FRU HJORTHS PLEIE- OG ARBEIDSHJEM FOR AANDSSVAKE

Transkript

1

2 FRU HJORTHS PLEIE- OG ARBEIDSHJEM FOR AANDSSVAKE TOKERUD pr. SANDVIKEN STATION BÆRUM BIBLIOTEK

3

4 Fru Hjorths pleiehjem. Beretning Naar pleiehjemmet nu utgir sin anden beretning om sin virksomhet, sker det i dyp taknemlighet til det store publikum, til kommuner, til offentlige institutioner og til enhver, der har bidrat til at opretholde hjemmet og føre det et skridt videre henimot sin opgave: at komme flest mulig av de laveststaaende aandssvake til hjælp. Feltet er imidlertid vidt, og der staar endnu saa uendelig meget igjen at gjøre; men man faar haape at øinene litt efter litt blir opladt for at her er et samfundsspørsmaal at løse, og at samfundet som institution støtter saken, saa at forsorgen kan naa alle, der trænger speciel hjælp. Vore nabolande staar i saa henseende langt foran os.

5 4 Av den i 1904 utgivne beretning tillater jeg mig at hitsætte: Ved lov av Bde juni 1881 er der av staten paa en glædelig maate sørget for de dannelsesdygtige aandssvake, idet de ifølge denne henvises til for dem passende skoler, hvor de faar den oplærelse og utdannelse de er mot tagelige for, og mange er herved beredt en lysere tilværelse. Men til de ikke-dannelsesdygtige, til dem som staar for lavt til at motta nogen oplærelse, til disse har statens omsorg endnu ikke rukket. Disse ofte baade aandelig og legemlig skrøpelige og elendige stakler, hvis antal ogsaa i vort land er meget stort, er henvist til sine medmenneskers barmhjertighet eller godtbefindende. Og skjønt mange har det godt og blir pleiet og fredet om i gode hjem, saa er der dog mange, mange, det har erfaring sørgelig bevist, som har det meget ondt, ja likefrem lider nød. Urenslige, uappetitlige og hjælpeløse som de saa ofte er, blir det deres lod at slæpe sig igjennem livet uten kjærlighet og sympati. Og ser man hen til hjemmene, saa er disse i mange tilfælde likesaa meget at beklage. Forældre, der er saa ulykkelige at ha aandssvake børn, og enhver der har levet i et hjem sammen med aandssvake individer vet, hvor ofte de forstyrrer freden og hyggen i hjemmet og isteden bringer uro, uhygge og moralsk og økonomisk nedgang. Ved mit mangeaarige arbeide ved Thorshaug institut hadde jeg rik anledning til at iagtta disse tilstande paa nært hold, og det gik mer og mer op for mig, at her var en gjerning, som maatte tas op. Pleie- og arbeids hjem maatte paa en eller anden maate skaffes tilveie. Tanken, der uvilkaarlig og med styrke paatrænger sig enhver der arbeider i en aandssvakeanstalt, har vistnok ogsaa tidligere været fremholdt, og allerede i 1884 indgav direktør J. A. Lippestad andragende om oprettelse av et arbeidshjem ved Thorshaug institut. Andragendet blev imidlertid avslaat, og saken blev henlagt indtil i

6 5 november 1898, da jeg dristet mig til at forsøke at realisere tanken ved at oprette fru Hjorths pleiehjem" for aandssvake paa Sjøvolden i Asker. For at faa større husrum blev hjemmet i juni 1899 flyttet til Solvang ved Asker st., hvor det forblev indtil mai 1903, da det lykkedes at erhverve den vakre og gansketummelig bebyggede eiendom Tokerud i v. Bærum. Tokerud er beliggende ca. 3 km. fra Sandvikens jernbanestation, høit, frit og sundt med vakker utsikt over det smukke landskap. Den har ca. 200 maal dyrket mark, stor have og ca. 500 maal havn og skov, og frembyr saaledes et stort arbeidsfelt ogsaa for de alumner, der kan arbeide noget." Bygning for gutter (ældre bygninger). Pleiehjemmet begyndte som før nævnt sin virksomhet paa Sjøvolden i Asker den 12te november 1898 med 1 patient. Ved utgangen av mars 1904 var antallet steget

7 6 til 42. Siden den tid er indkommet 66 og utgaat 38 Det nuværende belæg utgjør saaledes 70. Disse 70 alumner 36 piker og 34 gutter fordeler sig efter sit hjemsted saaledes: Kristiania 19, Stavanger 2, Værran 1, Brønnø 1, Saude, Telem. 1, Lier 1, Bø, Nordi. 1, Bergen 6, Fredrikstad 2, Sandefjord 1, Moss 2, Borøen 1, Aker 2, Trondhjem 1, Bud 1, Opdal 2, Ulefos 1, Kristianssund 1, Bærum 1, Lillestrøm 1, Sarpsborg 2, Svelvik 1, Kvikne 2, Hemnes 1, Hamar 1, Nesne 1, Lekanger 1, Drammen 3, Leganger 1, Rygge 1, Charlottenberg 1, Inset 1, Sande 1, Hon ningsvåg 1, Askim 1, Meråker 1, Kristianssand 1. Av de 38 utgaaede blev: 14 utskrevet paa grund av sindssygdom, 1 overflyttedes til aandssvakeskole, 1 overflyttedes til tvangsskole, 1 tok tjeneste hos en familie, men kom snart tilbake, 4 utskreves til privat forpleining, 13 avgik ved døden. I de sidste 2 aar er der kun forekommet et dødsfald, men som regel er dødlighetsprocenten ved alle anstalter av denne art altid stor. Den legemlige og aandelige svakhet, mange sygdomsdispositioner, liten motstandsevne bevirker dette. ringe vitalkraft og De nuværende 70 elever forsørges: 35 av forældre eller private forsørgere, 35 av vedkommende fattigstyre eller aml 14 har bidrag av Lippestad og hustrus legat. 4 har bidrag av frk. Magda Kjøsteruds legat. 7 har nedsættelse i logibetalingen. 23 er renslige. 47 er urenslige nat og dag. Beskjæftigelse og underholdning. De nuværende alumner i pleiehjemmet kan med hensyn til standpunkt deles i 2 grupper: De som kan utrette noget med sine hænder, og de som staar saa lavt at de utelukkende vegeterer. Til første gruppe kan henregnes ca. 14 og til sidste 56. De, som kan beskjæftiges med noget, faar sine ture i huset og forsøkes oplært og øvet

8 7 i at utføre de aller enkleste arbeider som at vaske et gulvr bære ved, vaske litt op, plukke filler o.s.v. hvilket bidrar til at tiden gaar hurtigere og til at gjøre deres tilværelse lysere og lettere. For de noget høierestaaende især blandt de mandlige er hjemmets ikke übetydelige jordbruk og havestel i sommertiden et vidt felt for beskjæftigelse og tildels nyttig arbeide med lukning, vånding, sætte poteter, plukke bær, barke pil o.s.v. o.s.v. Om vinteren har man vedhugning, sneskufning, enkle arbeider i fjøset og stalden, litt fletning o.s.v. Lette verkstedsarbeider tenkes gjennemført ettersom behovet melder sig. For denne slags alumner er passende arbeide en livsbetingelse, foråt de kan trives og føle sig vel. Vanskeligere er det med dem der staar saa lavt, at de intet kan utrette, som bare sidder der, de blir sat, sløve og likegyldige uten spor av interesse for sine omgivelser. Og endda vanskeligere er det med de urolige, rastløse og voldsomme, de som farer omkring uten maal og med, river sine klær istykker, river billeder ned av væggene og knuser hvad de faar tak i, skriker stygt o.s.v. Alle disse stiller store krav til pleierskernes agtpaagivenhet om alt skal gaa godt. Sang og musik har en egen forunderlig evne saavel til at opkvikke de sløve som til at berolige de voldsomme. Selv meget lavtstaaende børn kan med smilende ansigt ta i ring nåar man istemmer skjære, skjære havre eller en anden syngelek. Et piano, et harmonium og en grammofon gaver til hjemmet brukes flittig og de har skaffet alumnerne mange hyggelige stunder. Arbeidet med ikke dannelsesdygtige aandssvake er som oftest meget besværlig og kan se haapløst ut, men det er dog en glæde at iagtta hvorledes det ved kjærlig og omtenksom behandling lykkes at faa ogsaa disse stakler til at glæde sig mere over livet end mange skulde tro. De utfører sine smaaarbeider uten at reflektere, smiler fornøiet ved venlig tiltale og forresten lar de verden seile sin egen sjø. En følles hovedinteresse samler alle nemlig:

9 8 Maten. Det av departementet godkjendte spisereglement for de offentlige aandssvakeskoler har i alt væsentlig været befulgt. Frokost: smørbrød og kaffe. Mellemmad: smørbrød. Middag: 2 retter mat. Aften: grøt og melk 5 gange i uken. Lørdag: the og smørbrød, ofte med opskaaret egg paa. Søndag aften: smørbrød og cacao. Selvfølgelig maa man i et pleiehjem for lavtstaaende aandssvake avpasse kosten efter individets konstitution. Smaa fester med chocolade og hvetebrød, appelsiner etc. avholdes ret som det er. De bedste av eleverne har engang imellem kjøretur til et pensionat i nærheten, hvor de faar kaffe, smørbrød og kake, leker, drikker brus og har det hyggelig. "7 Sundhetstilstanden. Pleiehjemmet har i det forløbne aar været forskaanet for smitsomme sygdomme. Stor forsigtighet har maattet utvises, og der er forsøkt mest mulig at holde besøkende fra byen borte fra børnenes sove- og dagligværelser av frygt for smitte. I betragtning av de mange skrøpelige individer, der her er samlet paa et sted, maa sundhetstilstanden i sin almindelighet siges at ha været enestaaende god. Hjemmet har jo ogsaa en meget sund beliggenhet og alumnerne søkes holdt i fri luft saa meget som mulig. Gjennemført renslighet er selvfølgelig ogsaa en vigtig faktor. De faste badedage er hver lørdag, men det hænder jo ofte, at urenslige maa bades baade 2 og 3 gange daglig. Lægens beretning. I aaret 1904 døde 2 personer, 1 mand og 1 kvinde. 1 mand 18 aar gl. av bronchopneumoni, 1 kvinde 11 aar gl. av gastroenterit.

10 9 I aaret dødsfald. En 18 aars gl. mand av tumor sorcomatosus abdominés. I aaret dødsfald, 2 kvinder. En 15 aar gl. pike av status epilepticus. En 68 aar gl. kvinde av oebilitos senilés. I aaret dødsfald, 1 kvinde og 2 mænd. En 14 aar gl. pike døde av influenza. En 6 aar gl. gut indkom med scarlatina og døde dagen efter. En 11 aar gl. gut døde av status epilepticus. I aaret 1908 ingen dødsfald. I aaret dødsfald, 2 mænd. En mand 59 aar gl. av debilitas senilis. En gut 14 aar gl. av status epilepticus. Stellet ved pleiehjemmet er udmerket, og det er merkelig at se, hvordan mange av de indkomne elendige stakler kommer sig og tiltar i huld og kræfter efter et kort ophold. Tran har regelmæssig været anvendt våar og høst i utstrakt maalestok og med godt resultat. Sandviken, G. Engelschløn, læge. Personalet bestaar for tiden av: 1 husbestyrerinde med 1 assistent, 5 pleiersker, 1 diakon, 1 kokke, 1 mellempike, 1 vaskepike, 1 gaardsfuldmægtig, 1 gaardsgut og 1 fyrbøter, der tillike er snekker og som utfører reparationer ved inventaret og husebygningerne. Med denne hjælp falder der gjennem snitlig 5 patienter paa hver funktionær. Fru Lied virker fremdeles som husbestyrerinde. Hjemmet skylder hende stor tak for den aldrig svigtende interesse, energi og enestaaende opofrelse hvormed hun i disse 11 aar har utført sin meget besværlige og ansvarsfulde gjerning. I det hele beror et pleiehjems trivsel for en stor del paa om det lykkes at faa et bra og samvittighedsfuldt personale, der med troskap og opofrelse utfører sit arbeide- -^ / l

11 10 Husebygningerne bestaar av en ældre og en nyere del. Den ældre del har 2 større vaaningshus og en villabygning med tilsammen 34 værelser og kan avgive plads for ca. 70 alumner. Rummene undergaar for tiden en større forandring. Husene er i det hele ganske solide og vel skikket for sit øiemed. Den 22de mars d. a. hadde pleiehjemmet den store glæde at kunne flytte alle pikeeleverne ind i en prægtig og tidsmæssig indrettet Nybygning. Et længe følt savn er herved avhjulpet; thi det har sine store vanskeligheter at forpleie aandssvake gutter og piker i samme bygning. Et godt skridt fremad i pleiehjemsaken er det ogsaa idet man derved fik anledning til at danne en egen avdeling for de mandlige arbeids elever. Denne avdeling, der for øieblikket teller 7 gutter staar under tilsyn av en diakon, der foruten at lede gutternes arbeide, sørge for deres underholdning o.s.v. ogsaa har at inspicere avdelingen for de mandlige pleie elever. De kvindelige arbeidselevers (6) gjøremaal ledes av assistentbestyrerinden. Det er mit haap, at arbeidshjemmet skal vokse sig stort. Der findes nemlig mange aandssvake, der har lært at arbeide noget og som kan utrette endel under kyndig veiledning, men som paa grund av sine eiendommeligheter ikke passer ute i samfundet, hvor de meget ofte avsted kommer ulykker. Hadde man tilstrækkelig midler kunde meget utrettes her. Samtidig med indflytningen i internatet kunde hjemmet ta i bruk en ny Økonomlbygnlng, der ved sin praktiske indredning i høi grad letter den daglige drift.

12 11 Der hitsættes et utdrag av arkitektens beskrivelse av bygningerne: ;,Som tegningen viser, indeholder økonomibygningen kjelder, hovedetage og kvistetage. Kjelderens yttervægge er utført i cementbeton, da stenmateriel hertil var for haanden, saavel i byggetomten som i det nærliggende fjeld. Yttervæggene i hovedetagen er opført av tømmer 4" X 4" hvorpaa der utvendig er anbragt dobbelt panel av 3A" Økonomibygning. høvlede bord med nut og fjær. Mellem begge panel er der indlagt et lag impregneret pap. Paa indvendig side av tømmervæggen er der likeledes anbragt dobbelt panel, men her er der til mellemlag anvendt træmassepap. De indvendige vægge er gjennemgaaende utført paa samme maate med 3 paneltykkelser og et mellemlag av træmassepap. Nogen nærmere beskrivelse av bygningens disposition.

13 12 rh\v HJORTH*? pleiehjefi Kor icnib/c, run Gi f«s ". fr Hl LOFT O /. cviwn,..- 01, "v S 3<»ÆR_n Jarßyn J sove. ]/ rti SOVCRon fl a r V Im i ' r\u i,..f im S 1 Prsi F i & ETJT 11 r nsri x tjaclijfey^xs*. A iu-u. j Mlh I Ul (- n r-q i 1 I \ V^ *- rt -I /-N, / *P~'-" / I g- D [ ] I HWN, JQ /_ r f l J k J HVISTE-T-AGR ansees unødvendig, da rummenes anvendelse er anmerket paa tegningen. Bygningen opvarmes med lavtryk damp fra 2 kjedler der ligger i sit ildfaste rum under kjøkkenet; hver enkelt av disse kjedler er store nok for opvarmning og for kjøkken anlægget, om der skulde indtræffe et uheld med en av dem. I kjøkkenet er opstillet 2 blankslepne støpejernsgryter paa resp. 200 og 150 liter. 1 poteteskoker i samme materiel. 1 nikkelgryte paa ca. 100 liter, væsentlig for kokning av saftsuppe o. 1. og endelig 1 kaffekoker, ogsaa ISB HTACF.

14 13 KI^LDE-T^ETACy av nikkel. Gulvet er belagt med rød parketin. Forøvrigt er alle gulve i bygningen utført av planker og vil senere delvis bli belagt med linoleum. Økonomiavdelingen er anlagt stor nok for et belæg av indtil 250 elever. Internatbygningen er ogsaa opført i træ paa lignende maate som ovenfor anført. Da man ikke kunne nyttiggjøre sig kjelderrum under hele bygningen, og da grunden bestod av haardt fjeld er der kun indredet de fornødne kjelderrum for opvarmningsapparatet samt et mindre rum, der anvendes til tørring av madrasser o. 1. Dispositionen fremgaar av plantegningen. Man vil lægge merke til, at der saa at si ikke findes korridorer eller gange i nogen av bygningerne. Derved har man opnaaet et meget økonomisk og koncentreret anlæg, med billig drift og renhold samtidig med at tilsynet fra pleiepersonalets side i betydelig grad er lettet. Bygningerne er indvendig malt kun en gang av hensyn til den krypning, som træmaterialet vil undergaa. For søksvis er der anvendt lyse farver for tak og vægge, og for dørene en kraftig blåa farve; vinduerne er hvitmalet. Utvendig er bygningerne færdigmalt i en kraftig rødbrun lazurfarve og med hvite vindusindramninger, gavlbord m. v. Bygningerne er forsynt med elektrisk lys fra Kykkels rudanlægget.

15 14 Man har valgt træ som bygningsmateriale for begge bygninger, da hjemmets høie beliggenhet og kostbar lang fragt av mursten vilde ha fordyret dem i høi grad opført i mur. Man kunde tillike ved den billige byggemaate realisere det program at ha værelser for eleverne kun i én etage, hvilket ikke alene letter det daglige stel, men ogsaa byder den største sikkerhet i tilfælde Internatbygningen. av ildebrand, da en rømning av lokalerne gjennem de mange utgange eller til nød ogsaa gjennem vinduerne vil kunne foregaa i et øieblik. Hjemmet har rikelig og godt drikkevand fra Sandvikens vandverk ved en egen 3" ledning paa nær 1 kim. længde. Arkitekt I. O. Hjorth har levert tegning til bygningerne og velvillig tilset opførelsen. Arbeidet er utført ved snekker og tømmerform. J. P. Hedberg. Kjedler, radiatorer og kjøkkenanlæg er levert av Vulkan mek. verksted,

16 15 "FQU HJ <DR.T!H3. pleiemjesi i ritjernat-paviililoiri KVJ«-TE TMÆ Kristiania. Rørlæggerarbeidet av Sunde & Co., sammesteds. Ingeniør Håkon Haug har velvillig planlagt og bortsat varme- og kjøkkenanlægget. Det elektriske lysanlæg er utført av firmaet Per Kure, Kristiania." jllw I I I I I [ 4" ETAgE

17 16 Begge bygninger har kostet tilsammen ca. kr. 48,000.00, hvorpaa der endnu skyldes ca. kr. 10, Pleiehjemmet har desuten en ret rummelig Ladebygning med stald, fjøs, grisehus, hønsehus, gaasestald, vedskur etc. Legater. 1. Direktør Lippestad og hustrus legat, hvis statuter er fastsat ved kongelig resolution av 27de oktober 1899 og hvis bestyrelse utnævnes av kirkedepartementet har en legatkapital av kr. 50,000.00, hvis renter skal anvendes til hele eller delvise fripladse for übemidlede aandssvake ved fru Hjorths pleiehjem. 2. Ordfører Hans Økerns legat stort kr. 4, Ren terne skal anvendes til übemidlede aandssvake. 3. Frk. Magda Kjøsteruds legat stort kr. 20, Legatet bestyres av kirkedepartementet, og renterne skal anvendes til fripladse for aandssvake fra Drammen, fortrinsvis ved fru Hjorths pleiehjem. 4. Dronning Mauds fond, hvis kapital til dato er ca. kr. 42, Til bestyrelse er utnævnt d'hrr. dr. Ragnar Vogt, statsadvokat O. Sitje og pastor Gjesdahl. Foreløbig skal 3A av renterne anvendes til fripladse ved fru Hjorths pleiehjem. Fondets oprindelse skriver sig fra Foran konge parrets indtog ansøkte jeg og fik tilladelse av direk tionen for Norges bank til at opreise en tilskuertribune foran Norges banks nye bygning, som da var under opførelse. Overskuddet ca. kr. 2, blev med pleie hjemmets kontrolkomites samtykke avsat til et fond for fripladse ved hjemmet. Senere ansøkte jeg hds. majestet dronningen om tilla delse til at benævne fondet «Dronning Mauds fond". Tilladelsen blev beredvillig git, ledsaget av løfte om kr til fondet.

18 17 Dernæst skedde henvendelse til følgende damer, der med beredvillighet indtraadte i arbeidskomiteen og som med stor opofrelse og energi ledet indsamlingen: Fru biskop Bang, fru stiftamtmand Blehr, fru biskop Bøchman, fru grosserer Einar Egeberg, fru biskop Erichsen, fru hofjægerm ester Fearnley, formand, fru general Hansen, fru biskop Hille, fru arkitekt Hjorth, fru stiftamtmand Hoffmann, Frk. Else Kiær, viceformand, fru direktør Lippestad, fru utenriksminister Løvland, fru statsminister Michelsen, fru advokat Michelet, fru biskop Thorkildsen, fru admiral Sparre, fru biskop Wexelsen samt h.r.advokat O. Bachke som sekretær. Senere tiltraadte hr. advokat Nansen og hr. arkitekt Th. Prydz. Komiteen henvendte sig straks til en række av damer med anmodning om at staa som indbyder samt at inte ressere sig for saken. Vaaren 1906 utsendtes saa bidragslister til alle ind byderne, til alle landets prestefruer samt til en hel del, væsentligst damer, rundt omkring i landet saalydende: Dronning Mauds fond" til hjælp for trængende aandssvake. Uagtet vi er opmerksomme paa de store krav, der i den senere tid har været stillet til almenhetens offer villighet, vover vi allikevel av hensyn til den gode og landsnyttige sak at rette en indtrængende anmodning til det store publikum om at yde bidrag til det fond, som landets dronning har tillatt gives hendes navn, og hvis renter skal anvendes til fripladse ved fru Hjorth's pleie og arbeidshjem" for aandssvake paa Tokerud i Bærum. Saadanne pleie- og arbeidshjem er overalt fuldt aner kjendt som et absolut paakrævet led i omsorgen for de aandssvake, og mens ethvert av vore nabolande kan glæde sig ved en række saadanne pleiehjem, har vi kun dette ene ovennævnte for det hele land. Og dette er for en væsentlig del henvist til at beståa ved veldædige bidrag, idet 2 - Fru Hjorths pleiehjem. BÆRUM BIBLIOTEK

19 18 størsteparten av de aandssvake her i landet er fra übe midlede hjem. Pleiehjemmet er derfor nødt til at paakalde godgjørende menneskers bistand, om det skal kunne arbeide mot sit maal: at skaffe flest mulig av disse skrøpelige og ofte forkomne aandssvake individer, der ikke kan optas i aandssvakeskole, god pleie og passende beskjæftigelse, og derved samtidig hele samfund. virke til gavn for hjemmene og det Dronning Mauds fond" vil i videst mulig utstrækning komme aandssvake fra det hele land tilgode. Bidragslisten bedes godhetsfuldt sendt tilbake til fm Hjorth, Drammensveien 102, Kristiania, om muligt inden utgangen av indeværende aar. Kristiania i oktober Fru biskop Bang. Fru stiftamtmand Blehr. Fru biskop Bøckman. Fru grosserer Einar Egeberg. Fru biskop Erichsen. Fru hofjægermester Fearnley, Fru general Hansen formand i komiteen. Fru biskop Hille. Fru stiftamtmand Hoffmann. Fru arkitekt Hjorth, Frk. Else Kiær, kasserer. viceformand. Fru direktør Lippestad. Fru utenriksminister Løvland. Fru statsminister Michelsen. Fru advokat Michelet. Fru biskop Thorkildsen. Fru admiral Sparre. Fru biskop Wexelsen. H.r.advokat O. A. Bachke, sekretær. Indbydelsen blev tiltraadt av: Fru grosserer Engelhardt-Andresen Fru ingeniør Amundsen stadshauptmand Andvord sogneprest Arnesen grosserer David Andersen sogneprest Bruun grosserer Aanesen arkitekt Bucher.» overretssagfører Aall advokat Backer restauratør Andersen grosserer Alf Bjerke n overlærer Årstal arkitekt Bårnholdt» statsraad Arctander professor Birkeland advokat Aakrann advokat Bredal gartner Andersen skipsreder Bjørnstad konsul Aars skolebestyrer Berle

20 ' Fru storthingspræsident Berner arkitekt Mette Bull borgermester Berner m professor Broch Laura Bache» skipsreder Bjørnstad» advokat Bergh» advokat Brinch ;, skolebestyrer Berg direktør Bryn advokat Bachke» direktør Brambani» advokat Bugge dr. E. Bull» grosserer Billington direktør Bomhoff pastor Blaauw» theaterchef B. Bjørnson advokat Borgen» advokat Bonnevie Frk. Emma Bowim Fru lærer Bauge grosserer Cloetta overlærer Christie grosserer Corneliussen overlærer Christiansen grosserer Christensen ekspeditionschef Carlsen ekspeditionschef Collett bokhandler Cappelen Prydz-Carlsen direktør Dons bokholder Danielsen forstander Ekeberg grosserer Camillo Eitzen grosserer Ebbesen,; dr. Engelschiøn Frk. Embretsen Fru theaterchef Alma Fahlstrøm bestyrer Fjørtoft direktør Fearnley grosserer Finborud oberst Færden overlærer Flood 19 Fru guldsmed Frisch» advokat Flood professor Falk» assessor Færden kammerherre Gjerdrum bergingeniør Guldberg godseier Giems grosserer Gløersen dr. Grøn sogneprest Gunnerson dr. A. S. Guldberg grosserer Grønseth komponist Nina Grieg kapelmester Halvorsen kjøbmand Hexeberg» overlærer Holmsen grosserer Berg-Hansen advokat I lelliesen skolebestyrer Fritz Hansen» grosserer Jørgen Hansen» oberst Hertzberg Frk. Herdis Holmboe Fru Frida Hansen grosserer J. Høst tandlæge Heide literat Jacob Hilditch sogneprest Halvorsen skuespiller Schibsted-Hanson grosserer Hurum generalmajor Holtermann tandlæge Smith-Housken grosserer Hagerup dr. Hansteen Dina Hvahlmann kaptein Schumann-Hansen høiesteretsassessor Heyerdahl kunstmaler Holmboe minister Hagerup dr. Hørbye overlærer Høntorp Frk. S. Hiorth Fru generalmajor Hansen h pastor Hansteen ingeniør Hartmann

21 Fru stenograf Hydle» enkefru Hoxmark kaptein Halle» grosserer Hestbek» arkitekt Hansteen» fabrikeier Henriksen Frk. Baby Høst Fru professor Johannesen grosserer Sev. Jacobsen tandlæge Else Jacobsen» professor Jæger rektor Jespersen bestyrer Jameson» advokat Ingstad Frk. redaktør M. Jørstad Fru grosserer Jessen skipsmægl. Reinholdt-Johnsen bestyrer Jørgensen» statsraad Konow» aktiemægler Kierulf advokat Knagenhjelm assessor Knagenhjelm Frk. Anne Kure Fru direktør Kolbenstvedt» advokat Krog n Regine Kloumann kand. theol. Lødrup advokat Liitken grosserer J. Lyche n grosserer Chr. Langaard bygningschef Linthoe oberst Max Lund forstkandidat Løvenskiold advokat Lumholtz advokat S. M. Lund regjeringsadvokat Lovs apotheker Lindgaard ;, overlærer Lippestad docent Løseth Frk. Hildur Lippestad Helene Lippestad Fru godseier Morell advokat Meidell kammerherre Mohr 20 Fru statsraad Mathiesen kaptein Methlie dr. Matheson Melhus direktør Malm Valeria Mohn ingeniør Musculus konsul Melsom» advokat Rieber Mohn Frk. Kathinka Mohn Aasta Nørregaard Fru Calla Wiel-Nilsen adtokat Nøstdal arkitekt Nordan advokat Nørregaard bokhandler Nygaard, f. Wiel dr. Nicolaysen general Nissen Lie-Nielsen Frk. Lie-Nielsen Agnes Nielsen Fru skolebestyrer Ording murmester Olssøn grosserer Offenberg ;, grosserer H. Pettersen advokat Platou ingeniør Poppe grosserer A. Pettersen generalkonsul Petersen driftsbestyrer Poppe Olga Rosenquist-Petersen Marie Pay overlærer Petersen universitetsbibliothk. Petersen dr. Quisling Enkefru Marie Qvale Fru grosserer Rickertsen ekspeditionschef Ræder advokat Rygh kgl. fuldmægtig Riser overlærer Raabe oberstløitnant Ræder direktør Reimers overlærer Ringdal ;

22 21 Fru høiesteretsadvokat Rønneberg Frk. Aasta Reiss Fru grosserer Schram sogneprest Sommerfeldt kaptein Seeberg assessor Scheel dr. Stockfleth fabrikeier Schou konsul Mads Stang overretssagfører Stang Frk. Marie Sørensen Fru kunstmaler H. Strøm fabrikeier Sandberg overretssagfører Schjoldager direktør Strøm Frk. Dorothea Schjoldager Fru Martha Sandal-Bramsen grosserer Schjelderup kunstmaler Strømdal Frk. Helga Sverdrup Helene Smith Utenbys: Fru byfoged Aall, Fredrikshald grosserer Aschehoug, do. politim. Andreasen, Elverum Aschehoug, Brevik seilm. Andresen, Fredrikstad godseier Flodin Aavatsmark, Namdalen Pauline Berg, Sørum stiftspr. Brochmann, Kr.sand S Katrine Back, Losby skipsreder Blom, Fredriksværn stadsfys. Bøckman, Trondhjem Marit Brandvold, N. Fron dr. Bjurstedt, Lillestrøm bankch. Borchgrevink, Hamar gaardbruker A. Balke, Toten politimester Borchgrevink, Tønsberg grosserer Capjon, Fredriksstad godseier Cappelen, Lilleklostret, Skien Frk. Hilda Skjenneberg Fru Oberstløitnant Thams direktør Thive dr. H. Thue redaktør Thommessen klokker Thueland Frk. Mathilde Tranheim Fru professof Uchermann dr. Ustvedt skuespiller Voss ingeniør Wisbech grosserer Wettergreen statsraad Vinje theatermaler Wang redaktionssekretær Vetlesen Aurora Worm-Muller oberst Widerberg direktør Wessmann kontorchef Voss dr. Zogbaum historiker Øverland Fru tandlæge Christiansen, Moss, Enkefru Christiansen, Tønsberg Fru overlæge Cappelen, Stavanger Frk. Christiansen, Elverum Fru statsadvokat Castberg, Gjøvik kammerherre Cappelen, Hollen, Skien dr. Dedichen, 0. Aker Frk. Marie Dannevig, Tønsberg Fru apotheker Dessen, Ringsaker sogneprest Daae, Holme sogneprest Gedde Dahl, Kraakstad pastor Ecktell, Storeelvedalen dr. Erichsen, Otta pastor Erichsen, Hamar biskop Erichsen, Bergen sorenskriver Fliflet, Sauland sogneprest Fyhn, Sarpsborg overretssagfører Faye, Bergen rektor Fasting, Holmestrand

23 22 Fru stiftsprovst Frich, Vang kammerherre Faye, Dal st. Enkefru Fougner, Asker Fru sogneprest Gilhus, Levanger oberst Graff, Trondhjem Aagot Gjems Selmer, Aas st. konsul Gerner, Moss Frk Anna Gundersen, Farsund Fru sorenskriver Gude, Stavanger sogneprest Godal, V. Aker dr. Gotaas, Lillestrøm Fru provst Lutzow-Holm, Risør gaardbruker Hovind, Aamodt adjunkt Høst, Bergen overlæge Holmsen, Trondhjem sogneprest Hope, Sirdalen gaardbruker Hals, Aamodt ingeniør Haneborg, Urskog sogneprest Hauge, Skien sogneprest Harbo, Eidsvold sagfører Hesselberg, Larvik grosserer Horn, do. overretssagfører Huitfeldt, Moss Frk. Kirsten Holst, do. Fru apotheker Hirsch, Otta foged Haslund, Lillehammer sagfører Heyerdahl, Tønset sogneprest Heggenhaugen, N. Fron adjunkt Haug, Gjøvik bestyrer Hoffgaard, Hamar rektor Horn, do. politimester Heyerdahl, Kragerø politimester Harbo, Sarpsborg provst Irgens, Arendal grosserer Jenssen, Leangen, Strinden oberst Jenssen, Trondhjem konsul Jenssen, do. sceneinstruktør Wiers-Jenssen Bergen direktør Jenssen, Trondhjem Fru bankchef Jervell, Aalesund bankdirektør Jenssen, Trondhjem dr. Jonassen, Kongsvinger skipsreder Ihlen, Holmestrand provst Ingier, Rakkestad Frk. A. Jacobsen, Holmestrand Enkefru Caroline Jenssen, Trondhjem Fru provst Jespersen, Aas sogneprest Krogh, Porsgrund dr. Kloumann, Ski bestyrer Krokstad, Gløshaugen ingeniør Kittelsen, Eidsvold sogneprest Kielland, Asker sogneprest Koren, Rendalen kammerherre Knudtzon, Skien konsul Knudtzon, Kristianssund N. sorenskriver Kaltenborn, Flekkefjord grosserer Bull Kjøsterud, Drammen sogneprest Kofoed, Bø Caroline Knudtzon, Kristianssund N. Konsul Lossius, do. apotheker Lundgreen, Gjøvik rektor Lødrup, Lillehammer distriktslæge Lorentzen, Aalesund oberstløitnant Lund, Kristianssand S. provst Heiberg Lexow, Sauland dr. Lystad, Eidsvold sogneprest Lae, Faaberg dr. Matheson, Trondhjem dr. Morterud, f. Ring, Drøbak kammerherre Mathiesen, Eidsvold professor Michelet, Lysaker bergmester Mortenson, Kongsberg

24 23 Fru overretssagfører Rieder-Mohn, Bergen grosserer H. Moystad, Elverum sogneprest Mohr, Hundtorp st. grosserer Moystad, Elverum dr. Oxholm, Tønset amtmand Olsen, Bergen amtmand Platou, Drammen statsminister Qvam, Stenkjær fabrikeier Rønneberg, Stavanger Frk. Roscher, Kongsberg Fru lensmand Romsaas, Kongsvinger sogneprest Schøning, Haabøl berglæge Samuelsen, Konsberg sogneprest Selmer, Tjømø generalmajor Sejersted, Kristianssand S. skipsreder Skattum, Gjøvik lensmand Strand, Asker skoleinspektør Svensen, Trondhjem sogneprest Stang, Asker sogneprest Smidt, Sandefjord dr. Solberg, Drangedal godseier Siewers, Tonsaasen lensmand Stray, Farsund arkitekt Suhrke, Fredrikshald grosserer Siqveland, Kristianssand S. Fru overretssagfører Skattum, Gjøvik lensmand Sundseth, Tjømø pastor Skjolden, Vaage sogneprest Sandberg, Drøbak grosserer Smith-Petersen, Grimstad kaptein Sverre, Lysaker apotheker Thaulow, Larvik gaardbruker Thaulow, 0. Gausdal grosserer Thaulow, Trondhjem sogneprest Tandberg, Eidsberg distrikslæge Torp, Lillehammer overretssagfører Thallaug, do. amtmand Utheim, Sogn verftsdirektør Weidemann, Horten lensmand Wæringsaasen, Storeelvedalen konsul Vogt, Moss konsul Wilhelmsen, Gunnarsbø, Tønsberg konsul Wiese, Fredriksstad apotheker Werring, Drammen grosserer Young, Aas, Hakedal amtslæge Østberg, Grimstad direktør Ødegaard, Aas Saken blev mottat med stor sympati og der indkom bidrag omtrent fra hver eneste by og bygd, indsamlet dels ved direkte bidrag, dels ved avholdelse av thefester, basarer, konserter o.s.v. Der indkom som før nævnt ca. kr. 42, Statuterne er velvillig -utarbeidet av hr. advokat Alex Nansen og kongelig konfirmation er i disse dage meddelt. Det er mit haap at den store interesse hvormed tanken blev møtt fra nær og fjern fremdeles maa vedvare, saa