Afrapportering af resultatmål 2010/2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering af resultatmål 2010/2011"

Transkript

1 1

2 Afrapportering af resultatmål 2010/2011 Afrapporteringen indeholder en sproglig beskrivelse og vurdering af de vigtigste projekter, der er gennemført i resultatåret. Der foreligger et omfattende dokumentationsmateriale fra de enkelte ledere, der er omfattet af resultatløn både i form af beskrivelser, dokumenter, milepæle og fremlæggelser. Dokumentationen er gennemgående af en tilfredsstillende kvalitet, om end kvaliteten spænder fra det meget udmærkede til det mindre tilfredsstillende. Det nye resultatkoncept, der er udviklet og afprøvet i indeværende resultatperiode, har fungeret tilfredsstillende, og vil med få tilretninger blive anvendt også i næste periode. Det nye koncept lægger vægt på 3 forhold: En bedre dokumentation og fremlæggelse for opponentgrupper, der sorterer varm luft ud af resultatafrapporteringerne, videndeling såvel på tværs som i dybden af organisationen, og tydeligere objektive resultater hvor det kræves og procesmål hvor det er relevant. Nogle ledere har været bange for overhøringselementet i opponentgrupperne, men skal opponentgrupperne give mening, skal der være en vis dybdeboring i resultatsamtalen. På denne sidste parameter objektive resultater er der stadig plads til forbedringer. Dette skal blandt andet ske ved at stramme målene yderligere op; herunder er det vurderingen, at der er stillingskategorier, der ikke fremadrettet skal have resultatkontrakter, fordi der ikke meningsfuldt kan sættes mål op, som ikke er kernen i den ordinære opgaveportefølje. Undervejs i forløbet har det vist sig, at der er behov for at styrke ledernes evne til at arbejde i projekter. Derfor er det besluttet, at næste resultatlønsperiode indledes med projektstyringskursus, der kan udstyre lederne med de nødvendige fælles værktøjer I forlængelse af disse indledende bemærkninger er det opfattelsen, at der generelt er gjort store anstrengelser for at nå de opstillede mål. Gennemgående obligatoriske indsatsområder Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering. Der er arbejdet lidt forskelligt med dette resultatmål på erhvervsuddannelserne og i gymnasiesøjlerne. For begge områder opsagde tillidsmændene arbejdstidsaftalerne i henhold til de opsigelsesvarsler, der er gældende, sådan at de udløb med udgangen af året. Skolens ledelse var ikke tilfreds med de eksisterende aftaler, men havde på den anden side besluttet at leve med uhensigtsmæssighederne og omkostningsniveauet i hvert fald for en periode, idet det er meget ressourcekrævende at forhandle nye aftaler, og disse ledelsesressourcer kan så ikke anvendes til at udvikle skolen; derfor er det en afvejning, der forelå. Det kom derfor ikke helt ubelejligt, at lærerne opsagde aftalen. I gymnasieafdelingen blev der opnået et forhandlingsresultat, der bedre opfylder resultatmålet, idet der blev aftalt nye principper for tildeling af tid, fast pulje til kompetenceudvikling, fast pulje til selvledelse (ansvar for egen udvikling), og ledelsen udmønter aftalen, så der bliver større gennemsigtighed i anvendelsen af ressourcer til kompetenceudvikling. Der er i udmøntningen lagt stor vægt på at klargøre principper for tildeling af tid og bedre planlægning, der kan minimere overtid og undertid. Både kompetenceudvikling og effektivisering fremmes med den nye aftale. 2

3 I erhvervsuddannelserne er der også indgået en ny aftale, som dog ikke ændrer meget i forhold til den tidligere aftale. Der sker dog med aftalen en mindre effektivisering. Der er uafhængig af aftaleforhandlingerne arbejdet med en strategi for lærernes kompetenceudvikling, således at der ved aftaleperiodens afslutning foreligger en oplistning af de enkelte medarbejderes kompetenceprofil afdelingsvist såvel pædagogisk som fagligt. Enkelte uddannelsesledere har hængepartier, og dette vil der konsekvensmæssigt blive taget håndfast stilling til. Samlet set er målet opnået i tilfredsstillende grad, idet vi dog ved periodens start havde planer om at arbejde anderledes med resultatmålet, det ændrede lærernes koordinerede opsigelse af aftalerne på. Om resultatet så langsigtet er bæredygtigt i forhold til de besparelser, vi på sektorniveau står over for, vil vise sig i løbet af 2011/2012. Frafald, minimering af fravær for såvel elever som medarbejdere. Målformuleringen har ikke en indre logik, idet det er en sammenstilling af et mål, der vedrører elever, heraf begrebet fravær og frafald, og medarbejdere som forhåbentlig ikke har frafald, men altså fravær. Først eleverne: Fravær er ofte en indikation på mistrivsel enten socialt og/eller fagligt. Det er derfor meget afgørende at have stort fokus på fravær med henblik på tidlig indgriben. I perioden er al registrering overgået til elektronisk registrering, det minimerer fejl, og sparer administrative ressourcer, idet lærernes registreringer kan hentes direkte ind i databaser. Det er derfor også opfattelsen, at registreringerne er mere retvisende end de papirbårne, hvor lærerne kunne glemme at registrere fravær, idet det netop var fravær og ikke fremmøde, der blev registreret. Blanke lister kunne derfor dække over enten intet fravær, eller at lærerne ikke havde ført dem. Det kan nu ses elektronisk, om lærerne har været inde på fraværslisten. Der vil fremadrettet blive kvalitetsundersøgt via udtræk af logfiler, om alle lærere fører listerne. Med disse forudsætninger in mente er fraværet forbedret helt marginalt fra 10,9 % til 10,7 % på eududdannelserne. Dette måltal er ikke forbedret så meget som forudsat. På HG, som havde det absolut højeste fravær før resultatlønsperioden, er der sket en markant forbedring. Den marginale samlede forbedring dækker derfor over, at nogle afdelinger har fået et højere fravær, hvilket ikke er tilfredsstillinde. Der arbejdes på at ansætte elevcoaches i regi af vejledningschefen. Der er usikkerhed om fordelingen af frafaldet mellem såkaldte stærke og svage elever. I gymnasierne blev der fastsat et absolut måltal på 5 %, som fraværet ikke måtte overstige. Det svarer til en reduktion i forhold til 2009/2010 på 10 %. Der har været fokus på hurtig indgriben og holdningspåvirkning for at fremme undervisningens kvalitet og elevernes opnåelse af studieparathed. Huller i den faglige viden og slaphed i fremmødet peger jo indlysende den anden vej. Status er 4,86 % fravær på HTX, 6,57 % på HHX Herning, og 7,89 % på HHX Ikast. HHX kulturen er hos os som på hovedparten af danske erhvervsgymnasier anderledes end for HTX og givetvis STX. Kulturproblemer er de vanskeligste at ændre, det er ikke desto mindre afgørende at arbejde hermed for at sikre en uddannelses almindelige omdømme og status, og her har HHX et generelt problem. 3

4 Problemet har dog været værre på HHX, så det går den rigtige vej, og ikke mindst er vi nu sikre på, at tallene er mere retvisende end tidligere. Medarbejderne: Medarbejderfraværet ligger på 7,5 dage pr. år i gennemsnit for medarbejderne samlet. Tallet dækker over meget store afdelingsvise forskelle, fra afdelinger med 1 2 % fravær til afdelinger med over 14 %. I forhold til sammenlignelige skoler ligger vi lidt ringere end gennemsnittet som er på 7,1 % målt i Personalestyrelsens database Isola. Ved et medarbejderantal på ca. 400 spiller langtidssygdom kun en mindre rolle, hvorimod dette godt kan gøre sig gældende i enkeltafdelinger. Det, der er arbejdet med for at nedbringe sygefraværet, og som der i følgende periode skal sættes yderligere fokus på, fordi det har meget stor økonomisk betydning for skolens omkostninger, er: Tidlig indgriben, sygefraværssamtaler, god ledelse i form af fokus på planlægning og god omgangsform og tydelig kommunikation. Skolen har iværksat programmer, der skal fremme den enkeltes gode helbred og trivsel i form af motion (løbeklub, vi cykler på arbejde og rabatordninger i motionscentre), sund mad etc. De afdelinger, der har størst fravær er køkken/kantine, it, samt energiteknisk afdeling. Realisering af ledelsesprojektet Streamline i næste resultatlønsperiode vil efter alt at dømme sætte en ramme om mere og bedre ledelse, der udover andre effekter kan fremme lavere frafald og lavere fravær såvel for elever som for medarbejdere. Uddannelsesspecifikke indsatsområder Studieparathed i HHX og HTX Studieparathed omfatter flere forhold, hvor der er et delt ansvar mellem skolen og det statslige kontor Studievalg. Skolens indsats har primært været at forbedre fremmødet, at tilpasse valgfag og studieretninger så alle elever kan opnå så gode resultater, at de kan anvende eksamen som adgangsgivende. At tilpasse studieretningerne betyder på dansk, at de pakkes sammen af fag, der er lettere at kapere for de svageste elever. Der er også oprettet lektiecafeer. På HHX har lektiecafeer ikke været en succes, eleverne møder ikke op. Fra næste skoleår i det nye gymnasium sættes der ind med kulturforandringstiltag fra den første dag, så HHX kan få gode studievaner og deltage i lektiecafeer Studieparathed omhandler også karaktergennemsnit. Her er det faldet lidt på HTX og steget på HHX, men karaktergennemsnittet på HTX er stadig et helt point større end på HHX. Dette skyldes en svagere elevsammensætning på HHX end på HTX, dette er ikke kun et karakteristikum for Herningsholm. Studieparathed er også, at eleverne er veloplyste om adgangs og studiemuligheder, på landsplan påbegynder kun ca. 40 % af HHX erne en videregående uddannelse, mod ca. 65 % af HTX erne. Der er derfor fortsat mange forhold at arbejde videre med, men det er indlysende, at det er et langt sejt træk, der skal ændre studieparatheden til det bedre. Der er arbejdet seriøst fra ledernes side herpå, men 4

5 en del af opgaven har en mere sociologisk karakter, der omfatter, hvem der sender deres børn i erhvervsgymnasiet, og ungdomskulturens store fokus på at være frem for at lære, uddannelsernes image og kvalitet. Gennemførelse af aktiviteter for virksomheder på AMU området med under 20 ansatte. Det er et centralt fastlagt mål, som afdelingen har haft svært ved at se meningen i hvorfor ikke opsøge kunderne der, hvor potentialet for efteruddannelse er, nemlig i de lidt større virksomheder. Det er de virksomheder, der leverer kunder i butikken. Endvidere kan det være svært at forholde sig til, om en ledig der skal efteruddannes, tidligere har været ansat i en virksomhed med under 20 ansatte eller ej. Afdelingen har imidlertid loyalt arbejdet på at realisere målet, og der foreligger dokumentation for, at der er gennemført 290 førstegangsbesøg i perioden, heraf 108 hos virksomheder med under 20 ansatte. Fra 2. kvartal 2011 omfatter besøgsopgørelserne også lære og praktikpladsopsøgende arbejde. Derfor skelnes der ikke længere mellem virksomhedsstørrelser, det afgørende er potentialet, på lære og praktikpladsområdet har de små virksomheder et stort potentiale. Der er endvidere foretaget registrering og optælling af kursister var fra virksomheder med under 20 medarbejdere. Optællingen viser, at der i opgørelsesperioden er optaget 451 kursister fra virksomheder med under 20 ansatte ud af et samlet kursistoptag på 5185 svarende til en andel på 8,7 %. Det er vurderingen, at der er gjort en meget stor og tilfredsstillende indsats. Frivillige indsatsområder Strategi for udmøntning af Center of Excellence Projektet er gennemført efter planerne. Der blev afholdt en højtprofileret åbning af centret ved Herningsholm Erhvervsskole i december 2010, der er indrettet et målelaboratoriom og indkøbt 3D målemaskine. Der er endvidere gennemført 2 forløb inden for multitasking maskiner og måleteknik, og der er flere forløb under udvikling. Der er udført et solidt arbejde af såvel projektledelsen som lærerne, og udviklingen er i god gænge. Der gennemføres Summer School for talentfulde eud elever i samarbejde med Mercantec i sommeren Undervisningsmaterialet er endnu ikke i en tilstrækkelig kvalitet til, at der kan etableres videndeling med andre skoler, og elevtilgangen er ikke tilfredsstillende. Dette sidste skyldes uddannelsesmodelproblemer, samt at virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad støtter projektet ved at sende de talentfulde unge. Indsatsen for at øge elevtilgangen skal have opmærksomhed i den resterende projektperiode. Undervisningsministerens talentrapport omtaler excellentprojektet som en mulig model for ændringer af erhvervsuddannelserne. Strategi for implementering af klimahuset i undervisningen Dette projekt er lykkedes utilfredsstillende. Udover problemer med virksomheder, der har lavet aftaler med skolen om at levere udstyr og apparatur, har afdelingen ikke formået at udvikle en strategi for husets 5

6 anvendelse, undervisningsmål på forskellige forløb, på hvilke steder i de ordinære uddannelser det skal indgå eller undervisningsmateriale der på troværdig måde kan anskueliggøre anvendelsen af huset. Skolens ledelse må overveje, hvordan der kan tilføres ledelses og medarbejderressourcer, så den store investering kan retfærdiggøres. Initiativer der effektiviserer den økonomiske og administrative drift Der er gennemført flere projekter inden for indkøb og administration. Særligt 2 projekter kan fremhæves, implementering af nyt budgetsystem og organisatorisk ændring af pædagogisk administration. Budgetsystemet giver nu mulighed for at driftslederne kan simulere afdelingens økonomi på baggrund af budgetvariable. Endvidere giver det mulighed for hurtigere og bedre budgetopfølgninger, naturligvis under forudsætning af at uddannelseslederne overholder tidstro registreringer. Ændringerne i pædagogisk administration på eud området er allerede en succes. Den overordenede ledelse er overgået til administrationschefen, og der er ansat en afdelingsleder, der har organiseret arbejdet på en anderledes og hensigtsmæssig måde. Det større ledelsesmæssige fokus har betydet mere tilfredse medarbejdere, og en effektiv og kundevendt administration. Initiativer der styrker et innovativt læringsmiljø Dette område har beklageligvis ikke haft særskilte projekter i resultatperioden hverken i eud eller i gymnasiet. Ambitiøs it pædagogik I gymnasiet har opgaven været veldefineret, medarbejderne skulle være klar til at overgå til det nye gymnasium i Herning uden konventionelle tavler, altså en fuld it løsning i undervisningen. Ved elevstarten medio august skal den lodrette it start stå sin prøve. Det er vurderingen, at det vil gå godt. Der har været nedsat arbejdsgrupper, og der er gennemført kurser i anvendelse af interaktive tavler, fuld anvendelse af videndelingsplatformen Its Learning, podcast og anvendelse af You Tube. Den enkelte platform er ikke vigtig, det vigtige er, at der i undervisningen er en fuld integration af it værktøjer, og at alle lærere kan anvende den. Næste fase kunne, hvis økonomien tillader det, være at udrulle projektet i Ikast. I eud har 85 % af lærerne gennemført eud it, og det er fastlagt, at alle lærere skal anvende Its Learning, Elevplan og eud tube. Der mangler en specifik strategi for eud på it området, og det kan jo virke paradoksalt, at man ikke er startet med det, inden kræfterne blev brugt på de specifikke værktøjer. Der er en vis konflikt mellem Its Learning og Elevplan, som skal løses. Elevplan kan endnu ikke anvendes som videndelingsplatform blandt andet til at styre elevernes opgavebesvarelser, omvendt er det også tidkrævende for lærerne at anvende 2 systemer sideløbende, som dybest set burde kunne det samme. Skolen er ikke herre over det sidste problem. Kvalitetsstyringen skal i næste periode følge op på, om der anvendes Elevplan for alle elever. 6

7 Institutionsspecifikke indsatsområder Bygherrestyring til sikring af succesfuld færdiggørelse af gymnasiebyggeriet. Det er dokumenteret via bestyrelsesreferater, byggeudvalgsreferater og i økonomirapporteringen, at projektet er gennemført efter tidsplanen og indenfor rammerne af den fastlagte økonomi. Projektet er lykkedes til fulde. Strategi for udmøntning af vejledningsreform. Der er ansat ny vejledningschef, udarbejdet nye stillingsbeskrivelser for vejlederne, ressourcerne er tilpasset, og der er etableret en tæt organisatorisk sammenhæng med virksomhedscentret, der har styrket kundefokus såvel i forhold til gennemførselsvejledning som praktikpladsopsøgende arbejde, skolepraktik, samarbejdet med UU centrene og arbejdet med kontaktlærere og elevcoach der, hvor de er sat ind. Med Streamline styrkes vejledning og kundefokus yderligere, vejledningschefen optages i direktionen og får en bredere opgaveportefølje i form af chefansvar i forhold til uddannelsesledere på eud. Herningsholm har stadig en enstrenget vejledningsorganisering, så skolen kan agere helhedsorienteret i forhold til kunder og interessenter i øvrigt. Revitalisering af resultatkonceptet. Som omtalt i indledningen er dette års resultatlønsarbejde gennemført efter det nye koncept, og det er gjort med stor grad af succes. Som omtalt er der lagt vægt på kraftigt at forbedre 3 parametre: Videndeling, kvaliteten af afrapporteringen og målopfyldelsen. Det var også målet at signalere højere ambitioner ved at målopfyldelsesprocenterne skulle falde ned i nærheden af det statslige gennemsnit for centraladministration og styrelser. Det ser ikke ud til, at vi opnår denne effekt, til gengæld er der klare effekter på især videndeling og dokumentation. I næste periode arbejdes der videre på yderligere forbedringer. Strategi for etablering af virksomhedsafdeling til sikring af bedre virksomhedskontakt i relation til praktikpladser, kursusvirksomhed og uddannelsesplanlægning(hos potentielle kunder) En strategi for etablering af Virksomhedsafdelingen blev vedtaget i december 2010, og afdelingen blev etableret i januar Formålet var at skabe et stærkere kundefokus og at fokusere de samlede virksomhedsrettede aktiviteter et sted i organisationen. Samtidig var opgaven at finde en ny snitflade mellem virksomhedsafdelingen, vejledningen og elevservicecentret, så kundefokus samlet set bliver mere slagkraftig og tydelig. Streamline, som er et organisationsudviklingsprojekt, er blevet drevet sideløbende i et samspil mellem direktør og ekstern konsulent. Virksomhedsafdelingen var og er tænkt som krumtappen i Streamline. Virksomhedsafdelingen er senere omdøbt til Herningsholm Virksomhedscenter. Hovedelementerne i virksomhedscentret er primært praktikpladsopsøgende arbejde, skolepraktikanters virksomhedsforlagte forløb, etablering af hele paletten af aftaleformer indenfor praktikområdet, kursussalg 7

8 indenfor AMU og IV og styrkelse af GVU området. Til afdelingen er knyttet en række virksomhedskonsulenter, der lægger en del eller hele deres arbejdstid i virksomhedscentret, men som er hentet blandt dygtige fagfolk i afdelingerne, og som har talent for kommunikation og virksomhedskontakt. Der er gennemført et kursusprogram for virksomhedskonsulenterne, og der er sat konkrete mål for alle virksomhedscentrets områder. Virksomhedscentret ansøger også om ekstern finansiering af indsatsområder, og der er tilvejebragt store beløb via denne indsats i størrelsesordenen 1,6 mio. kr. Der er dog ikke sikkerhed for, at alle midler kan allokeres. Streamline forudsætter ikke, at al virksomhedskontakt foregår gennem virksomhedscentret. Det forudsættes, at uddannelsesledere foretager en veldefineret og beskrevet key account kontakt i samråd med Virksomhedscentret. Der sættes også mål for denne kontakt fremadrettet i samspil mellem uddannelsescheferne og uddannelseslederne. Virksomhedscentret har fået stor ekstern opmærksomhed, og der er ingen tvivl om, at det er det rigtige projekt på det rigtige tidspunkt. Overvindelse af interne barrierer og skabelse af solid opbakning til centrets virke bliver nogle af de store opgaver i næste periode. Streamline og organisatoriske forandringer i forlængelse heraf skal tydeliggøre strategi og effektivisere organisationen. Herning, den 30. juni 2011 John Egebjerg Direktør 8

Afrapportering af resultatmål for Uddannelsescenter Herning 2007/2008 Generelle bemærkninger

Afrapportering af resultatmål for Uddannelsescenter Herning 2007/2008 Generelle bemærkninger Afrapportering af resultatmål for Uddannelsescenter Herning 2007/2008 Generelle bemærkninger Året har været præget af en række uforudsete og udefra kommende hændelser, som i væsentlig grad har præget arbejdet

Læs mere

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 -

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - Resultatlønskontrakt mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - 1. Indledning Undervisningsministeriet har ved skrivelse af 1. oktober 2007 bemyndiget bestyrelserne for

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakten er udarbejdet efter Retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Afrapportering af resultatkontrakt 2009/2010

Afrapportering af resultatkontrakt 2009/2010 Afrapportering af resultatkontrakt 2009/2010 Obligatoriske indsatsområder Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer indenfor gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 2. oktober 2013 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 Formål med og gyldighedsperiode for aftalen Der indgås en resultatlønsaftale mellem bestyrelsen for Ordrup

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Afrapportering af resultatmål for Uddannelsescenter Herning 2008/09

Afrapportering af resultatmål for Uddannelsescenter Herning 2008/09 Afrapportering af resultatmål for Uddannelsescenter Herning 2008/09 Generelle bemærkninger Resultatperioden har været præget af hektisk aktivitet på en række helt centrale felter, men et fællestræk er,

Læs mere

Indsats mod fravær og frafald

Indsats mod fravær og frafald Indsats mod fravær og frafald A: Baggrunden: 1. Påskeforliget 2009, hvor forligskredsen bag Gymnasiereformen fulgte op på Rambøll rapporten om fravær og samtidig bebudede en skærpet indsats mod (stigende)

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

Bestyrelsesmøde på Rybners. Tirsdag den 11. juni 2013 kl. 16.00-18.00 på Rybners, Grådybparken 11, lokale M3

Bestyrelsesmøde på Rybners. Tirsdag den 11. juni 2013 kl. 16.00-18.00 på Rybners, Grådybparken 11, lokale M3 Formand Axel Momme (AM) Næstformand Leif Hermansen (LH) Erling Berg Thomsen (EBT) Helle Pedersen (HP) Peter Bodenhoff (PB) Annette Skovgaard Karsten Rieder (KRI) Erik Gaj Nielsen (EGN) Anine Aakjær Jensen(AAJ)

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Udmøntning Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden 01.01.14 til 31.12.14

Udmøntning Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden 01.01.14 til 31.12.14 Udmøntning Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden 01.01.14 til 31.12.14 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse

Læs mere

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe NY skabelon til beskrivelse af projekter i UCL Følgende skabelon anvendes af projektlederen til at dokumentere projektet. Afhængig af hvilken fase projektet er i, stilles der større og større krav til

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud

Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud 1. Uddannelsescenter Herning i samarbejde med Herning HF og VUC Projekt: Forsøg med FVU-undervisning til unge under 18 år, som en integreret del af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene

Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Basisrammen: 2: Studieparathed. a) Antal elever, der gennemfører adgangsgivende eksamen inden for normal tid. Mål: minimum samme niveau

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010 Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010 Der indkaldes til bestyrelsesmøde Dagsorden: tirsdag den 7. september 2010 kl. 16.00 i konferencelokalet. 1. Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor ved Randers HF & VUC - opgørelse af målopfyldelse -

Resultatlønskontrakt for rektor ved Randers HF & VUC - opgørelse af målopfyldelse - Resultatlønskontrakt for rektor ved Randers HF & VUC - opgørelse af målopfyldelse - Rektors vurdering af, i hvilket omfang målene er nået, er indskrevet med kursiv efter resultatperiodens udløb. Dokumentationen

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Procesplan for det videre arbejde med fælles forsyningsselskab

Procesplan for det videre arbejde med fælles forsyningsselskab Procesplan for det videre arbejde med fælles forsyningsselskab 1. Faseopdeling af det fremtidige arbejde angående øget samarbejde på tværs af forsyningsselskaberne Fase I: Afklaring I løbet af efteråret

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne

Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne Skoleåret 2014/15 Spørgeskemaundersøgelse på EUD, SOSU, AMU, AVU og produktionsskoler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2015

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2015 Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2015 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

HF & VUC Nordsjælland

HF & VUC Nordsjælland 1 HF & VUC Nordsjælland Resultatmål for rektor Lone Tonnesen for perioden 1. august 2014 31. juli 2015 1. Grundlag og rammer Undervisningsministeriet har bemyndiget bestyrelserne ved voksenuddannelsescentre

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Ref. af bestyrelsesmøde Mandag 3.10.2011 Kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Tine Clausen, Theis Jensen, Erik Carter, Ellen Sørensen, Leise Buhl Jensen, Henrik Andreasen, Vibeke Grave,

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Referat af LUU Produktion & udvikling 14. januar 2014

Referat af LUU Produktion & udvikling 14. januar 2014 Referat af LUU Produktion & udvikling 14. januar 2014 Deltagere: Afbud: Kai Bendixen Claus Clausen Frode Carlsen Mogens Johansen Annette Mosegaard Peter Skovmos Mielsen Nils Hedegaard Per Sørensen Leif

Læs mere

Hvad er Mercantec? Mercantec

Hvad er Mercantec? Mercantec Marts 2013 Mercantec Hvad er Mercantec? En fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg: - et AMU Center - en handelsskole / handelsgymnasium - en teknisk skole / teknisk gymnasium Ca. 3.100 årlige elever

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Handlingsplan 2014/15-2016/17. 1 - Om handlingsplanen. 2 Resumé. I dette notat. Tietgen For fremtiden

Handlingsplan 2014/15-2016/17. 1 - Om handlingsplanen. 2 Resumé. I dette notat. Tietgen For fremtiden Handlingsplan 2014/15-2016/17 I dette notat 1 Om handlingsplanen 2 Resumé 3 Centrale udfordringer og tiltag 4 Tietgen HG 5 Tietgen Handelsgymnasium 6 Tietgen KompetenceCenter 7 Prognoser 8 Mission og værdier

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,

Læs mere