den empatiske uddannelsesinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "den empatiske uddannelsesinstitution"

Transkript

1 den empatiske uddannelsesinstitution Coach/mentor i talentplejen og talentudviklingen Studerende i udviklingsprojekter TA LEDERSKAB ta lent t ANSVAR Morten Thorning, The Animation Workshop/VIA Svend Lawaetz, Danmarks Medie og Journalist højskole Ninna Leth, University College Vest Pernille Berg, Niels Brock Mads Samsing, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

2 Den empatiske uddannelsesinstitution TA LEDERSKAB ta lent t ANSVAR Talentet i fokus i den globale tidsalder Det er i dag muligt at identificere et stigende fokus på talenterne i det danske samfund. Hvorfor er der dette stigende fokus på talentpleje og talentudvikling? Talenterne skal bl.a. plejes for at sikre Danmarks fremtid, og talenterne skal udvikles for at sikre Danmarks konkurrenceevne 1. De samfundsmæssige overordnede faktorer påviser tydeligt, at der er fokus på de individuelle ressourcer og ligeledes på den vigtige og essentielle rolle hvert individ spiller i forhold til at skabe vækst i det danske samfund. Innovation og skabertrang anses for centrale indsatsområder i både offentligt og privat regi. Således er der en væsentlig og essentiel kobling mellem individuelle ressourcer og innovation. Som Lars Thøgersen (direktør for CPH Design) har udtalt i anden sammenhæng, finder innovation sted mellem mennesker og ikke mellem teknologier 2. Denne relation mellem individuelle ressourcer og innovation, ses bl.a. i Undervisningsministeriets materiale om innovationskraften på professionshøjskolerne. Det er her evident, at der er nogle centrale drivkræfter, som påvirker og ansporer professionshøjskolerne til at udvikle sig og innovere. Disse centrale eksterne drivkræfter er: Effektiviseringskrav Teknologisk udvikling Konkurrence Globalisering Omstillinger og struktur Medier Brugerkrav Talentkrigen (UVM 2007: 8, vores fremhævelse) 1 Se Globaliseringsrådets anbefalinger, samt Gary Hamel 2007 The Future of Management 2 Lars Thøgersen ved paneldeltagelse i konferencen From Beauty to Business på Kolding Designskole (2007) 1

3 Det er med andre ord muligt at identificere det individualiserede samfund ; hvor individet er i centrum, hvor den studerende er i centrum. Vi argumenterer i efterfølgende arbejde for, at uddannelsesinstitutionerne i deres bestræbelser på at sætte talentspotting, talentudvikling og talentpleje på dagsordenen bliver nødt til at udvikle en strategi for den empatiske uddannelsesinstitution. Den empatiske uddannelsesinstitution talentet i fokus, når fællesskabet skal udvikles Betegnelsen den empatiske uddannelsesinstitution er valgt, fordi den signalerer, at uddannelsesinstitutionen som udgangspunkt ønsker de studerende ud fra et andet incitament end blot at fastholde og sikre de studerendes gennemførsel. Den empatiske uddannelsesinstitution ønsker at uddanne fremtidens erhvervsdrivende, trendsættende og erhvervsskabende mennesker. Som Howard Gardner 3 har skrevet, fordrer fremtiden unge mennesker, som handler etisk og har respekt for sine medmennesker. Ligeledes har Zygmunt Bauman 4 i en mere kritisk analyse af vores samtid påpeget, hvorledes de gamle strukturer ikke længere er faste og identitetsskabende. Identiteten er således blevet mere flydende og baseret på de relationer, mennesket indgår i på et givent tidspunkt i sit liv. Dette medfører et stort ansvar hos de videregående uddannelsesinstitutioner, idet de hermed er medskabende af de unges identitet. Det er dette ansvar, som uddannelsesinstitutioner skal være sig bevidste om. Dette ansvar fordrer et engagement og større personligt ansvar som hver enkelt ansatte skal forholde sig til. Vi skal med andre ord væk fra den traditionelle opfattelse af, at de unge er i transit og selv skaber mening med deres studier, til at uddannelsesinstitutionen skal skabe meningsfulde studier, sikre en forventningsafklaring og signalere en identitet over for de studerende. Dette medfører bla., som vores undertitel indikerer, at uddannelsesinstitutioner tager ansvar, tager lederskab, tager talenterne og plejer dem under deres vej gennem studierne. Det medfører også, at det er muligt at identificere en anden underviseridentitet (mere herom senere). 3 Howard Gardner, 2007, Five Minds for the Future 4 Zygmunt Bauman, 2005, Liquid Life, og 2004, Identity 2

4 For den empatiske uddannelsesinstitution er det vigtigt at definere hvad der forstås ved et talent Talent medfødt eller tilegnet? Et talent: En person, der har en unik evne af enten faglig, personlig og/eller social karakter og som har en forudsætning for at præstere noget særligt og sammen med andre (definition af talent, Projektgruppen har ligeledes opsat følgende karakteristika for et talent: karisma personlig integritet lidenskab engagement For projektgruppen kan alle uddannelser have talenter blandt sine studerende. Den talentfulde studerende er talentfuld inden for de faglige områder, som uddannelsen centreres om. Om end det er nemmere umiddelbart at spotte et talent blandt de mere kreative uddannelser, er der jf. ovenstående definition ingen tvivl om, at alle uddannelsesinstitutioner rummer talenter. Spørgsmålet er, hvordan talenterne spottes og efterfølgende udvikles og plejes. Hvad betyder det for en uddannelsesinstitution at sætte talentpleje på dagsordenen for hverdagen? Part of the issue is the definition of talent. Everybody says they want more talent, so it s almost uninteresting to ask people what their biggest challenge is; it s always going to be talent. But to be very clear, it isn t just intrinsically talented people you need(...) The real challenge is making profits off those talented people. (Lowell Bryan in conversation with Gary Hamel, Barsh 2008: 4) Ved at sætte talentpleje og talentudvikling på dagsordenen for, hvorledes dagligdagen skal fungere, skiftes fokus radikalt fra at få alle med, dvs. fokusere på de fagligt svage 3

5 og muligvis umotiverede, til at fokusere på at motivere, udvikle og fastholde de talentfulde. Denne strategiske differentiering anbefales også ud fra erfaringen om, at en motiveret og talentfuld studerende virker som en energisk facilitator og drivkraft for de øvrige studerende. Én talentfuld studerende trækker andre studerende med sig. Projektgruppen er opmærksom på, at denne definition fordrer, at den studerende har et selvværd. Det vil sige, at en uddannelsesinstitution også skal have for øje, at talenter kan være potentielle talenter, som endnu ikke selv har erkendt sit talent. Den empatiske uddannelsesinstitution karakteriseres ved at sætte talentspotting på dagsordenen for herved at kunne fremme talentet hos de studerende, som endnu ikke har erkendt deres eget talent. TALENTTREKANTEN ta lederskab t alent t ansvar Fora med dialog mellem institution og aftager Uddannelsesinstitution Ledelsen skal inddrage talentpleje i sin strategiske portefølje Engageret vejleder Studerende inddrages i udviklingsprojekter Studerende Praksis Selektiv praktikplacering Honorering af eksterne undervisere Kvalificering af praktikvejledere Skabende og lærings lystne Relevante projekter ECTS points til praksisprojekter 4

6 Talentet er i fokus og vi skal mere end blot italesætte det. Der skal handling bag ordene. I den udviklede model ønsker projektgruppen at konkretisere rammebetingelserne for talentspotting, -udvikling og pleje. Rammebetingelser: Vilkår, som har betydning for og kan understøtte arbejdet med talentpleje på uddannelsesinstitutioner. (Undervisningsministeriets definition på rammebetingelser) Som det fremgår af modellen, ønsker vi ikke at ændre radikalt på de eksisterende forhold på en uddannelsesinstitution. Vi vil dog opfordre til, at disse eksisterende forhold anvendes markant anderledes og fokus ændres radikalt. Af modellen fremgår det, at en uddannelsesinstitution indgår i nogle naturlige netværk og relationer med interessenter. Det divergerer fra institution til institution, hvor meget man deltager og udvikler disse relationer. Med talentet i fokus skal disse netværk plejes med omhu for derved at etablere varige relationer til virksomheder, organisationer, potentielle samarbejdspartnere (her tænker vi på mentorer, praktikvejledere, gæsteforelæsere, eksterne undervisere og deltagere/projektejere af udviklingsprojekter). Disse eksterne netværk får herved en essentiel og væsentlig rolle i talentplejen og talentudviklingen. En sådan systematisk identificering og pleje af relevante og værdiskabende netværk medfører også, at talentplejen skal indgå i den strategiske ledelse. Talentet i fokus handling bag ordene Hos os deltager studerende ofte som assistenter på professionelle efteruddannelseskurser. Her møder de internationale professionelle fra branchen, får gode kontakter og indblik i fagets udvikling i virksomhederne ude på markedet. (Morten Thorning, studierektor på The Animation Workshop/VIA) 5

7 Talentudvikling og talentpleje skal på dagsordenen, det skal med andre ord italesættes. Det skal gøres legitimt at ønske at pleje talenterne. Hvor man tidligere har kunnet differentiere vha. karaktergivning, anbefaler projektgruppen således, at man i hverdagens aktiviteter sikrer at stimulere og udfordre de studerende. Dette gøres ved at inddrage studerende i skolens strategiske, taktiske og operationelle arbejde, f.eks. ved involvering i udviklingsarbejde, involvering i kvalitetsarbejdet, involvering i det relationelle arbejde med interessenter og involvering i arbejdet med læringsmiljøet (mere herom senere). Vi har identificeret studerende med talent for forskellige aktiviteter. Talent for hvad? en studerende kan have talent for forskellige ting, og denne diversitet inden for talent skal en uddannelsesinstitution have for øje. Talentspotting fordrer, at en uddannelsesinstitution skal kunne rumme de forskellige former for talenter. Dette er især relevant for de professionsbacheloruddannelser, hvor emnerne ikke er direkte baseret på en kreativ disciplin. I de professionsbacheloruddannelser, hvor fagene er baseret på en kreativ disciplin, er det ulige nemmere at spotte et talent. For relationsprofessionsbacheloruddannelserne 5 skal talentspotting være relevant for professionsfagene, disse talenter kan være talent inden for forskellige områder. Undervisere kan spotte talenterne inden for de forskellige områder. Vi nævnte tidligere, at man har kunnet signalere talentspotting ved traditionel karaktergivning. I vores arbejde har vi dog identificeret et behov for, at denne talentspotting finder sted langt tidligere end ved eksamenskarakterer eller projektkarakterer. I og med at nogle studerende har et potentielt og indtil nu uerkendt talent, er det vigtigt at uddannelsesinstitutionerne etablerer en praksis for at kunne identificere et talent. Vi har i projektgruppen identificeret flere muligheder for hvorledes denne talentspotting kan finde sted: på nogle uddannelsesinstitutioner finder en sådan talentspotting sted allerede ved optagelse til studiet på nogle uddannelsesinstitutioner finder en talentspotting sted vilkårligt, dvs. i form af at nogle undervisere engagerer sig i de talentfulde studerendes studietid på uddannelsesinstitutionen på nogle uddannelsesinstitutioner finder en talentspotting sted, når de studerende skal vælge praktikophold eller virksomhed at skrive opgave for på nogle uddannelsesinstitutioner identificeres de talentfulde studerende ved eksamenerne 5 Relationsprofessionsbacheloruddannelserne refererer her til de professioner, hvor dimittenderne forventes at kunne indgå i professionelle relationer i deres virke som f.eks. socialrådgiver, jordmoder, sygeplejerske, folkeskolelærer eller pædagog 6

8 på nogle uddannelsesinstitutioner identificeres de talentfulde studerende af virksomhederne og indgår i projektarbejde sammen med disse Ledelsen af virksomheden mødte op og præsenterede opgaven og tre uger senere mødte de op og gav ris og ros og drøftede hvad de kunne bruge af vores input. Det er sgu da motiverende!! 2 årsstuderende på Mediehøjskolen Baseret på den meget divergerende praksis for talentspotting, er det projektgruppens anbefaling, at talentspottingen indgår i uddannelsesinstitutionens strategiske arbejde. De respektive uddannelsesinstitutioners ledelse skal sætte talentspotting, -pleje og udvikling på dagsordenen. Initialvis skal hver uddannelsesinstitution definere, hvad der forstås ved et talent inden for pågældende studieretninger jf. ovenstående definition af et talent. Herefter skal arbejdet indgå i optaget af potentielle studerende og i den studerendes studietid på uddannelsesinstitutionen. Dette arbejde medfører en identificering af rammerne for talentpleje og talentudvikling. Vi har allerede angivet den vigtigste forudsætning for talentpleje: nemlig at sætte den enkelte i fokus. En ansvarliggørelse af den enkelte, det være sig studerende, underviser, virksomhed m.v. Ligeledes kræver det ledelse. 7

9 Ta lederskab udfordringerne ved at sætte talenterne i fokus Hvad sker der, når talenterne kommer i spil? Time and time again I have seen talented, energetic people fail to reach the depth of understanding needed to cross disciplinary boundaries. This problem has been particularly manifest in people who have spent their careers in universities where often they are encouraged to stick to what they know (Simon Lee: 2) Således udtaler Simon Lee sig om de erfaringer og observationer, han har gjort sig i sin tid som leder af Media Lab 6. Det er med andre ord ikke nok blot at sætte de talentfulde unge mennesker sammen og håbe på det bedste der skal mere til. Talentpleje og talentudvikling fordrer ledelse. Hvordan adskiller ta lederskab sig fra andre opråb om ledelse (f.eks. innovationsledelse, ledelse med henblik på at fremme kvaliteten i uddannelsesinstitutionen)? Ta lederskab har naturligvis mange fællestræk med andre former for lederskab, men der er dog en essentiel forskel, som vi ser os nødsaget til at nævne: En essentiel del af idéen bag ta lederskab er, at der ikke viges for de forstyrrelser, det eventuelt kan bringe at sætte det individuelle talent i fokus og turde satse på talentpleje og talentudvikling. Per Skårup (cand. pæd.) taler om pædagogisk ledelse og har i et foredrag udtalt, at det handler om at skabe forstyrrelser i de studerende. Når vi forstyrrer dem, skaber vi grobund for læring. Fokus på talentpleje og talentudvikling vil skabe potentielle forstyrrelser i den daglige ledelse. Uddannelsesinstitutionen skal være beredte på at kunne håndtere denne forstyrrelse. Simon Lees erfaringer kan her inspirere. Han skriver: As such it [task of leadership] needs to provide a loose organisational structure internally to allow agility and diversity to flourish among the teams, yet carefully, sometimes apparently casually, deploy judicious interventions to prevent projects spinning out of control and unproductive conflicts within and between groups. (Simon Lee: 4) 6 Media Lab er den europæiske researchpartner til Massachusetts Institute of Technology Media Lab 8

10 Det er i mødet mellem de talentfulde og de klassiske strukturer, uddannelsesinstitutionerne møder de største udfordringer. Det er i snitfladen mellem den klassiske måde at udvikle og uddanne unge mennesker og fremtidens behov for, hvorledes virksomhederne formår at få det bedste ud af talenterne, at uddannelsesinstitutionerne skal udvikle en lederstil, som sikrer at talenterne identificeres, plejes og udvikles. In a market where talent is largely a commodity and can be bought anywhere, the secret sauce is creating an environment in which you push that frontier out, in which you can steadily raise the returns on human capital. (Gary Hamel in conversation with Lowell Bryan, Barsh, 2008: 4) Det er i det skisma uddannelsesinstitutionerne skal udvikle deres lederskab og deres talentpleje. Det er i identificeringen af fremtidens lederskab, at uddannelsesinstitutionerne skal være foran og sikre, at talenterne uddannes til at kunne begå sig i de af Lowell Bryan identificerede talent marketplaces, knowledge marketplaces og formelle netværk. Vores studerende deltager i udviklingen af projekter til den 3. verden. De er med til både fundraising samt planlægning af det praktiske og selve undervisningsforløbet, der finder sted i det relevante land et andet sted på kloden. Den slags er et eventyr at deltage i, og de studerende udviser stor motivation og udvikler deres selvstændighed. (Morten Thorning, studierektor på The Animation Workshop/VIA) 9

11 Når Gitte Just i Fremtidsforskningsinstituttets magasin FO stiller spørgsmålet, om ledere i dag har de kompetencer, det kræver at udøve netværksledelse, kan vi ligeledes stille spørgsmålet, om uddannelsesinstitutionerne i dag har ledelseskompetencerne til at skabe det fremtidssikrede uddannelsessystem. Gitte Just siger om uddannelsessystemet, at det bør uddanne de studerende til at igangsætte og danne netværk og i evnen til at sammensætte det rigtige team til at løse opgaven.( ) Det globale samfund er så komplekst og videnstungt, at det kræver et team af kompetencer og fagligheder for at komme fra idé til gennemførsel, og det er stort set umuligt for det enkelte menneske at besidde den nødvendige viden og kompetencer.( ) Netværksorganisering og udviklingen af de rette lederkompetencer kræver, at de enkelte studerende anerkendes som individer og for netop det, de kan, så de har selvtillid nok til at anerkende og bruge de kompetencer hos andre, som de ikke selv besidder.( ) Evner og færdigheder som anerkendelse, rummelighed, psykologisk indsigt, respekt for andre værdier og synspunkter end ens egne samt det at tænke i helheder er noget, som bør fremelskes og dyrkes mere i vores uddannelsessystem. (Gitte Just 2007: 41) Den empatiske uddannelsesinstitution er et eksempel på, hvorledes det fremtidssikrede uddannelsessystem kan tage sig ud. Projektgruppen har for øje, at ikke kun den empatiske uddannelsesinstitution udviser empati for de talentfulde, men det er projektgruppens holdning, at den empatiske uddannelsesinstitution har lettere ved at identificere, rumme og udfordre de talentfulde studerende. Som tidligere angivet ønsker projektgruppen ved dette arbejde at argumentere for en holistisk tilgang til talentudvikling og pleje. Talenttrekanten er udviklet ud fra den erkendelse, at talenter ikke plejer sig selv men stiller nogle krav til det studiemiljø, hvori de indgår. Dette betyder også, at den talentfulde underviser og den talentopmærksomme underviser skal udvikles og plejes. 10

12 Coach/mentor i talentplejen og talentudviklingen 11

13 Underviserens nye faglighed og formidlingsopgave Den talentfulde underviser og den talentopmærksomme underviser er ikke banebrydende radikal og forskellig fra de klassiske skrifter om den fantastiske underviser. Dog har vi i vores arbejde med talentpleje identificeret følgende karakteristika ved den nye underviseridentitet: underviseren brænder for sit fag og samtidigt også for de unge mennesker underviserens faglighed er i fokus men det er faglighed i forhold til det praksisnære og ikke forhold til det forskningsbaserede læringsmiljø 7 underviserne arbejder tæt sammen med de studerende i de projektopgaver, som skal løses for virksomheder. Underviseren agerer med andre ord som den eksemplariske rollemodel i teamarbejde. underviseren går ud over den monofaglige undervisning og indgår i en tværfaglig kontekst underviseren er til stede i sit fag og udviser et engagement, lidenskab og passion for sit fag underviseren deltager aktivt i de relationsfremmende aktiviteter, det være sig med de studerende og med institutionens øvrige interessenter underviseren udviser med andre ord nærvær og tilstedeværelse underviseren må ikke have berøringsangst for de sociale mekanismer, som stimulerer den personlige udvikling Det har været væsentligt for os, at underviserne konstant er i interaktion med udvalgte erhvervsvirksomheder, idet de ellers kommer ud af trit med erhvervslivets krav og behov. Derfor har vi afsat tid til, at hver underviser skal forske og udvikle, hvilket udmønter sig i artikler, bøger, konsulentværktøjer osv., men der er også afsat tid til at de udfører indtægtsdækket virksomhed i form af seminar, kurser, rådgivning osv. Denne kombination af aktiviteter sikrer, at de studerende oplever undervisere, som er fagligt respekterede i erhvervslivet, og som har fingeren på pulsen. Underviserne kan derfor befrugte studiemiljøet med erhvervsvirksomhederne ind i undervisningen til brug i levende cases, gæsteforelæsere, censorer og ikke mindst som eksterne undervisere. (Svend Lawaetz, prorektor på Mediehøjskolen) 7 Her er der en stor forskel på det praksisnære læringsmiljø og forskningsmiljøet, som karakteriserer universiteterne 12

14 De mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner har den unikke fordel frem for de lange videregående uddannelsesinstitutioner ved at have en praksisnærhed i deres hverdag og undervisning. Det er muligt at visualisere dette på følgende måde: MVU LVU Praksisnær faglighed og undervisning 8 Teoribaseret faglighed og undervisning Alle undervisere på bacheloruddannelsen er gæsteundervisere med en professionel baggrund og solide faglige netværk. Dette betyder at de studerende aldrig bliver trætte af en underviser, og at de møder underviserne med stor respekt som en fremtidig kollega i branchen, der bringer nyt fra virkeligheden ind på uddannelsen. Denne tidlige adgang og tilknytning til professionelle faglige netværk er ligesom de studerendes praktikophold styrkende for deres faglige identitet og udvikling. (Morten Thorning, studierektor på The Animation Workshop/VIA) Som del af vores identificering af den nye underviseridentitet har vi bl.a. diskuteret det stigende behov for mentor- og coachordninger for de studerende generelt og i særdeleshed for de talentfulde studerende. Det har i denne sammenhæng været relevant at definere og sondre mellem følgende betegnelser: mesterlæreren mentoren coachen Mesterlæreren er på dagsordenen igen og man kan se mange paralleller mellem mentorordninger og mesterlæreren. Vi vil dog pointere, at vi også sondrer mellem de to begreber. Mens begge begreber rummer det normative element af den eksemplariske 8 Vi er i denne relation i fuld overensstemmelse med MVU Rådets anbefalinger ang. praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden 13

15 rollemodel, adskiller mesterlæreren sig fra mentoren ved at kunne afgive arbejdsopgaver til eleven. Mesterlærer-elev relation indebærer herved en arbejdsrelation. En sådan arbejdsrelation ligger ikke i mentor-studerende relationen. Mentorer deler viden, faciliterer, opmuntrer, peger på områder af interesse, giver råd og agerer rollemodel 9. Uddannelsesinstitutionen skal med andre ord leve op til det ansvar, uddannelsesinstitutionen har i vores samtid, hvor de identitetsskabende praksisfællesskaber udgør en så vigtig del af de unges uddannelser. Den empatiske uddannelsesinstitution tager således udgangspunkt i den enkelte og institutionen er i sit virke tæt på den enkelte studerende. Den studerende får ikke mulighed for at gemme sig blandt de mange under en forelæsning, men indgår derimod i nogle konkrete læringsforløb, hvor den studerende er i tæt samarbejde med underviseren. Underviseren får herved mulighed for at spotte et talent. Talentet skal herefter plejes; det skal med andre ord indgå i uddannelsesinstitutionens optik, at talenterne skal plejes og udvikles. Denne optik fordrer en systematik. Det vil sige, i det øjeblik et talent spottes, skal den studerende opleve, at uddannelsesinstitutionen responderer på dette talent. Dette kan bl.a. gøres ved nogle af de ovennævnte aktiviteter. Coaching er en af disse aktiviteter. En coach og en mentor tager ikke afsæt i samme udgangspunkt. En Mentor er en ekspert inden for et bestemt fagområde og deler gerne viden og giver gerne råd. Mentorordninger kendes fra erhvervslivet og anvendes i dag til at klæde talenter på til nye udfordringer og opgaver. En coach er en person, som tager udgangspunkt i den studerende dér, hvor den studerende er. En coach tror á priori, at ethvert menneske har et udviklingspotentiale. Ligeledes ønsker en coach vha. coaching at rykke et menneske/ den studerende fra a til b. I et pilotprojekt har vi identificeret, at coaching er en fantastisk metodik til at fremme handlingskompetence 10. Pernille Berg har i anden sammenhæng sagt om fænomenet at handlekraft skaber virketrang, idet coaching har vist sig at være en metode hos de studerende, hvorpå de studerende identificerer egne mål og visioner for deres virke som studerende. Dette har fremmet deres engagement og ansvarsfølelse for deres studier. Dette viser sig ved aktiv studieindsats Uddannelsesinstitutioner anvender allerede i dag mentorordninger og nogle steder anvendes det også ud fra et talentplejeperspektiv (se for eksempel Elitegymnasiet på Niels Brock. Ligeledes vil studerende få allokeret mentorer i det Iværksætterhus, som Niels Brock etablerer med start primo august 2008 for studerende på videregående uddannelser) 10 Dette projekt har fundet sted på Niels Brock og er et pilotprojekt, som er finansieret af FUHU og afrapporteres ultimo december 2007 af Pernille Berg, studielektor på Niels Brock, Erhvervsakademiet for Videregående Uddannelser 11 Det konkrete pilotprojekt hvad angår coaching har ikke taget udgangspunkt i talentpleje. Det er således mere metodikken, som har været i centrum. I forhold til talentpleje betyder det, at man kan forvente en endnu større handlekraft fra de studerende, når coaching anvendes i plejen af disse 14

16 Studerende i udviklingsprojekter 15

17 Den talentfulde studerende engageres hvor og hvordan? De talentfulde studerende ansættes som tutor og studenterunderviser og agerer på denne måde som rollemodel for de nye studerende. De talentfulde studerende får muligheder for at deltage i et rådgivningsprojekt og får ects points for dette arbejde. (Ninna Leth, Dekan University College Vest) Projektgruppen har identificeret mange muligheder for at involvere, engagere og udfordre de talentfulde studerende. Udover de allerede eksisterende muligheder for aktive studerendes deltagelse i forskellige uddannelsesrelevante fora, har projektgruppen identificeret følgende muligheder for at involvere studerende i udviklingsprojekter: kvalitetsudviklingsfora de talentfulde studerende indgår i konkrete udviklingsprojekter, der vedgår studiet de talentfulde studerende indgår i udviklingsprojekter med eksisterede virksomheder Den talentfulde studerende indgår i projekter, som er defineret af virksomheder, sammen med undervisere fra os de indgår med andre ord på lige fod med underviserne i konkrete projekter (Svend Lawaetz, prorektor på Mediehøjskolen) Ligeledes er det vigtigt at påpege, at de studerende kan udvise talenter inden for forskellige områder. For nogle uddannelsesinstitutioner vil de studerende kunne udvise talenter ift. de professionsbestemte aktiviteter, med andre talenter inden for de erhvervsrettede professioner. Ligeledes vil der være studerende, som udviser talent inden for de uddannelsesmæssige aspekter, for eksempel relationsfremmende fora, strategisk arbejde m.v. Uddannelsesinstitutionen anbefales at differentiere sin talentpleje og talentudvikling ift. de respektive talenter, således at talenterne plejes i en for den studerende relevant måde. Det herved muligt at engagere studerende, som ellers ville have engageret sig andetsteds. 16

18 De studerende involveres i udviklingsprojekter, eksempelvis udvikling af undervisningsplaner til en efterskole med en animations- og tegnelinie, eller udvikling af undervisningsplan til vores nye bachelorlinie CG Artist. Dette udviklingsarbejde modner de studerende fagligt og giver dem mulighed for at udvise et stort engagement. (Morten Thorning, studierektor på The Animation Workshop/VIA) Den studerende er naturligvis herre over egen læring de har et medansvar for egen læring. Dog er det vigtigt at pointere, at opfattelsen af den studerende er en forudsætning for talentpleje. Frisættelse af selvværdet, frisættelse af talentet Det ovenfor beskrevne arbejde er baseret på erfaringer, visioner og drømme om en uddannelsesinstitution, som sætter den enkelte studerende i fokus og bidrager til at udvikle og pleje de talenter, institutionen møder. Vi har også beskrevet, at talentpleje og talentudvikling integreres i uddannelsesinstitutionens strategiske arbejde. Ligeledes har vi identificeret, at det er underviseren, som møder den studerende, og derfor har underviseren en meget aktiv rolle i det arbejde, som ligger i talentpleje og talentudvikling. Den empatiske uddannelsesinstitution karakteriseres ved at have implementeret talenttrekanten i hverdagen 12. Den empatiske uddannelsesinstitution karakteriseres således ved at have implementeret ansvaret for talentpleje i en kodeks, der styrer uddannelsesinstitutionen. Vi har angivet, at dette sikres ved at udvide den didaktiske portefølje blandt underviserne ved at introducere mentor/coach som måden, hvorpå uddannelsesinstitutionen kan spotte, udvikle og pleje et talent. Talenttrekanten er udviklet med henblik på at visualisere og skabe overblik over de interdependente aspekter ved talentspotting, -udvikling og pleje. Ligeledes har vi udarbejdet en kodeks for den empatiske uddannelsesinstitution og et kodeks for god talentpleje og talentudvikling, hvori vi konkret angiver, hvorledes talentet kan komme i fokus - det være sig i individuelle situationer og i den empatiske uddannelsesinstitution. 12 Se side 5 for Talenttrekanten 17

19 Referencer Barsh, Joanna, 2008, Innovative Management: A conversation with Gary Hamel and Lowell Bryan, TheMcKinseyQuarterly Bauman, Zygmunt, 2004, Identity Bauman, Zygmunt, 2005, Liquid Life Gardner, Howard, 2007, Five Minds for the Future Hamel, Gary, 2007, Future of Management Just, Gitte, 2007 Netværksledelse i kompetencedrevne virksomheder, FO/fremtidsorientering #4 Lee, Simon Making Innovation Work, Media Lab Europe UVM, 2007, Innovationskraft på professionshøjskole 18

20 Kodeks for den empatiske uddannelsesinstitution på professionshøjskoler 1. Den empatiske uddannelsesinstitution spotter, plejer og udveksler talenter. 2. Den empatiske uddannelsesinstitution søger at sikre, at den studerende, der optages, har et talent indenfor det studieområde, institutionen udbyder. 3. Den empatiske uddannelsesinstitution kan gennem coaching og personlige udviklingssamtaler med den enkelte studerende facilitere, at den studerende opnår selverkendelse om eget talent. 4. Det fysiske rum og teknologien skal facilitere læring og understøtte den kultur, der ønskes fremmet på den empatiske uddannelsesinstitution. 5. Det fysiske rum og teknologien skal rumme diversitet i de enkelte studerendes lærings- og studiebehov og rumme mulighed for fordybelse og deling. 6. Individet er platform for alles læring. 7. Alt arbejde evalueres og fremlægges i fuld offentlighed. 8. Underviseren er på skolen, og er umiddelbart tilgængelig for den studerende. Den empatiske uddannelsesinstitution 9. er praksisnær, professionsbaseret, inddrager professionens interessenter og åbner sig for omverdenen lokalt og globalt. 19

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Strategi mål for

Strategi mål for Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil Genopslag. Talentchef for ScienceTalenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø. Stillings- og personprofil Stillingsprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer

Læs mere

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

Innovation og udvikling

Innovation og udvikling Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach Stillingsbeskrivelse Agil Coach Virksomhedsbeskrivelse Plan A blev etableret i 2005, en sund og succesrig konsulentvirksomhed som rådgiver og coacher nogle af de største kunder i Danmark. Deres succes

Læs mere

Et engageret studieliv

Et engageret studieliv i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL!

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere