TALENTUNDERVISNING. Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TALENTUNDERVISNING. Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede"

Transkript

1 TALENTUNDERVISNING i grundskolen Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede NTS-CENTERET 1

2

3 Hvorfor talentudvikling? Ligesom den inkluderende folkeskole tager hånd om den fagligt svage elev og sikrer denne en undervisning, der tager afsæt i hans eller hendes behov og potentiale, så skal folkeskolen også møde den fagligt stærke elev med de udfordringer, der står mål med dennes behov og potentiale. Det kaldes undervisningsdifferentiering, og har været folkeskolens bærende pædagogiske princip siden Derfor har vi slet ikke råd til at lade være. Talentudviklingen flugter også fint med regeringens målsætning om en bedre folkeskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte af undervisningen. Og giver børnene lyst til og forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. De seneste 6-7 år har der været politisk fokus på også at lade undervisningsdifferentieringen omfatte talenterne. Det skyldes en erkendelse af, at mange talenter ofte ikke får udnyttet deres potentiale og derfor sidder og keder sig i klassen og resignerer. Det er både et samfundsmæssigt og et personligt spild af gode evner. For når talentet bliver udfordret og får mulighed for at yde sit ypperste, opnår den talentfulde elev ofte store præstationer, der både skaber større personlig trivsel for talentet selv, inspirerer klassens øvrige elever samt læreren og kommer samfundet til gode. Talentudvikling er også helt i tråd med dogmet i undervisningsminister Christine Antorinis Ny Nordisk Skole om, at alle børn og unge skal mødes med udfordringer, så de kan lære mest muligt, uanset forudsætninger. Derfor skal vi lave talentundervisning i folkeskolen, og i dette hæfte kan du læse mere om, hvordan du og din skole griber det an. NTS-CENTERET 3

4 BAGGRUND I 2005 blev der for alvor sat politisk fokus på talenterne i uddannelsessystemet, da undervisningsministeren afholdt Talentcamp05. Her samledes 48 eksperter i 48 timer for at udvikle konkrete forslag til, hvordan Danmark kan få verdens bedste talentudvikling i uddannelsessystemet. Baggrunden var følgende: Globaliseringen kræver udvikling af talenter: En ekstra indsats for talenterne skal være med til at sikre Danmarks konkurrencedygtighed i det globale vidensamfund. Talent smitter og inspirerer de øvrige i klassen: De dygtiges indsats er med til at trække de andre op og bidrage til fællesskabet. En styrket indsats over for talenter betyder derfor også en styrket indsats for bredden, som løftes. Talentudvikling skaber bedre trivsel hos talentet: Et talent, som motiveres og udfordres fagligt får en mere meningsfuld hverdag og tilføres større trivsel og energi. Talentindsatsen gavner altså ikke blot det enkelte talent, som stimuleres fagligt og personligt, men løfter også klassekammeraterne fagligt og socialt og styrker dermed det fremtidige velfærdssamfund. Siden Talentcamp05 har talentindsatsen bredt sig som ringe i vandet i uddannelsessystemet og blandt landets folkeskoler, og det er nu en bred politisk opbakning til dagsordenen om, at alle børn og unge skal udfordres og stimuleres til at nå så langt deres evner rækker. Vi vil opmuntre og udvikle det potentiale, de talentfulde elever har, så de ikke går i stå. Hvis vi ikke tilbyder ekstra udfordringer til de dygtigste elever, risikerer vi at tabe dem på gulvet. På Videncentret skal talenterne udfordres af spændende opgaver og eksperimenter og møde det nyeste inden for forskningsverdenen. Talentchef Hanne Hautop 4 NTS-CENTERET

5 Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø danner rammen om den nationale talentpleje i naturvidenskab. ScienceTalenter, som driver Videncentret, ser det som sit formål at skabe et udviklingssted for særligt interesserede og talentfulde unge fra hele landet, hvor de kan udvikle deres talent og interesse for naturvidenskab. Under opholdet bliver talenterne udfordret af eksperimenter i særklasse og møder det nyeste inden for fremtidens forskning. NTS-CENTERET 5

6 HVEM ER TALENTERNE? Der findes ingen officiel definition af talentbegrebet, men ScienceTalenter lægger sig op af Ministeriet for Børn og Undervisnings brede talentbegreb, således at: Talent er, når børn og unge i uddannelsessystemet har særlige forudsætninger indenfor et eller flere områder har lysten og viljen til at yde en særlig indsats har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres ScienceTalenter har derudover identificeret tre typer talenter, som vi målretter undervisningen efter: High Tech-typen Den nysgerrige generalist Karriere-typen Enhver lærers drøm er at se sit fag udfoldet i de største talenter. Ikke på bekostning af de svageste. For talent kræver bredde, og talent smitter. Nu skal talentdagsordenen gøres systematisk og sammenhængende. Stefan Hermann, rektor Metropol Jeg synes, det er spændende, og jeg får også noget ud af det. Det er motiverende at have en klasse, som er motiveret for at lære noget. Det giver mig et fagligt kick. Jeg bliver også selv udviklet inden for det faglige område, vi har på tale. Lærer, talentindsats, folkeskolen 6 NTS-CENTERET

7 NTS-CENTERET 7

8 MÅL OG MULIGHEDER Hvad kan man opnå med talentundervisning, og hvilke muligheder er der? Talentundervisningen er bredspektret og har betydning for både eleven, klassen og læreren og kan få positiv betydning for undervisningen på hele skolen. Det har været rart at være sammen med andre, der ikke synes, det er underligt at gå meget op i en opgave. Elevperspektivet Eleven blomstrer op fagligt og socialt Elevens trivsel og engagement styrkes Eleven får lyst til at lære endnu mere Eleven får retning på sin energi og potentiale Eleven møder ligesindede og skaber netværk og venskaber Den dygtige elev inspirerer den næste og trækker ham/hende op Eleven styrker sit selvværd ved at blive set og udfordret Kickstarter de dygtige elevers udviklingsproces Rart at snakke med nogen, der har det ligesom mig. Jeg ved ikke, hvad man kan gøre for at skabe et lignende miljø i klassen, for det bedste for mig er at kunne lade diskussionen køre og se, hvad man når frem til. Det lærer jeg meget af. I den gamle skole håbede jeg hvert år, det skulle blive bedre, men i syvende kunne jeg ikke holde det ud mere. 8 NTS-CENTERET

9 Lærerperspektivet Læreren skal udpege og motivere eleverne, og er derfor hovedressource i talentundervisningen Læreren bliver udfordret fagligt og didaktisk Læreren får udviklet undervisningsmateriale Læreren styrker sin motivation for at undervise Læreren udvikler sit netværk med andre talentlærere og skoler Læreren lærer andre uddannelsesinstitutioner at kende (ved brobygning) Læreren får ny viden, der tjener som efteruddannelse Læreren får mulighed for at få indflydelse på skolens undervisning Det didaktiske perspektiv Læreren skal have solide didaktiske kompetencer og opstille klare mål for undervisning Læreren opnår nye kompetencer indenfor undervisningsdifferentiering Læreren kan være med til at udvikle nye undervisningsmetoder Læreren kan være med til at udvikle nye læringsmiljøer Der mangler fortsat en fælles forståelse af identifikation og udvikling af talenter Perspektiv på fortsat udddannelse Talentindsats udvikler det faglige niveau i klassen Læreren får udviklet undervisningsmateriale Lærens involvering i talentprojekter kan ligestilles med efteruddannelse Kommende uddannelsesinitiativer på området bliver interessant NTS-CENTERET 9

10 Undervisningsdifferentiering Folkeskolelovens 18 Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. ( ) Folkeskoleloven fra 1993 ophævede muligheden for permanent niveaudeling af eleverne. For at sikre udfordringen af alle elever blev undervisningsdifferentiering gjort til et bærende pædagogisk princip for al undervisning i folkeskolen. Undervisningsdifferentiering skal sikre, at alle elever bliver mødt med udfordringer, der imødekommer deres behov og forudsætninger. Det gælder høj som lav og altså også det barn, som har behov for ekstra faglige og sociale udfordringer i klassen. 10 NTS-CENTERET

11 LOVGIVNINGSMÆSSIGE BINDINGER Som udgangspunkt står det læreren frit for at lave talentundervisning, dog skal det ske inden for lovens rammer: Undervisningsdifferentiering Holddelingsregler Adgangsbetingelser til talenthold Holddeling Folkeskolelovens 25 Talentundervisning kan ske ved holddeling, som gives vide rammer i folkeskoleloven. Undervisningen kan således organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når det tilgodeser praktiske og pædagogiske forhold. Det kan f.eks. være i forbindelse med deletimer, valgfag og emneuger eller på baggrund af lærerens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Holddeling må højst ske i op til halvdelen af skoletiden. Adgangskrav Der er fri og lige adgang til den danske folkeskole, og det er derfor ikke tilladt at lave adgangskrav til talenthold baseret på standpunkt, evner eller øvrige forudsætninger. Talenthold skal derfor som udgangspunkt være åbne for alle elever, der på grund af interesse og eget ønske om øgede udfordringer ønsker at blive optaget. Forbudet mod adgangskrav giver sjældent anledning til problemer, og mange skoler har forudgående samtaler med interesserede elever og deres forældre om eventuel deltagelse i talentundervisning. Holddannelse efter kompetencer, motivation, læringsstile og niveau, hvor man tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone, kan være den rette løsning for at opnå den bedste læringssituation og forbedre indlæringen. NTS-CENTERET 11

12 ØKONOMISKE MULIGHEDER Hvilke økonomiske muligheder findes der, hvis man vil starte et talentprojekt på sin skole? Der findes ikke længere centrale puljer til talentudvikling fra Ministeriet for Børn og Undervisning, som man kan søge, idet ministeriets økonomiske satsning på talentprojekter i forudsatte, at de støttede projekter efterfølgende skulle være selvbårne. Imidlertid findes der visse kommuner og regioner, f.eks. Greve og Rudersdal, som har valgt at støtte lokale initiativer, ligesom man ude på skolerne kan prioritere at afsætte penge til talentundervisning. Hvis du vil starte et projekt, kan du overveje følgende muligheder: Gå til skolens ledelse for at høre, om skolen har prioriteret at afsætte penge til talentindsats Henvend dig til skolens ledelse for at høre, om den ønsker at profilere sig med talentinitiativer Spørg kommunen (f.eks. skolechefen) om den har valgt at prioritere talentindsats på sine skoler Du kan gå sammen med kommunens ungdomsskole om at lave et talentprojekt evt. i samarbejde med gymnasierne uden for normal skoletid Henvend dig til det lokale gymnasium om at samarbejde om et talenthold på gymnasiet Finde timer/midler til talentundervisning i forbindelse med tema-ugerne Indgå aftale med én af skolens lærere om at oprette et talenthold med elever fra to klasser Jeg tror ikke, at det handler så meget om økonomi, men om holdning. Det er ikke så meget ressourceflytning. Man skal hæve overliggeren i folkeskolen og fagligt udfordre børn på et højere niveau, end man gør nu. Skoleleder, folkeskolen 12 NTS-CENTERET

13 4 KONKRETE TALENTPROJEKTER Hvis du har lyst til at gå i gang med talentundervisning på din egen skole, kan du hente inspiration i følgende talentprojekter, som foregår rundt om i landet: Hjørring Private Realskole I Hjørring har man siden 2006 kørt projekter for de dygtigste elever. Tanken bag projekterne er at udfordre de dygtige elever og give dem mulighed for at komme et spadestik dybere end i den daglige undervisning. Samtidig får de udvidet deres sociale kompetencer gennem mødet med ligesindede. På Hjørring Private Realskole arbejder man derfor på at skabe et miljø, der giver eleverne mulighed for at åbne nye vinduer indenfor naturvidenskaben samt humanistiske fag som dansk, engelsk og tysk. Derudover er skolen i gang med at skabe et større og bedre netværk mellem unge talenter, som vil kunne bidrage til en kultur, hvor det er in at udfordre sig selv og arbejde intensivt med skoleopgaverne. Målet med talentundervisning er at etablere et undervisningsmiljø, der udfordrer dygtige og interesserede elever skabe større interesse for skolearbejdet inspirere til mere samarbejde mellem grundskolens og ungdomsuddannelsernes lærere skabe mulighed for en stadig udvikling af lærernes kompetencer i grundskolen Hvem er talenterne? Talenteleverne er ofte kendetegnet ved flere af nedenstående egenskaber: er nysgerrige, videbegærlige og interesserede har en god hukommelse og lærer hurtigt er meget aktive kan tænke og ræsonnere abstrakt har stor almenviden eller stor viden inden for særlige områder har et godt ordforråd Et talentnetværk af 16 skoler Efter flere års erfaring med talentprojekter har Hjørring Private Realskole nu oprettet en egentlig talentorganisation, Talentcamp.dk, som består af et netværk af 16 privatskoler fordelt over hele landet. Skolerne skiftes til at køre én af 4 årlige camps af 3-4 dages varighed, hvis indhold varierer fra naturvidenskabelige emner til de humanistiske fag som f.eks. kreativ skrivning, forfatterskole og et sprogligt bad i henholdsvis engelsk og tysk. Netværkets skoler får større ejerskab til talentindsatsen, når de stiller egne lokaler og lærere til rådighed, ligesom eleverne fra de øvrige skoler får en større oplevelse ved at skulle på udflugt til forskellige byer og skoler hver gang de skal på camp. Talentkoordinator Hver skole skal udpege en talentkoordinator. Denne skal i samråd med skolens ledelse beslutte, hvilke tilbud skolen ønsker at tilbyde sine talentelever og har tillige ansvaret for at udtage de talentelever, som skal tilbydes at deltage i talentpleje. NTS-CENTERET 13

14 Viceskoleleder og talentkoordinator på Hjørring Private Realskole, Henrik Frand-Madsen, mener, at talentindsatsen har haft en stor betydning for de unge talenter, som konstant søger udfordringer, men også for de øvrige elever i klassen, der oplever at få et indirekte fagligt løft: Baggrunden for satsningen på HB-børn (højtbegavede børn) i Odense var dels et politisk pres på skolerne for at profilere sig, dels en ildsjæl, en skoleleder på Krogegårdsskolen, der selv havde et højtbegavet barn, og nu ville prøve at gøre en indsats for hele denne gruppe i Odense. Når først de unge talenter har været på camp, er de jo ikke til at holde nede! De har fået kamp til stregen, fået bygget sociale netværk og selvtillid op, og når de kommer tilbage til klassen, stormer de frem og kan ikke undgå at påvirke de andre elever med deres faglige niveau og entusiasme. Og det sociale går hånd i hånd med det faglige. Eller som én af talenterne fra Hjørring Private Realskole, Esben Ydesen, siger: Det faglige bliver sjovt pga. det sociale, og det sociale bliver bedre pga. det faglige. Hunderupskolen i Odense Odense Kommune har valgt at sætte fokus på de højtbegavede børn. Det er børn, som vurderes at være blandt de fem procent højest begavede. Formålet med undervisningen er at bringe børnene sammen med ligesindede for derved at øge deres trivsel. Kommunen henviser til undersøgelser, som viser, at disse børn oplever sig selv som værende anderledes, og derfor har svært ved at finde ligesindede. Derfor isoleres de ofte socialt. Når de er sammen med andre børn på samme kognitive og sproglige niveau, samme abstraktionsniveau, samme humor m.m., oplever de at kunne indgå i sociale sammenhænge med andre børn. Da man aldrig tidligere havde forsøgt sig med denne type indsats, foretog man en del research på området, for ikke at begynde projektet i blinde. Man konsulterede inden- og udenlandske eksperter, besøgte skoler i England, der havde erfaring med talentundervisning og overvejede i begyndelsen at samle alle de højtbegavede børn i én klasse på Hunderupskolen. Det blev dog stærkt frarådet, da børnene har behov for at indgå i det sociale fællesskab i klassen på deres skole. Det blev derfor besluttet, at undervisningen skulle foregå i børnenes fritid på en skole i det distrikt, hvor det højtbegavede barn går i skole. Undervisningen udgøres af en ugentlig dobbelttime for de højtbegavede børn i klasse. På Hunderupskolen mødes ca HB-elever på klassetrin hver onsdag eftermiddag til en dobbelttime med to af skolens lærere. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesser, og de får lov til at påvirke indholdet. Børnene elsker at få lov til at gå ud af en tangent og snakke om noget, der optager dem, og som de bare må have svar på, selvom vi er midt i noget andet., siger Jan Burghardt, der er én af lærerne. Så mens vi lægger op til en matematikopgave om rektangler og tændstikker, kommer vi lige ind på det amerikanske præsidentvalg, 14 NTS-CENTERET

15 som netop har været afviklet. Og børnene har tydeligvis fulgt med i valget hjemme fra og kender alt til svingstater og valgmænd, så det spørger vi dem om, og de er helt vilde for at få lov til at svare. Bagefter går vi videre med rektangler. Når man overværer undervisningen, er det tydeligt, at lærerne giver børnene luft til at komme ind på de spørgsmål, der pludselig brænder på, når man behandler et bestemt emne. I stedet for at få at vide, at de skal koncentrere sig om dét, der bliver undervist i, tager de to lærere gang på gang en runde udi de emner, som børnenes associationer bringer på bane. Selvom alle børnene på dette hold er HB-børn, er de faktisk meget forskellige, ja, så forskellige at vi var bekymrede for, om de overhovedet kunne rummes i ét klasseværelse., siger Annette Gjervig, som er den anden lærer på holdet. Men skønt de er meget udad reagerende i klassen på deres egen skole, falder de til ro her, når de bliver mødt med udfordringer i et miljø på deres eget niveau. Men de er ikke meget for projektarbejde, som vi først havde bygget undervisningen op om. De fleste har meget svært ved at koncentrere sig om ét emne længere tid af gangen. De begynder simpelthen at kede sig og gider ikke færdiggøre projektet. Så nu kører vi mere enkeltopgaver, som kan holde dem fanget, slutter Jan Burghardt. Børnene selv giver udtryk for, at de er glade for at gå på et hold, hvor man lærer hurtigt og er en del af et fællesskab, hvor alle er ivrige efter at lære noget, kan gå i dybden med emner, og der ikke er så meget larm. Og at man kan samarbejde med de andre børn. Viborg Ungdomsskole I Viborg Kommune er Viborg Ungdomsskole og Viborg Gymnasium og HF gået sammen om at tilbyde talentklasser for elever i 8. og 9, klasse. Tilbuddet henvender sig til unge, som har meget let ved at gå i skole og har lyst til ekstra udfordringer og undervisning på højere niveau. Undervisningen foregår på Viborg Gymnasium, og indholdet er bygget op om følgende temaer: Astronomi hvordan er universet opbygget? Eksperimenterende fysik analyse af bevægel- NTS-CENTERET 15

16 ser vha. super slowmotion Teknologi byg en Lego-robotstøvsuger Finanskrise hvorfor er hele verden sendt ud i en finanskrise, og hvordan løser vi krisen? Handler fantasy kun om orker og hobitter eller handler det også om dig og mig? Hvorfor er engelsk blevet et sprog, der tales i hele verden? og er engelsk kun ét sprog? Ligninger og beviser kan det virkelig passe? Disse temaer kan eleverne behandle ud fra en humanistisk/sproglig indfaldsvinkel, der tillader eleverne at lege med sproget og lære om samfundet eller en naturfaglig indfaldsvinkel, der giver mulighed for at undre sig og undersøge naturens forskellige sammenhænge. så fedt! Og jeg er blevet sikker på nu, at det er matematisk-fysisk jeg vil gå på i fremtiden. Hans sidekammerat på holdet, Bjarke Nielsen fra 9. klasse, er enig: Det er megafedt at gå i Talentklassen! Jeg er meget logisk tænkende, og min stærke side er matematik og fysik. Og så vil jeg noget med mig selv i fremtiden, så jeg er superglad for at være blevet udtaget til Talentklassen, siger Bjarke. Udvælgelsen til Talentklassen foregår ved, at de interesserede elever henvender sig til deres klasselærer, som så kan indstille eleven på baggrund af en ansøgning, som skal laves sammen med forældrene. Underviserne kommer fra folkeskolen og gymnasiet og vil altid deltage samtidigt i undervisningen, idet folkeskolelæreren dog vil fungere som klasselærer. Tilbagemeldingerne fra de unge, der går i Talentklassen er positive. Man får blod på tanden og lyst til at lære mere, siger Frederik Gade fra 8. klasse, der går i Talentklassen. Det er bare Kokkedal Skole - De bedste bliver bedre og trækker resten op! Kokkedal Skole har siden sin start i august 2011 haft en stærk profil på talentundervisning. Det skyldes i høj grad skoleleder Kirsten Birkving, der som leder af Egedalsskolen i Kokkedal var én af pionererne indenfor talentindsatsen og deltog bl.a. i TalentCamp05, som var startskuddet på Undervisningsministeriets satsning på talentpleje i uddannelsessystemet. Da Egedalsskolen blev slået sammen med Holmegårdsskolen og blev til Kokkedal Skole, fortsatte engagementet. Baggrunden for talentindsatsen på Kokkedal Skole var en erkendelse af, at der ikke fandtes tilbud til de dygtigste elever, og at en særlig indsats 16 NTS-CENTERET

17 overfor denne gruppe i form at faglige og sociale udfordringer ville inspirere de øvrige klassekammerater og højne det faglige niveau i klassen. Der skulle skabes en kultur, der gør det in at være dygtig til noget. Samtidig ville det profilere skolen positivt og værre en attraktiv og kompetenceudviklende udfordring for lærerne. Efter nu flere års erfaring er talentindsatsen indarbejdet i skolens undervisning som noget lige så naturligt som specialundervisning eller valgfag. Talentundervisningen omfatter både naturvidenskabelige og kreative/sproglige emner, og skolen opretter 3-4 hold om året målrettet klasse, og kommunen opretter et tilsvarende antal hold for klasserne. Talenterne er glade for de ekstra tilbud, som giver dem mulighed for at fordybe sig i emner, der interesserer dem, opnå ny viden og lære at tænke anderledes og få gode råd og er generelt begejstrede for de eksterne oplægsholdere, som skolen henter ind for at kvalificere undervisningen. Der er delte meninger om talenttimerne burde være en permanent del af undervisningen, som man kunne gå på sideløbende med den almindelige undervisning. Nogle er glade for et pusterum efter et intensivt talentforløb, mens andre gerne vil fortsætte den spændende undervisning, når de nu er kommet så godt i gang. Talenterne giver udtryk for, at deres klassekammerater generelt er positivt indstillet overfor, at de bliver tilbudt særlige talenttimer efter skole, og nogle er nysgerrige efter at vide, hvad de har lavet på talentholdet. Lidt kærligt drilleri er der da også, men ikke negativt ment. Talenterne fungerer da også til tider som hjælpelærere eller bliver f.eks. bedt om at forklare nogle matematikstykker oppe på tavlen for de andre. Ole Andersen, som har undervist på talentholdet i flere år, mener, at talenterne har en positiv, faglig påvirkning på resten af klassen: Der er ingen tvivl om, at de bliver kulturbærere, når de kommer tilbage til klassen efter et talentforløb. De ved, hvordan man skal arbejde og ser sig som forbilleder for de andre, og påvirker stemningen i retning af, at det er ok at være dygtig til noget. NTS-CENTERET 17

18 GODE RÅD, NÅR DU SKAL I GANG MED TALENTUNDERVISNING Hermed nogle teser om talentundervisning til overvejelse, når du skal finde egne rammer for talentarbejdet på din skole eller i klassen. 1) De klassiske talenter De elever, som lærerne allerede ved er talenter, er der jo sådan set ikke noget problem med at identificere. Denne gruppe af unge er typisk stærkt fagligt orienteret og kan gives udfordringer i fortsættelse af den almindelige faglige undervisning. 2) De potentielle talenter Den resterende gruppe af talenter kan deles i to: a) dem, der ikke har interesse i faglighed for fagets skyld og b) dem, der ikke har erkendt eller ikke betragter sig selv som et talent. Her er både identifikationen, men også løsninger noget, der ligger uden for selv den kvalificerede normal-undervisning. 3) En løsning skal indeholde sociale, såvel som faglige elementer En løsning på talentområdet skal altså samle de elevgrupper, som er nævnt pkt. 1 og 2 under et fælles socialt og fagligt tiltag; hjælpe med at identificere eleverne i gruppe 2; og give aktiviteter, der løfter og fastholder elevernes talentudvikling i en faglig korrekt ramme. 4) Profilering af talentarbejdet er nødvendigt (i kommunen) Endelig skal det samlede tiltag understøtte en profilering af kommunen i almindelighed og talentarbejdet i særdeleshed; en øget synlighed omkring talentarbejdet afmystificerer projektet, og legitimerer arbejdet over for særligt de potentielle talenter. 5) Der er allerede mange tilbud Der findes eksisterende tiltag, der kan anvendes i forskellig grad. 6) Indsatsen skal prioriteres ressourcemæssigt Arbejdet kræver i en eller anden udstrækning en omlægning af undervisningsressourcer. 18 NTS-CENTERET

19 ERFARINGER FRA INTERNATIONALE TALENTPROJEKTER Danmark er en del af Verden og mærker dagligt globaliseringens konkurrence om de bedste hoveder og krav om kvalitet i uddannelserne. Det giver derfor mening at se på talentudviklingen i et internationalt perspektiv for at blive inspireret og for at få et indtryk af, hvordan vi matcher denne udvikling, så vi dels kan holde på vore egne talenter og dels tiltrække talenter fra udlandet. Imidlertid er de forskellige landes undervisningssystemer så forskellige fra hinanden og fra det danske, at det er vanskeligt at foretage en umiddelbar relevant sammenligning. Der findes dog enkle lande, som kan være til inspiration for de danske talentbestræbelser i uddannelsessystemet. I de nordiske lande har der ikke været tradition for at identificere de dygtigste elever og tilbyde dem særlige udfordringer. Danmark er i disse år pioner på området, men der spores også visse initiativer i Norge og Sverige. Holland Holland er et af de lande, der er længst fremme med talentudviklingen i uddannelsessystemet. Her har man eksempelvis udarbejdet et brobygningsforløb mellem en række gymnasier og universitetet i Utrecht, som kommer begge uddannelsesniveauer til gode. Projektet, som hedder Junior College, går ud på at samle de dygtigste gymnasieelever fra en række skoler på universitetet i Utrecht i to dage i om ugen og her undervise dem i naturvidenskabelige fag på højt niveau. Under forløbet udarbejdes der tillige undervisningsmateriale, som senere kommer landets øvrige gymnasier til gode. England I England har talentudvikling været en del af skolepolitikken siden midten af 1990 erne, og de engelske skoler skal kunne dokumentere, hvilke indsatser de gennemfører for de dygtigste elever i alle fag. De dygtigste elever defineres som de 10 procent bedst præsterende elever af en klasse eller årgang. NTS-CENTERET 19

20 Den private organisation National Association of Able Children in Education (NACE) har udarbejdet en strategi til talentidentifiktion og undervisning, den såkaldte The Challenge Award, som det engelske undervisningsministerium anbefaler skolerne at bruge. Wales Wales, som er en del af England, har inden for de seneste år forsøgt at styrke talentindsatsen i skolerne ved at promovere anvendelsen af NACE og organisationens principper, herunder The Challenge Award. The Challenge Award består af 10 elementer: 1. En strategi for skoleudvikling 2. Identifikationsstrategier og -kriterier 3. En målsætning for skolens tilbud Vi har besøgt skolen Cross Ash Primary School i Abergavenny, som har elever i alderen fra 4 til 12 år for at se, hvorledes en mønsterskole arbejder bevidst med inklusion af talenter i en ramme, hvor lovgivningen understøtter til begavede elever If a inklusion af alle børn. 4. Fleksibel brug af undervisningsmetoder, læringsstrategier child can t I primary school skal lærerne i og modeller for organisering learn the way princippet kunne undervise ele- af klassens arbejde verne i alle fag, og eleverne we teach, 5. Jævnlige undersøgelser for at var ikke niveaudelt efter faglige identificere underydelse og for maybe we evner, men sammensat i mixed at støtte enkelte elever should teach ability klasser. Undervisningsdifferentieringen, der tog udgangs- 6. En indsats for at udvikle lærernes kompetencer til at møde punkt i de dygtigste elevers ni- the way they disse børns behov 7. Programmer eller planer for at støtte de usædvanligt højtbegavede elever learn. Ignacio Estrada veau, foregik bl.a. ved at dele eleverne i små grupper i klassen, som sad rundt om et bord med en lærer. 8. Rådighed over en mangfoldighed af ressourcer, herunder IKT-baserede ressourcer 9. Forældreinddragelse 10. Procedurer for at følge op på og evaluere skolens planer. (Nissen, Kyed & Baltzer, 2011: 43ff.) Pædagogisk set fokuserer skolen på, at se potentialer for fremtiden frem for fejl fra fortiden, ligesom man har en anerkendende tilgang til alle børn hele tiden. Det betyder anerkendelse af talenter hos alle børn, uanset om det har relation til skolen eller fritiden. Og når eleverne bliver Skolerne udvikler gennem strategien et læringsmiljø, hvor talenterne trives både fagligt og bedt om at gøre noget, har det en værdi i sig selv; der er ikke tale om træning. socialt og er med til at højne det faglige niveau på skolen. 20 NTS-CENTERET

21 Lærerne er fagligt dygtige og engagerede, og har stor bevidsthed om mål og delmål for det enkelte undervisningsforløb, ligesom der er en tydelig formidling af disse mål og delmål til eleverne. Der er stor dynamik i undervisningen ved blandt andet at skifte aktivitet flere gange i én lektion. De lovgivningsmæssig rammer for undervisningen er fælles mål, som tager udgangspunkt i eleven og ikke i et klassetrin. Da undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs nærmeste udviklingszone, er det nødvendigt at undervisningsdifferentiere. Der er i alt 8 niveauer, og elever i samme klasse kan derfor uden problem befinde sig udviklingsmæssigt indenfor et spænd af f.eks. 3 niveauer. De fælles mål tager udgangspunkt i kompetencer frem for færdigheder. Indenfor det enkelte fagområde er der så tale om konkrete kompetencer frem for færdigheder. Samtidigt er det nødvendigt med en forenkling. NTS-CENTERET 21

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

præsenterer konkrete modeller for samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og tværfaglige talentfora

præsenterer konkrete modeller for samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og tværfaglige talentfora Tentativt Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2015 - Talentudvikling i Norden: samarbejde og udfordringer Konferencen præsenterer konkrete modeller for samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil Genopslag. Talentchef for ScienceTalenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø. Stillings- og personprofil Stillingsprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Aktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen

Aktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen Aktiviteter hos ScienceTalenter Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen ScienceTalenter blev etableret i sommeren 2009 6 ½ år senere har vi haft over 5000 talentfulde børn og unge på

Læs mere

ScienceTalentMønsterbryder

ScienceTalentMønsterbryder Konkrete erfaringer fra ScienceTalenter ScienceTalent MØNSTERBRYDER støttes af Den A.P. Møllerske Støttefondond Maya Høffding Nissen, projektleder ScienceTalenter Pernille Maj Svendsen, følgeforsker Center

Læs mere

Folkeskole Projektbeskrivelse Projekt-periode Bevilling Talenttræning i fysik og kemi for de ældste klasser i samarbejde mellem Johannesskolen,

Folkeskole Projektbeskrivelse Projekt-periode Bevilling Talenttræning i fysik og kemi for de ældste klasser i samarbejde mellem Johannesskolen, Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 104 Offentligt Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden!

Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014 Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Konferencen har fokus på udvikling af konkrete talentprojekter, opbygning af talentmiljøer på skolerne, samt udarbejdelse

Læs mere

Talent & innovation i grundskolen

Talent & innovation i grundskolen Talent & innovation i grundskolen Konference for skoleledere og skolechefer Mandag d. 26. august 2013 Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Sorø Kom og se vores faciliteter og hør vores bud på, hvordan du

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Talentudvikling på Virum Gymnasium

Talentudvikling på Virum Gymnasium Talentudvikling på Virum Gymnasium 2012-2013 Vil du være VG-talent? Talentbegrebet en definition Ministeriets definition: en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

TalentCamp Bornholm 2014 Rønne Privatskole

TalentCamp Bornholm 2014 Rønne Privatskole TalentCamp Bornholm 2014 Rønne Privatskole 4.-8. april 2014 TALENTCAMP BORNHOLM 2014 Vi afholder forårets TalentCamp på Rønne Privatskole, 4. 8. april. Du modtager denne invitation, fordi din faglærer

Læs mere

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen 29.01-02.02 2015 TALENTCAMP AALBORG 2015 TalentCampDK afholder TalentCamp for talentelever i 7. klasse på Klostermarksskolen den 29. januar 2. februar 2015. Du

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.

Læs mere

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

NORDISK TALENTKONFERENCE

NORDISK TALENTKONFERENCE Program NORDISK TALENTKONFERENCE Forskning og praksis i uddannelsessystemet Konference med fokus på erfaringsudveksling, idéudvikling og netværksdannelse om nordisk talentsamarbejde Den 28.-30. august

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget SoSu Fyn Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent Talent for faget I en række rapporter fra bl.a. Niras og undervisningsministeriet peges der på betydningen

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

TALENTSAMARBEJDET I 2011/12 BLANDT FRIE- OG PRIVATE SKOLER

TALENTSAMARBEJDET I 2011/12 BLANDT FRIE- OG PRIVATE SKOLER TALENTSAMARBEJDET I 2011/12 BLANDT FRIE- OG PRIVATE SKOLER Vi har hermed fornøjelsen af at kunne udsende en rapport indeholdende bl.a et regnskab for talentpleje blandt 13 DP-skoler i Danmark. Projektet

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret 2015-16 Apptronica Engelsk Innovation og design Madkundskab Matematik Robotteknologi Science Skrivelaboratoriet Skole- og Klubafdelingen august 2016

Læs mere

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

TalentCamp Sønderjylland 2015 Kolding Realskole

TalentCamp Sønderjylland 2015 Kolding Realskole TalentCamp Sønderjylland 2015 Kolding Realskole 09. - 12. januar 2015 TALENTCAMP SØNDERJYLLAND 2015 TalentCampDK afholder TalentCamp for talentelever i 8. og 9. klasse på Kolding Realskole den 09. 12.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Repræsentanter fra elevråd fra alle skolerne i Varde Kommune, med undtagelse af Outrup Skole, deltog i dialogmødet med

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet

Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Pernille Maj Svendsen Astrid Leick Siegumfeldt Smitter talent? Nej, men Engagement smitter Elever der gøres noget særligt for kan løftes gælder

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Dygtige børn for børnene og for fremtiden

Dygtige børn for børnene og for fremtiden Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere