Sortsforsøg m.ed skalærter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sortsforsøg m.ed skalærter"

Transkript

1 Sortsforsøg m.ed skalærter Ved J ohunues Jensen beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Beretningen omhandler sortsfol'søg med skalært er, udført i årene ved forsøgsstationerne Virum, Blangstedgaard, Spangsbjerg og Hornum. Der har ikke tidligere ved statens forsøgsstationer været udført sortsforsøg med skalærter, men beretning nr. 328 omhandler forsøg med sammenligning mellem skalærter og marværter Beretningen er udarbejdet af assistent Johannes Jensen, Spangsbjerg. Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Planteknltur. Til forsøgene har ialt været tilmeldt 6 sorter og frøpartier. Som måleprøver er indkøbt skalærtsorterne Unica fra F, D. B.'s frøafdeling og Fænomen fra fa. A. Hansen, Kastrup, samt marværtsorterne Kelwo fra A/S L. Dæhnfeldt og Canners Perfection nr. 99 fra F. D. B.'s frø afdeling. Efter første års forsøg blev følgende fire partier af Fænomen udskudt, da de ikke afveg fra Fænomen i aimindelighed: Fænomen.... indsendt af Carl Nielsen, Århus Fænomen })» Chr. Olsen, Odense Fænomen 24/ l) )) A/S L. Dæhnfeldt, Odense Fænomen.... ))» J. E. Ohlsens Enke, København. Endvidere blev følgende to sortsgentagelser udskudt: \Vitham Wonder X Rekord 95/47, indsendt af AiS L. Dæhnfeldt, Odense, da der ikke kunne påvises nogen forskel fra Rekord, og Cause, indsendt af 0stergaards frøhandel, Stensballe, Horsens, da den ikke afveg væsentlig fra Clause 50. forsøgsopgørelsen er medtaget følgende 2 sorter: Alaska 257, Lav Majært, Fænomen, Fænomen X Kelwo, Rekord, Express,. Dippes Maj, Ole Ohlsen, Clause 50, Unica, Kelwo og Canners Perfection nr. 99. Af Fænomen er medtaget 3 partier.

2 322 F o r s ø g s p l a n. Forsøget blev anlagt med 2 X 3 fællesparceller, hvoraf det første hold høstedes på normal måde ved plukning ad flere gange i løbet af sæsonen (flergangsplukning). Det andet hold høstedes ad een gang, når det heldigste tidspunkt for hver enkelt sorts vedkommende skønnedes at være inde (eengangsplukning). Parcelstørrelsen var 7,5 m 2, bestående af 3 rækker a 5 m med 50 cm mellem rækkerne og udeladelse af hver fjerde række, dels for at hindre nabovirkning og dels for at tjene som færdselsgang. Der er foretaget optegnelser over tidspunktet for såning, fremspiring, begyndende og afsluttet blomstring samt plukkedato. Endvidere er der lige før blomstring givet karakterer for oprethed, vækstkraft, topfarve og sundhed. På dette tidspunkt er der også målt 50 planter af hver sort til beregning af gennemsnitshøjde. Efter plukningen er bælgenes form beskrevet, og der er givet karakterer for sundhed, farve og handelsværdi. Efter vejningen er der ved hver plukning og fra hver parcel udtaget en gennemsnitsprøve på Y2 kg, hvor bælgene er talt og bælget. Efter bælgning er frøene talt og beskrevet med hensyn til form og smag, og der er givet karakter for frøfarve. De grønne frø er derefter sorteret og vejet i følgende 3 størrelser: under 7% mm i diameter, T 7 Y2-9 mm i diameter og over 9 mm i diameter. En gennemsnitsprøve fra hver af de eengangsplukkede parceller har fået samme behandling. F o r s ø g s s t e d e r o g d y r k n i n g s v i k å r. Forsøgene er udført ved Virum, der har let lerjord, ved Blangstedgaard på svær lerjord og ved Spangsbjerg på god sandmuld samt ved Hornum, der har let sandmuld. 9,53 har forsøgene kun været udført ved Virum og Spangsbjerg og for Virums vedkommende kun som eengangsplukkede. Gødning er hovedsagelig tilført i form af kunstgødning med undtagelse af Hornum, hvor man i 954 har givet 300 hkg staldgødning og 30 hkg ajle og i 9'55: 50 hkg staldgødning pr. ha. Ved Virum og Blangstedgaard er der årligt tilført 200 kg 8 pet.

3 April.... Maj.... Juni..... Juli... G ens... A pril... M aj... J uni.... J uli... G ens... Tabel L Meteorologiske V Spangs- rum bjerg Virum Spangs- bjerg Blangsledgaard Døgnets middeltempera tur ( 5.8) 5.5 ( 6.0) (0.9) 2.9 (.0) (4.3) 5. (4.2) 7 6s 47(67) 43(63) (.9) i 2.0 (.9) Nedbør mm (40) 26 (40) (4) 6 (40) (57) 72 (49) (66) 78 (6) (5) 46 (48) 5.6 ( 6.) 2.9 (0.9) 4.7 (3.8) 4 7 (6 2) 2.0 (.s) 33 (43) 72 (4) 66 (53) 85 (80) 64 (54) f o ' h o l d. - Hornum 5.3 ( 5. ) 2.9 (0. ) 4.4 (3. ) 44(60).8 (.4) 29 (39) 38 (40) 66 (48) 00 (72) 58 (50) i i Virum Blangsted- sp~ngs- Hornum gaard bjerg l ~ 2 4~ :l6 l + 5 mm vanding den 3. juni. Tallene i O angiver normal temperatur og nedbør ved de pågældende stationer.

4 324 superfosfat og 30H,--400 kg 50 pct. kaligødning pr. ha, men ingen kvælstof. På den lette jord ved Spangsbjerg og Hornum er der gennemgående tilført lidt større mængder, kg 8 pct. superfosfat, 400 kg 50 pct. kaligødning og desuden mindre mængder kvælstof, 200~300 kg kalksalpeter pr. ha. Forkulturen har været følgende: Virum... Blomsterløg og byg Kepaløg Pastinakker Blangsledgaard Sukkerroer Korn Spangsbjerg... Kartofler Rodurter Porrer Hornum... Byg Byg D e m e t e o r o log i s k e f o r h o l d er med hensyn til temperatur og nedbør angivet i tabel L 953 var forsommeren, især juni måned, temmelig varm og tør, hvilket har bevirket ret lave udbytter af grønne bælge, særligt for Vinuus vedkommende. Det samme gør sig gældende i 954, hvor det var varmlog tørt i maj og det meste af juni, udbyttetallene er lave ved Blangstedgaard og Hornum men højere ved Virum og Spangsbjerg, hvor nedbøren i april og maj var større. Juli måned var til gengæld kold og fugtig ved alle fire forsøgssteder, hvilket i høj grad generede høsten og gav ret stærke angreb af ærtesyge, (Ascoclyta picu. 955 voksede ærterne godt til på grund af det kølige og fugtige vejr i maj og juni og gav gode udbytter ved Blangsledgaard og Spangsbjerg, men den voldsomme tørke i juli nedsatte udbyttet ved Virum og Hornum, idet ikke alle ærterne nåede fuld udvikling. S å n i n g o g p l a n t e b e s t a n d. Forsøgene er sået så tidligt, som det har været muligt at komme på jorden, På den lettere jord ved Spangsbjerg og Hornum har det kunnet lade sig gøre nogle dage tidligere end på lerjorden ved Virum og Blangstedgaard. :Men fra disse såtidspunkter og til den 5.-20, april, hvor man regner med, at hovedholdet af marværter skal sås på lettere jorder, er der ikke mange dage. omstående opstilling er i sidste linie anført de gennemsnitlige sådatoer fra sortsforsøget med lave mm'værter, 474. beretning.

5 325 Blangsted- Spangs- Virum gaard bjerg Hornum / 3 2/ '/4 9/4 7/4 9/ ~4 2/ 4/. 2/4 Gns... 3 ' 4.5/4-3/4 /4 f) (marværter, 474. beretn.) 3/5 2 /4 4/4 3/4 For at opnå en tæt og ensartet plantebestand har der været anvendt rigelig udsæd (0,00 g pr. 00 løbende m). Det har i sideløbende forsøg vist sig, at bejdsning af frøet med et captanmiddel er en stor hjælp til sikring af spiringen, og der er i nærværende forsøg i 955 anvendt tørafsvampning med 4 g Orthocid 50 pr. kg frø. Frøet er hånd sået, og efter fremspiringen er planteantallet, i de år hvor det har været nødvendigt, ved udtynding reguleret til ca. 20 planter pr. m. Som det fremgår af tabel 2 har planteantallet for alle sorter, med undtagelse af Unica og Kelwo, været ret jævnt i alle forsøgene. På trods af normal spireevne har Uniea og Kelwo spiret dårligt ved Spangsbjerg i 953 og 954, hvilket sikkert skyldes, at såningen i de to ar er foretaget ret tidligt, og jordtemperaturen derfor ikke har været høj nok for de to pågældende sorter. Det samme gælder for Hornum i 954, hvorfra de to sorter, på grund af den tynde plantebestand, ikke er taget med i opgørelsen. Trods den tynde plantebestand ved Tabel 2. P l a n t e a n t a l p r. l ø b c n d c D e t c r. ". Virum,BlangS!d ed - S","",'b;''' HO,"U;" Al"ta,. gaar, gns. k ============~== Rekord.... Fænomen.... Fænomen 88/ Clause Ole Ohlsen.... Lav Majært..... Fænomen Fænomen X Kelwo... Unica.... Dippes ~a.i.... Express.... Alaska Kelwo.... Canners Perfection nr i ! l 40 i i : ~~ ~ ~ ~~ ~ ~ 20 ' ' 22 l :: 3: 23~-;

6 326 Spangsbjerg i 953 og 954 har de to sorter her, i særlig grad Kelwo, alligeyel givet et ret godt udbytte og har altså kunnet udnytte det noget større vokserum. Canners Perfection nr. 99 har spiret godt i alle forsøgsårene, endog i de år, hvor der er sået tidligt. Blomstring og høst. Blomstringen har for de fleste sorters Yedkommende strakt sig over ca. 25 dage. Der er ca. 0 dage mellem begyndende blomstring hos den tidligste og sildigste sort. Kelwo har begyndt blomstringen på omtrent samme tid som Fænomen. For at give udtryk for sorternes tidlighed, er høsten gjort op i fire perioder. Da tidspunkterne for høst har varieret en del fra år til år, alt efter tidspunktet for såningen, kan der ikke fastsættes bestemte datoer til hver periode. stedet er høsten i de enkelte år delt op i 2-3 plukkedage pr. periode. Som det fremgår af tabel 3, er der stor forskel i tidlighed. De tidligste sorter, Express og Alaska 257, har givet ca. 50 pct. af hele udbyttet i Rekord.... Fænomen.... Fænomen 88/45 Clause Ole Ohlsen.... Lav Majært.... Fænomen 02. Fænomen X Kelwo.... Unica.... Dippes Maj.... Express.... Alaska Kelwo.... Canners Perfec- Tabel 3. B l o ru s t r i n g o g h ø s t. G n s _._- Blomstringens Eengangs- Flergangsplukning varighed plukning høstfordeling i høstdato antal dage an!. høst- an!. pet. pr. periode ' før- Sid- p~ukke-ll~dbeg. afsl.! da e dato d,age. f tdens hg- ; g sallng'".. ste ste længde hed ::;: :;: H ::;;!! :::!! 'li :!; ::;;,2/6 /7 2 9/7 02-2' 56 42, 0)7 23/7 4/6 9/7 26 9/ ;;;; vu 3 0/7 23/7 /6 9/7 30 7/ ! 9 i '/7 2/7 "/S 3/7 23 "/ ' 37 5 '/7 7/7 l, 0/6 ' B/ 6 8/6 B/. 8/6 3/6. 99 : 9 lion nr. "': /s l 3/ ~j!2 2 /7 ::: 7 ~~ ~i l'; 8 Antal dage fra såning til midten af plukkeperioden '/7 30 3!7 2/7 /7 /7 3 8/ "/7 22/

7 327 første periode, hvorimod hovedparten af bælgene, for de sildigste sorters vedkommende først er høstet i tredie og fjerde periode. Kelwo står i tidlighed fuldt på højde med de sildigste sorter af skalærter, og den er i forhold til Fænomen endda kun en ube tydelighed senere end denne. Da Kelwo kvalitetsmæssigt langt overgår skalærterne, kan der kun være interesse for de sorter af skalærter, der er betydeligt tidligere end Kelwo, men disse er af ringe til meget ringe kvalitet. sidste kolonne i tabel 3 er angivet et tidlighedstal, det vil sige antal dage fra såning til midten af plukkeperioden. Forskellen mellem den tidligste og den sildigste sort af skalærterne er 3 dage. Kelwo og Canners Perfection nr. 9'9 er henholdsvis 7 og 0 dage senere end Express og Alaska 257. Plukkeperiodens længde har næsten været den samme for alle sorter, ca. 4 dage. Kun Clause 50 har kunnet høstes på noget kortere tid, nemlig 8 dage. U d b y t t e r e s u l t a t e r. tabel 4 og 5 er angivet udbytte i hkg grønne bælge pr. ha for henholdsvis fler- og eengangsplukkcde. Udbyttetallene ligger nogenlunde på samme niveau for både fler- og eengangsplukning, og forholdet mellem sorterne indbyrdes er også i store træk det samme i begge forsøg. Tabel 4. U d b y t t e i h k g g r ø n T e b æ l g e p r. h a. F l e r g a T g s p l u k T i T g. Virum ~: = Blangsted- Spangs gaard bjerg ornum gs a. ens ' ' , ' i ' Rekord.... Fænomen ! Fænomen 88/ ' 6 Clause Ole Ohlsen Lav Majært Fænomen Fænomen X Kelwo Unica , Dippes Maj Express Alaska Kelwo.... Canners Perfection nr :

8 328 Tabel 5. U d b Y t t e i h k g g r ø e b æ l g e p r. h 8. E e g 8 g s p l u k i g. Rekord.... Fænomen.... Fænomen 88/45.. Clause Ole Ohlsen.... Lav ~fajært..... Fænomen Fænomen X Kelwo Unica.... Dippes Maj.... Express.... Alaska Kelwo.... Canners Perfection nr Blangsted- Spangs- ~e sta-- Virum gaard: bjerg Hornum Oner gens j li , 88, 28' ' 32 05' 80, 5' =~~~~.=. =="'-= lt> {jo ' , 229, :~ ~ : 64 79, 224' 20: , i i ! ', 07' 7! - 2' i , , ' 0 ' : 6': l i Rekord har i gennemsnit givet det højeste udbytte, henholdsvis for fler- og cengangsplukkede 29 og 23 hkg pr. ha, men den er, som det fremgår af tabel 3, sildig. De iavest ydende sorter er Express og Alaska 257, som til gengæld er de to tidligste. Canncrs Perfection nr. 99 og Kehvo ligger udbyuemæssigt højt, som nr. 2 og 6, men førstnævnte har en ret lav frøprocent. tabel 6 og 7 er opført udbytte i hkg grønne frø pr. ha. Disse udbyitetal er, for både fler- og eengangsplukkede, beregnet udfra hkg grønne bælge pr. ha og frøprocenten, der ligeledes er bestemt ved begge forsøg. Ved de flergangsplukkede, tabel 6, er Rekord den højest ydende med 48 hkg grønne frø pr. ha i gennemsnit. Den efterfølges af Fænomen fra A. Hansen, Kastrup (måleprøve). Den lavest ydende er Alaska 257 med kun 28 hkg pr. ha. Kelwo og Canners Perfedion nr. 99 har givet det samme udbytte i grønne frø, hvilket skyldes, at sidstnævnte har noget lavere frøprocent end Kelwo. Ved de eengangsplukkede, tabel 7, ligger udbyttetallene gennemgående noget højere. Her er Rekord også den højest ydende med 52 hkg grønne frø pr. ha og Alaska 257 lavest med 34 hkg

9 74 ' Vrum 329 Tabel 6. Beregnet udbytte i hkg grønne frø pr. ha. F l e r g a n g s p l u k n i n g. Virum, Alle sta- Blangsted- Spangs- H gaard ' bjerg ornum tioner gens ) Rekord : R 77 [24 :3 48 Fænomen [ Fænomen 88/ Clause l: Ole Ohlsen : 8 4 ] 42 Lav Majært Fænomen i Fænomen X Kelwo " Vnica Dippes :-.iaj ] 63 r Express Alaska i i Kelwo ' Canners Perfecrion i nr li i 69 i 8! 27 [ 4, pr. ha. Canners Perfection nr. 9'9 har givet samme udbytte som Rekord, har samme tidlighedstal og frø af langt bedre kvalitet. Kelwo ligger udbyttemæssigt som nr. 4. Tabel 7. Beregnet udbytte i hkg grønne frø pr. ha. Eengangsplukning. i.. Blangsted- ' Spangs- [ A~e stag d! b', Hornum l] boner aar J erg ' gens T!955i953j954fi 955 i954ti955 i95~~ ' ' ]'. Rekord... '' '! 2 59 l, 47 ' '36' 52 Fænomen \ ] Fænomen 88/ , ; Claus e ' 23 52: 59 ; 63 84,] Ole Ohlsen ~~~;~!~r:oi2:: : ~~ ~~ ~~ i~ ~~ ~~ ~~! ~i i ~~ ~~ ' Fænomen X Kelwo Vniea Dippes Maj , 8 26] 38 Express... \, , 3 4, 46 37, a6 Alaska 'i ~ 44 2? 2 40 il ~4 38 ] Kelwo... :: ::: , Canners Perfeetion ] "' ' nr i ~66 50 _ 86 : 9 28 ~, 22!~

10 330 Tabel 8. p c t. g r ø n n e f r ø i b æ l g c n e. G n s. 9 ;) Flergangsplukning Eengangsplukning ~ Vi- BJangst.! spangs'l Hor Vi- BJangst., spangs- Hor- i rum gaard bjerg num gns. ' rum gaard i bjerg num. gns. Rekord : Fænomen Fænomen 88/ l Clause Ole Ohlsen sn.g Lav Majært : n Fænomen , 43.4 Fænomen X Kelwo Uniea Dippes Maj Express Alaska Kelwo Cunners Perf ection nr. 9n n l F r ø p r o c e n t e n. Ved ærtedyrkning har det procentiske indhold af grønne frø stor betydning ved bestemmelse af sorternes dyrkningsmæssige værdi. Frøprocenten er vanskelig at bestemme helt nøjagtigt, da det er en betingelse, at alle sorterne har samme udvikling, når de høstes. Som det fremgår af tabel 8, ligger frøprocenten højest hos de eengangsplukkede, hvilket skyldes, at de førstansatte bælge ved høsten nærmest er overudviklede. Dette kommer også, som det senere vil fremgå, til udtryk ved sortering af frøene i forskellige størrelser. gennemsnit af begge forsøg har sorten Lav Majært den højeste frøprocent med 45,. Lavest ligger Alaska 257 med 36,. S t ø r r e l s e s s o r t e r i n g. De bælgede ærter er sorterede oyer følgende tre soldstørrelser:. under 7% mm i diameter,. 7h~9 mm i diameter og. over 9 mm i diameter. Ved dyrkning af ærter til konservesbrug, er det en fordel, at så mange frø som muligt kommer i J. sortering, idet disse af konservesfabrikkerne afregnes med den højeste pris.

11 33 Tabel 9. S t ø r r c l s e s s o r t e r i n g, p r o c e il t. G ns. 9 [) ~' Diam. undcr i. Diam. 7!-9 r. Diam. over 7t mm! mm 9mm flerg.lecng. ' gns.!,jlerg. eeng. i gns. llerg. i eeng. gns. l! Rekord.... Fænomen.... Fænomen 88/45....! '! l! 'l! li H l; l! Clause Ole Ohlsen.... Lav Majært..... Fænomen Fænomen X Kelwo.... Unica... Dippes Maj.... Express.:... ' Alaska 2D7.... Kelwo.... Canners Perfection nr : ! ' i 3 i ' 26 i aa., \) l \ 3~ \ il\) \ v tabel 9 er angivet procenterne i de forskellige sorteringer af både fler- og eengangsplukkede, samt gennemsnit af disse. Der er ret betydelig forskel mellem sorterne, men for de fleste af sorterne gælder dog, at den største procentdel af frøene går imellemstørrelsen, 7Yz-9 mm. Sorten Ole Ohlsen er meget storfrøet med 73 procent af frøene over 9' mm i diameter. Derefter følger Kelwo med 60 procent. De tidligste sorter, Dippes Maj, Express og Alaska 257 har de mindste frø, henholdsvis 33, 38 og 39 procent af frøene er under 7% mm i diameter. Clause 50, den sildigste af alle sorterne, har 33 procent af frøene under 7Y2 mm. Kelwo er som nævnt ret storfrøet, hvorimod Canners Perfection nr. 99 har frøene jævnt fordelt i alle 3 sorteringer. A n t a l f r ø i O O b æ l g e. almindelighed gælder det, at der er flest frø i de først høstede bælge, antallet aftager derefter jævnt henimod høstens slutning. tabel 0 er anført frøantallet for de eengangsplukkede. De højest ydende sorter har, med enkelte undtagelser, også det største antal frø i bælgene. Højest ligger Clause 50 med 62 frø 22*

12 332 Tabel 0. A n t a l f r ø O O b re l g e. E e n g a n g s p l u k n i n g Rekord... Fænomen... Fænomen 88/45... Claus e Ole Ohlsen... Lav Majært.... Fænomen Fænomen X Kelwo... Unica... Dippes Maj... Express... Alaska Kelwo... Canners Perfection nr l! Virum Blangsted- Spangst gaard bjerg l Hornum Gns i a : i 0Q bælge, derefter følger Rekord og Canners Perfection nr. 99 med henholdsvis 64 og 559, lavest ligger Lav Majært med 454 frø i 0'0 bælge. K a r a k t e r e r m. v. Tabel giver visse oplysninger med hensyn til planterne, bælgene og frøene. Plantehøjden er anført i cm, og sammenholdes den med karakteren for oprethed, fremgår det, som det også kunne forventes, at de højeste sorter tillige er de mest nedliggende. Planternes sundhed har været meget tilfredsstillende. Alle de tidligste sorter er meget lysfrøede. Dette gælder Express, Alaska 257 og Dippes Maj, og det kommer også til udtryk i de lyse bælge og den lyse top. Også Clause 50., Lav Majært, Unica og Canners Perfedion nr. 99 har meget lyse frø, men de har i modsætning til de ovennævnte en påfaldende mørk topfarve. Oplysninger om frøsmagen er givet til sidst i tabellen. Der er foretaget smagsbedømmelse på friskbælgede ærter ved alle forsøg og ved alle plukninger. Af skalærterne har Rekord den bedste smag, men ingen når op på siden af Kelwo.

13 333 Tabel. K a r a k t e r e r m. v. G e T n e m s n i t a e f o r s ø g ~=======C,=====_.- --=-.~. ~=== Planter -il Bælge Frø -'i ---- frem-- op- l., han- \. t vækst- top- sund- højdellsund- f d l f SP- re - f h ' h d arve e s- arve smag ring hed uaft arve] ed gns.; e værdi \ cmo-l00-loi0::-l0 0-0 ~=æ=ek=n~=rm=d=~~=.=: =: :=*i=~-:=~~ ~ ~ ~ ~~ ~[-i---;r- ~--l ~~::! ~:~:::t~itter Fænomen 88/45... " i Clause »»»» )) }) Ole Ohlsen »»» Lav Majært.. i l let bitter Fænomen svagt sød-let bitter Fænomen >: Kelwo »»» Umca... i vandet-svagt sød Dippes Maj vandet-let bitter Express i bitter-svagt sød Alaska ) 6.) bitter Kelwo... _ sød Canners Perfection ' nr. 99. _ ~) sød-meget sød -'-_. v U r d e r i n g a f s o r t e r n e. loversigtstabellen er sorterne opført efter udbytte i hkg grønne frø pr. ha beregnet udfra frøprocenten hos de flergangsplukkede og gennemsnitsudbyuet i hkg grønne bælge pr. ha for både flergangs- og eengangsplukkede, ialt 9 forsøg. De tre tidligste sorter, Express, Alaska 257 og Dippes Maj, er de lavest ydende, de har samtidig ret lyse frø af meget ringe kvalitet. De tre partier af Fænomen adskiller sig lidt fra hinanden med hensyn til udbytte. l\åleprøven Fænomen fra A. Hansen, Kastrup, er den højest ydende med 45 hkg grønne frø pr. ha. Kelwo X Fænomen fra Toftø har givet 38 hkg pr. ha. De er alle 4 middeltidlige, (krydsningen Kelwo X Fænomen er dog lidt tidligere end de øvrige), ret storfrøede og kvalitetsmæssig lidt bedre end de tidligste sorter. Lav Majært er af tidlighed og udbytte som Kelwo, den er lysfrøet, har små bælge og er af ringe kvalitet. Rekord er den

14 334 højest ydende af alle sorterne, den er sildig, men kvalitetsmæssig hører den til de bedste af skalærterne. Ole Ohlsen og Unica er begge sildige sorter, den førstnævnte er meget storfrøet og ligner kvalitetsmæssigt Fænomen. Unica har givet et ret lavt udbytte, hvilket måske i nogen grad skyldes, at den spirede dårligt ved Spangsbjerg i 9 53 og 954. Den har lyse frø, men er kvalitetsmæssigt nogenlunde som Rekord. Clause 50 er den sildigste af alle sorterne, ca. 3 dage senere end Alaska den er småfrøet og har meget lyse frø. Kvaliteten er den samme som for Fænomen. Kelwo kommer i tidlighed næsten på højde med Fænomen, og har, trods den tynde plantebestand i 953 og 954, givet et godt udbytte. Den har ret store frø, men de er af fin kvalitet. Canners Perfection nr. 99 er noget senere end Kelwo, men alligevel lige så tidlig som de sildigste sorter af skalærterne. Den har givet omtrent samme udbytte som Kelwo, og den har sma, ret lyse frø af meget fin kvalitet. Ved afslutningen af disse forsøg, har man ikke fundet anledning til at anerkende nogle sorter af skalærter som særligt dyrkningsværdige, idet: ) de tidligste sorter er af ringe kvalitet, 2) de sorter, der er senere end marværten Kelwo, ingen afgørende fordele har fremfor denne, 3) Kelwo er af meget bedre kvalitet, og selvom gruppen Fænomen ligger en ubetydelighed tidligere end Kelwo, har denne klaret sig ret godt ved tidlig såning; men som før omtalt er tidsintervallet mellem såning af skalærter og marværter ret kort. Beskrivelse af sorterne. R e k o r d 22/45, indsendt af A/S L. Dæhnfeldt, Odense. Tiltrukket af A/S L. Dæhnfeldt, Odense. Sorten er sildig, med kraftig, noget opret vækst. Højde ca. 50 cm. Stænglerne ret kraftige med små lyse til gullig grønne blade. Blomsterne middelstore, gullighvide, med ret store bægerblade. Bælgene halvlange, let krumme, frisk grønne og af middel fyldning. Bælgene sidder meget fast på planten. Frøene er glatte,

15 335 frisk grønne. Smagen svagt sød-sød. Stort udbytte af grønne frø, men sildigere end Kelwo. F æ n o m e n, indkøbt hos fa. A. Hansen, Kastrup. (Måleprøve). Sorten er middeltidlig med kraftig, lidt nedliggende vækst. Højde 40~45 cm. Stænglerne kraftige med store, mørkegrønne, stærkt marmorerede blade. Blomsterne middelstore, gullighvide. Bælgene halvlange, buede, vefyldte og kraftigt grønne. Frøene er ret store, glatte, frisk grønne. Smagen svagt sød til let bitter. Godt udbytte af grønne frø og en ubetydelighed tidligere end Kelwo. F æ n o m e n 88/45, indsendt af AS L. Dæhnfeldt, Odense. Ren linie udtaget i et parti handelsfrø af Fænomen i 945. Sorten er middeltidlig, med kraftig, noget opret vækst. Højde ca. 45 cm. Stænglerne kraftige, med store, mørkegrønne, stærkt marmorerede blade. Blomsterne middelstore, gullighvide. Bælgene halvlange, buede, velfyldle og kraftigt grønne. Frøene er ret store, glatte, frisk grønne. Smagen svagt sød til let bitter. Godt udbytte af grønne frø og en ubetydelighed tidligere end Kelwo. C l a u s e 50, indsendt af AS 0stergaards Frøavl, Stensballe, Horsens. Modtaget fra L. Clause, Frankrig. Fremkommet ved krydsning. Sorten er meget sildig, med kraftig, noget nedliggende vækst og stort bladfylde. Højde ca. 56 cm. Bladene er små til middelstore, mørkegrønne. Blomsterne ret store, renhvide. Kronbladene er tilbøjelige til at blive siddende på spidsen af bælgene efter at de er visnede, hvilket i fugtige perioder er medvirkende til skimmel angreb. Bælgene er lange, let krumme, velfyldte, lidt lysegrønne, svagt indsnørede mellem frøene og sidder ret fast på planten. Alle bælge udvikles påfaldende samtidigt. Frøene er små, glatte og meget lysegrønne. Smagen er svagt sød til let bitter. Godt udbytte af grønne frø, men meget sildigere end Kelwo. O l e O h l s e n, indsendt af fa. J. E. Ohlsens Enke, København.

16 336 Sorten er sildig med kraftig, noget nedliggende vækst. Højde ca. 60 cm. Stænglerne er tykke og kraftige med meget store, gulligt til lysegrønne, stærkt marmorerede blade. Blomsterne store, svagt gullighvide, med store bægerblade. Bælgene store, krumme, grønne og frøene fylder ikke bælgene helt ud. Frøene er meget store, lidt grove men frisk grønne. Smagen svagt sød til let bitter. Pænt udbytte af grønne frø, men meget sildigere end Kelwo. L a v M a j æ r t, indsendt af A/S L. Dæhnfeldt, Odense. En blanding af rene linier, udtaget i et parti handelsfrø af Lav \-ajært 948. Sorten er middetidlig, med kraftig og noget opret vækst. Højde ca. 50 cm. Stænglerne er ret kraftige med middelstore, mørkegrønne blade. Blomsterne middelstore, renhvide. Bælgene er sma og korte, næsten rette, lysegrønne med ekstra stærk fyldning. Frøene er små, glatte, lysegrønne. Smagen er let bilter. Udbytte af grønne frø og tidlighed som Kelwo, men af ringe kvalitet. F æ n o m e n 0 2, indsendt af fa. A. Hansen. Kastrup. En blanding af rene linier, udvalgt af et parti handelsfrø af Fænomen - udvælgelsen påbegyndt 945. Sorten er middeltidlig, med kraftig, noget nedliggende vækst. Højde ca. 50 cm. Bladene store, mørkegrønne, stærkt marmorerede. Blomsterne er middelstore, gullighvide. Bælgene er halvlange, svagt buede, velfyldte og kraftigt grønne. Frøene er ret store, glatte, frisk grønne. Smagen svagt sød til let bitter. Udbytte af grønne frø lidt under Kelwo og en ubetydelighed tidligere. Kelwo X Fænomen nr. 67, indsendt af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og Danske Landboforeningers Frøforsyning. Krydsning fra 9'39 mellem Kelwo og Fænomen. Sorten er middeltidlig og ligner i vækst og udseende Fænomen, men er lidt tidligere end denne. Højde ca. 50 cm. Bladene er store, mørkegrønne og ret stærkt marmorerede. Blomsterne store, gullighvide. Bælgene lange til halvlange, buede og grønne. Fyldningen af bælgene middel. Frøene er ret store, glatte, frisk grønne. Smagen svagt sød til let bitter. Udbytte af grønne frø noget under Kelwo, men lidt tidligere.

17 337 U n i c a, indkøbt hos Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. (Måleprøve ). Sorten er sildig med middelkraftig, opret vækst. Højde ca. 40 cm. Bladene middelstore, grønne til matgrønne, svagt marmorerede. Blomsterne er middelstore, renhvide. Bælgene er ret korte og brede, rette til svagt buede, lidt lysegrønne med middelgod fyldning. Frøene er små, glatte og lysegrønne. Smagen vandet - svagt sød. Udbytte af grønne frø en del under Kelwo og en del sildigere. D i p p c s M a j, indsendt af fa. J. E. Ohlsens Enke, København. Sorten er tidlig, med ret åben og nedliggende vækst. Højde ca. 60 cm. Stænglerne er ret tynde med små lysegrønne, svagt marmorerede blade. Blomsterne renhvide til svagt gullighvide. Bælgene halvlange, rette til svagt buede med stump afslutning, lysegrønne og ikke helt udfyldte af frøene. Frøene glatte, små og lysegrønne. Smagen er vandet - let bitter. Udbytte af grønne frø en del under Kelwo, meget tidligere, men af ringe kyalitet. E x p r e s s, indsendt af fa. J. E. Ohlsens Enke, København. Udvalgt i et parti frø fra L. Clause, Frankrig i 947. Sorten er tidlig med åben, ned liggende vækst. Højde ca. 70 cm. Stænglerne tynde med små, lysegrønne, svagt marmorerede blade. Blomsterne små, renhvide til svagt gullighvide, med store bægerblade. Bælgene er halvlange, rette og med stump afslutning, meget lysegrønne. Frøene udfylder ikke bælgene helt. Smagen bitter - svagt sød. Udbytte af grønne frø meget lavere end Kelwo. Tidligste sort, men af ringe kvalitet. A l a s k a n r , indsendt af A/S Chr. Olsen, Odense. Modtaget fra Vilmorin, Frankrig. Sorten er tidlig, med åben nedliggende vækst. Højde cm. Stænglerne tynde med små til middelstore, lysegrønne blade. Blomsterne er ret små, renhvide. Bælgene halvlange, lyse- til gulliggrønne, rette med stump afslutning. Middelgod fyldning af bælgene. Frøene er glatte, små og lysegrønne. Smagen bitter. Udbytte af grønne frø meget lavere end Kehvo, meget tidligere, men af ringe kvalitet.

18 338 K e l w o, indkøbt hos A/S L. Dæhnfeldt, Odense. (Måleprøve). Sorten er, efter»sortsforsøg med lave marværter «( 474. beretning), den tidligste marvært, og er i nærværende sortsforsøg med skalærter anvendt som måleprøve. Hvad tidlighed og udbytte angår, viser det sig, at den ligger næsten på højde med Fænomen-gruppen. Væksten er middel kraftig og noget nedliggende. Højde ca. 50 cm. Stænglerne ret tynde, med store mørkegrønne, svagt marmorerede blade. Blomsterne middelstore, renhvide. Bælgene ret lange, frisk grønne, let buede og velfyldte. Frøene ret store, friskgrønne med sød smag. Udbyttet af grønne frø gennemgående godt, trods den ret tidlige såning. Canners Perfection nr. 99 ), indkøbt hos Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. (Måleprøve ). Sorten er en marvært og er, i forhold til de fleste skalærter og Kelwo, sildig, med kraftig og noget opret vækst. Højde ca. 60 cm. Bladene middelstore, friskgrønne, svagt marmorerede. Blomsterne middelstore, renhvide. Bælgene halvlange til lange, lysegrønne og krumme. Frøene udfylder ikke bælgene helt. Frøene er ret små, glatte, lysegrønne, med enkelte gule. Smagen er meget sød. Udbytte af grønne frø som Kelwo, men er en del sildigere. SlJMMARY Variely trials Witll round-seeded shelling peas. The variety trials were carried out at the Research StaLions Virum, Blangstedgaard, Spangsbjerg, and Hornum. 2 varieties have been incuded in the 9 trials: Rekord, Fænomen (3 lots), Clause 50, Ole Ohlsen, Lav Majært, Fænomen x Kelwo, Unica, Dippes Maj, Express, Alaska 257, Kelwo, and Canners Perfection no. 99. Kelwo (Kelwedon "'onder) and Canners Perfection represents the group of wrinkled-seeded peas. The main data are given on page 339 (ovcrsigtstabel). Yield of shelled peas (grønne frø) in 00 kilos per squaremetres (hkg/ ha) and proportion<al (forholdstal), yield of pods (grønne bælge) and proportional, percentage of peas in the pods (frøprocent), number of ) Umiddelbart før trykning er der blevet gjort opmærksom på, at det rette navn er Canners nr. 99 green seeded.

19 Oversigts tabel. Antal frø i 00 bælge Grønne frø Grønne bælge Frø beregnet hkg/ha og pro cent hkg/ha og furholdstal forholdstal Plukke- Tid- tidens Hgvarighed, hedsdage lal. 2. Høstfordeling pet. af kg grønne bælge i perioder l ' Rekord, L. D , ' 58 t9 Fænomen, A. R, indk. mp ! 554!il 9; Fænomen 88/45, L. D aS : 9:l 4 4fi 32 S Clause 50, øst...., ;n Ole Ohlsen, O. E : ~)47 ' 2 loo :n Lav Majært, L. D OS i 99!2 4l Fænomen 02, A. H ' 'S'47 '.00 ' 495, a7 5 ~rterin: ;~~_st~;;. under 7 t-g over 3. 4.,7kmm mm gmm i 52 a4 4:\ 5: Fænomen X Kelwo, Toflø. i : 8 [la 2!) Unica, F.D.B., indk. mp ' H9 H2 36.7' 52' Dippes Maj, O. E... : H : 5!l il4 42' 23 l Express, O. E... : S:3 ila.9! 48 i l 49 4S ; Alaska 257, Chr. O !:W i !l :l Kelwo, L. D., indk. mp... ' ' f) li 487 l:l i 47 i ~=~=~=~=~=~~=' =rn=e~=t=~c=tl=~=;=. =.r=. "=~=~=: =: =,,,==4=====0=3=,,= ==2=2==,_ i=.. ===a~=._=3:=.=8 ~_=5=~=9~. ~c.. ~_.~~.c Antal dage fra såning til midten af plukkeperioden. "jc~-99 :::L~=g~,=4= ====4=3==,==6=

20 340 peas in 00 pods (antal frø i 00 bælge), number of harvesting days (plukketidens varigh'ed), number of days from sowing to the middle of the harve:3ting season (tidlighedstal), the percentage of yield in 4 periods, earliness (høstfordeling), and percentage of peas in three different grades. The three earliest varieties are Alaska 257, Express and Dippes Maj, but they are the lowest yielding, the seeds are small, light green and of poor quality. The three lots of Fænomen are much alike, there is a little difference in the yielding capacity, but they are all medium-early and produce rather large seed of a slightly better quality than the early varieties. The cross between Kelwo and Fænomen is very similal' to Fænomen, but slightly earlier. Lav Majært is alittle later than Fænomen, it produces small pods wilh light green seeds of poor quality. Rekord is the highest yielding of all the varieties, it is lale, but Hs quality is the best of the round-seeded varieties. Ole Ohlsen is a late variety, producing very large pods and seeds of the same quality as Fænomen. Unica is also rather late, it is low yielding, which probably is due lo POOl' germination. The seeds are light green and the quahly similal' to Rekord. Clause 50 is the latest of all lhe tested varieties, about 3 days later than Alaska 257. The seeds are small and very light green with the same quality as Fænomen. Compared with the round-seeded varieties, Kelwo is medium-carly, although the germination has been rather pool' in years of early sowing, il has yielded well and seems to be able to utilize the wider space for growing. The seeds are fairly large, but the quality is good. Canners no. 99 green seeded is late, il is picked aboul wilh Rekord. t has germinated well even in the years of early sowing. The yield of pod s is high, but the percentage of peas in the pods is rather low. The seeds are of medium size, light green, but of excellent quality.

Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)

Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl

Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl Statens Planteavlsforsøg Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100, 4000 Roskilde (Poul Rasmussen) Beretning nr. 1480 Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl Methods of undersowing of

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg

Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Afdeling for Industriplanter og Frøavl Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1950 Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Undersowing smooth-stalked

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2015

TOMATSORTSFORSØG 2015 TOMATSORTSFORSØG 215 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Sortsforsøg rapport 2010

Sortsforsøg rapport 2010 Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Proteinafgrøder- status og potentiale.

Proteinafgrøder- status og potentiale. Ideforum for planteavlsudvikling og -forskning Skejby 2001 Aktuelle forsknings og udviklingsbehov - Mere danskavlet foder til husdyrende Proteinafgrøder- status og potentiale. Bjarne Jørngård KVL Institut

Læs mere

Beretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde

Beretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Forædling af blandinger og populationer

Forædling af blandinger og populationer Forædling af blandinger og populationer Workshop om økologisk planteforædling Hotel Opus Horsens 29. februar 2016 Anders Borgen Landsforsøgene 2007 Winter wheat 11,5 11 10,5 Varieties Mixed varieties Mixtur

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Sortsbeskrivelse rabarber.

Sortsbeskrivelse rabarber. Sortsbeskrivelse rabarber. 1. A Cote Rouge Få blomsterstængler, middellange og middeltykke stilke, svagt rødfarvet ved bladbasis og nærmest grøn ved bladpladen, indvendig stilkfarve grøn, stort udbytte

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt 46-29 GEP Annual Report Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt Leaf diseases control and harvest time Anne Lisbet Hansen alalh@nordicsugar.com +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2017

TOMATSORTSFORSØG 2017 TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Key words: Italian ryegrass, perennial ryegrass, seed production, sowing time, ways of sowing.

Key words: Italian ryegrass, perennial ryegrass, seed production, sowing time, ways of sowing. When delaying the time of sowing the tendency to lodging and the competitive power of the grass against the weeds decreased whereas an increase was found in the formation of vegetative tillers in the seed-growing

Læs mere

Landmandstræf 2019 DEKALB

Landmandstræf 2019 DEKALB Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2 Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2014 TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug

Læs mere

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter 15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2016

Vejret i Danmark - juli 2016 Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Gødskning af kartofler

Gødskning af kartofler Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale

Læs mere

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen

Læs mere

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning 2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca pratensis L.) for seed production

Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca pratensis L.) for seed production Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur Fritavls- og industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1227. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca

Læs mere

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST 7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 623-2016 Annual Report Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 Harvest losses and soil tare of sugar beets in relation to harvest quality and cleaning

Læs mere