Anerkendelse i ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelse i ledelse"

Transkript

1 Inge Schützsack Holm Anerkendelse i ledelse Hans Reitzels Forlag

2 Anerkendelse i ledelse 1. udgave, 1. oplag forfatteren og Hans Reitzels Forlag, København 2010 Fagredaktion: Ulla Charlotte Beck Forlagsredaktion: Henning Persson Sproglig redaktion: Torben Christiansen Omslag: Ida Balslev-Olesen Typografisk tilrettelægning: Birger Gregers mdd Sat med Minion Pro og Verdana og trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Printed in Denmark 2010 ISBN: Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. Hans Reitzels Forlag Sjæleboderne København K Hold dig orienteret om nye titler fra Hans Reitzels Forlag. Tilmeld dig forlagets nyhedsbrev på

3 Indhold Forord 9 Indledning 12 Metode 15 Bogens opbygning 15 Første del Forestillinger om anerkendelse 1 Filosofiske ideer om anerkendelse Indledning 22 Anerkendelse i hverdagslivet 22 Anerkendelse som et mangefacetteret begreb 24 Sproglig anerkendelse 24 Retlig anerkendelse 25 Relationel anerkendelse 26 Eksistentiel anerkendelse 27 En teori om anerkendelse 28 Det gode liv og den moralske indstilling til mødet 29 Anerkendelsens tre sfærer 31 Forskellen på at erkende og anerkende 33 Anerkendelsens negativformer 35 Uretfærdighed og uretsbevidsthed 37 Kampen om anerkendelse 37 Et eksistentielt syn på anerkendelse 38 Anerkendelsens fænomenologi 45 Diskussion 46 Anden del Anerkendelse som ledelsesform 2 Anerkendende ledelse Indledning 50

4 Det systemiske udgangspunkt 51 Appreciative Inquiry 52 Anerkendelsesbegrebet 57 Ledelse er kommunikation 63 Magtudligning 66 Organisationer er sociale systemer 67 Følelser er sociale konstruktioner 71 Diskussion 73 3 Anerkendelse som motivation Indledning 79 Motivation baggrund og udvikling 79 Maslows behovspyramide 85 McGregors teori X og Y 90 Herzbergs faktorteori 92 Positiv psykologi 94 Motivation som en tilstand 98 Diskussion 100 Tredje del Sproglig anerkendelse 4 Socialkonstruktionisme som metateori Indledning 110 Baggrund og udvikling 111 Virkeligheden er en social konstruktion 112 Sprog og diskurs 113 Identitet og positionering 115 Diskussion Systemisk teori centrale nøglebegreber Indledning Baggrund og udvikling 122 Første epoke Bateson-gruppen 124 Anden epoke Milano-gruppen 128 Fra psykoanalyse til systemtænkning 131 Kommunikation, autopoiese og punktuering 132 Cirkulær udspørgen og nysgerrighed 136 Uærbødighed 139 Positiv omformulering eller alternative benævnelser 140 Narrativets virkelighed 142 Diskussion anerkendelse i et systemisk perspektiv 143

5 Fjerde del Relationel anerkendelse 6 Tilknytningsteori centrale begreber Indledning 148 Realismen som fundament 149 Baggrund og udvikling 150 Holding environment og gode indre objekter 154 Det sande og falske jeg 158 Sikker base, tillid og indre arbejdsmodeller 159 Tilknytningsmønstre 161 Afstemning og det verbale selv 164 Mentalisering, markering og affektiv afstemning 170 Krise som fundament for udvikling 173 Spejling og identitet 174 Diskussion anerkendelse i et tilknytningsteoretisk perspektiv 176 Femte del Anerkendelse i praksis 7 Anerkendelsens bagside Indledning 182 Det mulige mismøde 182 Den uægte anerkendelse 185 Hierarki versus demokrati 190 Det blinde øje 193 Bristede forventninger 197 Sympati gør snoren lang 200 Handle eller tænke 203 Jeg mødte en skabelon relationslean 207 Gatekeeper og behovet for homogenitet 212 Diskussion Magtens ulidelige ulighed Indledning 218 Magten i sproget 219 Definitionsmagt 222 Kærlighedens retorik og den venlige magt 225 Anerkendelsens og ledelsens form 227 Disciplinering 230 Kontekstoverskridelse 232

6 Når anerkendelse bliver til ros 235 Sammenfatning Den uperfekte leder Indledning 238 Psykodynamiske kræfter 239 Misundelse og de andre negative følelser 241 Autoritet og modstand mod ledelse 244 Selvværd og talent for anerkendelse 248 Sammenfatning 251 Sjette del Anerkendelse i det postmoderne 10 Jagten på anerkendelse Indledning 254 Den nye verdensorden 254 Hyperkompleksitet 255 Legitimitet 256 Individualisering 257 Radikal frihed 259 Polycentrisk identitet 260 Autenticitetstvang 262 Sammenbrud i de sociale strukturer 263 Det umættelige anerkendelsesbehov 264 Sammenfatning Nye forestillinger om anerkendelse i ledelse Indledning 267 Anerkendelse kan ikke sættes på formel 267 Organisationer har ikke værdier 270 Tag fat på det konkrete 271 Medarbejdere vil gerne lede sig selv 273 Der findes ingen ideelle organisationer 275 Både kultur og livshistorie 276 Litteratur 279 Register 283

7 Forord At blive bedt om at være fagredaktør på en bog er som at blive inviteret til at være regissør på en skabelsesproces. Skabelsen af en historie, der ligesom det gode teaterstykke skal gøre beskueren/ læseren klogere. Den historie, der skal bringe oplysning, udvide perspektivet og vise, at verden er mere end det, der lå ligefor. Nu er det jo ikke blot en historie, der fortælles i denne bog; men en saglig afdækning af det sammensatte begreb»anerkendende ledelse«. Bogens saglighed rækker ud imod flere fagligheder: filosofi, sociologi og psykologi, og er som sådan en bred, velfunderet og samlæsende nuancering af et begreb, der som tiden er gået var blevet for ensidigt, let og primitivt defineret. På den måde er bogen måske alligevel en historie. En forvandlingshistorie om et begreb, der gik fra at være et unuanceret salgskoncept til at være et vedkommende, interessant og velbegrundet begreb, der repræsenterer forståelse af, indstillinger til og holdninger imellem mennesker i arbejdslivet.»anerkendende ledelse«er et begreb, der, som så mange andre fænomener i den postmoderne managementverden, kom til at leve sit eget liv i teoretisk snæversyn, der var mere styret af markedets krav om»instant satisfaction«kortvarig glæde og hurtigttjente penge end af faglighed og etik. Men nu foreligger denne bog med fokus på dette emne. Meget er blevet ændret fra de første udkast til det endelige manus, men ét har stået fast hele tiden: Inge Schützsack Holms motivation og ide. Inge har fastholdt og insisteret på, at bogen skulle være en grundig, nuanceret, fagligt kritisk men ikke sekterisk beskrivelse af begrebet»anerkendende ledelse«. Inge er ligesom jeg og en hel del andre psykodynamisk organisationspsykologisk arbejdende konsulenter stødt på medarbejdere både ledende og udførende der har måttet betale en pris i forbindelse med chefer, der har fulgt en hurtig og lavtflyvende trend. Chefer, der mere Forord 9

8 eller mindre pludseligt har taget en ny stil til sig og er blevet»anerkendende«. Det kan skabe indignation og forargelse, som kun bliver produktiv, hvis det bringes videre til en oprigtig undren og undersøgelse. Det er sket for Inge, og den bog, der ligger foran læseren, er en grundig og udogmatisk behandling af fænomenet. Den slår fast, at anerkendende ledelse, alene forstået som bevidst selektiv perception og deraf følgende sproglig ros, ikke nødvendigvis opfattes som anerkendende af modtageren. Det kan opleves betydelig mere bekræftende og anerkendende at få en opsang, hvis den repræsenterer autentisk investering af følelser i relationen. Det kan kræve langt mere anerkendelse, tro og tillid at indgå i forpligtende forhold til andre mennesker i situationer, der kalder mere på ris end ros. Der kan ikke snydes med autenticitet i følelsesmæssige relationer. Det vil komme for en dag, hvis det alene er ord. Bogens styrke er, at vejen frem til denne påvisning er solidt gennemarbejdet og overordentlig solidt hjemlet. Opgaven som fagredaktør har bragt mig i nærkontakt med det store stykke arbejde, Inge har leveret, hvor tanke og ide skulle omformes til konkret struktur og tekst. Det har været en gave at være med på denne rejse, hvor der både er blevet hugget og klippet tå og hæl men hvor der også er dukket overraskende klarhed og indsigt op. Jeg takker for den tillid, der er blevet vist mig, og jeg takker for den viden, der er blevet mig til del ved læsning og diskussioner. En af de tilbagevendende og mere generelle diskussioner, vi har ført, har været i forhold til spørgsmålet om, hvordan man bringer en faglig drøftelse videre. Hvor tydeligt skal man stå på en kritik, der nedlægger det bestående? Hvor direkte skal man trække tæppet væk under andres åbenlyst tynde logikker? Hvor markant skal man føre egne holdninger og argumenter frem? Hvad kommer man længst med? og hvad vil længst sige? Et af mine spørgsmål undervejs har været når jeg i sagens tjeneste har været Djævelens advokat: Hvem frygter du at blive uvenner med, hvis du bliver endnu tydeligere og endnu skarpere? Inge svarede på måder, der gjorde os begge klogere. At ville bringe noget frem, som i sit udgangspunkt er kritisk mod det bestående, er en uundgåelig del af den kreative proces. Man risikerer venner, beundrere, fjender og gemenheder. Man må ustandselig arbejde mellem nedbrydning og opbygning: Hvor meget skal 10 Forord

9 afvises, før der kan piloteres til nyt fundament? Inge har balanceret. Og gjort det godt. Det er svært som læser at undgå at skulle tænke og tage stilling selv. Man bliver uvægerlig klogere af at læse denne bog. Derfor hører bogen til i kategorien»nødvendige bøger«. Bogen kan læses på forskellig måde. Man kan følge kapitlernes overskrifter og dykke ned der, hvor man har sin hovedinteresse. Det er fristende at anbefale traditionel læsning fra start til slut, fordi bogen er struktureret som en rejse, hvor det forrige sted giver mening og lys til dér, hvor man nu befinder sig. Uanset hvad der måtte passe en bedst, så er jeg sikker på, at læsningen vil føre lyst til»mer-læsning«med sig. Jeg kan kun ønske læseren god fornøjelse. Ulla Charlotte Beck Sorø, januar 2010

10 Indledning Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem inden for en række praksisfelter som eksempelvis terapi, pædagogik og ledelse. Begrebet er endvidere gledet ind i hverdagssproget på en sådan måde, at det kan være svært at se, hvad det helt præcist omfatter og refererer til. Det er præget af begyndende inkonsistens og er efterhånden blevet tillagt så mange forskellige betydninger, at det risikerer at blive udvandet og ubrugeligt som referenceramme. Der er derfor behov for at undersøge og præcisere, hvad anerkendelse er. Denne bog er en teoretisk og empirisk undersøgelse af anerkendelse i en ledelsesmæssig og postmoderne kontekst. De teoretiske udgangspositioner er filosofi, udviklingspsykologi/tilknytningsteori samt den systemiske familieterapi. Empirien henter jeg fra interview med ledere og medarbejdere. Der er ingen tvivl om, at anerkendende ledelse vinder hastigt frem i organisationer. Det kan ses på væksten i konsulentfirmaer, der tilbyder assistance på det felt, og i fremkomsten af fagbøger og anden relateret litteratur inden for emnet. Det stigende fokus på anerkendelse kommer parallelt med tiltag som værdibaseret ledelse, følelsesmæssig intelligens, positiv psykologi, Appreciative Inquiry, mindfulness, passionsledelse, coaching etc. Alle sammen teoretiske og metodiske tilbud om at se ledelse som en relationel, semiterapeutisk praksis, der tager udgangspunkt i selvrefleksion og personlig udvikling. I sin nuværende form udspringer anerkendende ledelse da også af systemisk familieterapi, hvorved det relationelle forhold mellem terapeut og klient kommer til at danne klangbund for relationen mellem leder og medarbejder. Alene af den grund er det væsentligt at forholde sig kritisk-refleksivt til anerkendelse i en ledel- 12 Indledning

11 sesmæssig kontekst. For lederen er ikke terapeut, og medarbejderen ikke klient. Når anerkendende ledelse vinder så hastigt frem, kan det skyldes flere ting: Ser man ledelse fra et motivationsmæssigt, rationalt og økonomisk perspektiv, må det antages, at beslutningstagerne har gjort sig overvejelser om, at netop anerkendende ledelse skaber de bedste resultater, fordi anerkendelse virker motiverende på organisationens medarbejdere og dermed øger deres lyst til at præstere optimalt. Inddrager man et magtperspektiv, får man øje på anerkendende ledelse som et tiltag, der har til formål at bringe etik, moral, følelser og intimitet ind i organisationslivet, fordi ledelse, for at blive legitim i vores demokratiske og antiautoritære samfund, må gøre brug af anerkendelsens form. Magten må maskere sig, og det gør den i kærlighedens retorik. Endelig kan man forestille sig, at behovet for anerkendelse er blevet så insisterende og påtrængende, fordi mennesker i massesamfundets anonymitet famler i deres selvforståelse. Behovet for at skille sig ud og blive synlig står massivt frem, og anerkendelse bliver det væsentligste redskab hertil. For uden anerkendelse kan et menneske ikke fremtræde i egen identitet det skal ses og valideres for at blive til i sin egenart. For at blive autentisk. Derfor er det ikke underligt, at behovet for anerkendelse synes så umætteligt nærmest som spædbarnssult. Og da familien i stadig mindre omfang anvendes som identitetsplatform, bliver arbejdet i stigende grad det sted, hvor vi kan søge og finde anerkendelsen. Det øger naturligt nok presset for organisatoriske anerkendelseshandlinger og stiller særlige krav til ledernes evne til at indgå heri. Anerkendelsesbegrebets eksponering kan med andre ord ikke forstås uden for den samfundsmæssige kontekst. Den er udtryk for særlige tidsaktuelle behov hos det postmoderne menneske. Anerkendelsen er kommet under pres, og min påstand er, at det pres har gjort den synlig som fænomen og begreb. I en ledelsesmæssig kontekst refererer anerkendelse oftest til en dialogisk aktivitet mellem leder og medarbejder, hvor det særlig er lederen, der påtager sig opgaven med at anerkende medarbejderen. I de fleste bøger om anerkendende ledelse er det derfor også lederrollen, der stilles skarpt på: Hvad skal lederen tænke, føle, gøre og sige for at lede anerkendende? Men en anerkendelseshandling rummer Indledning 13

12 både en afsender og en modtager, og derfor bliver spørgsmålet om, hvad skal der til for at modtage og omsætte anerkendelse til arbejdsglæde, engagement og produktivitet, lige så relevant. Der skal to til anerkendelse. Bogens udgangspunkt er, at anerkendelse ikke er et spørgsmål om metode, teknik og sproglige handlinger fra lederens side, men i særlig grad handler om psykologisk modenhed og relationel kompetence hos begge parter. Det at give og modtage anerkendelse kræver noget, der ikke umiddelbart kan læres, fordi det må erhverves i livets allertidligste relation mellem mor og barn. Et menneske uden grundlæggende erfaringer med anerkendelse vil have overordentlig svært ved at indgå i anerkendende relationer, fordi personen ikke vil have noget følelsesmæssigt og semantisk reservoir at trække på. Menneskets personlige livshistorie har overordentlig stor betydning for, hvad vi hver især opfatter som anerkendelse, og ikke mindst hvilken betydning vi tillægger den. På den ene side står således det enkelte individs subjektive og individuelle udgangspunkt for at indgå i anerkendelseshandlinger. På den anden side en stigende formalisering af anerkendelse i form af metoder, praksisanvisninger, koncepter og uddannelsesprogrammer særlig for ledere. Der eksisterer med andre ord ikke nogen garanti for, at en medarbejder kan eller vil modtage en anerkendelse og finde den værdifuld i en arbejdsmæssig kontekst. Det afhænger som sagt helt af medarbejderens erfaringer med anerkendelse og ikke mindst af de bagvedliggende intentioner med anerkendelsen. Det er langtfra ligegyldigt, hvilken hensigt en leder har med sin anerkendelse, for i det øjeblik anerkendelsen bliver strategisk og instrumentel, mister den sin betydning som anerkendelse i sin grundform. Anerkendelsens form er gensidig, frivillig og betingelsesløs. Derfor er det også relevant at undersøge, om organisationer overhovedet kan fungere som baggrund for anerkendelseshandlinger, da langt de fleste handlinger i organisationer har et strategisk sigte og derfor tager form som beslutninger. Beslutninger er i modsætning til anerkendelse hverken gensidige, frivillige eller betingelsesløse. 14 Indledning

13 Metode Ud over at undersøge anerkendelsesbegrebet fra et abstrakt og teoretisk udgangspunkt er jeg mindst lige så interesseret i den konkrete, oplevede version af anerkendelse. Derfor bygger store dele af bogen på fortællinger fra ledere, medarbejdere, forskere og konsulenter, som jeg har interviewet om anerkendelse og ledelse i alt 25 interview fra mange forskellige organisationer, både private og offentlige. Det helt centrale undersøgelsesspørgsmål har været: Hvad sker der i organisationer, når anerkendelse og ledelse skal gå hånd i hånd? Der er ikke er tale om en undersøgelse, der på nogen måde kan siges at være generel, repræsentativ eller valid i videnskabelig forstand. Her er snarere tale om at lade forskellige stemmer træde frem, og jeg har en forhåbning om, at det kan være med til at sætte nye perspektiver for anerkendelsens betydning og funktion i organisationer herunder bidrage med kvalificeret viden om, hvad anerkendelse er udryk for og betyder for ledelse og følgeskab. Min tilgang til interviewmaterialet er generelt kritisk. Bogens ærinde er ikke at argumentere for en bestemt ledelsesteori, men at undersøge teoriens indhold, dens grundlæggende antagelser, dens virkeformer og dens konsekvenser. Der findes mange glimrende bøger om, hvorfor anerkendende ledelse bør foretrækkes, men indtil videre ikke nogen, der går bagom. Det er mit ønske at kigge på fænomenet anerkendelse fra bagsiden og undersøge, hvad der sker under overfladen. Bogens opbygning Bogen er delt op i seks dele. I første del gennemgår jeg Axel Honneths teori om anerkendelse, og præsenterer med Martin Buber et eksistentielt perspektiv på anerkendelse. Begge filosoffer opfatter, på hver sin måde, anerkendelse som en nødvendighed for det gode liv og det retfærdige samfund. I den optik virker anerkendelse både for individuel identitetsudvikling og det sociale, solidariske fællesskab. Anden del ser på anerkendelse i en ledelsesmæssig kontekst sådan som ledelsesformen i sin nuværende form udspringer af systemisk Indledning 15

14 teori og familieterapi koblet til metodikken Appreciative Inquiry. Jeg undersøger bl.a., hvilket anerkendelsesbegreb der arbejdes med herunder hvilket syn på magt, ledelse og organisation teorien tilbyder. Derudover gennemgår jeg en række af de mest betydningsfulde motivationsteorier, hvori anerkendelse indgår som motivationsfaktor. Anerkendelse er ikke et nyt fænomen. Det har længe været kendt viden, at mennesket har et grundlæggende behov for anerkendelse, og at tilfredsstillelsen af dette behov kan virke motiverende og befordrende for arbejdsglæden. Tredje og fjerde del præsenterer to forskellige teoretiske referencerammer for forståelse af anerkendelsesbegrebet en systemisk og en tilknytningsteoretisk: Tredje del tager sit udspring i en systemisk forståelse af anerkendelsesbegrebet. Den systemiske teori, som finder sin primære anvendelse inden for familieterapi, udvikler sig som et modsvar på den klassiske psykoanalyse og genererer sit teoretiske indhold ud fra et bredt felt af ikke-psykologiske teorier heriblandt systemteori, kommunikationsteori, kybernetik og sprogfilosofi. I en systemisk optik er anerkendelse en sproglig interaktion mellem to eller flere individer, hvor det er sproget, der producerer anerkendelsen. Det metateoretiske fundament for systemisk teori er socialkonstruktionismen og dens udlægning af verden som en social konstruktion. Socialkonstruktionismen adskiller sig fra realismen og essentialismen i den forstand, at følelser, tanker, handlinger og oplevelser opfattes som tilstande, der skabes relationelt gennem sproget. Mennesket har ifølge socialkonstruktionismen ingen essens eller et psykisk indre, og der findes derfor heller ikke noget førsprogligt. Virkeligheden konstitueres sprogligt. Med sådanne præmisser må anerkendelse forstås som en sproglig, kommunikativ, interaktiv handling. Bogens fjerde del bringer et ganske andet anerkendelsesbegreb på banen. Her er det teoretiske fundament tilknytningsteorien, som dels indskriver sig i en psykodynamisk tradition, dels udgør en delmængde af udviklingspsykologien. Til forskel fra systemisk teori bygger tilknytningsteorien på en fænomenologisk forståelse af ver- 16 Indledning

15 den. Den grundlæggende antagelse er, at der eksisterer en førsproglig erfaring, der opstår i det umiddelbare møde med den genstand, der erfares. Tilknytningsteorien forstår, i overensstemmelse hermed, anerkendelse som en proces, der starter ved livets begyndelse i den nære relation mellem mor og barn. De helt centrale begreber er tilknytning og etablering af en basal tillid mellem barn, primære omsorgsperson og omverdenen. Det barn, der ikke oplever tryg tilknytning i barndommen, vil som voksen have sværere ved at etablere tillidsfulde relationer til andre hvilket er fundamentalt for at give og modtage anerkendelse. I et tilknytningsteoretisk perspektiv er anerkendelse en relationel proces, hvor parterne udveksler psykisk materiale og indre tilstande en proces, der ikke behøver et verbalt sprog, men primært foregår på et parasprogligt niveau. Hvor systemisk teori tilbyder en forståelse af anerkendelse som en sproglig mulighed, præsenterer tilknytningsteorien et mere kompliceret syn på anerkendelse, fordi intrapsykiske tilstande i individet betragtes som en afgørende forudsætning for enhver relationel praksis. Det psykiske og det sociale er dog to sider af samme sag. Selv om systemisk teori og tilknytningsteorien repræsenterer to væsensforskellige paradigmer, mener jeg, det er vigtigt at inkludere begge til belysning af anerkendelsesbegrebet, fordi anerkendelse med fordel kan forstås både som en sproglig handling og som en relationel, psykologisk tilstand og proces. Jo bredere anskuelsesperspektiv, jo flere facetter af det komplekse begreb kan man få øje på, og jo mere præcis og omhyggelig kan man blive i definitionen af begrebet. Det er derfor også mit ønske at gøre op med den uhensigtsmæssige og nogle gange rigide skelnen mellem det intrapsykiske og det interpersonelle. Begge teorier indeholder efter min mening brugbare ideer. Men når det er sagt, ønsker jeg også at demonstrere, at en systemisk og dermed sproglig tilgang til anerkendelse ikke er tilstrækkelig til at forklare anerkendelsesbegrebets kompleksitet. Her er der behov for en egentlig psykologisk teori, der kan redegøre for de konkrete handlinger (sproglige som ikke-sproglige), der konstituerer anerkendelse. Der er også behov for konsistente forklaringer på, hvordan der kan forekomme relationer uden anerkendelse, og hvorfor anerkendelse nogle gange kan være så usandsynlig vanskelig at Indledning 17

16 give eller modtage. Her tilbyder tilknytningsteorien empirisk velunderbyggede illustrationer med stort forklaringspotentiale. Det er i vid udstrækning systemisk teori, der lige nu indholdsudfylder anerkendende ledelse, og det er, fordi teorien er særdeles produktiv og har et iboende potentiale til at strække sig over mange faglige felter, men den kan efter min mening ikke stå alene, når det drejer sig om anerkendelse. Resultatet bliver et forsimplet billede af, hvad anerkendelse er, og hvad anerkendelse forudsætter. Som Honneth pointerer i sin teori om anerkendelse, er evnen til at kunne og ville tillægge et andet menneske værdi noget andet og mere end en kognitiv tilskrivning og en viljeshandling, nemlig en fundamental mellemmenneskelig erfaring med rod i barnets samspil med en primær omsorgsfigur. Anerkendelse kan hverken forstås eller praktiseres uden en primær førsproglig erfaring. Bogens femte del belyser anerkendende ledelse i praksis. Udgangspunktet er materialet fra interview med ledere og medarbejdere. Jeg undersøger, hvad der sker i organisationer, hvor man har indført anerkendende ledelse. Hvilke tanker gør ledere og medarbejdere sig i den forbindelse, og hvordan oplever de reelt anerkendelsen, når den kobles med ledelse? Jeg har endvidere været særlig interesseret i at undersøge, hvordan anerkendelse kan udspille sig inden for organisationens hierarkiske struktur, og hvilken betydning magt og magtasymmetri får i den forbindelse. Interviewene viser tydeligt, at en overordnet beslutning om en anerkendende kultur og ledelsesstil ikke indeholder nogen garanti for konkrete oplevelser af anerkendelse. Både ledere og medarbejdere taler om falsk anerkendelse, pseudosamtaler, overfladiske relationer, krænkelser og manglende relationelle kompetencer. Sluttelig kommer jeg derfor med en række bud på, hvorfor anerkendelse ikke er noget, der umiddelbart kan læres på et kursus eller ved at læse en bog. Dels skal konteksten tages i betragtning organisationer vil altid være præget af magtasymmetri og autoritetsambivalens, og derfor fungere som en ganske særlig baggrund for anerkendelseshandlinger. Dels skal medarbejderes og lederes subjektivitet inddrages ethvert individ vil fungere i en organisation ud fra sit eget indre billede af, hvad en organisation er, og hvordan menneskelige relationer kan udfolde sig inden for denne. 18 Indledning

17 Personlige tanker, følelser og erfaringer spiller ind og danner klangbund. Derfor er mit teoretiske afsæt psykodynamisk teori. I sjette og sidste del af bogen sætter jeg fokus på den samfundsmæssige kontekst, som organisationer og mennesker fungerer inden for, med det formål at redegøre for, hvorfor anerkendende ledelse sammen med andre lignende ledelsesformer vinder frem netop nu. Jeg udforsker det umættelige behov for anerkendelse og selvrealisering, der udspiller sig i organisationslivet, hvor den traditionelle ydre autoritet og kontrol synes erstattet af indrestyring, selvrefleksive praksisser og en helt ny form for arbejdsetik. Afslutningsvis spiller jeg ind med nogle ideer og tanker til videre refleksion omkring anerkendelse i ledelse. Min centrale pointe er, at forestillinger om det ideelle den ideelle, harmoniske, anerkendende organisation skaber nye subtile skalaer for menneskers bedømmelse af hinanden og derfor producerer potentielle krænkelser. Det er i stedet mere moralsk rigtigt at forholde sig til det konkrete her-og-nu, og generelt arbejde med at udvide menneskers og organisationers rummelighed for det uperfekte. I forlængelse af flere af kapitlerne diskuterer jeg den behandlede teori. Det er således særligt i disse afsnit, at teorikritik, videnskabsteoretiske betragtninger og min stillingtagen viser sig mest synligt. Da jeg langtfra er den eneste, der har bidraget til denne bog, vil jeg gerne takke alle de mennesker, der har stillet sig til rådighed for min nysgerrighed og mine ufatteligt mange spørgsmål. I ved selv, hvem I er. Herudover vil jeg gerne takke min redaktør Henning Persson for at tro på ideen fra starten, min fagredaktør Ulla Charlotte Beck for hendes skarpsynethed og kvalificerede interesse i bogens tema samt erhvervsforsker og filosof Pia Lauritzen for hendes kloge og altid overraskende betragtninger på ledelse og organisationer. Inge Schützsack Holm

Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem

Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem Der har inden for de seneste år været en stærkt stigende interesse for fænomenet anerkendelse. Det gælder teoretisk, men det vinder også hastigt frem inden for en række praksisfelter som eksempelvis terapi,

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL

NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL NÅR ANERKENDELSE SÆT TES PÅ FORMEL Hvad sker der egentlig i organisationer, der bekender sig til anerkendende ledelse eller tilsvarende ledelsesideologier? Inge Holm, organisationskonsulent og forfatter

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Denne bog henvender sig til både interne

Denne bog henvender sig til både interne Anmeldelser Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende HR og organisationsudvikling Skab mening, handlekraft og bedre resultater Dansk Psykologisk Forlag, 2008, 231 sider, ISBN 978-87-7706-526-2

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS

Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS Disposition: 1Det pædagogiske felt 2Læringsmål for undervisningen i kommunikationen 3Forløb hvor kommunikation indgår på uddannelsen 4Kommunikationsundervisningen

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere