng? Bedst som man kommer slentrende ved Herstedhøje, kommer der et vindpust og løfter mit regndækken, så den lille tynde halesnor bliver trukket op i min r.. De skulle prøve at barbere sådan et lyn på ham min skallede sekretær, så kunne han lære det. Det kom bag på mig, og jeg kvitterede med en vild og ukontrolleret acceleration. Pludselig lød og føltes det, som en brandbil var landet på min bagpart, og jeg satte lidt ekstra fart på. Da var det det gik op for mig, at det ikke var en brandbil, men derimod min skallede sekretær, der lå på ryggen på min bagpart og hylede, jeg tror det var STOPPPPPPPPP eller noget i den retning. Efter den tur var det slut med streng, jeg fik cykelslange om alle de tynde bomuldssnore. 3. Kender I det, man kommer slentrende ud til vejen, og pludselig kommer der en stor gul bus ræsende og prøver at skræmme dig. Eller du kommer i Lille Per-tempo ad en skovsti, fuglene pipper, du går og hyggebrummer, medens sekretæren sidder svajende og småsnorkende på din ryg. Man kom vidst lidt sent i seng i går. Så pludselig kommer en stor gul gravko med løftet skovl bragende ud mellem træerne og prøver at skræmme dig. Eller du står lige bag møddingen, for du ved, at der er noget af det saftigste græs. Nå, men der står du altså med en gul mælkebøtte i mundvigen og tygger på en stor mulefuld lækker saftigt græs, så pludselig bakker den store røde lastvogn med den grønne container og den brune gødningegrab hen imod dig og prøver at skræmme dig. Eller en mørk, iskold og blæsende vinterdag, hvor jeg kommer i øget tinkertrav ned af midterlinjen i ridehuset. Jeg er i gang med at træne mine passager i Prix St. George "host host" LB 1, da porten begynder at klapre. Pludselig springer porten op, og der står Joens store røde traktor og brøler, så den ryster og prøver at skræmme mig. 33

34 Ved du hvad, det lykkedes sgu, jeg Lille Per tabte koncentration og fatningen, min hjerne skreg løb til mine ben, og så stod jeg i det fjerneste hjørne og prøvede at finde ud af, hvordan jeg skulle komme over barrieren og ind og gemme mig bag de udstoppede voltiheste. Det her vil jeg bare gerne glemme. 4. Denne her gør jeg kort, det gør simpelthen for ondt i hjertet: Når mine sekretærer giver mine gulerødder eller Lille Per-guffer til andre heste. 5. At få raspet tænder. Tænk sig, man står der og føler sig hamrende fuld på grund af bedøvelse, og så får man så meget jern i munden, at man ligner skurken Jaws fra de gamle James Bond film. Får man medlidenhed fra sine sekretærer. Næ, de morer sig med at nulre ens øre og ens lille hage og komme med underholdende bemærkninger, selv om de godt ved, jeg ikke kan fordrage det, både det med at blive nulret og bemærkningerne. Ikke nok med det, står de også og glor mig langt ned i halsen og siger: Sikke fine bisser vi har. Jeg er altså ikke en baby!!! Nu ved jeg, hvordan man føler og ser ud, når man har tandbøjle. Jeg lider med jer. 34