14. mødedag, fredag den 17. oktober Dagsordenens punkt 94

Transkript

1 14. mødedag, fredag den 17. oktober Dagsordenens punkt 94 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at fremkomme med ændringsforlag til Landstingsforordning om alderpension, med henblik på at fjerne biindtægtgrænsen. (Atassut s Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er vi nået til punkt 94. Første behandling af: Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge at arbejde for at fremkomme med ændringsforslag til Landstingsforordning om alderpension, med henblik på at fjerne biindtægtgrænsen. Forslag fra Atassut s Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen. Det er Godmand Rasmussen, Atassut, der fremlægger på vegne af forslagsstillerne, vær så god. Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut. Pensionsreformen, der har til hensigt at lette vore ældstes økonomiske vilkår er, for langt det meste opfyldt, dette på trods, vurderer vi, i ATASSUT, at biindtægtsgrænsen ikke er hensigtsmæssig. Der er i dag større behov for arbejdskraft end nogensinde, og vi i ATASSUT, er ikke i tvivl om at behovet for arbejdskraft fortsat være stigende, dette i takt med at de nye tiltag indenfor 1

2 erhvervsudviklingen, industrisektoren samt råstofområdet bliver implementeret. Der har indtil d.d. advarende signaler om at det offentliges udgifter vil stige i takt med at vore ældste bliver flere i fremtiden. Dette forhold er en kendsgerning, det siger sig selv: jo flere ældre på over 65 år, jo flere modtagere af offentlig pension. Men det er ifølge vores mening meget vigtigt at man ikke blot fokuserer på merudgifterne, men derimod bør vi som en befolkning se de mange fordele og den styrke der skabes og målbevidst arbejde for at benytte muligheden. Det forholder sig heldigvis sådan, at der er flere og flere ældre, der gerne vil bidrage til samfundet, ved at arbejde efter deres formåen, også på trods af at de har opnået 65 års alderen. Det er i dag en kendsgerning at flere af vore ældste er nødt til at afbryde deres arbejdsindsats for ikke at miste deres pension, da der i dag for enlige er en biindtægtsgrænse på kr. og kr. for par. Det skal huskes at pensionen skal være med til at sikre vore ældstes økonomiske forhold. Derfor bør vore ældste have ret til at beholde deres pension, også selvom biindtægtsgrænsen bliver fjernet, for ikke nok med at aktiv arbejdsindsats er med til at bidrage til skatteindtægter, men det er også en, for samfundet, en meget værdifuld gevinst. Med disse begrundelser, foreslår vi i ATASSUT hermed med forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at fremkomme med ændringsforslag til landstingsforordning om alderspension, dette med henblik på at fjerne biindtægtsgrænsen. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Det er Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, der svarer. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Atassut. 2

3 Tak til ATASSUT s landstingsmedlemmer Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen og Godmand Rasmussen for at sætte fokus på de økonomiske vilkår for alderspensionisterne i vort land. Pensionsreformen i 2007 medførte væsentlige forbedringer for vore ældre medborgere. Pensionsbeløbet blev forhøjet med over 20 % eller ca kr. årligt og mulighederne for anden indtægt udover alderspensionen blev væsentligt forbedret, ligesom der blev indført en bestemmelse om at ændre pensionens størrelse, hvis der skete ændringer i prisudviklingen. Biindtægtsgrænsen for enlige blev ændret fra kr. til kr. årligt, dvs. at den enlige alderspensionist kan have dobbelt så stor biindtægt før en reduktion i alderspensionen. Biindtægtsgrænsen for par blev ændret fra kr. til kr. årligt, hvilket ligeledes har bevirket en fordobling af biindtægten før reduktion i alderspensionen. For enlige alderspensionister bortfalder alderspensionen først, når vedkommende har kr. årligt i biindtægt; og for par som er alderspensionister, bortfalder alderspensionen først, når de har kr. årligt i biindtægt. Eksempelvis skal enlige alderspensionister reelt skulle have mere end SIK s mindsteløn som biindtægt, før der sker bortfald af alderspensionen. Landstinget har således med pensionsreformen i 2007 givet væsentligt bedre økonomiske muligheder til de ældre, som gerne vil og har evner til fortsat at være arbejdsaktive. Landsstyret ser imidlertid positivt på forslaget, fordi signalet er at give bedre økonomiske muligheder til de pensionister, som gerne vil udnytte en arbejdsevne og fortsat være arbejdsaktive. Endvidere oplever mange pensionister det som uretfærdigt, når deres pensionsbeløb reduceres som følge af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt. Der skal dog også gøres opmærksom på, at forslaget i den foreliggende form vil bevirke, at alderspensionister, som er arbejdsaktive, vil blive stillet bedre end personer, som endnu ikke er nået aldersgrænsen for alderspension, når de både modtager fuld pension og arbejdsindkomst. Forslaget vil ikke give et løft til den store gruppe af pensionister, som ikke har mulighed for biindtægt. 3

4 For at imødekomme ATASSUT s forslag om at give bedre økonomiske muligheder til ældre, som ønsker at være arbejdsaktive, agter landsstyret til FFL 2010 at fremkomme med forslag til forhøjelse af bi-indtægtsgrænserne. Landsstyret overvejer at ændre biindtægtsgrænsen for enlige til kr. svarende til en forhøjelse på knap 80 % og at ændre biindtægtsgrænsen for par, som er alderspensionister, tilsvarende, således at biindtægtsgrænsen bliver kr. Forslaget vil have økonomiske konsekvenser. Landsstyret er i gang med at foretage disse beregninger, således at der tages højde for øgede udgifter til alderspension, øgede skatteindtægter til kommunerne og landskassen, samt øvrige afledte konsekvenser. Landsstyret forventer at kunne fremkomme med skøn over de økonomiske konsekvenser til anden behandlingen af beslutningsforslaget. Med disse bemærkninger anbefaler landsstyret, at forslaget ikke imødekommes i sin foreliggende form. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu er det partiernes ordførere. Den første er Isak Davidsen, Siumut. Dernæst bliver det Olga P. Berthselsen, Inuit Ataqatigiit. Isak Davidsen, Siumuts ordfører. Atassut s landstingsmedlemmer har forslag til Landstingsbeslutning, der har til hensigt at pålægge Landsstyret om at ændre landstingsforordning om alderspension, med henblik på at fjerne biindtægtsgrænsen. Siumut har nøje nærlæst Atassut s landstingsmedlemmers forslag samt Landsstyrets svarnotat, og har følgende kommentarer. Siumut er enig i forslagsstillernes intentioner om at forbedre alderspensionisternes muligheder for at forblive i arbejdsstyrken i længere tid, samt tilpasning af deres økonomiske forhold så de kan gøre det. Siumut brugte mange kræfter på at ordne netop disse forhold og lovgrundlaget dertil i 2006 og 2007, da vi behandlede tilpasning af alderspensionisternes forhold og prøvede samtidig at tilpasse forholdene her til forholdene i Norden, og vi klar til at fortsætte med at bruge kræfterne på at være med til at realisere baggrunden for vores forslag fra dengang. 4

5 Derfor ser Siumut med forventning på, at Landsstyret til 2010 realiserer deres planer om forbedringen for alderspensionisterne, og lover arbejde helhjertet med på opgaven. Med disse ord tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Dernæst er det Knud Kristiansen, Atassut. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Blandt begrundelser for Atassut s forslag er, at vi i samfundet mangler arbejdskraft. Blandt andet nævnes manglen i mineralsektoren. Vi der sidder her ved, at arbejdet i mineralsektoren er et hårdt og tungt arbejde. Vi kan ikke forestille os, hvor og hvordan de gamle kan udføre deres arbejde i minerne. Vi fra Inuit Ataqatigiit ser hellere, at de gamle kan udføre et mere nært og tæt gøremål i socialt arbejde, til eksempelvis ved skoler og børneinstitutioner, sådan som vi gennem mange år har sat som det bedste mål. Vi vil anbefale, at vi udnytter og baner vejen for de gamles viden. Vi bør, før de gamle går på pension fra deres arbejdsplads, på en eller anden vis kan aftale, at de kan forblive på pladsen som rådgivere. Fra Inuit Ataqatigiit s side har vi altid arbejdet for bedre vilkår for de svageste, også for alderspensionsmodtagerne. Nærværende forslag fra Atassut s landstingsgruppe, som er fremsat uden hensyn til de svagest stillede gamle, er vi fra Inuit Ataqatigiit ikke enige i. Ved forhøjelsen af alderspensionen pr. 1. juli 2007, vedtog vi alle partier her i Landstinget en god ordning. 5

6 Ved denne forhøjelse opnåede vi de mål, sådan som Landsstyret i deres svar udtrykker det. Dengang, ved den nye ordning tog vi nøje hensyn til placeringen af størrelsen af alderspensionen og med hensyn til eventuelle andre tilskud. Dette lykkedes, medens at boligsikring og personlige rådighedsbeløb fra kommunerne fortsatte. Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at de gamle er tilfredse med denne ordning. Hvis vi gør pensionerne højere end andre tilskud, vil dagligdagen for de gamle ikke blive bedre. Vi fra Inuit Ataqatigiit mener, at de normale vilkår for de gamle vil blive forværret, hvis forslaget bliver vedtaget. Det harmonerer ikke med intentionerne for lige vilkår blandt de gamle. Landsstyret i svarnotatet, at de agter at imødekomme Atassu s forslag til FFL I den forbindelse skal vi spørge landsstyret, om de har beregnet beløbsstørrelsen, når de melder deres holdning. I foråret 2006 blev Redegørelse om Pensioner uddelt til landstingsmedlemmerne. I denne redegørelse blev det belyst, at antallet af gamle vil blive kraftig forøget i de næste 10 år. Det er vi i Inuit Ataqatigiit glade for, da det beviser, at vi lever længere. Det beviser også, at vi lever sundere og at sundhedsvæsenets arbejdsindsats og kvalitet er blevet forøget. Trods det, skal vi på længere sigt tænke på vores pligt til at forsørge de gamle. Vi i Inuit Ataqatigiit holder fast ved, at vi skal prioritere de mest trængende, og de næste vi skal tænke på er førtidspensions modtagere. Da vi i 2006 behandlede Redegørelse om Pensioner, var det vores hensigt, at vi i 2008 skal skulle regulere på førtidspensionen. Det ønsker vi fortsat fra Inuit Ataqatigiits side. 6

7 Umiddelbart efter indsættelse som Landsstyremedlem for Økonomi meddelte landsstyrmedlemmet, at han ville gøre noget ved førtidspensionsordningen. Vi håber, at landsstyremedlemmet ikke går fra sine løfter. Med disse bemærkninger, forkaster Inuit Ataqatigiit forslaget. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Knud Kristiansen, Atassut. Den næste bliver Astrid F. Rex, Demokraterne. Knud Kristiasen, Atassuts ordfører. Der bliver i disse år, og helt sikkert i fremtiden brug for arbejdsstyrke i en omfang vi vil have meget svært ved at leve op til, dette vil især ske såfremt der kommer storindustri i Grønland. Vi er i ATASSUT vidende om at der er adskillige ældre mennesker, der selvom de er oppe i årene, stadigvæk gerne vil være aktive på arbejdsmarkedet efter deres evner og formåen, men som desværre må holde sig tilbage på grund af indtægtsgrænsen. Vi skal fra ATASSUT takke Landsstyret for viljen til delvist at imødekomme vores forslag, men vi har meget svært ved at forstå hvorfor Landstyret indstiller forslaget til forkastelse. Men vi vil ikke stoppe op her, og vi skal fra ATASSUT indstille forslaget til velvillig behandling i Landstinget, og skal indstille forslaget til behandling hos Landstingets Familieudvalg med henblik på at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension 8. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Astrid F. Rex, Demokraatit. Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører. Demokraterne har under pensionsreformen fremkommet med ønsket om, at pensionister som kan overkomme at have bijob ikke skal have en biindtægtsgrænse. 7

8 Demokraterne mener, at folk som fysisk og psykisk er sunde og som har lyst til at have bijob, selv efter deres pensionsalder ikke skal bebyrdes økonomisk. Mange pensionister vil ud i de pulserende liv for at følge med i livets gang. Demokraterne mener også, at det vil være forfriskende for pensionister at have bijob, som ikke er begrænset af en indtægtsgrænse. Jobbet vil give dem selvværd og mere glæde og sundhed. Med forslaget skal pensionisterne ikke tro, at man nu kan blive i sit gamle job til man er 90 år, for det vil de fleste arbejdsgivere nok ikke være så henrykt over. Forslaget er godt for de pensionister, som gerne vil blive i arbejdsmarkedet, men det er ikke ensbetydende med, at arbejdsgiverne er tvunget til at beholde dem, som vil blive. Disse nævnte ting skal belyses bedre under udvalgsarbejdet. Demokraterne vil til sidst spørge Landsstyremedlemmet for Familier, hvornår der kommer de lovede forbedringer for førtidspensionister. Med disse ord sender Demokraterne forslaget til videre uddybende behandling i Landstinget familieudvalg. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere således: Hvor mange gange har vi mon fra Kattusseqatigiit Parti fremlagt behovet for forbedringer af vilkår for de ældre ved brug af denne talerstol og vi havde ligeledes et lignende forslag i dette efterår, men trods Kattusseqatigiit Parti s krav om en bedre tilgang til sager ved sammenlægning af sammenhængende sager ved fremstilling af punkterne, har man valgt at behandle forslaget 7. november. Som vi tidligere flere gange har sagt herfra mener Kattusseqatigiit Parti at muligheden for ubegrænset biindtægt for nogle ældre og førtidspensionister, der stadig er arbejdsdygtige og ønsker dette bør bydes foruden deres pension. 8

9 Idet Kattusseqatigiit Parti aldrig accepterer at man frarøver de ældre for deres rettigheder, når de har tjent og gavnet samfundet i så mange år og anser derfor begrænsningen af disse som politisk ringeagtelse. Hvorfor vi mener de ældre fortjener en lykkelig og tryg alderdom, uanset hvem de er. Dog er vi desværre klar over at forholde ved politikken i dag er uacceptable, hvor nogle ældre bl.a. anstrenger sig for at følge med i samfundet. Kattusseqatigiit Parti finder disse forhold yderst hårdt at acceptere. Vi vil derfor fra Kattusseqatigiit Parti til alle tider beskytte de ældre og førtidspensionisters mulighed for ubegrænset biindtægt, der ikke berører deres pension, fuldt ud. Vi vil kort begrunde vores mål i politikken heri som følgende: Der findes talrige ældre og førtidspensionister, der knokler for deres eksistens samt udgifter. Blandt disse er der folk, der er underkastet og nødsaget til at søge om offentlige støtte til bolig, varme, el, personlig tillæg m.m. igen og igen. At disse må henvende sig gentagne gange skaber omfattende administration og er enormt dyrt for det offentlige. For det første, mener vi at man kan begynde at spare ved omkostningerne for alle de henvendelser til det offentlige og for det andet vil man give ovennævnte personer muligheden for at udnytte deres selvstændighed og mere frihed til ubegrænset biindtægt, såfremt man begynder at udnytte deres fulde potentiale udfra vilje og arbejdsdygtighed. Vi mener ligeledes at boligsikringens størrelse ikke bør fastlægges årligt som følge af denne form for ordning, idet vi mener man derved vil opnå tryghed hos de ældre samt førtidspensionister, hvor pension og boligsikring har en fast størrelse uanset biindtægt, hvilke bør være en del af deres rettigheder. 9

10 Foruden disse er vi fastbesluttet på at sikre tryghed og bedst mulige vilkår for de ældre, uanset identitet og tidligere beskæftigelse. Vi mener derfor fra Kattusseqatigiit Parti at man bør tildele pensioneret tjenestemænd deres pensionsopsparing i dens helhed uanset om disse har haft stilling indenfor rigsfællesskabet, kommunen, i adskillige direktorater eller andre direktorater. Idet det ikke kan accepteres at man nasser på pensioneret tjenestemænds pension, når de selv har sørget for opsparingen ved vedvarende afbetalinger til det danske rige, kommunerne og andre direktorater. Vi mener arbejdsdygtigheden og samfundets økonomi sagtens kan løftes, såfremt biindtægtsgrænsen for ældre og førtidspensionister fjernes, så nogle af disse udfra evne og arbejdsdygtighed gives mulighed for biindtægt. Det nuværende situation for ovennævnte personer er jo i høj grad restriktivt og undertrykkende for viljen, når disse er nødt til at holde nøje øje med grænsen af det ønskede biindtægt foruden deres årsindkomst. Vi respekterer selvfølgelig nogle ældre og førtidspensionister, der ønsker at trække sig tilbage efter mange år, dog mener vi der ikke er brug for at begrænse dem der kan og ønsker at arbejde. Med disse bemærkninger på vegne af Kattusseqatigiit Parti indstiller jeg sagen til behandling i relevant udvalg inden anden behandling. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Godmand Rasmussen, Atassut, svarer på forslagsstillernes vegne. Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut. Mange tak, vi kan se, at der er interesse for vores fremlæggelse fra Atassut. 10

11 Jeg takker også for Landsstyrets svar, og jeg kan ikke lade være med at takke, Landsstyret vil komme os i møde, og på den måde følger en stor forhøjelse. Jag har dog flere spørgsmål, som jeg håber vil blive forklaret. Deri vil jeg komme med små citater fra Landsstyrets svar. Her blev der sagt, at når alderspensionisten i dag har tjent 228 kroner på et år, vil pensionen først blive fjernet. Det mener vi fra Atassut er meget betænkeligt, idet vil fremlagde, at pensionen skal være stabil. I vores forslag nævnte vi ikke, at når man har haft biindtægter, at man skal reducere pensionen. Det er mærkeligt, at nogle partier ikke har forstået forslaget, især fra Inuit Ataqatigiit. Heri er det hensigten, at der skal penge i Landskassen. Forslagets kerne er, at man ikke skal røre ved Landskassens finanser. Derfor vil jeg lige kommentere indlæggene fra partiernes ordførere. Lad os tage som eksempel, at der i dagens Grønland er mange ældre oversættere, kunstnere, forfattere, der får stor indtægter. Det er der også beviser for, hvor fabrikslederen i Sisimiut under et interview sagde; vi mangler så mange medarbejdere, at vi er nødt til at få arbejdere udefra, som vi ikke kan komme uden om. Hvad skyldes dette? Dette skyldes de grænser, der er blevet sat, hvor arbejdsdygtige ældre stopper, når grænsen nærmer sig, idet de ikke kan sikre, at de kan have arbejde året rundt. Selv om vi gerne vil de raske mennesker, stopper de bare. Der er også ældre taxachauffører, der må stoppe, når de når grænsen, selv om de har vilje til at arbejde, og dét til trods for, at vi politisk har et mål, der hedder Inuuneritta men det her er med omvendt fortegn, når bare vi ser på forslagets kerne. Jeg mig lige understrege dette. Det handler ikke det mindste om disse pensioner, hvor for eksempel Inuit Ataqatigiit i deres indlæg nævne førtidspensionister det handler overhovedet ikke om dem. Vi peger på, at man kan få flere biindtægter. Landsstyret nævnte også indtægter for ægtepar på kroner, og denne grænse bliver nået, er man nødt til at stoppe. Man tager også personer, der har indtægter ifølge SIK. Det ville glæde os i Atassut, at personer over 65 år er så raske, og selv om de får pension, at de kan arbejde uden at være 11

12 bange for denne grænse, som vi gerne vil have fjernet, og at de kan få indtægter, mere end SIKlønnen. Så kan vi forestille ogs, at hvis det kunne være sådan, hvor mange penge ville Landskassen få af indtægter i form af skat, og det er det, der er værdifuldt, at Landskassen ikke bliver bebyrdet med bare én øre omvendt skal vi have indtægter. Vi har længe hørt, at de ældre meget gerne vil bidrage til skatten, selv om de har små indtægter. Det vil være godt for dem, når denne mulighed åbnes, og de ældre vil blive glade, når man vedtager sådan et skridt. Jeg vil gerne lige citere Landsstyremedlemmets udtalelse: Men Landsstyret mener, at forslaget er værd at støtte, idet det har budskab om, at pensionister, der er arbejdsdygtige og har vilje til at arbejde, at de får bedre økonomiske mulgiheder. Det er stærkt af jer, at I er enig i forslaget. Så fortsætter de: Også fordi mange pensionister ikke anser det som retfærdigt, at når de får indtægter ved at arbejde, at ægtefællen eller samboen bliver trukket fra pensionen, så hvorfor sætter de så grænser? De siger selv, at mange mennesker ikke er så glade for denne begrænsning, hvorfor kommer de så med sådan et budskab, når de udmærket har forstået det, så hvorfor skal begrænsningen gælde? Fjern denne grænse. Vi er enig i Landsstyret svar om, at der bland os er mange pensionister ikke har muligheder for at have biindtægter, og det kan man ikke sige imod. Disse mennesker, der ikke kan, kan vi naturligvis ikke tvinge, men det er de raske vi tænker på, at der er personer, der ikke engang er fyldt 65 år, der er slidt helt ned, og vi respekterer, at de ikke længere kan arbejde. Dette vil ikke medføre forhøjelse af pensionen, men det handler om at få biindtægter ved arbejde. Landsstyret siger her, at forslaget vil medføre penge. Jeg tror, I forstår det sådan, at forslaget vil medføre penge, og vi kan være enig med jer i på den måde, at vores forslag vil have fordele. Det vil medføre fordele for Landskassen, og jeg ved ikke, hvordan det er blevet skrevet med ord. 12

13 Jeg vil også takke Siumuts ordfører Isak Davidsen, der klart og kort i sit indlæg sagde, at de har været med til at støtte det ved at arbejde omfattende, men Landsstyrets forslag om, at det skal være i år 2010, som man klart siger, at det kan gælde fra det år, og det svarer Landsstyret klart på forslaget. Så vil jeg spørge, hvorfor Landsstyret vil vente til år 2010? Vi har klart sagt, at det ikke vil medføre udgifter for Landsstyret, så hvorfor vente? Nu kommer der et forslag, der for en gangs skyld vil medføre indtægter for Landskassen, hvorfor dette budskab eller vurdering synes at være underlig. Jeg vil igen takke Siumuts ordfører, fordi han klart forstod, og vi ved, at han har anstrengt sig i denne sag, og derfor tager vi det til efterretning, at budskabet lyder som om, man ikke holder sig tilbage. Jeg vil lige kommentere Inuit Ataqatigiits ordfører. I sit første indlæg siger hun noget meget genkendeligt, der lyder som en indirekte nedgørelse Arbejde i miner er meget hård, det ved vi alle, der sidder her. Jeg ved ikke, om der er nogen her i salen, der har arbejdet i en mine. Men jeg ved, at minerne i for eksempel i Maarmorilik, Atammik fjord, ved Nanortalik har yngre medarbejdere. Her er det catering, rengøring, forsyning af madvarer, og jeg ved ikke om det er hårdere end andet arbejde jeg kan ikke svare på det, da jeg ikke kender noget til disse forhold. Der blev også sagt, at der i forslaget ikke tænkes på ældre, der er svagere. Jeg har tidligere sagt, at vi skal respektere de ældre, der er nået dertil, at de efter mange års arbejde er slidt ned, og dem respekterer vi. Vi tænker på de raske, der er arbejdsdygtige og har vilje til at arbejde det sagens kerne. Jeg beklager at måtte stoppe her, da han er stået op, idet jeg ellers har meget mere at fremlægge. Jeg vil fortsætte, når jeg igen komme op på talerstolen, tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Det er Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, der skal svare, og dernæst bliver det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Atassut. 13

14 Jeg siger også tak på Landsstyrets vegne for partiernes kommentarer til forslaget, og jeg har lige nogle forklaringer. Jeg vil lige citere noget fra mit svar på Landsstyrets vegne, hvor jeg på side to på sidste linie sagde, forslaget vil resultere i penge, Landsstyret er begyndt med beregninger, og på den måde udgifter til pensioner vil øges, hvor kommunerne og Landskassen får øgede skatteindtægter og man vil skele til følgerne. Citat slut. Så vil jeg lige komme ind på de enkelte partiers direkte spørgsmål. For det første sagde Inuit Ataqatigiit i deres fremlæggelse, at de ikke regner med, at de ældre ikke vil kunne arbejde i minerne, og da vi i Landsstyret behandlede forslaget, forestillede vi os, at det vil være de unge, der vil komme til at arbejde i minerne for at finde bedre arbejde, så vil vi uden at få arbejdskraft udefra få arbejdere fra bygder og byer, så vil de ældre, der kan, få mulighed for at arbejde i deres bygder og byer, og måske selv om de har pension kunne arbejde eventuelt på deltid. Derfor lover vi fra Landsstyret at beregne denne, idet Inuit Ataqatigiit spurgte, om der allerede er lavet beregninger på de økonomiske konsekvenser, og det svarer vi på nu at vi er i gang med, idet vi regner med, at beregningerne vil være klar til anden behandling. Efter den gældende lov i dag, kan enlige tjene op til kroner, og i forhold til indtjening, skal man, når man når dette beløb, begynde at blive trukket i pensionen. Derfor vil vi fra Landsstyret lave kompromis med en grænse på kroner til enlige, og denne diference vil under alle omstændigheder få indflydelse på Landskassen. Og ikke blot det, også forskellige hjælpeforanstaltninger til pensionister, såsom boligsikring med videre, som vil blive berørt af dette forslag, hvis det bliver realiseret som vi har som mål, så vil vi fremlægge beregninger for Landstinget til anden behandling. Vi skal lige huske dette, da vi ikke engang nævnte det, at denne lov om pensioner trådte i kraft den 1. Juli 2007, så var en af de godkendte sager, at der fra den 1. Januar 2009, skal pensioner pristalsreguleres, og vi ved, at flere Landstingsmedlemmer siden mødet startede har gentagne gange 14

15 drøftet, hvor meget priserne er steget, og naturligvis skal vi følge loven, da der står skrevet, at pensionen skal pristalsreguleres gældende fra den 1. Januar Inuit Ataqatigiit spurgte også om, hvilke planer man har med hensyn til førtidspenionister. Jeg har tidligere meddelt, at der i vores prioritering af opgaver, vil det næste være, at der i løbet af 2009 vil bliver lavet en reform vedrørende førtidspensionister, hvor vi vil fremsætte et lovforslag vedrørende førtidspensionister. Deri vil der også være forskellige tiltag der vedrører førtidspensionister, om deres evne til at tage et arbejde, selv om det kan være begrænset, som vi tidligere har drøftet, som vi vil fremlægge inklusiv disse, som vil træde i kraft fra januar Jeg håber, at jeg på denne måde har belyst de forskellig partiers spørgsmål, men fra Landsstyret mener vi, at det er meget vigtigt, at vi sagde og regner bestemt med, at man i de kommende år vil få meget brug for arbejdskraft uden for bygder og byer. Også førtidspensionister, der kan arbejde begrænset, det vil sige, de der har fået handicaps og ældre, der kan, kan få deltids arbejde, hvilket vi må udvikle og undersøge. Det mener jeg, at hele Landstinget er enig i. Tak. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Den næste, der har ordet er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Tak. Kattusseqatigiit Partiiat støtter fuldt ud forslaget fra Atassut, idet vi tidligere ellers også har fremsat et forslag, der er er meget lig dette forslag. Det er tydeligt, sådan som Godmand Rasmussen også sagde, at når man tænker grundigt over det, behøver dette forslag ikke at resultere i yderligere udgifter for Landskassen. Det handler her om mennesker, der kan og stadig vil arbejde, idet det er dem, der ellers vil arbejde og gerne vil have biindtægter, der holdet op i løbet af året, fordi der er sat grænser for, hvor meget de have af biindtægter. Vi ved udmærket også godt, at disse mennesker gerne vil fortsætte i stedet for bare at stoppe, da det holder dem sunde i deres liv. Der er naturligvis også mange ældre, der efter mange års opslidende arbejde gerne vil stoppe og dem respekterer vi. 15

16 Vi ved også, at der i disse år er mange ældre heldigvis bliver mere sunde og på den måde lever længere, og det må vi glæde os over. Derfor må vi opmuntre disse mennesker i stedet for at sætte begrænsninger for dem, og ikke give dem hindringer. Lad dem bruge resten af deres liv som de vil, hvis de vil arbejde, så lad dem arbejde, hvis de ikke vil arbejde kan de lade være, og det må de selv bestemme. Vi fra Kattusseqatigiit Partiiat vil gerne give dem muligheder til de, der har vilje til at arbejde, og stadig gerne vil tjene penge. Når vi tager turismen i dag, er der åbnet mange muligheder, og vi ved også, at turismen til tider mangler arbejdskraft. Hvis mulighederne åbnes for de ældre, så kan de inden for turismen lave et eller andet, der har med vores kultur at gøre, og på den måde får små indtægter, uden at sætte begrænsninger, men udnytte dem, for eksempel til kaffemik, vise grønlandske tradioner, fortællinger, selv om de måske ikke bliver forstået på deres sprog, men de kan vise de ældres forskellige skikke, som man kan drøfte. I vores fremlæggelse nævnte vi også pensionerede funktionærer, såsom i kommunerne og staten, der efter mange års arbejde altid har bidraget til to kasser af deres løn, som vi mener ikke får en retfærdig behandling i dag. Det er jo sådan, at hvi en ældre har haft en stilling i kommunen, Hjemmestyret, får de så megen begrænsning, at hvis deres pensionsopsparing er større, så vil nogle af de penge, som de ellers har til gode fra kommunen, Hjemmestyre blive reduceret. Denne metode er ikke at vise respekt for folk, der har slidt. Jeg håber, at finder en ordning for disse gennem andre relevante instanser. Den metode vi i dag benytter, som vi kende udmærket i kommunerne er, at disse ældre, der har indtægter ved siden af pensionen, og sådan som grænsen for indtægter er, er nødt til at henvende sig til kommunen flere gange. Det vi kalder for personlig tillæg og andre krav om hjælp, som bliver fremsat, resulterer i meget omfattende administrativt arbejde for kommunerne. 16

17 Når vi ser på disse forhold under et, har kommunerne naturlivis pligt til at hjælpe dem administrativt, og for de, der har problemer. Lad os forestille os, at man viser dem forståelse gennem denne debat, og hvis de skal forsvares helt, og man forhøjede de penge, de ældre kan putte i lommen, så vil behovet for at få hjælp også blive mindre, og dette vil resultere i, at den administrative service også bliver mindre. I vores indlæg sagde vi, at det ikke er nødvendigt at ændre pensionen eller at boligsikring ikke skal ændres, idet der er meget stor forskel på ældre, der er i stand til at tjene penge ved siden af, og at deres kvalifikationer også er meget forskellige. Vi har så dårlige erfaringer med dette, at hvilken som helst ældre, der har haft lidt biindtægter, at de til det næste år får næsten hele boligsikringen fjernet, og dette er gør meget ondt og tyngende for de ældre. Vi mener ikke, at de ældre skal straffes på denne måde. Vi mener, at de burde kunne bruge resten af deres liv fuldt ud og få muligheder, såsom at kunne tjene lidt penge ved siden af, og vi mener ikke, at man skal begynde at trække fra deres pension, boligsikring, hvis de har overskredet deres pension. Grunden til, at vi nævnte førtidspensionister er, nogle af disse også gerne vil have muligheder som de andre, der også har de samme vilkår som de andre. Personer, der får fuld førtidspension, der gerne vil følge med i livets opretholdelse til daglig, vil også gerne have biindtægter ved at arbejde, som efter vores mening bør støttes af alle, og at give dem så megen begrænsninger i dag, er en hindring, som får disse mennesker til at gå under. Det må man forstå, lad os opmuntre folk til at arbejde, hvis de vil, i stedet for at give dem hindringer og begrænsninger. Vi skal lade være med at fortælle dem, at de må stoppe, fordi har fået for mange indtægter, og der det, der sætter begrænsninger for samfundets udvikling og opnå gode resultater i fremtiden. Så vær så god at arbejde. Heller ikke vi kan forstå, hvorfor dette forslag først skal træde i kraft den 1. Januar Hvis det er muligt, så lad den træde i kraft fra i morgen af, så kan de ældre og andre, der vil arbejde starte med glæde, i stedet for at sidde derhjemme, og så hele tiden holde øje med, hvor meget de nu har 17

18 tjent, og det er ikke godt. Det er ikke respekt for disse mennesker. Vi skal fortælle dem, at de må arbejde så meget som de vil, og lad dem tjene så meget de vil, og det kan ingen misforstå og må forstås af alle. Vi må huske de erfaringer de ældre har og som de har givet videre til os yngre, og disse meget gode erfaringer må vi udnytte. Vi må huske på, at de, der er blevet ældre i dag, i mange år har arbejde hårdt med deres kræfter, fra dengang alt foregik manuelt, som ikke kan sammenlignes til forholdene i dag, hvor de har arbejdet med tunge ting. Alligevel er der mange, der stadig kan, der skal roses, opmuntres og tilskyndes. Der er også bydgebeboere, der har arbejdet inden man fik moderne udstyr, der også må respekteres. Der kan være mange forskellige eksempler, og man kan ikke lade være med at nævne, at der er mange familier, der i dag desværre må skilles på grund af økonomi. Det er noget, der hindrer de ældre, for hvis de ældre skal bo sammen med børnebørn og resten af familien, der får uhensigsmæssig indflydelse på de ældres dagligdag og deres indtægter. Sådanne forhold viser ikke taknemlighed for de ældre, og de må rettes op i stedet for at sætte begrænsninger for de ældre, for at opnå en glad og lys fremtid. Derfor støtter vi Atassuts forslag, og vi håber, at når det bliver behandlet i udvalget, vil resultere med forståelse. Jeg kan ikke lade være med at glædes over, selv om det måske ikke får fuld støtte fra nogle partier, at Landsstyret lader døren stå på klem for ikke at lave begrænsninger, og sagde, at der gives muligheder for at få flere indtægter, og det kan man ikke sige, at man går forgæves og at man tager godt imod det, hvis det er det, der skal være mulighed. Tak. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste taler er Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Vær så god. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. 18

19 Tak. Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit understrege, at vi ikke har noget imod, at ældre, der gerne vil arbejde, ikke må arbejde, og det har vi heller ikke haft i tankerne. Vi byder ældre, der vil arbejde, velkommen, idet vi fra Inuit Ataqatigiit godt ved, at vi i samfundet har hårdt brug for dem. Vi har længe vidst, og vi har i mange år efterlyst, at de kan benyttes inden for pædagogik og i folkeskolen. Grunden til at vi er imod forslaget er, at vi mener, at det ikke baner vejen for, at ældre får samme livsvilkår. Som vi tidligere sagde, havde vi et eksempel, hvor ældre, der er fyldt 65 år, skulle have en forhøjelse på om året. Nu har vi et eksempel på Landstingsmedlemmer, der er fyldt 65 år, at de inklusive biindtægter, jeg ved ikke hvor mange, et eller andet på 200, at når de når dette beløb ikke får pension nu. Hvis denne her bliver indført, vil Landstingsmedlemmer, der i forvejen får over , så vil de oveni kunne tjene Når vi tænker på landets økonomi, og de penge det offentlige bekoster, kan vi ikke løfte det. De og ved siden af , man har mulighed for at få som biindtægter blive i alt , og det har vi alle opnået, fordi vi dengang forsvarede de ældre. Man kan ikke bare sige herfra, at når man tænker på, at det kan indføres fra 2010, at det kan træde i kraft fra i morgen af. Vi må tænke på, at man uden videre og uden behandling ikke kan ændre love og forordninger fra dag til dag. Derfor er det ikke naturligt eller realistisk bare at sige, at det skal træde i kraft fra i morgen af. Der er mange forskellige ældre i Grønland. Nogle er funktionærer, nogle har uddannelse, og har således arbejde som funktionærer eller andet. Vi har også mange, der er arbejdsdygtige. Når de ældre skal til at have pension, søger de om det. Når de ældre fylder 65 år, er de ikke tvunget til at søge om at få pension fra denne dato. Hvis de ønsker at få pension senere, så kan de på deres arbejdsplads og ikke mindst med virksomhedens deltagelse, kan de fortsætte med at arbejde. 19

20 Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit det budskab, at de ældre, der er over 65 år, der er arbejdsdygtige, på en eller anden måde for en ordning med virksomheden, for eksempel som konsulent eller på anden vis tager initiativer for at beholde dem på arbejdspladsen. På den måde kan man sikre, at de kan fortsætte med at arbejde uden at søge om pension. Vi må huske på, at når pensionen bliver pristalsreguleret, bliver forhøjelsen en udgift for Landskassen. Hvis alle, efter Atassuts forslag, skulle have, koster det også penge for Landskassen. Naturligvis kan det på den anden side blive skatteindtægter, men det koster meget for Landstinget. Vi skal tænke på, at der bliver flere ældre. I takt med det bliver der færre arbejdsdygtige unge, idet der er færre fødsler, mens der på den anden side bliver flere ældre. Der bliver mange borgere, som vi skal servicere og finansiere. Det er også godt nok, og vi skal passe godt på pengene i fremtiden og tænke os godt om. Med hensyn til førtidspensionister, så sagde Landsstyremedlemmet, at der kommer en førtidspensionsreform i Men vi fra Inuit Ataqatigiit håber, at vi vil kunne se af den nye finanslov, om der er afsat penge til førtidspensionister til Hvis det ikke er tilfældet, kan vi ikke få en ordning for førtidspensionister. Vi kan ikke bare sige, at vi ikke har afsat penge på finansloven, og vi forstår på Landsstyret, at vi nu kan håbe på, at der kommer en ordning på førtidspensionisterne pensioner til Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Olga P. Berthelsen. Næste taler er Isak Davidsen, Siumut.vær så god. Isak Davidsen, Siumuts ordfører. Tak. Indledningsvis skal jeg nævne, at hvilken som helst beslutningsforslag, også dette forslag, kan ikke blive et forslag, der ikke koster penge. Til alle forslag her i Landstinget følger der penge, hvorfor jeg mener, at det ikke er passende at sige, at dette forslag ikke koster penge. 20

21 Man må huske på, at offentlig pension blev indført sidste år, der dengang blev lavet af Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut, hvor alle tre partier var med, med masser af papirer til følge. På grund af, det kostede penge dengang, blev opgaven lavet meget omhyggeligt. Men ingen af partierne har deltaget i dette ord, hvor man ellers skulle have sagt; grundbeløbet bliver først reduceret, når pensionisten gennem arbejde har haft indtægter. Derfor skal grundbeløbet ikke ændres, uanset hvor meget pensionisten gennem finansiering får af indtægter. Dette blev ikke opnået, da partierne var uenige. Man må også huske på, at der var store forbedringer, der blev givet til pensionisterne dengang, og der blev også sagt, at der vil blive reguleringer fra den første januar Vores nuværende mening er, at vi er blevet bedt om at spare penge. Hvis vi nu skal gøre forskel på de ældre, hvor nogle ikke længere kan arbejde, nogle er i stand til at arbejde, så hvorfor skal vi lade dem få ubegrænsede indtægter, og hvorfor skal det offentlige og Hjemmestyret blive ved med at udbetale pensioner til de ældre. Man kan ikke gøre det ubegrænset. Hvis vi tager som eksempel, at en har om året og får pension ved siden af, så vil vedkommende få meget mere end andre ældre. Så vil der være en ubalance der. Derfor mener jeg, at vi ikke støtter forslaget nu, fordi der skal opnås en mere ligelig behandling, at Landsstyret melder ud, at der vil ske reformer i 2010, som vi i Siumut mener, at vi må afvente denne. Tak. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Isak Davidsen fra Siumut. Næste taler er Augusta Salling, takanna. Augusta Salling, uden for partiets ordfører, Atassut. Tak, det er en meget livlig debat, og da jeg kan høre på ordførerne, at der er interesse i sagen, så håber jeg at flertallet har interesse i, at der kommer en ordning, selv om nogle vil afvente til

22 Til trods derfor, mener jeg, at det er vigtigt at understrege, at vi kan opnå, at der måske kan komme en ordning noget tidligere. Det er rigtigt, at vi i Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut har lavet et stort stykke arbejde med hensyn til pensioner. Naturligvis har vores resultater været begrænsede, idet vi var tre partier med forskellige mål. Vores forslag skal ikke forstås sådan, at vi gerne vil rette op på de ting vi ikke har kunnet opnå dengang, vi kommer med forslaget, men vi vil gerne gøre noget ved det, som Landsstyret adskillige gange har fremlagt. Jeg kom til at smile, da Inuit Ataqatigiits ordfører kom med et eksempel, som jeg ville komme med som grundlag, som hun også brugte som grundlag. Det er sådan, at Landsstyret plejer at sige, at de ældre bliver flere, og vil blive endnu flere i løbet af årene, og de der forsørger dem bliver færre og færre. Efter vores synspunkter, vil hermed sikre, at ældre mennesker kan være med til at forsørge andre ældre. På den måde vil der være flere til at forsørge de, der ikke kan hjælpe sig selv, og på den måde vil der være færre, der kun er afhængig af det offentlige. Derfor er det mærkeligt, at det jeg havde skrevet for at tage som eksempel, at jeg smilede, da Inuit Ataqatigiit kom med det som eksempel med modsat fortegn. Derfor mener jeg bestemt, at en af de gode udveje er, at ældre, der kan være med til at forsørge skal være med til at forsørge, fordi der bliver færre og færre, der kan være med til at forsørge. Det kan vi først opnå på baggrund af det vi ser. Også det vi får at vide, hvor indtægter fra pension, ikke bliver reduceret på grund af egne indtægter. Enhver ved, at der i mange virksomheder, at når man er ved at nå grænsen, holder man nøje øje med indtægterne, så man sikrer, at man ikke mister de indtægter man har fået, selv om man har hårdt brug for dem på arbejdspladsen. Nogle virksomheder lukker på grund af mangel på arbejdskraft. Og man siger, at dette problem bliver større i de kommende år. 22

23 Lad de ældre, der kan, være med til at hjælpe med at forsørge sig selv, og lad os få en ordning på dette område. Når de selv får indtægter ved siden af pensionen, får de større muligheder for at anskaffe sig det, de har behov for, så det offentliges udgifter foruden pensionen bliver mindre. Udgifter til boligsikring, eller hvis køleskabet går i stykker og mange andre ting, som det offentlige ellers ville have betalt. Vi skal også tænke på andre udgifter for det offentlige, ikke kun til pensioner. Disse andre udgifter ville man komme til at undgå, og som vores ordfører sagde, vil man sikre, at der kommer skatteindtægter. Faktum i dag er, at nogle fiskeindustrier lukker for en tid på grund af mangel på arbejdskraft, og mens de er lukket, mister man skatteindtægter. Dette kan man komme til livs, blandt andet ved hjælp af dette forslag. Vi er også enige med Inuit Ataqatigiits ordfører i, som vi også tidligere har nævnte det flere gange, at de ældre kan benyttes i pædagogikken og i folkeskolen. Men hvis de har haft indtægter der, vil de med udgangspunkt i deres indtægter begynde at holde sig tilbage på grund af grænserne for biindtægter. Dét til trods for, at der er hårdt brug for dem. Det er upassende at have som begrundelse med Landstingsmedlemmer her, der er fyldt 65 år, så man prøver at begrænse de ældres muligheder i samfundet. Jeg ved ikke, hvor mange Landstingsmedlemmer, der er fyldt 65 år. Udviklingen i dag er den, at mange dygtige unge er interesseret i at ind i politik, og i dag er landstingsmedlemmer bliver yngre og yngre. Men det er ikke kun dem, man skal tænke på. Der er mange ældre, der gerne vil forsørge sig selv, og får råd til det, de ønsker sig, og hvis de har energi til det, skal man ikke sætte begrænsninger for dem. 23

24 Naturligvis følger der penge med i mange forslag her i Landstinget. Sådan er det bare. Men Landsstyret siger, at de vil undersøge beregninger til anden behandling, som de glæder sig til at fremlægge. Det glæder vi os også meget til undersøgelserne til anden behandling, også de ting vi har nævnt, nemlig udgifter, som det offentlige har. Hvis de, der kan selv kan dække disse udgifter, er det sikkert, at vi kan debattere dem i stedet for bare at stemme om, hvilke konsekvenser der kan være, når der kommet beregninger. Det kan man prøve at undgå ved, at der i forbindelse med Landsstyrets undersøgelse bliver sendt videre til udvalget. Så vil udvalget følge med i Landsstyrets arbejde og selv vurdere ved at undersøge dem. Som Landsstyremedlemmet sagde, vil de fremlægge dem til anden behandling, og når de bruger talerstolen i deres løfte, vil vi glæde os til, at det sker. Derfor vil jeg opfordre Siumut og Inuit Ataqatigiit til også at godkende, at forslaget går videre til udvalget, idet det er meget spændende, også det med landsstyrets ord. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Augusta Salling, Atassut, og næste taler er Landsstyremedlem for Familier og Sundhed. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Atassut. Tak. Det er meget vigtigt for Landsstyret, at pensionister og førtidspensionister har gode vilkår. Derfor undersøger Landsstyret, hvilke konsekvenser det vil få for Landskassen og for kommunerne. Man kan ikke komme uden om, at det uden tvivl vil være en udgift og en skatteindtægt. Vi ved bare ikke, hvor meget meromkostning det vil være, og de mulige indtægter kan balancere. Derfor har vi sat det mål for at gøre det tydeligere for Landstinget, sådan som Landsstyret sagde for at lave et kompromis, og vi får det undersøgt for at vide, hvilke konsekvenser det vil få, også med hensyn til boligsikring og andre ting, der blev nævnt. Jeg er også enig med flere ordførere, der sagde, at man ikke kan ændre noget uden videre fra i morgen af, og det ved vi alle sammen. 24

25 Og taleren mente det måske ikke sådan. Når man sætter mål, der har med økonomi at gøre, skal man planlægge og analysere i sådanne større ændringer. Derfor har vi i Landsstyret sat det mål, at reformen sættes i kraft den 1. januar Landsstyret er helt enig i, at der i de kommende år kommer til at mangle arbejdskraft, som vi har talt om, og nå vi også taler om, at vi må have arbejdskraft ude fra, og vi vil hellere have, at de, der i forvejen bor i Grønland måske vil have ansat i længere tid. Derfor vil vi lave et kompromis i Landsstyret, da vi godt er klar over det, at ældre der kan og har vilje, således vi giver pensionister mulighed for at arbejde i længere tid. At give dem mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid med at øge biindtægter uden at skulle røre ved deres pension. På baggrund af det, der blev nævnt i Landstinget, mener jeg derfor, at vi ikke er helt uenige om, at det er meget mere tillokkende at give vore ældre får muligheder, i forhold til, at vi skal få arbejdskraft ude fra, som vi også skal have boliger til. Det er også rigtigt, som det blev nævnt tidligere, at når vi giver de ældre at får større biindtægter, vil der være mulighed for, at de er med til at løfte byrden i samfundet i form af betaling af skat. Men der er meget vigtigt og ikke kan komme uden om at få afklaret meromkostninger og indtægter. Hvilke konsekvenser vil det få, for kommunerne og Hjemmestyret og ikke mindst for de ældre. Tak. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Landsstyremedlem for Familier og Sundhed. Inde den næste taler har jeg lige en forklaring. Der står skrevet, at Godmand Rasmussen, Atassut, skal på talerstolen for tredje gang. Hans første tale er med her. Efter computeren kan Godmand holde tale fire gange, idet han er ordfører. Nu er det Godmand Rasmussen, Atassut, vær så god. 25

26 Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut. Tak. Jeg vil inderligt takke Kattusseqatigiit. Også mange tak til Demokraterne. Grunden til, at jeg er på talerstolen igen er, at jeg ikke er så glad for, at man blander tingene sammen. Man taler hele tiden om pensioner for Det er ikke dem vi tænker på Det ville være glædeligt, hvis man går videre, og forhøjer dem. Det er ikke dem, vi taler om, det er biindtægter, vi taler om. Det kan man tydeligt se på overskriften. Jeg kan ikke lade være med at være lidt betænkelig ved Siumuts ordfører, Isaks, tale for lidt siden. Det er korrekt, at der er et budskab om, at Landskassen vil få penge ud af det. Han sagde, at vi vil begynde at gøre forskel på folk. Nogle folk, der får hundredetusinder i løn og andre ikke får løb. Hvad er det for en tankegang? Lad folk, der har viljen til at arbejde, gøre det. Det er det, vi skal glæde os over. Hvis jeg er sund og ellers har viljen til at arbejde, at jeg så alligevel ikke vil arbejde, bare fordi en anden, der ikke længere kan arbejde, ikke vil skuffe ham, fordi jeg er bange for at gøre forskel. Sådan kan man ikke stille det op, og Siumuts ordfører har helt misforstået det hele. Én, der har viljen, skal arbejde. Et sundt menneske. Det kan man ikke diskutere om. Jeg skal ikke længere ind på det, idet jeg kan se, at der er stor interesse i debatoplægget, som jeg takker jer alle for. Jeg synes ikke, at det skal stoppe her. Vi har i mange år hørt deres råb om det. Nu muligheden er åbnet for at åbne døren, så vurderer jeg det som lidt underligt, at man vil lukke det. Vore omgivelser har ørerne åbne. Som eksempel kan jeg nævne, at det vil være en hjælp, idet der i Østgrønland i nærheden af Ittoqqortoormiit skal åbnes en mine, der skal skabe op mod 500 arbejdspladser. Vore unge er ikke dumme, og når der kommer sådan en mine, vil de søge dertil, hvor man får højere løn. 26

27 Måske vil der for alvor komme til at mangle arbejdskraft i de større byer. De, der kan og er sunde vil få mulighed for at arbejde der, og så vil vil der være et begrænset antal medarbejdere udefra, hvis vi sætter lidt begrænsninger. Tak. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Godmand Rasmussen, og den næste taler er Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, vær så god. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Godmand Rasmussen nævnte i sit indlæg, at forslaget er interessant. Det, der er interessant er, at det er urealistisk. Hvilken som helst, der får løn, kan ikke få ubegrænsede midler fra de offentlige, som landskassen ikke kan klare. Hverken i morgen eller i fremtiden. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit være med til, at det går videre til udvalget. Så får vi mulighed for at undersøge økonomiske konsekvenser og mange andre ting. Man må tænke på forslagets konsekvenser. Man kan ikke komme med forslag uden at tænke på konsekvenserne. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Tak til Olga P. Berthelsen. Den næste taler er Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, uden for partiets ordfører, Atassut. Mange tak. Først vil jeg takke Inuit Ataqatigiits ordfører, der ønsker emnet videre til udvalget. Vi vil også meget gerne vide, idet vi er meget interesseret i de oplysninger landsstyret kommer med fra deres undersøgelse. Det kan være, vi ikke behøver at drøfte dem til anden behandling, som måske kan klares i udvalget. Jeg vil dog sige, at vi fremsætter forslaget fra Atassut med realistiske begrundelser. Vi fremsætter et forslag, der skal klarlægge vores viden og fordelene, og hvor problemer er. Derfor takker vi også 27