Boggruppen Uge 3 og 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boggruppen 2014. Uge 3 og 6"

Transkript

1 Martinus Center Klint Boggruppen 2014 Uge 3 og 6 Mennesket og dets livskraft og Ægteskabet og alkærligheden Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit eget private brug. Du må også gerne tage en kopi i digital form, hvis det udelukkende sker til dit eget personlige brug. Læs mere om Martinus Instituts information om beskyttelse og formidling af Martinus værk på Læs mere om ophavsretsloven på

2 Om boggruppen I løbet af ugen læses og samtales ud fra Artikelsamling 1. Der skal således læses som forberedelse til hver dag. Indhold Mennesket og dets livskraft (Art. 31) 1 Ægteskabet og alkærligheden (Art. 41) 6

3 Mennesket og dets livskraft af Martinus 31.1 Uden kraft vil ingen som helst bevægelse kunne finde sted Bag enhver bevægelse eksisterer der kraft. Uden kraft vil ingen som helst bevægelse kunne finde sted. Derfor vil alt, hvad der eksisterer og kan opleves direkte med sanserne, være en manifestation af kraft. Det er ligegyldigt, om det er bag stormens susen eller havets brænding. Det er ligegyldigt, om det er solens skin eller det er fortidens svageste tranlampe. Det er ligegyldigt, om det er dyrenes brølen eller det er vingesuset fra det mindste lille insekt. Det er ligegyldigt, om det er et menneskes kærtegn eller det er førelsen af dets morderiske dolk. Det er ligegyldigt, om det er dets dødsskrig eller det er dets hjertes puls. Det er ligegyldigt, om det er bag hadets lynende øjne eller det er bag kærlighedens alttilgivende milde smil. Alt er kraftmanifestationer. Men når alt er kraftmanifestationer, så er menneskets dagligliv således også en kraftmanifestation. Dets tale og væremåde er en manifestation af kraft. Men kraft kan kun udløse sig i form af bevægelse. Bevægelse kan igen kun eksistere som en reaktion af kraft. Og det er denne reaktion vi ser. Kraften selv er i sin egen natur utilgængelig for sansning. Når et jernbanetog suser forbi os hen ad skinnerne, er det ikke kraften vi ser, men reaktionen af en kraft. Vi ser togets bevægelse hen ad skinnerne. Toget selv er ikke kraften, men noget der holdes i bevægelse af kraften. Således vil kraften altid ligesom tiden være noget, der er uløseligt til stede i alt, hvad der direkte kan sanses, hvilket igen vil sige: i alt, hvad der kan sanses. Det, der ikke kan sanses, kan lige så lidt være en manifestation af kraft, som det kan være en manifestation af tid. Når alt således er en manifestation af kraft, bliver kraft således en generalfaktor i tilværelsen Al kraft i naturen er lovbundet Hele vor tankegang og væremåde er en manifestation af kraft, og en manifestation af kraft er således det samme som kraftens reaktion. Men kraften er ikke det højeste noget i tilværelsen. Det kan kun det være, der behersker kraften. Er kraften da behersket? Ja, al kraft i naturen er lovbundet. Dens reaktioner, hvilket altså vil sige alle de skabte foreteelser, vil altid i deres slutfacit være til glæde og velsignelse for levende væsener. Det gælder klodens forvandling fra sin glødende og flammende ildtilstand til dens nuværende glimrende tilstand som beboelig verden for udviklede mennesker, lige så vel som det gælder de modne vindruer, æbler, appelsiner og andre spiselige frugter. Hvis den kraft, af hvilken klodens og de nævnte frugters tilstand er en reaktion, ikke havde været 1

4 lovbundet, hvorledes skulle så kloden så vel som frugterne være blevet til den velsignelse for levende væsener, som tilfældet er? Hvis den kraft, som ligger bag ved menneskelige frembringelser eller skabelser såsom tilblivelsen af huse, maskiner, beklædnings- og brugsgenstande, ikke havde været lovbundet, hvordan skulle de nævnte ting da have fået netop den form, de har fået, og som gør dem til nyttegenstande? Hvis den kraft, af hvilken alle de funktioner, der finder sted inde i det levende væsens organisme, er et resultat, ikke var lovbundet, hvordan skulle disse funktioner være blevet til eller kunne holdes i netop den funktions- eller bevægelsestilstand, der betyder livet for organismens ophav. Men hvorledes kommer denne lovbundethed da i stand? 31.3 Hvor kræfterne er til glæde og velsignelse, er de et resultat af logisk tanke Vi ser, at lovbundetheden er reaktionen af en anden form for kraft. Kraft kan kun ændres ved kraft. Ved en stærkere kraft kan en mindre stærk kraft overvindes eller bindes. Men hvis der bag den stærkere kraft, ved hvilken de mindre stærke kræfter bliver bundet, så de resulterer i alle de livsbetingende skabte foreteelser, såsom klodens forvandling og betingelserne for vegetabilsk og animalsk livsoplevelse, ikke eksisterede logik, hvilket igen er det samme som absolut fornuft eller hensigtsmæssighed, ville kræfterne jo aldrig være blevet til velsignelse og mulighed for livsoplevelse for levende væsener, som tilfældet er. Uden fornuftmæssig båndlæggelse af kræfterne ville deres reaktioner absolut kun udvise tilfældighed i reaktionerne, hvilket igen er det samme som kaos. Men i naturens skabelse eller båndlæggelse af kræfterne ser vi aldrig i nogen som helst situation tilfældighed. Sligt er en total umulighed i naturens skabelse. Er ikke vor organisme udført til fuldkommenhed i selv de allerfineste detaljer, ikke blot i de organer vi kan se, såsom hjerte, lunger, lever, nyrer og kirtler, men ligeledes sanserne: syn, hørelse, lugt, smag etc.? Tror man, at det er tilfældighed, der har ledet kræfterne bag de nævnte organer til et så gigantisk logisk samarbejde som hjulene i et urværk? Er det ikke en kendsgerning, at et urværk umuligt kan bygge sig selv eller være et resultat af kræfters tilfældige sammenstuvning? Men hvordan skulle da det levende væsens organisme, som er en langt mere gigantisk sammensætning af kræfter end et urværk, kunne være et produkt af tilfældighed? For ikke at tale om den gigantform for ledelse af kræfterne, der har formet klodens forvandling til at opfylde livsmulighederne for os. Nej, alle vegne, hvor kræfterne er til glæde og velsignelse for levende væsener, er de logisk bundne, hvilket igen vil sige et resultat af tanke Bag alle kræfter i verdensaltet ligger bevidsthed, tankegang, begær og vilje Logik er nemlig det samme som planmæssighed. Men planmæssighed kan kun eksistere som sammensatte tankerækker, i kraft af hvilke planmæssigheden er opstået. Men planmæssighed kan igen kun eksistere som et levende væsens ønske eller begær. Vi kommer således her til at se, at der ligger tankefunktion bag klodens eller naturens skabelsesprocesser, akkurat ligesom der ligger tanker, ønsker og begær bag de skabelser, mennesket udløser, såsom huse, broer, maskiner, befordringsmidler, fødevarer, beklædningsgenstande etc. Er de ikke alle udtryk for forudgående ønsker, begær og hensigter? Vi kommer altså her til at se, at der bag alle kræfter i verdensaltet ligger bevidsthed, hvilket vil sige: tankegang, begær og vilje. Vi ser således her, at der forekommer to slags skabelser i verden, nemlig den menneskelige skabelse og naturens skabelse. Naturens skabelse er den mest logiske, medens der er mange logiske brist i den menneskelige skabelse. Ved en logisk brist i skabelsen forstås her det samme som, at båndlæggelsen er bristet. Men der, hvor båndlæggelsen eller menneskets logiske beherskelse af kræfterne er bristet, er kræfterne uden kontrol og kan da 2

5 kun udløse sig i kaos, der altid betyder det samme som: uden hensigt, uden viljeføring, men tilfældighed. Når menneskene endog handler således, at de ødelægger deres organisme ved laster og tilvænning til dødbringende begær, vil det altså sige det samme som, at mennesket her mister sin magt til at binde kræfterne logisk. Men det betyder jo så igen, at større eller mindre livsbetingende kraftudløsninger i deres livsfunktioner overgives til tilfældighedernes spil. Og der, hvor der før var sund organudløsning grundet på kræfternes logiske bundethed, er der nu kaos og tilfældighed grundet på kræfternes ubundethed. Og en tilsvarende del af menneskets organfunktioner, det være sig i selve den kødelige organisme, eller det være sig i den psykiske del af menneskets struktur, bliver herved defekt Når livskraften kommer uden for menneskets kontrol Alle sygdomme er udelukkende udtryk for en sådan defekt, hvad enten det er psykiske eller det er legemlige. Men en defekt oplevelsesevne kan kun give et defekt resultat. Og mennesket, som skal leve mellem andre mennesker, kan altså her ikke opleve samlivet med disse andre mennesker og omgivelser uden i en defekt form. Og det er denne defekte form, der er menneskenes store gene i dag, næsten mere end nogen sinde før. De kæmper med en verden af sygdomme. De kæmper med en mangfoldighed af andre former for lidelse. Den fundamentale del af denne kamp har udløst sig i ligefrem massemyrderi af medmenneskene, og en udvidelse af denne evne til ligefrem gigantiske højder i kraft af sine atomvåben. Dele af menneskeheden kæmper med valutavanskeligheder, andre dele af menneskeheden kæmper med at bevare besiddelsen af de monopoliserede livsgoder, andre dele går til grunde i fattigdom, amoral og nedværdigelse, medens andre dele går til grunde i rigdom med dens overdrevne luksus, frådseri og lediggang. Andre dele af menneskehedens dagligliv går til grunde i perversiteter eller sjælelige afsporinger, og de bliver lystmordere, psykopater og sindssyge. Hvad er årsagen til alt dette? Årsagen er slet og ret manglende logik i livskraften. Livskraften er kommet uden for menneskets kontrol. Store dele af dets daglige liv, og hermed også dets tankegang og væremåde, føres kun af tilfældighed og kaos Der, hvor livskraften ikke er underkastet logisk binding, bliver den til dødskraft Men hvordan kan man holde sig sund og fri af sygdomme, hvordan kan man garantere sig fri af andre menneskers vrede og bitterhed, hvordan kan man selv opretholde en normal livsoplevelse, hvilket vil sige sund glæde og velvære ved at være til, når den binding af kraften, som befordrer dette velvære, er uden for kontrol, og denne kraft her kun ledes af tilfældigheder? Livskraften er i alle væseners fysiske krop fra fødselsøjeblikket til dødsøjeblikket. I fostertilstanden og igennem barneårene, indtil væsenet selv bevidst overtager føringen, er væsenet ført ved instinkt, hvilket igen vil sige: ført ved naturens egen logiske binding af kræfterne. Og så længe er alt godt. Men der hvor væsenet selv har overtaget føringen med hensyn til, hvad det skal spise, hvordan det vil leve, hvordan det vil være over for andre væsener, mennesker, dyr og planter, der har det selv fået overdraget at binde kræfterne til fordel for en normal levevis og tilværelse. Og her er det, at genvordighederne opstår. Mennesket er ikke udviklet nok, hvilket vil sige, at dets logiske sans på det rent kropslige og psykiske område ikke er så fremragende, at det med den kan garantere sig selv en fuldkommen logisk båndlæggelse af sin medfødte livskraft. Og der hvor logikken brister, træder tilfældigheden til. Og der hvor tilfældigheden eller fejlagtig opfattelse hersker, der styrer mennesket sin livskraft i blinde, selv om det tror, at det handler i fuld overensstemmelse med virkeligheden, hvilket vil sige 3

6 fuldkomment. Men der hvor livskraften således undslipper den logiske binding, der bliver den til dødskraft. Og vi ser, at millioner dræbes af deres egen livskraft, fordi den er blevet til dødskraft. En masse mennesker går i dag rundt og lider under, at en stor del af livskraften er blevet til dødskraft, og kun en lille del af den er blevet bevaret som livskraft Dødskraften udfoldes der, hvor væsenet er i strid med naturens skabemetode Hvordan kan man nu se, hvor meget der er dødskraft, og hvor meget der er livskraft af den medfødte oprindelige livskraft? Det kan man se på de områder, hvor væsenet er i strid med naturens skabemetode. Naturen, hvilket i virkeligheden vil sige Gud, taber aldrig kontrollen over sin livskraft, og derfor bliver alt, hvad naturen skaber, urokkeligt i sit slutfacit til glæde og velsignelse for levende væsener. At denne logik må være den eneste, der kan fjerne kaos og tilfældighederne og dermed katastroferne fra al tilværelse, turde vel være selvfølgeligt. Men det levende væsen er noget af Gud, noget af Skaberen, og mennesket er det væsen her på jorden, der er længst fremme i dette forhold. Derfor er det blevet frigivet til at lede livskraften i sig selv. Og når det leder livskraften så dårligt, at det taber kontrollen over den, og kraften derved bliver til dødskraft, så skyldes det i virkeligheden kun, at det ikke er udlært i at manøvrere med livskraften. Det er ikke udlært i at binde kraften til fordel for livet, og derfor bliver den til fordel for døden. Menneskene kan altså ikke bebrejdes denne deres ufuldkommenhed. Men vi ser jo, at de gerne vil lære, når de begynder at opdage denne deres ufuldkommenhed. De skal altså lære at tænke logisk, lære at skabe logisk. Er det ikke det, vi ser, når der er tale om de store tekniske og kemiske skabelsesprocesser. Skal man ikke her studere i flere år for at tilegne sig den logiske tænkning, i kraft af hvilken man kan binde de materielle kræfter, så de bliver nyttige og udelukker de logiske brist. Den logiske tænkning bag skabelsen garanterer, at huse, skyskrabere, broer og fabrikker ikke styrter sammen, og ligeledes at kemikalierne i den moderne kemi ikke sammensættes således, at de sprænger laboratorierne i luften eller på anden måde bliver livsfarlige for menneskene Den livsødelæggende livskraft er dødbringende i blodet og sygdomsbefordrende i den fysiske organisme, før den bliver udløst over for vor næste, hvor den også er livsnedbrydende At væremåden over for medvæsenerne og indstillingen til dagliglivet ligeledes må være logisk, bliver her synligt som selvfølgeligt. Hvordan skulle man kunne opleve et fuldkomment forhold til sine medvæsener, hvis ens væremåde ikke er logisk, men er en samling ubundne kræfter, der er farlige for medvæsenerne. Medvæsenerne må da nødvendigvis reagere over for denne kraftudløsning, idet de ser, at den er dødbringende eller livsforfølgende over for dem. Kun væsenet selv kan ikke se, at dets livskraft er blevet til dødskraft både over for det selv og for andre. Der hvor vi tænker i bitterhed og vrede, der hvor vi ønsker at pine eller påføre vor næste ondt, der hvor vi bagtaler ham for at skade ham, der hvor vi lever på hans bekostning, der hvor vi hellere vil lade os tjene end selv at tjene, der hvor vi ikke tilgiver vor næste der er vor livskraft blevet til dødskraft både for os selv og vor næste. Den kan umuligt skabe glæde og velvære for os selv, ligesom den heller ikke kan skabe glæde og velvære for vor næste. Livskraften er jo begyndt i vort inderste væsen, som også består af organer, endnu længe før den er kommet til blodet og de fysiske organer. Herinde i vor egen organisme er den også dødbringende. Og så bliver den dødbringende i blodet og sygdomsbefordrende i den fysiske organisme, og dernæst bliver den så udløst over næsten og bliver ligeledes her livsnedbrydende eller dødbringende. 4

7 31.9 Når man hver morgen vågner og af hele sit hjerte vil være til glæde og velsignelse for alle levende væsener får man en hundrede procents livskraft I henhold til det jeg her har forklaret, vil De altså kunne se, at livskraften er det fornemmeste medfødte gode. Men den fordrer logisk binding, således at den kan blive ved med at være livskraft. Al sygdom og al ulykke og lidelse, alle ulykkelige skæbner åbenbarer en tilsvarende defekt og ubunden livskraft. Væsenet er blevet et dødsvæsen i stedet for et livsvæsen. Derfor bliver Kristi ord: Du skal elske Gud over alle ting og din næste som dig selv således her videnskabeligt synligt som alle loves fylde. I samme grad som denne kærlighed mangler, i samme grad er vedkommende menneskes livskraft blevet til dødskraft. I samme grad som det hver morgen vågner og af hele sit hjerte vil være til glæde og velsignelse for levende væsener, i samme grad får det en hundrede procents livskraft, der igen betyder tilsvarende sundhed på sjæl og legeme, betyder salighed, livsglæde og kærlighed, betyder indvielse eller den store fødsel. Det er blevet ét med Gud. Fra et foredrag på Martinus Institut, søndag den 23. oktober Første gang bragt i Kosmos 1983 (8). 5

8 Ægteskabet og alkærligheden af Martinus 41.1 Menneskehedens mentale forvirring Med hensyn til menneskenes sympatiske anlæg, deres ægteskabstilstand og seksuelle opfattelse hersker der stor forvirring i vor nuværende tidsalder. Den udfoldes i en tilstand, der skaber overordentlig megen sorg, bekymring, skinsyge, jalousi, ulykkelig kærlighed og ligefrem mord og drab. Troskabsløfter og vielsesattester ignoreres i stor udstrækning. Hertil kommer så de seksuelle afsporinger, perversiteter, sadisme, kleptomani, pyromani og lignende. Noget, der også skaber stor forvirring hos menneskene, er dette, at der er væsener, der føler intim sympati for sit eget køn. Menneskene vandrer her i tåge. De bare hører og ser, men de forstår intet af det, de ser eller er vidne til. Hvad er forklaringen på alt dette? 41.2 Nydelsen af kundskabens træ Hvad er det, vi i virkeligheden er vidne til? Vi er vidne til menneskenes nydelse af kundskabens træ. Hvad er kundskabens træ? Kundskabens træ er alt det, der lever, røres og er omkring os, mennesker, dyr og planter, helt ned i mikrokosmos, og ligeledes med hensyn til planeter, sole, stjerner og mælkeveje eller kort sagt, alt hvad vi overhovedet kan komme i berøring med af selve naturen eller af det os omgivende verdensalt. Dette er kundskabens træ på godt og ondt. Al vor livsoplevelse er jo en nydelse af detaljer fra dette verdensalts umådelige struktur. Denne nydelse er det samme som en reaktion af vor berøring med dette verdensalt. Hvad skulle ellers være kundskabens træ? Og hvad skulle ellers være nydelsen af dette træ? Og hvor får vi kundskaber og viden fra? Er det ikke netop igennem berøringen med de omgivende væsener og ting eller den øvrige naturs manifestationer og fremtræden. Hvordan skulle vi leve og få kundskaber og viden uden dette forhold? Det er rigtigt, at Bibelen udtrykker kundskabens træ på en lidt anden måde. Eva siger til slangen: Vi må frit spise af alle havens træer, men kundskabens træ på godt og ondt det må vi ikke røre. Hvis vi spiser af dette træ, skal vi dø (1 Mos. 3,2-3). Men hertil svarer slangen: Nej, I skal ikke dø døden, men hvis I spiser af kundskabens træ, får I evne til at kende forskel på godt og ondt ligesom Gud selv (1 Mos. 3,4-5). Men det var jo det, de skulle. Hvordan skulle de ellers blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse? Et menneske, der ikke kender forskel på godt og ondt, kan da ikke være et fuldkomment eller færdigt menneske i Guds billede efter hans lignelse. Et menneske i Guds billede kan ikke være et menneske, der 6

9 er bevidstløst. Det ser ud til, at det bibelske citat tilhører en forudgående sekt eller religiøs opfattelse, hvor det betragtedes som syndigt at beskæftige sig med det rent materielle. Man har betragtet det materielle som kundskabens træ og set dets krige, morderiske manifestationer, sorger og lidelser og har derfor regnet med, at man ikke skulle dyrke denne tilværelsesform, men kun holde sig til dyrkelse af det åndelige, dyrkelse af guderne. Citatet var således allerede forældet, da det kom ind i Bibelen. Menneskene skulle altså nyde af kundskabens træ. Slangen forførte således ikke Eva, men vejledede hende. Slangen bliver derfor her synlig som det første åbenbarede udtryk for kristuseller verdensgenløsningsprincippet Guds skabelse af mennesket er ikke en skabelse af et nyt levende væsen Hvordan skabte Gud mennesket? Guds skabelse af mennesket var ikke noget, der kunne gøres på en dag. Guds skabelse af mennesket er en millionårig proces, der er begyndt helt nede i mineralriget og nu er ført igennem planteriget og frem til det begyndende menneske i dyreriget. Det er endnu ikke blevet fuldkomment eller færdigt i Guds billede efter hans lignelse. Når der er tale om Guds skabelse af mennesket, er der ikke tale om, at Gud dermed totalt skaber et levende væsen. I ethvert levende væsen er der en levende, dirigerende kerne. Denne kerne er en absolut evig realitet. Den kan aldrig nogen sinde have begyndt, ligesom den aldrig nogen sinde vil kunne ophøre med at være til. Det er denne kerne, der ifølge mine kosmiske analyser i Livets Bog udgør jeget i det levende væsen. Dette jeg udgør sammen med en lige så evig kosmisk organstruktur det virkelig levende i det levende væsen. Det er altså ved sin evige eksistens absolut hævet over al skabelse. Men dette jeg kan påvirkes af de omgivende åndelige og materielle foreteelser, ligesom det selv kan påvirke de samme åndelige og fysiske foreteelser. Ved denne gensidige påvirkning mellem dette jeg og den omgivende verden opstår den proces for jeget, vi kalder livets oplevelse og manifestation. Igennem denne proces forbinder jeget sig med materien og danner sit fysiske og åndelige legeme og bliver dermed tilgængeligt for sansning. Det kan derved opleve medvæsenerne, ligesom det selv kan opleves af disse. Det er dette fysiske legeme, det ufærdige menneske tror, der udgør det totale levende væsen. Det er mere eller mindre ude af stand til at fatte den udødelige og virkelige evigt levende væsenskerne bag det synlige skabte fysiske legeme Væsenernes udødelighed Væsenets fysiske legeme er tids- og rumdimensionelt. Dette vil igen sige, at det er forgængeligt. Alt hvad der har en begyndelse, må lige så absolut have en afslutning eller et ophør. Og derfor er begrebet døden kommet ind i verden. Det ufærdige menneske tror, at de levende væsener er dødelige. De forstår ikke, at det, de kalder døden, kun er en udskillelse eller en frigørelse af deres jeg og overbevidsthed fra deres fysiske legeme, og at de efter denne frigørelse stadig lever. Men den manifestation og oplevelse, de havde ved hjælp af det fysiske legeme, kan de jo ikke have efter frigørelsen fra dette. De kan ikke mere fysisk tale med de fysiske væsener, deres venner og bekendte. Men samtidig med udviklingen af dets fysiske legeme, udviklede der sig også et åndeligt legeme bag væsenets fysiske legeme. Og dette legeme lever væsenet stadig i efter døden. Men med dette legeme kan det ikke korrespondere på normal måde med de fysiske væsener. Dets fysiske pårørende, venner og bekendte sørger derfor over væsenet, som de mere eller mindre tror er totalt ophørt med at eksistere. Men venner, der er bundet til hverandre i stor sympati, vil atter møde hverandre i et nyt fysisk liv. Det samme gælder også fjender, der ikke har sluttet fred, inden de dør, de vil 7

10 ligeledes møde hverandre for at få udlevet fjendskabet og få det erstattet med fred. Ingen som helst krig eller intet som helst ondt kan ophøre uden i kraft af fred Guds skabelse af mennesket i sit billede Når det hedder, at Gud skaber mennesket i sit billede, er det som nævnt ikke et levende væsen, Gud skaber, men en særlig manifestations- og oplevelsesform, en særlig væremåde over for omgivelserne. Mennesket i Guds billede efter hans lignelse er således en særlig væremåde og den heraf følgende livsoplevelsestilstand for et levende væsen og ikke skabelsen af det levende væsen selv. Mennesket i Guds billede efter hans lignelse er således den allerhøjeste eksisterende væremåde. Den gør mennesket til et kulminerende kærlighedsvæsen, hvis manifestation og udstråling bevirker, at det er til glæde og velsignelse for alt, hvad det kommer i berøring med. Det er altså en kopi af Guds egen væremåde De forskellige stadier i menneskets skabelse For at blive behersker af den væremåde, der er Guds billede efter hans lignelse, må de evige jeger gennemgå en mængde forskellige livsoplevelser og væremåder. Ved at blive knyttet til mineralmaterie opstår minerallivsformen, dernæst må der gennemgås mange liv i plantelivsformen, derefter igennem dyrelivsformen for her at blive omdannet til menneskelivsformen eller det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse og således blive et totalt åndeligt væsen. Igennem mineral-, plante- og dyrelivsformen vokser jegets bevidsthedstilstand fra primitivitet til intellektualitet, fra inhumanisme til humanisme eller til den totale alkærlighed. Væsenets forskellige stadier i mineralriget, i planteriget, dyreriget og det ufærdige menneskes stadium er det samme som forskellige ufærdige stadier i menneskets skabelse. Denne skabelse er altså skabelsen af en total fuldkommen oplevelsesevne, skabeevne og væremåde Oplevelsen af mørket er en livsbetingelse for at kunne opleve lyset Men for at kunne opleve, der er det samme som at sanse, må oplevelsesobjektet være en kombination af kontraster, hvilket jo også alle skabte ting netop er. For at kunne blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse og være i stand til at opleve og manifestere livets allerhøjeste lys, må det have gennemlevet kontrasten til dette lys, hvilket altså vil sige mørket. Lyset her er manifestationer i kulminerende kærlighed, og mørket er manifestationer i kulminerende had. Den, der ikke har oplevet mørket, kan ikke opleve lyset. Derfor må alle jeger for at få evne til at manifestere væremåden kulminerende kærlighed have gennemlevet væremåden kulminerende had. Disse manifestationer skaber lidelse. Lidelse skaber alkærlighedsevnen eller den evne, der bevirker, at man efterhånden ikke kan nænne at gøre noget levende væsen fortræd. Væsenernes oplevelse af mørket er således en livsbetingelse for at kunne få evne til at opleve og manifestere lyset, hvilket jo er den væremåde, der gør jeget til mennesket eller væsenet i Guds billede efter hans lignelse Mørket er en indvielse Alle levende væsener må altså gennemleve kulminationen af mørket for at få evne til at opleve kulminationen af lyset. Hvad er da dette mørke? Mørket udgør det dræbende princip, der igen er det samme som ødelæggelse af alt liv. Det skaber lemlæstelse, død og undergang. Dette opleves igen som kulminationen af 8

11 lidelse, ubehag og smerte. Og dette mørke er altså gjort til en livsbetingelse på den måde, at væsenernes organismer efterstræbes som føde for andre væsener. Væsenerne må således efterstræbe andre væseners organismer som føde, ligesom deres egen organisme bliver efterstræbt som føde for andre væsener. Og her i dette mørke forekommer der absolut ikke noget som helst i retning af alkærlighed. At en sådan tilværelse i sig selv må være et kulminerende onde for væsenerne er selvfølgeligt. Dette mørke er, altså set i Guds store skabelsesproces af mennesket, nok et onde, nok en lidelse og et mørke, men det er en uundgåelig indvielse, der efterhånden gør væsenet til et menneske i Guds billede efter hans lignelse, hvilket igen vil sige: til et gudemenneske. Mørket kan altså udtrykkes som et ubehageligt gode Evas skabelse, slangen og syndefaldet er symbolske udtryk for noget, der virkelig finder sted Men hvordan kan væsenerne holde ud at leve i dette mørke, dette alkærlighedsløse livsplan? Nej, væsenerne ville umuligt kunne leve her, hvis ikke der var banet vej for Guds ånds lys i denne mørkets verden. Men der er sørget for, at væsenerne kan modtage og gennemstrømmes af Guds ånds evige lys og derved få stimulans og opmuntring til at leve i selve helvede eller mørkets verden. Vi kender fra Bibelen, at Gud lod Adam falde i en dyb søvn. Han udtog derpå et ribben af Adam og dannede heraf Eva. Med Eva får vi kendskab til både slangen, syndefaldet og kundskabens træ på godt og ondt, og at Eva blev skabt, fordi Gud sagde, at det ikke var godt for Adam at være ene (1 Mos. 2,18). Hvad dækker der sig under disse symbolske udtryk? At Gud ikke bogstaveligt og i moderne forstand foretog en operation på Adam og udtog et af hans ribben og af dette ribben dannede Eva, er selvfølgeligt. Disse udtryk er altså symbolske udtryk for noget virkeligt, der fandt sted. For at komme til klarhed over den mystik, der gemmer sig under disse symbolske udtryk, må vi først se, hvad der dækker sig under begrebet Adam Hvad begrebet Adam symboliserer Begrebet Adam symboliserer ikke ét væsen, men en hel serie af væsener. Det var væsener, der skulle gøres til mennesker i Guds billede efter hans lignelse. Adamvæsenerne var altså åndelige væsener, der var modne for at inkarnere i fysisk materie. De befandt sig i det kosmiske kredsløbs sjette rige, som i Livets Bog er udtrykt som salighedsriget. De havde nu gennemlevet dette kredsløbs totale fuldkommenhed og kærlighedskulmination indtil total mættelse. Derfor var deres i dette kredsløb tilegnede højeste visdom og kærlighedsbegavelse nu degenereret. De var for længst ophørt med at kunne manifestere sig i den ydre verden, hvilket her vil sige: den åndelige verden. Deres vågne dagsbevidsthed bestod kun af oplevelse af erindringerne fra det nu udlevede og tilbagelagte spiralkredsløbs højeste zoner, riger eller sfærer. De var således uden nogen som helst bevidsthed ud over deres evne til at kunne erindre eller huske. Derfor måtte disse adamvæsener nu til at gennemgå en fysisk proces, i hvilken de atter kunne udvikle sig fysisk og derigennem få en ny åndelig bevidsthed. Adamvæsenerne var således jeger med deres evige overbevidsthed og deres hukommelseslegeme. Deres andre manifestationslegemer var degenererede. Her var kun disses talentkerner tilbage. Og det er disse talentkerner, der nu skulle til at udvikles i den fysiske verden Den sovende Adam som Gud udtog et ribben af Men adamvæsenet var ikke noget hankønsvæsen eller hunkønsvæsen. Det var 9

12 dobbeltpolet, hvad alle væsener er i de åndelige verdener. I de åndelige verdener tager man ikke til ægte. Som vi skal se, hører denne foreteelse kun hjemme i den fysiske verden. Men denne Adam, hvilket vil sige: de for inkarnation i fysisk materie modne væsener, udviklede sig ud af salighedsriget og blev til plantevæsen. Men igennem planteorganismen kunne væsenet kun ane. De andre fysiske sanser var endnu ikke fremme. Planten kunne altså ane behag og ubehag. Den kunne begynde at åbne sig for solens varme og lukke sig for nattens kulde. Den var således fysisk set endnu kun et sovende væsen. Den var kun virkelig vågen dagsbevidst i sin indre erindringsverden, som den oplevede i en kulminerende behagsfølelse som salighed. Plantevæsenet var altså denne sovende Adam, som Gud udtog et ribben af (1 Mos. 2,21-22) Evas skabelse Når Bibelen udtrykker, at Gud udtog et ribben af Adam, skal det kun udtrykke, at Gud foretog en indvendig proces i Adams organisme eller legeme. Den var ikke hverken bloddryppende eller befordret ved kniv eller saks. Men den forvandlede ikke desto mindre Adam, hvilket altså vil sige: adamvæsenerne, til en helt anden væsenstilstand. De blev nemlig til evavæsener. Forvandlingen skete ganske mildt og umærkeligt for væsenerne selv. For at forstå denne forvandling må man lære at forstå, at der i ethvert levende væsen eksisterer to store general- eller hovedorganer, i kraft af hvilke det levende væsen bringes til at kunne opleve og skabe mørket og ligeledes bringes til at skabe og opleve lyset. Uden disse store hovedorganer i det levende væsen ville der hverken eksistere lys eller mørke, hvilket henholdsvis vil sige: kærlighed eller had. Der ville hverken være himmerige eller helvede. Så livsbetingende er disse to store hovedorganer. Disse to organer kender vi under begreberne den maskuline pol og den feminine pol. Ved en særlig ændring af disse to polers indbyrdes forhold i væsenet kan dette bringes til at være et mørkets eller hadets væsen. Og ligeledes ved en anden ændring kan det bringes til at være et lysets eller kærlighedens væsen. For at adamvæsenet kunne blive et lysets eller kærlighedens væsen, blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse, måtte det altså prædestineres til at kunne blive et mørkets væsen. Det måtte have en organisme, i kraft af hvilken det kunne opleve og manifestere mørket. Og det var denne ændring, der udtrykkes, at Gud foretog i den sovende Adam, hvilket altså vil sige: adamvæsenernes organismer. Denne ændring bestod i, at på et vist stadium i plantens, hvilket altså vil sige: i de sovende adamvæseners udvikling, stagnerede den ene af de to store generalorganer eller poler. I nogle væsener var det den feminine pol, der stagnerede, medens den maskuline pol derfor blev ene om føringen af væsenets livsoplevelse og manifestation. Og væsenet blev derved fremtrædende som et hankønsvæsen. I andre væsener var det den maskuline pol, der stagnerede, og den feminine pol der tog føringen af væsenets livstilstand. Og dette væsen blev derved fremtrædende som et hunkønsvæsen. Og væsenerne var nu ikke mere adamvæsener, men evavæsener. Forskellen på adamvæsener og evavæsener er altså den, at adamvæsenerne er dobbeltpolede, medens evavæsenerne er enpolede. Begrebet Eva er således ikke udtryk for kvinden, men er lige så godt udtryk for manden Guds ånd i mørket At Adam ikke var en mand, fremgår jo tydeligt af den omstændighed, at så måtte der samtidig med ham have eksisteret kvinder. Til hvad nytte, at et væsen er skabt som et hankønsvæsen i en verden, hvor der ikke er hunkønsvæsener? Vi ser her, at der ikke blot var tale om at skabe en kvinde, men at der i lige så høj grad også var tale om at skabe en mand. Det kunne jo ikke nytte noget at skabe 10

13 en kvinde, når der ikke eksisterede nogen mand. Adamvæsenerne blev således omskabt til evavæsener, hvilke altså udgør enpolede væsener i form af hankønsvæsener og hunkønsvæsener. Og hermed var væsenerne prædestinerede til at kunne leve i mørket eller det såkaldte onde. Idet væsenerne således var skabt til hankøns- og hunkønsvæsener, var de dermed blevet til organer for udløsning af Guds ånds livgivende og stimulerende kraft i deres organismer. Denne kraft udløses, når et væsen af hankøn og hunkøn med hinanden befordrede den såkaldte parringsakt. Igennem denne akts udløsning affødte den en kulmination af en behags- eller vellystfornemmelse, der var den allerhøjeste oplevelse, et væsen kunne opleve. Og det var i virkeligheden ikke så mærkeligt, eftersom denne behagsfornemmelse var selve fornemmelsen af Guds ånds vibrationer i deres legemer Parringsakten og ægteskabet som en helligdom eller oase i mørkets kulmination Da et hankønsvæsen og et hunkønsvæsen således kunne udløse denne guddommelige altoverstrålende og livgivende behagsfornemmelse med hinanden, blev hunkønsvæsenet jo en livsbetingelse for hankønsvæsenet, ligesom hankønsvæsenet blev en livsbetingelse for hunkønsvæsenet. Den guddommelige oplevelse i parringsakten blev det absolut bærende livsfundament for de to væsener. Den gav dem opmuntring og lysten til at leve. Og det var i allerhøjeste grad nødvendigt. For væsenerne skulle jo igennem mange, mange liv nu leve i livets mørke. De skulle således leve imellem væsener, der var dræbende og totalt blottet for alkærlighed. De havde i bedste tilfælde kun sympati for et væsen af modsat køn, som de altså kunne gå i parring med, og med dette væsen opleve den guddommelige højeste behagsfornemmelse. Over for andre væsener havde det kun sympati for eller dragning imod i sådanne tilfælde, hvor det var nødvendigt for det at være i flok med andre væsener for at redde livet. Væsenerne her måtte dræbe andre væsener for at nyde disses organismer som føde. Og selv lå de i krig med fjendtlige og krigeriske væsener som dem selv, hvilket jo ikke kunne undgås for menneskenes vedkommende, eftersom dette var væsenernes religiøse natur og gudsdyrkelse. Som virkeligt lys i dette helvede var der således kun væsenets parring med et væsen af modsat køn. Mellem disse to væsener var der altså en sympati, der også gjaldt de to væseners afkom. De to væseners parringstilstand, der hos det ufærdige menneske hedder ægteskab, var således for disse væsener en helligdom, et lille fredens hjemsted, en lille lysets oase midt i ragnarok eller helvede. Her kunne væsenerne opleve selve Guds ånd, selv om de var ganske uvidende om, hvad det var, de i virkeligheden oplevede igennem deres parringsakt med et væsen af modsat køn. De havde endnu ikke hverken intelligens og følelsesmæssig eller intuitionsmæssig begavelse til at kunne opleve Guddommen rent mentalt og dagsbevidsthedsmæssigt. Tænk hvor guddommeligt, at parringsakten er en vej for Guds ånds passage lige ind i væsenernes natsorte sjæleverden og her totalt anonymt stimulerer og opretholder disse væseners førelse gennem mørkets kulmination og frem til den lysets verden, hvor Guds ånd stiger ud af anonymitetens mørke som en solopgang over væsenernes mørke mentale tankebjerge og tågedis og skaber en livets højeste solskinsverden for mennesket i Guds billede efter hans lignelse Næstekærligheden eller alkærligheden begynder at opstå Parringsdriften og ægteskabet er således en guddommelig struktur, igennem hvilken Guds ånd kan lede og styre væsenernes udvikling, bevidsthedsskabelse og væremåde i retning af at blive til væsener i Guds væremåde, der altså er det samme som væsener i Guds billede efter hans lignelse. Denne væremåde kendes på, at den er til glæde og velsignelse for sit ophavs omgivelser, det være sig såvel 11

14 dyr som mennesker, ligesom man også må være med til at skabe materien om til at være til logisk nytte og behagelighed. Men en sådan tilværelse er det, at Guddommen opdrager menneskene til ved at lade dem handle frit efter deres eget skøn. De vokser til denne guddommelige tilværelse på grund af, at der hvor de ingen viden har, der handler de forkert. Forkert handlemåde giver sit ophav lidelse. Der hvor de har virkelig viden, der handler væsenerne rigtigt. Og der, hvor væsenerne handler virkelig rigtigt, der oplever de en tilsvarende lykkelig skæbne. Og med denne nydelse af kundskabens træ i forbindelse med de lidelser, den forkerte handlemåde afstedkom, kan væsenet ikke undgå at få talent for erkendelsen af, hvad der er ondt, og hvad der er godt. Med denne udvikling af forstand og følelse opstår der netop en ny evne i væsenet. Det er den evne, der bevirker i væsenet, alt efter som den udvikles, at det ikke kan nænne at gøre noget levende væsen fortræd. Det er den begyndende næstekærlighedsevne Fra enpolethed til dobbeltpolethed Men for at denne evne kan blive fuldkommen og komme til udløsning, må væsenet forvandles. Det må ud af evatilstanden eller den ægteskabelige parringstilstand; enpolede væsener er ikke skabt til alkærlighedstilstanden. De er kun skabt til at have intim sympati for væsener af det modsatte køn. Manden og kvinden skal jo holde sammen og være ét kød. Hvis hver af de to parter elsker et væsen uden for ægteskabet, som de elsker sig selv, bedriver de hor og overtræder parrings- eller ægteskabsloven. De skaber dermed ulykke og lidelse. Ligesom adamvæsenet måtte skabes om til evavæsen for at kunne opleve Guds ånd i mørket, således må evavæsenet nu skabes om til menneske for at kunne opleve Guds ånd i lyset. Denne omskabelse eller forvandling af evavæsenet er det samme som den seksuelle polforvandling. Når evavæsenet er nået frem til det højest udviklede abestadium, og dets organisme nu kan begynde at udvikles til menneskekrop, sker der det, at dets stagnerede pol begynder at udvikle sig. Hos manden er det altså den feminine pol, der tager til at udvikles, ligesom det er den maskuline pol hos kvinden, der begynder at udvikle sig. Væsenet bliver dermed dobbeltpolet. Det vokser fra at være hankønsvæsen og hunkønsvæsen. Det ophører efterhånden med at være mand og kvinde, og dermed ophører naturligvis også ægteskabet og den enpolede parringsakt. Og væsenet bliver med denne polforvandling til det begyndende menneske. Og med den modsatte pols vækst i væsenet og dets oplevelse af dets mørke karma, får det efterhånden menneskelig begavelse og væremåde, ligesom det også efterhånden får evne til at elske sin næste, som det elsker sig selv. Og her er væsener af eget køn ingen undtagelse Det ufærdige menneskes midlertidige hjemsted i udviklingen eller i Guds skabelse af mennesket Dobbeltpoletheden og lidelserne eller mørk karma fører således til alkærligheden og dermed også til at elske væsener af eget køn. Men dette sker først, når ægteskabet og enpoletheden begynder at blive udlevet i væsenet og dermed bliver degenererende. Ægteskabet er jo, som tidligere nævnt, udelukkende baseret på en sympati mellem væsener af modsat køn. Væsenerne kan derfor i denne polstruktur umuligt blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Dette væsen må kunne opfylde den virkelige og store livslov, der påbyder, at man skal elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv. (Matt. 22,37-39). Så længe væsenet ikke kan det, er det ikke alkærligt og ikke et færdigt menneske i Guds billede. Dets hjemsted i udviklingen eller i Guds skabelse af mennesket er midlertidigt i udgangen af dyreriget, hvor alkærligheden kun lige er i sin allerførste spæde begyndelse. Her er den almene mentale atmosfære mellem 12

15 væsenerne uden for ægtemagen og afkommet hovedsageligt kølig eller endog ukærlig eller krigsladet. Her er ægteskabet med parringsakten endnu til en vis grad en livsbetingelse som livslykke, stimulans og opmuntring for væsenets livslyst. Guds ånd i parringsaktens kulmination af den højeste eksisterende behags- eller vellystfornemmelse er endnu det ufærdige menneskes mere eller mindre fremtrædende lyskilde og ubevidste møde med varmen fra Gud Alkærligheden og himmeriges rige Men det var ikke livets mening, at væsenerne skulle blive ved med at leve i en alkærlighedsløs verden og kun få en så relativt lille og begrænset oplevelse af den almægtige Gud. Det skulle ikke blive ved med kun at kunne opleve Gud igennem ægteskab og parringsakt. Det skulle ikke blive ved med kun at opleve Gud igennem en ægtefælle og således kun igennem ét væsen. Det skal blive frit og opleve Gud realistisk i alle andre mennesker i dets omgivelser, det måtte komme i kontakt med. Hvorfor skulle det ellers udvikle sig til at elske sin næste, som det elsker sig selv? Det er således Guds plan, at det færdige menneske skal komme til at opleve Guds ånd i form af den højeste ild og dermed livets største eller kulminerende behags- eller velværefornemmelse, lys og varme hos et hvilket som helst færdigt menneske, det måtte komme i kontakt med og uden noget som helst bindende ægteskab og afkomsbefordring og ligeledes uden betingende hankøns- og hunkønstilstand. Et rige bestående af sådanne væsener kan jo kun være et kærlighedens rige. Og er det ikke netop et sådant guddommeligt rige, der igennem årtusinder har været bebudet menneskeheden under begrebet himmeriges rige? Dette rige er altså en verden, hvor menneskene netop lever i alkærligheden, hvilket altså vil sige: elsker hverandre Den begyndende alkærlighed i menneskeheden Det er ikke vanskeligt at se, at denne kærlighedens verden er under udvikling. Der findes allerede mange mennesker, der er færdige med at føre krig, myrde og dræbe, ja ikke engang dyr kan de dræbe, fordi de absolut ikke nænner at gøre levende væsener fortræd. Vi ser da også, hvorledes staterne arbejder sig hen til at skabe forsorg for syge og invaliderede mennesker, samt yder folkepension til mennesker, der er nået frem til den begyndende alderdom. Vi ser også, at der er mange mennesker, der ønsker at være med til at skabe hjælp for de endnu underudviklede landes hungrende og lidende befolkninger og ligeledes til de ulykkelige i flygtningelejre. Vi ser også, at der er stor velvillighed til at hjælpe mennesker i områder, der er ramt af naturkatastrofer, jordskælv, cykloner og oversvømmelser. På en mængde områder er der sympati for at hjælpe lidende og nødstedte mennesker. Hvad er det for en sympati? Det er ikke en forelskelseseller parringssympati. Det er ikke en ægteskabelig interesse, der befordrer denne sympati. Men ikke desto mindre så eksisterer den som en levende, urokkelig kendsgerning. Vi bedømmer menneskene efter denne sympati. De mennesker, der har meget af denne sympati, udtrykker vi som højt udviklede. Og de mennesker, hvor denne sympati kun i meget ringe grad er til stede, udtrykker vi som primitive eller mindre udviklede og i værste tilfælde som brutale eller ukærlige og krigslystne. At det er behageligere og langt sundere og skønnere at eksistere i en zone eller sfære, der er befolket med de førstnævnte væsener end i en sfære eller zone, der er befolket med de sidstnævnte væsener, turde være en selvfølge. Og denne ny sympati er intet mindre end næstekærligheden eller alkærligheden, der er under udvikling Alkærligheden vil afløse ægteskabskærligheden Man kan således begynde at se, at en sådan kærlighedens sfære allerede er nået 13

16 et vist stykke vej fremad i sin udvikling. Og den vil blive ved med at fortsætte fremad til sin kulmination i menneskets væremåde. Den får mennesket til at elske sin næste, som det elsker sig selv. Men når alle mennesker således udvikler sig til at udstråle en så guddommelig kærlighed til alt og alle, får denne uundgåeligt familiekærligheden, broderkærligheden og kærligheden til ægtefællen til at blegne. Når hvert menneske udstråler en kærlighed og varme til sin næste, der er større og absolut uegoistisk, bliver ægteskaberne og familiekærligheden jo dermed overtrumfet af alkærligheden. Men når der således opstår imellem menneskene en kærlighed, der til sidst langt overstråler familieog ægteskabskærligheden, bliver denne sidstnævnte form for kærlighed totalt overflødig. Ægteskabsprincippet eller parringsdriften eksisterer som før nævnt kun som en midlertidig organisk struktur, igennem hvilken Guds ånd eller den allerhøjeste livskraft kunne tilflyde væsenerne i mørket, væsener der endnu var totalt uden alkærlighed eller næstekærlighed. Igennem væsenernes organiske struktur som hankøns- og hunkønsvæsener kunne sådanne to væsener af modsat køn udløse med hinanden parringsakten. Igennem denne akts kulmination oplevede de to væsener en kulmination af en behagsfornemmelse, der ikke kan overtrumfes af nogen som helst anden fornemmelse. Denne fornemmelse var intet mindre end livets allerhøjeste livskraft, der gennemstrømmede de pågældende væsener. Denne kraft var intet mindre end Guds ånd. I kraft af denne guddommelige ånd blev væsenerne stimuleret og opmuntret til at leve i mørket. De kunne jo endnu ikke opleve denne guddommelige kraft, dette guddommelige lys som realistisk oplevelse på nogen som helst anden måde end igennem parringsakten med et væsen af modsat køn. Det var den eneste måde, på hvilken de kunne opleve livets allerhøjeste behagsfornemmelse eller oplevelsen af den for dem endnu ukendte guddommelige ånd. De levede jo i mørkets verden. Alle væsener var endnu ganske blottet for alkærlighed. Den eneste vej til lyset var altså udelukkende igennem parringsvæsenet af modsat køn, og det afkom denne akt også affødte. Alle andre væsener var, som tidligere nævnt, mere eller mindre fjendtligt indstillede. Her måtte væsenerne kæmpe eller leve i krig for at kunne opretholde livet. I modsat fald ventede dem kun døden. En verden af væsener uden noget som helst kærlighedstalent kan kun være et ukærlighedens rige og dermed en mørkets eller lidelsernes verden. Men med alkærlighedens vækst vil den efterhånden træde i stedet for ægteskabskærligheden og menneskeheden bliver i Guds billede efter hans lignelse Væsenerne ophører med at være mand og kvinde Men vi har allerede berørt, at adamvæsenerne blev omdannet til evavæsener for dermed at blive prædestinerede til at kunne opleve og manifestere mørket og dermed blive udviklet til at leve i lyset. Da de ikke havde spor af alkærlighed, måtte de absolut komme til at skabe og leve i mørket. Men uden Guds ånd igennem parringsakten ville de umuligt kunne leve i mørket. Men der er det guddommelige ved mørket eller lidelserne, at de skaber i mennesket netop kærlighedsevnen. Med denne evnes udvikling vil væsenerne komme til at opleve Gud, ikke bare igennem et væsen af modsat køn, men igennem alle væsener uden nogen kønsbetingelse. Som nævnt er væsenerne under forvandling fra enpolethed til dobbeltpolethed. Dette betyder, at væsenerne dermed efterhånden ophører med at være hankønsvæsener og hunkønsvæsener. De bliver totalt dobbeltpolede og er dermed hverken mand eller kvinde. 14

17 41.22 Menneskeheden og verdenskulturskiftet Når to verdensepoker overskygger hinanden, den ene som degenererende og i forfald og den anden som en begyndende ny tiltagende livsopfattelse og væremåde, er det ikke så mærkeligt, at der hersker stor forvirring blandt menneskene. Menneskene forstår ikke, hvad det er, de er vidne til. De ser, at moralske opfattelser, der før betragtedes som urokkelige livsfundamenter, fundamenter for kultur og retmæssig leve- eller væremåde, nu opfattes som ligegyldige og ignoreres. Disse moralske opfattelser eller religiøse idealer passede engang for den endnu meget ringe begavelse og kulturevne, menneskene i længst forsvunden tid kun var i besiddelse af. Var den moralske forkyndelse givet i en højere form, var den absolut ikke blevet forstået. Men menneskene bliver ikke ved med at stå på det samme trin. De udvikler sig netop fra primitivitet til intellektualitet, fra inhumanisme til humanisme, fra brutalitet til kærlighed. Da menneskene var på det inhumane og brutale stadium og ikke havde talent for andet, kunne det ikke nytte noget at give dem kærlighedsidealer. Det var ikke det, de var modne for eller hungrede efter. Alt efter som udviklingen skrider frem, bliver menneskene mere og mere modtagelige for højere kultur, humanisme og moral. Og menneskeheden bliver da videreført ved de nye moralforskrifter. Og nu er menneskeheden netop inde i den første spæde begyndelse til en sådan ny verdenskultur med dens åndsvidenskabelige syn på Guddommen og det evige verdensbillede. Den ny verdenskultur er endnu kun lige i sin allerførste spæde morgendæmring. Overordentlig mange mennesker, især blandt ungdommen, er allerede modne for modtagelsen af nævnte verdenskultur, men de kender den ikke og har endnu ikke adgang til den. De er derfor tvivlrådige og ved ikke, hvor de skal henvende sig for at få hjælp i denne deres situation. De ved kun, at den overleverede kirkelige religion passer ikke mere for dem. Og den giver slet ikke oplysninger om den organiske forvandling af manden og kvinden, som i særlig grad allerede er nået frem til synlighed midt i virvaret af kulturskiftet Bibelens påbud til to verdensepoker Det er Evas død, der i særlig grad gør sig gældende. Evas død er det samme som evavæsenernes eller de enpolede væseners forvandling til dobbeltpolede væsener. Dette vil igen sige mandens og kvindens forvandling fra dyr til menneske. Vi ser, hvorledes det feminine område vokser i manden, og det maskuline område vokser i kvinden. Med denne forvandling begyndte allerede menneskelige tendenser at udvikle sig i det fremskredne abevæsen. Men den menneskelige begavelse, som denne polforvandling afføder i væsener, har hidtil kun i særlig grad affødt menneskelige evner såsom intelligens og uintellektuel følelse. Det er denne situation, der har bevirket menneskenes meget fremtrædende udvikling på det materialistiske, videnskabelige område. Polforvandlingen har hidtil ikke i ret høj grad berørt ægteskabs- eller parringsprincippet hos menneskene. Men således er det ikke mere. Alt efter som lidelserne afføder alkærlighedsevnen i mennesket, begynder denne evne også at gøre sig gældende i menneskets mentalitet og daglige væremåde. Og vi har altså her den virkelige og absolutte alkærlighed, der er analog med Guds kærlighed. Den er absolut uselvisk. Den søger ikke sit eget. Ved den giver væsenet gerne sit liv for at redde andres liv. At den er det store mål for Guds skabelse af mennesket, kommer til syne i livslovens udtryk: Du skal elske Gud over alle ting og din næste som dig selv (Matt. 22,37). Denne lov eller dette påbud ville jo være ganske ligegyldigt, hvis ikke der i mennesket udviklede sig netop denne guddommelige evne. Den viser også, at menneskene skal udvikle sig til en anden livsepoke end ægteskabsepoken, en epoke i hvilken man ikke tager til ægte. 15

18 Lyder der ikke netop et helt andet påbud til mennesker i ægteskabsepoken? Hedder det ikke netop her: Derfor skal en mand forlade fader og moder og holde sig til sin hustru, og de skulle være ét kød? Og hedder det ikke til kvinden, at manden er kvindens hoved. Betyder det ikke netop, at hun er eller skal være ét med ham? Hvis hun uden for ægteskabet elsker en anden mand, som hun elsker sig selv, bedriver hun hor og er dermed en utro kvinde. Er det ikke ligeså med manden? Hvis han uden for ægteskabet elsker en anden mand eller kvinde, ligesom han elsker sig selv, bedriver han også hor og er utro mod den, med hvem han skulle være ét kød. Vi ser således her, at Bibelen udtrykker en vejledning til to livsepoker. I den ene er det ægteskabskærligheden, der er det højeste påbud. I den anden er det alkærligheden, der er det højeste påbud. Og det er netop udtrykt som den kærlighed, der gør væsenet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Menneskene befinder sig således nu imellem to store verdensepoker, en døende, og en der er ved at fødes De ulykkelige ægteskabers zone I nogle mennesker er den gamle verdensepokes idealer og forskrifter endnu meget stærke og livskraftige. Det er altså mennesker, der er stærkt enpolede. For dem er ægteskabet endnu en urørlig helligdom og det højeste lys. Men det kniber for sådan indstillede væsener at finde en partner med samme endnu uudlevede ægteskabsindstilling. For der er allerede mange væsener, i hvem ægteskabet ikke mere er det eneste saliggørende. Men de kan godt blive forelskede. Og under en sådan forelskelse ser de absolut ikke hinandens virkelige sjælelige standard. Da er de begge to så seksuelt opladet, at de kun ser og oplever hinanden under parringsakten som gensidige rene, ufejlbarlige engle. At de her næsten ikke hurtigt nok kan blive gift og få samliv er ganske naturligt. Men når de så i nogen tid har haft hinanden seksuelt og en vis mættelse gør sig gældende, og det seksuelle lys blegner, og de dermed får hinanden virkeligt at se, som de er, da bliver dette syn i mange tilfælde en meget stor skuffelse. Det viser sig undertiden, at den ene part i det indgåede ægteskab er meget, meget ægteskabeligt indstillet, medens den anden part har udlevet ægteskabet næsten til lede. Da er ægteskabet ulykkeligt og ender som regel med skilsmisse. Og de prøver igen og igen at indgå nye ægteskaber, men med samme resultat. Vi ser så mange genvordigheder i ægteskaberne, så mange skilsmisser og så megen ægteskabelig utroskab, at vi har kaldt denne sfære for de ulykkelige ægteskabers zone. Det er meget svært for en virkelig ægteskabeligt indstillet person at få en ægtemage, der ægteskabeligt set er på den samme bølgelængde som denne, når forelskelsen er forbi. Væsenet, der er vokset fra ægteskabet, har også svært ved at tage ægteskabsmoralen og de hermed følgende forpligtelser højtideligt, hvis det trods sin tilstand gifter sig. Mange ægtefæller svigter deres ægtefælle og eventuelle børn. Der er også væsener, der næsten helt har mistet ægteskabstalentet. De lever derfor i ugift stand. Der kan naturligvis være undtagelser, væsener der er ugifte af andre grunde, men dette er ikke almengældende. Med ægteskabets degeneration opstår der mange afsporinger med hensyn til den seksuelle dyrkelse. Seksuelle perversiteter af mange slags florerer i stor udstrækning. At kvindelig og mandlig prostitution også florerer under uhæmmet seksualisme er naturligvis også givet. Narkotika og andre åndsnedbrydende gifte får også lettere indpas i mennesker, der ikke mere er forankret i et lykkeligt ægteskab eller i en virkelig bærende, religiøs opfattelse eller moral, men mentalt set sejler rundt på må og få i dønningerne af en verdenskulturs undergang, og hvor en ny verdenskulturs kosmiske solopgang endnu kun er i sit første spæde morgengry. Krigens natsorte skygger hyller endnu jorden i mørke. 16

19 41.25 Alkærligheden gør væsenet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse Men selv om menneskeheden lever i kulturopløsning og kaos, myrderi og krig, så er der dog bag denne store kulturomvæltning en solopgang i menneskenes hjerter. Denne solopgang er næstekærlighedstalentets vækst og udfoldelse. Der er jo for længst begyndt at komme til syne i det daglige liv en sympati eller kærlighed, der ikke har noget som helst med forelskelse eller ægteskabskærlighed at gøre. Vi har allerede før nævnt, at der var væsener, der kunne føle intim sympati for væsener af deres eget køn, og at dette også var med til at forvirre menneskenes livsopfattelse under den nuværende kulturændring. Dette nye talents tilsynekomst i den menneskelige mentalitet har været uforståelig for den store del af menneskeheden, i hvilken dette talent i sin udvikling endnu ikke er nået så langt frem, at det har givet sig udslag ud over en mere eller mindre almindelig sympatifølelse og hjælpsomhed for mennesker, der er i nød og trang, og som vi allerede har berørt tidligere under afsnittet: Alkærligheden og himmeriges rige. Men alkærligheden er ikke et lune eller en midlertidig hjælpehobby, ligesom mange andre hobbyer, mennesker kan have. Den er en absolut voksende, varig virkelighed. Den udgør det begyndende urokkelige fundament for den kommende absolutte menneskelige bevidsthed, befriet fra al dyrisk og djævlemenneskelig natur. Det vil igen sige: den bevidsthed, der gør det levende væsen til mennesket i Guds billede efter hans lignelse Når alkærligheden har overvundet ægteskabskærligheden Hvordan skulle noget væsen blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse uden dette højeste bevidsthedstalent? Kan mennesket i Guds billede eksistere med en stærkt begrænset kærlighedsudfoldelse, en kærlighed der er syndig, når den udfoldes til et væsen, der ikke er ens ægtemage? Kan mennesket i Guds billede være et væsen, der må være skinsyg og dermed hadefuld? Hvis en ægtemage ikke er det, er han allerede påvirket af den alkærlighed, der spirer i hans mentalitet og engang skal gøre ham til mennesket i Guds billede. Er det ikke netop alkærlighedens natur hellere at give end at tage, ligesom det er ægteskabskærlighedens eller forelskelsens natur hellere at tage end at give? Alkærligheden er uselvisk, derfor er den absolut betingelsesløs, medens ægteskabskærligheden er egoistisk. Den fordrer genelskelse af sit objekt. I modsat fald udløser den skinsyge eller had mod nævnte objekt. Og fra dette had stammer alt det onde i verden. Man forstår her godt Kristus, der hvor han taler om væsener, der ikke tager til ægte (Luk. 20,34-36) Den begyndende alkærlighed og dens forfølgelse Mange mennesker er allerede så langt fremme i udvikling, at alkærligheden ikke blot giver sig udslag i almindelig manuel godhed og hjælpsomhed, den begynder at give sig udslag fra et højere plan. Den begynder at skabe trang i væsenet til udløsning af mere eller mindre intime kærtegn. Den søger udløsning for en sådan varmende kontakt med andre væsener, altså igennem dette at kærtegne. Da det ikke er en ægteskabskærlighed, væsenet søger udløsning for, er den ikke stilet imod noget modsat køn. Det vil altså sige, at dens objekt er ikke noget hankøn eller hunkøn. Det er ikke selve manden eller kvinden, der er det animerende kærtegnsobjekt for det udviklede menneske. Det er i realiteten væsenet bag det kvindelige eller det mandlige legeme, der animerer kærtegnslysten. Men hvordan er betingelsen for en sådan kærtegnsudløsning midt iblandt mennesker, hvor den overordentlige store part netop er hankøns- og hunkønsvæsener? Her er ikke rigtig plads for en alkærlighedens intime kærtegn. Det har da også hidtil ført til et forfærdeligt mørke for de væsener, der 17

20 begyndte at få dette alkærlighedstalent i sin natur. Denne kærtegnstrangs objekt er ikke forbeholdt et væsen af modsat køn. Ja, den gælder endog i sine begynderstadier særligt væsener af samme køn. Og det er netop dette, der har vakt forfærdelse, hån og spot, bagtalelse og forfølgelse og ligefrem fængsling og straf for sådanne begyndende fra flokken afvigende væsener Hvad er årsagen til det primitive menneskes forfølgelse af alkærligheden? Hvoraf kommer denne forfærdelige uvilje, der hos visse væsener ligefrem grænser til had og forfølgelse? Denne væsenets antipati imod den intime sympati for sit eget køn har rod i naturens egen opretholdelsesstruktur. Dyrene har i nogen grad tendens til at dræbe væsener af deres egen art, der er abnorme og mere eller mindre afvigende fra det normale og ude af stand til at kunne klare de for arten gældende livsbetingelser. Og det er denne tendens, vi kan se, der går igen helt op i det endnu meget stærkt enpolede menneske, som endnu er aldeles blottet for trang til intimt at kærtegne væsener af sit eget køn. Ja, det ligefrem kan hade og forfølge et sådant væsen. Men efterhånden som poludviklingen skrider frem og kommer til syne i flere og flere mennesker, og det ligeledes er blevet synligt, at denne forvandling fra enpolethed til dobbeltpolethed er en naturlig proces, der er en livsbetingelse for væsenets forvandling fra dyr til menneske, vil man stille sig helt anderledes forstående og sympatisk over for væsenerne på dette stadium i udviklingen, end man tidligere har været i stand til Det homoseksuelle eller dobbeltpolede menneske og almenheden Nævnte forvandling vil komme ind under en, for den forvandlede tilstand passende moralbasis. Og man vil komme til at erkende, at dette at være homoseksuel, der er det samme som at være dobbeltpolet, ikke behøver at betyde, at man er en paria, at man er en afsporet, man er pervers, man er en seksualforbryder, man ligger under for en fejlagtig vane, man er en særling, man er abnorm eller er befængt med nogle af de andre mentale særheder, menneskene synes at koble til den homoseksuelles eller det dobbeltpolede menneskes mentalitet og psyke. Så længe det homoseksuelle eller dobbeltpolede væsen ikke er et færdigt menneske, kan det naturligvis være behæftet med laster og afsporinger lige så vel som de enpolede væsener. Men at betragte laster og afsporinger eller andre ufærdige sider ved mennesket som særligt hørende det dobbeltpolede menneske til er absolut forkert og er i sig selv en afsporet opfattelse. Homoseksualitet i renkultur er således ikke nogen last eller afsporing. Den er organisk forankret i dobbeltpoletheden og næstekærligheden og er det livets fundament, uden hvilket en virkelig lysets verden i total renkultur ville være en absolut umulighed. Men hvordan skulle en menneskehed, der igennem dens religioner, sekter og samfund har fået prædiket Moselovens dødsdom over væsener af samme køn, der intimt kærtegnede hinanden, kunne forstå et talent, der endnu ikke gjorde sig gældende i deres egen mentalitet og væremåde? De havde jo endnu i mange tilfælde en ligefrem stærk seksuel appetit på det modsatte køn. De kunne kun opfatte alkærligheden som en uhyrlighed, en afsporing, der måtte straffes og udryddes. Men hvordan kan man udrydde Guds plan? Denne strenge almenhed og dens præster og retsvæsen forstod jo ikke, og forstår heller ikke engang i dag, at det er Guds skabelse af mennesket i sit billede, man angriber og udøver sabotage imod ved at forfølge alkærlighedens vækst i mennesket Et internationalt verdensrige Men hvordan ville verden komme til at se ud, hvis ikke alkærligheden blev et talent i mennesket? Den ville blive ved med at være hjemstedet for en dyrisk, 18

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DEN STORE FØDSEL Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"?

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET MARTINUS H0JINTELLEKTUALITET OG LA VINTELLEKTUALITET ~~ ~'j\:'~ ~~~ ~ ~,~, MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Bearbejdet af Mogens MØller Logos-Tryk 1. KAPITEL

Læs mere

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus Martinus TO SLAGS KÆRLIGHED Ægteskabsprincippets mission Det store fundamentale princip, som på forskellig måde har været det levende væsens livsfundament i dets eksistens og væremåde i dets udviklingspassage

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Det evige livs struktur

Det evige livs struktur Symbol nr. 36 Det evige livs struktur Hvorledes tiden og rummet opstår Hvad er tid og rum? 36.1 Som vi er blevet kendt med, er det levende væsen evigt eksisterende. Det har aldrig nogen sinde begyndt og

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4) Vejen mod lyset (Symbol nr. 4) 1. Den fysiske organisme er kun et forgængeligt manifestationsredskab for et evigt åndeligt ophav Alle levende væsener udgør, som vi senere skal komme nærmere ind på, et

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 -

Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 - Martinus Natbevidstheden og paraaiset To former for bevidsthed: dagsbevidsthed og natbevidsthed Alle levende væsener på det fysiske plan har to former for livsoplevelse. Den ene form for livsoplevelse

Læs mere

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Afstande i verdensrummet Vi ved alle, at verdensaltet udgør et uendeligt rum, i hvilket der svæver et utal af mælkeveje,

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 DØMMER IKKE MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 Copyright by Martinus 1960 1. KAPITEL En gallaprydelse, der ikke er i kontakt med det femte bud I menneskenes daglige liv forekommer der

Læs mere

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen

Læs mere

DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed

DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed MARTINUS DE LEVENDE VÆSENERS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1957 Eget tryk 1. KAPITEL Kun igennem erkendelsen af væsenernes udødelighed

Læs mere

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE«

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE« »DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE« Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Forskellen på "dyr" og "menufærdige neske" bedømmes af mennesker mere efter organism e n e Il e r l e g e m

Læs mere

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4 Martinus Center Klint Boggruppen 2015 Uge 2 & 5 Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4 Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DET FEMTE BUD Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Alle overtrædelser af Bibelens ti bud er hver især en overtrædelse af Bibelens femte bud For menneskene eksisterer der i virkeligheden

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen (Symbol nr. 21) 1. Dyrets angstskrig Inde i det levende væsens psyke er der indbygget en organisk foreteelse, der bringer det til at råbe efter lys, når mørket kulminerer i dets skæbne. Dette råb" begynder

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Kunst, kærlighed og kosmologi

Kunst, kærlighed og kosmologi Kunst, kærlighed og kosmologi - i et kosmisk perspektiv fra det evige verdensbillede Poul Dyrholm Med poetiske meditationer ved Ulla-Mir Renöfält Scientia Intuitiva Kunst, kærlighed og kosmologi Poul Dyrholm,

Læs mere

Symbol nr. 40. Korsets tegn

Symbol nr. 40. Korsets tegn Symbol nr. 40 Korsets tegn Livsmysteriets løsning kan kun tilegnes ad en vej, der ligger uden for den gudløse materialistiske forskning 40.1 Den på jorden til dato gældende, videnskabelige forskningsmetode,

Læs mere

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre Symbol nr. 44 Loven for tilværelse elsker hverandre Jorden - et fartøj på evighedens umådelige hav 44.1 Hen over evighedens umådelige hav går et lille fartøj. Det er på rejse i verdensrummet. Det svæver

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960 LIVETS BOG MARTINUS LIVETS BOG SYVENDE BIND VALD. PEDERSENS BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1960 Copyright by MARTINUS 1960 DET EVIGE LIV (Fortsat fra 6. Bind) 16. Kapitel. DEN KOSMISKE VERDENSMORAL 2396. Den i

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut JDLELYSENE Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut 1. KAPITEL Fysiske vintre og somre Midvinteren er årets mørkeste tid. Og mørket er særligt fremtrædende sammen med kulde og blæst, frost og sne,

Læs mere

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke Martinus Center Klint Bog- og artikelgruppe 2016 Uge 1 & 4 Vejen til frihed og lykke Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse.

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Du tænder et lys - afspænder fysisk - mentalt og følelsesmæssigt Du stiller et tændt stearinlys for dig

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut UNIVERSETS MÆLKEVEJE Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Det fysiske verdensrum Hvad kender vi til den umådelige stjernehimmel, vi i skyfri nætter ser hvælve sig over vore hoveder?

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad dit lys skinne for os, vis os vejen og mulighederne i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og far Lad dit lys skinne for os, vis os vejen og mulighederne i vores liv. Amen Alle Helgen II 6. november 2016 Sundkirken 10 754 Se, nu stiger solen 571 Den store hvide flok 364 Al magt på jorden 551 Der er en vej 192 v. 1-6 Hil dig frelser solo: 856 Når den jeg har elsket er borte

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Symbol nr. 38. Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde

Symbol nr. 38. Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde Symbol nr. 38 Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde De levende væseners fysiske organismer Planteædende og kødædende dyr 38.1 I en overordentlig stor udstrækning er de levende væsener skabte til at

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 MEDITATION MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1963 IBMK-TRYK 1. KAPITEL Den materielle meditation eller tænkning Hvad forstår man ved meditation? Efter ordbogen udtrykkes

Læs mere

Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del

Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del Af Djwhal Khul www.visdomsnettet.dk 2 Det seksuelle princip

Læs mere

Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre

Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre For ca. 16 millioner år siden ankom en gruppe højtudviklede væsner fra Venus og enkelte andre planeter til Jorden for at fremme klodens udvikling, således

Læs mere

Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. 09.30-12.00 Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe. Frokost- og læsepause

Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. 09.30-12.00 Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe. Frokost- og læsepause 1 Program Kurset begynder med en velkomst søndag den 6. september kl. 19.00 på Terrassen. Mandag-fredag mødes vi i studiegruppen kl. 9.30-12.00, hvor der er et lille oplæg om dagens tema. Herefter gennemgår

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 UDØDELIGHED MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by Martinus 1957 IBMK-TRYK 1. KAPITEL Tilbedelse af døden i stedet for af livet Det almene jordiske menneske lever i en større

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Kosmos. Martinus Kosmologi. Prøvenummer. Dansk. Martinus. Martinus: Længsel. Martinus: Ægteskabet. Sven-Erik Rævdal: Et epokegørende verdensbillede

Kosmos. Martinus Kosmologi. Prøvenummer. Dansk. Martinus. Martinus: Længsel. Martinus: Ægteskabet. Sven-Erik Rævdal: Et epokegørende verdensbillede Prøvenummer Martinus Institut Kosmos Martinus Kosmologi Martinus: Længsel Martinus: Ægteskabet Sven-Erik Rævdal: Et epokegørende verdensbillede John Nielsen: Hvad er meningen? Egon Sørensen: Tag det du

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Martinus Center Klint

Martinus Center Klint Martinus Center Klint Temafordybelsesgruppen 2014 Uge 1 og 2 Rejsen gennem døden Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit eget

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Martinus Center Klint

Martinus Center Klint Martinus Center Klint Boggruppen 2014 Uge 2 og 5 Omkring min skabelse af Livets Bog og Tærskelens vogtere Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

MENNESKEHEDEN ET MED GUD

MENNESKEHEDEN ET MED GUD MENNESKEHEDEN ET MED GUD MARTINUS MENNESKEHEDEN ET MED GUD FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 Copyright by Martinus 1959 Logos-Tryk 1. KAPITEL Bibelens forudsigelse af dommedagen og dens opfyldelse I Bibelen

Læs mere