Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus"

Transkript

1 Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus Skolepolitik for Århus Kommune Indledning Børnene i Århus har brug for en skole, der klæder dem på til fremtiden Skolen skal være en positiv udfordring for den enkelte elev og for fællesskabet Forældrene i Århus har brug for en skole, hvor de gennem en aktiv dialog har medansvar og indflydelse på børnenes skolegang Uddannelses-, erhvervs- og kulturlivet har brug for et tættere samarbejde med skolerne til gensidig påvirkning og udvikling af nutidens og fremtidens kompetencer Skolen skal være for skoledistriktets børn og således tilpasse sig de lokale behov Skolepolitikken indkredser og rammesætter skolens kerneydelse gennem formulering af overordnede mål og fokusområder Disse er udtryk for, at eleverne skal opnå viden, kompetencer og dannelse, at skolen skal være karakteriseret ved høj faglighed, kreativitet, nysgerrighed, fællesskab, musikalitet, tryghed, rummelighed og samspil med lokalsamfundet, og at skolen skal bygge på et demokratisk fundament og skabe sammenhæng De spørgsmål, der skal tages stilling til, er bla: Hvad skal børn og unge lære? Hvordan skal læringen ske? Hvordan skal undervisning og andre aktiviteter tilrettelægges? Hvordan skal den enkelte skole indrettes organisatorisk og fysisk? Med Alle tiders skole for alle tiders børn i Århus imødekommer Århus Kommune disse behov og skaber et holdbart grundlag for de kommende års skoleudvikling Politikkens overordnede mål danner grundlag for periodens budgetmål Politikken udgør rammen og formulerer en række overordnede mål for skolernes arbejde i hele perioden De ti fokusområder rummes i de overordnede mål, der danner grundlag for budgetmålene på folkeskoleområdet i den periode, politikken er gældende Indenfor rammen tilrettelægger skolerne selv deres arbejde i de 4 år Politikkens overordnede mål udmøntes i fælles delmål og fokusområder Fokusområderne udmøntes i decentrale mål på den enkelte skole Således giver politikken skolerne mulighed for langsigtet planlægning og gennemførelse af langsigtede initiativer, der er tilpasset den enkelte skoles behov Arbejdet med at skabe Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus er en udfordring for politikere, skoleforvaltning, skoler, forældre, samarbejdspartnere og andre med interesse for folkeskolen Det er et stort projekt, som kan lykkes i kraft af kompetente og engagerede ledere og medarbejdere, et højt ambitionsniveau og byens dynamik - 1 -

2 Den enkelte skole skal profitere af at være en del af et stort og udviklingsorienteret skolevæsen Århus Kommunale Skolevæsen har mange fælles ressourcer, der giver mulighed for at arbejde kreativt og bryde ud af skolens vante rammer Folkeskolen undergår i disse år meget store forandringer på alle væsentlige områder I april 2003 foretog Folketinget bla en justering af folkeskoleloven Også på kommunalt plan er der behov for at forholde sig til de udfordringer og muligheder, der tegner sig Skolefritidsordningen er en integreret og væsentlig del af skolen Derfor refererer betegnelsen skole til både skolens undervisnings- og fritidsdel Alle tiders folkeskole forpligter både i forhold til skolens undervisnings- og fritidsdel Politikken for Århus Kommunale Skolevæsen består af en række overordnede mål og ti fokusområder Formuleringen af et sæt overordnede mål sikrer, at alle folkeskolens forskellige interessenter ved, hvilken folkeskole, der stræbes imod Målene beskriver ønsketilstanden for Alle tiders folkeskole et stykke ude i fremtiden Målene fortæller, hvor skolepolitikken skal føre folkeskolen hen Folkeskolen i Århus skal være Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus Den proces, som politikken sætter i gang, har i første omgang 2008 som sigtepunkt Frem mod 2008 skal skolerne arbejde efter en række overordnede mål Målene er organiseret i overenstemmelse med Magistratens 4 Afdelings model for formulering af budgetmål Opgaver og ydelser Skolen skal udgøre et fagligt udfordrende og kreativt læringsmiljø SFO skal være et fritidstilbud af høj kvalitet Skolen skal sikre, at elevernes nysgerrighed, kreativitet og lyst til at lære og indgå i et fællesskab fastholdes og udvikles Rammer og udvikling Skoleforløbet skal være en tid, der dels har værdi i sig selv, dels giver eleverne mulighed for at tilegne sig viden, dannelse og kompetencer Rummelighed Skolen skal udgøre et rummeligt læringsmiljø Brugertilfredshed Folkeskolen skal være anerkendt og respekteret af forældre, samarbejdspartnere og øvrige interessenter som en skole, der er åben i forhold til det øvrige samfund og indgår konstruktivt og dynamisk i relevante netværk og samarbejdsrelationer I bilag 5 gennemgåes det målstyringskoncept, der fremover vil ligge til grund for målstyringen for folkeskoleområdet i Århus Kommune Fokusområderne er som følger: Fysiske rammer - 2 -

3 Organisationsudvikling Rummelighed Faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer Kvalitetsudvikling og dokumentation De naturvidenskabelige fagområder Internationalisering og integration Skole/hjemsamarbejdet Indskoling Udskoling Der er med de ti fokusområder tale om en særlig fokusering Herudover skal arbejdet med andre fokusområder, herunder politikker og øvrige byrådsbeslutninger, fortsætte De ti fokusområder griber i flere henseender ind over hinanden Der er derfor heller ikke tale om en prioriteret rækkefølge mellem dem Politikken ledsages af en elektronisk implementeringsplan til støtte for skolernes arbejde Implementeringsplanen er et redskab, der skal sikre skolerne et overblik over alle milepæle i processen, og samtidig skal planen fungere som et redskab til målopfølgning Hvert år afholder alle skoler en elevhøring, hvor synspunkter og erfaringer fra arbejdet med skolepolitikken opsamles og nyttiggøres Elevhøringen er med til at skabe en konstruktiv dialog mellem ledere, lærere og elever Elevhøringen bidrager til skolens samlede evaluering af arbejdet med fokusområderne og er med til at danne grundlag for formuleringen af decentrale mål Forud for udarbejdelse af politikken har der været afholdt fokusgruppemøder med repræsentanter for erhvervsliv, foreninger, organisationer, kulturliv og uddannelsesinstitutioner, med skolebestyrelser, tillidsrepræsentanter for lærere og pædagoger og med repræsentanter for eleverne Ligeledes har skolernes ledelse været inddraget Den inddragende proces vil fortsætte i forbindelse med implementeringen af Alle tiders folkeskole Der er nedsat en styregruppe for Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus Styregruppen består af repræsentanter for Foreningen af skolebestyrelser, Århus Lærerforening, BUPL, Århus Skolelederforening, SFO-lederforeningen, PPR og Skoleforvaltningen Politikken har endvidere været sendt til høring blandt en hel række forskellige parter Høringssvarene har bidraget til den endelige formulering af politikken Høringsparterne fremgår af bilag 7 Skolepolitikken er formuleret med inspiration fra alle disse forskellige interessenter Alle tiders folkeskole er vedtaget af Byrådet De ti fokusområder rummes i de overordnede mål, der danner grundlag for budgetmålene på folkeskoleområdet i den periode, politikken er gældende Skolerne tilrettelægger selv deres arbejde med fokusområderne i perioden Den enkelte skoles tilrettelæggelse fremgår af skoleplanen Skoleforvaltningen afrapporterer årligt til Byrådet i forbindelse med regnskabet Værdigrundlag - 3 -

4 Ifølge folkeskolelovens formålsparagraf skal folkeskolen fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling Det skal ske i samarbejde med forældrene Folkeskolens rammer skal sikre, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, og at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Endelig skal folkeskolen gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse af andre kulturer og for menneskets samspil med naturen Skolens eget kulturgrundlag skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati I en foranderlig og kompleks virkelighed er fælles værdier med til at sætte en standard for, hvordan man handler, og hvad man stræber imod med sine handlinger Politikken for folkeskolen i Århus er udviklet parallelt med udarbejdelsen af en indstilling indeholdende et værdigrundlag og en vision for Århus Kommunes virksomhed Indstillingen vedtages i forbindelse med budget 2004 Århus Kommunes fælles værdigrundlag: Troværdighed - man skal kunne have tillid til os Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed Respekt - alle skal have en god og ordentlig behandling Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer Engagement - den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer Det fælles værdigrundlag for Århus Kommune omsættes, så det er anvendeligt på den enkelte skole Visionen for Århus Kommune: Århus - en god by for alle Byen med plads til at udfolde sig Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed Integration skal være vores styrke Århus - en by i bevægelse Byen med et stærkt og nyskabende erhvervs,- kultur-, og uddannelsesliv Nye idéer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi - 4 -

5 Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste Alle tiders folkeskole, herunder også indstillingen Kvalitetsforbedring på 8 skoler - indførelse af magnetskolekonceptet, er Århus Kommunale Skolevæsens væsentligste bidrag til realisering af visionen for Århus Folkeskolens grundlag Skolepolitikken sætter særligt fokus på ti udvalgte områder Fokusområderne er blandt andet valgt på baggrund af de forslag, der tidligere er blevet formuleret i forbindelse med: Fra høring til handling - skolehøring for 10 klasser i Århus den 28 marts 2001 Elevhøring om 10 klasse den 16 maj 2001 Skoletænketanken - drøftelser med interessenter uden for den professionelle skoleverden med henblik på inspiration og modspil i relation til folkeskolens udvikling Dialogmøder mellem skolebestyrelser og politikere i 2002 Alle tiders folkeskole skal ses som en forlængelse af det allerede eksisterende grundlag for folkeskolen, herunder Folkeskoleloven af 2003 Udgangspunktet for politikken er ønsket om at fastholde den udvikling, der er påbegyndt på de århusianske skoler, og ønsket om at nedbryde grænser og åbne skolerne mod det omgivende samfund Skolen skal være en del af byen og byen en del af skolen Det betyder, at skolen og det omgivende samfund i langt højere grad skal udnytte hinandens ressourcer, og nye samarbejdsformer med andre aktører - undervisningsinstitutioner, kulturinstitutioner, erhvervslivet mv - skal udvikles Hvad er Alle tiders folkeskole? Det moderne samfund, som skolen er en del af, er et komplekst samfund Det er et vidensamfund og samtidig et flerkulturelt og internationalt orienteret samfund Det er et teknologi- og netværkssamfund I det komplekse samfund skal skolen være med til at skabe sammenhæng Folkeskolen i Århus er en fleksibel skole, der arbejder fremsynet med relevant faglighed og tværfaglighed, kreativitet, fremtidsorienterede lærings- og undervisningsformer og sit eget kulturgrundlag Det er også en skole, der skaber sammenhæng Sammenhæng mellem undervisningen og socialpædagogikken i skolefritidsordningen Sammenhæng med det omgivende samfund Skolen er lærerig, rummelig og tryg Skolerne har et højt fagligt niveau med fokus på, hvad eleverne skal kunne i morgendagens samfund Det drejer sig om kombinationen af faglig kunnen, kreativitet og musikalitet Det drejer sig om at kunne reflektere, vælge og handle, at kunne indgå i mangfoldige relationer og udnytte styrken i forskellige netværk, at kunne håndtere forskellighed og at kunne fortolke og skabe mening For at kunne gøre dette skal elevernes nysgerrighed og lyst til at undersøge, afprøve og lære fastholdes som rygraden i den pædagogiske praksis Udgangspunktet er den enkelte elevs talent og ressourcer Derfor skal skolens medarbejdere til stadighed reflektere over og udvikle - 5 -

6 deres praksis I forhold til eleverne skal medarbejderne udøve faglig, didaktisk og pædagogisk kompetence og engagement samt indlevelse og medleven Skolen betragter læring som en aktiv proces, hvor den enkelte elev ud fra sine særlige forudsætninger har mulighed for at tilegne sig viden, færdigheder, forståelse, holdninger og arbejdsmåder Det skal ske i et dynamisk samspil med omgivelserne, og hvor eleven møder en mangfoldighed af udfordringer Det skal også ske på en sådan måde, at elevens medansvar for egen læring fastholdes Skolens kultur er en vigtig forudsætning for udvikling De mange forskellige slags kompetencer hviler på og formidles på grundlag af skolens kultur Skolerne udvikler en interkulturel tilgang, som sætter medarbejdere og elever i stand til at begå sig på tværs af kulturer og håndtere kulturmøder af forskellig art Den fælles folkeskole bygger på de demokratiske traditioner, men skolen er også en forudsætning for demokrati I skolen skal eleverne opleve, at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor der skal være plads til alle Eleverne skal inddrages aktivt i undervisningen, og de skal møde forskellige holdninger og lære at forholde sig til disse Således skal eleverne forberedes til medbestemmelse og medansvar Den enkelte skole er skole for alle børn i distriktet Derfor skal skolerne være forskellige Skolen har en stærk og lokalt forankret profil og har særlige kompetencer på et eller flere områder - feks musik, naturfag, internationalisering, sprogfag eller kreative læringsmiljøer Skolen er åben og indgår i netværk på såvel det lokale som det internationale niveau Det er et generelt indsatsområde, at skolerne bla udvikler samarbejde med erhvervslivet, foreningerne, ungdomsskolen, ungdomsuddannelser, forskningsinstitutioner, andre magistratsafdelinger, museer, højskoler, efterskoler, Børnekulturhuset, Århus Musikskole, Huset, byens biblioteker, øvrige kulturinstitutioner samt andre interessenter Skolerne skal ligeledes udvikle elevrådenes placering i samarbejdsrelationerne på skolen Skolepolitikken er udarbejdet parallelt med Århus Kommunes kulturpolitik, og de to politikker skal betragtes i sammenhæng Skolen medvirker aktivt til at udmønte og drage nytte af Byrådets beslutninger på Magistratens 4 Afdelings øvrige områder Skolen medvirker til virkeliggørelsen af de kulturpolitiske mål om at skabe rammer og samarbejdsrelationer for fornyelse og eksperimenter i kunst- og kulturlivet Sammen med bibliotekerne medvirker skolen til at fremme læsning og styrke anvendelsen af forskellige informations- og videnskilder Sammen med bibliotekerne udvikles ligeledes struktur og indhold i kombibibliotekerne Fokusområder I forhold til alle 10 fokusområder beskrives nedenfor en status (baggrund og forudsætninger) for de enkelte fokusområder Det beskrives ligeledes, hvor skolerne skal bevæge sig hen i de kommende 4 år i forhold til samtlige 10 områder Ved processens begyndelse beskriver alle skoler deres egen status i forhold til hvert af de 10 fokusområder - 6 -

7 Under de enkelte fokusområder udformer skolerne decentrale delmål, som strukturerer skolernes arbejde med fokusområderne Det giver skolerne frihed og plads til forskellighed, således at implementeringen af indsatserne indenfor fokusområderne kan foregå i forskellige tempi skolerne imellem Dette vil sikre, at skolerne indenfor politikkens 4-årige periode får gennemført alle initiativerne indenfor de 10 fokusområder i en implementeringsstrategi, der er tilpasset den enkelte skole Derudover formuleres centralt en række fælles delmål, der er ens for alle skoler, herunder feks mål for brugertilfredshed og visse mål indenfor rummelighed 1 Fysiske rammer Status Byrådet har vedtaget principper for modernisering af skolerne I perioden udarbejdede skolerne grovskitser for modernisering af skolerne Gennemførelsen af genopretning inden for den eksisterende økonomiske ramme er planlagt afsluttet med udgangen af 2004 for alle skoler På baggrund af Århus Kommunes erhvervshandlingsplan, Vækst III, er der udarbejdet en projektbeskrivelse til en ny skolemodel i Århus Kommune Beskrivelsen af skolemodellen findes i mappen Alle tiders folkeskole under Inspirationsmateriale Der er i 2002 udarbejdet en it-udviklingsplan for Århus Kommunale Skolevæsen Planen beskriver den nødvendige støttestruktur for skoler og forvaltning, bla omkring videndeling og nye læringsmiljøer, it og rummelighed, undervisningsmidler, kompetencer, digital forvaltning og infrastruktur For at styrke miljørigtige valg er der igangsat et arbejde med forankring af miljøledelse i skolerne Hæftet Miljøledelse i folkeskolen findes i mappen Alle tiders folkeskole under Love og politikker Hvor skal vi hen? Skolens fysiske miljø skal være åbent og fleksibelt for at udvikle et kreativt læringsmiljø Det fysiske miljø understøtter undervisning og øvrige aktiviteter Det skal også være med til at gøre skolen til et sjovt og oplevelsesrigt sted at være Derfor sættes der fokus på kreativ anvendelse af skolens arealer og faciliteter, og betydningen af den æstetiske dimension i omgivelserne som en del af et godt grundlag for læring medtænkes Undervisning og andre aktiviteter begrænses ikke til skolens egen matrikel, men kan også foregå i andre institutioner, på virksomheder og i naturen Århus Kommunale Skolevæsen vil i løbet af de kommende 4 skoleår eksperimentere med både fysiske og virtuelle læringsrum 2 Organisationsudvikling - 7 -

8 Status For at kvalificere det pædagogiske arbejde indføres i perioden en ny ledelsesstruktur på skolerne Det sker for at sikre, at skolerne har det organisatoriske grundlag, der er en forudsætning for implementeringen af Alle tiders folkeskole Efter indførelsen af den nye ledelsesstruktur består ledelsen af en skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder og lederen af skolefritidsordningen Ledelsen delegerer kompetence til selvstyrende team - herunder lærerteam, pædagogteam og andre personaleteam Strukturen lægger dermed op til en højere grad af selvledelse Ledelsesstrukturen er et led i skolernes arbejde med at realisere principperne i en lærende organisation Århus Kommunale Skolevæsen vil undersøge mulighederne for at eksperimentere med skoleårets længde og sommerskole Der vil tilsvarende blive arbejdet på at skabe meritordninger, så eleverne vil kunne få godskrevet undervisningsforløb på andre uddannelsesinstitutioner, erhvervsrettede aktiviteter eller lignende Der vil ske en fortsat opgavetilpasning mellem centrale niveauer og den enkelte skole, bla med henblik på, at den enkelte skole får størst muligt ansvar for at sætte egne mål Hvor skal vi hen? Skolernes tilrettelæggelse af undervisningens indhold og struktur har mange forskellige tilrettelæggelsesformer - feks klasseundervisning, holddannelse, anvendelse af kreative læringsrum og forskellige tidsmoduler Skolens medarbejdere samarbejder på det organisatoriske og på det indholdsmæssige niveau Samarbejdet inden for og mellem faggrupper styrkes, bla gennem delegation af kompetence og ansvar Ledelse og medarbejdere udvikler en praksis, der er med til at sikre et spændende og udfordrende læringsmiljø samt understøtter skolens mål og skaber en systematik, der sikrer evaluering af centrale praksisdele Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på styrkelse af den pædagogiske ledelse, den strategiske ledelse, den administrative ledelse og personaleledelsen Samarbejdet styrkes mellem skolens medarbejdere og medarbejdere fra ungdomsskolen, ungdomsuddannelserne, universitetet, kulturinstitutionerne, medarbejdere fra virksomheder og organisationer samt ledere og medarbejdere, der indgår i Distriktssamarbejdet om børn og unge Samarbejde, der bryder grænser på tværs af institutionerne - for eksempel mellem forskere, lærere, pædagoger og studerende - er med til at udvikle den pædagogiske praksis Skolerne samarbejder med relevante uddannelses- og kulturinstitutioner, blandt andet med henblik på at styrke mulighederne for at tilgodese de elever, der viser en særlig interesse eller et særligt talent for bestemte områder Der kan eksempelvis samarbejdes med Universitetet, Handelshøjskolen, VUC, ungdomsuddannelserne, museer, teatre, høj- og efterskoler, GRAN, Børnekulturhuset, idrætsforeninger mv Samarbejdet med institutionerne kan udmønte sig i etableringen af mentorordninger med personer fra relevante institutioner Tilsvarende kan ældre elever med tilsvarende interesser fungere som mentorer for yngre elever - 8 -

9 Skolen begrænser ikke undervisningen til skolens matrikel Også det virtuelle læringsrum tages i anvendelse med henblik på at skabe et inspirerende og udfordrende læringsmiljø I den forbindelse har Århus Kommunale Skolevæsen et igangværende samarbejde med Alexandra- Instituttet 3 Rummelighed Status Byrådet i Århus har med beslutningerne om udsatte børn og unge markeret, at løsninger for denne gruppe så vidt muligt skal findes i lokalområdet, blandt andet via Distriktssamarbejdet om børn og unge Skoledistriktsgruppen er en vigtig platform for dette arbejde Beslutningerne om udsatte børn og unge betyder, at skolerne og skoledistrikterne skal organiseres, så de kan rumme flere børn i normalmiljøerne Baggrunden er, at skolen udskiller stadig flere børn fra normalundervisningen til specialforanstaltninger Meget tyder på, at de fleste børn med særlige problemer og potentialer med fordel kan forblive i lokalområdet Nyere forskning indikerer eksempelvis, at støtte til udsatte børn og unge primært bør etableres inden for barnets eksisterende sociale rum Der er etableret en dialogbaseret visitation for børn og unge, der overvejes placeret i specialundervisningstilbud uden for distriktsskolens regi Hensigten er at kvalificere vurderingen af børn og unges behov for specialundervisning samt at give skolerne i arbejdet med at etablere tilbud, som kan rumme så mange børn og unge som muligt Den dialogbaserede visitation er forankret i PPR Formålet er endvidere at skabe en dialog om, hvorledes den enkelte elev bedst støttes - og om dette skal ske med udgangspunkt i distriktsskolen eller ej Målet er, at mindst 20% af de børn, der gennemgår den dialogbaserede visitation, fortsætter på distriktsskolen For at støtte indsatsen omkring rummelighed blev AKT-teamet (Adfærd-Kontakt-Trivsel) oprettet i august 2001 Teamet består af lærere og pædagoger, som bidrager til at sikre, at børn kan forblive i normalskolen Indsatsen er rettet mod enkeltbørn, grupper af børn eller hele klasser Derudover gennemfører stadig flere lærere et to-årigt AKT-kursus på JCVU Opgaven er at støtte den enkelte skole i at rumme de børn, der findes i skoledistriktet Rummelighed handler om holdninger og viden Derfor forberedes inddragelse af og formidling til forældrene i relation til rummelighed, og der udvikles centralt et undervisningsforløb og -materialer til nye medarbejdere Hvor skal vi hen? Skolen er en skole for alle Det betyder, at skolen skal være rummelig Rummelighed handler om at skabe fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed Eleverne skal opleve, at de kan rummes Eleverne skal imødekommes gennem bevidste og velovervejede pædagogiske initiativer såvel indholdsmæssigt som strukturelt Rummelighed fremmes blandt andet af undervisningsdifferentiering, målfastsættelse for den enkelte elev, løbende evaluering, fleksibel holddannelse og varierende arbejdsmetoder - 9 -

10 En rummelig skole forudsætter et tæt samarbejde mellem skole og forældre Skolerne arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet med forældrene Forældrenes viden og holdninger er afgørende for at sikre rummelighed i skolen Inddragelse af den enkelte elev og dennes forældre styrker elevens udvikling Skolen tager afsæt i den enkelte elevs ressourcer, bla ved at understøtte nysgerrighed, kreativitet og engagement Forældrekontrakter kan være et redskab i indsatsen for det udsatte barn Skolen skal være en positiv udfordring for den enkelte elev Samarbejdet i skoledistriktet omkring udsatte børn og unge videreudvikles, så det bliver et effektivt redskab med henblik på en tidlig, lokal, rummelig og koordineret indsats Skolelederen er formand for skoledistriktsgruppen og har således et stort ansvar for videreudviklingen af det lokale Distriktssamarbejde om Børn og Unge For at indsatsen kan lykkes, skal alle skoledistriktetssamarbejdets institutioner åbne sig i forhold til hinanden og i forhold til øvrige potentielle samarbejdetsparter i lokalområdet Der afprøves således lokalt tilpassede tilrettelæggelses- og samarbejdsformer med sigte på, at tilbudene til børn og unge hænger sammen og når hele målgruppen Ligeledes videreudvikles det lokale samarbejde med henblik på en styrkelse af henholdsvis overgangen fra daginstitution til skole og udskolingen 4 Faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer Status Det har i de senere år været et af Byrådets centrale mål på folkeskoleområdet, at skolerne skal arbejde med elevernes faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer Med Folkeskoleloven af 2003 er Klare Mål afløst af Fællesmål, herunder bindende trinmål som angiver, hvad eleverne skal kunne efter udvalgte klassetrin, samt slutmål Hvor skal vi hen? Skolerne har et højt fagligt niveau med fokus på, hvad eleverne skal kunne i morgendagens samfund Udgangspunktet for enhver læreproces er elevens nysgerrighed og engagement Der skal være plads til og anerkendelse af forskellige måder at lære på Viden forudsætter bearbejdning og aktiv tilegnelse Eleverne lærer at arbejde med viden som noget foranderligt i en kontinuerlig proces De skal lære at forholde sig til voksende mængder af information, som de selv omdanner til viden Det foregår i forskellige processer, med forskellige tilgange og med forskelligt perspektiv Derfor skal eleverne udvikle faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer til at håndtere viden og læreprocesser, og de skal tilegne sig dannelse, der gør det muligt at manøvrere i et mangfoldigt og omskifteligt samfund De relationer, eleverne indgår i, har betydning for læringen De hidtidige snævre rammer skal ombrydes Der arbejdes med holddannelse og varierende grupper Undervisningen organiseres i fleksible og strukturerede forløb Projektarbejdsformen kan være med til at støtte, at eleverne er handlende og opsøgende Fællesmål indgår som et naturligt værktøj, når lærerne planlægger undervisningen Brugen af målfastsættelse og evalueringsmetoder for den enkelte elev både som enkeltindivid og som medlem af et fælleskab er en naturlig del af undervisningen

11 5 Kvalitetsudvikling og dokumentation Status Århus Kommune arbejder generelt på at gøre den kommunale opgaveløsning bedre og sikre den bedst mulige service for pengene Der er udarbejdet en samlet service- og kvalitetsstrategi for kommunen Hensigten er at øge opmærksomheden på, om opgaverne kan løses bedre og med en højere kvalitet for de ressourcer, der til enhver tid er til rådighed Magistratens 4 Afdeling, herunder Århus Kommunale Skolevæsen, vil i den forbindelse indføre et ledelsesinformationssystem Ledelsesinformationssystemet vil inkludere et benchmarkingsystem, bla for at styrke målstyringen og grundlaget for videndeling på tværs af skoler og øvrige enheder Skolerne skal blive endnu bedre til at dokumentere den pædagogiske praksis Først og fremmest med henblik på at lære af hinanden - lære af de bedste Videndeling er nøglen til fortsat kvalitetsudvikling Skolerne skal kunne imødekomme kravet om dokumentation, og dokumentationen skal anvendes konstruktivt Ét blandt flere redskaber til at sikre videndeling, kvalitetsudvikling og dokumentation er benchmarking Benchmarking indebærer udvalgte systematiske sammenligninger af de centrale faktorer i forbindelse med opgaveudførelsen baseret på målinger Benchmarking handler om at lære af de bedste på et område med henblik på selv at blive bedre Det, som adskiller benchmarking fra andre sammenligninger, er den systematiske metode kombineret med en klar målsætning om at opnå forbedringer Skolen skal være skole for de børn, der er i skoledistriktet Skolerne er forskellige og har forskellige vilkår, og alle skoler er således ikke umiddelbart sammenlignelige på alle punkter Som følge af Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne offentliggør skolerne gennemsnitskarakterer, værdigrundlag, pædagogisk udgangspunkt, fagudbud, mv Århus Kommunale Skolevæsen skal bidrage til at sætte dagsordenen Skolerne er med til at definere, hvad de ønsker at måles på og hvordan For at skabe oversigt, gennemskuelighed og samlet dokumentation udvikler Skoleforvaltningen en sammenhængende implementerings- og evalueringsplan for perioden , se bilag 3 Planen tjener som værktøj for de enkelte skolers planlægning og evaluering af fokusområderne samt afrapportering og signaler til byrådet Dette værktøj erstatter den hidtidige måde at arbejde med skoleplaner på Hvor skal vi hen? I skoleplanen formulerer skolerne egne mål for alle ti fokusområder Skoleplanen indeholder en implementerings- og evalueringsplan for de ti fokusområder og øvrige områder Skolerne anvender den udviklede implementerings- og evalueringsmodel på fællesportalen Denne anvendelse sikrer, at skoler meget nemt kan få adgang til at dele viden med andre skoler, således at gode erfaringer på en skole kan danne udgangspunkt for andre skolers overve

12 jelser Desuden kan skoleforvaltningen hente de informationer, der er nødvendige i forhold til det politiske niveau Skolerne anvender egnede metoder, feks portefølje, til evaluering og dokumentation af elevernes alsidige personlige udvikling Der lægges vægt på, at metoderne er baseret på dialog med elever og forældre Skolerne etablerer faglige og tværfaglige netværk, som bidrager til udviklingen og forankringen af dokumentations- og evalueringsmetoder Der skal kunne foretages sammenligninger mellem og registreres udviklingstendenser på væsentlige områder af skolernes virksomhed Generelt sikres en hensigtsmæssig og relevant videndeling blandt skolerne, bla baseret på systematiske nøgleindikatorer, tilfredshedsundersøgelser og overblik over mål og ressourcer Skolerne skal arbejde med lokal målstyring med henblik på at sikre præcis opfølgning på de forskellige niveauer 6 De naturvidenskabelige fagområder Status Som led i Århus Kommunes Erhvervshandlingsplan, Vækst III, er der igangsat et samarbejde med bla Steno Museet, Naturhistorisk Museum, Elmuseet, Århus Universitet og JCVU om initiativet NATLYS, der kan fremme interessen for det naturfaglige område, og om videreuddannelse af lærere og udarbejdelse af læseplan for natur/teknik Lærere og pædagoger anvender interaktive metoder i undervisning og fritidsdel med henblik på at styrke elevernes interesse for og anvendelse af it Skoleforvaltningen arbejder på at etablere mobile laboratorier, der kan styrke undervisningen i de naturvidenskabelige fag på samtlige skoler I arbejdet med styrkelse af det naturfaglige område indgår Tangehytten som naturfaglig lejrskole Hvor skal vi hen? Sammenhængen i fagene indenfor naturfagsblokken styrkes, og der arbejdes med tværgående problemstillinger Skolerne gør det attraktivt for eleverne at arbejde med de naturvidenskabelige fag Det kan bla ske gennem styrkelse af den faglige profil, gennem udvikling af kreative læringsmiljøer og gennem samarbejde med de naturvidenskabelige undervisnings- og museumsmiljøer i Århus og internationalt Skolerne styrker gennem samarbejde med Universitetet, Handelshøjskolen, ungdomsuddannelserne, museerne mv mulighederne for at tilgodese de elever, der viser en særlig interesse

13 og/eller et særligt talent for de naturvidenskabelige fagområder Samarbejdet kan for eksempel udmønte sig i mentorordninger Skolerne bidrager til, at eleverne udvikler de kompetencer, der er nødvendige for at honorere fremtidens uddannelseskrav på det naturvidenskabelige område Der foregår en løbende udvikling af det naturvidenskabelige område, både i forhold til undervisningen og i forhold til lærernes kompetenceudvikling 7 Internationalisering og integration Status Århus Kommune har en overordnet handlingsplan for det internationale arbejde, som sigter mod, at Århus markerer sig og samarbejder internationalt Der er igangsat et arbejde med henblik på at revidere handlingsplanen Når en ny handlingsplan er godkendt, indarbejdes konsekvenserne i skolepolitikken Århus Kommune har en overordnet integrationspolitik, hvor et af indsatsområderne er Sprog og børn Byrådet har endvidere truffet en række særskilte beslutninger med henblik på at styrke integrationen og udvikle et antal magnetskoler Hvor skal vi hen? Den internationale dimension er en naturlig del af undervisningen, således at eleverne bliver fortrolige med arbejdet og mødet med andre kulturer Skolerne arbejder med integration ud fra en interkulturel kulturforståelse og i et internationalt perspektiv Der udvikles en række magnetskoler, der har særligt fokus på at tiltrække og fastholde skoledistriktets elever Det skal bla ske gennem en stærk faglighed kombineret med rummelighed og et trygt miljø og gennem aktivitetstilbud, der sikrer en sammenhæng mellem skole og fritid Tilstedeværelsen af flere sprog er en ressource, og samspillet mellem sprogene skal styrkes - bla gennem et arbejde med kultur og rummelighed i et interkulturelt perspektiv Lærere og pædagoger samarbejder med udenlandske fagfæller med henblik på videndeling Skolerne udmønter herudover de mål, der er fastsat i Århus Kommunes integrationspolitik 8 Skole/hjemsamarbejdet Status Demokrati i folkeskolen indebærer, at skolen i videst muligt omfang inddrager elever og forældre i skolens liv og kommunikerer med dem om skolens mål, begrundelser og metoder Forældreindflydelsen sker også gennem skolebestyrelsesarbejdet Via løbende kontakt til forældrekredsen skabes grundlag for en øget interesse for bestyrelsens arbejde og en heraf følgende opbakning omkring valgprocessen

14 Hvor skal vi hen? Skolen inddrager forældrene i skolens virksomhed Den enkelte skole synliggør, hvordan forældre kan få viden om og indflydelse på skolens virksomhed, herunder på egne børns skolegang Blandt andet derved forsøges det at fastholde forældreinteressen i de første skoleår op gennem skoleforløbet Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i etablering, udvikling og fastholdelse af samarbejdet med forældrene Skolen sikrer, at gensidige forventninger mellem skole og hjem tydeliggøres Skolen arbejder med klare værdier og dialog om barnets skolegang i samarbejdet med forældrene Med henblik på at sikre forældrenes engagement og ansvarlighed kan der i nogle tilfælde indgås kontrakter mellem skole og forældre om lektiehjælp, fremmøde osv Skoleportalen er et vigtigt redskab i forhold til dialogen mellem skole og forældre Via portalen formidler skolen sin kultur, sit værdigrundlag mv Den enkelte lærer/de enkelte lærerteam arbejder med skole/hjem samarbejdet via Skoleportalen, for eksempel i form af logbøger og meddelelser til forældregruppen Forældrene er en ressource, der inddrages aktivt i undervisningen, for eksempel som gæstelærere Det formelle samarbejde i demokratiske fora videreudvikles med hensyn til form og indhold Skolen er platform for dialog med og inddragelse af forældre og samarbejdspartnere i lokalområdet En særlig, målrettet indsats gøres i forhold til nye danskere 9 Indskoling Status Den 19/ vedtog Byrådet en model for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen Modellen indebærer en fælles forpligtende ramme for samarbejdet, der giver mulighed for at tilpasse modellen til lokale forhold Modellen omfatter et fælles værdigrundlag, overgangen fra daginstitution til skole, de første år i skolen og samarbejdet mellem de voksne, der har ansvar for børnene Et tæt samarbejde om overgangen fra daginstitution til skole giver skolen bedre betingelser for at modtage og rumme udsatte børn og unge Med vedtagelsen af den nye folkeskolelov er der endvidere fastlagt regler for undervisningens mål og indhold i børnehaveklassen Børnehaveklassen skaber fundamentet for skolens videre arbejde Samarbejdet mellem skole og daginstitutioner styrkes via Distriktssamarbejdet om børn og unge Skoler og daginstitutioner fastlægger faste samarbejdsstrukturer Hvor skal vi hen? Ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fremmer i samarbejde med forældrene børnenes trivsels- og læringsmiljø Skolen sikrer, at der er samarbejde om og kontinuitet i arbejdet mellem børnehaveklasse, de første klassetrin, skolefritidsordningen og de øvrige fritidsinstitutioner

15 Der tages udgangspunkt i det enkelte barn, som skal opleve en sammenhængende hverdag Samarbejdet sikrer, at børnenes personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer udvikles og udfordres, så de tilegner sig viden og dannelse Samarbejdet med forældrene i forbindelse med skolestarten videreudvikles Alle voksne med ansvar for børnene bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra børnehaveklasse til 1 klasse styrkes, og samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel videreudvikles For at fremme helhed i skolebegyndernes liv koordineres skolens faglige aktiviteter med distriktets fritidstilbud Koordineringen foregår bla i Distriktssamarbejdet om børn og unge 10 Udskoling Status Siden 2000 har skolerne haft fælles mål og rammer for udskolingen, under hvilke hver skole har formuleret sin udskolingspolitik indeholdende målsætning og målopfyldelse, vejledningsaktiviteter, opgave- og ansvarsfordeling samt evaluering Der er iværksat en række fælles aktiviteter til styrkelse af vejledning og samarbejdet med det omgivende samfund: Skole- og Erhvervssamarbejdet er et samarbejdsforum mellem skolevæsenet og arbejdsmarkedets parter Vejledning er et samarbejde mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne, det lokale erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter Jobsnuseren er et samarbejde mellem folkeskolen, erhvervsskolerne og lokale virksomheder Endelig er uddannelsesbogen som portefølje indført på 6 klassetrin, og skolevejlederen er medlem af skoledistriktsgruppen Fra august 2004 træder en ny vejledningsreform i kraft Der er bebudet nationale mål, som ikke kendes endnu Organisering af den kommunale vejledning planlægges i øjeblikket i tværmagistratsligt regi Byrådet forelægges indstilling om organiseringen Ved udskolingen sikres den unge en kontinuitet i vejledningen fra 6 klassetrin til det 19 år Der sikres en institutionsuafhængig vejledning og en større vejledningsmæssig opmærksomhed på interesser og kompetencer set i forhold til samfundets behov og tilbud Der lægges vægt på, at den unge selv kan søge og anvende informationer om valg af uddannelse og jobmuligheder, og der især særligt fokus på unge, der har behov for særlig vejledning Sammenhængen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne styrkes, bla for at medvirke til et mindre frafald i ungdomsuddannelserne Hvor skal vi hen? Skolerne indgår i et samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner, herunder Universitetet og Handelshøjskolen, med henblik på at sikre, at eleverne målrettet og kvalificeret vælger job og/eller uddannelse

16 Skolerne og virksomhederne indgår i forpligtende partnerskabsaftaler over tidsafgrænsede perioder

17 Bilagsoversigt Bilag 1: Gældende politikker mv Bilag 2: Grafisk illustration af Alle tiders folkeskole Bilag 3: Fremtidens skoleplaner - implementerings- og evalueringsplan for skolepolitikken Bilag 4: Flowchart Bilag 5 Målstyringskoncept Bilag 6: Indikatorer Bilag 7: Høringsparter Bilag 8: Afholdte fokusgruppemøder Bilag 9: Liste over inviterede til fokusgruppemøderne Bilag 10: Fælles ressourcer

18 Bilag 1: Gældende politikker mv Gældende politikker vedtaget af Byrådet I maj 1996 vedtog Århus Byråd en flygtninge- og indvandrerpolitik - med virkning fra maj 2001, kaldet Århus Kommunes Integrationspolitik Politikkens overordnede mål er, at flygtninge og invandrere skal være selvhjulpne og indgå i samfundslivet med og på lige fod med den øvrige befolkning Integrationspolitikken indeholder endvidere fokusområdet Sprog og børn I januar 2000 vedtog Byrådet en fælles personalepolitik for Århus kommune Personalepolitikken skal inspirere og motivere nuværende og nye medarbejdere til at yde et godt stykke arbejde for borgerne i Århus Kommune Personalepolitikken skal også være med til at sikre, at Kommunen kan tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og medarbejdere i konkurrence med andre offentlige institutioner og private virksomheder Med disse hovedformål for øje formulerer personalepolitikken en vision om at medvirke til at opretholde og udvikle en attraktiv arbejdsplads Personalepolitikkens hovedemner er: Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere, personaleudvikling og personaleafvikling Byrådet vedtog den 26 september 2001 en politik til styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge Politikken er forankret i samarbejdet mellem Magistratens 1 Afdeling og Magistratens 4 Afdeling - det såkaldte Distriktssamarbejde for Børn og Unge Hjørnestenene i politikken består i en tidlig, rummelig, lokal og koordineret indsats samt kompetenceudvikling Byrådet vedtog den 11 september 2002 en præcisering af den lokale organisering af arbejdet med udsatte børn og unge Beslutningen indebar en styrkelse af skoledistriktsgrupperne som den lokale organisatoriske forankring 14 november 2001 gav Byrådet en principiel godkendelse af implementeringen af en ny ledelsesstruktur for skolerne i Århus Kommunale Skolevæsen Strukturen indebærer et firedelt ledelsesteam med en skoleleder i spidsen, en pædagogisk leder, en administrativ leder og en leder af skolefritidsordningen Disse fire udgør tilsammen skolens ledelsesteam Den nye ledelsesstruktur betyder en styrkelse af den strategiske, den pædagogiske, den personalemæssige og den administrative ledelse på skolen Ved budgetforhandlingerne i 2002 vedtog Byrådet endvidere en økonomisk ramme for implementeringen af strukturen på samtlige skoler; udmøntningen afventer dog evalueringsresultatet i 2003 Den 19 juni 2002 vedtog Byrådet en model for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen, herunder videreudvikling af samarbejdet mellem skole og dagtilbud Målet med modellen er at tilvejebringe en fælles forpligtende ramme, der kan udfyldes efter lokale forhold Den enkelte skole sikrer, at rammen udfyldes Skolen tager initiativ til samarbejdet med institutionerne, så der i relevante sammenhænge er mulighed for at udfylde rammen i fællesskab Århus Byråd vedtog den 18 december 2002 kommunens fritids- og idrætspolitik Visionen bag politikken er, at Århus skal sprudle af mangfoldige og forskellige fritidsaktiviteter for alle Fritidslivet skal være præget af nytænkning og udvikling og byens borgere skal, gennem aktiv deltagelse og medbestemmelse i foreningslivet og voksenundervisningen, udvikle deres interesser og evner Et forslag til en kulturpolitik for Århus Kommune behandles i Byrådet i efteråret

19 - 19 -

20 Århus Kommunes Erhvervshandlingsplan, Vækst III, herunder Århus Kommunes internationale handlingsplan, bygger på 10 erhvervspolitiske strategier for erhvervsfremmearbejdet i perioden Byrådet vedtog i maj 2003 en service- og kvalitetsstrategi Den nye service- og kvalitetsstrategi gælder frem til 2005 I strategien er der lagt vægt på, at der skal udvikles modeller for måling og sammenligning af bla brugerreaktioner og serviceproduktion I forbindelse med Byrådets vedtagelse af procedureindstillingen for budget 2003 blev det besluttet, at de enkelte magistratsafdelinger kunne iværksætte forsøg med decentral målstyring med det formål at undersøge, om en større hensyntagen til institutionernes forskellighed skaber større ejerskab til delmålene samt en bedre lokalt tilpasset udmøntning af de overordnede mål I Magistratens 4 Afdelings konkrete forsøg deltager 5 udvalgte skoler (se feks Politikker og retningslinjer vedtaget af rådmanden for Magistratens 4 Afdeling Skoleforvaltningen har hvert år siden 1998 formidlet budgetmålene til skolerne via Skolepolitikken Rammer for skolefritidsordninger i Århus Kommunale Skolevæsen blev vedtaget i 1999 og revideret i 2000 Sundhedspolitik for eleverne i folkeskolen i Århus Kommune blev vedtaget i 2002 Siden 2000 har folkeskolerne i Århus haft fælles mål og rammer for udskolingen, og inden for disse mål og rammer har den enkelte skole formuleret sin udskolingspolitik Øvrige særlige indsatser i Århus Kommunale Skolevæsen Mobning Sorgplaner/omsorgsplaner Lovgrundlag Folkeskoleloven af 2003 Øvrige relevante publikationer En skole i bevægelse, Undervisningsministeriets udviklingsprogram Vision 2010, Undervisningsministeriet Nye veje, Kommunernes Landsforening Alle børn skal lære mere, Kommunernes Landsforening En skole på vej, Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening Værdsæt skolen, Kommunernes Landsforening At bygge bro - om helhed og sammenhæng, Kommunernes Landsforening Skolen som kompetenceudviklingsmiljø, Mandag Morgen

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Resultatkontrakt for Bækholmskolen Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere