TALENTUNDERVISNING. Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TALENTUNDERVISNING. Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede"

Transkript

1 TALENTUNDERVISNING i grundskolen Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede NTS-CENTERET 1

2

3 Hvorfor talentudvikling? Ligesom den inkluderende folkeskole tager hånd om den fagligt svage elev og sikrer denne en undervisning, der tager afsæt i hans eller hendes behov og potentiale, så skal folkeskolen også møde den fagligt stærke elev med de udfordringer, der står mål med dennes behov og potentiale. Det kaldes undervisningsdifferentiering, og har været folkeskolens bærende pædagogiske princip siden Derfor har vi slet ikke råd til at lade være. Talentudviklingen flugter også fint med regeringens målsætning om en bedre folkeskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte af undervisningen. Og giver børnene lyst til og forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. De seneste 6-7 år har der været politisk fokus på også at lade undervisningsdifferentieringen omfatte talenterne. Det skyldes en erkendelse af, at mange talenter ofte ikke får udnyttet deres potentiale og derfor sidder og keder sig i klassen og resignerer. Det er både et samfundsmæssigt og et personligt spild af gode evner. For når talentet bliver udfordret og får mulighed for at yde sit ypperste, opnår den talentfulde elev ofte store præstationer, der både skaber større personlig trivsel for talentet selv, inspirerer klassens øvrige elever samt læreren og kommer samfundet til gode. Talentudvikling er også helt i tråd med dogmet i undervisningsminister Christine Antorinis Ny Nordisk Skole om, at alle børn og unge skal mødes med udfordringer, så de kan lære mest muligt, uanset forudsætninger. Derfor skal vi lave talentundervisning i folkeskolen, og i dette hæfte kan du læse mere om, hvordan du og din skole griber det an. NTS-CENTERET 3

4 BAGGRUND I 2005 blev der for alvor sat politisk fokus på talenterne i uddannelsessystemet, da undervisningsministeren afholdt Talentcamp05. Her samledes 48 eksperter i 48 timer for at udvikle konkrete forslag til, hvordan Danmark kan få verdens bedste talentudvikling i uddannelsessystemet. Baggrunden var følgende: Globaliseringen kræver udvikling af talenter: En ekstra indsats for talenterne skal være med til at sikre Danmarks konkurrencedygtighed i det globale vidensamfund. Talent smitter og inspirerer de øvrige i klassen: De dygtiges indsats er med til at trække de andre op og bidrage til fællesskabet. En styrket indsats over for talenter betyder derfor også en styrket indsats for bredden, som løftes. Talentudvikling skaber bedre trivsel hos talentet: Et talent, som motiveres og udfordres fagligt får en mere meningsfuld hverdag og tilføres større trivsel og energi. Talentindsatsen gavner altså ikke blot det enkelte talent, som stimuleres fagligt og personligt, men løfter også klassekammeraterne fagligt og socialt og styrker dermed det fremtidige velfærdssamfund. Siden Talentcamp05 har talentindsatsen bredt sig som ringe i vandet i uddannelsessystemet og blandt landets folkeskoler, og det er nu en bred politisk opbakning til dagsordenen om, at alle børn og unge skal udfordres og stimuleres til at nå så langt deres evner rækker. Vi vil opmuntre og udvikle det potentiale, de talentfulde elever har, så de ikke går i stå. Hvis vi ikke tilbyder ekstra udfordringer til de dygtigste elever, risikerer vi at tabe dem på gulvet. På Videncentret skal talenterne udfordres af spændende opgaver og eksperimenter og møde det nyeste inden for forskningsverdenen. Talentchef Hanne Hautop 4 NTS-CENTERET

5 Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø danner rammen om den nationale talentpleje i naturvidenskab. ScienceTalenter, som driver Videncentret, ser det som sit formål at skabe et udviklingssted for særligt interesserede og talentfulde unge fra hele landet, hvor de kan udvikle deres talent og interesse for naturvidenskab. Under opholdet bliver talenterne udfordret af eksperimenter i særklasse og møder det nyeste inden for fremtidens forskning. NTS-CENTERET 5

6 HVEM ER TALENTERNE? Der findes ingen officiel definition af talentbegrebet, men ScienceTalenter lægger sig op af Ministeriet for Børn og Undervisnings brede talentbegreb, således at: Talent er, når børn og unge i uddannelsessystemet har særlige forudsætninger indenfor et eller flere områder har lysten og viljen til at yde en særlig indsats har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres ScienceTalenter har derudover identificeret tre typer talenter, som vi målretter undervisningen efter: High Tech-typen Den nysgerrige generalist Karriere-typen Enhver lærers drøm er at se sit fag udfoldet i de største talenter. Ikke på bekostning af de svageste. For talent kræver bredde, og talent smitter. Nu skal talentdagsordenen gøres systematisk og sammenhængende. Stefan Hermann, rektor Metropol Jeg synes, det er spændende, og jeg får også noget ud af det. Det er motiverende at have en klasse, som er motiveret for at lære noget. Det giver mig et fagligt kick. Jeg bliver også selv udviklet inden for det faglige område, vi har på tale. Lærer, talentindsats, folkeskolen 6 NTS-CENTERET

7 NTS-CENTERET 7

8 MÅL OG MULIGHEDER Hvad kan man opnå med talentundervisning, og hvilke muligheder er der? Talentundervisningen er bredspektret og har betydning for både eleven, klassen og læreren og kan få positiv betydning for undervisningen på hele skolen. Det har været rart at være sammen med andre, der ikke synes, det er underligt at gå meget op i en opgave. Elevperspektivet Eleven blomstrer op fagligt og socialt Elevens trivsel og engagement styrkes Eleven får lyst til at lære endnu mere Eleven får retning på sin energi og potentiale Eleven møder ligesindede og skaber netværk og venskaber Den dygtige elev inspirerer den næste og trækker ham/hende op Eleven styrker sit selvværd ved at blive set og udfordret Kickstarter de dygtige elevers udviklingsproces Rart at snakke med nogen, der har det ligesom mig. Jeg ved ikke, hvad man kan gøre for at skabe et lignende miljø i klassen, for det bedste for mig er at kunne lade diskussionen køre og se, hvad man når frem til. Det lærer jeg meget af. I den gamle skole håbede jeg hvert år, det skulle blive bedre, men i syvende kunne jeg ikke holde det ud mere. 8 NTS-CENTERET

9 Lærerperspektivet Læreren skal udpege og motivere eleverne, og er derfor hovedressource i talentundervisningen Læreren bliver udfordret fagligt og didaktisk Læreren får udviklet undervisningsmateriale Læreren styrker sin motivation for at undervise Læreren udvikler sit netværk med andre talentlærere og skoler Læreren lærer andre uddannelsesinstitutioner at kende (ved brobygning) Læreren får ny viden, der tjener som efteruddannelse Læreren får mulighed for at få indflydelse på skolens undervisning Det didaktiske perspektiv Læreren skal have solide didaktiske kompetencer og opstille klare mål for undervisning Læreren opnår nye kompetencer indenfor undervisningsdifferentiering Læreren kan være med til at udvikle nye undervisningsmetoder Læreren kan være med til at udvikle nye læringsmiljøer Der mangler fortsat en fælles forståelse af identifikation og udvikling af talenter Perspektiv på fortsat udddannelse Talentindsats udvikler det faglige niveau i klassen Læreren får udviklet undervisningsmateriale Lærens involvering i talentprojekter kan ligestilles med efteruddannelse Kommende uddannelsesinitiativer på området bliver interessant NTS-CENTERET 9

10 Undervisningsdifferentiering Folkeskolelovens 18 Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. ( ) Folkeskoleloven fra 1993 ophævede muligheden for permanent niveaudeling af eleverne. For at sikre udfordringen af alle elever blev undervisningsdifferentiering gjort til et bærende pædagogisk princip for al undervisning i folkeskolen. Undervisningsdifferentiering skal sikre, at alle elever bliver mødt med udfordringer, der imødekommer deres behov og forudsætninger. Det gælder høj som lav og altså også det barn, som har behov for ekstra faglige og sociale udfordringer i klassen. 10 NTS-CENTERET

11 LOVGIVNINGSMÆSSIGE BINDINGER Som udgangspunkt står det læreren frit for at lave talentundervisning, dog skal det ske inden for lovens rammer: Undervisningsdifferentiering Holddelingsregler Adgangsbetingelser til talenthold Holddeling Folkeskolelovens 25 Talentundervisning kan ske ved holddeling, som gives vide rammer i folkeskoleloven. Undervisningen kan således organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når det tilgodeser praktiske og pædagogiske forhold. Det kan f.eks. være i forbindelse med deletimer, valgfag og emneuger eller på baggrund af lærerens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Holddeling må højst ske i op til halvdelen af skoletiden. Adgangskrav Der er fri og lige adgang til den danske folkeskole, og det er derfor ikke tilladt at lave adgangskrav til talenthold baseret på standpunkt, evner eller øvrige forudsætninger. Talenthold skal derfor som udgangspunkt være åbne for alle elever, der på grund af interesse og eget ønske om øgede udfordringer ønsker at blive optaget. Forbudet mod adgangskrav giver sjældent anledning til problemer, og mange skoler har forudgående samtaler med interesserede elever og deres forældre om eventuel deltagelse i talentundervisning. Holddannelse efter kompetencer, motivation, læringsstile og niveau, hvor man tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone, kan være den rette løsning for at opnå den bedste læringssituation og forbedre indlæringen. NTS-CENTERET 11

12 ØKONOMISKE MULIGHEDER Hvilke økonomiske muligheder findes der, hvis man vil starte et talentprojekt på sin skole? Der findes ikke længere centrale puljer til talentudvikling fra Ministeriet for Børn og Undervisning, som man kan søge, idet ministeriets økonomiske satsning på talentprojekter i forudsatte, at de støttede projekter efterfølgende skulle være selvbårne. Imidlertid findes der visse kommuner og regioner, f.eks. Greve og Rudersdal, som har valgt at støtte lokale initiativer, ligesom man ude på skolerne kan prioritere at afsætte penge til talentundervisning. Hvis du vil starte et projekt, kan du overveje følgende muligheder: Gå til skolens ledelse for at høre, om skolen har prioriteret at afsætte penge til talentindsats Henvend dig til skolens ledelse for at høre, om den ønsker at profilere sig med talentinitiativer Spørg kommunen (f.eks. skolechefen) om den har valgt at prioritere talentindsats på sine skoler Du kan gå sammen med kommunens ungdomsskole om at lave et talentprojekt evt. i samarbejde med gymnasierne uden for normal skoletid Henvend dig til det lokale gymnasium om at samarbejde om et talenthold på gymnasiet Finde timer/midler til talentundervisning i forbindelse med tema-ugerne Indgå aftale med én af skolens lærere om at oprette et talenthold med elever fra to klasser Jeg tror ikke, at det handler så meget om økonomi, men om holdning. Det er ikke så meget ressourceflytning. Man skal hæve overliggeren i folkeskolen og fagligt udfordre børn på et højere niveau, end man gør nu. Skoleleder, folkeskolen 12 NTS-CENTERET

13 4 KONKRETE TALENTPROJEKTER Hvis du har lyst til at gå i gang med talentundervisning på din egen skole, kan du hente inspiration i følgende talentprojekter, som foregår rundt om i landet: Hjørring Private Realskole I Hjørring har man siden 2006 kørt projekter for de dygtigste elever. Tanken bag projekterne er at udfordre de dygtige elever og give dem mulighed for at komme et spadestik dybere end i den daglige undervisning. Samtidig får de udvidet deres sociale kompetencer gennem mødet med ligesindede. På Hjørring Private Realskole arbejder man derfor på at skabe et miljø, der giver eleverne mulighed for at åbne nye vinduer indenfor naturvidenskaben samt humanistiske fag som dansk, engelsk og tysk. Derudover er skolen i gang med at skabe et større og bedre netværk mellem unge talenter, som vil kunne bidrage til en kultur, hvor det er in at udfordre sig selv og arbejde intensivt med skoleopgaverne. Målet med talentundervisning er at etablere et undervisningsmiljø, der udfordrer dygtige og interesserede elever skabe større interesse for skolearbejdet inspirere til mere samarbejde mellem grundskolens og ungdomsuddannelsernes lærere skabe mulighed for en stadig udvikling af lærernes kompetencer i grundskolen Hvem er talenterne? Talenteleverne er ofte kendetegnet ved flere af nedenstående egenskaber: er nysgerrige, videbegærlige og interesserede har en god hukommelse og lærer hurtigt er meget aktive kan tænke og ræsonnere abstrakt har stor almenviden eller stor viden inden for særlige områder har et godt ordforråd Et talentnetværk af 16 skoler Efter flere års erfaring med talentprojekter har Hjørring Private Realskole nu oprettet en egentlig talentorganisation, Talentcamp.dk, som består af et netværk af 16 privatskoler fordelt over hele landet. Skolerne skiftes til at køre én af 4 årlige camps af 3-4 dages varighed, hvis indhold varierer fra naturvidenskabelige emner til de humanistiske fag som f.eks. kreativ skrivning, forfatterskole og et sprogligt bad i henholdsvis engelsk og tysk. Netværkets skoler får større ejerskab til talentindsatsen, når de stiller egne lokaler og lærere til rådighed, ligesom eleverne fra de øvrige skoler får en større oplevelse ved at skulle på udflugt til forskellige byer og skoler hver gang de skal på camp. Talentkoordinator Hver skole skal udpege en talentkoordinator. Denne skal i samråd med skolens ledelse beslutte, hvilke tilbud skolen ønsker at tilbyde sine talentelever og har tillige ansvaret for at udtage de talentelever, som skal tilbydes at deltage i talentpleje. NTS-CENTERET 13

14 Viceskoleleder og talentkoordinator på Hjørring Private Realskole, Henrik Frand-Madsen, mener, at talentindsatsen har haft en stor betydning for de unge talenter, som konstant søger udfordringer, men også for de øvrige elever i klassen, der oplever at få et indirekte fagligt løft: Baggrunden for satsningen på HB-børn (højtbegavede børn) i Odense var dels et politisk pres på skolerne for at profilere sig, dels en ildsjæl, en skoleleder på Krogegårdsskolen, der selv havde et højtbegavet barn, og nu ville prøve at gøre en indsats for hele denne gruppe i Odense. Når først de unge talenter har været på camp, er de jo ikke til at holde nede! De har fået kamp til stregen, fået bygget sociale netværk og selvtillid op, og når de kommer tilbage til klassen, stormer de frem og kan ikke undgå at påvirke de andre elever med deres faglige niveau og entusiasme. Og det sociale går hånd i hånd med det faglige. Eller som én af talenterne fra Hjørring Private Realskole, Esben Ydesen, siger: Det faglige bliver sjovt pga. det sociale, og det sociale bliver bedre pga. det faglige. Hunderupskolen i Odense Odense Kommune har valgt at sætte fokus på de højtbegavede børn. Det er børn, som vurderes at være blandt de fem procent højest begavede. Formålet med undervisningen er at bringe børnene sammen med ligesindede for derved at øge deres trivsel. Kommunen henviser til undersøgelser, som viser, at disse børn oplever sig selv som værende anderledes, og derfor har svært ved at finde ligesindede. Derfor isoleres de ofte socialt. Når de er sammen med andre børn på samme kognitive og sproglige niveau, samme abstraktionsniveau, samme humor m.m., oplever de at kunne indgå i sociale sammenhænge med andre børn. Da man aldrig tidligere havde forsøgt sig med denne type indsats, foretog man en del research på området, for ikke at begynde projektet i blinde. Man konsulterede inden- og udenlandske eksperter, besøgte skoler i England, der havde erfaring med talentundervisning og overvejede i begyndelsen at samle alle de højtbegavede børn i én klasse på Hunderupskolen. Det blev dog stærkt frarådet, da børnene har behov for at indgå i det sociale fællesskab i klassen på deres skole. Det blev derfor besluttet, at undervisningen skulle foregå i børnenes fritid på en skole i det distrikt, hvor det højtbegavede barn går i skole. Undervisningen udgøres af en ugentlig dobbelttime for de højtbegavede børn i klasse. På Hunderupskolen mødes ca HB-elever på klassetrin hver onsdag eftermiddag til en dobbelttime med to af skolens lærere. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesser, og de får lov til at påvirke indholdet. Børnene elsker at få lov til at gå ud af en tangent og snakke om noget, der optager dem, og som de bare må have svar på, selvom vi er midt i noget andet., siger Jan Burghardt, der er én af lærerne. Så mens vi lægger op til en matematikopgave om rektangler og tændstikker, kommer vi lige ind på det amerikanske præsidentvalg, 14 NTS-CENTERET

15 som netop har været afviklet. Og børnene har tydeligvis fulgt med i valget hjemme fra og kender alt til svingstater og valgmænd, så det spørger vi dem om, og de er helt vilde for at få lov til at svare. Bagefter går vi videre med rektangler. Når man overværer undervisningen, er det tydeligt, at lærerne giver børnene luft til at komme ind på de spørgsmål, der pludselig brænder på, når man behandler et bestemt emne. I stedet for at få at vide, at de skal koncentrere sig om dét, der bliver undervist i, tager de to lærere gang på gang en runde udi de emner, som børnenes associationer bringer på bane. Selvom alle børnene på dette hold er HB-børn, er de faktisk meget forskellige, ja, så forskellige at vi var bekymrede for, om de overhovedet kunne rummes i ét klasseværelse., siger Annette Gjervig, som er den anden lærer på holdet. Men skønt de er meget udad reagerende i klassen på deres egen skole, falder de til ro her, når de bliver mødt med udfordringer i et miljø på deres eget niveau. Men de er ikke meget for projektarbejde, som vi først havde bygget undervisningen op om. De fleste har meget svært ved at koncentrere sig om ét emne længere tid af gangen. De begynder simpelthen at kede sig og gider ikke færdiggøre projektet. Så nu kører vi mere enkeltopgaver, som kan holde dem fanget, slutter Jan Burghardt. Børnene selv giver udtryk for, at de er glade for at gå på et hold, hvor man lærer hurtigt og er en del af et fællesskab, hvor alle er ivrige efter at lære noget, kan gå i dybden med emner, og der ikke er så meget larm. Og at man kan samarbejde med de andre børn. Viborg Ungdomsskole I Viborg Kommune er Viborg Ungdomsskole og Viborg Gymnasium og HF gået sammen om at tilbyde talentklasser for elever i 8. og 9, klasse. Tilbuddet henvender sig til unge, som har meget let ved at gå i skole og har lyst til ekstra udfordringer og undervisning på højere niveau. Undervisningen foregår på Viborg Gymnasium, og indholdet er bygget op om følgende temaer: Astronomi hvordan er universet opbygget? Eksperimenterende fysik analyse af bevægel- NTS-CENTERET 15

16 ser vha. super slowmotion Teknologi byg en Lego-robotstøvsuger Finanskrise hvorfor er hele verden sendt ud i en finanskrise, og hvordan løser vi krisen? Handler fantasy kun om orker og hobitter eller handler det også om dig og mig? Hvorfor er engelsk blevet et sprog, der tales i hele verden? og er engelsk kun ét sprog? Ligninger og beviser kan det virkelig passe? Disse temaer kan eleverne behandle ud fra en humanistisk/sproglig indfaldsvinkel, der tillader eleverne at lege med sproget og lære om samfundet eller en naturfaglig indfaldsvinkel, der giver mulighed for at undre sig og undersøge naturens forskellige sammenhænge. så fedt! Og jeg er blevet sikker på nu, at det er matematisk-fysisk jeg vil gå på i fremtiden. Hans sidekammerat på holdet, Bjarke Nielsen fra 9. klasse, er enig: Det er megafedt at gå i Talentklassen! Jeg er meget logisk tænkende, og min stærke side er matematik og fysik. Og så vil jeg noget med mig selv i fremtiden, så jeg er superglad for at være blevet udtaget til Talentklassen, siger Bjarke. Udvælgelsen til Talentklassen foregår ved, at de interesserede elever henvender sig til deres klasselærer, som så kan indstille eleven på baggrund af en ansøgning, som skal laves sammen med forældrene. Underviserne kommer fra folkeskolen og gymnasiet og vil altid deltage samtidigt i undervisningen, idet folkeskolelæreren dog vil fungere som klasselærer. Tilbagemeldingerne fra de unge, der går i Talentklassen er positive. Man får blod på tanden og lyst til at lære mere, siger Frederik Gade fra 8. klasse, der går i Talentklassen. Det er bare Kokkedal Skole - De bedste bliver bedre og trækker resten op! Kokkedal Skole har siden sin start i august 2011 haft en stærk profil på talentundervisning. Det skyldes i høj grad skoleleder Kirsten Birkving, der som leder af Egedalsskolen i Kokkedal var én af pionererne indenfor talentindsatsen og deltog bl.a. i TalentCamp05, som var startskuddet på Undervisningsministeriets satsning på talentpleje i uddannelsessystemet. Da Egedalsskolen blev slået sammen med Holmegårdsskolen og blev til Kokkedal Skole, fortsatte engagementet. Baggrunden for talentindsatsen på Kokkedal Skole var en erkendelse af, at der ikke fandtes tilbud til de dygtigste elever, og at en særlig indsats 16 NTS-CENTERET

17 overfor denne gruppe i form at faglige og sociale udfordringer ville inspirere de øvrige klassekammerater og højne det faglige niveau i klassen. Der skulle skabes en kultur, der gør det in at være dygtig til noget. Samtidig ville det profilere skolen positivt og værre en attraktiv og kompetenceudviklende udfordring for lærerne. Efter nu flere års erfaring er talentindsatsen indarbejdet i skolens undervisning som noget lige så naturligt som specialundervisning eller valgfag. Talentundervisningen omfatter både naturvidenskabelige og kreative/sproglige emner, og skolen opretter 3-4 hold om året målrettet klasse, og kommunen opretter et tilsvarende antal hold for klasserne. Talenterne er glade for de ekstra tilbud, som giver dem mulighed for at fordybe sig i emner, der interesserer dem, opnå ny viden og lære at tænke anderledes og få gode råd og er generelt begejstrede for de eksterne oplægsholdere, som skolen henter ind for at kvalificere undervisningen. Der er delte meninger om talenttimerne burde være en permanent del af undervisningen, som man kunne gå på sideløbende med den almindelige undervisning. Nogle er glade for et pusterum efter et intensivt talentforløb, mens andre gerne vil fortsætte den spændende undervisning, når de nu er kommet så godt i gang. Talenterne giver udtryk for, at deres klassekammerater generelt er positivt indstillet overfor, at de bliver tilbudt særlige talenttimer efter skole, og nogle er nysgerrige efter at vide, hvad de har lavet på talentholdet. Lidt kærligt drilleri er der da også, men ikke negativt ment. Talenterne fungerer da også til tider som hjælpelærere eller bliver f.eks. bedt om at forklare nogle matematikstykker oppe på tavlen for de andre. Ole Andersen, som har undervist på talentholdet i flere år, mener, at talenterne har en positiv, faglig påvirkning på resten af klassen: Der er ingen tvivl om, at de bliver kulturbærere, når de kommer tilbage til klassen efter et talentforløb. De ved, hvordan man skal arbejde og ser sig som forbilleder for de andre, og påvirker stemningen i retning af, at det er ok at være dygtig til noget. NTS-CENTERET 17

18 GODE RÅD, NÅR DU SKAL I GANG MED TALENTUNDERVISNING Hermed nogle teser om talentundervisning til overvejelse, når du skal finde egne rammer for talentarbejdet på din skole eller i klassen. 1) De klassiske talenter De elever, som lærerne allerede ved er talenter, er der jo sådan set ikke noget problem med at identificere. Denne gruppe af unge er typisk stærkt fagligt orienteret og kan gives udfordringer i fortsættelse af den almindelige faglige undervisning. 2) De potentielle talenter Den resterende gruppe af talenter kan deles i to: a) dem, der ikke har interesse i faglighed for fagets skyld og b) dem, der ikke har erkendt eller ikke betragter sig selv som et talent. Her er både identifikationen, men også løsninger noget, der ligger uden for selv den kvalificerede normal-undervisning. 3) En løsning skal indeholde sociale, såvel som faglige elementer En løsning på talentområdet skal altså samle de elevgrupper, som er nævnt pkt. 1 og 2 under et fælles socialt og fagligt tiltag; hjælpe med at identificere eleverne i gruppe 2; og give aktiviteter, der løfter og fastholder elevernes talentudvikling i en faglig korrekt ramme. 4) Profilering af talentarbejdet er nødvendigt (i kommunen) Endelig skal det samlede tiltag understøtte en profilering af kommunen i almindelighed og talentarbejdet i særdeleshed; en øget synlighed omkring talentarbejdet afmystificerer projektet, og legitimerer arbejdet over for særligt de potentielle talenter. 5) Der er allerede mange tilbud Der findes eksisterende tiltag, der kan anvendes i forskellig grad. 6) Indsatsen skal prioriteres ressourcemæssigt Arbejdet kræver i en eller anden udstrækning en omlægning af undervisningsressourcer. 18 NTS-CENTERET

19 ERFARINGER FRA INTERNATIONALE TALENTPROJEKTER Danmark er en del af Verden og mærker dagligt globaliseringens konkurrence om de bedste hoveder og krav om kvalitet i uddannelserne. Det giver derfor mening at se på talentudviklingen i et internationalt perspektiv for at blive inspireret og for at få et indtryk af, hvordan vi matcher denne udvikling, så vi dels kan holde på vore egne talenter og dels tiltrække talenter fra udlandet. Imidlertid er de forskellige landes undervisningssystemer så forskellige fra hinanden og fra det danske, at det er vanskeligt at foretage en umiddelbar relevant sammenligning. Der findes dog enkle lande, som kan være til inspiration for de danske talentbestræbelser i uddannelsessystemet. I de nordiske lande har der ikke været tradition for at identificere de dygtigste elever og tilbyde dem særlige udfordringer. Danmark er i disse år pioner på området, men der spores også visse initiativer i Norge og Sverige. Holland Holland er et af de lande, der er længst fremme med talentudviklingen i uddannelsessystemet. Her har man eksempelvis udarbejdet et brobygningsforløb mellem en række gymnasier og universitetet i Utrecht, som kommer begge uddannelsesniveauer til gode. Projektet, som hedder Junior College, går ud på at samle de dygtigste gymnasieelever fra en række skoler på universitetet i Utrecht i to dage i om ugen og her undervise dem i naturvidenskabelige fag på højt niveau. Under forløbet udarbejdes der tillige undervisningsmateriale, som senere kommer landets øvrige gymnasier til gode. England I England har talentudvikling været en del af skolepolitikken siden midten af 1990 erne, og de engelske skoler skal kunne dokumentere, hvilke indsatser de gennemfører for de dygtigste elever i alle fag. De dygtigste elever defineres som de 10 procent bedst præsterende elever af en klasse eller årgang. NTS-CENTERET 19

20 Den private organisation National Association of Able Children in Education (NACE) har udarbejdet en strategi til talentidentifiktion og undervisning, den såkaldte The Challenge Award, som det engelske undervisningsministerium anbefaler skolerne at bruge. Wales Wales, som er en del af England, har inden for de seneste år forsøgt at styrke talentindsatsen i skolerne ved at promovere anvendelsen af NACE og organisationens principper, herunder The Challenge Award. The Challenge Award består af 10 elementer: 1. En strategi for skoleudvikling 2. Identifikationsstrategier og -kriterier 3. En målsætning for skolens tilbud Vi har besøgt skolen Cross Ash Primary School i Abergavenny, som har elever i alderen fra 4 til 12 år for at se, hvorledes en mønsterskole arbejder bevidst med inklusion af talenter i en ramme, hvor lovgivningen understøtter til begavede elever If a inklusion af alle børn. 4. Fleksibel brug af undervisningsmetoder, læringsstrategier child can t I primary school skal lærerne i og modeller for organisering learn the way princippet kunne undervise ele- af klassens arbejde verne i alle fag, og eleverne we teach, 5. Jævnlige undersøgelser for at var ikke niveaudelt efter faglige identificere underydelse og for maybe we evner, men sammensat i mixed at støtte enkelte elever should teach ability klasser. Undervisningsdifferentieringen, der tog udgangs- 6. En indsats for at udvikle lærernes kompetencer til at møde punkt i de dygtigste elevers ni- the way they disse børns behov 7. Programmer eller planer for at støtte de usædvanligt højtbegavede elever learn. Ignacio Estrada veau, foregik bl.a. ved at dele eleverne i små grupper i klassen, som sad rundt om et bord med en lærer. 8. Rådighed over en mangfoldighed af ressourcer, herunder IKT-baserede ressourcer 9. Forældreinddragelse 10. Procedurer for at følge op på og evaluere skolens planer. (Nissen, Kyed & Baltzer, 2011: 43ff.) Pædagogisk set fokuserer skolen på, at se potentialer for fremtiden frem for fejl fra fortiden, ligesom man har en anerkendende tilgang til alle børn hele tiden. Det betyder anerkendelse af talenter hos alle børn, uanset om det har relation til skolen eller fritiden. Og når eleverne bliver Skolerne udvikler gennem strategien et læringsmiljø, hvor talenterne trives både fagligt og bedt om at gøre noget, har det en værdi i sig selv; der er ikke tale om træning. socialt og er med til at højne det faglige niveau på skolen. 20 NTS-CENTERET

21 Lærerne er fagligt dygtige og engagerede, og har stor bevidsthed om mål og delmål for det enkelte undervisningsforløb, ligesom der er en tydelig formidling af disse mål og delmål til eleverne. Der er stor dynamik i undervisningen ved blandt andet at skifte aktivitet flere gange i én lektion. De lovgivningsmæssig rammer for undervisningen er fælles mål, som tager udgangspunkt i eleven og ikke i et klassetrin. Da undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs nærmeste udviklingszone, er det nødvendigt at undervisningsdifferentiere. Der er i alt 8 niveauer, og elever i samme klasse kan derfor uden problem befinde sig udviklingsmæssigt indenfor et spænd af f.eks. 3 niveauer. De fælles mål tager udgangspunkt i kompetencer frem for færdigheder. Indenfor det enkelte fagområde er der så tale om konkrete kompetencer frem for færdigheder. Samtidigt er det nødvendigt med en forenkling. NTS-CENTERET 21

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden!

Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014 Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Konferencen har fokus på udvikling af konkrete talentprojekter, opbygning af talentmiljøer på skolerne, samt udarbejdelse

Læs mere

præsenterer konkrete modeller for samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og tværfaglige talentfora

præsenterer konkrete modeller for samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og tværfaglige talentfora Tentativt Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2015 - Talentudvikling i Norden: samarbejde og udfordringer Konferencen præsenterer konkrete modeller for samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

TALENTSAMARBEJDET I 2012/13 BLANDT FRIE OG PRIVATE SKOLER

TALENTSAMARBEJDET I 2012/13 BLANDT FRIE OG PRIVATE SKOLER TALENTSAMARBEJDET I 2012/13 BLANDT FRIE OG PRIVATE SKOLER Beretning for 2012/13 Vi har hermed fornøjelsen af at kunne udsende beretning for indeholdende skoleår med regnskab for talentpleje blandt 18 DP-skoler

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Test dit talent! Ungdomsuddannelserne i Viborg Kommune har lavet 7 stærke talentforløb til dig, der gerne vil dyrke dit talent på højt niveau.

Test dit talent! Ungdomsuddannelserne i Viborg Kommune har lavet 7 stærke talentforløb til dig, der gerne vil dyrke dit talent på højt niveau. Test dit ta ent! Test dit talent! Ungdomsuddannelserne i Viborg Kommune har lavet 7 stærke talentforløb til dig, der gerne vil dyrke dit talent på højt niveau. Skal du i 8. eller 9. klasse til næste år,

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Dygtige børn for børnene og for fremtiden

Dygtige børn for børnene og for fremtiden Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Talentet i Folkeskolen

Talentet i Folkeskolen Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Sommerskole. Greve Privatskole

Sommerskole. Greve Privatskole Sommerskole Greve Privatskole 30. juni - 4. juli 2014 SOMMERSKOLE I STORKØBENHAVN TalentCampDK afholder sommerskole i uge 27 på Greve Privatskole. Du modtager denne invitation, fordi din faglærer eller

Læs mere

Årsrapport for Viby Gymnasium

Årsrapport for Viby Gymnasium Årsrapport for Viby Gymnasium Skoleåret 2013 2014 Som en del af skolens kvalitetspolitik skal ledelsen efter hvert skoleår give bestyrelsen en kort status over, hvordan skolen i det forgangne skoleår har

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet resumé talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Årsberetning 2013. ScienceTalenter - de gode kan blive de bedste

Årsberetning 2013. ScienceTalenter - de gode kan blive de bedste Årsberetning 2013 ScienceTalenter - de gode kan blive de bedste Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter Akademigrunden 18 4180 Sorø mail@sciencetalenter.dk Forord: De dygtigste elever skal også stå på tæer.

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

talentudvikling evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentrapport

talentudvikling evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentrapport talentudvikling evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentrapport talentudvikling evaluering og strategi talentrapport af Arbejdsgruppen til talentudvikling

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

TALENTSAMARBEJDET I 2013/14 BLANDT GRUNDSKOLER

TALENTSAMARBEJDET I 2013/14 BLANDT GRUNDSKOLER TALENTSAMARBEJDET I 2013/14 BLANDT GRUNDSKOLER Beretning for 2013/14 Vi har hermed fornøjelsen af at kunne udsende beretning for indeholdende skoleår med regnskab for Talentcamp.DK, som i dette skoleår

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Evaluering af ScienceTalenter

Evaluering af ScienceTalenter August 2014 CEPRA Evaluering af ScienceTalenter Evalueringsrapport 1. Forord Denne evaluering er udført for Undervisningsministeriet i perioden januar 2014- august 2014. CEPRAs kontaktperson ved ScienceTalenter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere