Patienter med KOL har lav adhærens til inhalationsmedicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienter med KOL har lav adhærens til inhalationsmedicin"

Transkript

1 2 Patienter med KOL har lav adhærens til inhalationsmedicin Sandra Tøttenborg 1, Marie Topp 2, Truls Ingebrigtsen 2 & Peter Lange 1 Statusartikel 1) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2) Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Ugeskr Læger 2014;176:V Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en kronisk sygdom, der ofte skyldes en kombination af lungeemfysem og kronisk obstruktiv bronkitis [1]. KOL, hvis primære årsag er rygning, giver almindeligvis dyspnø, daglige hosteanfald og øget slimdannelse [1]. KOL kan ikke helbredes, men optimal behandling og fornuftig livsstil kan reducere symptomerne, bremse progressionen, mindske antallet af eksacerbationer og hospitaliseringer og forbedre overlevelsen og livskvaliteten [2]. I dag er ca danskere i medicinsk behandling for KOL [3]. Medicinadhærens beskriver, om en patient tager den ordinerede medicin som aftalt med lægen [4]. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at mindre end 50% af patienter med kroniske sygdomme tager deres medicin, som de bør, og at andelen er endnu lavere for patienter i længerevarende behandling med inhalationsmedicin [4]. WHO vurderer også, at øget medicinadhærens kan have en større indvirkning på folkesundheden end enhver forbedring i den specifikke medicinske behandling [4]. I denne artikel beskrives medicinadhærens blandt patienter med KOL, og der skitseres faktorer, der er fundet at have betydning for graden af adhærens. Artiklen omhandler ikke patienternes tekniske færdigheder i forbindelse med selve inhalationen af medicinen, da dette emne behandles selvstændigt flere steder [5-7]. Afslutningsvist diskuteres strategier til forbedring af adhærens. PRÆVALENS AF MEDICINADHÆRENS Adhærens måles og defineres på mange måder, og der findes ingen guldstandard herfor. I dette nummer af Ugeskrift for Læger gennemgår vi i [8] specifikke metoder, hvormed graden af adhærens kan bedømmes. I det følgende gennemgås originalstudier, hvor man har målt prævalensen af adhærens blandt pa TABEL 1 Oversigt over og resultater fra adhærensstudier blandt patienter med KOL. Reference Land Patienter, n Studieperiode, mdr. Metode a definition God adhærens- God adhærens/ persistens b, % Cecere et al [9] USA Register MPR 80% LABA/LAMA: 54 ICS: 40 Simoni-Wastila et USA Register PDC 80% 39 al [10] Yu et al [11] USA Register PDC 80% Toy et al [12] USA Register PDC 80% Peening-van Beest et al [13] Holland , 24 og 36 Registerpersistens»Huller«af < 60 dages varighed Jung et al [14] USA Afbrydelse»Huller«af < 30 dages varighed 36, 32 og 17 LABA: 79 MTX: 56 AC: 69 ICS: 63 Vestbo et al [15] England Elektronisk monitorering 80% 80 Agh et al [16] Ungarn 170 Selvrapport MMAS 3-4% 58 Laforest et al [17] Frankrig Selvrapport 25 George et al [18] Australien 276 Selvrapport MARS 25% 37 AC = antikolinergika; ICS = inhalerede kortikosteroider; LABA = langtidsvirkende β 2-agonister; LAMA = langtidsvirkende antikolinergika; MAQ = Morisky Adherence Questionnaire; MARS = Medication Adherence Report Scale; MMAS = Morisky Medication Adherence Scale; MPR = medical possession ratio; MTX = methylxanthiner; PDC = proportion of days covered. a) Gennemgang af de forskellige metoder samt fordele og ulemper er beskrevet i [8]. b) Medicingrupperne gennemgås i Tabel 2.

2 3 Faktaboks Lav adhærens til den medicinske behandling er udbredt blandt patienter med KOL og bør haves in mente ved manglende effekt af medicinen. Patienter, der ryger, har en depression og udebliver fra aftalte lægebesøg, bør ydes særlig opmærksomhed, da prævalensen af nonadhærens er høj i disse grupper. Medicinadhærens kan blandt andet forbedres ved at forenkle behandlingsregimer og reducere antallet af daglige doser. Tabel 2 Forkortelser og forklaringer [1]. Patientrelaterede faktorer Adhærente patienter er fundet at have en større viden om sygdommen og behandlingsstrategien sammenlignet med nonadhærente patienter. De er også mere tilfredse med behandlingen og deres læge [19]. F.eks. fandt Cecere et al, at patienter, der opfattede lægen som»ekspert«, var hhv. 20% og 8% mere tilbøjelige til at adhærere til LABA og inhalerede kortikosteroider, end patienter, der ikke delte denne opfattelse af lægen [9]. Samme studie viste, at patienter med tillid til selvforvaltning af sygdommen i»det meste af tiden«til»hele tiden«, var tre til seks gange mere tilbøjelige til at adhærere til LABA end dem, der»aldrig«havde tillid [9]. Højere score i selvrapporteret livs Forkortelse Fuldt navn Type Beskrivelse LABA Langtidsvirkende β 2-agonister Kan forbedre lungefunktionen i op til 24 timer Foruden at lette vejrtrækningen kan medikamenterne til en vis grad formindske risikoen for pludselige forværringer af KOL LAMA ICS MTX Inhalerede langtidsvirkende antikolinergika Inhalerede kortikosteroider KOL = kronisk obstruktiv lungesygdom. Antiinflammatorisk behandling Methylxanthiner tienter med KOL (Tabel 1). Hvor intet andet er anført, er god adhærens defineret som, at patienten tager 80% af de ordinerede doser medicin. Yu et al sammenlignede adhærens blandt patienter, der havde KOL og kun brugte én inhalator, og patienter, der brugte flere inhalatorer, og fandt, at hhv. 39% og 32% var adhærente [11]. Toy et al fandt ligeledes lav adhærens i et studie med patienter med KOL. Her var 43%, 37%, 30% og 23% adhærente til hhv. én, to, tre og fire daglige doser [12]. I en undersøgelse af 376 amerikanske krigsveteraner med spirometrisk bekræftet KOL, fandt Cecere et al, at hhv. 54% og 40% var adhærente til inhalerede langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA) og inhalerbare kortikosteroider [9]. I et randomiseret klinisk studie brugte Vestbo et al elektronisk monitorering til at bestemme graden af adhærens blandt patienter med moderat til svær KOL. De fandt, at 80% af de deltagere, der afleverede inhalatoren tilbage, var adhærente over tre år [15]. I medicinafprøvningsforsøg må der dog forventes højere adhærens end blandt sammenlignelige patienter i populationsbaserede studier, da der er mere fokus på den medicinske behandling. I et ungarsk tværsnitsstudie med 170 ambulante patienter med moderat til meget svær KOL, rapporterede 58% at tage medicinen som ordineret (Morisky Medication Adherence Scale = 3-4) [16]. Blandt 179 franskmænd med moderat til meget svær KOL, svarede 45%, at de havde glemt deres inhalationsmedicin mindst én gang i løbet af de seneste tre måneder, mens 30% havde afbrudt behandlingen med vilje pga. manglende selvoplevet behandlingsgevinst [17]. I et australsk studie med 276 patienter, som havde KOL (sværhedsgrad ikke nærmere beskrevet) og deltog i et rehabiliteringsprogram, var kun 37% adhærente (Medication Adherence Report Scale = 25) til behandlingen [19]. I to studier undersøgte man patienternes evne til at fastholde behandlingen ved at se på frekvensen af receptindløsning. I studiet af Penning-van Beest et al fulgte man adheræns i ét, to og tre år efter påbegyndt behandling med LABA og langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA), og fandt, at hhv. 36%, 23% og 17% ikke havde»huller«(defineret som perioder på 60 dage fra forrige recepts udløb til genindløsning af ny recept) [13]. Jung et al så på adhærens til monoterapi i sidste leveår blandt patienter med KOL, og fandt, at 79%, 56%, 69% og 63% afbrød (defineret som»hul«på 30 dage) behandlingen med hhv. LABA, methylxanthiner, LAMA og inhalerede kortikosteroider [14]. PRÆDIKTORER FOR GRADEN AF ADHÆRENS Relativt få faktorer er videnskabeligt påvist at prædiktere graden af adhærens hos patienter med KOL (Tabel 3). Overordnet kan den nuværende evidens inddeles i patient-, sygdoms- og behandlingsrelaterede samt socialt relaterede faktorer. Adskiller sig ikke væsentligt fra virkningen af β 2-agonister Har gavnlig effekt på livskvaliteten og nedsætter frekvensen af eksacerbationer Ved KOL anvendes inhalationssteroiderne primært til at forebygge eksacerbationer ICS anbefales stort set altid sammen med en langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator Disse stoffer er ikke førstevalgspræparater til behandling af KOL Øger lungefunktion og reducerer symptomer, men effekten er ringere end for inhalerede bronkodilatatorer

3 4 Tabel 3 Faktorer relateret til adhærensniveau. God adhærens Viden om sygdom [19] Viden om behandlingsstrategi [19] Tilfredshed med læge [19] Få bekymringer ved behandlingen [19] Læge opfattes som ekspert [9, 16] Tillid til selvforvaltning [9, 16] Høj selvrapporteret livskvalitet [9, 16] God til at overholde aftaler med læge [20] Selvvurderet god virkning af behandlingen [20] LABA (vs. inhalerede kortikosteroider) [21] Høj uddannelse [9, 20] Højere alder [9, 16, 20] Rygestop [9, 16, 17, 20] Nedsat lungefunktion [9, 20] Nonadhærens Depression [17] Højere dyspnøscore [15] Selvopfattet behandlingskompleksitet [17] Multiple inhalatorer [11] Højt antal daglige doser [16] Manglende erfaring med KOL-medicin [22] Afroamerikaner (vs. hvid) [9, 14, 20] Ugift [20] Højt alkoholforbrug [20] Ingen association Komorbiditet [9, 14] Indkomst [9, 16] Egenomkostninger til medicin [16] Antal medikamenter [17] Køn [9, 14, 16, 20] Ugift [9] Højt alkoholforbrug [9] Nedsat lungefunktion [15, 16] KOL = kronisk obstruktiv lungesygdom; LABA = langtidsvirkende β 2- agonister. kvalitet (målt ved EuroQol 5-dimension Questionnaire) er ligeledes fundet at være associeret med god adhærens [16]. Turner et al fandt, at adhærente patienter udeblev fra signifikant færre lægeaftaler og havde højere selvvurderet virkning af behandlingen, herunder hurtig symptomlindring, end nonadhærente patienter med KOL havde [20]. 14% lavere odds for god adhærens for hver 10% stigning i forceret eksspiratisk volumen i første sekund (FEV1)% [9]. I andre studier har man dog ikke fundet denne sammenhæng [15, 16]. Skønt komorbiditet er tæt associeret med polyfarmaci, en kendt risikofaktor for nonadhærens, er en sikker sammenhæng mellem antal komorbiditeter og adhærens ikke påvist blandt patienter med KOL [9, 14, 17]. Behandlingsrelaterede faktorer Selvopfattet behandlingskompleksitet er fundet at være associeret med dårlig adhærens [17], mens det overordnede antal af daglige inhalationsmedikamenter ikke viser nogen relation [16, 17]. Yu et al fandt, at patienter med multiple inhalatorer var 40% mere tilbøjelige til at afbryde deres behandling, end patienter med én inhalator var [11]. Samme år fandt Agh et al, at også antallet af daglige doser var relateret til nonadhærens [16]. F.eks. var patienter, der fik 5-8 daglige doser, 90% mindre tilbøjelige til at adhærere til deres behandlingsregime end patienter, der fik en til fire daglige doser [16]. Manglende erfaring med KOL-medicin er fundet at være associeret med lav adhærens [21]. Endvidere viste et nyere studie, at adhærens til LABA var højere end til inhalerbare kortikosteroider [9, 23]. Slatore et al vurderede, at det kunne skyldes, at LABA giver hurtig symptomlindring [23]. Sociale faktorer Indkomst og egenomkostninger til KOL-medicin er urelateret til adhærens [9, 16]. Det stemmer dog ikke overens med studier med andre patientgrupper, hvor man har påvist, at omkostningerne er en af de største barrierer [24, 25]. Studier af relationen mellem økonomi og adhærens er imidlertid stærkt påvirkede af det pågældende lands tilskudsordning og kan derfor være svære at sammenligne. I to studier var høj uddannelse forbundet med god adhærens [9, 20]. Der er overvejende evidens for, at køn ikke spiller en rolle for adhærens blandt patienter med KOL [9, 14, 16, Sygdomsrelaterede faktorer Depression er en velkendt prædiktor for nonadhærens [22]. Denne relation gør sig også gældende blandt patienter med KOL [17]. Nedsat lungefunktion er i flere studier påvist at være associeret med god adhærens [9, 17, 20]. F.eks. fandt Cecere et al

4 5 20, 21]. I tre amerikanske studier fandt man, at afroamerikanere havde lavere medicinadhærens end hvide [9, 14, 20]. Jung et al vurderede, at forskelle i etnicitet dækker over faktorer som socioøkonomisk status, forsikringsstatus og uddannelsesniveau [14]. I et studie var højt alkoholforbrug og det at være ugift relateret til nonadhærens [20], mens man i et andet hverken fandt effekt af alkoholindtag eller ægteskabelig status [9]. Generelt var højere alder [9, 16, 20] og rygestop [9, 16, 17, 20] associeret med bedre medicinadhærens. F.eks. fandt Cecere et al, at rygere var 68% mindre tilbøjelige til at adhærere til LABA, sammenlignet med aldrig- og eksrygere [9]. George et al vurderede, at alder og rygestop er markører for forståelse af sygdommens kroniske karakter, og at patienter, som har KOL og fortsat ryger, har ringere forståelse for sygdommens årsager end patienter, der ikke ryger, hvorfor de også må formodes at have dårligere medicinadhærens [19]. ADHÆRENSFREMMENDE STRATEGIER Litteraturen om strategier, der kan fremme adhærens til inhalationsmedicin hos patienter med KOL, er begrænset. Der kan dog trækkes væsentlige pointer fra den bredere adhærenslitteratur. Da antallet af daglige doser er omvendt relateret til adhærens, kan lægen med fordel stræbe efter at tilrettelægge behandlingsregimet mere hensigtsmæssigt. Tiotropium, et lægemiddel, der skal inhaleres en gang dagligt, er påvist at øge graden af adhærens sammenlignet med andre inhalerbare lægemidler, der doseres flere gange dagligt [26]. Skønt det for patienter med moderat til svær KOL, som oftest behandles med kombinationsterapi, vil være svært at reducere antallet af medikamenter [16], kan det være en god strategi at ordinere lægemidler i en fast kombination og/eller en lav doseringsfrekvens for at øge medicinadhærens [16]. Bourbeau & Bartlett argumenterer desuden for, at medicinregimer koordineres, således at doserne kun skal tages på et eller to tidspunkter i løbet af dagen [27]. Lægen bør hjælpe med at identificere regelmæssige aktiviteter i patientens liv, såsom tandbørstning morgen og aften eller morgen- og aftensmad, hvilket kan anspore patienterne til at huske deres medicin [27]. Kommunikation er også et væsentligt værktøj til øget adhærens, og sundhedsprofessionelle bør hjælpe patienterne med at forstå sygdommens kroniske karakter, så patienterne ikke springer medicinen over på dage med få symptomer. F.eks. fandt Worth & Dhein i et randomiseret kontrolleret studie med et struktureret 4 2 timers uddannelsesprogram for patienter med mild til moderat KOL en forbedring af egenomsorg og korrekt tilpasning af medicin under eksacerbationer i undervisningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen [28]. Læger og sygeplejersker er dog ikke eneansvarlige for at forbedre kommunikationen. Vurdering af adhærens og strategier til at optimere denne bør foruden at inddrages i rutinekontrollerne ved ambulante besøg inkluderes i rehabiliteringsprogrammer, hvor andre medlemmer af behandlingsteamet indgår for at sikre gentagelser og styrkelse af hovedbudskaberne [27]. De mange studier, hvor man har undersøgt prædiktorer for adhærens, kan også vejlede lægen i at identificere grupper, som er i højere risiko for nonadhærens. Læger bør være særligt opmærksomme på patienter, der ryger, har en depression og udebliver fra aftalte lægebesøg, da prævalensen af suboptimal adhærens er høj i disse grupper [9, 16, 17, 20]. Lægen bør dog gøre det til vane at spørge om medicinforbruget ved hver konsultation, da fravær af de ovennævnte faktorer på ingen måde er en garanti for god adhærens, eftersom nonadhærens til medicin er udbredt og går på tværs af patientgrupper, kulturer og sociale lag. KONKLUSION I udenlandske studier er der påvist lav adhærens til inhalationsmedicin blandt patienter med KOL. Problemstillingen er endnu ikke kortlagt blandt danske patienter. Adhærens påvirkes af en række patient-, sygdoms- og behandlingsrelaterede samt socialt relaterede faktorer. Læger og sundhedsprofessionelle kan forbedre patienternes adhærens ved at reducere antallet af daglige doser, tilpasse behandlingsregimet til den enkelte patients vaner og ved at være særligt opmærksomme på grupper med forhøjet risiko for nonadhærens. Givet at forbedret adhærens vurderes at have et stort potentiale for at forbedre behandlingseffekten, vil det være et oplagt fokusområde for arbejdet med patienter med KOL. Summary Peter Lange, Sandra Toettenborg, Marie Topp & Truls Ingebrigtsen: Patients with COPD have low adherence to inhaled medicine Ugeskr Læger 2014;176:V Medicine adherence in patients with obstructive pulmonary disease (COPD), has not been studied in Denmark. Studies from other countries, however, unequivocally report low prevalence of patients who follow their doctor s advice and have sufficient adherence to inhaled medicine. In this review we describe results of previous studies on prevalence of adherence to inhaled medicine in COPD, and define characteristics of the patients and treatment associated with degree of adherence. We conclude that health professionals should always consider non-adherence, strive to simplify regiments, and that there is an urgent need of studies aiming at improving adherence in patients with COPD

5 6 Korrespondance: Peter Lange, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K. Antaget: 8. oktober 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 3. februar 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Lange P, Moll L, Dahl H. KOL- sygdom, behandling og organisation. København: Munksgaard, Sin DD, McAlister FA, Man SF et al. Contemporary management of chronic obstructive pulmonary disease: scientific review. JAMA 2003;290: Lange P, Marott JL, Dahl M et al. Substantial need for early diagnosis, rehabilitation and treatment of chronic obstructive pulmonary disease. Dan Med J 2012;59:A World Health Organization. Adherence to long-term therapies - evidence for action. Geneve: WHO, Hesselink AE, Penninx BW, Wijnhoven HA et al. Determinants of an incorrect inhalation technique in patients with asthma or COPD. Scand J Prim Health Care 2001;19: Lavorini F, Magnan A, Dubus JC et al. Effect of incorrect use of dry powder inhalers on management of patients with asthma and COPD. Respir Med 2008;102: Melani AS. Inhalatory therapy training: a priority challenge for the physician. Acta Biomed 2007;78: Tøttenborg SS, Topp M, Ingebrigtsen TS et al. Læger bør øge fokus på medicinadhærens blandt kronisk syge. Ugeskr Læger 2013; 28. oktober (epub ahead of print). 9. Cecere LM, Slatore CG, Uman JE et al. Adherence to long-acting inhaled therapies among patients with chronic obstructive pulmonary disease (COPD). COPD 2012;9: Simoni-Wastila L, Wei YJ, Qian J et al. Association of chronic obstructive pulmonary disease maintenance medication adherence with all-cause hospitalization and spending in a Medicare population. Am J Geriatr Pharmacother 2012;10: Yu AP, Guerin A, Ponce de Leon D et al. Therapy persistence and adherence in patients with chronic obstructive pulmonary disease: multiple versus single long-acting maintenance inhalers. J Med Econ 2011;14: Toy EL, Beaulieu NU, McHale JM et al. Treatment of COPD: relationships between daily dosing frequency, adherence, resource use, and costs. Respir Med 2011;105: Penning-van Beest F, van Herk-Sukel M, Gale R et al. Three-year dispensing patterns with long-acting inhaled drugs in COPD: a database analysis. Respir Med 2011;105: Jung E, Pickard AS, Salmon JW et al. Medication adherence and persistence in the last year of life in COPD patients. Respir Med 2009;103: Vestbo J, Anderson JA, Calverley PM et al. Adherence to inhaled therapy, mortality and hospital admission in COPD. Thorax 2009;64: Agh T, Inotai A, Meszaros A. Factors associated with medication adherence in patients with chronic obstructive pulmonary disease. Respiration 2011;82: Laforest L, Denis F, Van Ganse E et al. Correlates of adherence to respiratory drugs in COPD patients. Prim Care Respir J 2010;19: George J, Kong DC, Stewart K. Adherence to disease management programs in patients with COPD. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis 2007;2: George J, Kong DC, Thoman R et al. Factors associated with medication nonadherence in patients with COPD. Chest 2005;128: Turner J, Wright E, Mendella L et al. Predictors of patient adherence to longterm home nebulizer therapy for COPD. The IPPB Study Group. Intermittent Positive Pressure Breathing. Chest 1995;108: Corden ZM, Bosley CM, Rees PJ et al. Home nebulized therapy for patients with COPD: patient compliance with treatment and its relation to quality of life. Chest 1997;112: DiMatteo MR, Lepper HS, Croghan TW. Depression is a risk factor for noncompliance with medical treatment: meta-analysis of the effects of anxiety and depression on patient adherence. Arch Intern Med 2000;160: Slatore CG, Cecere LM, Reinke LF et al. Patient-clinician communication: associations with important health outcomes among veterans with COPD. Chest 2010;138: Soumerai SB, Ross-Degnan D, Avorn J et al. Effects of Medicaid drug-payment limits on admission to hospitals and nursing homes. N Engl J Med 1991;325: Hughes CM. Medication non-adherence in the elderly: how big is the problem? Drugs Aging 2004;21: Breekveldt-Postma NS, Koerselman J, Erkens JA et al. Enhanced persistence with tiotropium compared with other respiratory drugs in COPD. Respir Med 2007;101: Bourbeau J, Bartlett SJ. Patient adherence in COPD. Thorax 2008;63: Worth H, Dhein Y. Does patient education modify behaviour in the management of COPD? Patient Educ Couns 2004;52:

Dato: Dato for revision: Dec 2019

Dato: Dato for revision: Dec 2019 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: KOL - behandling Udarbejdet af: Anders Løkke, Ingrid Louise Titlestad, Kristoffer Marså, Lars Peter Nielsen, Linette Marie Kofod, Mia Moberg og Nina Skavlan Godtfredsen

Læs mere

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Inhalationssteroid til KOL-patienter

Inhalationssteroid til KOL-patienter BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE

RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE PROGRAM 16.00: Introduktion 16.10: KOL-rehabilitering 16.50: Lungefunktions undersøgelser 17.30-17.45 Pause 17.45: Forløbsydelsen 18.15 Inhalationssteroid 18.45: Evaluering med

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Faktorer, der kan påvirke compliance

Faktorer, der kan påvirke compliance Nedenfor findes en oversigt over reviews som beskriver faktorer der kan have betydning for patienters Formålet med oversigten er at give en opsummering af hver enkelt review og de faktorer som kan have

Læs mere

KOL FOR PRAKSISPERSONALE

KOL FOR PRAKSISPERSONALE KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance

Læs mere

Søgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL

Søgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL Søgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL Projekttitel/aspekt Opdateret søgning på NKR for KOL - Primærlitteratur Projektleder / fagkonsulent Henriette Callesen / Camilla Koch Ryrsø Søgespecialist Kirsten

Læs mere

Health literacy. Dagens program

Health literacy. Dagens program Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 472, tirsdag den 20. juni 2017 Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, tirsdag den 20. juni 2017. I mødet deltog: Nævnsmedlemmer: Ellen-Christine

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Jørgen Vestbo KOL kronisk obstruktiv lungesygdom Kan forebygges og behandles Har væsentlige ekstrapulmonale manifestationer. Karakteriseret ved luftvejsobstruktion,

Læs mere

Udvikling af KOL fra vugge til krukke

Udvikling af KOL fra vugge til krukke Korsika 2016 KOL Udvikling af KOL fra vugge til krukke Symptomer Lungefunktion Sygdoms grad Mikroskop: lunge og bronkievæv Billeddiagnostik Celler og enzymer Arv Årsags faktor Sygdomsstart Tid (alder)

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent

Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent Side 1 af 53 Den Nationale Rekommandationsliste Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent IRF 2017 29. NOVEMBER 2017 Side 2 af 53 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

KOL-REHABILITERING Korsika 2016

KOL-REHABILITERING Korsika 2016 KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 6 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Kantos

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

CMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations

CMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations CMS Support for Patient- Centered Medical Homes Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations Overview Congressional support for medical homes reflected in legislation since 2006 Administration support

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Konsekvenser ved skift af inhalator for KOL-patienters helbred og forbrug af sundhedsydelser

Konsekvenser ved skift af inhalator for KOL-patienters helbred og forbrug af sundhedsydelser Rasmus Trap Wolf, Lone Bilde og Marie Jakobsen Konsekvenser ved skift af inhalator for KOL-patienters helbred og forbrug af sundhedsydelser En litteraturgennemgang Konsekvenser ved skift af inhalator for

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent

Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent Side 1 af 50 National Rekommandationsliste Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent Indledning Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

1 Poul Henning Madsen

1 Poul Henning Madsen Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede

Læs mere

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019 KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud

Læs mere