KRIGS- OG HANDELSSKIBE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIGS- OG HANDELSSKIBE"

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISTE 21

2

3 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUET 28. UDGAVE, JANUAR 21 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Pris 5.50 Kr.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe... Det internationale Kendingssignal-System... Signalering med internationale Signalstationer... Danske Kyst-Signalstationer... Danske Stormvarsel-Stationer... Engelske Kyst-Signalstationer... Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret... Side V VI VI VII VIII X XI Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler. Afsnit A. Kendingssignaler for danske Krigsskibe... XX,, B. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget... XXII C. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne. XXXIII Afdeling II. Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Dampskibe 1 )... 2 b. Dampskibs-er1) c. Motorskibe1) paa over 50 Brutto d. Motor skibe1) paa og under 50 Brutto e. Motorskibs-er1) f. Sejlskibe1) ,, g. Sejlskibs-er1) h. Færøske Skibe ) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. Tillæg. Tabel over Antal og Tonnage af de i Afdeling II opførte Skibe m. m... 9 (A*)

6 V INDLEDNING Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe. Som Tillæg til»international Signalbog«skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med Kendingssignaler efter det internationale Signalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) optagne Lister alle Danske Skibe, der ere tildelte Kendingssignaler efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kunne findes og aflæses; dog er der her, for ikke at gøre Listen vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført, idet Skibets Art eller Takling i Forbindelse med Nationsflaget, der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rappotering af det paagældende Skib. Ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om et, et, Tonnagen m. m., opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II (Afsnit a, b, c, d, e. f, g og h) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Liste er der føjet Bogstavet»D«(for Dampskibe), eller»mt«(for Motorskibe) til de e, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme, vil Signalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. As an Appendix to the International Code of Signals a Code List, containing the names of ships to which Code Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present Code List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity, in this edition the Port of Registry and the Registered Tonnage has been left out, partly because these data can be found by referring to Part II (Section a, b, c, d, e, f, g and h), containing the Lists of steamers, motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter»d«(for steamers), or»mt«(for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale Kendingssignal-System. Ifølge den fra 1. Januar 02 gældende»international Signalbog«benyttes det. engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svare til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 1 ). Signalerne ere ordnede under 3 Grupper, nemlig: To-Flags Signaler, Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kunne skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendingssignaler bestaa af 4 Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQBG til GWVT (1440 Signaler) ere saaiedes tildelte Krigsskibene, og de fra HBCD til WVTS (53040 Signaler) ere tildelte Handelsskibene. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt de Skibe, som føre dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme Kendingssignal; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe, som mødes paa Søen, kunne altsaa ved at vise deres Kendingssignal give og modtage Meddelelse om deres,, Tonnage o. s. v. Ere de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationalitet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over Registertons Brutto tildeles deraf Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i et Kendingssignal. Dette er indført i Skibets Nationalitets- og Registrenngs-Certifikat (Registrerings bogstaverne), samt indhugget, i Dæksbjælken i en Dæksluge. og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. Hertil benyttes Kendingssignalerne fra NBCD til NWVT, idet dog Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, tildeles Signalerne fra KBCD til KWVT. Siģnalering med internationale Siģnalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af»international Signalbogc«dels kunne opgive deres, og Netto Register-Tonnage, dels modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staa til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. 1. Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Stationerne, der i Reglen ere satte i Forbindelse med det elektriske Telegrafnet, befordre videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. Telegraf eller pr. Post (pr. Telegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale Telegraf konvention). Saadanne Telegrammer benævnes i Telegrafsproget»Signaltelegrammer«. I Indled ningen anføres den tjenstlige Angivelse»Signal«for indenrigske og»sémaphorique«for internationale Signaltelegrammer. Naar de er bestemte til Skibe i Søen, skulle de indeholde Oplysning om Skibets, Art og Nationalitet. Telegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagæl dende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i»international Signalbog«. Telegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. 1 ) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

8 VII En stor Del Signalstationer rapportere til Offentliggørelse (i Søfartstidender) ene paa de Skibe, der, idet de passere Stationen, hejse deres Kendingssignal og Nationsflag. I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Skibets Nationalitet, Kendingssignal,, Takling og samt Adressatens. Hertil føjes som Del af Adressen Signalstationens. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god Tid og hvor det kan ses bedst, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig hermed bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. Taksten for hvert Telegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc (Kr. 0,75). Dette Beløb lægges til Telegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede Telegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende Telegrammer. Danske Kyst-Siģnalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark ere for Tiden følgende: Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hirshals. Ø.t.N.» Skagen. paa en Klit NØ. for det ny Fyrtaarn. Fornæs. ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør. paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet. Hammeren. NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtage og afgive Signaler samt Telegrammer fra Solopgang til Solnedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler**). Paa Forlangende signalere Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staa til deres Raadighed, saasom om Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o. s. v., ligesom de besørge Begæring om Lods, Bugserdamper m. m. Skibe, der under Forbisejlingen af en af disse Stationer vise deres Kendingssignal, ville, uden Udgift, hver Dag K1. 12 M. D. blive meldte pr. Telegraf til Børsen i samt for Signalstationerne Skagen og Fornæs' Vedkommende tillige til Børsen i Aarhus, og Meldingen offentliggøres samme Dags Aften i flere Blade. *) I og ved Blaavandshuk er oprettet Radiotelegrafstation (traadløs Telegrafstation)] for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kunne benyttes til Udveksling af Telegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og ville under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne Skibe, der befinde sig indenfor en Afstand af ca. 0 Somil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyststationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB. ere aabne hele Døgnet rundt. Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er 40 Centimer pr. Ord. Minimum 4 Francs. b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa Telegrafledningerne, hvilket er angivet i Takster for Radiotelegrammer til Brug for danske Kyst- og Skibsstationer". Telegrammer til Skibe i rum Sø, der have Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske Telegrafstationer, der give Oplysning om Takster samt om hvilke Skibe, der have Telegrafstation, og saa vidt muligt, over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland Telegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillade det. s Telefon-Aktieselskabs Abonnenter kunne indtelefonere Radiotelegrammer direkte til Station Radio. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Station Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegraflske Ismeldinger for de danske Farvande (se Danske Lods, 9de Udgave, Side 87, og angaaende Vejrberetning se samme Sted). Se endvidere Side VIII, Linje 710 fra oven. **) Stationen ved Skagen er indrettet ogsaa til Nat-Signalering med Morselanterne. Signaler kunne kun veksles med Skibe, der pejle Fyret mellem SØ. og SV.

9 VIII Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. Telegraf direkte til Rederen, maa vedkom mende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kunne ligeledes signaleres. Alle danske Fyrskibe ere forsynede med»international Signalbog«*; og ville, naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«. Fyrskibene»Drogden«.»Gilleleje-Flak«,»Horns-Rev«,»Vyl«,»Graadyb«,»Skagens- Rev«,»Læsø-Rende«,»Læsø-Trindel«,»Anholt-Knob«og»Schultz's Grund«samt Statsba nernes Radiotelegrafstation»Gjedser«ere forsynede med Radiotelegraf, der dog kun er beregnet paa at afgive Melding om Søulykker. Danske Stormvarsel-Stationer. I, Helsingør, Odense, Aarhus, Aalborg,, Skagen, ved Blaavands-Huk Fyr, i og Thorshavn samt paa Fyrskibene»Horns-Rev«,»Vyl«og»Graadyb«er oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra Meteorologisk Institut i saavidt mulig at give Underretning om Storme, som nærme sig. Paa hver Station i de nævnte Byer findes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejrkortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater ere anbragte paa følgende Steder:. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskasser paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod og paa N.-Gavlen af Kvæsthusgades Bølgebiikskur paa Hjørnet af Set. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts Meddelelser ere opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut og paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod. Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede Taarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn Aarhus. Opslagskassen paa Toldbodbygningen. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa Ø.-Molen ved Nordre- Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret.. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende. Opslagskassen paa Toldboden i Nærheden af Havnekontorbygningen. Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for Skagen Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angive Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra vise derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angive Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vende nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 45 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter Telegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke]. Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N. t. V. for Fyrtaarnet. Masten er anbragt paa en Klit tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagthuset V. for Dokslusen. *) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med International Signalbog".

10 IX Thorshavn. Masten er anbragt paa Skansen, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre-Vaag. Naar Telegrafforbindelsen med er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. Paa Fyrskibene Horns-Rev, Vyi" og Graadyb" hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast. Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: 1 Ballon, der betyder:»uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se Telegrammer«. 1 Kegle med Spidsen opad, der betyder:»storm fra NV«1 Kegle med Spidsen nedad,»»» Storm fra SV.«2 Kegler med Spidsen opad,» ««Storm fra NØ.«2 Kegler med Spidsen nedad.»»» Storm fra SØ. «Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag, der betyder:»vinden drejer til højre«(med Solen). 2 røde Flag, der betyder:»vinden drejer til venstre«(mod Solen,. Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne. For at undgaa Forveksling med andre Fyr er, hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I, Helsingør, Odense, Aalborg,, Skagen Havn og vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren, Gjedser, Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk. Signalerne gives med Flag, der hejses paa Toppen af Stormsignal Masterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole, og ved Skagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes Tegning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende Tabel udviser: Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Hammeren... Gjedser... Fornæs... Skagen... (B)

11 X Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Hanstholm... Blaavands-Huk... sort gult hvidt rødt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert Tilfælde ved Mørkets Frembrud. Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Radio se Fodnote*), Side VII, in fine. Engelske Kyst-Signalstationer 1 ).»The Society of Lloyd's«har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signal- stationer, og udenfor England findes endvidere ca. 130 Stationer, der sende eller modtage Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. Southend Pier. Tynemouth * Dover * Flamborough Head * Sandgate Spurn Head. Dungeness * Haisbro Lightship. Beachy Head * Aldeburgh. Horse-Sand Fort * (Spithead) St. Catherine's Point * (I. of W.). Tuskar Rock. Templebreedy (Roche point). Needles (I. of W.). Old Head of Kinsale * Portland Bill. Fastnet * Berry Head (Brixham). Brow Head * Prawle Point * x Inishtrahull * The Lizard * Torr Head. Penzance. Kildonan * (Mouth of the Clydel Scilly Islands. Lamlash (Mouth of the Clyde). Lundy Island Butt of Lewis (Hebrides). Barry Island * Cape Wrath. St. Ann's Head (Milford Haven). Dunnet Head (Pentland Firth). The Smalls. St. Abb's Head Irland. Skotland. Skibe, som vise deres Kendingssignal under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, ville, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i»lloyd's List«samt i»lloyd's Weekly Shipping Index«. Enhver Anmodning fra erne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa Ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til»the Secretary of Lloyd's, London C«, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. 1 ) De med * mærkede Stationer ere indrettede til ogsaa at modtage pyrotekniske Nat-Kendingssignaler fra Skibe, hvis er have registreret hos Board of Trade de Natsignaler, deres Skibe benytte. Et rødt Blus paa 30 Sekunders Varighed afgives af Stationerne som Tegn paa, at Signalet er forstaaet. De med mærkede Stationer modtage og afgive endvidere Katsignaler ved Blinklanterne efter Morse's Code. De med mærkede Stationer kommunicere kun med Skibe, der søge Læ mod haardt Vejr. De med mærkede Stationer give om Dagen Stormvarselsignaler. De med mærkede Stationer have Radiotelegraf.

12 XI Britiske og irske traadløse Telegrafstationer meddele til Lloyd's modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe ere forsynede med»the International Code of Signals«og ville, naar noget Skib ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Spalte 1. Se»Dei internationale Kendingssignal-System«, Side VI. Spalte 3. A. betyder Alm. M. betyder Mast. Awng. D.»Awning Deck«, se Anm. Ma. Mahogni. B. Bøg. 1 m. enmastet. Bg. Brig. 2 m. tomastet. BH.»Bulkheads«ɔ : Vandtætte 3 m. tremastet. Skodder. 4 m. firemastet. Bjærgn. Bjærgningsskib. Pr. Pram. Bk. Barkskib. Pt.»Partial«ɔ : delvis. Bugs. Bugserskib. Radiot. Radiotelegraf station. Df. Dæksfartøj. Redn. Redningsskib. Eg. S. Skrueskib. Elek. L. Elektrisk Lys. S (2) Skrueskib med 2 Skruer. Ev. Evert. Sandgm. Sandgravemaskine. Evgl. Evertgalease. Sandpm. Sandpumpemaskine. F. Fyr. Shelter D»Shelter Deck«, se Anm. F. Sb. Fuldrigget Skib Fregat- Skonnert. Skbg. Skonnertbrig. Ff. Fiskerfartøj. Sl. Slup. Fg. Færge. Slgl. Slupgalease. G. Gran. Spar D.»Spar Deck«, se Anm. Galease. Stl. Staal. Gm. Gravemaskine. T. Teak. H. Hjulskib. Tjk. Tjalk. J. Jærn. Trawl. Trawlskib. Jt. Jagt. Uddybn. Uddybningsmaskine. Jtgl. Jagtgalease. Udæk. Udækket Fartøj. Jtsk. Jagtskonnert. Well D.»Well Deck«ɔ Skib med k. kobberforhudet. en enkelt Brønd (udækket Kf. Kuf. Rum) mellem Overbygnin- Kt. Kutter. ger, f. Eks. Bak og Brohus Ktgl. Kuttergalease. paa Dækket. Kv. Handelskvase. Yl. Yawl. L. Lærk. y. forhudet med»yellow«lgt. Lægter. (gult) Metal. L. Y. Lyst Yacht. z. zinkforhudet. Aum. Spar Deck"-Skibe, (undertiden benævnet forstærkede Awning Deek''-Skibe) og Awning Deck"-Skibe have mindst 2 gennemløbende Dæk, og deres Materialdimensioner, særlig over Hoveddækket, ere noget lettere end i de saakaldtc Full Deck"-Skibe, der ere byggede saa stærkt, at de kunne erholde Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Handelsministeriets Bekendtgørelse af 30. September 09 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe, Tabel A (for Sejlskibe Tabel D). Spar Deck'"-Skibe have som Følge af deres lettere Bygningsmaade større Fribord end de tilsvarende Full Deck"-Skibe; Awning Deck"-Skibe have af samme Grund større Fribord end de tilsvarende Spar Deck"-Skibe (Tabellerne B og C). Shelter Deck"- Skibe have samme Bygningsmaade som Awning Deck"-Skibe men faar, da Mellemdæk-Rummet ikke er indbefattet i Tonnagen, større Fribord. Spalte 4. For Maskinens HestekraftHKbetegner det øverste Tal den nominelle Hestekraft, Lloyd's nominal horse power), og det underste Tal den indicerede Hestekraft. C., Ht. og T. betyder henholdsvis»compound«-,»højtryks«- og»triple expansiom-maskine. Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest, et er som Regel angivet med Aarstallets to sidste Ciffre. I Tilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. (B*)

13 XII Spalte 6. De i denne Spalte anførte Oplysninger ere optagne efter vedkommende Klassifikationsselskabs Opgivelser. British Corporation eller Br. Corp. betyder:»british Corporation for the Survey and Registry of Shipping«. eller B. Ver. betyder:» International Register of Shipping«. Germ. Lloyd eller Germ. LI. betyder:»germanischer Lloyd«. Lloyd's Register eller betyder:»lloyd's Register of Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. betyder:»det norske Veritas«. Tallene i Parentes umiddelbart efter Klassebetegnelserne angive Tidspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klassecertifikat eller for Klassens Fornyelse. (1110) betyder saaledes : November 10. Tallene i Grupper under Klassebetegnelserne angive Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gælder, at Jærn- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulde have Klassebesigtelse hvert 4. Aar (i de lavere Klasser hvert 3. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælde ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælde desuden særlige Regler om Trykprøver og specielle Besigteiser afhængige af Kedlernes Alder. Skibshunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid; efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedler, ligeledes Motoranlægene i Motorskibe, skal efterses hvert Aar, og Skrueaxlerne skulle desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For Træskibe gælde særlige Regler, som kort omtales i det følgende. Tegnet foran Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige Tilsyn. I British Corporation betegnes dette ved Mærket * anbragt efter Bogstaverne B.S. (British Standard), saaledes: B.S. *. I British Corporation" betegnes højeste Klasse for Staal- og Jernskibe ved B.S. * eller B.S. For Skibe, bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe, bygget til særlige Formaal, anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B.S. * with Freeboard), B. S. * (River Service) etc. I " kunne Staal- eller Jærnskibe klasses i Division I, II eller III; hyppigst anvendes Div. I, som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kunne nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III. eller betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som helst af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen, under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib. Brøken 3 / 3 anbragt efter Divisionsmærket betegner god Vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5 / 6, ⅔» o. s. v. betegner ringere Tilstande af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great Coasting Trade), M (Mediteranean) P (Small Coasting Trade), R (Roadstead) og J (Inland Navigation) ere Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Materialdimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne MPR eller J kunne bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne LA eller G. Tallene anbragte i Klassebetegnelsen betyde henholdsvis god Tilstand af Træ- delene i Skroget og god og komplet Tilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.); mindre gode Tilstande af disse Dele betegnes ved 1.2. eller PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. Træskibe. Klassebetegnelserne ere, med Værdi i aftagende Rækkefølge: 3 / / 6 « / 6 * / Brøken er et Udtryk (Karakter) for Træskibets Egenskaber og Paalidelighed; de efter Brøken følgende to Tal, der variere fra 1 til 2, ere hver for sig Udtryk for Kvalitet samt Tilstand af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o. s. v. Efter Brøken anføres ofte et Bogstav (Navigation mark), f. Eks.: L, A, G eller P med Betyd-

14 XIII ning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to Tal ere anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: / 3 G , betyde disse, at Skibet hører til 12-Aars Typen og er klasset for 10 Aar, idet Træskibene, afhængig af Arten af de Materialier, som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt Type (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis Mangler forefindes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et Træskib er antaget i Klassen 3 / og klasset for 9 eller 10 Aar 11 eller 12 Aar 13 eller 14 Aar eller 16 Aar, skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels»halv-tids«besigtelse efter henholdsvis 567 og 8 Aars Forløb; hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat i henholdsvis 6 Aar 6 à 7 Aar 8 à 9 Aar og 10 à 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes»halv-tids«besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis 3 Aars 3 à 4 Aars4 à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forløb. Herefter kan Klassen 3 / ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen 5 / i en Aarrække, der varierer fra 6 til 12 Aar mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod»halv-tids«besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen 5 / 6, 1.1. kan gives forlænget Klassevarighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod»halv-tids«besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen 5 / 6 *2. 1., i hvilken Klasse det kan staa i 3 Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. Klassen 3 / gives til Skibe, der ikke kunne faa Klassen 5 / 6 *2.1. I Germanischer Lloyd" faa Staal skibe Klassebetegnelserne 100 eller 90 ; Tallet 100 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand: Tallet 4 eller 3 angiver Besigteisesperiodens Varighed. Klassetegnet 100 gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstille Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 K gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstille disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen), f. Eks. 100 K 100»Nord-Ostsee«100 k; K og k betyder henholdsvis»grosse Küstenfahrt«og»kleine Kustenfahrt«. Betegnelsen 100»mit Freibord«kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erholde et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstille Fordringerne ifølge Klassen 100. Tegnet betyder, enten at»see Berufsgenossenschaft«s Forskrifter for Antallet af vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dets Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette Tilfælde: Tegnet [E] betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. Træskibe klassificeres saaledes: lsle Klasse 1ste Afdl.: A 1. 2den Klasse 1ste Afdl,: B 1. 2den : A 2den : B I Forbindelse med Klassetegnet anføres et Tal, der angiver, for hvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste Træsort, f. Eks. Eg eller Teak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under Tag og Tømmerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1, 2 à 3 Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige Tilfælde formindskes. Tillige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt), K (Grosse Küstenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt), der angiver, for hvilke Rejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade, Udrustning o. s. v. er skikket. Tegnet [E] har samme Betydning som omtalt for Staalskibe. Skibe med Klasse A 1 og A og med Klassevarighed over 4 Aar skulle underkastes speciel Besigtelse (Halb-Zeit Besichtigung) paa et Tidspunkt, der ligger mellem ½ og ⅔ af Klasseperiodens Varighed, og desuden underkastes visse periodiske Eftersyn, første Gang ved Udløbet af den første Trediedel af Klasseperioden og derefter hvert andet Aar.

15 XIV Skibe med Klasse B1 eller B skulde underkastes speciel Besigtelse henholdsvis hvert 4. Aar og hver 2. Aar (hvis Klassevarigheden er 3 Aar, da ved denne Periodes Udløb); tillige skulle de underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Paa Skibe af alle Klasser skal Skibshunden og dens Kalfatring efterses, afhængig af Bundens Materiale og dens Beklædning, med Mellemrum af 43 à 2 Aar (paa Passagerskibe dog hvert Aar; Master, Stænger og Ræer af Træ skulle grundigt efterses hvert 4. Aar, og det staaende Gods skal efterses hvert 4. à 5. Aar. Lloyd's Register of Shipping. Jærn- og Staalskibe, der ere byggede i Henhold til Selskabets Regler, klasses 100 A, saalænge de holdes i en saadan Stand, at de sikkert kan føre»tør og let fordærvelig Ladning«. Skibe, som ikke helt opfylder Sel- skabets Regler med Hensyn til Materialedimensioner, kan eventuelt klasses 90 A. Skibe, som bygges til særlig Fart eller Brug, klasses A med Tilføjelse, f. Eks. A Slæ- bedamper, A Newhaven-Dieppe.»Awning- og Shelter-Deck«Skibe samt i Tilfælde, hvor det anses nødvendigt, faar tildelt et Minimums Fribord, og der tilføjes efter Klassebetegnelsen»med Fribord«. Naar et Skib bygges under Selskabets Tilsyn, hvilket er Hovedreglen, faar det Mærket foran Klassehetegnelsen. Tallet 1 efter Klassebetegnelsen angiver, at Skibets Udrustning er i Overensstem- melse med Selskabets Regler. Hvor Udrustningen ikke er i Overensstemmelse med Reglerne, anbringes en horisontal Streg efter Klassebetegnelsen men anvendes dog kun i særlige Tilfælde. Norske Veritas. Dampskibe af Staal eller Jærn. Staalskibe af den Styrke og Beskaffenhed, der forudsættes i Selskabets nu gældende Regler, tildeles Klasse 1 A 1. Skibe af ringere Styrke eller Kvalitet blive tildelt lavere Klasser, saasom 1 A 2 eller 2 A 2. Skibe, byggede for særligt Øjemed, kunne, naar de anses for at svare til Formaalet, tildeles Klasse A med en Tilføjelse af f. Eks. Bugserbaad, Lægter etc. For Skibe, byggede før 11, angiver det første Tal Pladeafdeling; der er 3 Pladeafdelinger, nemlig 1, 2 og 3, af hvilke Tallet 1 angiver den sværeste Tykkelse af Pladeklædningen, og Tallene 2 og 3 angive spinklere Tyk- kelser i den her nævnte Orden. K. betegner Fart langs den norske Kyst, paa Danmark eller Sveriges Vestkyst. 1. betegner Fart paa Indsøer, Elve og indelukkede Fjorde samt paa korte Kyststrækninger for Skibe, byggede før 11; disse Bogstaver kunne supplere Klasse- tegnet. Karakter for Tilstanden af Maskine, Kedler og Udrustning, alt taget under eet, angives ved et af Tallene 1, 2 eller 3 med mellemliggende Decimalbrøk efter Godheden og Fuld- stændigheden i den her nævnte Orden, idet 1 er den bedste. Sejlskibe af Staal eller Jærn. Der er to Klasser, Al og A 2, hvoraf A 1 er den bedste. Tallet foran Klassetegnet angiver Pladeafdeling med Betydning som omtalt for Dampskibe. Karakter for Tilstanden af Rigning og Udrustning taget under eet angives ganske som for Dampskibe af Staal. Træ- og Composite-Skibe. Klasse og Bæreevne angives henholdsvis tilvenstre og tilhøjre for en Bindestreg. Der er 3 Klasser, nemlig: Al, A 2 og Bl, anført efter God- heden, idet A 1 er den bedste. A 2* betegner A 2 Skibe, hvis Bæreevne ikke er ringere end 2 N. Bæreevnen udtrykkes ved et af Tallene 1, 2, 3, 4 eller 5 i Forbindelse med et af Bogstaverne L, N, K eller I, idet Tallene ere Udtryk for Vægt i Forhold til Rumfang af de Varer, som skulle transporteres, regnet fra 1, der betegner Varer saasom Malme, Erts, natur- lige Stenarter og lign., til 5, der betegner almindelig Trælast, Cinders og lign. lette Varer. Bogstaverne ere Farvandsbetegnelser: L. betyder for Al og A 2* Skibe: Fart paa alle Have; desuden betyder L. for A 2 og lavere klassede Skibe: alene Fart paa denne Side Kap Gode Haab og Kap Horn; i begge Tilfælde med en fuld Ladning af de under det tilkendte Bære- evnenummer og alle efterfølgende (lavere) Bæreevnenumre specificerede Varer. N. betyder: Fart imellem Steder i Europa Island undtaget og Fart paa de indenfor Gibraltar liggende Havne. K. betyder: Kystfart langs den norske Kyst og Fart paa Danmark samt Sveriges Vestkyst. I. betyder: Fart paa Indsøer, Elve og Fjorde. Skibe med Bæreevne 1, 2, eller 3, og hvis Bæreevne kun er givet for Farvandet N., har Ret til Fart paa Farvandet L. med fuld Ladning af Varer, henhørende til noget Bære- evnenummer lavere end det for Farvandet N. tilkendte.

16 XV Skibe med Klassen A 2 (uden Stjerne) og med lavere Klasser anses uskikkede til Fart forbi Kap Gode Haab og Kap Horn, og B 1 Skibe med Bæreevne 4 eller 5 anses uskikkede til Fart paa Farvandet L. Beskaffenhed af Rigning og Udrustning udtrykkes ved Tallene 1, 2 eller 3 ganske som for Dampskibe og Sejlskibe af Staal. Den længste Klassevarighed i Henhold til Materialsort, som kan tilkendes et nyt Skib, er 11 Aar, naar Skibet for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af Fyr. Afhængig af Materialiernes Kvalitet, Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse m. m. kan der til forannævnte Klassevarighed lægges nogle faa Aar. Ved Udløbet af de givne Terminer kan der efter forudgaaende Besigtelse tilstaas Forlængelse af Terminen for Klasse og Bæreevne, i bedste Tilfælde for Klasserne A 1 og A 2*, ikke over 65 à 4 Aar efter Forholdene. Ethvert Skib, der er klassificeret i Norske Veritas, kan uden Hensyn til den for dets Klasse og Bæreevne bestemte Varigheds-Termin besigtes naar som helst og skal besigtes i det mindste hvert 3. Aar. Spalte 7 og 8. Antallet af DW. (»tons deadweight«à 2240 lbs. = 1016 kg), som Skibet efter Angivelse fra et henholdsvis kan rumme i»water ballast tanks«spalte 7 kan føre i de permanente Kulrum (bunkers) Spalte 8 over Stregen og kan bære under almindelige Forhold (med fyldte»bunkers«eller Brændselstanke), altsaa dets»carrying Capacity«Spalte 8 under Stregen. A P T betyder» After Peak Tank«. D B T»»Double Bottom Tank«ɔ: dobbelt Bund til Vandballast. D T»»Deep Tank«ɔ: almindeligt Vandballast-Rum (Højtank). F P T»»Fore Peak Tank«. S T»»Side Tank«. Spalte 9, 10 og 11. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0, 971 danske Fod = 0, 305 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklæd- ningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa 1 / 2 Længde fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Pa- rentes til den nederste Bund. Spalte 12. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton = 100 engelske = danske Kubikfod 2, 83 Kubikmeter. Spalte 13. Brutto (Gross) Register-Tonnagen er Summen af: 1) Tonnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) Tonnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). 3) Tonnagen af de paa eller over øverste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. Spalte 14, og 16. Netto Register-Tonnagen bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage saavel Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. ), for saa vidt nævnte Rum fyldestgøre de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa Tonnagen af det eller de Rum (Sp. 14), der optages af eller ere fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte»british Rule (a)«(merchant Shipping Acts 1894 & 07, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 32 pct. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 13 men under pct. af Brutto Tonnagen, og for Hjuldampskibe med 37 pct. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over men under 30 pct. af Brutto Tonnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den

17 XVI i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende, saakaldte»danube Rule«, anvendes for Skruedampskibe, naar Tonnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 13 pct. og derunder, eller pct. og derover af Brutto Tonnagen, idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med 1 3 / 4 Gang Tonnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten pct. og derunder, eller 30 pct. og derover af Brutto Tonnagen, og Fradraget gives da med l 1 / 2 Gang Tonnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pct. af den Tonnage, som bliver til Rest, efter at alle andre fradragsberettigede Rum ere fradragne Brutto Tonnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Motorskibe maales som Dampskibe. Naar der foran Tonnagen er anført et»c.«(»circa«), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets-Certifikat. Spalte 17. Eet betegner, at dette er fælles for og Skib, to er betegne henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør o. 1.; naar intet er anført, har denne det samme som et har. Skibets er trykt med fede Typer. Kbhvn. ɔ:. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret Tonnage af og over 100 Registertons Brutto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert ere Skibene ordnede efter Brutto Tonnagens Størrelse. De efter hvert Skibs anførte Tal ere henholdsvis Netto (i Parentes) og Brutto Tonnagen. Naar Skibet har andet end et, er Skibets anført i Parentes efter Skibets. Telegramadresse, Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter ernes Opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14,, 16 og 17. Se under Afsnit a. Spalte 4. Som Motorens Hestekraft er opført den af et angivne effektive HK. Naar der efter Tallet staar indic, betyder dette den af et angivne indicerede HK. Den effektive HK. ligger i Reglen afhængig af Motortype og Motorstørrelse mellem 0, 68 og 0, 83 af den indicerede HK. Spalte 8. Antallet af DW (tons deadweight à 2240 lbs. = 1016 kg) som Skibet efter Angivelse fra et kan bære med fyldte Brændselstanke. Afsnit d. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. En Stjerne * efter et betegner, at Rederen tillige er. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se under Afsnit c. Spalte 5. Se under Afsnit a.

18 XVII Spalte 6. Se under Afsnit a. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod feet, er maalt midtskibs paa 1 / 2 Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod = 0, 971 dansk Fod = 0, 305 Meter. Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 13 og Registerton = 100 engelske = 91, 59 danske Kubikfod = 2, 83 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under Registertons Brutto, se Lov af 1. April 1892 om danske Skibes Registrering, 8. Spalte 10. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.) Eet betegner, at dette er fælles for og Skib; to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Er der anført et Stednavn i Parentes, angiver dette et for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør, o. l. Frdberg ɔ: Frederiksberg, Frdhvn. ɔ:, Frdsund o: Frederikssund, Frdvrk. ɔ: Frederiksværk, Kbhvn. ɔ:. Afsnit e. Herunder er optaget Motorskibs-er med registreret Tonnage af og over 50 Registertons Netto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte Tal er Netto Tonnagen (se tillige under Afsnit b). Afsnit f.*) Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit d. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se Spalte 5 i Afsnit a. Spalte 5. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført Tiden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 i Afsnit d. Spalte 7. Se Spalte 13 i Afsnit a. Tallet i Parentes betegner Skibets Bæreevne og er kun anført for Skibe paa over 50 Reg. Brutto (se tillige Spalte 8 i Afsnit a). Spalte 8. Et Sejlskibs Nettø Tonnage bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. m., for saa vidt de fyldestgøre de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. 1 Tilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas, bliver altsaa et Sejlskibs Netto Tonnage lig med dets Brutto Tonnage. (Se tillige Spalte 1416, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte 10 i Afsnit d. Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret Tonnage af og over 50 Re- gistertons Netto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt *) Herunder er optaget ikke selvbevægende Lægtere, Pramme o. 1., for saa vidt de ere optagne i Skibsregistret. (C)

19 XVIII efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert ere Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte Tal er Netto Tonnagen (se tillige under Afsnit b). Afsnit h. Se for Dampskibenes Vedkommende under Afsnit a, idet dog Spalte 7, 8, 9 og 10 svare henholdsvis til Afsnit a's Spalte 11, 13, 16 og 17, og for Sejlskibenes Vedkommende under Afsnit d. (Mt) i Spalte 3 betyder, at Skibet er forsynet med Motor. (DW) i Spalte 8 for Dampskibe og i Spalte 7 for Sejlskibe betegner Bæreevnen (se henholdsvis Spalte 7 og 8 i Afsnit a og Spalte 7 i Afsnit f). ning savnes. Tegnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplys-

20 Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler. (D)

21 XX GRBH til GSFP Signalbogstaver Afsnit A.*) Kendingssignaler for danske Krigsskibe. Skibets Art Lænede mei. Perpdkl. Dimensioner i Meter Bredde Dybgaaende agter 1 ) Register-Tonnage Brutto Netto (British Rule) Deplacement i engelske Maskinens indicerede Hestekraft Antal Kanoner GRBH Skjold 2 )... Kystforsvarsskib J Niels Juel 2 )... Krydser L Helmdal 2 )... Krydser T Geiser 2 )... Krydser GRCF C. F. Grove 2)... Fyrinspektionsskib H Kattegat... Fyrtransportskib J Nordsøen... Fyrtransportskib K Islands Falk 2 )... Fiskeriinspektionsskib L Absalon 2 )... Inspektionsskib M Diana 2 )... Inspektionsskib N Fenris 2 )... Inspektionsskib P Fylla 2 )... Inspektionsskib Q Willemoes... Opmaalingsskib T Krieger... Opmaalingsskib V Marstrand... Opmaalingsskib GRDK Thyra... Kutter (Skoleskib) S Ingolf 2 )... Skonnert V Løvenørn 2... Vagerinspektionsskib GRFD Svanen... Kutter (Skoleskib) H Dannebrog 2 )... Dampskib (til Hs M j t t J Grønsund 2 )... Værkstedsskib ) 2 K Guldborgsund 2 ). Kanonbaad L Sleipner... Torpedotransportbaad N Valkyrien 2 )... Krydeer P Hjælperen 2 )... Mineskib Q Beskytteren 2 )... Inspektionsskib S Herluf Trolle 2 )... Kystforsvarsskib T Olfert Fischer 2 ).. Kystforsvarsskib V Peder Skram 2 )... Kystforsvarsskib GSDB Støren 2 )... Torpedobaad C Narhvalen 2 )... Torpedobaad F Havhesten 2 )... Torpedobaad H Springeren 2 )... Torpedobaad J Nordkaperen 2 )... Torpedobaad K Makrelen 2 )... Torpedobaad L Hajen 2 )... Torpedobaad M Havørnen 2 )... Torpedobaad N Søbjørnen 2 )... Torpedobaad P Ormen 2 )... Torpedobaad Q Søhunden 2 )... Torpedobaad R Lossen 2 )... Mineskib T Vindhunden 2 )... Torpedobaad c ) V Spækhuggeren 2 ). Torpedobaad c W Tumleren 2 )... Torpedobaad c ) 2 GSFB Saulven 2 )... Torpedobaad c ) C Flyveflsken 2 )... Torpedobaad c ) D Søridderen 2 )... Torpedobaad c H Søløven 2 )... Torpedobaad J Bacchus... Kutter (Skoleskib) K Hvalrossøn 2 )... Torpedobaad L Delfinen 2 )... Torpedobaad M Sværdfisken 2 )... Torpedobaad N Havkatten 2 )... Torpedobaad P Sælen 2 )... Torpedobaad *) Se Indledning Side V. 1 ) Fuldt udrustet. 2 ) Er forsynet raed Radiotelegraf. 3 BHK. 3 ) 3 )

22 XXI GSHB tü GSHV Signalbogstaver Skibets Art Længde mel. Perpdkl. Dimensioner i Meter Bredde Dybgaaend e agter 1 ) Register-Tonnage Brutto Netto (British Rule) Deplacement i engelske Maskinens indicerede Heste- Kraft Antal Kanoner GSHB Flora 2 )... Undervandsbaad... C Bellona 2 )... Undervandsbaad... D Rota 2 )... Undervandsbaad... F Galathea 2 )... Undervandsbaad... J Neptun 2 )... Undervandsbaad... K Triton 2 )... Undervandsbaad... L Ran 2 )... Undervandsbaad... M Ægir 2 )... Undervandsbaad... N Nymten 2 )... Undervandsbaad... P Najaden 2 )... Undervandsbaad... Q 2den April 2 )... Undervandsbaad... R Havfruen 2 )... Undervandsbaad... T Thetls 2 )... Undervandsbaad... V Havmanden 2 )... Undervandsbaad... (D*)

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISTE 1915 FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISE 1917 OFFIIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM ALFABEISK REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE EFER FORANSALNING AF HANDELSMINISERIE VED REGISRERINGS-

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. "i U Ttf r i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. i U Ttf r i "i U Ttf r i DANMARKS SKIBSLISTE 1936 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1929 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISE 1916 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 192O

DANMARKS SKIBSLISTE 192O DANMARKS SKIBSLISE 2O FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 23 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1940 UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1926 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFLAG OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J.

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J. DANMARKS SKIBSLISE 193O UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKERI Næ.oldk.J. Nr, OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF 37.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR r å i FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI na & UI DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER]

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER] DANMARKS SKIBSLISE 1935 UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKER] BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 28-1905)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 28-1905) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 28-1905) Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. april 1905 2) Byrådsmødet den 22. juni 1905 Uddrag fra byrådsmødet den 27. april 1905 - side 3 Klik her for at åbne

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE V V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE CATALOG over Malerier af afdøde Marinemaler, Professor CHR. BLACHE hvilke efter Begæring af Boets Executorer, Overretssagførerne Fru Malling

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 25. juli 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 29 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 25. juli 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 29 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 25. juli 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 29 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 168-177 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

SØKORTRETTELSER 51-52

SØKORTRETTELSER 51-52 Kort & Matrikelstyrelsen 9. januar 2004 15. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 344-347 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen

Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen 26 Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i salen. Det er

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE

SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE CARAMBOLE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE 3-BANDE CARAMBOLE - 1-BANDE CARAMBOLE FRI CARAMBOLE - CADRE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLEDISCIPLINERNE. FÆLLES REGLER FOR ALLE SPILLEFORMERNE. 1. BILLARDER OG BALLER.

Læs mere

Classic Fyn Rundt. Sejladsbestemmelser

Classic Fyn Rundt. Sejladsbestemmelser Kerteminde Sejlklub Classic Fyn Rundt Sejladsbestemmelser for tursejlere Kerteminde den 3.-5. juni 2016 7 K E R T E M I N D E S E J L K L U B CLASSIC FYN RUNDT for tursejlere Kerteminde Sejlklub 3-5. Juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: 1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt

Læs mere

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE En sømand går sine enegang. RADIOBREVE Radiobreve Det er besværligt at skrive til en sømand. Disse to er skibsbreve og har intet med radiobreve at gøre. Radioamatør QSL kort Grundlaget trådløs telegrafi

Læs mere

MSI - Maritime Safety Information

MSI - Maritime Safety Information 108 - Maritime Safety Information Som nævnt under funktionskrav i GMDSS, skal skibe være i stand til at sende og modtage maritim sikkerhedsinformation (). Det drejer sig om navigationsadvarsler, meteorologiske

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

Rettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 17. februar 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 6 DANISH CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 26-39 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 60 26, 27

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 21. februar 2012 FM 2012/X Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra udvalget

Læs mere

Finansieringsret, sommereksamen 2009. (Begge opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægter opgave 1 med 1/3 og opgave 2 med 2/3)

Finansieringsret, sommereksamen 2009. (Begge opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægter opgave 1 med 1/3 og opgave 2 med 2/3) Finansieringsret, sommereksamen 2009 (Begge opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægter opgave 1 med 1/3 og opgave 2 med 2/3) Opgave 1: Gør rede for, hvilke genstande, der kan være omfattet af virksomhedspant,

Læs mere

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre) GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Tal, funktioner og grænseværdi

Tal, funktioner og grænseværdi Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Vandforsyning og Vandværk Vandværk og Vandforsyningsanlæg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. september 1938 2) Byrådsmødet den 15. december 1938 Uddrag

Læs mere

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension 14. februar 2007 FM 2007/41 Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes:

Læs mere

TIRSDAGSSEJLADSER 2009 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER

TIRSDAGSSEJLADSER 2009 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER TIRSDAGSSEJLADSER 2009 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER 1. Regler 1.1 Stævnet sejles efter Regler for Kapsejlads RRS 2009-2012 inkl. Skandinavisk Sejlerforbunds og Dansk Sejlunions forskrifter.

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 15. august 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 32 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 15. august 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 32 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 15. august 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 32 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 195-201 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland. Færøerne

Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland. Færøerne Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Arbejdsdirektoratet Juli 2001 Hvis du får efterløn eller overgangsydelse, kan du fra 1. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE OFFICIEL

Læs mere

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943.

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943. Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943. Brevet er renskrevet efter det originale brev af Irja M.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Havnen Havnen i Almindelighed Kommunelæger Lodsvæsen, Lodser Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Glyngøre Cup TORM Ungdoms Grandprix 2015 Sallingsund Sejlklub Maritim Center Skive Glyngøre 15 17maj 2015. 2 afdeling af TORM ungdoms Grandprix

Glyngøre Cup TORM Ungdoms Grandprix 2015 Sallingsund Sejlklub Maritim Center Skive Glyngøre 15 17maj 2015. 2 afdeling af TORM ungdoms Grandprix Glyngøre Cup TORM Ungdoms Grandprix 20 Sallingsund Sejlklub Maritim Center Skive Glyngøre 17maj 20. 2 afdeling af TORM ungdoms Grandprix Yderligere deltager Finn, RS: X, 49er, 49er FX, SL1 samt Nacra SEJLADSBESTEMMELSER

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 8.5.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 115/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 395/2010 af 7. maj 2010 om ændring af Kommissionens forordning (EF)

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Holbæk Kommunes delvise afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Holbæk Kommunes delvise afslag på aktindsigt 2015-25805 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 21-09- 2015 Tilsynet Henvendelse vedrørende Holbæk Kommunes delvise afslag på aktindsigt Du har den 12. april 2015 meddelt Holbæk Kommune, at du

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 29. maj 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 21 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 29. maj 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 21 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 29. maj 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 21 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 241-249 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Velkommen til 2. omgang af IT for let øvede

Velkommen til 2. omgang af IT for let øvede Velkommen til 2. omgang af IT for let øvede I dag Hjemmeopgave 1 Næste hjemmeopgave Eventuelt vinduer igen Mapper og filer på USB-stik Vi skal hertil grundet opgave 2 Internet Pause (og det bliver nok

Læs mere

-- AKT 281069 -- BILAG 1 -- [ Brev til Miljø- og Fødevareministeriet om brevstemmeafgivning i forbindelse med folk ] --

-- AKT 281069 -- BILAG 1 -- [ Brev til Miljø- og Fødevareministeriet om brevstemmeafgivning i forbindelse med folk ] -- -- AKT 281069 -- BILAG 1 -- [ Brev til Miljø- og Fødevareministeriet om brevstemmeafgivning i forbindelse med folk ] -- Miljø- og Fødevareministeriet mfvm@mfvm.dk Sagsnr. 2015-5970 Doknr. 281069 Dato 05-11-2015

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Dette brev indeholder oplysning om brevstemmeafgivning på folkeregistrene/borgerservicecentrene

Dette brev indeholder oplysning om brevstemmeafgivning på folkeregistrene/borgerservicecentrene Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3392 9441, E-mail valg@vfm.dk J.nr. 2009-742 Til alle kommunalbestyrelser Dato: 20. februar 2009 Vedrørende brevstemmeafgivning på

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 FYSIK A-NIVEAU. Torsdag den 13. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-FYA. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 FYSIK A-NIVEAU. Torsdag den 13. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-FYA. Undervisningsministeriet STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 FYSIK A-NIVEAU Torsdag den 13. august 2009 Kl. 09.00 14.00 Undervisningsministeriet STX092-FYA Opgavesættet består af 8 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Bekendtgørelse sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods

Bekendtgørelse sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods Bekendtgørelse nr. 543 af 12. juni 2012 Bekendtgørelse sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner Kapitel 2 Sikkerhedsrådgiverens

Læs mere

Ligningslovens 8 A og 12 - gaver og løbende ydelser til almennyttige foreninger m.v. - Greenpeace - Højesterets dom af 5/11 2014, sag 66/2013.

Ligningslovens 8 A og 12 - gaver og løbende ydelser til almennyttige foreninger m.v. - Greenpeace - Højesterets dom af 5/11 2014, sag 66/2013. - 1 11/11/2014-06.11.2014-46 (20141111) Ligningslovens 8 A og 12 - gaver og løbende ydelser til almennyttige foreninger m.v. - Greenpeace - Højesterets dom af 5/11 2014, sag 66/2013. Af advokat (L) og

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 1. december 2006 18. årgang SØKORTRETTELSER 47 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 1. december 2006 18. årgang SØKORTRETTELSER 47 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 1. december 2006 18. årgang SØKORTRETTELSER 47 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No. 419-425 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Forretningsorden for. Viborg Byråd

Forretningsorden for. Viborg Byråd Forretningsorden for Viborg Byråd Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager skal behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2. 2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens

Læs mere

Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82

Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82 Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82 Titel: Vedtægter Thisted Forsikring A/S Side 1 af 6 1. Navn og hjemsted Selskabets navn er Thisted Forsikring A/S ( Aktieselskabet ). Aktieselskabets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer

Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer LBK nr 748 af 01/07/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 12. august 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 2008-14320-235 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere

Bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere BEK nr 1375 af 02/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2013-8501-003 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand

Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand LBK nr 349 af 22/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-7652-0083 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

2. Ilandbringning af brugte væsker, stoffer og materialer med henblik på kontrolleret bortskaffelse og evt. genanvendelse,

2. Ilandbringning af brugte væsker, stoffer og materialer med henblik på kontrolleret bortskaffelse og evt. genanvendelse, Operatør NN Miljøteknologi J.nr.: MST-400-XXXXX Generel tilladelse for Operatør NN til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer ved boring, stimulering mv. rigoperationer for

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 44-1909)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 44-1909) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvedtægt Bygningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1909 2) Byrådsmødet den 15. juli 1909 3) Byrådsmødet den 23. september 1909 4) Byrådsmødet

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Designmanual for Nøglehullet på Spisesteder

Designmanual for Nøglehullet på Spisesteder Designmanual for Nøglehullet på Spisesteder juli 2013 Indhold 1. Indledning 2 2. Nøglehullets identitet og udformning 3 3. Korrekt grafisk brug af Nøglehulssymbolerne 4 4. Markedsføring med spisestedslogo

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 409-411 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

PROGRAM Orientering om dagen

PROGRAM Orientering om dagen PROGRAM 27 Orientering om dagen UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i den efterfølgende sluttest

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Forretningsorden for Haderslev Byråd

Forretningsorden for Haderslev Byråd Forretningsorden for Haderslev Byråd (gældende fra den 1. februar 2014) Vedtaget af Haderslev Byråd den 28. januar 2014 Forretningsordenen er fastsat med hjemmel i 2, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse

Læs mere

Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo

Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo Indhold: A. Oprettelse af profil på Endomondo B. Oprettelse af selve ruten C. Redigering af oprettet rute D. Oprettelse af interessepunkter

Læs mere