DETAILPROJEKT VÅDOMRÅDE SKALS Å

Transkript

1 Til Naturstyrelsen Himmerland Dokumenttype Rapport Dato Maj 2014 DETAILPROJEKT VÅDOMRÅDE SKALS Å

2 Revision 02 Dato Udarbejdet af Jes Kromann Bak Kontrolleret af Peter Bønløkke Adamsen Godkendt af Lone Clowes Beskrivelse Rapport for detailprojekt af vådområde langs den nedre del af Skals Å Ref \LD JKB 1

3 INDHOLD 1. Resumé Projektområdet Gennemførte undersøgelser Projektbeskrivelse Projektets konsekvenser Indledning Formål Tidligere undersøgelser Nuværende forhold i projektområdet Områdebeskrivelse Terræn Jordbundsforhold Hydrologiske forhold Afvandingsmæssige forhold Tekniske anlæg Detailprojekt Generelt om byggeplads og adgangsveje Jordarbejder generelt Forlægninger og genslyngning af vandløb Kontrol og dokumentation Nye slyng 1 og Nyt forløb af Trudskov Bæk Regulering af dige Rørunderføring ved Løgstørvej Overrisling ved Østre Kølsen Bæk og nyt forløb af Troldal Bæk Afbrydelse af intern afvanding Referencer

4 BILAG Tegning nr. H-1101: Tegning nr. H-1102: Tegning nr. H-1201; Tegning nr. H-4001: Eksisterende forhold Eksisterende afvandingsforhold LedningsEjerRegistret Projektkort Tegning nr. H-4101: Slyng 1 Tegning nr. H-4102: Slyng 2 Tegning nr. H-4103: Trudskov Bæk Tegning nr. H-8001: Plan og snit i slyng 1 Tegning nr. H-8002: Plan og snit i slyng 2 Tegning nr. H-8003: Tegning nr. H-8004: Snit i Trudskov Bæk Plan og snit i grøfter Bilag 1 Forundersøgelse Vådområde Skals Å, dateret Rambøll. FIGURER Figur 1 Projektområdet ved Skals Å nord for Viborg. KMS 78 Figur 2 Digital højdemodel for projektområdet ved Skals Å. 910 Figur 3 Eksisterende afvandingsforhold beregnet ud fra et målt vandspejl i kanal ved pumpestationen samt vandspejl i Skals Å Figur 4 Eksisterende afvandingsforhold, baseret på årsmiddel og uden pumpning og uden dige om pumpelaget Figur 5 Længdeprofil af nyt forløb af Trudskov Bæk, Scenarie Figur 6 Skitsering af Løgstørvej og den fremtidige rørbro Figur 7 Udsnit af projektkortet. Overrisling fra Øster Kølsen Bæk og Trolddal Bæk

5 1. RESUMÉ 1.1 Projektområdet Skals Å er beliggende nord for Viborg og udmunder i den indre østlige del af Hjarbæk Fjord. Skals Å afvander et opland på ca. 620 km 2, der strækker sig mod øst til syd for Mariager Fjord. Skals Å og projektområdet udgør en del af Natura 2000 område 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Å, Simested Å og Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Projektområdet ligger mellem Løgstørvej og banedæmningen ved Fjorden og udgør ca. 245 ha (215 ha syd for Skals Å og 30 ha nord for Skals Å). Projektarealet syd for åen blev inddæmmet og afvandet i 1941 (Kølsen-Hauris Pumpelag), som noget af det sidste i forbindelse med landvindingen i ådalen langs Skals å. Lavbundsområdet er stort set uden bebyggelse eller andre tekniske anlæg. En del af området syd for Skals Å har tidligere udgjort en del af Hjarbæk Fjord. Projektområdet er beliggende overvejende mellem kote 0 og +1 m over havets overflade. I den nordvestlige del ved pumpestationen for Kølsen-Hauris Pumpelag er et areal under kote 0. På grund af dræningen og pumpningen er der sket lokale sætninger af terrænet som følge af at de postglaciale aflejringer er brændt af. Dette ses primært på sydsiden af Skals Å, der i dag som nævnt holdes afvandet ved pumpestationen, der pumper vandet op i Skals å, inden udløbet i Hjarbæk Fjord. Arealerne nord for Skals Å har aldrig været tørlagt ved pumpning og der er ikke etableret højvandsdige. Der ses således ikke de samme sætninger af jordlagene her som syd for Skals Å. Ved højvande i Hjarbæk Fjord sker der oversvømmelse af engarealerne nord for åen. Der er registreret mindre arealer på i alt ca. 35 ha med beskyttede 3 naturtyper i projektområdet, overvejende eng og mosearealer af ringe naturværdi. 1.2 Gennemførte undersøgelser Vådområdeprojektet ved nedre Skals Å har været længe undervejs og der er lavet en række tidligere undersøgelser og vurderinger. Viborg Amt har gennemført en forundersøgelse i Projektet blev skrinlagt pga. for stor risiko for smolttab samt for lav kvælstof omsætning i forhold til projektområdets størrelse. Herefter blev gennemført en vurdering specifikt på smoltproblematikken i 2006 i relation til de opnåelige kvælstof omsætningsrater ved tilledning af mindre mængder vand fra Skals Å til en lavvandet sø på sydsiden af åen. Ved forundersøgelsen i 2002 blev der udført et stort antal geotekniske boringer i projektområdet. Da geologien i området ikke har ændret sig væsentligt i de mellemliggende år, er der ikke udført yderligere geotekniske undersøgelser. Rambøll har i januar 2013 udarbejdet en forundersøgelse for projektet og dette detailprojekt er baseret på denne rapport. Når der i nærværende detailprojekt henvises til forundersøgelsen, så er det undersøgelsen fra januar 2013 der refereres til med mindre andet er angivet. Som en del af forundersøgelsen blev der udtaget jordprøver til fosforanalyse. I forbindelse med nærværende projekt er der foretaget opmåling af nærliggende ejendomme, veje, vandløb, grøfter og terræn. Alle opmålinger og koteangivelser er i henhold til Dansk Vertikal Reference (DVR90) med mindre andet er angivet. 1.3 Projektbeskrivelse Detailprojektet omfatter løsningsforslag 2 (fjordløsningen) fra forundersøgelsen. Dette projektforslag er baseret på en løsningsmodel med genskabelse af de naturlige hydrologiske forhold i Skals ådalen nedstrøms Løgstørvejen. Ved projektets realisering dannes en ca. 30 ha stor lavvandet fjordarm syd for Skals Å, svarende i store træk til den tidligere fjordarm fra før afvandingen. For at opnå kvælstof omsætning udgraves der en ekstra vandløbsarm syd for åen og denne får sit løb igennem fjordarmen (slyng 2). Dette nye sydlige forløb af Skals Å er projekteret til at lede ca. 40 % af åens samlede vandføring. N-omsætning beregnes ved oversvømmelse med vandløbsvand, da opholdstiden er meget kort, < 5 timer. I projekteringen er der taget hensyn til at skabe et klar defineret bundforløb og en så lille opholdstid i fjordarmen som muligt. 4

6 Dette sker af hensyn til at begrænse et eventuelt tab af ørredsmolt på deres nedstrøms migration mod Hjarbæk Fjord. Trudskov Bæk føres tilbage til et forløb der ligger tættere på dens oprindelige forløb vest for Løgstørvej, dog med udløb i Skals Å opstrøms fjordarmen. Bækken etableres med et slynget forløb og med et fald, der er tilstrækkeligt til etablering af gydebanker på en stor del af det nye ca. 1,5 km lange forløb. Det mindre vandløb Øster-Kølsen Bæk føres til overrisling på terræn i den sydlige del af projektområdet. Her overrisles ligeledes fra et direkte opland via diffus udstrømning og blokering af grøfter. På nordsiden af åen overrisles på samme vis via blokering af grøfter samt diffus udstrømning. Troldal Bæk ledes i et slynget forløb til Trudskov Bæk. Pumpestationen fjernes, muligvis bevares selve pumpehuset, dog uden funktion. Ådiget terrænreguleres til kote ca. + 1,0 m for at give området et naturligt udtryk. Ved at lede Skals Å gennem fjordarmen syd om diget skabes en rævesikret fugleø mellem ind- og udløb. I den vestlige del af området fjernes diget til kote -0,3 over en strækning på 100 m, hvorved landskabet og sammenhængen mellem Fjord og å synliggøres og indtrykket af en fjordarm styrkes. På nordsiden af Skals Å ligger et af åens tidligere slyng fra før den omfattende regulering i starten af 1900 tallet. Her havde åen flere steder et forgrenet forløb med flere parallelle åløb og øer mellem disse. Dette tidligere forløb genskabes delvist (slyng 1), dog findes et ca. 700 m2 stort mindre område med habitatnaturtypen 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand i lavningen fra dette tidligere slynget. Derfor forskydes det nye slyng ifht. det tidligere. Slynget vil sikre en vandringsrute for nedtrækkende ørred og en klart defineret tilbagetrækningsrute for ørredsmolt ved store afstrømninger med oversvømmelser ud over terræn. Ligeledes bidrager dette åløb med N-omsætning ved oversvømmelser over kote + 0,5 m. Øen, der dannes, herved bliver, i stil med det tidligere ådige, en rævesikret yngleplads for fugle. 1.4 Projektets konsekvenser I forundersøgelsen er beregnet at projektforslag 2 opnår en arealspecifik N-omsætning på 119 kg N/ha/år. I detailprojekteringen er det besluttet ikke at medtage et bidrag for det østlige område, da dette skal transporteres gennem en meget lang og dyr ledning. Derfor udgår dette bidrag. Uden dette bidrag opnås en arealspecifik N-omsætning på 104 kg N/ha og der vil ske en samlet reduktion i kvælstoftilførslen på ca. 25 ton /år og projektet vil dermed medvirke til en forbedring af vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord og Limfjorden. En gennemførsel af projektet vil medføre en forøgelse af områdets samlede naturværdier, da det oprindelige delta med dets righoldige og varierede miljø langt hen af vejen genskabes som før afvandingen. Dette medfører større sammenhængende naturområder samt naturområder af højere kvalitet end ved de nuværende forhold, præget af mere eller mindre intensivt landbrug især på sydsiden af åen. Skals Å føres med 40 % af den samlede vandføringen gennem den genskabte fjordarm, hvorved smolttab og fejlvandringer af gydefisk reduceres til et minimum. Området føres tilbage til et udseende der er tættere på situationen før afvanding og inddæmning og et eventuelt tab af ørredsmolt vil ligne det naturgivne i Skals Å s oprindelige delta. Trudskov Bæk føres tilbage til sit oprindelige forløb og med et fald, der giver mulighed for etablering af gydebanker og en stor ørredproduktion. En række dyr som odder, padder, fugle m.v. vil have gavn af det mere varierede og sammenhængende miljø. Ligeledes vil engfloraen få forbedrede vilkår, under forudsætning af græsning på engarealerne samt rydning af opvoksende vegetation. Eventuelle arkæologiske værdier i området beskyttes bedre end i dag pga. vandstandshævning og dermed mere iltfrie forhold. 5

7 2. INDLEDNING 2.1 Formål Projektet er et vådområdeprojekt, og målet er at bidrage til at opfylde de opsatte reduktionsmål under Grøn vækst for tilledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Nærværende detailprojekt er en del af en ekstra indsats for at etablere vådområder i forlængelse af Grøn Vækst planen. Det endelige formål er at medvirke til at opfylde EU s vandrammedirektiv. Vådområdeprojektet skal: reducere kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord og Limfjorden. give en generel forbedring af naturforholdene i området og samtidig skal forringelser af værdifulde biotoper undgås. 2.2 Tidligere undersøgelser Projektet er baseret på forundersøgelsesrapporten udført af Rambøll i 2012/

8 3. NUVÆRENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET 3.1 Områdebeskrivelse Projektområdet er geografisk beliggende nord for Viborg, hvor Skals Å munder ud i Hjarbæk Fjord. Projektområdet modtager vand fra tre mindre tilløb fra syd Øster Kølsen Bæk, Trudskov Bæk og Trolddal Bæk. Trudskov Bæk og Trolddal Bæk har oprindeligt haft udløb i projektområdet, men er i forbindelse med etablering af Kølsen-Hauris Pumpelag forlagt til udløb i Skals Å øst for Løgstør Landevejen. Figur 1 Projektområdet ved Skals Å nord for Viborg. KMS Projektområdet er på 245 ha og er afgrænset af Løgstørvej mod øst og den gamle jernbanedæmning mod vest. Skals Å afvander et relativt stort opland, der strækker sig mod øst til syd for Mariager Fjord. Oplandet til Skals Å ved udløbet af Hjarbæk Fjord er i alt ca. 620 km 2. Projektområdet er vist på oversigtskortet Figur 1Figur 1. Eksisterende grøfter, vandløb m.v. er vist på tegning nr. H Fra syd er der oprindeligt 3 mindre tilløb til projektområdet. Trudskov Bæk, Trolddal Bæk og Øster Kølsen Bæk. Trudskov Bæk er det største tilløb og det eneste ørredførende vandløb blandt de 3. Ovennævnte vandløb fremgår af tegning nr. H Der er relativt få registrerede 3 beskyttede naturarealer i projektområdet. Disse er overvejende mosearealer langs Skals Å samt engarealer nord og syd for Skals Å. Området er præget af den landbrugsmæssige udnyttelse, der blev mulig med afvandingen med pumpestationen. Dog er denne i dag opgivet på en del af de lavtliggende arealer som følge af tiltagende problemer med vandlidende arealer. Den intensive landbrugsdrift i området er stort set ophørt i dag og langt de fleste arealer fremstår som græsarealer i omdrift. Den øvre projektgrænse ved Skals Å er ved Skals Bro i St m. Den nedstrøms projektgrænse ved Jernbanebroen er placeret i St m. Skals Å har altså et forløb på ca. 2,4 km gennem projektområdet. 7

9 Foto 1. Tv. Pumpestationen ved ådiget ved Skals Å. Th. Pumpen i pumpehuset ved Skals Å Kølsen-Hauris pumpelag syd for Skals Å, i den nederste del af ådalen blev afvandet som noget af det sidste i Skals ådalen. Området er beskyttet med et ådige med kronekant i kote ca. + 2,0 m og afvandes ved en pumpestation umiddelbart opstrøms jernbanebroen ved udløbet til Hjarbæk Fjord. Pumpestationen er forsynet med den originale pumpe fra 1942, produceret af DAE Odense. Pumpen har en ydelse på 200 l/s og en løftehøjde på 1,95 m. Det har ikke været muligt at få oplyst til hvilken kote, der afvandes eller i hvor lang tid, der pumpes. Den eksisterende afvanding med angivelse af pumpestation og registrerede grøfter er vist på tegning nr. H og tegning nr. H Terræn Opmåling Der er foretaget opmåling af vandspejl og tværprofiler i Trudskov Bæk, Øster Kølsen Bæk og- Troldal Bæk. I Skals Å er der ikke opmålt tværprofiler, men vandspejlet er målt ved Skals bro og ved udløbet i Hjarbæk Fjord ved jernbanedæmningen. Vandspejlskoten i Skals Å er målt samme dag og var på opmålingstidspunktet + 0,50 m ved Skals bro (Løgstørvej) og + 0,38 m ved jernbanebroen. Altså et, på grund af stuvningspåvirkningen fra Hjarbæk Fjord, forventeligt relativt ringe vandspejlsfald på 12 cm. Kronekanten på ådiget langs Skals Å i den vestlige ende ved pumpestationen er indmålt til at ligge mellem kote + 1,85 m og kote + 2,00 m. Med henblik på en revurdering af tilførslen af vand fra drænområdet øst for projektområde (øst for Løgstørvej), er foretaget indmåling af tilløb ved Haurisvej 15. Tilløbet fra det forventede opland er en ø300 ledning. Det vurderes derfor ikke at oplandet til dette tilløb ikke er så stort som beskrevet i forundersøgelsen. Det er derfor vurderet at N-bidraget fra dette område vil være for lille i forhold til de nødvendige anlægsudgifter for at etablere den nye ledning. Dette projektområde er derfor udgået af projektet. En del af vandet fra dette sydøstlige opland formodes i stedet for at løbe diffust til Trudskov Bæk. 8

10 Nord for Skals Å på matrikel nr. 30 g er der indmålt en vandforsyningsboring. Den står i et meget vandlidende område. Derfor arbejdes der pt. i at få tilladelse til at flytte denne vandforsyning, da denne type installation ikke bør stå i et vådområde. Det er pt. ikke afklaret. På Brunbankevej 74 er der en septiktank. Denne septiktank har udløb i kote +1,45 og den afleder til den nærmeste grøft. Derfor skal denne grøft friholdes for tilfyldning indtil terrænet er omkring kote ca. 1,0 á 1,2, hvilket findes umiddelbart syd for den eksisterende markvej Digital højdemodel Topografien eller terrænforholdene i projektområdet er præget af den geologiske dannelse af ådalen, hvor istidernes gletsjere og smeltevand har eroderet en tunneldal dybt i terrænet, hvilket kan erkendes i dag ved Skals Ådal, især på nordsiden af ådalen. Sydsiden fremstår med tydelige erosionsrender fra de mindre vandløb der strømmer til området fra syd. Terrænet syd for Skals Å viser dog forventeligt præg af tørholdelse ved pumpning. Ligeledes fremstår det lave terræn i pumpelagets område tydeligt med mørkblå farve. I nedenstående Figur 2 er den farvelagte digitale højdemodel en god illustrator af dette. Figur 2 Digital højdemodel for projektområdet ved Skals Å. Topografien er bestemt med baggrund i den digitale højdemodel med en opløsning på 1,6 x 1,6 m. Den digitale terrænmodel er baseret på fly-scanninger, hvor der er registreret koten på jordoverfladen eller koten på et eventuelt frit vandspejl på terræn. Koten på jordoverfladen er endvidere påvirket af, hvorvidt der eksempelvis er lav tæt bevoksning på arealet. Med baggrund heri har Rambøll i forbindelse med opmåling af tekniske anlæg i området foretaget en række kontrolopmålinger af terræn med GPS. Kontrol opmålingen har vist, at terrænet generelt passer med hvad den digitale højdemodel angiver. Topografien kan på baggrund af den digitale model og Rambølls opmåling opdeles i to overordnede niveauer med nogenlunde ens terrænforhold. 1. Den højeste del af området som udgør den ydre afgrænsning af ådalen de forhold der typisk erkendes ved de gule og rødlige farver på Figur 2. Her ses koter op til mellem +15 og + 30 m DVR90. De gule farver udgør de markante og relativt stejle ådalsskråninger. 9

11 2. Den laveste del af området som udgør bunden af ådalen med Skals Å kan erkendes ved de blå farver på Figur 2. Terrænkoterne er i dette område typisk mellem kote +1 og -1 m DVR90. Inden for selve projektområdet, er der et overordnet terrænfald mod sydvest, hvor terrænet ved Skals Bro er beliggende omkring kote +0,8/1,0 m DVR90 og faldende jævnt til en terrænkote omkring + 0,5 m DVR90 ved jernbanedæmningen. Den tidligere og nu pumpeafvandede Fjordarm fra Hjarbæk Fjord ligger som et lavere indslag i terrænet med koter ned til 1,0 m. På nordsiden af Skals Å er terrænet ligeledes lavtliggende, men ikke i samme grad som syd for åen. Dette kan skyldes terrænsætninger som følge af pumpelagets dræning syd for åen. Generelt vurderes terrænmodellen at give et retvisende billede af terrænforholdene i projektområdet indenfor de opgivne tolerancer. 3.3 Jordbundsforhold Udførte undersøgelser Ved forundersøgelsen i 2002 blev udført en lang række boringer i projektområdet. Dette giver et mere detaljeret billede af jordbundsforholdene i projektområdet. Generelt tegner der sig et billede af at på arealer, der ligger i kote +0,25 m eller lavere er den øverste meter bestående af tørv/gytje med indslag af sand og stedvis en del skaller fra muslinger. Dette viser at de lavere dele af projektområdet har indgået som en del af Hjarbæk Fjord tidligere. Over kote +0,25 m er der mere variation. I det sydvestlige hjørne er der registreret moræneler i nærheden af den tidligere mergelgrav. Mod nordøst er der registreret moræneler med indslag af sand. Øvrige arealer er karakteriseret ved muldede jordtyper med sand og sandstriber. Mod sydøst, hvor Trudskov bæk har haft sit oprindelige forløb, er der dog registreret en del ferskvandsaflejringer af tørv og gytje Geotekniske forhold Ved anlægsarbejder i den centrale del af projektområdet må dette forventes at kræve udlægning af køreplader pga. det registrerede indhold af tørv og gytje i de udførte boringer. Ligeledes er det væsentligt, at eventuelle anlægsarbejder om muligt tilrettelægges efter prognoser for vand standsstigninger i Hjarbæk Fjord og slusepraksis ved Virksund dæmningen. 3.4 Hydrologiske forhold Eksisterende vandspejle i Skals Å Til beregning af de eksisterende vandspejle i Skals Å er der anvendt vandløbsprogrammet VASP. VASP beregner statiske vandspejle og er baseret på manningformlen. Viborg Kommune har leveret en opmåling af Skals Å fra 1999, som er anvendt til beregning af vandspejle i vandløbet. Derudover har Viborg Kommune leveret en række datasæt, som bl.a. dækker over tidligere manningtalsbestemmelser i vandløbet. Det kan deraf udledes at manningtallet på den nedre del af Skals Å tidligere har varieret mellem 20 og 30. Den vigtigste parameter i vandspejlsberegningen er hvilket vandspejl der vælges i Hjarbæk Fjord. Til belysning af hhv. en normal situation og en ekstrem situation med vandspejl som registreret i bl.a og 1996 er det besluttet at beregne vandspejle i vandløbet ved hhv. et vandspejl i kote + 0,1 m og et i kote + 1,0 m i Hjarbæk Fjord. På baggrund af de beregnede karakteristiske afstrømninger, vandspejle i Hjarbæk Fjord samt en vurdering af de eksisterende manningtal er der i Tabel 1 opstillet de overordnede parametre for beregning af vandspejle i Skals Å. 10

12 Tabel 1 Input til VASP ved beregning af eksisterende vandspejle. Afstrømning Manningtal Afstrømning Vandspejl i Hjarbæk Fjord m 1/3 /s l/s/km 2 m Sommermedian 20 5,6 0,1 Sommermedian 20 5,6 1,0 Medianmaksimum 30 16,4 0,1 Medianmaksimum 30 16,4 1,0 Vandspejlet er meget lidt påvirket af den aktuelle afstrømning og i langt højere grad styret af vandstanden i Hjarbæk Fjord. 3.5 Afvandingsmæssige forhold Den sydlige del af projektområdet er pumpeafvandet og afvandingstilstanden er således ikke styret af naturlig hydrologi. Den eksisterende afvandingstilstand vil være afhængig af hvilket niveau, der pumpes til og med hvilken hastighed det tilstrømmende vand løber til projektområdet. Der bliver ikke nødvendigvis pumpet til samme niveau året rundt, ligesom man i tørre perioder også kan hæve områdets vandstand for at forsyne afgrøderne med vand. Derudover kan selve afvandingstilstanden i pumpelaget være betinget af pumpens kapacitet og vedligeholdelsen af pumpelagets grøftesystem. Det er således svært at give et bud på en eksisterende afvandingstilstand i projektområdet. På baggrund af opmålte vandspejle i pumpelagets (målt til kote -1,00 m) grøftesystem er der dog beregnet en afvandingstilstand, som er et udtryk for tilstanden på det pågældende opmålingstidspunkt. Beregningen er vejledende, idet den er baseret på få punkter ved pumpestationen, samt til et ukendt tidspunkt i pumpecyklusen. Den estimerede eksisterende afvandingstilstand fremgår af tegning nr. H-1102 og er også illustreret på Figur 3Figur 3. Figur 3 Eksisterende afvandingsforhold beregnet ud fra et målt vandspejl i kanal ved pumpestationen samt vandspejl i Skals Å. Ved den nordlige del af projektområdet er de hydrologiske forhold ikke påvirket af pumpeaktivitet, men er overvejende styret af de naturlige hydrauliske forhold i åen og Hjarbæk Fjord. Til beskrivelse af de afvandingsmæssige forhold i projektområdet såfremt diget og pumpeaktiviteten ikke var til stede er der indledningsvist foretaget en beregning baseret på en årsmiddel vandstand i Hjarbæk Fjord. 11

13 Disse eksisterende afvandingsforhold uden dige er vist på Figur 4. Figur 4 Eksisterende afvandingsforhold, baseret på årsmiddel og uden pumpning og uden dige om pumpelaget. 3.6 Tekniske anlæg I forbindelse med denne tekniske forundersøgelse er der søgt oplysninger om tekniske anlæg i LedningsEjerRegisteret (LER). Der er i den forbindelse modtaget data fra en række ledningsejere i projektområdet. På tegning nr. H-1201 er der samlet de ledninger, som der skal gøres opmærksom på i forbindelse med projektets gennemførelse. Der er generelt ikke mange tekniske anlæg i projektområdet. Området er afgrænset af Løgstørvej mod øst og jernbanedæmningen mod vest. I den sydlige kant af projektområdet er beliggende to ejendomme på Brunbankevej. Ved ådiget langs Skals å er pumpestationen, der afvander området syd for Skals Å samt 0,4 kv ledning hertil. Herudover ligger en gasledning og en olieledning syd for det sydøstlige hjørne af projekt området samt en gasledning langs østlige side af banedæmningen Veje og broer Løgstørvej danner projektgrænse mod øst. Internt i projektområdet ligger en lang række markveje. I regulativ for Skals Å, kan ses at broen ved udløbet fortsat er registreret som en jernbanebro med et vandslug på 21,8 m og en frihøjde på 2 m. Skals bro ved Løgstørvej har et vandslug (bredde af vandspejlet) på m og en frihøjde på ca. 2 m. Ingen af de ovennævnte broer vil blive påvirket af de nærværende projektforslag. Der er en del markveje i projektområdet og flere af disse går igennem områder der får permanent vandflade. Disse veje vil fremover ikke længere være farbare. 12

14 Da dele af vejene ikke er farbare etableres en ny markvej i den sydlige del af projektområdet. Her udover etableres en trampesti med adgang til et udsigtspunkt. Den nye markvej og trampestien fremgår af tegning H Ledninger Der er registreret følgende ledninger i eller nær projektområdet: - 0,4 kv ledning tilhørende EnergiMidt til pumpestationen. o Afbrydes kv ledning tilhørende EnergiMidt langs Løgstørvej og banedæmningen o Ingen ændringer. - Naturgas fordeler ledning langs banedæmningen over ådalen o Ledningen opdriftssikres ved etablering af en banket over ledningen i kote 0,8. - Rørlednings tracé tilhørende TDC langs banedæmningen o Ingen ændringer. - Fiberkabel tilhørende Global Connect langs Løgstørvej o Ingen ændringer. - Gas distributionsledning tilhørende energinet sydøst for projektområdet. Ledningen går mod nordøst over Trudskov Bæk o Ingen ændringer. - I samme tracé som ovenstående gasdistributionsledning ligger militærets olieledning. o Ingen ændringer. - Vand og kloakledninger tilhørende Energi Viborg i Kølsen by. o Ingen ændringer Spildevand Kloakledninger tilhørende Energi Viborg i Kølsen by. Der er ikke registreret kloakledninger i projektområdet. 13

15 4. DETAILPROJEKT Nedenstående er udformet som SAB Særlige Arbejds Betingelser og kan indarbejdes i udbudsmateriale til de bydende entreprenører. 4.1 Generelt om byggeplads og adgangsveje Byggeplads Entreprenøren skal etablere byggeplads inden for projektområdet. Skurbyen skal etableres efter entreprenørens aftale med lodsejer og placeringen skal godkendes af bygherren inden den etableres. Andre pladser til skure og oplagring af materialer kan etableres i projektområdet efter godkendelse af byggeledelsen og efter direkte aftaler med lodsejerne. Entreprenøren skal sørge for at indgå aftaler med de relevante lodsejere for andre arbejdspladser. Eventuelle gener eller lignende i den forbindelse er bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal i den faste pris indregne alle omkostninger til de nødvendige ydelser for etablering, drift og afrigning af byggepladsen. Inden aflevering kan finde sted, skal byggepladsen være ryddet, og de berørte arealer retablerede. Entreprenøren skal foretage en fotoregistrering af de arealer der berøres af arbejdet, således at det efterfølgende kan dokumenteres at adgangsveje m.m. efterlades i samme stand som de foreligger ved entreprisens start. Entreprenøren skal selv sørge for forsyning af vand, el, telefon, samt afledning af spildevand og øvrige forhold, der er nødvendige for at gennemføre entreprisen. Det forudsættes, at entreprenøren anvender autoriserede firmaer til tilslutning og afrigning af de midlertidige byggepladsinstallationer. Alle midlertidige installationer skal være fjernet, og de berørte arealer retablerede inden aflevering kan finde sted Adgangsveje og beskyttelse af naturarealer Projektområdet indeholder ét areal på 700 m 2 af særligt beskyttet naturtype (hængesæk nord for ved slyng 1). Dette areal må ikke påvirkes under jordarbejer/kørsel. Desuden findes arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Disse arealer må ikke påvirkes væsentligt af midlertidige køreveje. Der findes eksisterende adgangsveje (markveje) ind i området. Færdsel på adgangsvejene skal foregå efter aftale med lodsejerne. Disse markveje fremgår af tegning nr. H og H Entreprenøren er forpligtiget til at etablere de nødvendige interimsveje mm., der er nødvendige for entreprisens gennemførelse og i et omfang, som sikrer, at der ikke opstår forsinkelser som følge af utilstrækkelig kvalitet og omfang. I planlægningen skal entreprenøren tage hensyn til de aktuelle jordbundsforhold. Eventuelle forstærkninger for at kunne færdes til anlægsarbejderne skal være indeholdt i prisen. Entreprenøren skal være opmærksom på at jorden kan være særdeles blød og vandlidende. Entreprenøren skal selv sørge for at indgå nødvendige aftaler med lodsejere for adgangsveje og transportveje uden for det anviste. Arbejdsarealerne og transportveje skal ved afleveringen fremstå plane og jævne. Sporkøring i terrænet over 0,1 m høje / dybe på græsarealer skal udjævnes inden afleveringen. Der sås græs efter retableringen af arbejdsveje. Anvendte adgangsveje, herunder offentlige veje og private fællesveje, retableres så de fremstår i samme stand som ved overdragelsen. Hvis entreprenøren vil påberåbe sig skader på vejen ved 14

16 arbejdets overdragelse, skal dette kunne dokumenteres ved fotodokumentation til byggeledelsen inden vejen tages i brug. Nødvendig vedligeholdelse og renholdelse af veje under arbejdets udførelse påhviler entreprenøren Krav til maskiner Naturstyrelsen kræver at maskiner og transportmateriel opfylder betingelserne i Miljøkrav til skovmaskiner på Naturstyrelsens arealer, Afsætning og opmåling Bygherren udleverer afsætningsplaner med koordinater og koter til centerlinie til nye åløb, samt elektronisk tegninger, hvor af entreprenøren kan hente nødvendige data til afsætning eller udførelse med GPS-styrede maskiner. Al afsætning i terrænet påhviler entreprenøren. Alle kontrolarbejder og opmålinger for afregning (jvf. TAG) skal relateres til afsætningsplanerne. Sikring af fikspunkter, afsætningspunkter, skelpunkter m.v. påhviler entreprenøren Eksisterende ledninger Placering af kendte eksisterende ledninger i området fremgår af tegning nr. H Før arbejdet påbegyndes har entreprenøren pligt til at sørge for at få lokaliseret ledningerne i projektområdet, samt at indhente opdaterede ledningsoplysninger i LER og andre relevante steder. Opmærksomheden henledes især på gasledningen i projektets vestlige del. Gasledningen dækkes med mere jord i forbindelse med etablering af banketten langs jernbanen Myndigheder og arkæologi Bygherren har inden anlægsopstart indhentet de nødvendige godkendelser af projektet i henhold til gældende lovgivning. Entreprenøren skal sikre, at alle nødvendige godkendelser eller tilladelser er indhentet til arbejdets udførelse, før nogen del af arbejdet påbegyndes. Entreprenøren skal forud for arbejdernes påbegyndelse underrette de relevante myndigheder og følge deres bestemmelser og forskrifter. Entreprenøren skal anmelde byggepladsen til arbejdstilsynet. Entreprenøren skal kontakte Viborg Museum, tlf , så snart/hvis der stødes på oldsager i form af knogler, keramik, metal eller andet materiale. Ligeledes gøres opmærksom på, at de fugtige arealer anlægsarbejdet foregår i, har en særlig god bevaringseffekt på især træsager, hvorfor entreprenøren skal være meget opmærksom på sådanne. Museet skal derfor underrettes, hvis der i graveprocessen fremkommer tømmer i samlede konstruktioner/samlinger såvel som enkeltgenstande af bearbejdet træ. Entreprenøren skal tåle eventuelle flytning til andre arbejder i projektområdet eller stop som følge af arkæologiske undersøgelser. Museet vil deltage i det første og evt. efterfølgende byggemøder Vejrligsforanstaltninger Almene forhold er beskrevet i SB Forurenede materialer Såfremt der træffes tegn på forurenet jord skal tilsynet omgående orienteres. Entreprenøren skal sikre sig, at eventuelt vand, som er forurenet af olie eller anden forureningskilde, ikke pumpes, eller på anden måde bortskaffes i vandløb, søer, dræn, afløb eller drænkanal med mindre forureningsfaktoren er udskilt, eller der er tilladelse til aktuel bortskaffelse. 15

17 4.2 Jordarbejder generelt Opmærksomheden skal henledes på at store dele af området er særdeles vådt og derfor kan være vanskeligt at færdes i med maskiner. Det er usikkert, hvor godt den eksisterende pumpe virker, så entreprenøren skal forvente at det vil være nødvendigt at montere en stor pumpe ved pumpestationen for at holde vandstanden nede og derved gøre arealerne mere farbare. Entreprenøren skal ligeledes vælge maskiner, der kan arbejde og færdes i blødbundsarealer. Entreprenøren skal udarbejde en plan over principielle fremgangsmåder og transportveje for udførelse og kontrol af jordarbejder. Planen skal forelægges tilsynet til gennemsyn og entreprenøren skal acceptere eventuelle ændringer eller tilføjelser fra tilsynet. I forbindelse med planlægningen skal entreprenøren acceptere, at bygherren afholder et indvielsesarrangement. Dette arrangement er endnu ikke planlagt, men entreprenøren skal kunne lede vand ind i et udvalgt slyng på et tidspunkt i anlægsperioden. Entreprenøren skal acceptere, at bygherren får indflydelse på, hvornår og hvordan der skal arbejdes på det aktuelle tidspunkt. Entreprenørens plan skal som minimum redegøre for følgende: De tidsmæssige forhold. Specifikationer for planlagt materiel. Beskrivelse af hvordan det sikres, at der hele tiden er frit løb i enten det eksisterende åløb, de nye åløb eller en kombination af disse Hvordan og hvornår vandet ledes ind i de nye vandløbsstrækninger. Forholdsregler i tilfælde af arbejdets planlagte eller uforudsete afbrydelse. Retablering af terrænet efter arbejder og transport Arbejds- og kontrol-/inspektionsprocedure for råjordsarbejder. Planlægning til sikring af arbejder mod oversvømmelser, herunder fjernelse af diget. Oplysningerne vedrørende de tidsmæssige forhold skal omfatte beskrivelse af relationer til de øvrige arbejder. Oplysninger om arbejdsgange, placering af transportveje m.m., så det sikres, at færdsel i de øvrige områder, der ikke direkte er berørt af anlægsarbejderne, ikke påvirkes unødigt. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise transport gennem 3-områder, der ikke ellers er berørt af anlægsarbejderne. Oplysninger om nævnte forholdsregler skal omfatte en beskrivelse af foranstaltninger til beskyttelse mod vejrlig under længerevarende stop, samt procedurer for arbejdets genoptagelse. 4.3 Forlægninger og genslyngning af vandløb Generelt om udgravning af nye vandløb Arbejdet omfatter forlægning og genslyngning af stækninger i Skals Å og Trudskov Bæk. Jordarbejdet omfatter: Afgravning af nye slyng, som vist på tegninger Transport, deponering og indbygning af opgravede materialer i eksisterende grøfter Nødvendig sortering af jord Nødvendig midlertidig tørholdelse Kontrol af råstofarbejder Kvalitetssikring. Udgravningerne skal foretages, så der kan ske en sortering af jorden, således at der ved efterfølgende terrænreguleringer / tilfyldninger sluttes af med et minimum 20 cm tykt lag af overjord (muld). Træffes store sten (d > 300 mm) skal de sorteres fra og efterfølgende udlægges i det nye åløb som strømsten. Tilsynet skal dog forinden godkende udlægningen af de påtrufne sten. 16

18 Arbejdet skal tilrettelægges, så der kan opnås nødvendig udtørring af den opgravede jord, der senere skal anvendes til genindbygning. Udgravning af nye slyngninger skal, så vidt det er muligt, ske tørt. Træffes under arbejdet vandførende lag eller kilder (ud over det oplyste) i udgravningerne, skal dette straks meddeles tilsynet Afledning af vand under arbejdet skal gennemføres på en sådan måde, at den ikke medfører oversvømmelse eller uacceptable gener for omgivelserne, specielt skal det tilsikres, at vandløbene og det nuværende udløb i Hjarbæk Fjord ikke tilslemmes. Bunden af åen må ikke afvige mere end +50/-50 mm fra de projekterede koter. Afvigelserne må ikke være ensidige. Anlægget på skråningen må ikke afvige mere end 10 % fra det angivne. Vandløbets bund skal være fri for løse materialer inden der ledes vand ind i åen. Der skal ikke udlægges muld på vandløbsskråninger, med mindre det er specificeret efterfølgende. Entreprenøren sørger for der sås græs uden kløver i de områder, hvor det vurderes at der er risiko for erosion Generelt om indbygning af jord i eksisterende grøfter Jord opgravet fra de nye åløb skal anvendes til indbygning i de eksisterende grøfter der nedlægges. I den udstrækning der er jord tilstede i området, f.eks. ved udgravning af nye slyng og afgravning af diget, skal grøfterne tilfyldes til niveau med en overhøjde på 10 cm over det eksisterende terræn ved siden af eventuelle balker langs grøfterne. Eventuelle balker skubbes ind over tilfyldningen som det sidste fyld. Jorden skal indbygges i ensartede lag, hvis tykkelse fastsættes under arbejdets gang i relation til det anvendte komprimeringsmateriel på en sådan måde, at den krævede komprimeringsgrad opnås i hele lagets tykkelse. Skal der indbygges sandet/gruset og leret jord lægges dette nederst, mens den gytje og tørvholdige jord lægges højere og der skal afsluttes med minimum 20 cm muld eller jord fra balkerne. I de øverste 0,5 m skal jorden komprimeres med kørsel med bæltekøretøjer svarende til 94 % Standard Proctor i gennemsnit og 92 % Standard Proctor som minimum. Jorden skal være farbar for en traditionel 4-hjuls trukket personbil. Da jorden i stor udstrækning er tørve- og gytjeholdig er der i jordberegningerne taget højde for, at jordens volumen ved indbygning reduceres med ca. 20 % i forhold til fastmål ved afgravningen. I områder hvor der ikke foretages udgravning skal grøfterne tilfyldes ved at grøftens sider gøres flade til anlæg minimum 4, mens jorden herfra anvendes til tilfyldning. Herved bliver grøfterne ikke tilfyldt til terræn, men grøfterne får flade anlæg. Tilfyldte grøfteflader tilsås af entreprenøren med græs uden kløver. 4.4 Kontrol og dokumentation Kontrollen med og dokumentationen af såvel materialer som udførte arbejder påhviler entreprenøren. Tilsynet skal dog have adgang til når som helst at udføre stikprøvevise kontroller såvel som supplerende geotekniske undersøgelser og inspektioner. Entreprenøren skal inden for de angivne tidsfrister acceptere rimelige afbrydelser i sine arbejder, der er betinget af sådan kontrol, undersøgelser og inspektioner. Entreprenørens kontroller skal dokumenteres ved hjælp af fuldstændigt udfyldte journaler, rapporter, påtegnede planer m.v. 17

19 Alle i nærværende SAB nævnte opmålinger tjener til kontrol af arbejdets udførelse og til kontrol af anlæggets geometri. Generelt gælder at alle på tegninger anførte koter og mål skal indmåles og dokumenteres. Alle indmålinger skal afleveres digitalt i UTM32 EUREF89 og DVR90. Indmålingerne skal udleveres til tilsynet løbende, således at de kan kontrolleres ved byggemøder. Ved alle leverancer skal det dokumenteres at der er leveret det foreskrevne materiale, dette kan være følgesedler, sigtekurver, deklarationer m.m. Såfremt der anvendes GPS skal entreprenøren indlede sit arbejde med at verificere at nøjagtigheden er tilfredsstillende. 4.5 Nye slyng 1 og Generelt Slyng 1 graves som et sideløb til Skals Å og placeres op ad men udenfor en eksisterende lavning i området nord for Skals Å. Slynget placeres ikke i eksisterende lavning på det stræk, hvor der findes en beskyttet naturtype (hængesæk) Starten på slyng 1 er ca. i St m og returløbet til Skals Å sker i ca. St m Slyng 1 graves med en bundbredde på 3,0 m og med anlæg på 3. Længden af slyng 1 er 685 m og bundkoten er 0,8 m. Slynget skal udgraves tørt og vandet skal ledes ind i det nye slyng fra nedstrøms ende. På slyng 1 etableres et vadested. Vadestederne etableres ved at udvide bundbredden til 20 m og hæve bunden til kote -0,5 m. I bunden udlægges geoarmeringsnet og håndsten. Anlægget ved vadestederne skal være minimum a = 3. Bredden af vadestederne er 10 m. Ved indløbet til slyng 1 indsnævres Skals Å med 3,5 m. Ved udløbet til Skals Å stensikres Skals Å på modsatte side. Slyng 2 graves som et sideløb til Skals Å og føres ind i det lave område syd for Skals Å med udløb ved pumpestationen. Slyng 2 graves med en bundbredde på 7,0 m og med anlæg 3. Længden af slyng 2 er m. Slynget skal udgraves tørt og vandet skal ledes ind i det nye slyng fra nedstrøms ende. Ved indløbet til slyng 2 indsnævres Skals Å med 5,5 m og indløbet etableres på en lige strækning af nuværende Skals Å. Den opgravede jord køres til de nærliggende grøfter der skal tilfyldes, mens egnet jord bruges til at indsnævre Skals Å (i forlængelse af de stensikrede indsnævringer). Plantegning af slyng 1 og 2 fremgår af tegning nr. H-4101 og H-4102 og tværsnit i slyng 1 og 2, indsnævringerne af Skals Å, samt snit i vadesteder fremgår af tegning nr. H-8001 og H Græssåning De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding bestående af følgende græsser i et blandingsforhold, der ligger inden for de angivne grænser: Rødsvingel (Festuca rubra) % Engrapgræs (Poa pratensis) % Der skal normalt udsås 1-1,5 kg pr. 100 m² Materialer Til indsnævring af Skals Å anvendes bundsten og støre sten til erosionsbeskyttelse. Bundsten: Uspecificeret bagharpningsrest med minimum 80 % sten af mm. og minimum 50 % være sten af mm. 18

20 Sten til erosionsbeskyttelse: Stenblanding mm Før endelig levering skal der leveres prøvelæs af ovennævnte stenblandinger, således at de kan godkendes af tilsynet. Disse leverancer skal forblive på byggepladsen, så de kan bruges som reference gennem hele anlægsperioden. 4.6 Nyt forløb af Trudskov Bæk Generelt Trudskov Bæk graves som et nyt slynget forløb fra Løgstørvej til Skals Å og følger i store træk det historiske forløb. Trudskov Bæk graves som et dobbeltprofil, hvor det lille profil har en dybde på ca. 25 cm, en bundbredde på 1,0 m og med anlæg på 3. Herfra tilpasses til terræn med anlæg 10. Længden af Trudskov Bæk er m. Trudskov Bæk udføres med varierende fald jf. længdeprofilet i Figur 5. Længdeprofilet tilpasses i forbindelse med udførelsen, således at der fås et terrænnært vandspejl på så stor en del af strækningen som muligt. Figur 5 Længdeprofil af nyt forløb af Trudskov Bæk, Scenarie 2. Trudskov Bæk skal udgraves tørt og vandet skal ledes ind i det nye slyng fra nedstrøms ende, før der tilledes vand fra den eksisterende Trudskov Bæk. Der skal udlægges gydebanker i et ca. 30 cm tykt lag i det nye forløb af Trudskov Bæk. Det nye forløb tilsås med græs uden kløver. Den opgravede jord køres til de nærliggende grøfter der skal tilfyldes. Plantegning af Trudskov Bæk fremgår af tegning nr. H-4103 og tværsnit fremgår af tegning nr. H Materialer Gydegruset (Ø16-80 mm) sammensættes af en blanding med følgende: 75 % nøddesten (Ø16-32) og 25 % singles (Ø32-80 mm). Ovennævnte stenmaterialer skal være uden skarpe sten, kalk eller flint. Inden udlægning skal der tilkøres et referencelæs som tilsynet skal godkende. 19

21 4.7 Regulering af dige Omkring indløbet til og udløbet fra fjordarmen til Skals Å udjævnes ådiget til et niveau i kote -0,3 m over en 100 m lang strækning. Selve landskabet og sammenhængen mellem Fjord og å synliggøres herved. Den resterende del af å diget bevares som en lang ø mellem den nuværende Skals Å og fjordarmen, dog afbrudt af slyng 2 og Trudskov Bæk og reduceret i højden til kote ca m. Diget udjævnes uden jordflytning med dumpere. Kronen af diget udjævnes til kote ca. + 1,0 m med dozer eller lign. og udjævnes på terræn i kote ca. + 1,0 omkring eksisterende dige. Anlægget skal være så fladt som muligt. Dele af den opgravede jord anvendes til banketten langs den gamle jernbane, hvor det bruges til ballastsikring af gasledningen. Projekttiltagene er vist på tegning nr. H Rørunderføring ved Løgstørvej Ved Løgstørvej skal der etableres en ny Ø1000 mm rørbro. Ledningen skal lede vandet fra Trudskov Bæk under Løgstørvej og ind i det nye forløb af Trudskov Bæk. Rørbroen skal være ca. 25 m lang og etableres med rørets underkant ca. 20 cm under vandløbets eksisterende bund, så der ved aflejring dannes naturlig vandløbsbund gennem røret som opstrøms passagevej for vandløbsfaunaen. Indløbskoten mod øst er +1,60 m og udløbskoten mod vest i Trudskovbæk er +1,50 m. Rørbroens nye forløb er skitseret på Figur 6. Figur 6 Skitsering af Løgstørvej og den fremtidige rørbro. Ledningen etableres ved tunnelering med åben front. Tunnelering med åben front er den mest anvendte tunneleringsmetode i Danmark. Metoden anvendes i forbindelse med etablering af ledninger med stor diameter. Metoden er en bemandet metode, idet en graveoperatør sidder helt fremme ved den åbne rørfront og betjener en hydraulisk gravearm. Metoden har den store fordel, at eventuelle forhindringer kan nedbrydes og fjernes gennem den åbne front 20

22 Tunneleringen udføres fra en borerig opstillet i en pressegrube og frem til en modtagegrube. Pressegruben skal have en lodret bagvæg, der fungerer som modhold for den pressekraft, riggen presser på rørene med. Modtagegruben udformes afhængig af lednings dybde under terræn, eksisterende forhold mv. Der er følgende krav til presse- og modtagegrube: Pressegrube min. 4,0x9,0 m Modtagegrube min. 3,0x4,0 m Pressekraft op til ton Rørene skal monteres et ad gangen i pressegruben, og presses ind ved hjælp af en hydraulisk rig. For at reducere friktionen mellem den udvendige rørvæg og den omgivende jord, i bores med passende interval injektionsdybler i hele rørets periferi. Der injiceres med boremudder gennem dyblerne. Boringer styres ved anvendes laser. Ved krydsning af Løgstørvej skal der tages højde for at der er placeret ledninger fra TDC, Globalconnect samt EnergiMidt (elkabel) langs med Løgstørvej. Entreprenøren skal sørge for at få ledningsejere til at anvise ledninger på stedet, hvor efter de frigraves så det med sikkerhed kan afgøres om de kan blive liggende eller skal omlægges. Ligger de i normal dybde vil en omlægning ikke være nødvendig, da underføringen udføres ved tunnelering. Det eksisterende vandløb øst for Trudskov Bæk skal tilfyldes på en strækning syd for rørbroen. Den nederste del af vandløbet langs med og øst for Løgstørvej bevares, som en afvandingsgrøft til opretholdelse af afvandingen af arealerne øst for vejen samt vejafvanding. 4.9 Overrisling ved Østre Kølsen Bæk og nyt forløb af Troldal Bæk Øster Kølsen Bæk omlægges, så den får et nyt forløb ca. 400 m mod vest. Det nye forløb skal virke som fordelerrende og graves som grøft, der afsluttes således at vandet fra Øster Kølsen Bæk overrisler arealet syd for fjordarmen. Grøften graves med en bundbredde på 0,5 m og anlæg 1. Grøften tilsluttes eksisterende bundkote i Øster Kølsen Bæk i kote ca. +2,0 m. Herfra graves den med jævnt fald til udløb på terræn i kote + 1,0 m. Den opgravede jord køres til strækningen af Østre Kølsen Bæk, der skal tilfyldes samt til nærliggende grøfter der skal tilfyldes. Troldal Bæk genslynges igennem en eksisterende lavning og tilsluttes til Trudskov Bæk. Det nye forløb af Troldal Bæk starter med bundkote ca. 2,0 og graves med en bundbredde på 0,5 meter og med anlæg på 1,5. Længden af Troldal Bæk er 337 meter. Bækken udføres med et jævnt fald.. 21

23 Figur 7 Udsnit af projektkortet. Overrisling fra Øster Kølsen Bæk og Trolddal Bæk Afbrydelse af intern afvanding I hele projektområdet skal der udføres en afbrydelse af den eksisterende interne afvanding, som består af de pumpekanaler og grøfter, der er vist på tegning nr. H-4001 samt af pumpestationen ved Skals Å. I områder hvor der ikke foretages udgravning skal grøfterne tilfyldes ved at grøftens sider gøres flade til anlæg minimum 4, mens jorden herfra anvendes til tilfyldning. Herved bliver grøfterne ikke tilfyldt til terræn, men grøfterne får flade anlæg. Der udover skal grøfterne punktvis tilfyldes til terræn over en strækning af ca. 2 m pr. ca. 100 m. Mod syd bevares nogle af de eksisterende grøfter. Pumpen i pumpestationen, afløbet og forsyningsledningen, som er ført frem til pumpestationen skal afbrydes og fjernes. Bygningen bevares Jordarbejder I forbindelse med denne forundersøgelse er der opgjort følgende jordarbejder. Mængderne er beregnet på baggrund af dimensioner nævnt ovenfor eller vist på længdeprofiler. Slyng m 3 Slyng m 3 Trudskov Bæk m 3 Øster Kølsen Bæk 400 m 3 Trolddal Bæk 400 m 3 Afbrydelse grøfter (20 km grøfter) m 3 Banket langs jernbanen m 3 Da grøfterne kun skal delvist tilfyldes forventes der at være mulighed for jordbalance i projektområdet. 22

24 Anlægsoverslag Der er i nedenstående angivet et overslag for anlægsarbejderne. Overslaget er udelukkende baseret på erfaringspriser. Arbejdsplads, mobilisering kr ,- Afgravning for nye vandløb Skals Å ( m 3 ) kr ,- Indsnævringer i Skals Å (250 m 3 ) kr ,- Vadested kr ,- Afgravning for nye vandløb Trudskov Bæk (2.500 m 3 ) kr ,- Gydegrus kr ,- Afgravning drængrøft for Østre Kølsen Bæk (400 m 3 ) kr ,- Nyt forløb af og Trolddal Bæk kr ,- Etablering af ny rørbro for Trudskov Bæk (25 m) kr ,- Sikring af naturgasledning mod opdrift kr ,- Eventuel omlægning af forsyningsledninger (50 m) kr ,- Nedrivning af pumpestation (incl. installationer) kr ,- Sløjfning af drænbrønde 10 stk. kr ,- Afbrydelse dræn, grøfter i projektområdet og terrænregulering (21 km) kr ,- Afværgeforanstaltning vedr. smolt i Trudskov Bæk, (400 m) kr ,- Uforudsete arbejder kr ,- Anlægsoverslag for hovedprojekt i alt (excl. moms) kr ,- Til ovennævnte udgifter kommer omkostninger ved jordfordeling, det drejer sig om landinspektør og tinglysningsafgifter. 23

25 5. REFERENCER /1/ Forundersøgelse Vådområde Skals Å, dateret Rambøll. 24