Emneuge i 4. klasse Tema: Klimaændringer og klimatilpasning Mål - Fagets formål - Forenklede fælles mål - Folkeskolens formål.

Transkript

1 Emneuge i 4. klasse Tema: Klimaændringer og klimatilpasning Mål - Fagets formål - Forenklede fælles mål - Folkeskolens formål Generelt Relevante fagformål Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes. Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik, kemi og geografi. Relevante forenklede fælles mål: Kompetencemål for de 4 kompetenceområder: Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Modellering: Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad. Perspektivering: Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster. Kommunikation: Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Relevante færdigheds- og videns mål for de 4 kompetenceområder: Undersøgelser i naturfag Færdighedsmål: Eleven kan opstille forventninger, der kan testes i undersøgelser. Vidensmål: Eleven har viden om enkle undersøgelses muligheder og begrænsninger. Teknologi og ressourcer Færdighedsmål: Eleven kan designe og afprøve enkle produkter. Vidensmål: Eleven har viden om enkel produktudvikling. (Færdighedsmål: Eleven kan fremstille enkle modeller over en husstands forsyning med vand, el og varme samt spildevands- og affaldshåndtering.) (Vidensmål: Eleven har viden om lokalområdets forsynings- og afledningssystemer) Færdighedsmål: Eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt. Vidensmål: Eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden.

2 Vand, luft og vejr Færdighedsmål: Eleven kan gennemføre enkle målinger af vejret, herunder med digitalt måleudstyr Vidensmål: Eleven har viden om nedbør, vind og temperatur. Færdighedsmål: Eleven kan illustrere nedbør og temperatur over tid. Vidensmål: Eleven har viden om enkle grafer til illustration af nedbørs- og temperaturmålinger. Færdighedsmål: Eleven kan sammenholde egne vejrobservationer med en enkel vejrudsigt, herunder digitale vejrkort. Vidensmål: Eleven har viden om en vejrudsigts formål og struktur. Færdighedsmål: Eleven kan sammenligne vejrdata fra Danmark med vejrdata fra andre regioner. Vidensmål: Eleven har viden om forskelle og ligheder i temperatur, nedbør og vindhastighed. Modellering i naturfag Færdighedsmål: Eleven kan konstruere enkle modeller. Vidensmål: Eleven har viden om symbolsprog i modeller. Færdighedsmål: Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer. Vidensmål: Eleven har viden om modellers detaljeringsniveau. Naturen lokalt og globalt Færdighedsmål: Eleven kan på enkle kort forklare signaturers betydning, herunder på digitale kort. Vidensmål: Eleven har viden om signaturer på kort. Færdighedsmål: Eleven kan på enkle kortudpege plantebælter og klimazoner, herunder på digitale kort. Vidensmål: Eleven har viden om fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele. Færdighedsmål: Eleven kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden. Vidensmål: Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden. Perspektivering i naturfag Færdighedsmål: Eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv. Vidensmål: Eleven har viden om centrale naturfaglige og teknologiske udviklinger. Formidling Færdighedsmål: Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt. Vidensmål: Eleven har viden om medier og formidlingsformer. Ordkendskab Færdighedsmål: Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. Vidensmål: Eleven har viden om fagord og begreber. Faglig læsning og skrivning Færdighedsmål: Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster. Vidensmål: Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur. De tværgående emner: Sproglig udvikling: Fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive. It og medier: Fokus på eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og som ansvarlig deltager.

3 Innovation og entreprenørskab: Fokus på elevernes handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlige indstilling. Relevante elementer fra folkeskolens formål set i forholdet til tema og undervisningen: 1, stk. 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 1, stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 1, stk. 3: forbereder eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

4 Indhold - Forenklede fælles mål - dannelse Undervisningsformer - Hvad gør NIRAS og læreren? Generelt Målet med undervisningen er også, at eleverne skal have indsigt i begreber om klimaændringer og klimatilpasning, da de ikke tidligere har arbejdet med dette i undervisningen i 4. klasse. Dannelse: Gennem arbejdet med temaet i plenum og i grupper får de dels demokratisk dannelse, evne til at samarbejde, stille spørgsmål og ikke mindst handlekompetence, så de kan udvise ansvarlighed overfor det nære miljø. For-Forløb Valgfri ugedag Målet med undervisningen er, at få eleverne til at reflektere over temaet klimaændringer, hvordan man måler klimaændringer og hvad klimatilpasning er. Målet er, at give eleverne erfaringer med målinger, kort og digitale redskaber, som de kan anvende til at vurdere konsekvenser af klimaændringerne i nærmiljøet og i forbindelse med deres projektarbejde. NIRAS præsentere kort sig selv. Kort snak om temaet klimaændringer og hvordan man måler klimaændringer på 10. minutter i plenum. Målet er at finde ud af, hvad eleverne ved i forvejen. Hvad er klima? Hvordan måler man klimaændringer? Hvordan ser vi klimaændringer i dag? Hvad er klimatilpasning/- sikring? Herunder introduktion til målinger/statistikker for klimaændringer Valgfri ugedag Målet er, at give eleverne erfaringer med målinger, kort og digitale redskaber, som de kan anvende til at vurdere konsekvenser af klimaændringerne i nærmiljøet og i forbindelse med deres projektarbejde. Målet med undervisningen er at få eleverne til at reflektere over, hvilken betydning klimaændringer (oversvømmelser fra hav og skybrud, storme, hedebølger) har for nærmiljøet, infrastruktur, boliger, spildevand og den måde vi lever og indretter os på, samt hvad vi kan gøre for at beskytte os. NIRAS laver en opsamling på hjemmeopgaven: Hvad var gennemsnitstemperaturen og hvor mange millimeter regn faldt der i alt? Snak om, hvordan vejret generelt var i 2014 se link: er/maanedsaesonaar/201402/ vejret-i-danmark-aaret-2014/ 15. minutters oplæg fra NIRAS: Om havvandsstigninger, stormflod og skybrud. Eleverne bliver introduceret til, hvordan de kan se om deres hus, skolevejen, skolen bliver ramt af oversvømmelser og hvornår ved brug af digitale kort og en konkret oversvømmelseshændelse

5 (skybrud og hav). 30 minutters gruppeopgave: Bliver dit hus ramt af oversvømmelser som følge af havvandsstigninger, stormflod og hvornår? 15 minutters opsamling: NIRAS og eleverne tegner ind på et kort med klassen, hvor eleverne bor og om deres huse bliver ramt af oversvømmelser. Dialog i klassen om oversvømmelser før i tiden, nu og i fremtiden, hvad kan man gøre. Arbejdsformer - Hvad skal eleverne? Indgå i dialogen i klassen om opgaver og refleksioner Hjemmeopgave: Tegn en graf der viser temperaturen i grader celsius og nedbøren i mm for hver af de 12 måneder i Hvor mange millimeter regn faldt der i alt i 2014? Indgå i dialogen i klassen om opgaver og refleksioner. Eleverne skal i fællesskab i klassen reflektere over gruppeopgaven, hvilken betydning klimaændringer (oversvømmelser fra hav, skybrud) har for nærmiljøet, infrastruktur, boliger, spildevand etc. Hvor varmt var det i gennemsnit i 2014 i grader celsius? Organisationsformer - individuelt - par - grupper - klassen Arbejdsformen veksler mellem oplæg fra NIRAS, lærerne, fælles dialog i klassen, i grupper og individuelle opgaver. Arbejdsformen veksler mellem oplæg fra NIRAS, lærerne, fælles dialog i klassen og en hjemmeopgave. Arbejdsformen veksler mellem oplæg fra NIRAS, lærerne, fælles dialog i klassen og i grupper. Elevernes forudsætninger - faglige Der er et bredt spektre af elever på forskellige faglige niveauer, elever i Det forventes, at alle eleverne kan være med i undervisningen, da der er Det forventes, at alle eleverne kan deltage i undervisningen og arbejde i grupper, samt at

6 - Samarbejdsfor udsætninger udfordringer og tosprogede elever. Faglige: Eleverne har ikke på tidligere klassetrin arbejdet med klimaændringer og klimatilpasning, men vil blive introduceret til området af dansklæreren inden emneugen. Det må forventes, at eleverne også har en vis forforforståelse af temaet på grund af hverdagserfaringer og omtale i medier og kampagner. De er vant til at anvende it-redskaber. tale om refleksion over begrebet klimaændringer og klimatilpasning. Det må også forventes at der er en forforståelse for emnet hos eleverne. alle vil kunne deltage i den fælles dialog i klassen. Samarbejdsforudsætnin ger: Eleverne er vant til at arbejde i plenum, selvstændigt og i grupper inden for forskellige temaer. Rammefaktorer - lokaler - økonomi - tid Klasserummet må anvendes, samt andre lokaliteter på skolens område. Der er adgang til en pc med internetadgang i klasselokalet. Økonomi: Der er mulighed for indkøb af et mindre omfang af materialer. Klasseværelset skal bruges i undervisningen. Økonomi: Materialer medbringes af NIRAS. Det formodes at undervisningstiden kan overholdes. Klasseværelset, evt. arealer, hvor eleverne kan side og lave gruppearbejde, bibliotek m.m. Økonomi: Materialer medbringes af NIRAS. Det formodes at undervisningstiden kan overholdes. Der skal undervises i 2. lektioner om dagen i to dage. Undervisningen er placereret fra kl

7 Undervisningsdiffere ntiering - tid - materialer - emner - individuelle mål - varierede arbejdsformer Der sørges for, at der er afvekslende aktiviteter og undervisningsformer gennem dagen for at imødekomme, at nogle elever ikke kan koncentrere sig i særlig lang tid og kan miste fokus og blive urolige. Se også under generelt. Følgende emner berøres: Følgende emner berøres: Undervisningsmateriale kan hentes på og lægges på elevintra af lærerne, så alle elever har lige adgang til undervisningsmaterialer ne. Der er mulighed for at vælge forskellige roller med forskellige perspektiver i forhold til projektarbejdet, som er mere eller mindre kompleks. Klima, Klimaændringer, klimatilpasning, klimamålinger, kort, og begreber. Eleven skal kunne deltage aktivt i dialogen i plenum om tema. Varierende arbejdsformer: mellem undervisning og fælles dialog i klassen. Klima, Klimaændringer, klimatilpasning, klimamålinger, kort og begreber. Eleven skal kunne deltage aktivt i gruppearbejdet og i dialogen i plenum om tema. Varierende arbejdsformer: mellem gruppearbejde og undervisning i klassen. Der er i undervisning taget højde for, at centrale begreber vedr. temaet klimaændringer og klimatilpasning behandles gentagne gange både i forhold til den praktiske, teoretiske og oplevelsesmæssige forståelse. Derfor forventes alle elever ved afslutningen af temaet, at have opnået individuel viden, læring og handlekompetence i forhold til klimaændringer og klimatilpasning.

8 Varierende arbejdsformer: mellem gruppearbejde og undervisning i klassen og individuelt arbejde. Der anvendes løbende evaluering undervejs ved brug af tegn, skriftlighed og udformning af fysiske produkter. Der anvendes tegn for elevernes forståelse for ændringer i klimaet over tid. Der anvendes tegn for elevernes forståelse af, hvordan digitale kort og fysiske kort læses, konsekvenserne for værdier og levevis, samt hvordan vi kan tilpasse os til klimaændringer. Der anvendes tegn for elevernes forståelse af, hvordan digitale kort og fysiske kort læses, konsekvenserne for værdier og levevis, samt hvordan vi kan tilpasse os til klimaændringer. Andet relevant NIRAS og de faste lærere står for undervisningen. NIRAS og de faste lærere står for undervisningen. NIRAS og de faste lærere står for undervisningen. Forældre skal orienteres på forældreintra om emneugen og forløbet.

9 Indhold - Forenklede fælles mål - dannelse Generelt Målet med undervisningen er også, at eleverne skal have indsigt i begreber om klimaændringer og klimatilpasning, da de ikke tidligere har arbejdet med dette i undervisningen i 4. klasse. Dannelse: Gennem arbejdet med temaet i plenum, grupper og på ekskursion til Amager Strandpark får de dels demokratisk dannelse, evne til at samarbejde, stille spørgsmål og ikke mindst handlekompetence, så de kan udvise ansvarlighed overfor det nære miljø. Projektforløb Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Målet med undervisningen er at få eleverne til at reflektere over forskelle og ligheder i, hvordan vi hver især og deres familie anvender Amager Strandpark, hvorfor det er vigtigt at sikre den og nærområdet. Målet er at introducere eleverne til det produktorienteret projektarbejde om Amager Strandpark og oversvømmelsesrisikoen i området og på Amager, som følge af havvandstigninger ved brug af kort og billeder. Ekskursion til Amager Strandpark bruges til at give eleverne et visuelt indblik i, hvordan området fysisk ser ud og de løsninger som er brugt derude. Målet er, at eleverne gennem projektarbejdet og rollespil får mulighed for ved undersøgelser og eksperimenter at se, hvad der sker ved klimaændringer og hvad der skal til for at forebygge og klimatilpasse et område som Amager Strandpark og de nærliggende områder på Amager. Eleverne ser det ud fra forskellige perspektiver og begyndende hypoteser og får erfaringer med at formidle udfordringerne i området. Ligeledes skal de vurdere om de har brug for rådgivning og hjælp fra de andre grupper og de faste lærere til at komme videre i processen. Målet er, at eleverne gennem projektarbejdet og rollespil får mulighed for ved undersøgelser og eksperimenter at se, hvad der sker ved klimaændringer og hvad der skal til for at forebygge og klimatilpasse et område som Amager Strandpark og de nærliggende områder på Amager. Eleverne ser det ud fra forskellige perspektiver og begyndende hypoteser og får erfaringer med at formidle udfordringerne i området. Ligeledes skal de vurdere om de har brug for rådgivning og hjælp fra de andre grupper og de faste lærere til at komme videre i processen. Målet er, at eleverne gennem projektarbejdet og rollespil får mulighed for ved undersøgelser og eksperimenter at se, hvad der sker ved klimaændringer og hvad der skal til for at forebygge og klimatilpasse et område som Amager Strandpark og de nærliggende områder på Amager. Eleverne ser det ud fra forskellige perspektiver og begyndende hypoteser og får erfaringer med at formidle udfordringerne i området. Ligeledes skal de vurdere om de har brug for rådgivning og hjælp fra de andre grupper og de faste lærere til at komme videre i processen. Målet er, at eleverne får færdiggjort deres projekt til præsentationen. Målet er, at give eleverne mulighed for at vise, hvad de har lært for de øvrige i klassen og stifte bekendtskab med det at formidle et emne og produkt for andre, samt begrunde tilvalg og fravalg. Undervisningsformer - Hvad gør NIRAS og læreren? 15 minutters introduktion til projektopgaven: Bevar Amager Strandpark ved NIRAS. Eleverne introduceres til det produktorienteret projektarbejde om Amager Strandpark og oversvømmelsesrisikoen i området og på Amager, som følge af havvandstigninger ved brug af kort og billeder. NIRAS laver en opsamling på gruppearbejdet: Præsentation af, hvad de forskellige grupper fandt ud af: 1. Bruger man Amager Strandpark forskelligt? 2. Hvor bliver der oversvømmet? 3. Var der noget som overraskede dem, som de ikke regnede med at se derude? 4. Kunne man se at det NIRAS introducere eleverne til, hvordan man kan lave dige og oversvømmelsessikring ved brug af film fra Kystdirektoratet. De faste lærere og NIRAS hjælper eleverne videre med projektarbejdet. Lærerne sætter eleverne i gang med gruppearbejdet. De faste lærere hjælper eleverne færdig med gruppearbejdet. De faste lærere hjælper eleverne færdig med at gøre det hele klart til præsentationen kl , for NIRAS og Læringskonsulenten fra Skole og Dagtilbud i Københavns Kommune. Præsentation og fremlæggelse af gruppearbejdet. NIRAS og Læringskonsulenten har ansvaret for at give konstruktiv og anerkendende

10 Inddeling i grupper: Den faste lærer inddeler på forhånd eleverne i de 5 temagrupper i hver af klasserne, som de skal være i resten af ugen. Der skal være 3-4 elever i hver: 1. Journalister 2. Videnskabsmænd 3. Rådgivere/Entrepre nører 4. Oplysning/Informati onskampagne/sønd erbro Skole 5. Politikere/økonomer 15 minutters introduktion til ekskursion til Amager Strandpark: NIRAS giver en introduktion til, hvad eleverne skal gøre inden ekskursion til Amager Strandpark: Opgaver til turen i Amager Strandpark udleveres af NIRAS. 15 minutters gruppearbejde: Eleverne i grupperne skal kort snakke om: 1. Hvad de bruger Amager Strandpark til ved brug af kort over området og spillekort. 2. Tale om, hvor der bliver oversvømmet ud fra kort. 3. Tale om, hvad de tror de roller som de spiller, kan bruge Amager Strandpark til og er vigtig for dem at vide. 4. Hvad det er vigtigt ikke altid havde ligget der, men at det er menneskeskabt? 5. Hvad svarede grupperne på de 6 spørgsmål? NIRAS laver en opsamling på hjemmeopgaven: Er der forskelle og ligheder mellem, hvordan familierne bruger Amager Strandpark? NIRAS og Lærerne sætter eleverne i gang med gruppearbejdet ved at sætte fokus på at de skal først skal snakke om følgende: 1. Eleverne vælger ud fra deres roller et mål for, hvad vil de undersøge indenfor emnet Amager Strandpark/de nærliggende områder og klimatilpasning. 2. Hvad regner de med at deres undersøgelse vil vise? 3. Hvilke produkter vil de lave og hvordan skal det præsenteres for klassen på fredag. 4. Hvilke oplysninger/materialer har de brug for fra de andre grupper, lærer og gæstelærer. respons efter bøfmodellen til den gruppe, som præsenterer deres projekt. Afrunding af tema, hvad har været godt og hvad er skal blive bedre for at gøre det mere spændende?

11 at lægge mærke til, når de besøger Amager Strandpark om lidt til deres projekt? Arbejdsformer - Hvad skal eleverne? Inden ekskursion til Amager Strandpark: Eleverne i grupperne skal kort snakke om: 1. Hvad de bruger Amager Strandpark til ved brug af kort over området og spillekort. 2. Tale om, hvor der bliver oversvømmet ud fra kort. 3. Tale om, hvad de tror de roller som de spiller, kan bruge Amager Strandpark til og er vigtig for dem at vide. 4. Hvad det er vigtigt at lægge mærke til, når de besøger Amager Strandpark om lidt til deres projekt? Grupperne sætter kort på poster, skriver ned eller tegner undervejs, hvad de finder ud af og det hænges op i klasseværelset. På ekskursionen til Amager Strandpark: Grupperne svarer på seks spørgsmål. Indgå i dialogen i klassen om opgaver og refleksioner. Projektopgave: 1. Eleverne vælger ud fra deres roller et mål for, hvad vil de undersøge indenfor emnet Amager Strandpark/de nærliggende områder og klimatilpasning. 2. Hvad regner de med at deres undersøgelse vil vise? 3. Hvilke produkter vil de lave og hvordan skal det præsenteres for klassen. 4. Hvilke oplysninger/materialer har de brug for fra de andre grupper, lærer og gæstelærer. Deres projektopgave, skal ende med en fernisering om fredagen med fremlæggelse i klassen, hvor de skal fremlægge deres projekt og produkt. Der er frit valg til, hvordan de vælger at løse opgaven fremlæggelsen må maks. vare 5 minutter, men alle i gruppen skal sige noget. Grupperne skal individuelt på skift præsentere, hvad de har fundet ud af indtil videre for NIRAS og en af de faste lærere og arbejde videre med deres projekt. Projektopgave: Grupperne arbejder videre med deres projekt og forbereder præsentationerne til fredag. Projektopgave: Præsentation og fremlæggelse af gruppearbejdet fra kl og bedømmelse. En af grupperne i klassen får ansvaret for at give konstruktiv og anerkendende respons efter bøfmodellen til den gruppe, som præsenterer deres projekt. Eleverne skal deltage i en fælles evaluering i klassen af emneugen: Hvad har været godt? Hvad skulle vi have haft mere af? Hvad skal være endnu bedre til næste gang? Hjemmeopgave: Hvordan bruger din familie Amager Strandpark? Organisationsformer Arbejdsformen veksler Arbejdsformen veksler Arbejdsformen veksler mellem Arbejdsformen veksler Arbejdsformen veksler Arbejdsformen veksler mellem

12 - individuelt - par - grupper - klassen mellem oplæg fra NIRAS, lærerne, fælles dialog i klassen, i grupper og individuelle opgaver. mellem oplæg fra NIRAS, lærerne, fælles dialog i klassen, i grupper og en hjemmeopgave. oplæg fra lærerne, fælles dialog i klassen og i grupper. mellem oplæg fra NIRAS, lærerne, fælles dialog i klassen og i grupperne. mellem fælles dialog i klassen og i grupper. præsentation ved grupperne og en lærestyret fælles dialog i klassen om spørgsmål til grupperne. Elevernes forudsætninger - faglige - Samarbejdsfor udsætninger Der er et bredt spektre af elever på forskellige faglige niveauer, elever i udfordringer og tosprogede elever i klassen. Faglige: Eleverne har ikke på tidligere klassetrin arbejdet med klimaændringer og klimatilpasning, men vil blive introduceret til området af dansklæreren inden emneugen. Det må forventes, at eleverne også har en vis forforforståelse af temaet på grund af hverdagserfaringer og omtale i medier og kampagner. De er vant til at anvende it-redskaber. Det forventes, at alle eleverne kan være med i undervisningen, da der er tale om refleksion over begrebet klimaændringer og klimatilpasning, som de er blevet introduceret til i ugen før. Det må også forventes at der er en forforståelse for emnet hos eleverne. Ligeledes kan alle være med, når eleverne visuelt introduceres til det produktorienterede projektarbejde. Det forventes, at alle eleverne har forudsætninger for at deltage i ekskursionen Det forventes, at alle eleverne kan deltage i undervisningen og arbejde i grupper, samt at alle vil kunne deltage i den fælles dialog i klassen. Det forventes, at alle eleverne kan deltage i undervisningen og arbejde i grupper, samt at alle vil kunne deltage i den fælles dialog i klassen. Det forventes, at alle eleverne kan deltage i undervisningen og arbejde i grupper. Det må forventes, at nogle af eleverne kan have svært ved at fremlægge deres projektarbejde over for klassen og skal hjælpes lidt på vej. Samarbejdsforudsætnin ger: Eleverne er vant til at arbejde i plenum, selvstændigt og i grupper inden for forskellige temaer. De er også vant til at tage på ekskursioner og kan arbejde projektorienteret. Rammefaktorer - lokaler - økonomi - tid Klasserummet må anvendes, samt andre lokaliteter på skolens område og Amager Strandpark. Der er Klasseværelset og Amager Strandpark skal bruges i undervisningen. Økonomi: Klasseværelset, evt. arealer, hvor eleverne kan side og lave gruppearbejde, bibliotek m.m. Økonomi: Klasseværelset, evt. arealer, hvor eleverne kan side og lave gruppearbejde, bibliotek m.m. Klasseværelset, evt. arealer, hvor eleverne kan side og lave gruppearbejde, bibliotek m.m. Klasseværelset. Det formodes at undervisningstiden kan

13 Undervisningsdiffere ntiering - tid - materialer - emner - individuelle mål - varierede arbejdsformer adgang til en pc med internetadgang i klasselokalet. Økonomi: Der er mulighed for indkøb af et mindre omfang af materialer. Der skal undervises i 5. lektioner om dagen i en uge. Undervisningen er placereret fra kl NIRAS deltager i 3,5 dag. Der sørges for, at der er afvekslende aktiviteter og undervisningsformer gennem dagen for at imødekomme, at nogle elever ikke kan koncentrere sig i særlig lang tid og kan miste fokus og blive urolige. Undervisningsmateriale kan hentes på og lægges på elevintra, så alle elever har lige adgang til undervisningsmaterialer ne. Der skal indkøbes materialer til produkterne, som skal produceres mv. se under rammefaktorer og økonomi for de enkelte lektioner. Der er mulighed for at vælge forskellige roller med forskellige perspektiver i forhold til Materialer medbringes af NIRAS. Det skal overvejes om eleverne kan tage fotos med mobiler eller der skal medbringes digitale kameraer. Det formodes at undervisningstiden kan overholdes. Det er vigtigt, at vi er tilbage i klassen kl. 13. Se også under generelt. Følgende emner berøres: Klima, Klimaændringer, klimatilpasning, klimamålinger og kort, begreb om forskellige former for erhverv. Eleven skal kunne deltage aktivt i gruppearbejdet og i dialogen i plenum om tema. Samtidig fås et indblik i den enkelte elevs viden ved udførelsen af hjemmeopgaven. Varierende arbejdsformer: mellem gruppearbejde og Indkøb af materialer til f.eks. regnmåler, plancher, modeller, T-shirts (måske er der materialer på skolen i forvejen) Det formodes at undervisningstiden kan overholdes. Følgende emner berøres: Klima, Klimaændringer, klimatilpasning, klimamålinger og kort, begreb om forskellige former for erhverv/job og deres roller i en klimatilpasningsproces, vidensdeling, adfærd og kampagner. Eleven skal kunne deltage aktivt i gruppearbejdet og i dialogen i plenum om tema. Varierende arbejdsformer: mellem gruppearbejde og undervisning i klassen. Økonomi: Indkøb af materialer til f.eks. regnmåler, plancher, modeller, T-shirts (måske er der materialer på skolen i forvejen) Det formodes at undervisningstiden kan overholdes. Følgende emner berøres: Klima, Klimaændringer, klimatilpasning, klimamålinger og kort, begreb om forskellige former for erhverv/job og deres roller i en klimatilpasningsproces, vidensdeling, adfærd og kampagner. Eleven skal kunne deltage aktivt i gruppearbejdet og i dialogen i plenum om tema. Varierende arbejdsformer: mellem gruppearbejde, undervisning i klassen. Økonomi: Indkøb af materialer til f.eks. regnmåler, plancher, modeller, T-shirts (måske er der materialer på skolen i forvejen) Det formodes at undervisningstiden kan overholdes. Følgende emner berøres: Klima, Klimaændringer, klimatilpasning, klimamålinger og kort, begreb om forskellige former for erhverv/job og deres roller i en klimatilpasningsproces, vidensdeling, adfærd og kampagner. Eleven skal kunne deltage aktivt i gruppearbejdet og i dialogen i plenum om tema. Varierende arbejdsformer: mellem gruppearbejde og undervisning i klassen. overholdes. Følgende emner berøres: Klima, Klimaændringer, klimatilpasning, klimamålinger og kort, begreb om forskellige former for erhverv/job og deres roller i en klimatilpasningsproces, vidensdeling, adfærd og kampagner. Eleven skal kunne deltage aktivt i fremlæggelse af projektarbejdet og i dialogen i plenum om evaluering af tema. Varierende arbejdsformer: mellem gruppearbejde og fælles dialog i klassen.

14 projektarbejdet, som er mere eller mindre kompleks. undervisning i plenum og individuelt hjemmearbejde. Der er i undervisning taget højde for, at centrale begreber vedr. temaet klimaændringer og klimatilpasning behandles gentagne gange både i forhold til den praktiske, teoretiske og oplevelsesmæssige forståelse. Derfor forventes alle elever ved afslutningen af temaet, at have opnået individuel viden, læring og handlekompetence i forhold til klimaændringer og klimatilpasning. Varierende arbejdsformer: mellem gruppearbejde og undervisning i klassen og individuelt arbejde. Andet relevant Der anvendes løbende evaluering undervejs ved brug af tegn, skriftlighed og udformning af fysiske produkter. NIRAS og de faste lærere står for undervisningen. Plancherne viser, hvad eleverne har fundet ud af om anvendelsen af Amager Strandpark, deres roller m.m.. Den efterfølgende dialog om tirsdagen viser om de har forståelse for evt. forskelle. NIRAS og de faste lærere står for undervisningen. Der anvendes tegn for elevernes forståelse af, at vi anvender og tillægger forskellige værdier til Amager Strandpark. Der anvendes tegn for forståelsen af de forskellige begreber, rollers opgave, perspektiver og indbyrdes afhængighed i en proces om klimatilpasning. NIRAS og de faste lærere står for undervisningen. Der anvendes tegn for forståelsen af de forskellige begreber, rollers opgave, perspektiver og indbyrdes afhængighed i en proces om klimatilpasning. NIRAS og de faste lærere står for undervisningen. Der anvendes tegn for elevernes forståelse for ændringer i klimaet over tid. Der anvendes tegn for forståelsen af de forskellige begreber, rollers opgave og indbyrdes afhængighed i en proces om klimatilpasning. De faste lærere står for undervisningen. Der anvendes tegn for om der er forståelse for begreberne klimaændringer, klimatilpasning, samt handlekompetence i forhold til formidling af projektopgaven om Amager Strandpark. NIRAS og de faste lærere står for undervisningen. Undervejs vil der være en løbende evaluering Madpakker og drikkelse skal medbringes af eleverne på

15 med diverse/tilretninger af undervisningsforløbet afhængigt af elevernes respons på undervisningen. dagen, da frokosten spises i Amager Strandpark. Forældre skal orienteres på forældreintra om emneugen og forløbet.

16 Undervisningsmateriale, som kan inddrages. Værdibaseret kort og spil udarbejdet af NIRAS. Kortmateriale og introduktion til digitale kort. Oplæg fra NIRAS om Amager Strandpark. Opgaver fra NIRAS til besøget i Amager Strandpark. Oplæg fra NIRAS om havvandsstigninger, stormflod, oversvømmelser og trusselbilledet. Oplæg fra NIRAS om skybrud, havvandsstigninger og konsekvenser for hvor man bor. Oplæg fra NIRAS om forskellige fagligheders/jobs opgave i en proces for klimatilpasning. Instruks i, hvordan man bygger en vindpose. Hjemmeopgaver i klimatilpasning fra NIRAS. Amager Strandpark, Udviklingsplan , December 2012, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur Turen går til de varme lande Verdens Klima hvad sker der s uddrag af tekst. Andet materiale, som findes undervejs i undervisningsforløbet ved den løbende evaluering.