Ledertyper i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledertyper i almen praksis"

Transkript

1 Ledertyper i almen praksis Artikel offentliggjort i en forkortet version i Særtryk fra Månedsskrift for almen praksis: Ledelse og organisation i almen praksis II, Preben Grønkjær Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Driftsledelse og sansetyper... 3 Strategisk ledelse og intuitionstyper... 5 Faglig ledelse og tænketyper... 6 Personaleledelse og føletyper... 7 Hvis De vil vide mere... 9 Litteratur Typologi+ v/preben Grønkjær Udviklingskonsulent, coach, underviser og fagbogsforfatter Accredited Executive Business Coach Valdemarsgade Aarhus C Tlf.: Hjemmeside:

2 2 Introduktion Jeg har endnu ikke mødt nogen, der sagde: Jeg valgte at blive speciallæge i almen praksis, fordi det gav mig mulighed for at udfolde mine talenter som leder. Jeg har derimod mødt en del, der har opdaget, hvor overraskende stor og kompleks ledelsesopgaven er, når man bliver ejer eller medejer af en lægepraksis. Hvad enten man kan lide det eller ej, så ligger der uundgåeligt en række ledelsesfunktioner indbygget i jobbet som praktiserende læge, som man gør klogt i at reflektere over og øve sig i at blive bedre til at udføre. Den umiddelbare motivation kan være, at bedre ledelse give bedre resultater mht. økonomi, trivsel, sikkerhed, effektivitet og omdømme. Når man som praktiserende læge mærker, at behovet for ledertræning presser sig på, opdager man, at der er et enormt udbud af teorier og metoder, der kan hjælpe én til at reflektere over sin lederrolle og at opdyrke den. Denne artikel præsenterer blot én indfaldsvinkel til emnet blandt utallige andre. Dens teoretiske grundlag stammer oprindeligt fra den schweiziske psykiater C.G. Jung ( ). Han udviklede en teori om fire grundlæggende bevidsthedsfunktioner: sansning, intuition, tænkning og følelse. 1 Sansning og intuition er perceptionsfunktioner, der henter data ind i bevidstheden, mens tænkning og følelse er vurderefunktioner, der er aktive i ens beslutninger. Alle mennesker anvender alle fire funktioner, afhængigt af konteksten og situationen, men der er en tendens til, at man har en præference for at bruge enten sansning eller intuition, når man iagttager verden, og for at vurdere data med enten tænkning eller følelse. Hvis man har en meget stærk tilbøjelighed til at håndtere tilværelsens udfordringer ved hjælp af en af de fire funktioner, kan man kaldes en type. 2 Jungs typologi giver sig ikke ud for at være den endegyldige sandhed, men den er en nyttig model til individuel refleksion og til dialog mellem mennesker, der løser opgaver sammen. Det drejer sig i øvrigt om den mest udbredte forståelsesmodel i verden, når det gælder ledertræning, mest kendt fra Myers-Briggs Type Indikator, men den danner grundlag for mange andre indikatorer eller indgår som et element i dem. Jeg har i mit arbejde med at coache ledere fundet det nyttigt at koble Jungs typeteori sammen med en model for effektiv ledelse, der stammer fra konsulenthuset Valcon A/S. 1 Teoriens mest kendte element, dens skelnen mellem ekstraversion og introversion, inddrages af pladsmæssige hensyn ikke i denne fremstilling. 2 Man kan således være en sanse-, intuitions-, tænke- eller føletype. Jung selv talte om 8 typer, idet han koblede de fire nævnte med ekstraversion eller introversion (ekstravert sansetype, introvert sansetype etc.) Den meget kendte Myers-Briggs Type Indikator udvidede denne model med en adfærdsdimension, der bragte den op på 16 forskellige typer.

3 3 Modellen deler ledelsesopgaven i fire kategorier: driftsledelse, strategisk ledelse, faglig ledelse og personaleledelse. Den passer i min forståelse perfekt sammen med teorien om de fire typologiske grundfunktioner: sansning, intuition, tænkning og følelse, hvilket jeg vil uddybe i den følgende fremstilling. Det er Mikkel Eriksen, Thomas Fischer og Lasse Mønsted, der har præsenteret modellen for effektiv ledelse i bogen God Leanledelse i administration og service. 3 Da de tre forfattere arbejder med Lean, har de fremhævet driftsledelse som den ledelsesdisciplin, der mangler opmærksomhed i administrative enheder og servicevirksomheder. De har ikke beskrevet de andre tre ledelsesopgaver, men de inddrages også i denne artikel, for alle fire typer ledelse er og skal være repræsenteret i ledelsen af en lægepraksis ikke nødvendigvis hos den enkelte læge/leder, men i ledergruppen, for at ledelsen kan fungere effektivt. Det match, som jeg ser mellem de to modeller, Valcons og typologien, kan bruges til en refleksion over, hvilke af ens ledelsesopgaver der kræver hvilke funktioner. I den daglige, konkrete udøvelse af ledelse blander de fire dimensioner sig sammen og skal blande sig sammen hvis ens ledelse skal være effektiv. Hvis man fx bare satser på driftsledelse uden at tage vare på den sundhedsfaglige ledelse, personalets trivsel og den overordnede strategi for ens virksomhed, er man dømt til at mislykkes som leder. Tilsvarende kan selv den bedste personaleledelse føre til ineffektivitet, selv om medarbejderne stortrives. Hvis personaleledelsen ikke hænger sammen med styring af driften, pejling efter de overordnede strategier og ledelse af den sundhedsfaglige udvikling, kan det skabe konflikter, manglende indtjening og i yderste konsekvens en kostbar opløsning af praksisfælleskabet. Så det er svært at definere, hvor grænserne mellem de fire ledelsesområder kan trækkes. Den følgende fremstilling er derfor ikke stillet op for at beskrive de enkelte ledelsesopgaver udtømmende, endsige definere dem videnskabeligt korrekt, men udelukkede for at være en inspiration til refleksion over, hvilke ledelsesdiscipliner der formodentlig falder lettest set ud fra ens typologiske præferencer, og hvilke der kræver særlig opmærksomhed. Det er i denne refleksion ikke et spørgsmål om et enten-eller, men om, i hvilket omfang, hvornår, i forhold til hvilke opgaver og over for hvilke personer man anvender de forskellige bevidsthedsfunktioner og ledelsesformer. Driftsledelse og sansetyper Begrebet driftsledelse betegner et bredt spektrum af opgaver i forbindelse med 3 Region Hovedstaden har i sin ledelsespolitik fra 2007 defineret den samlede ledelsesopgave ud fra Valcons opdeling i de fire ledelseskategorier. Politiet og anklagemyndigheden opererer i sit ledelsesgrundlag med en tilsvarende firedeling, men bruger begrebet administrativ ledelse i stedet for driftsledelse.

4 4 arbejdstilrettelæggelse og detailstyring af produktionsprocesser og administrative procedurer. Fokus er på udførelsen af konkrete arbejdsopgaver, fx omkring planlægning af arbejdstid og forbrug af ressourcer. Det er bl.a. den praktiske håndtering af produktionsudstyr, herunder vedligeholdelse af tekniske installationer, bygninger og lign., man betegner med ordet driftsledelse. Men også den konkrete styring af økonomi, sikkerhedsforhold, miljø og kvalitetssikring rubriceres ofte i denne ledelseskategori. I mange lægepraksisser er man i de senere år begyndt systematisk at analysere sine arbejdsgange for at optimere dem mht. effektivitet og sikkerhed. 4 Sansetyper har generelt sådanne ledelsesopgaver som deres foretrukne indsatsområde. De kan fx sige, at det vigtigste er at få den daglige drift til at fungere derefter kan man begynde at beskæftige sig med udvikling og overordnede strategier. Udtrykt i det typologiske sprog kræver driftsledelse, at sansefunktionen er i fokus, hvad enten man har præference for at bruge den eller ej. Sansning er den bevidsthedsfunktion, der registrerer kendsgerninger og forholder sig til konkrete, håndfaste data og gerne ned i detaljerne. Hvis man er en sansetype, tager man udgangspunkt i de faktuelle vilkår for ens virksomhed, og man lægger vægt på, at de aktiviteter, man sætter i værk, skal være realistiske. Når man fx lytter til et forslag fra en kollega eller medarbejder, vil man derfor være tilbøjelig til at rette sin opmærksomhed mod det, der her og nu kræver en håndfast løsning. I bedste fald er det med til at holde sagen forankret i realiteternes verden. I værste fald opfatter man ting for konkret, går glip af den store sammenhæng og hænger sig i betydningsløse petitesser, hvilket kan afspore forslaget fra dets vigtigste indhold og dets overordnede sigte. Hvis det er tilfældet, kan man komme i konflikt med kolleger og medarbejdere, der opfatter én som alt for jordbunden og idéforladt. De ledelsesfunktioner, der umiddelbart ligger bedst for én som sansetype, har med fagspecifikke forhold og daglige konkrete handlinger samt deres detaljerede udførelse at gøre. Man har det i første omgang mere vanskeligt med de store linjer og strategiske overvejelser, men kan selvfølgelig lære at forholde sig til sådanne fænomener og måske ligefrem komme til at holde af dem. Men umiddelbart har man som sansetype ikke særlig fornemmelse for langtidsvirkninger af sine beslutninger og handlinger. Ens dårligst udviklede funktion er nemlig intuitionen, så man ser først tingene, når de har manifesteret sig konkret, og da kan der være sket skader, som det er vanskeligt eller for sent at rette op på. Man overser i værste fald vigtige muligheder for sin virksomhed, og man opfatter det måske ikke hurtigt nok, når vilkårene for at drive den er ved at ændre sig. Den største udviklingsmæssige udfordring, når man har sansning som typologisk præference, ligger derfor i at bevæge sig fra det rent konkrete niveau af driftsledelse til det 4 Det er nærmest blevet en klassiker at analysere urinprøvens vej. Alene denne arbejdsgangsanalyse har givet mange aha- og åhnej-oplevelser.

5 5 strategiske og begynde at se de enkelte elementer i ens virksomhed i deres overordnede sammenhænge. Mange sansetyper har naturligvis været igennem en sådan proces, selv om den ofte har været besværlig og irriterende. Det kan derfor virke forvirrende, hvis man hører, at sansetyper ikke er interesseret i visioner og fremtidige muligheder. Selvfølgelig er sansetyper interesseret i nye ideer og udvikling! Deres tilgang er bare anderledes end intuitionstypers. Sansetyper tager som regel udgangspunkt i de nuværende, konkrete vilkår, inden de bliver nødt til at gå op i helikopteren, som jeg har hørt nogen kalde det, og de tilbringer ikke så lang tid i den, inden de bringer ideerne ned i den virkelige verden. Intuitionsfunktionen bliver således ofte brugt strategisk af sansetyper, for at de kan optimere virksomhedens drift. Strategisk ledelse og intuitionstyper Der findes mange forskellige definitioner af begrebet strategi og dermed mange forskellige forståelser af strategisk ledelse. I relation til ledelse i almen praksis vil jeg forstå det som arbejdet med langsigtede ideer og visioner for udvikling af ens virksomhed. Der er meget, der peger i retning af, at strategisk ledelse bliver en stadig vigtigere ledelsesdisciplin. En vigtig opgave drejer sig om at se den store sammenhæng for ens ydelser, så man kan sikre balancen mellem sit eget ansvarsområde og helheden. Især presser problemet med koordineringen mellem almen praksis, sygehus og kommune sig mere og mere på. Også konflikten med regionerne tvang mange praktiserende læger til at give det strategiske større opmærksomhed, ligesom den demografiske og geografiske udvikling generelt tvinger én til at anlægge nye betragtninger på udviklingen inden for sundhedsområdet. Opgaven med strategisk ledelse kalder primært på intuitionsfunktionen, som er den bevidsthedsfunktion, der vejrer nye muligheder. Helhedsorienterede visioner og langsigtede muligheder for virksomheden appellerer umiddelbart til intuitionstyper, mens sansetyper som regel må overvinde sig selv for at håndtere denne ledelsesfunktion. Det er i øvrigt i alle typer af virksomheder et generelt problem for ledere uanset deres typologiske præferencer at skabe rum og tid til at dyrke det strategiske aspekt af ledelse. De fleste bliver indfanget af såkaldt brandslukning af praktiske og personalemæssige problemer, der skal løses her og nu. Når man er en intuitionstype, er ens lederskab umiddelbart mest præget af, at man til stadighed er på jagt efter nye muligheder. Man vil fx mene, at det vigtigste i første omgang er at have en klar vision for fremtiden derefter kan man gå i gang med at organisere den daglige drift. I samspillet med ens samarbejdspartnere er man derfor ikke primært interesseret i, hvordan tingenes aktuelle tilstand er, men i at komme videre. Andre kan få det indtryk, at man ikke rigtig kan falde til ro i det daglige arbejde, fordi man hele tiden

6 6 skanner situationen for muligheder, baggrunde, perspektiver og helheder. Der kan opstå konflikter, fordi kolleger og medarbejdere kan komme til at opfatte én som alt for fantasifuld og urealistisk. Og rent faktisk har man som regel ikke fokus på alle mulige "kedsommelige" detaljer. Det er tingenes indbyrdes sammenhæng i det store billede, der interesserer én, ikke de håndgribelige fakta i sig selv. Man bliver ikke stående ved kendsgerningerne, selv om det er vigtigt for én at have styr på dem de er mest interessante som afsæt for nye ideer og projekter. Man kan sige, at sansefunktionen bliver brugt strategisk, for at, dvs. den bruges til at opnå noget bestemt. Man skal fx bare lige være sikker på, at man har styr på økonomi, bemanding, it-systemer, medicinsk udstyr, lokaler, eller hvad der nu skal til, for at man kan realisere sin vision. Den store udfordring for intuitionstyper er at udvikle sansefunktionen i et sådan omfang, at man får en realistisk forståelse af, hvilke ideer der er praktisk gennemførlige og så påtage sig den opgave at få dem udformet ganske konkret og at få dem implementeret, eller at uddelegere og have folk til det. Gennem sit studium og videre faglige uddannelse har man som læge den fordel, at man udtrykt i den typologiske jargon har fået trænet sansefunktionen godt og grundigt. Som humanistisk uddannet person er jeg overvældet af, hvilke enorme mængder af konkrete data en læge må konsumere gennem sin grunduddannelse og efteruddannelse. Faglig ledelse og tænketyper Begrebet faglig ledelse kan i almen praksis relateres til arbejdet med at udvikle, sikre og optimere kvaliteten af personalets sundhedsfaglige indsats. Opgaven indbefatter udarbejdelse af instrukser, retningslinjer, dokumentation, kvalitetssikringsmetoder og andre tiltag, der kan sikre en stadig faglig udvikling og videndeling i virksomheden. En stor del af opgaven er at sikre koordination og sammenhæng mellem de forskellige fagligheder, der er repræsenteret i personalegruppen. Faglig ledelse forudsætter, at tænkefunktionen spiller en central rolle. Tænkningen er den bevidsthedsfunktion, der vurderer fakta og ideer samt analyserer konsekvenserne af dem ud fra logiske præmisser. Tænkningen skal i brug, når der skal analyseres og dokumenteres, og der skal beskrives retningslinjer og procedurer for løsningen af arbejdsopgaverne. Når man er en tænketype, går det som regel forholdsvis ubesværet, hvorimod man som føletype skal tage sig mere sammen for at udføre denne lederrolle. Alle ledere uanset typologiske præferencer er nødt til i et eller andet omfang at anvende tænkningen, som de da også har fået opdyrket på hele deres vej gennem uddannelsessystemet.

7 7 Som tænketype har man en analyserende tilgang til opgaveløsning. Ens ledelsesstil vil derfor basalt være præget af logiske overvejelser, der tager udgangspunkt i de principper, man finder rigtige. Man er optaget af, om de beslutninger, man handler ud fra, er sande eller falske ud fra et sæt overordnede præmisser. Når tænkefunktionen generelt eller situationsbestemt præger ens ledelsesstil, udtrykker det sig i systematiske og metodiske analyser, der skal sikre, at man kan træffe fornuftige beslutninger ud fra en forståelse af sammenhængen mellem årsag og virkning. Man lægger også vægt på at kunne argumentere stringent for sine synspunkter og handlinger samt dokumentere effekten af dem. Den samme stil slår fx også igennem, når man som tænketype lytter til sine kollegers og medarbejderes forslag. Her vil man være særligt opmærksom på, om deres argumenter hænger logisk sammen. Hvis man synes, at deres forslag ikke er ordentligt begrundet, holder man sig ikke tilbage fra at påpege dette. Man bliver så overrasket over, at visse mennesker opfatter dette som negativ kritik og oven i købet tager den påståede kritik personligt. I ens egen forståelse er det en hjælpsom retledning, der er rent saglig. Hvad enten man kan lide det eller ej, så er man i sit lederskab nødt til at tage højde for, at andre kan opleve én på denne måde. Dette er især vigtigt i samarbejdet med føletyper, hvis man ønsker at have et godt forhold til dem. Og det kan lejlighedsvis være nødvendigt ud fra devisen: Der er ikke noget ved at have ret, hvis man ikke får ret. Risikoen ved tænkningens overvældende gennemslagskraft er nemlig, at man kan komme til at overse, nedvurdere eller direkte afvise værdier, omgangsformer og oplevelsesmåder, der er betydningsfulde for andre typer. Dette kan medføre, at man kommer til at virke unødigt brutal og hensynsløs på andre specielt på føletyper så man mister deres opbakning. For at undgå denne bagside af tænkningen er man nødt til på et eller andet tidspunkt at kombinere de principper, retningslinjer, formler og logiske argumenter, man umiddelbart tyr til, med nogle følelsesmæssige værdier og udtryk af disse. Tænketypens kontante ledelsesstil har brug for at blive tempereret ved hjælp af nogle udtryk af følelsesværdier, såsom omsorg, empati, kærlighed og humor. Hvis det lykkes, vil man højst sandsynligt opdage, at man får et meget bredere følgeskab til sin faglige ledelse. Personaleledelse og føletyper Forståelsen af feltet for personaleledelse har gennem de senere år gennemgået en markant ændring. Tidligere var det mange steder et spørgsmål om at udbetale løn til tiden og lignede praktiske ting, som man i dag mere ser som en del af driftsledelsen. Nu handler personaleledelse i højere grad om at motivere og skabe nogle gunstige rammer for medarbejderne, herunder at delegere, støtte, kompetenceudvikle, inspirere til innovation

8 8 og give feedback og anerkendelse. Personaleledelse har i dag en sådan karakter, at følefunktionen er uundværlig for den nødvendige indlevelse og etablering af en god stemning på arbejdspladsen. Følelse er i typologien defineret som den bevidsthedsfunktion, der vurderer fakta og ideer ud fra værdier om noget er acceptabelt eller uacceptabelt, godt eller dårligt, behageligt eller ubehageligt. Følefunktionen er således den bevidsthedsfunktion, der afsiger værdidomme og den gør det på et rationelt grundlag. Føletyper er altså lige så rationelle som tænketyper de to typers rationalitet er bare forskellig. I Jungs typologi er følelsen sat op som tænkningens modsætning. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have både følelser og tanker det kan man sagtens, og lejlighedsvis kan de endda være i harmoni med hinanden. De to mentale funktioner kan blot ikke dominere på én gang i en målrettet vurderingsproces. 5 Man kan fx ikke i samme moment analysere, om et forslag hænger logisk sammen, og mærke efter, om det føles acceptabelt. De to funktioner kan derimod godt følge efter hinanden. Som føletype vil man i sin udøvelse af ledelse lægge vægt på venlighed, takt, manerer, væremåde, pli, timing, humor osv. Man forsøger som det primære at skabe harmoniske forhold og etablere en god stemning. Og denne er vigtig for trivsel, motivation og produktivitet også for typer, der ikke bevidst registrerer den underliggende følelsestone. Men personer, der ikke har en velintegreret og velfungerende følefunktion, lægger måske først mærke til stemningen, når den er blevet meget dårlig hvis de da overhovedet opdager det. Sensitivitet over for både den enkeltes og fællesskabets trivsel er ofte en af føletypens afgørende styrker. Men som det gælder for alle styrker, kan også den her nævnte blive ens værste svaghed. Man kan nemlig komme til at lægge for megen vægt på konsensus. Det bliver farligt, hvis man vil have, at alle skal være enige om alting, så man undgår sure miner og konflikter. Det er fx meget svært for en ensidig føletype at forstå og acceptere, at diskussion og konflikt for nogle mennesker kan være nødvendigt for at komme videre og være kreative. Den konsensussøgende stil kan udarte i handlingslammelse, fordi man bruger alt for megen tid og energi på at undgå problemer og konflikter. Det kan føre til en overansvarlighed i forhold til andres velbefindende, hvilket i værste fald kan føre til stress og udbrændthed. Og den mest grusomme ironi er, at kolleger og medarbejdere kan bliver vrede på én, når man for alt i verden vil undgå, at de bliver vrede. Mange føletyper, jeg har mødt, har dog gennem uddannelse, træning og erfaring fået integreret tænkefunktionen i så høj grad, at de undgår den nævnte faldgrube. 5 Nutidig neurologisk forskning understøtter tilsyneladende denne erfaring, hvilket er udtrykt i en artikel med titlen Empathy Represses Analytic Thought, and Vice Versa: Brain Physiology Limits Simultaneous Use of Both Networks i ScienceDaily, Oct. 30, 2012, fra forskning på Case Western Reserve University.

9 9 Hvad enten man har præference for følelse eller ej, så kræver opmærksomheden omkring kultur, værdier, tillid, trivsel og samarbejdsklima, at følefunktionen står centralt i personaleledelse. For føletyper er det som regel let at have denne opmærksomhed, mens tænketyper er nødt til mere bevidst at etablere den. Hvis De vil vide mere Hvis man kan se, at typologien er et nyttigt refleksions- og udviklingsværktøj, kan man arbejde med den på forskellige måder. Fx har mange praktiserende læger taget en individuel indikator såsom Jungiansk Type Indeks (JTI), Myers-Briggs Type Indikator (MBTI), PeopleTools, Insights e.l. Der er også adskillige praksisfællesskaber, der har arbejdet med typologi med hele personalet, fx på temadage og workshops med inddragelse af Teamkompasset eller andre teamværktøjer, der bygger på Jungs typologi. Erfaringen er, at typologien bl.a. kan fjerne problemer fra det personlige domæne, der er meget sårbart, og flytte dem over til det mere generelle, almene, typiske, hvor man kan se mere nøgternt ofte endda humoristisk på ellers konfliktskabende modsætninger. Eksempelvis oplevede en praktiserende læge, at nu behøver han ikke længere have dårlig samvittighed over, at han ikke kan tage sig sammen til at håndtere de kedelige opgaver (i denne artikel kaldet driftsledelse), for han kunne se, at hans kollega har typologisk præference for at løse dem. For denne kollega er de ikke en sur pligt, men nyttige og tilfredsstillende ledelsesopgaver. Da man som læge i princippet kræver evidens for indførelse af nye måder at se og gøre tingene på, kan man kaste sig ud i forskningen omkring typologi, hvis man ønsker at begive sig ind på dette felt. På det forretningsmæssige plan er det fx ikke uinteressant at se på det økonomiske udkomme, Return On Investment, af at anvende typologiske metoder i virksomheden (se Wagner og Weigand: Measuring Results of MBTI Type Training. ROI in Action). Og rent lægefagligt kunne det muligvis være inspirerende at betragte Dario Nardis erfaringer med EEG-målinger, der viser en stærk korrelation mellem hjerneaktivitet og Jungs typologiske funktioner (Neuroscience of Personality: Brain Savvy Insights for All Types of People). Der har her af pladsmæssige grunde ikke været muligt at gå ind i alle aspekter af typologiens anvendelse i arbejdet med ledelse. I min bog, Kend din ledelsesstil. Typologi og det personlige lederskab, har jeg givet en mere omfattende fremstilling af emnet, der kan uddybe indholdet af denne artikel.

10 10 Litteratur Grønkjær, Preben (2013): Kend din ledelsesstil. Typologi og det personlige lederskab. Dansk Psykologisk Forlag. Grønkjær, Preben (2004): Forståelse fremmer samtalen. 16 mennesketypers kommunikationsstil. E-bog Gyldendal. Grønkjær, Preben (1994): Jungs analytiske psykologi en introduktion. Hans Reitzels Forlag Nardi, Dario (2011): Neuroscience of Personality: Brain Savvy Insights for All Types of People. Radiance House. Wagner, Richard J. og Robert J. Weigand (2005): Measuring Results of MBTI Type Training. ROI in Action. CPP Inc.

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Det personlige lederskab i et typologisk perspektiv

Det personlige lederskab i et typologisk perspektiv Det personlige lederskab i et typologisk perspektiv Preben Grønkjær, specialkonsulent i ledelse, magister i idéhistorie Region Syddanmarks Ledelsesakademi, oktober 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og kompleksiteten i arbejdsopgaver stiger,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Introduktion til typologi

Introduktion til typologi Introduktion til typologi Preben Grønkjær Den typologi, som Region Syddanmarks Ledelsesakademi anvender, er oprindelig udviklet af den schweiziske psykiater C.G. Jung (1875-1961). Han præsenterede den

Læs mere

Kort præsentation. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. FTF teamledelse. Jens Fisker Carlsbæk. www.innovator.

Kort præsentation. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. FTF teamledelse. Jens Fisker Carlsbæk. www.innovator. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. Kort præsentation er stifter og indehaver af Konsulentgruppen Innovator. Uddannet indenfor voksenpædagogik, organisation og psykologi. Jens har

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Typologi i tilpasnings- og overlevelsesstrategier

Typologi i tilpasnings- og overlevelsesstrategier Preben Grønkjær Magister i idéhistorie Specialkonsulent i ledelse, Region Syddanmarks Ledelsesakademi Typologi i tilpasnings- og overlevelsesstrategier Artikel offentliggjort i Erhvervspsykologi, nr. 2,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Lederens hverdag - MBK A/S

Lederens hverdag - MBK A/S Ledelse, konflikthåndtering og personlig planlægning Vil du være bedre til at håndtere udfordringerne i din daglige ledelse? Vil du være bedre til at genkende dine medarbejders grundlæggende forskelligheder?

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Jungs typeteori i et systemisk perspektiv

Jungs typeteori i et systemisk perspektiv Jungs typeteori i et systemisk perspektiv Preben Grønkjær, specialkonsulent i ledelse, magister i idéhistorie Region Syddanmarks Ledelsesakademi, juni 2011 Indholdsfortegnelse Er Jungs teorier forenelige

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Typologi en kort introduktion Preben Grønkjær, magister i idéhistorie

Typologi en kort introduktion Preben Grønkjær, magister i idéhistorie Typologi en kort introduktion Preben Grønkjær, magister i idéhistorie Indholdsfortegnelse Typologiens teoretiske grundlag... 2 Indstillingstyper... 6 Den ekstraverterede type... 7 Den introverterede type...

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 Slagelse Kommune Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 1. Baggrund Slagelse Kommune er inde i en meget spændende og aktiv udvikling af kultur- og fritidsområdet,

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter

Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter Hvor mange oplever at implementering af dybtgående forandringer er en af de nemmere ledelsesopgaver? Fra ide

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Jungs typologi i et systemisk perspektiv

Jungs typologi i et systemisk perspektiv Jungs typologi i et systemisk perspektiv Artikel offentliggjort i Erhvervspsykologi, nr. 3, oktober 2011. Preben Grønkjær, magister i idéhistorie Indholdsfortegnelse Baggrund for artiklen... 2 Jungs holdning

Læs mere

TRÆF BEDRE BESLUTNINGER!

TRÆF BEDRE BESLUTNINGER! Behavioural Strategy TRÆF BEDRE BESLUTNINGER! Et ledelseskursus i at træffe effektive og kvalificerede beslutninger Bliv bedre til at træffe beslutninger Bliver der i din organisation til tider truffet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Nyudnævnt leder og hva så?

Nyudnævnt leder og hva så? Nyudnævnt leder og hva så? Hvordan kan du så blive klædt på til opgaven? Hvad skal du især være opmærksom på? Hvem kan du søge hjælp hos? En ny leder, der på egen hånd skal igennem en årrække af action

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere