KVALITETSRAPPORT SYVSTJERNESKOLEN

Transkript

1 KVALIESRAPPOR SYVSJERNESKOLEN 1

2 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i det seneste statusmøde, møde med to-sprogskonsulenterne, den seneste statusanalyse og evalueringen af arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Velstimulerede børn. Engagerede lærere og forældre. Vilje til udvikling. Godt arbejds- og undervisningsmiljø. Opmærksomhed på anvendelse af I i undervisningen. Fokus på trivsel og anerkendende tilgang. Fokus på differentiering. Fokus på inklusion. Detaljeret kvartalsplanlægning. Det faglige og pædagogiske indhold styrer planlægning og skemalægning. Udvidet samarbejde mellem skole og FFO. Vilje og evne til videndeling. Resursenetværkets arbejde. Fokus på faglig progression og maksimalt udbytte for alle elever. Opmærksomhed på anvendelse af forskellige læringsmetoder. Opmærksomhed på faglighed i udskolingen. Opmærksomhed på sammenhæng mellem Forsat udvikling af dynamiske elevplaner med individuelle mål med udgangspunkt i differentieret undervisning. Arbejde med inklusion og udfordring på passende niveau af elever med særlige forudsætninger og behov. Det daglige arbejde tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Alle elever skal trives og udvikle sig med udgangspunkt i arbejdet med selvtillid og selvværd. Samarbejdet mellem skole og FFO udvikles yderligere. Større engagement og fagligt udbytte hos eleverne i udskolingen. Større udnyttelse af I-områdets muligheder. Videreudvikling af videndeling. Videreudvikling af resursenetværksarbejde. Videreudvikling af kommunikations- og profileringsfora. 2

3 kommunikation og profilering. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Fleksible planlægnings- og organiseringsmuligheder. Fokus på inkluderende praksis. Specialundervisning i sammenhæng med klassens arbejde. Holddannelse finder sted. Resursenetværk inden for alm. undervisningsvejledning, akt (adfærd, kontakt, trivsel), specialundervisning og inkluderende praksis. Værtsklassesamarbejde med ADHD-Centret. Vejledning gennem personalet i ADHD-Centret. ADHD centrets daglige leder er en del af skolens ledelsesteam. Mulighed for inkludering af enkeltelever fra ADHD i almenundervisningen. Videreudvikling af holddannelse, herunder særlig opmærksomhed på differentiering i forhold til børn med særlige behov og forudsætninger. Videreudvikling af resursenetværk. Arbejde med forståelsen og brugen af en anerkendende tilgang. Styrke elevernes selvtillid og selvværd, så de trives og udvikler sig. Udarbejdelse af individuelle handleplaner, som tager højde for elevens potentialer og behov. Udvide brugen af individuelle mål og differentieret undervisning. Samarbejde mellem skole og FFO udvikles yderligere. Dansk som andetsprog Elever med dansk som andetsprog. Elevernes behov for særlig tilrettelagt undervisning afdækkes og tilgodeses. 3

4 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES-KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Faglighed At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag Der arbejdes fortsat med udvikling af undervisningsdifferentiering og holddannelse. Der er endvidere fokus på inkludering af elever med særlige forudsætninger (EMSF). Der er etableret samarbejde med Hareskov skole omkring arbejdet med EMSF. Der har været fælles oplæg med gæsteforelæser fra England for de to skoler. En gruppe lærere fra de to skoler har været på studiebesøg i London og har videndelt med kolleger. Alle elever udfordres optimalt gennem undervisningsdifferentiering. Der er fokus på undervisningsdifferentiering og videre udvikling af hidtidige tiltag. Der sættes fokus på EMSF ved oplæg i pædagogisk råd. De enkelte team arbejder med yderligere udvikling af undervisningsdifferentiering. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Differentieringstiltagene fremgår af kvartals- og elevplaner. Der er ro og arbejdsglæde i hverdagen. Lærerne fra de to skoler mødes til fælles evaluering. Evalueringsmetode: Videndeling og aftaler om det videre forløb samt opstilling af nye mål. Der evalueres med eleverne gennem elevsamtaler. Ledelsen evaluerer med lærerne på teamsamtalerne. Undervisningsdifferentiering: Projekt ro i klassen /Classroom Mangement lærerne og elevrådet har arbejdet med projekt ro i klassen bl.a. med udgangspunkt i Classroom Management og lærerens ledelse af, og bevidsthed om egen tilstedeværelse i klasserummet. Cooperative Learning (CL) der har været arbejdet med CL i Pæd.Råd, og der har været tilbudt flere 4

5 Hvordan følges der op på målet? workshopforløb til lærerne, som har haft stor tilslutning. Faglig læsning: Der har været tilbudt kurser/forløb i faglig læsning i udskolingen, som mange klasser med stor interesse har taget imod. Skolebestyrelsens årsmøde: Skolebestyrelsen valgte at sætte fokus på undervisningsdifferentiering på årsmødet. Nogle af skolens lærere gav oplæg om undervisningsdifferentiering med efterfølgende lejlighed til debat. Udskolingsaften: Skolen har tilrettelagt et åbent hus arrangement om udskolingen på Syvstjerneskolen med blandt andet fokus på undervisningsdifferentiering. Arrangementet var vel besøgt. Differentieringsforløb i forbindelse med EMSF:Lærerne har med baggrund i et teoretisk oplæg tilrettelagt undervisningsforløb med fokus på EMSF. Indsatsen blev rundet af med en videndelingseftermiddag bestående af workshops i samarbejde med kollegerne fra Hareskov Skole. I elevplanerne arbejdes der med, sammen med eleverne, at sætte differentieringsmål. Arbejdet foregår gennem løbende dialog med eleven. Undervisningsdifferentiering er et fast punkt på ledelsens samtaler med de enkelte team. Det vil forsat være et fokusområde i det kommende skoleår. Planerne vil fremgå af skolens faglige mål for Inklusion Fælles kommunale mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid. S For første gang udarbejder skole og fritidsordning dette dokument i fællesskab. Sammenhæng Begge parter har fokus på det enkelte barn og dets udvikling og har brug for en fælles forståelse af, hvad begreberne selvtillid og selvværd dækker. Vi vil tilrettelægge et forløb, der sammen med udvalgte elever, sætter fokus på begreberne. M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag a. Lærere og pædagoger beskriver forståelsen af begreberne selvværd og selvtillid. b. Udvalgte elever gennemfører et forløb med henblik på at styrke selvværd og selvtillid. a. Der afholdes fælles møde for alle lærere og pædagoger med henblik på at afklare begreberne og drøfte, hvordan de omsættes i praksis i skole og fritid. 5

6 Lærere og pædagoger informerer eleverne om forløbet. Ledelsen informerer bestyrelsen om forløbet og beskriver det på hjemmeside og forældreintra. b. Lærere og pædagoger udvælger elever, som de vurderer, har behov for støtte til at udvikle selvtillid og selvværd, og som de har inddraget i overvejelserne om støtte. En lærer og en pædagog gennemfører et kick-off arrangement for de udvalgte elever og deres forældre, hvor begreberne forklares, og indsatsen beskrives. Klasselærer og pædagog mødes med de udvalgte elever og udarbejder personlig handleplan med mål, delmål, handlinger, tidshorisont og plan for opfølgende møder. Lærer og pædagog informerer teamkolleger om handleplanen, og alle er ansvarlige for at støtte op om forløbet. Forældrene inviteres til møde med eleven, klasselæreren og pædagogen og inddrages i forløbet. Eleven, læreren og pædagogen mødes jævnligt til statusmøder med henblik på at evaluere indsats og status samt sætte nye mål, som beskrevet i handleplanen. Forældrene informeres og inddrages løbende. egn a. Lærere og pædagoger gennemfører et fælles møde. Der er udarbejdet et dokument med fælles definition af begreberne, som ligger på intra og hjemmeside. b. Udviklingsgruppen følger forløbet. Forløbet er sammenkoblet med fritidsdelens læreplaner og skolens handleplan. Alle arbejder bevidst ud fra den indsigt, man har fået. Handleplaner for de udvalgte elever er udarbejdet. E Evaluering Hvordan er det gået? Eleverne interviewes enkeltvis af en lærer/pædagog, som har arbejdet med i forløbet, men ikke haft den direkte kontakt med eleven. Spørgeskema til involverede lærere og pædagoger. Afsluttende opsamling på pædagogisk råd ved udviklingsgruppen. I institutionen sker afsluttende opsamling på et personalemøde. I erkendelse af behovet for at skabe en fælles værdimæssig ramme og platform for det kommende samarbejde, valgte vi at koble målene for Selvværd/Selvtillid sammen med målet At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. 6

7 Hvordan følges der op på målet? Vi tog udgangspunkt i etableringen af FFO og vores kommende udvidede samarbejde. Vi rammesatte det formelle lærer/pædagog samarbejde. Denne proces resulterede bl.a. i etableringen af IRfunktionen (rivsel/inklusion/relationer), hvilket bliver pædagogernes funktion i skolesamarbejdet. Den samlede personalegruppe var til fællesmøde med temaet Anerkendende Pædagogik med henblik på det fremtidige samarbejde. Mødet resulterede i en fælles forståelse og afklaring gennem oplæg og tværfaglige gruppedrøftelser. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet et inspirationsskatalog som arbejdsredskab for fremadrettede opgaver. Skolebestyrelsen og forældrerådet er informeret om forløbet. Bestyrelsen prioriterede emnet differentiering til årsmødet, hvilket betyder at nærværende fokus ikke blev taget op. Kataloget, der er lagt på Personaleintra, medbringes til teammøder (lærerteam, pædagogteam, fællesteam) og bruges i det videre forløb både på det personlige plan og i forhold til teamet. Inklusion Fælles kommunale mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S For første gang udarbejder skole og fritidsordning dette dokument i fællesskab. Sammenhæng Begge parter har fokus på anerkendende tilgang og har brug for en fælles forståelse af, hvad begrebet dækker. M a. Lærere og pædagoger beskriver forståelsen af begrebet anerkendelse. Mål (konkretisering af ovenstående mål) b. Fritidsinstitution og skole gennemfører forløb med fokus på sprogbrug og respekt blandt elever og personale. iltag a. Der afholdes fælles møde for alle lærere og pædagoger med henblik på at afklare begreberne og drøfte, hvordan de omsættes i praksis i skole og fritid. Lærere og pædagoger informerer eleverne om forløbet. Ledelsen informerer bestyrelsen om forløbet og beskriver det på hjemmeside og forældreintra. b. Skole og fritidsinstitution gennemfører forløbet i en fastlagt periode. Forløbet tager udgangspunkt i to af de De syv stjerner : Vi taler pænt til hinanden 7

8 Vi viser respekt for hinanden Forløbet kobles sammen med elevrådets projekt om Arbejdsro i timerne. Bestyrelsen tager emnet op på årsmødet og involverer forældrene. Forældrene informeres og inddrages løbende. egn a. Lærere og pædagoger gennemfører et fælles møde. Der er udarbejdet et dokument med fælles definition af begrebet, som ligger på Intra og hjemmeside. b. Udviklingsgruppen udarbejder ramme for arbejdet i klasserne og for den kollegiale sprogbrug og respekt. eamene arbejder med emnet i klasserne og inddrager elevrådets repræsentanter. Lærere og pædagoger arbejder med emnet interkollegialt bl.a. på pædagogisk dag med temaet Det psykiske arbejdsmiljø. Fritidsinstitutionen arbejder med emnet i mødesammenhæng og i aktivitetsforløb med børnene. Alle arbejder målrettet med at fremhæve stjernestunderne. E Evaluering Hvordan er det gået? I hver klasse gennemføres en undersøgelse med Klassens temperatur. rivselsundersøgelse gennemføres i forbindelse med Undervisningsmiljøvurderingen/Børnemiljøvurderingen. Personalets temperatur tages før pædagogisk dag om det psykiske arbejdsmiljø og igen efterfølgende. Udviklingsgruppen konkluderer og bringer resultaterne tilbage til drøftelse i pædagogisk råd. I institutionen gennemføres en mindre trivselsundersøgelse blandt personalet før og efter forløbet. I erkendelse af behovet for at skabe en fælles værdimæssig ramme og platform for det kommende samarbejde, valgte vi at koble målene for Selvværd/Selvtillid sammen med målet At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. Vi tog udgangspunkt i etableringen af FFO og vores kommende udvidede samarbejde. Vi rammesatte det formelle lærer/pædagog samarbejde. Denne proces resulterede bl.a. i etableringen af IRfunktionen (rivsel/inklusion/relationer), hvilket bliver pædagogernes funktion i skolesamarbejdet. Den samlede personalegruppe var til fællesmøde med temaet Anerkendende Pædagogik med henblik på det fremtidige samarbejde. Mødet resulterede i en fælles forståelse og afklaring gennem oplæg og tværfaglige gruppedrøftelser. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet et inspirationsskatalog som arbejdsredskab for fremadrettede opgaver. Skolebestyrelsen og forældrerådet er informeret om forløbet. Bestyrelsen prioriterede emnet differentiering til 8

9 Hvordan følges der op på målet? årsmødet, hvilket betyder, at nærværende fokus ikke blev taget op. I øvrigt: Der er gennemført en trivselsundersøgelse på 7. og 8. klassetrin. Resultaterne anvendes i hverdagen. Lærer- og elevråd har indledt arbejdet med projekt Arbejdsro i timerne i forhold til de 2 stjerner Vi taler pænt til hinanden og Vi viser respekt for hinanden. For skolens vedkommende besluttede udviklingsgruppen at gennemføre den pædagogiske dag med temaet psykisk arbejdsmiljø med Forum eater som ramme og mulighed for efterfølgende refleksion over egen praksis. I FFO1(Lillestjernen) er der gennemført en rivselsundersøgelse blandt personalet og i FFO 2 (Syvstjerneklubben) indgik undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med APV. Der er ligeledes arbejdet med samarbejdskultur i forbindelse med en pædagogisk weekend. I FFO 1 og FFO 2 er der gennemført forskellige trivselsforløb med forskellige børnegrupperinger. I det kommende år (2011/2012) er et af vores fokusområder Inklusion og her vil erfaringerne fra Selvværd/Selvtillid og Anerkendende menneskesyn indgå. Arbejdet med projekt Arbejdsro i timerne fortsætter og vil også være et fokusområde i skolebestyrelsens arbejde. 9

10 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES-KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Faglighed At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. S Der arbejdes fortsat med udvikling af undervisningsdifferentiering. Sammenhæng Der er fortsat fokus på inkluderende praksis og EMSF. Der tilbydes fortsat workshops og inspirationskurser med henblik på undervisningsdifferentiering, holddannelse og M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn E Evaluering specialundervisning. Eksempler på diffrentieringsmetoder fremgår af kvartalsplanerne. Eksempler på differentieret tilrettelagt undervisning i dansk, matematik og naturfag videndeles på en pædagogisk eftermiddag. Alle elever udfordres optimalt gennem undervisningsdifferentiering. Mål for fagene fremgår af de dynamiske elevplaner. Pædagogisk eftermiddag med emnet differentiering. Pædagogisk eftermiddag med fokus på anvendelse af I s muligheder i undervisningen. Fortsat fokus på arbejdet med at tilrettelægge differentieret undervisning. Bl.a. fokus på differentieret undervisning i arbejdet i fagteam. Projektet Arbejdsro i klassen, og Classroom Manegement fortsætter. Der vil fortsat være tilbud om workshop i Cooperative Learning. Resursenetværk tilbyder faglig sparring og vejledning. Videndeling med kolleger der har gennemført fælleskommunal uddannelse i Inklusiv praksis. Differentierede mål ses i elev- og kvartalsplaner. Differentieringsmetoder anvendes i den daglige undervisning, såvel som i inklusions- og specialundervisningssammenhæng. Netværkssamarbejde og videndeling er udbredt. eametes kvartalsplaner er emne ved teamsamtalerne. Der er særligt fokus på, hvordan undervisningsdifferentiering indgår i den daglige undervisning. Udviklingsgruppen udvikler i samarbejde med resursenetværkene en elektronisk spørgeundersøgelse til elever, forældre og kolleger med fokus på udbyttet af undervisningsdifferentiering. 10

11 Inklusion Fælles kommunale mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid Fælles kommunale mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn Med udgangspunkt i Alle børn skal trives, udvikle sig og lære ud fra individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber vil vi i det kommende år sætte fokus på implementering af IR-funktion. IR står for: rivsel, Inklusion og Relationsdannelse. På baggrund af etablering af FFO og det udvidede samarbejde mellem pædagoger og lærere med fokus på inkluderende praksis og anerkendende menneskesyn, har den samlede skoleledelse etableret en funktion, som sætter fokus på inklusionsopgaven, pædagogers- og læreres kompetencer og det fælles ansvar for det enkelte barns og gruppens trivsel. IR-funktionen har resulteret i et udvidet tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger. For eleverne har IR-funktionen resulteret i trivsel, inklusion og relationsdannelse. Ledelse og personale gør status på IR-funktionen i løbende dialog. Ledelsen er opmærksom på, at elementer fra idékataloget om Anerkendende pædagogik anvendes. Løbende dialog mellem pædagoger og lærere om fokusbørn og grupper. Pædagoger og lærere afholder fælles teammøder. Kvartalsvis planlægning af IR-funktion ud fra børnenes og gruppens aktuelle behov. Pædagoger og lærere danner ressoursenetværk omkring inkluderende praksis. Kompetenceudvikling indenfor f.eks. inkluderende praksis og ADHD. Status på inklusion og tværfagligt samarbejde implementeres i MUS. På mellemtrinnet deltager pædagoger i forældremøder samt skole/hjem samtaler og øvrige møder efter behov. Der er fælles forældremøder og forældresamtaler i indskolingen. Pædagoger og lærere har mulighed for anonym faglig sparring med leder og psykolog i Åbent Hus regi. Der orienteres om inklusion og IR-funktion i skolebestyrelse, forældreråd, hos kontaktforældre samt på forældremøder. Børn Gør aktivt brug af det tværfaglige voksenteam. Oplever sammenhæng mellem skole og fritid. Udvikler sig og lærer i fællesskaber. Personale Idékataloget om Anerkendende Pædagogik er et aktivt arbejdsredskab. 11

12 E Evaluering Samarbejder og tager initiativer. Løbende sparring og dialog mellem faggrupperne. Ser og bruger hinandens kompetencer i opgaveløsningen. Lærere og pædagoger har fælles fokus på opgaven. Forældre ager aktivt ansvar for inklusion i samarbejde med både skole og institution. Gør aktivt brug af det tværfaglige voksenteam. Italesætter ikke eksklusion som en mulighed. Børn Barnets egen og klassens trivsel indgår i elevsamtaler. Pædagoger og lærere gennemfører ud fra spørgeskema gruppesamtaler i klassen med fokus på børnenes oplevelse af pædagog-lærer samarbejdet omkring IR- funktionen. Personale Evaluering af årets arbejde omkring IR-funktionen og planlægning af kommende periode finder sted på pædagogisk råds møde. Forældre Elektronisk tilfredshedsundersøgelse via Intra ved skoleårets afslutning. Undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med skolebestyrelse og forældreråd. 12

13 ADHD-Centerets handleplan for skoleåret med evaluering Inklusion Fælleskommunalt mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S Sammenhæng M Mål iltag Furesø ADHD-Center etableredes i 2009 og er fra skoleåret placeret på tre forskellige skoler i Furesø med henblik på at skabe gode forudsætninger for, at eleverne, i det omfang de magter det, inkluderes i det normalpædagogiske miljø. Centerets organisering gør det nødvendigt at arbejde mere indgående med at sikre, at der er en ensartethed i medarbejdernes opfattelse af at arbejde anerkendende. At medarbejderne opnår en fælles forståelse af, hvad et anerkendende menneskesyn er. At medarbejderne får en viden om, hvordan man arbejder med en anerkendende pædagogisk tilgang. De daglige ledere arrangerer i samarbejdet med personalet en pædagogisk dag, lørdag d. 2. oktober med anerkendende menneskesyn som tema. De daglige ledere og medarbejderne følger op på den pædagogiske dag og temaet det anerkendende menneskesyn som en rød tråd f.eks. på personalemøder gennem skoleåret. Medarbejdere med særlige kompetencer laver oplæg til at arbejde med metoder til at afdække elevernes potentialer. Oplæggene skal foregå på fælles personalemøde 24.januar. De daglige ledere overværer undervisningen med henblik på evaluering af den pædagogiske tilgang. Medarbejdere skaber relationer der kan føre til indsigt og forståelse for den inklusive tankegang ved at: - Indgå i skolens og fritidshjemmets aktiviteter og udvalg i det omfang, det er muligt - Via konsultativ bistand fra Centerets vejledere give medarbejdere i de samarbejdende skole- og fritidstilbud konkrete værktøjer og øge fokus på de ting, der fungerer godt for barnet. egn E Evaluering Ledelsen oplever at blive inddraget i færre indbyrdes pædagogiske konflikter mellem medarbejderne. ADHD-Centeret vil opleve, at der i skoleåret er flere børn i værtsklasser. At medarbejderne gennem det løbende arbejde med elevplaner og individuelle mål oplever, at eleverne er i læring fagligt og socialt. At medarbejderne i ADHD-Centeret og de samarbejdende institutioners personale oplever sig som en integreret del af hinanden. At alle medarbejdere i ADHD-Centeret kan se, at vores aktive deltagelse i udvalgsarbejde og i sociale arrangementer på skolen er en realitet. (Det skal f.eks. fremgå af personalets opgaveoversigter for skoleåret , at arbejdstiden også bruges på samarbejdet). Vi vil se, at de elever, som centerets vejledere har ydet konsultativ bistand omkring, ikke ekskluderes. Evaluering foregår løbende blandt ledelse og medarbejdere (på teammøder, personalemøder, børnekonferencer) som en del af processen og skal bruges af ledelsen til at beskrive en ny sammenhæng, så processen kan føres videre. 13

14 De daglige ledere ønsker at evaluere, hvordan ADHD-Centeret som helhed arbejder mod en fælles opfattelse af et anerkendende menneskesyn, og om der er tegn på en sammenhæng mellem teori og praksis. På MU-samtalen taler leder og personale om det anerkendende arbejde med afsæt i en række undersøgende spørgsmål, som de daglige ledere på forhånd har udarbejdet. (Udarbejdes på ledermøde i efteråret). Hvordan er det gået? - Den pædagogiske dag om anerkendende menneskesyn blev som planlagt afholdt med Bente Lynge som oplægsholder. - I januar afholdt vi, ligeledes som planlagt, et personalemøde med oplæg fra to af vore medarbejdere vedr. læringsstile. Oplægget var teoretisk og praktisk, og der blev introduceret et elektronisk værktøj til screening af elevernes læringsstile med henblik på ressourcetænkning. Flere medarbejdere har efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med den vellykkede aften, hvor alle i øvrigt fornemmede den gode stemning, der hersker i den samlede medarbejderstab. - De daglige ledere har jævnligt besøgt klasserne, og det har på to måder haft en positiv effekt i forhold til det anerkendende arbejde: Medarbejderne har givet udtryk for, at de i højere grad føler sig set og forstået, og besøgene har givet mulighed for, at daglige ledere og medarbejdere i højere grad kan diskutere pædagogisk tilgang i forskellige sammenhænge. -Vi har ligeledes påbegyndt en proces vedr. udvikling af de skabeloner, vi bruger til elevplanerne (udviklingsplanerne). Målet er at udvikle en dynamisk og funktionel skabelon, der kan bruges løbende i dagligdagens arbejde med elevers læring både fagligt og socialt. Det arbejde er medarbejderne inddraget i, og en arbejdsgruppe, nedsat på tværs af afdelingerne, arbejder aktuelt med dette. - Vi oplever, at medarbejderne i Centeret har arbejdet målrettet med den inkluderende praksis. I fritidsdelen har vi børn, der fungerer uden støtte, og i vores indskolingsgrupper benyttes baserum i vekselvirkning med fritidstilbuddenes øvrige rum. Ligeledes er det inkluderende arbejde i skoledelen i positiv udvikling. Vi har flere børn, der i større eller mindre omfang er inkluderet i almenklasserne. Arbejdet med at skabe relationer til f.eks. medarbejderne på værtsskolerne er i udvikling. Både lærere og pædagoger deltager i de respektive skolers og fritidstilbuds personalemøder, og de har desuden løbende relevante udvalgsposter. Desuden deltager vi ved de sociale arrangementer. - For første gang i dette skoleår har vi medarbejdere, der fungerer som vejledere og derved udøver konsultativ bistand til skoler og fritidsinstitutioner i kommunen. Vi har fået meget feedback på vores vejledning, der viser, at behovet er stort også for vejledning inden for autismespektret. Vi har i dette skoleår nærmet os en fælles forståelse af den anerkendende tilgang som ressourcetænkning med udgangspunkt i det enkelte barn/den enkelte medarbejder. Det kunne bl.a. spores i afvikling af MU-samtaler, hvor der har været dialog med alle medarbejdere om det anerkendende arbejde. Alt i alt oplever vi at være inde i en positiv udvikling, selvom vi langt fra er i mål og stadig har spændende udfordringer, 14

15 f.eks.: udvikling af elevplansskabeloner, udvikling af medarbejderkompetencer så vi bliver i stand til at imødekomme det stadig større behov for vejledning inden for autismespektret, udvikling af inklusionspraksis og samarbejdet med værtsskolerne. Hvordan følges der op på målet? Fremadrettet vil vi tage udgangspunkt i ressourcetænkning og det anerkendende arbejde jf. handleplanen for skoleåret 2011/

16 ADHD-Centerets handleplan for skoleåret Inklusion - At skabe passende fællesskaber for vores målgruppe af elever gennem faglig udvikling af ledelse og medarbejdere. S Sammenhæng Det er et vilkår i Furesø ADHD-Center, at vi skal arbejde inkluderende med normaltbegavede børn, der udover en ADHD-diagnose, har forskellige komorbide tilstande. Håndtering af disse vanskeligheder opleves som en betydelig del af vores daglige arbejde, så styrkelsen af medarbejdernes evne til at arbejde med udgangspunkt i ressourcetænkning kræver en fortsat faglig udvikling. Vi bevæger os fra en fælles forståelse af anerkendende tilgang som ressourcetænkning til fokus på at tilpasse vores miljø sådan, at vores elever tilbydes passende fællesskaber i et inkluderende miljø. M Mål iltag egn E Evaluering - At vi i højere grad kan inkludere børn med tillægsdiagnoser, f.eks. autisme. - At styrke centerets samlede faglighed, så vi kan tilbyde vores elever passende fællesskaber, og så vi fortsat klædes på til at arbejde med vejledning i kommunens skole- og fritidstilbud. Indsatsområder i fht. styrkelse af vores faglighed: - Fælles uddannelse af Centerets personale og samarbejdspartnere (psykologer) i miljøterapi 11. august, 17. september og 8. oktober. - 6 timers kursus/kompetenceudvikling i konflikthåndtering. - 2 medarbejdere sendes på et længerevarende autismekursus. - Alle medarbejdere tilbydes et introkursus i autisme. - Skabe mulighed for videndeling på tværs af afdelingerne i ADHD-Centeret ved at opfordre til udvekslingsbesøg på tværs af afdelingerne og løbende tale med medarbejderne om mulige tiltag på teammøder og personalemøder. - Afsætte tid på et fællespersonalemøde til det opfølgende arbejde med udviklingsplanerne. - Der ekskluderes færre børn fra vores tilbud til andre special-/behandlingstilbud. - Der bruges mindre tid på gentagne problemstillinger omkring de samme elever på teammøder og supervision. - Medarbejderne søger ikke omgående rådgivning i elevsager med en større grad af kompleksitet både i og uden for centeret. De daglige ledere ønsker at evaluere, hvordan ADHD-Centeret som helhed arbejder mod at skabe passende, inkluderende fællesskaber for vores målgruppe af elever, der møder med stadig større komplekse problemstillinger. 16

17 Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Evaluering foregår løbende blandt ledelse og medarbejdere (på teammøder, personalemøder, MU-samtaler, børnekonferencer) som en del af processen, og skal bruges af ledelsen til at beskrive en ny sammenhæng, så processen kan føres videre 17