den empatiske uddannelsesinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "den empatiske uddannelsesinstitution"

Transkript

1 den empatiske uddannelsesinstitution Coach/mentor i talentplejen og talentudviklingen Studerende i udviklingsprojekter TA LEDERSKAB ta lent t ANSVAR Morten Thorning, The Animation Workshop/VIA Svend Lawaetz, Danmarks Medie og Journalist højskole Ninna Leth, University College Vest Pernille Berg, Niels Brock Mads Samsing, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

2 Den empatiske uddannelsesinstitution TA LEDERSKAB ta lent t ANSVAR Talentet i fokus i den globale tidsalder Det er i dag muligt at identificere et stigende fokus på talenterne i det danske samfund. Hvorfor er der dette stigende fokus på talentpleje og talentudvikling? Talenterne skal bl.a. plejes for at sikre Danmarks fremtid, og talenterne skal udvikles for at sikre Danmarks konkurrenceevne 1. De samfundsmæssige overordnede faktorer påviser tydeligt, at der er fokus på de individuelle ressourcer og ligeledes på den vigtige og essentielle rolle hvert individ spiller i forhold til at skabe vækst i det danske samfund. Innovation og skabertrang anses for centrale indsatsområder i både offentligt og privat regi. Således er der en væsentlig og essentiel kobling mellem individuelle ressourcer og innovation. Som Lars Thøgersen (direktør for CPH Design) har udtalt i anden sammenhæng, finder innovation sted mellem mennesker og ikke mellem teknologier 2. Denne relation mellem individuelle ressourcer og innovation, ses bl.a. i Undervisningsministeriets materiale om innovationskraften på professionshøjskolerne. Det er her evident, at der er nogle centrale drivkræfter, som påvirker og ansporer professionshøjskolerne til at udvikle sig og innovere. Disse centrale eksterne drivkræfter er: Effektiviseringskrav Teknologisk udvikling Konkurrence Globalisering Omstillinger og struktur Medier Brugerkrav Talentkrigen (UVM 2007: 8, vores fremhævelse) 1 Se Globaliseringsrådets anbefalinger, samt Gary Hamel 2007 The Future of Management 2 Lars Thøgersen ved paneldeltagelse i konferencen From Beauty to Business på Kolding Designskole (2007) 1

3 Det er med andre ord muligt at identificere det individualiserede samfund ; hvor individet er i centrum, hvor den studerende er i centrum. Vi argumenterer i efterfølgende arbejde for, at uddannelsesinstitutionerne i deres bestræbelser på at sætte talentspotting, talentudvikling og talentpleje på dagsordenen bliver nødt til at udvikle en strategi for den empatiske uddannelsesinstitution. Den empatiske uddannelsesinstitution talentet i fokus, når fællesskabet skal udvikles Betegnelsen den empatiske uddannelsesinstitution er valgt, fordi den signalerer, at uddannelsesinstitutionen som udgangspunkt ønsker de studerende ud fra et andet incitament end blot at fastholde og sikre de studerendes gennemførsel. Den empatiske uddannelsesinstitution ønsker at uddanne fremtidens erhvervsdrivende, trendsættende og erhvervsskabende mennesker. Som Howard Gardner 3 har skrevet, fordrer fremtiden unge mennesker, som handler etisk og har respekt for sine medmennesker. Ligeledes har Zygmunt Bauman 4 i en mere kritisk analyse af vores samtid påpeget, hvorledes de gamle strukturer ikke længere er faste og identitetsskabende. Identiteten er således blevet mere flydende og baseret på de relationer, mennesket indgår i på et givent tidspunkt i sit liv. Dette medfører et stort ansvar hos de videregående uddannelsesinstitutioner, idet de hermed er medskabende af de unges identitet. Det er dette ansvar, som uddannelsesinstitutioner skal være sig bevidste om. Dette ansvar fordrer et engagement og større personligt ansvar som hver enkelt ansatte skal forholde sig til. Vi skal med andre ord væk fra den traditionelle opfattelse af, at de unge er i transit og selv skaber mening med deres studier, til at uddannelsesinstitutionen skal skabe meningsfulde studier, sikre en forventningsafklaring og signalere en identitet over for de studerende. Dette medfører bla., som vores undertitel indikerer, at uddannelsesinstitutioner tager ansvar, tager lederskab, tager talenterne og plejer dem under deres vej gennem studierne. Det medfører også, at det er muligt at identificere en anden underviseridentitet (mere herom senere). 3 Howard Gardner, 2007, Five Minds for the Future 4 Zygmunt Bauman, 2005, Liquid Life, og 2004, Identity 2

4 For den empatiske uddannelsesinstitution er det vigtigt at definere hvad der forstås ved et talent Talent medfødt eller tilegnet? Et talent: En person, der har en unik evne af enten faglig, personlig og/eller social karakter og som har en forudsætning for at præstere noget særligt og sammen med andre (definition af talent, Projektgruppen har ligeledes opsat følgende karakteristika for et talent: karisma personlig integritet lidenskab engagement For projektgruppen kan alle uddannelser have talenter blandt sine studerende. Den talentfulde studerende er talentfuld inden for de faglige områder, som uddannelsen centreres om. Om end det er nemmere umiddelbart at spotte et talent blandt de mere kreative uddannelser, er der jf. ovenstående definition ingen tvivl om, at alle uddannelsesinstitutioner rummer talenter. Spørgsmålet er, hvordan talenterne spottes og efterfølgende udvikles og plejes. Hvad betyder det for en uddannelsesinstitution at sætte talentpleje på dagsordenen for hverdagen? Part of the issue is the definition of talent. Everybody says they want more talent, so it s almost uninteresting to ask people what their biggest challenge is; it s always going to be talent. But to be very clear, it isn t just intrinsically talented people you need(...) The real challenge is making profits off those talented people. (Lowell Bryan in conversation with Gary Hamel, Barsh 2008: 4) Ved at sætte talentpleje og talentudvikling på dagsordenen for, hvorledes dagligdagen skal fungere, skiftes fokus radikalt fra at få alle med, dvs. fokusere på de fagligt svage 3

5 og muligvis umotiverede, til at fokusere på at motivere, udvikle og fastholde de talentfulde. Denne strategiske differentiering anbefales også ud fra erfaringen om, at en motiveret og talentfuld studerende virker som en energisk facilitator og drivkraft for de øvrige studerende. Én talentfuld studerende trækker andre studerende med sig. Projektgruppen er opmærksom på, at denne definition fordrer, at den studerende har et selvværd. Det vil sige, at en uddannelsesinstitution også skal have for øje, at talenter kan være potentielle talenter, som endnu ikke selv har erkendt sit talent. Den empatiske uddannelsesinstitution karakteriseres ved at sætte talentspotting på dagsordenen for herved at kunne fremme talentet hos de studerende, som endnu ikke har erkendt deres eget talent. TALENTTREKANTEN ta lederskab t alent t ansvar Fora med dialog mellem institution og aftager Uddannelsesinstitution Ledelsen skal inddrage talentpleje i sin strategiske portefølje Engageret vejleder Studerende inddrages i udviklingsprojekter Studerende Praksis Selektiv praktikplacering Honorering af eksterne undervisere Kvalificering af praktikvejledere Skabende og lærings lystne Relevante projekter ECTS points til praksisprojekter 4

6 Talentet er i fokus og vi skal mere end blot italesætte det. Der skal handling bag ordene. I den udviklede model ønsker projektgruppen at konkretisere rammebetingelserne for talentspotting, -udvikling og pleje. Rammebetingelser: Vilkår, som har betydning for og kan understøtte arbejdet med talentpleje på uddannelsesinstitutioner. (Undervisningsministeriets definition på rammebetingelser) Som det fremgår af modellen, ønsker vi ikke at ændre radikalt på de eksisterende forhold på en uddannelsesinstitution. Vi vil dog opfordre til, at disse eksisterende forhold anvendes markant anderledes og fokus ændres radikalt. Af modellen fremgår det, at en uddannelsesinstitution indgår i nogle naturlige netværk og relationer med interessenter. Det divergerer fra institution til institution, hvor meget man deltager og udvikler disse relationer. Med talentet i fokus skal disse netværk plejes med omhu for derved at etablere varige relationer til virksomheder, organisationer, potentielle samarbejdspartnere (her tænker vi på mentorer, praktikvejledere, gæsteforelæsere, eksterne undervisere og deltagere/projektejere af udviklingsprojekter). Disse eksterne netværk får herved en essentiel og væsentlig rolle i talentplejen og talentudviklingen. En sådan systematisk identificering og pleje af relevante og værdiskabende netværk medfører også, at talentplejen skal indgå i den strategiske ledelse. Talentet i fokus handling bag ordene Hos os deltager studerende ofte som assistenter på professionelle efteruddannelseskurser. Her møder de internationale professionelle fra branchen, får gode kontakter og indblik i fagets udvikling i virksomhederne ude på markedet. (Morten Thorning, studierektor på The Animation Workshop/VIA) 5

7 Talentudvikling og talentpleje skal på dagsordenen, det skal med andre ord italesættes. Det skal gøres legitimt at ønske at pleje talenterne. Hvor man tidligere har kunnet differentiere vha. karaktergivning, anbefaler projektgruppen således, at man i hverdagens aktiviteter sikrer at stimulere og udfordre de studerende. Dette gøres ved at inddrage studerende i skolens strategiske, taktiske og operationelle arbejde, f.eks. ved involvering i udviklingsarbejde, involvering i kvalitetsarbejdet, involvering i det relationelle arbejde med interessenter og involvering i arbejdet med læringsmiljøet (mere herom senere). Vi har identificeret studerende med talent for forskellige aktiviteter. Talent for hvad? en studerende kan have talent for forskellige ting, og denne diversitet inden for talent skal en uddannelsesinstitution have for øje. Talentspotting fordrer, at en uddannelsesinstitution skal kunne rumme de forskellige former for talenter. Dette er især relevant for de professionsbacheloruddannelser, hvor emnerne ikke er direkte baseret på en kreativ disciplin. I de professionsbacheloruddannelser, hvor fagene er baseret på en kreativ disciplin, er det ulige nemmere at spotte et talent. For relationsprofessionsbacheloruddannelserne 5 skal talentspotting være relevant for professionsfagene, disse talenter kan være talent inden for forskellige områder. Undervisere kan spotte talenterne inden for de forskellige områder. Vi nævnte tidligere, at man har kunnet signalere talentspotting ved traditionel karaktergivning. I vores arbejde har vi dog identificeret et behov for, at denne talentspotting finder sted langt tidligere end ved eksamenskarakterer eller projektkarakterer. I og med at nogle studerende har et potentielt og indtil nu uerkendt talent, er det vigtigt at uddannelsesinstitutionerne etablerer en praksis for at kunne identificere et talent. Vi har i projektgruppen identificeret flere muligheder for hvorledes denne talentspotting kan finde sted: på nogle uddannelsesinstitutioner finder en sådan talentspotting sted allerede ved optagelse til studiet på nogle uddannelsesinstitutioner finder en talentspotting sted vilkårligt, dvs. i form af at nogle undervisere engagerer sig i de talentfulde studerendes studietid på uddannelsesinstitutionen på nogle uddannelsesinstitutioner finder en talentspotting sted, når de studerende skal vælge praktikophold eller virksomhed at skrive opgave for på nogle uddannelsesinstitutioner identificeres de talentfulde studerende ved eksamenerne 5 Relationsprofessionsbacheloruddannelserne refererer her til de professioner, hvor dimittenderne forventes at kunne indgå i professionelle relationer i deres virke som f.eks. socialrådgiver, jordmoder, sygeplejerske, folkeskolelærer eller pædagog 6

8 på nogle uddannelsesinstitutioner identificeres de talentfulde studerende af virksomhederne og indgår i projektarbejde sammen med disse Ledelsen af virksomheden mødte op og præsenterede opgaven og tre uger senere mødte de op og gav ris og ros og drøftede hvad de kunne bruge af vores input. Det er sgu da motiverende!! 2 årsstuderende på Mediehøjskolen Baseret på den meget divergerende praksis for talentspotting, er det projektgruppens anbefaling, at talentspottingen indgår i uddannelsesinstitutionens strategiske arbejde. De respektive uddannelsesinstitutioners ledelse skal sætte talentspotting, -pleje og udvikling på dagsordenen. Initialvis skal hver uddannelsesinstitution definere, hvad der forstås ved et talent inden for pågældende studieretninger jf. ovenstående definition af et talent. Herefter skal arbejdet indgå i optaget af potentielle studerende og i den studerendes studietid på uddannelsesinstitutionen. Dette arbejde medfører en identificering af rammerne for talentpleje og talentudvikling. Vi har allerede angivet den vigtigste forudsætning for talentpleje: nemlig at sætte den enkelte i fokus. En ansvarliggørelse af den enkelte, det være sig studerende, underviser, virksomhed m.v. Ligeledes kræver det ledelse. 7

9 Ta lederskab udfordringerne ved at sætte talenterne i fokus Hvad sker der, når talenterne kommer i spil? Time and time again I have seen talented, energetic people fail to reach the depth of understanding needed to cross disciplinary boundaries. This problem has been particularly manifest in people who have spent their careers in universities where often they are encouraged to stick to what they know (Simon Lee: 2) Således udtaler Simon Lee sig om de erfaringer og observationer, han har gjort sig i sin tid som leder af Media Lab 6. Det er med andre ord ikke nok blot at sætte de talentfulde unge mennesker sammen og håbe på det bedste der skal mere til. Talentpleje og talentudvikling fordrer ledelse. Hvordan adskiller ta lederskab sig fra andre opråb om ledelse (f.eks. innovationsledelse, ledelse med henblik på at fremme kvaliteten i uddannelsesinstitutionen)? Ta lederskab har naturligvis mange fællestræk med andre former for lederskab, men der er dog en essentiel forskel, som vi ser os nødsaget til at nævne: En essentiel del af idéen bag ta lederskab er, at der ikke viges for de forstyrrelser, det eventuelt kan bringe at sætte det individuelle talent i fokus og turde satse på talentpleje og talentudvikling. Per Skårup (cand. pæd.) taler om pædagogisk ledelse og har i et foredrag udtalt, at det handler om at skabe forstyrrelser i de studerende. Når vi forstyrrer dem, skaber vi grobund for læring. Fokus på talentpleje og talentudvikling vil skabe potentielle forstyrrelser i den daglige ledelse. Uddannelsesinstitutionen skal være beredte på at kunne håndtere denne forstyrrelse. Simon Lees erfaringer kan her inspirere. Han skriver: As such it [task of leadership] needs to provide a loose organisational structure internally to allow agility and diversity to flourish among the teams, yet carefully, sometimes apparently casually, deploy judicious interventions to prevent projects spinning out of control and unproductive conflicts within and between groups. (Simon Lee: 4) 6 Media Lab er den europæiske researchpartner til Massachusetts Institute of Technology Media Lab 8

10 Det er i mødet mellem de talentfulde og de klassiske strukturer, uddannelsesinstitutionerne møder de største udfordringer. Det er i snitfladen mellem den klassiske måde at udvikle og uddanne unge mennesker og fremtidens behov for, hvorledes virksomhederne formår at få det bedste ud af talenterne, at uddannelsesinstitutionerne skal udvikle en lederstil, som sikrer at talenterne identificeres, plejes og udvikles. In a market where talent is largely a commodity and can be bought anywhere, the secret sauce is creating an environment in which you push that frontier out, in which you can steadily raise the returns on human capital. (Gary Hamel in conversation with Lowell Bryan, Barsh, 2008: 4) Det er i det skisma uddannelsesinstitutionerne skal udvikle deres lederskab og deres talentpleje. Det er i identificeringen af fremtidens lederskab, at uddannelsesinstitutionerne skal være foran og sikre, at talenterne uddannes til at kunne begå sig i de af Lowell Bryan identificerede talent marketplaces, knowledge marketplaces og formelle netværk. Vores studerende deltager i udviklingen af projekter til den 3. verden. De er med til både fundraising samt planlægning af det praktiske og selve undervisningsforløbet, der finder sted i det relevante land et andet sted på kloden. Den slags er et eventyr at deltage i, og de studerende udviser stor motivation og udvikler deres selvstændighed. (Morten Thorning, studierektor på The Animation Workshop/VIA) 9

11 Når Gitte Just i Fremtidsforskningsinstituttets magasin FO stiller spørgsmålet, om ledere i dag har de kompetencer, det kræver at udøve netværksledelse, kan vi ligeledes stille spørgsmålet, om uddannelsesinstitutionerne i dag har ledelseskompetencerne til at skabe det fremtidssikrede uddannelsessystem. Gitte Just siger om uddannelsessystemet, at det bør uddanne de studerende til at igangsætte og danne netværk og i evnen til at sammensætte det rigtige team til at løse opgaven.( ) Det globale samfund er så komplekst og videnstungt, at det kræver et team af kompetencer og fagligheder for at komme fra idé til gennemførsel, og det er stort set umuligt for det enkelte menneske at besidde den nødvendige viden og kompetencer.( ) Netværksorganisering og udviklingen af de rette lederkompetencer kræver, at de enkelte studerende anerkendes som individer og for netop det, de kan, så de har selvtillid nok til at anerkende og bruge de kompetencer hos andre, som de ikke selv besidder.( ) Evner og færdigheder som anerkendelse, rummelighed, psykologisk indsigt, respekt for andre værdier og synspunkter end ens egne samt det at tænke i helheder er noget, som bør fremelskes og dyrkes mere i vores uddannelsessystem. (Gitte Just 2007: 41) Den empatiske uddannelsesinstitution er et eksempel på, hvorledes det fremtidssikrede uddannelsessystem kan tage sig ud. Projektgruppen har for øje, at ikke kun den empatiske uddannelsesinstitution udviser empati for de talentfulde, men det er projektgruppens holdning, at den empatiske uddannelsesinstitution har lettere ved at identificere, rumme og udfordre de talentfulde studerende. Som tidligere angivet ønsker projektgruppen ved dette arbejde at argumentere for en holistisk tilgang til talentudvikling og pleje. Talenttrekanten er udviklet ud fra den erkendelse, at talenter ikke plejer sig selv men stiller nogle krav til det studiemiljø, hvori de indgår. Dette betyder også, at den talentfulde underviser og den talentopmærksomme underviser skal udvikles og plejes. 10

12 Coach/mentor i talentplejen og talentudviklingen 11

13 Underviserens nye faglighed og formidlingsopgave Den talentfulde underviser og den talentopmærksomme underviser er ikke banebrydende radikal og forskellig fra de klassiske skrifter om den fantastiske underviser. Dog har vi i vores arbejde med talentpleje identificeret følgende karakteristika ved den nye underviseridentitet: underviseren brænder for sit fag og samtidigt også for de unge mennesker underviserens faglighed er i fokus men det er faglighed i forhold til det praksisnære og ikke forhold til det forskningsbaserede læringsmiljø 7 underviserne arbejder tæt sammen med de studerende i de projektopgaver, som skal løses for virksomheder. Underviseren agerer med andre ord som den eksemplariske rollemodel i teamarbejde. underviseren går ud over den monofaglige undervisning og indgår i en tværfaglig kontekst underviseren er til stede i sit fag og udviser et engagement, lidenskab og passion for sit fag underviseren deltager aktivt i de relationsfremmende aktiviteter, det være sig med de studerende og med institutionens øvrige interessenter underviseren udviser med andre ord nærvær og tilstedeværelse underviseren må ikke have berøringsangst for de sociale mekanismer, som stimulerer den personlige udvikling Det har været væsentligt for os, at underviserne konstant er i interaktion med udvalgte erhvervsvirksomheder, idet de ellers kommer ud af trit med erhvervslivets krav og behov. Derfor har vi afsat tid til, at hver underviser skal forske og udvikle, hvilket udmønter sig i artikler, bøger, konsulentværktøjer osv., men der er også afsat tid til at de udfører indtægtsdækket virksomhed i form af seminar, kurser, rådgivning osv. Denne kombination af aktiviteter sikrer, at de studerende oplever undervisere, som er fagligt respekterede i erhvervslivet, og som har fingeren på pulsen. Underviserne kan derfor befrugte studiemiljøet med erhvervsvirksomhederne ind i undervisningen til brug i levende cases, gæsteforelæsere, censorer og ikke mindst som eksterne undervisere. (Svend Lawaetz, prorektor på Mediehøjskolen) 7 Her er der en stor forskel på det praksisnære læringsmiljø og forskningsmiljøet, som karakteriserer universiteterne 12

14 De mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner har den unikke fordel frem for de lange videregående uddannelsesinstitutioner ved at have en praksisnærhed i deres hverdag og undervisning. Det er muligt at visualisere dette på følgende måde: MVU LVU Praksisnær faglighed og undervisning 8 Teoribaseret faglighed og undervisning Alle undervisere på bacheloruddannelsen er gæsteundervisere med en professionel baggrund og solide faglige netværk. Dette betyder at de studerende aldrig bliver trætte af en underviser, og at de møder underviserne med stor respekt som en fremtidig kollega i branchen, der bringer nyt fra virkeligheden ind på uddannelsen. Denne tidlige adgang og tilknytning til professionelle faglige netværk er ligesom de studerendes praktikophold styrkende for deres faglige identitet og udvikling. (Morten Thorning, studierektor på The Animation Workshop/VIA) Som del af vores identificering af den nye underviseridentitet har vi bl.a. diskuteret det stigende behov for mentor- og coachordninger for de studerende generelt og i særdeleshed for de talentfulde studerende. Det har i denne sammenhæng været relevant at definere og sondre mellem følgende betegnelser: mesterlæreren mentoren coachen Mesterlæreren er på dagsordenen igen og man kan se mange paralleller mellem mentorordninger og mesterlæreren. Vi vil dog pointere, at vi også sondrer mellem de to begreber. Mens begge begreber rummer det normative element af den eksemplariske 8 Vi er i denne relation i fuld overensstemmelse med MVU Rådets anbefalinger ang. praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden 13

15 rollemodel, adskiller mesterlæreren sig fra mentoren ved at kunne afgive arbejdsopgaver til eleven. Mesterlærer-elev relation indebærer herved en arbejdsrelation. En sådan arbejdsrelation ligger ikke i mentor-studerende relationen. Mentorer deler viden, faciliterer, opmuntrer, peger på områder af interesse, giver råd og agerer rollemodel 9. Uddannelsesinstitutionen skal med andre ord leve op til det ansvar, uddannelsesinstitutionen har i vores samtid, hvor de identitetsskabende praksisfællesskaber udgør en så vigtig del af de unges uddannelser. Den empatiske uddannelsesinstitution tager således udgangspunkt i den enkelte og institutionen er i sit virke tæt på den enkelte studerende. Den studerende får ikke mulighed for at gemme sig blandt de mange under en forelæsning, men indgår derimod i nogle konkrete læringsforløb, hvor den studerende er i tæt samarbejde med underviseren. Underviseren får herved mulighed for at spotte et talent. Talentet skal herefter plejes; det skal med andre ord indgå i uddannelsesinstitutionens optik, at talenterne skal plejes og udvikles. Denne optik fordrer en systematik. Det vil sige, i det øjeblik et talent spottes, skal den studerende opleve, at uddannelsesinstitutionen responderer på dette talent. Dette kan bl.a. gøres ved nogle af de ovennævnte aktiviteter. Coaching er en af disse aktiviteter. En coach og en mentor tager ikke afsæt i samme udgangspunkt. En Mentor er en ekspert inden for et bestemt fagområde og deler gerne viden og giver gerne råd. Mentorordninger kendes fra erhvervslivet og anvendes i dag til at klæde talenter på til nye udfordringer og opgaver. En coach er en person, som tager udgangspunkt i den studerende dér, hvor den studerende er. En coach tror á priori, at ethvert menneske har et udviklingspotentiale. Ligeledes ønsker en coach vha. coaching at rykke et menneske/ den studerende fra a til b. I et pilotprojekt har vi identificeret, at coaching er en fantastisk metodik til at fremme handlingskompetence 10. Pernille Berg har i anden sammenhæng sagt om fænomenet at handlekraft skaber virketrang, idet coaching har vist sig at være en metode hos de studerende, hvorpå de studerende identificerer egne mål og visioner for deres virke som studerende. Dette har fremmet deres engagement og ansvarsfølelse for deres studier. Dette viser sig ved aktiv studieindsats Uddannelsesinstitutioner anvender allerede i dag mentorordninger og nogle steder anvendes det også ud fra et talentplejeperspektiv (se for eksempel Elitegymnasiet på Niels Brock. Ligeledes vil studerende få allokeret mentorer i det Iværksætterhus, som Niels Brock etablerer med start primo august 2008 for studerende på videregående uddannelser) 10 Dette projekt har fundet sted på Niels Brock og er et pilotprojekt, som er finansieret af FUHU og afrapporteres ultimo december 2007 af Pernille Berg, studielektor på Niels Brock, Erhvervsakademiet for Videregående Uddannelser 11 Det konkrete pilotprojekt hvad angår coaching har ikke taget udgangspunkt i talentpleje. Det er således mere metodikken, som har været i centrum. I forhold til talentpleje betyder det, at man kan forvente en endnu større handlekraft fra de studerende, når coaching anvendes i plejen af disse 14

16 Studerende i udviklingsprojekter 15

17 Den talentfulde studerende engageres hvor og hvordan? De talentfulde studerende ansættes som tutor og studenterunderviser og agerer på denne måde som rollemodel for de nye studerende. De talentfulde studerende får muligheder for at deltage i et rådgivningsprojekt og får ects points for dette arbejde. (Ninna Leth, Dekan University College Vest) Projektgruppen har identificeret mange muligheder for at involvere, engagere og udfordre de talentfulde studerende. Udover de allerede eksisterende muligheder for aktive studerendes deltagelse i forskellige uddannelsesrelevante fora, har projektgruppen identificeret følgende muligheder for at involvere studerende i udviklingsprojekter: kvalitetsudviklingsfora de talentfulde studerende indgår i konkrete udviklingsprojekter, der vedgår studiet de talentfulde studerende indgår i udviklingsprojekter med eksisterede virksomheder Den talentfulde studerende indgår i projekter, som er defineret af virksomheder, sammen med undervisere fra os de indgår med andre ord på lige fod med underviserne i konkrete projekter (Svend Lawaetz, prorektor på Mediehøjskolen) Ligeledes er det vigtigt at påpege, at de studerende kan udvise talenter inden for forskellige områder. For nogle uddannelsesinstitutioner vil de studerende kunne udvise talenter ift. de professionsbestemte aktiviteter, med andre talenter inden for de erhvervsrettede professioner. Ligeledes vil der være studerende, som udviser talent inden for de uddannelsesmæssige aspekter, for eksempel relationsfremmende fora, strategisk arbejde m.v. Uddannelsesinstitutionen anbefales at differentiere sin talentpleje og talentudvikling ift. de respektive talenter, således at talenterne plejes i en for den studerende relevant måde. Det herved muligt at engagere studerende, som ellers ville have engageret sig andetsteds. 16

18 De studerende involveres i udviklingsprojekter, eksempelvis udvikling af undervisningsplaner til en efterskole med en animations- og tegnelinie, eller udvikling af undervisningsplan til vores nye bachelorlinie CG Artist. Dette udviklingsarbejde modner de studerende fagligt og giver dem mulighed for at udvise et stort engagement. (Morten Thorning, studierektor på The Animation Workshop/VIA) Den studerende er naturligvis herre over egen læring de har et medansvar for egen læring. Dog er det vigtigt at pointere, at opfattelsen af den studerende er en forudsætning for talentpleje. Frisættelse af selvværdet, frisættelse af talentet Det ovenfor beskrevne arbejde er baseret på erfaringer, visioner og drømme om en uddannelsesinstitution, som sætter den enkelte studerende i fokus og bidrager til at udvikle og pleje de talenter, institutionen møder. Vi har også beskrevet, at talentpleje og talentudvikling integreres i uddannelsesinstitutionens strategiske arbejde. Ligeledes har vi identificeret, at det er underviseren, som møder den studerende, og derfor har underviseren en meget aktiv rolle i det arbejde, som ligger i talentpleje og talentudvikling. Den empatiske uddannelsesinstitution karakteriseres ved at have implementeret talenttrekanten i hverdagen 12. Den empatiske uddannelsesinstitution karakteriseres således ved at have implementeret ansvaret for talentpleje i en kodeks, der styrer uddannelsesinstitutionen. Vi har angivet, at dette sikres ved at udvide den didaktiske portefølje blandt underviserne ved at introducere mentor/coach som måden, hvorpå uddannelsesinstitutionen kan spotte, udvikle og pleje et talent. Talenttrekanten er udviklet med henblik på at visualisere og skabe overblik over de interdependente aspekter ved talentspotting, -udvikling og pleje. Ligeledes har vi udarbejdet en kodeks for den empatiske uddannelsesinstitution og et kodeks for god talentpleje og talentudvikling, hvori vi konkret angiver, hvorledes talentet kan komme i fokus - det være sig i individuelle situationer og i den empatiske uddannelsesinstitution. 12 Se side 5 for Talenttrekanten 17

19 Referencer Barsh, Joanna, 2008, Innovative Management: A conversation with Gary Hamel and Lowell Bryan, TheMcKinseyQuarterly Bauman, Zygmunt, 2004, Identity Bauman, Zygmunt, 2005, Liquid Life Gardner, Howard, 2007, Five Minds for the Future Hamel, Gary, 2007, Future of Management Just, Gitte, 2007 Netværksledelse i kompetencedrevne virksomheder, FO/fremtidsorientering #4 Lee, Simon Making Innovation Work, Media Lab Europe UVM, 2007, Innovationskraft på professionshøjskole 18

20 Kodeks for den empatiske uddannelsesinstitution på professionshøjskoler 1. Den empatiske uddannelsesinstitution spotter, plejer og udveksler talenter. 2. Den empatiske uddannelsesinstitution søger at sikre, at den studerende, der optages, har et talent indenfor det studieområde, institutionen udbyder. 3. Den empatiske uddannelsesinstitution kan gennem coaching og personlige udviklingssamtaler med den enkelte studerende facilitere, at den studerende opnår selverkendelse om eget talent. 4. Det fysiske rum og teknologien skal facilitere læring og understøtte den kultur, der ønskes fremmet på den empatiske uddannelsesinstitution. 5. Det fysiske rum og teknologien skal rumme diversitet i de enkelte studerendes lærings- og studiebehov og rumme mulighed for fordybelse og deling. 6. Individet er platform for alles læring. 7. Alt arbejde evalueres og fremlægges i fuld offentlighed. 8. Underviseren er på skolen, og er umiddelbart tilgængelig for den studerende. Den empatiske uddannelsesinstitution 9. er praksisnær, professionsbaseret, inddrager professionens interessenter og åbner sig for omverdenen lokalt og globalt. 19

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole

Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med visioner for fremtidens folkeskole søges! Hjælp med at spotte Danmarks

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program KMP+ mission og min kæphest! Løfte kvaliteten af organisatoriske

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi Merkonom lederuddannelse practical leadership 18 måneders MERKONOM lederuddannelse på MICHELSEN LEDERAKADEMI - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden m lederakademiet udvikler fremtidens

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach Stillingsbeskrivelse Agil Coach Virksomhedsbeskrivelse Plan A blev etableret i 2005, en sund og succesrig konsulentvirksomhed som rådgiver og coacher nogle af de største kunder i Danmark. Deres succes

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere