I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Transkript

1 I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene tilbud. Man ser socialrådgivere i børnehaver og i det hele taget flere og flere fremskudte indsatser. Dette oplæg til temadrøftelse rummer både det specialiserede sociale område og indspil til socialpolitiske drøftelser. I den seneste valgperiode har det specialiserede sociale område fået meget politisk opmærksomhed og den har blandt andet resulteret i etableringen af de sociale tilsyn pr. 1. januar Det specialiserede område dækker indsatser til: Udsatte børn og unge Børn, unge og voksne med handicap Børn, unge og voksne med psykiske lidelser Unge og voksne med misbrug Hjemløse Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne hovedaktør på det specialiserede sociale område og kommunerne driver i dag 95 procent af alle specialiserede sociale tilbud. Området tegner sig for 18 procent af de kommunale samlede serviceudgifter De sidste par år har kommunerne gjort en stor indsats for at få styr på økonomien på området. Efter en årrække med store budgetoverskrivelser lykkedes det kommunerne i 2010 at knække kurven, og tendensen er fastholdt i de efterfølgende år. Fra

2 Note: Tallene angiver nettodriftsudgifter og 2013-pl og opgaveniveau Nyt socialpolitisk udspil: Investér før det sker KL offentliggjorde i foråret 2013 det socialpolitiske udspil Investér før det sker. Det gjorde vi dels for at vise, hvor langt kommunerne enkeltvis og i fællesskab er kommet med udviklingen af det sociale område siden kommunalreformen, men også for at sætte retning på socialpolitikken de kommende år. Med titlen ønsker KL at signalere, at der er god livskvalitet og god samfundsøkonomi i forebyggelse og tidlige målrettede indsatser. Der er fem hovedtemaer i udspillet Investér før det sker : Socialpolitikken begynder i familien. Forældre er nøglen til børns læring og udvikling. Statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder, fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie. En kvalificeret, specialiseret og målrettet indsats i familiens nærmiljø er vejen frem. Der skal mere fokus på de sociale risikofaktorer hos børn og voksne og vi skal blive bedre til at have en helhedsorienteret tilgang til familien. F.eks. kan man stille spørgsmålene: Hvad betyder det for børnenes trivsel og læring, hvis far får et arbejde, og mor drikker mindre? Svarene synes indlysende, og det kalder på en langt bedre koordination mellem de forskellige forvaltningsområder, så der kommer et helhedsperspektiv på familien. Borgeren er som udgangspunkt den fremmeste ekspert i sit eget liv. De kommunale indsatser skal basere sig på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøtte borgerens selvbestemmelse og selvstændighed. Fokus skal være på, at borgeren kan udvikle og bruge egne kompetencer til at få et godt og meningsfyldt liv. Det kræver, at der fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt tænkes aktiv handling og træning og ikke alene omsorg. Det kan af indlysende grunde aldrig blive en 2

3 ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp. Men kan vi sammen styrke den enkeltes mestring af eget liv næsten uanset udgangspunkt vil det styrke inklusionsperspektivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet. Der skal satses på at skabe fremskudte indsatser. Grundtanken er at rykke den sociale indsats tættere på almentilbuddene som dagtilbud, skoler og erhvervsskoler; by- og boligområder, herberger og væresteder mv., så der tages hånd om barnet, den unge eller den voksne på et tidligt tidspunkt i de rammer, hvor den enkelte normalt færdes. En tidlig fremskudt indsats betyder at forebyggelse bliver en realistisk mulighed og sikrer, at problemer ikke vokser sig større. Det betyder også, at kommunen kan nå borgere, som kommunen ellers ikke når med sine tilbud f.eks. hjemløse eller unge, som ikke anderkender, at de har et misbrug. Helhedsorienterede indsatser skal i fokus. Uddannelse og arbejde er to grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage aktivt i samfundslivet. Men der er fortsat en stor gruppe borgere med komplekse problemstillinger, som er langt væk fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der er behov for en stærkere sammenhæng i de indsatser, som de modtager. Kommunerne har som den eneste offentlige aktør mulighed for at skabe denne sammenhæng gennem koordinerede eller integrerede indsatser på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Rehabilitering er det begreb, som kan sætte mål for den sammenhængende indsats, som vi også ser det i forbindelse med førtidspensionsreformen. Det er helt centralt, at jobindsatsen går hånd i hånd med eksempelvis misbrugsindsatsen, psykiatriindsatsen og boligindsatsen og ikke mindst at overgangen fra barn til voksen håndteres hensigtsmæssigt. Udvikling og sikring af kvaliteten i indsatserne for de borgere, der har et livslangt behov for støtte. Uanset hvor dygtige vi bliver til at forebygge og hindre, at den enkelte udvikler et behov for massiv støtte, så vil der altid være en gruppe borgere, som hele livet igennem har behov for støtte. Dem skal vi fortsat drage omsorg for med en høj faglighed. Kommunerne skal fastholde og udvikle de specialiserede indsatser med et særligt fokus på, hvordan specialisering kan gå hånd i hånd med inklusion bl.a. ved hjælp af velfærdsteknologi. Vidste du at: Knap halvdelen af de borgere, som karakteriseres som ikke arbejdsmarkedsparate i 2011, havde psykiske problemer? Ca. en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne har et misbrugsproblem? 3

4 Forskning viser, at børn i alkoholfamilier har op til 60 % større risiko for selv at udvikle et misbrug, har en ringere chance for at opnå en uddannelse samt vanskeligere ved at få en tilknytning til arbejdsmarkedet? At mellem pct. af alle mennesker, som lider af skizofreni kan blive helt eller delvist raske over tid? Regeringen er kommet med en række centrale udspil i andet halvår af 2013, som i høj grad understøtter den bevægelse, som kommunerne er i gang med: Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Et samfund for alle Handicappolitisk handlingsplan 2013 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Rapport fra Regeringens udvalg om psykiatri. Investeringer kræver prioriteringer Realiseringen af de fem hovedtemaer, hviler på en grundlæggende præmis om, at investeringer kræver prioriteringer. Det er Kommunalbestyrelsen, der skal tage teten og ansvaret for at bringe de socialpolitiske forandringer ud i livet. I udspillet Investér før det sker peger KL på fire tværgående fokusområder, der er centrale som afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med Investér før det sker : 1. Kommunalbestyrelsen har stor politisk opmærksomhed på at udvikle socialpolitikken bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj. 2. Kommunalbestyrelsen formulerer en samlet strategi for, hvordan samskabelse - forstået som samspil med den enkelte borger, familie og netværk, frivillige, virksomheder mv. omsættes til praksis. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at kommunen anvender virksomme og omkostningseffektive metoder. Det kræver, at kommunen selv opsøger og skaber ny viden. Samtidig kræver det, at kommunen systematisk dokumenterer og evaluerer, om de anvendte metoder og indsatser giver den forventede effekt. 4. Kommunalbestyrelsen har fokus på at sikre rammer, så medarbejdere og ledere kan opnå de politisk fastsatte mål. Det kan bl.a. handle om sagsbehandlingsværktøjer, om kompetencer til at arbejde med inklusion og rehabilitering samt dokumentation og evaluering. Kommunerne bruger over 40 mia. kr. om året på det specialiserede sociale børne- og voksenområde men bruger vi pengene rigtigt? 4

5 Det handler om at vurdere de sociale indsatser på to niveauer: 1) Gør vi de rigtige ting? 2) Gør vi tingene rigtigt? Gør vi de rigtige ting? Hvis næsten 50 % af alle anbringelser af børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene, så kunne der være større effekt i at sætte øget fokus på forældrenes misbrugsproblem snarere end at bruge flere penge på anbringelser? Er det de rigtige prioriteringer, som vi gør i dag mellem de forskellige indsatser? Gør vi tingene rigtigt? Det drejer sig f.eks. om, hvorvidt misbrugsbehandling rent faktisk fører til, at borgeren reducerer eller kommer ud af sit misbrug. Lykkes de indsatser, som vi sætter i værk? Læs mere og se filmen om Investér før det sker på Spørgsmål til drøftelse Følgende spørgsmål er centrale i en temadrøftelse om kommunens socialpolitik. Hvilke udfordringer på det specialiserede socialområde er de væsentligste i din kommune? Er der borgergrupper, som har behov for et særligt fokus? Hvilke mål og indsatser vil I med afsæt i udfordringerne sætte fokus på de kommende år? Det kan f.eks. være, hvordan I på udvalgte områder omlægger til en mere forebyggende og fremskudt indsats, der forebygger 5

6 at børn, unge og voksne bliver en del af det specialiserede socialområde; eller hvordan I omlægger indsatserne for de borgere med størst behov, så inklusion og specialisering arbejder bedst muligt sammen. Hvordan følger I systematisk op på de politiske mål? Hvordan får I viden om udviklingen inden for det specialiserede område (fx i forhold til økonomi, den socialfaglige udvikling og eventuelle forandringer i lokalområdet)? Hvordan vil I arbejde med at fremme den tænkning, der ligger i Investér før det sker? Fx på ældreområdet? Hvilken politisk retning vil I sætte for udviklingen af de specialiserede sociale område? Hvilke strategier med konkrete aktiviteter skal sættes i værk for at nå målene? Hvordan følger I systematisk op på om målenes nås? Hvordan vil I fremme helhed i opgaveløsningen (herunder koblingen mellem de almene tilbud og de specialiserede tilbud)? Mere information Kontaktpersoner i KL Mette Tranevig, mta@kl.dk Mads Jensbo, mds@kl.dk 6