Ledertyper i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledertyper i almen praksis"

Transkript

1 Ledertyper i almen praksis Artikel offentliggjort i en forkortet version i Særtryk fra Månedsskrift for almen praksis: Ledelse og organisation i almen praksis II, Preben Grønkjær Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Driftsledelse og sansetyper... 3 Strategisk ledelse og intuitionstyper... 5 Faglig ledelse og tænketyper... 6 Personaleledelse og føletyper... 7 Hvis De vil vide mere... 9 Litteratur Typologi+ v/preben Grønkjær Udviklingskonsulent, coach, underviser og fagbogsforfatter Accredited Executive Business Coach Valdemarsgade Aarhus C Tlf.: Hjemmeside:

2 2 Introduktion Jeg har endnu ikke mødt nogen, der sagde: Jeg valgte at blive speciallæge i almen praksis, fordi det gav mig mulighed for at udfolde mine talenter som leder. Jeg har derimod mødt en del, der har opdaget, hvor overraskende stor og kompleks ledelsesopgaven er, når man bliver ejer eller medejer af en lægepraksis. Hvad enten man kan lide det eller ej, så ligger der uundgåeligt en række ledelsesfunktioner indbygget i jobbet som praktiserende læge, som man gør klogt i at reflektere over og øve sig i at blive bedre til at udføre. Den umiddelbare motivation kan være, at bedre ledelse give bedre resultater mht. økonomi, trivsel, sikkerhed, effektivitet og omdømme. Når man som praktiserende læge mærker, at behovet for ledertræning presser sig på, opdager man, at der er et enormt udbud af teorier og metoder, der kan hjælpe én til at reflektere over sin lederrolle og at opdyrke den. Denne artikel præsenterer blot én indfaldsvinkel til emnet blandt utallige andre. Dens teoretiske grundlag stammer oprindeligt fra den schweiziske psykiater C.G. Jung ( ). Han udviklede en teori om fire grundlæggende bevidsthedsfunktioner: sansning, intuition, tænkning og følelse. 1 Sansning og intuition er perceptionsfunktioner, der henter data ind i bevidstheden, mens tænkning og følelse er vurderefunktioner, der er aktive i ens beslutninger. Alle mennesker anvender alle fire funktioner, afhængigt af konteksten og situationen, men der er en tendens til, at man har en præference for at bruge enten sansning eller intuition, når man iagttager verden, og for at vurdere data med enten tænkning eller følelse. Hvis man har en meget stærk tilbøjelighed til at håndtere tilværelsens udfordringer ved hjælp af en af de fire funktioner, kan man kaldes en type. 2 Jungs typologi giver sig ikke ud for at være den endegyldige sandhed, men den er en nyttig model til individuel refleksion og til dialog mellem mennesker, der løser opgaver sammen. Det drejer sig i øvrigt om den mest udbredte forståelsesmodel i verden, når det gælder ledertræning, mest kendt fra Myers-Briggs Type Indikator, men den danner grundlag for mange andre indikatorer eller indgår som et element i dem. Jeg har i mit arbejde med at coache ledere fundet det nyttigt at koble Jungs typeteori sammen med en model for effektiv ledelse, der stammer fra konsulenthuset Valcon A/S. 1 Teoriens mest kendte element, dens skelnen mellem ekstraversion og introversion, inddrages af pladsmæssige hensyn ikke i denne fremstilling. 2 Man kan således være en sanse-, intuitions-, tænke- eller føletype. Jung selv talte om 8 typer, idet han koblede de fire nævnte med ekstraversion eller introversion (ekstravert sansetype, introvert sansetype etc.) Den meget kendte Myers-Briggs Type Indikator udvidede denne model med en adfærdsdimension, der bragte den op på 16 forskellige typer.

3 3 Modellen deler ledelsesopgaven i fire kategorier: driftsledelse, strategisk ledelse, faglig ledelse og personaleledelse. Den passer i min forståelse perfekt sammen med teorien om de fire typologiske grundfunktioner: sansning, intuition, tænkning og følelse, hvilket jeg vil uddybe i den følgende fremstilling. Det er Mikkel Eriksen, Thomas Fischer og Lasse Mønsted, der har præsenteret modellen for effektiv ledelse i bogen God Leanledelse i administration og service. 3 Da de tre forfattere arbejder med Lean, har de fremhævet driftsledelse som den ledelsesdisciplin, der mangler opmærksomhed i administrative enheder og servicevirksomheder. De har ikke beskrevet de andre tre ledelsesopgaver, men de inddrages også i denne artikel, for alle fire typer ledelse er og skal være repræsenteret i ledelsen af en lægepraksis ikke nødvendigvis hos den enkelte læge/leder, men i ledergruppen, for at ledelsen kan fungere effektivt. Det match, som jeg ser mellem de to modeller, Valcons og typologien, kan bruges til en refleksion over, hvilke af ens ledelsesopgaver der kræver hvilke funktioner. I den daglige, konkrete udøvelse af ledelse blander de fire dimensioner sig sammen og skal blande sig sammen hvis ens ledelse skal være effektiv. Hvis man fx bare satser på driftsledelse uden at tage vare på den sundhedsfaglige ledelse, personalets trivsel og den overordnede strategi for ens virksomhed, er man dømt til at mislykkes som leder. Tilsvarende kan selv den bedste personaleledelse føre til ineffektivitet, selv om medarbejderne stortrives. Hvis personaleledelsen ikke hænger sammen med styring af driften, pejling efter de overordnede strategier og ledelse af den sundhedsfaglige udvikling, kan det skabe konflikter, manglende indtjening og i yderste konsekvens en kostbar opløsning af praksisfælleskabet. Så det er svært at definere, hvor grænserne mellem de fire ledelsesområder kan trækkes. Den følgende fremstilling er derfor ikke stillet op for at beskrive de enkelte ledelsesopgaver udtømmende, endsige definere dem videnskabeligt korrekt, men udelukkede for at være en inspiration til refleksion over, hvilke ledelsesdiscipliner der formodentlig falder lettest set ud fra ens typologiske præferencer, og hvilke der kræver særlig opmærksomhed. Det er i denne refleksion ikke et spørgsmål om et enten-eller, men om, i hvilket omfang, hvornår, i forhold til hvilke opgaver og over for hvilke personer man anvender de forskellige bevidsthedsfunktioner og ledelsesformer. Driftsledelse og sansetyper Begrebet driftsledelse betegner et bredt spektrum af opgaver i forbindelse med 3 Region Hovedstaden har i sin ledelsespolitik fra 2007 defineret den samlede ledelsesopgave ud fra Valcons opdeling i de fire ledelseskategorier. Politiet og anklagemyndigheden opererer i sit ledelsesgrundlag med en tilsvarende firedeling, men bruger begrebet administrativ ledelse i stedet for driftsledelse.

4 4 arbejdstilrettelæggelse og detailstyring af produktionsprocesser og administrative procedurer. Fokus er på udførelsen af konkrete arbejdsopgaver, fx omkring planlægning af arbejdstid og forbrug af ressourcer. Det er bl.a. den praktiske håndtering af produktionsudstyr, herunder vedligeholdelse af tekniske installationer, bygninger og lign., man betegner med ordet driftsledelse. Men også den konkrete styring af økonomi, sikkerhedsforhold, miljø og kvalitetssikring rubriceres ofte i denne ledelseskategori. I mange lægepraksisser er man i de senere år begyndt systematisk at analysere sine arbejdsgange for at optimere dem mht. effektivitet og sikkerhed. 4 Sansetyper har generelt sådanne ledelsesopgaver som deres foretrukne indsatsområde. De kan fx sige, at det vigtigste er at få den daglige drift til at fungere derefter kan man begynde at beskæftige sig med udvikling og overordnede strategier. Udtrykt i det typologiske sprog kræver driftsledelse, at sansefunktionen er i fokus, hvad enten man har præference for at bruge den eller ej. Sansning er den bevidsthedsfunktion, der registrerer kendsgerninger og forholder sig til konkrete, håndfaste data og gerne ned i detaljerne. Hvis man er en sansetype, tager man udgangspunkt i de faktuelle vilkår for ens virksomhed, og man lægger vægt på, at de aktiviteter, man sætter i værk, skal være realistiske. Når man fx lytter til et forslag fra en kollega eller medarbejder, vil man derfor være tilbøjelig til at rette sin opmærksomhed mod det, der her og nu kræver en håndfast løsning. I bedste fald er det med til at holde sagen forankret i realiteternes verden. I værste fald opfatter man ting for konkret, går glip af den store sammenhæng og hænger sig i betydningsløse petitesser, hvilket kan afspore forslaget fra dets vigtigste indhold og dets overordnede sigte. Hvis det er tilfældet, kan man komme i konflikt med kolleger og medarbejdere, der opfatter én som alt for jordbunden og idéforladt. De ledelsesfunktioner, der umiddelbart ligger bedst for én som sansetype, har med fagspecifikke forhold og daglige konkrete handlinger samt deres detaljerede udførelse at gøre. Man har det i første omgang mere vanskeligt med de store linjer og strategiske overvejelser, men kan selvfølgelig lære at forholde sig til sådanne fænomener og måske ligefrem komme til at holde af dem. Men umiddelbart har man som sansetype ikke særlig fornemmelse for langtidsvirkninger af sine beslutninger og handlinger. Ens dårligst udviklede funktion er nemlig intuitionen, så man ser først tingene, når de har manifesteret sig konkret, og da kan der være sket skader, som det er vanskeligt eller for sent at rette op på. Man overser i værste fald vigtige muligheder for sin virksomhed, og man opfatter det måske ikke hurtigt nok, når vilkårene for at drive den er ved at ændre sig. Den største udviklingsmæssige udfordring, når man har sansning som typologisk præference, ligger derfor i at bevæge sig fra det rent konkrete niveau af driftsledelse til det 4 Det er nærmest blevet en klassiker at analysere urinprøvens vej. Alene denne arbejdsgangsanalyse har givet mange aha- og åhnej-oplevelser.

5 5 strategiske og begynde at se de enkelte elementer i ens virksomhed i deres overordnede sammenhænge. Mange sansetyper har naturligvis været igennem en sådan proces, selv om den ofte har været besværlig og irriterende. Det kan derfor virke forvirrende, hvis man hører, at sansetyper ikke er interesseret i visioner og fremtidige muligheder. Selvfølgelig er sansetyper interesseret i nye ideer og udvikling! Deres tilgang er bare anderledes end intuitionstypers. Sansetyper tager som regel udgangspunkt i de nuværende, konkrete vilkår, inden de bliver nødt til at gå op i helikopteren, som jeg har hørt nogen kalde det, og de tilbringer ikke så lang tid i den, inden de bringer ideerne ned i den virkelige verden. Intuitionsfunktionen bliver således ofte brugt strategisk af sansetyper, for at de kan optimere virksomhedens drift. Strategisk ledelse og intuitionstyper Der findes mange forskellige definitioner af begrebet strategi og dermed mange forskellige forståelser af strategisk ledelse. I relation til ledelse i almen praksis vil jeg forstå det som arbejdet med langsigtede ideer og visioner for udvikling af ens virksomhed. Der er meget, der peger i retning af, at strategisk ledelse bliver en stadig vigtigere ledelsesdisciplin. En vigtig opgave drejer sig om at se den store sammenhæng for ens ydelser, så man kan sikre balancen mellem sit eget ansvarsområde og helheden. Især presser problemet med koordineringen mellem almen praksis, sygehus og kommune sig mere og mere på. Også konflikten med regionerne tvang mange praktiserende læger til at give det strategiske større opmærksomhed, ligesom den demografiske og geografiske udvikling generelt tvinger én til at anlægge nye betragtninger på udviklingen inden for sundhedsområdet. Opgaven med strategisk ledelse kalder primært på intuitionsfunktionen, som er den bevidsthedsfunktion, der vejrer nye muligheder. Helhedsorienterede visioner og langsigtede muligheder for virksomheden appellerer umiddelbart til intuitionstyper, mens sansetyper som regel må overvinde sig selv for at håndtere denne ledelsesfunktion. Det er i øvrigt i alle typer af virksomheder et generelt problem for ledere uanset deres typologiske præferencer at skabe rum og tid til at dyrke det strategiske aspekt af ledelse. De fleste bliver indfanget af såkaldt brandslukning af praktiske og personalemæssige problemer, der skal løses her og nu. Når man er en intuitionstype, er ens lederskab umiddelbart mest præget af, at man til stadighed er på jagt efter nye muligheder. Man vil fx mene, at det vigtigste i første omgang er at have en klar vision for fremtiden derefter kan man gå i gang med at organisere den daglige drift. I samspillet med ens samarbejdspartnere er man derfor ikke primært interesseret i, hvordan tingenes aktuelle tilstand er, men i at komme videre. Andre kan få det indtryk, at man ikke rigtig kan falde til ro i det daglige arbejde, fordi man hele tiden

6 6 skanner situationen for muligheder, baggrunde, perspektiver og helheder. Der kan opstå konflikter, fordi kolleger og medarbejdere kan komme til at opfatte én som alt for fantasifuld og urealistisk. Og rent faktisk har man som regel ikke fokus på alle mulige "kedsommelige" detaljer. Det er tingenes indbyrdes sammenhæng i det store billede, der interesserer én, ikke de håndgribelige fakta i sig selv. Man bliver ikke stående ved kendsgerningerne, selv om det er vigtigt for én at have styr på dem de er mest interessante som afsæt for nye ideer og projekter. Man kan sige, at sansefunktionen bliver brugt strategisk, for at, dvs. den bruges til at opnå noget bestemt. Man skal fx bare lige være sikker på, at man har styr på økonomi, bemanding, it-systemer, medicinsk udstyr, lokaler, eller hvad der nu skal til, for at man kan realisere sin vision. Den store udfordring for intuitionstyper er at udvikle sansefunktionen i et sådan omfang, at man får en realistisk forståelse af, hvilke ideer der er praktisk gennemførlige og så påtage sig den opgave at få dem udformet ganske konkret og at få dem implementeret, eller at uddelegere og have folk til det. Gennem sit studium og videre faglige uddannelse har man som læge den fordel, at man udtrykt i den typologiske jargon har fået trænet sansefunktionen godt og grundigt. Som humanistisk uddannet person er jeg overvældet af, hvilke enorme mængder af konkrete data en læge må konsumere gennem sin grunduddannelse og efteruddannelse. Faglig ledelse og tænketyper Begrebet faglig ledelse kan i almen praksis relateres til arbejdet med at udvikle, sikre og optimere kvaliteten af personalets sundhedsfaglige indsats. Opgaven indbefatter udarbejdelse af instrukser, retningslinjer, dokumentation, kvalitetssikringsmetoder og andre tiltag, der kan sikre en stadig faglig udvikling og videndeling i virksomheden. En stor del af opgaven er at sikre koordination og sammenhæng mellem de forskellige fagligheder, der er repræsenteret i personalegruppen. Faglig ledelse forudsætter, at tænkefunktionen spiller en central rolle. Tænkningen er den bevidsthedsfunktion, der vurderer fakta og ideer samt analyserer konsekvenserne af dem ud fra logiske præmisser. Tænkningen skal i brug, når der skal analyseres og dokumenteres, og der skal beskrives retningslinjer og procedurer for løsningen af arbejdsopgaverne. Når man er en tænketype, går det som regel forholdsvis ubesværet, hvorimod man som føletype skal tage sig mere sammen for at udføre denne lederrolle. Alle ledere uanset typologiske præferencer er nødt til i et eller andet omfang at anvende tænkningen, som de da også har fået opdyrket på hele deres vej gennem uddannelsessystemet.

7 7 Som tænketype har man en analyserende tilgang til opgaveløsning. Ens ledelsesstil vil derfor basalt være præget af logiske overvejelser, der tager udgangspunkt i de principper, man finder rigtige. Man er optaget af, om de beslutninger, man handler ud fra, er sande eller falske ud fra et sæt overordnede præmisser. Når tænkefunktionen generelt eller situationsbestemt præger ens ledelsesstil, udtrykker det sig i systematiske og metodiske analyser, der skal sikre, at man kan træffe fornuftige beslutninger ud fra en forståelse af sammenhængen mellem årsag og virkning. Man lægger også vægt på at kunne argumentere stringent for sine synspunkter og handlinger samt dokumentere effekten af dem. Den samme stil slår fx også igennem, når man som tænketype lytter til sine kollegers og medarbejderes forslag. Her vil man være særligt opmærksom på, om deres argumenter hænger logisk sammen. Hvis man synes, at deres forslag ikke er ordentligt begrundet, holder man sig ikke tilbage fra at påpege dette. Man bliver så overrasket over, at visse mennesker opfatter dette som negativ kritik og oven i købet tager den påståede kritik personligt. I ens egen forståelse er det en hjælpsom retledning, der er rent saglig. Hvad enten man kan lide det eller ej, så er man i sit lederskab nødt til at tage højde for, at andre kan opleve én på denne måde. Dette er især vigtigt i samarbejdet med føletyper, hvis man ønsker at have et godt forhold til dem. Og det kan lejlighedsvis være nødvendigt ud fra devisen: Der er ikke noget ved at have ret, hvis man ikke får ret. Risikoen ved tænkningens overvældende gennemslagskraft er nemlig, at man kan komme til at overse, nedvurdere eller direkte afvise værdier, omgangsformer og oplevelsesmåder, der er betydningsfulde for andre typer. Dette kan medføre, at man kommer til at virke unødigt brutal og hensynsløs på andre specielt på føletyper så man mister deres opbakning. For at undgå denne bagside af tænkningen er man nødt til på et eller andet tidspunkt at kombinere de principper, retningslinjer, formler og logiske argumenter, man umiddelbart tyr til, med nogle følelsesmæssige værdier og udtryk af disse. Tænketypens kontante ledelsesstil har brug for at blive tempereret ved hjælp af nogle udtryk af følelsesværdier, såsom omsorg, empati, kærlighed og humor. Hvis det lykkes, vil man højst sandsynligt opdage, at man får et meget bredere følgeskab til sin faglige ledelse. Personaleledelse og føletyper Forståelsen af feltet for personaleledelse har gennem de senere år gennemgået en markant ændring. Tidligere var det mange steder et spørgsmål om at udbetale løn til tiden og lignede praktiske ting, som man i dag mere ser som en del af driftsledelsen. Nu handler personaleledelse i højere grad om at motivere og skabe nogle gunstige rammer for medarbejderne, herunder at delegere, støtte, kompetenceudvikle, inspirere til innovation

8 8 og give feedback og anerkendelse. Personaleledelse har i dag en sådan karakter, at følefunktionen er uundværlig for den nødvendige indlevelse og etablering af en god stemning på arbejdspladsen. Følelse er i typologien defineret som den bevidsthedsfunktion, der vurderer fakta og ideer ud fra værdier om noget er acceptabelt eller uacceptabelt, godt eller dårligt, behageligt eller ubehageligt. Følefunktionen er således den bevidsthedsfunktion, der afsiger værdidomme og den gør det på et rationelt grundlag. Føletyper er altså lige så rationelle som tænketyper de to typers rationalitet er bare forskellig. I Jungs typologi er følelsen sat op som tænkningens modsætning. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have både følelser og tanker det kan man sagtens, og lejlighedsvis kan de endda være i harmoni med hinanden. De to mentale funktioner kan blot ikke dominere på én gang i en målrettet vurderingsproces. 5 Man kan fx ikke i samme moment analysere, om et forslag hænger logisk sammen, og mærke efter, om det føles acceptabelt. De to funktioner kan derimod godt følge efter hinanden. Som føletype vil man i sin udøvelse af ledelse lægge vægt på venlighed, takt, manerer, væremåde, pli, timing, humor osv. Man forsøger som det primære at skabe harmoniske forhold og etablere en god stemning. Og denne er vigtig for trivsel, motivation og produktivitet også for typer, der ikke bevidst registrerer den underliggende følelsestone. Men personer, der ikke har en velintegreret og velfungerende følefunktion, lægger måske først mærke til stemningen, når den er blevet meget dårlig hvis de da overhovedet opdager det. Sensitivitet over for både den enkeltes og fællesskabets trivsel er ofte en af føletypens afgørende styrker. Men som det gælder for alle styrker, kan også den her nævnte blive ens værste svaghed. Man kan nemlig komme til at lægge for megen vægt på konsensus. Det bliver farligt, hvis man vil have, at alle skal være enige om alting, så man undgår sure miner og konflikter. Det er fx meget svært for en ensidig føletype at forstå og acceptere, at diskussion og konflikt for nogle mennesker kan være nødvendigt for at komme videre og være kreative. Den konsensussøgende stil kan udarte i handlingslammelse, fordi man bruger alt for megen tid og energi på at undgå problemer og konflikter. Det kan føre til en overansvarlighed i forhold til andres velbefindende, hvilket i værste fald kan føre til stress og udbrændthed. Og den mest grusomme ironi er, at kolleger og medarbejdere kan bliver vrede på én, når man for alt i verden vil undgå, at de bliver vrede. Mange føletyper, jeg har mødt, har dog gennem uddannelse, træning og erfaring fået integreret tænkefunktionen i så høj grad, at de undgår den nævnte faldgrube. 5 Nutidig neurologisk forskning understøtter tilsyneladende denne erfaring, hvilket er udtrykt i en artikel med titlen Empathy Represses Analytic Thought, and Vice Versa: Brain Physiology Limits Simultaneous Use of Both Networks i ScienceDaily, Oct. 30, 2012, fra forskning på Case Western Reserve University.

9 9 Hvad enten man har præference for følelse eller ej, så kræver opmærksomheden omkring kultur, værdier, tillid, trivsel og samarbejdsklima, at følefunktionen står centralt i personaleledelse. For føletyper er det som regel let at have denne opmærksomhed, mens tænketyper er nødt til mere bevidst at etablere den. Hvis De vil vide mere Hvis man kan se, at typologien er et nyttigt refleksions- og udviklingsværktøj, kan man arbejde med den på forskellige måder. Fx har mange praktiserende læger taget en individuel indikator såsom Jungiansk Type Indeks (JTI), Myers-Briggs Type Indikator (MBTI), PeopleTools, Insights e.l. Der er også adskillige praksisfællesskaber, der har arbejdet med typologi med hele personalet, fx på temadage og workshops med inddragelse af Teamkompasset eller andre teamværktøjer, der bygger på Jungs typologi. Erfaringen er, at typologien bl.a. kan fjerne problemer fra det personlige domæne, der er meget sårbart, og flytte dem over til det mere generelle, almene, typiske, hvor man kan se mere nøgternt ofte endda humoristisk på ellers konfliktskabende modsætninger. Eksempelvis oplevede en praktiserende læge, at nu behøver han ikke længere have dårlig samvittighed over, at han ikke kan tage sig sammen til at håndtere de kedelige opgaver (i denne artikel kaldet driftsledelse), for han kunne se, at hans kollega har typologisk præference for at løse dem. For denne kollega er de ikke en sur pligt, men nyttige og tilfredsstillende ledelsesopgaver. Da man som læge i princippet kræver evidens for indførelse af nye måder at se og gøre tingene på, kan man kaste sig ud i forskningen omkring typologi, hvis man ønsker at begive sig ind på dette felt. På det forretningsmæssige plan er det fx ikke uinteressant at se på det økonomiske udkomme, Return On Investment, af at anvende typologiske metoder i virksomheden (se Wagner og Weigand: Measuring Results of MBTI Type Training. ROI in Action). Og rent lægefagligt kunne det muligvis være inspirerende at betragte Dario Nardis erfaringer med EEG-målinger, der viser en stærk korrelation mellem hjerneaktivitet og Jungs typologiske funktioner (Neuroscience of Personality: Brain Savvy Insights for All Types of People). Der har her af pladsmæssige grunde ikke været muligt at gå ind i alle aspekter af typologiens anvendelse i arbejdet med ledelse. I min bog, Kend din ledelsesstil. Typologi og det personlige lederskab, har jeg givet en mere omfattende fremstilling af emnet, der kan uddybe indholdet af denne artikel.

10 10 Litteratur Grønkjær, Preben (2013): Kend din ledelsesstil. Typologi og det personlige lederskab. Dansk Psykologisk Forlag. Grønkjær, Preben (2004): Forståelse fremmer samtalen. 16 mennesketypers kommunikationsstil. E-bog Gyldendal. Grønkjær, Preben (1994): Jungs analytiske psykologi en introduktion. Hans Reitzels Forlag Nardi, Dario (2011): Neuroscience of Personality: Brain Savvy Insights for All Types of People. Radiance House. Wagner, Richard J. og Robert J. Weigand (2005): Measuring Results of MBTI Type Training. ROI in Action. CPP Inc.

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kort præsentation. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. FTF teamledelse. Jens Fisker Carlsbæk. www.innovator.

Kort præsentation. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. FTF teamledelse. Jens Fisker Carlsbæk. www.innovator. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. Kort præsentation er stifter og indehaver af Konsulentgruppen Innovator. Uddannet indenfor voksenpædagogik, organisation og psykologi. Jens har

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Jungs typologi i et systemisk perspektiv

Jungs typologi i et systemisk perspektiv Jungs typologi i et systemisk perspektiv Artikel offentliggjort i Erhvervspsykologi, nr. 3, oktober 2011. Preben Grønkjær, magister i idéhistorie Indholdsfortegnelse Baggrund for artiklen... 2 Jungs holdning

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Myers-Briggs Type Indicator Tolkningsrapport for organisationer

Myers-Briggs Type Indicator Tolkningsrapport for organisationer Udviklet af Sandra Krebs Hirsh og Jean M. Kummerow Europæisk Udgave Rapport til VERIFIED ISTJ 14. november 2014 OPP Ltd +44 (0)845 603 9958 www.opp.com Myers-Briggs Type Indicator Copyright 2006 af Peter

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

NYHEDSBREV. Der vil være rig mulighed for at kunne overføre læringspunkter samt individuelle og fælles erfaring til dagligdagen.

NYHEDSBREV. Der vil være rig mulighed for at kunne overføre læringspunkter samt individuelle og fælles erfaring til dagligdagen. NYHEDSBREV Farvel til al vanetænkning Fremtidens grønne arkitekter er nødsaget til at ændre hele deres grundanskuelse. Hvor det før hen var tilstrækkeligt at fokusere på det FYSISKE er det nu et stort

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Lederens hverdag - MBK A/S

Lederens hverdag - MBK A/S Ledelse, konflikthåndtering og personlig planlægning Vil du være bedre til at håndtere udfordringerne i din daglige ledelse? Vil du være bedre til at genkende dine medarbejders grundlæggende forskelligheder?

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Følgende emner er grundlæggende på hvert modul, hvorfor de ikke altid nævnes under de enkelte modulbeskrivelser. Emnerne behandles både teoretisk og praktisk:

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Demo. EASI Adfærd & motivation - 06-06-2013. EASI Adfærd & motivation - rapport til testtager MASTER-HR.COM 1 / 14

Demo. EASI Adfærd & motivation - 06-06-2013. EASI Adfærd & motivation - rapport til testtager MASTER-HR.COM 1 / 14 Oprettet: 07-10-2013 09:01. Certificeret bruger: Mette Dahl Mikkelsen Demo. EASI Adfærd & motivation - 06-06-2013 EASI Adfærd & motivation - rapport til testtager MASTER-HR.COM 1 / 14 Demo. Indhold EASI

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

side 2 side 4 side 6

side 2 side 4 side 6 Nyhedsbrevet Årgang 3 - nr. 3-2. september 2011 KLIK PÅ BOKSEN FOR AT LÆSE ARTIKLEN TALENTUDVIKLING I EN KRISETID COACHING I STRESS OG TRIVSEL FORANDRINGER side 2 side 4 side 6 TALENTUDVIKLING I EN KRISETID

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Specialpædagogisk Landskonference

Specialpædagogisk Landskonference Specialpædagogisk Landskonference Hjerne og Hjerte De fire temperamenter 3. oktober 2014 Uddannelse: Cand.Negot., bestyrelsesuddannet og Business Coach Forfatter: Den afgørende faktor Giv agt! Dialog i

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010 Veje og vildveje i Ledelsesevaluering Annekirstine Farver d. 8. april 1 NDHOLD Hvem er vi? Hvorfor ledelsesevaluering? Hvordan gør vi konkret? Hvad er erfaringerne indtil nu (Og hvad koster det) Spørgsmål..

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting?

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting? MBTI 4 dimensioner Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert Hvordan får du information og finder ud af ting? Sansning Intuition Hvordan træffer du afgørelser eller beslutter

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Program for lederkursus 2011

Program for lederkursus 2011 Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Niels Haastrup, LMM, Skibsofficer Lektor, Fredericia Maskinmesterskole Ledelse i maskinmesteruddannelsen Ledelsesfag, samlet set, dækker 20 ECTS af i alt 180

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar -

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar - Personal Leadership Lederuddannelse - Et kursus for ledere med personaleansvar - Derfor laver vi Personal Leadership Vi lever i en global verden, hvor krav til viden og konstante forandringer gør arbejdskonteksten

Læs mere

Ledelse af teams. ATU Akademiet for talentfulde unge

Ledelse af teams. ATU Akademiet for talentfulde unge Ledelse af teams ATU Akademiet for talentfulde unge Dagsorden Kl. 16.00 Kl. 16.40 Kl. 17.15 Kl. 17.45 Kl. 18.15 Kl. 19.00 Kl. 19.35 Kl. 20.00 Ledelse af teams - Velkomst - Hvad er god ledelse - Teams og

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere