Notat. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune

Transkript

1 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Orientering Digitaliseringen af folkeskolen Børn og Unge står på folkeskoleområdet i de kommende år over for en større optrapning i brugen af digitale værktøjer i undervisningen. Dette skyldes ikke mindst Brugerportalsinitiativet, hvor implementeringen af dels Læringsportalen og senere Samarbejdsportalen forventes at indvirke markant på den pædagogiske praksis og dagligdag. Regeringens og KL s aftale om Brugerportalsinitiativet stiller krav til at kommunerne skal anskaffe og implementere en læringsplatform til skolerne. Ifølge den fællesoffentlige tidsplan for Brugerportalsinitiativet skal læringsplatformen skal være implementeret senest ultimo Brugerportalsinitiativet skal understøtte målene i folkeskolereformen, og bringe folkeskolen et skridt videre mod den digitale folkeskole og bibringe tidssvarende digitale løsninger, der kan understøtte kommunikation, læring og trivsel. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune Digitalisering Grøndalsvej Viby J Telefon: Direkte telefon: Direkte ohh@aarhus.dk Sagsbehandler: Ole Hersted Hansen Baggrund for orienteringen Udvalget blev d. 13. januar 2016 orienteret omkring Brugerportalsinitiativet, herunder læringsplatformen og udstyrssituationen på skolerne. Nærværende orientering er en opfølgning på den kommende digitalisering af folkeskolen ved den forestående anskaffelse af læringsplatform og en aktuel status vedrørende skolernes it-udstyr til eleverne og udbredelsen af Bring Your Own Device (BYOD). Anskaffelse af læringsplatform Aarhus Kommune har afholdt et udbud af opsætning og implementering af læringsplatform som servicebureauløsning. I forbindelse med meddelelse om hensigt til tildeling af kontrakt er der imidlertid konstateret fejl og uhensigtsmæssigheder i udbudsbetingelserne, herunder i relation til grundlaget for evaluering, som har en så alvorlig karakter, at det er nødvendigt at annullere udbuddet. Det kan således konstateres, at forholdene har konkret og væsentlig betydning for mulighederne for at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud og foretage en korrekt tildelingsbeslutning.

2 På baggrund af gennemførte risikovurderinger af mulige scenarier har Børn og Unge annulleret, hvilket er sket d Side 2 af 7 Med henblik på at undgå unødig forsinkelse af processen omkring implementering af læringsplatform på skolerne arbejder Børn og Unge frem imod at genudbyde opgaven hurtigst muligt således at forsinkelsen kan reduceres til en periode på 2-3 måneder. Formål med læringsplatformen Læringsplatformen er den digitale systemunderstøttelse af skolernes arbejde med synlig læring og fokus på progression i læringen, og bidrager til en realisering af den digitale understøttelse af folkeskolereformen. Læringsplatformen får en central plads som et værktøj for de pædagogiske medarbejdere og den vil fungere som et fagsystem. Konkret indeholder platformen funktionalitet, som skal støtte den pædagogiske medarbejders arbejde med års- og forløbsplanlægning, afvikling og evaluering af læringen, ligesom at den gør det muligt at dele og genanvende læringsforløb og tilknytte både fælles og individuelle læringsmål til forløbene. Arbejdet med læringsmål i platformen sidestiller de faglige mål og mål for elevens alsidige udvikling. Eleverne får et værktøj til at arbejde med selvvurdering før og efter gennemførte læringsforløb i samarbejde med den pædagogiske medarbejder, og platformen kan således bidrage til elevernes læring ved at skabe synlighed og motivation omkring egne læringsmål. Elevens selvvurdering og evaluering af læringsforløb samles op i en dynamisk elevplan. Udstyrssituationen på skolerne En væsentlig forudsætning for at den kommende læringsplatform udbredes succesfuldt er, at eleverne har adgang til IT-udstyr i skolen. I henhold til den nationale strategi for IT i folkeskolen fremgår det at: Regeringen har aftalt med kommunerne, at alle elever frem mod 2014 skal have en computer (stationær pc, bærbar pc, tablet eller lignende) i undervisningen. Det forudsættes, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for de få elever, der ikke selv har en bærbar enhed 1. På baggrund af bl.a. KL s anbefalinger til kommunerne, herunder at: Elevernes og lærernes egne digitale enheder (BYOD) skal kunne logges på skolernes trådløse net. Dels har et voksende antal elever eget udstyr, 1 Jf. Den nationale strategi for folkeskolen, august 2011

3 som de gerne vil bruge i skolen (og udstyr, der ofte er bedre end det, skolerne kan stille til rådighed). Dels er det forudsat i aftalen med regeringen om it i folkeskolen, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen digital enhed i jf. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen, KL, 2. juli 2012 Side 3 af 7 vedtog Byrådet, at der på folkeskolerne i Aarhus Kommune skulle etableres et trådløst netværk, der ville kunne imødekomme kravene 2. Dette trådløse netværk er etableret, og har været i drift siden skoleåret 2014/2015. I forlængelse heraf vedtog Byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2014 endvidere at forfølge en BYOD-strategi: hvis IT i det pædagogiske arbejde reelt skal være en løftestang for børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling, så er der dels brug for at få det trådløse netværk og princippet om Bring Your Own Device til at virke 3. Budget Budgetbemærkninger Børn og Unge, side 23. Med ovennævnte beslutninger har Byrådet dermed tilvejebragt to væsentlige forudsætninger nemlig et velfungerende trådløst netværk og beslutningen om en BYOD-strategi - for at kunne leve op til målsætningen nævnt indledningsvist om at alle elever skal frem mod 2014 have adgang til en computer (pc, bærbar pc, tablet pc el.lign.) i undervisningen. Dermed udestår nu den udfordring der ligger i, at skolerne stiller udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke har mulighed herfor. Spørgsmålet er altså, om folkeskolerne i Aarhus Kommune har tilstrækkeligt med egne PC er til udlån? I samarbejde med Fælles Service, har Børn og Unge for nylig undersøgt, dels skolernes aktuelle beholdning af elev-devices (PC, IPads/Tablets, Chromebooks) dels bedt skolerne give en aktuel status på udbredelsen af BYOD strategien lokalt. Resultatet af disse undersøgelser afdækkes i det efterfølgende. 2 Jf. Forlig om budgettet for Fornyet og styrket ud af krisen, 21. september 2012, side Kilde: Budget Budgetbemærkninger Børn og Unge, side 23.

4 Den aktuelle udstyrs-situation på skolerne Skolerne råder i dag samlet set over knap devices til eleverne svarende til ca. 3 elever pr. device. Udstyret er fordelt på følgende typer: Side 4 af 7 Som det fremgår af oversigten er hovedparten af IT-udstyret almindelige PC mens Tablets og Chromebooks udgør ca. 25 pct. af udstyret på skolerne. I forhold til Windows PC er den aktuelle fordeling i forhold til type således at 43 pct. af PC erne er stationære, dvs. med ekstern skærm og tastatur og dermed mindre mobile. En større del af de stationære PC står typisk i IT-lokaler, skolens læringscenter eller koblet på smartboards i klasselokalerne og er derfor ikke umiddelbart nemt til rådighed som udlånsmaskiner i forbindelse med selve undervisningen.

5 I forhold til alderen på PC erne på skolerne er 42 pct. af PC erne er over 5 år gamle, hvilket til dels er sammenfaldende med det store antal stationære PC er der er på skolerne, hvoraf en stor del hidrører fra den administrative udskiftning af PC tilbage i 2011/12. Således er 73 pct. af de stationære PC på skolerne over 5 år gamle. Side 5 af 7 Disse computere er ud fra gængs betragtning forældede i teknologisk og hardwaremæssig forstand, men anvendes dog fortsat på skolerne. I forbindelse med en kommende opgradering af PC ernes styresystem fra Windows 7 til Windows 10 er der netop pga. alder konstateret at en større del af PC erne ikke kan opgraderes. Det drejer sig om ca. 680 bærbare og 520 stationære PC. Denne udfordring imødegås dog igennem at skolerne tilbydes erstatningsudstyr fra det administrative net, hvor der pt. pågår en større udskiftning af de PC er som blev indkøbt tilbage i 2012, hvor kommunen sidst havde en større udskiftning på den administrative IT-arbejdsplads. Trods muligheden for at supplere med nyere PC fra det administrative net står det dog klart, at PC-situationen på skolerne er presset i forhold til at have et tilstrækkeligt antal udlåns PC er til eleverne såvel i forhold til det absolutte antal PC som i forhold til at der er en stor andel stationære og dermed færre mobile enheder på skolerne. Denne situation skal ses i sammenhæng med en status på BYOD strategien i forhold til i hvilken grad det manglende antal PC er kompenseres ved at eleverne selv medbringer udstyr i undervisningen.

6 Status på Bring Your Own Device (BYOD) på skolerne I Aarhus I forbindelse med afdækningen af udbredelsen af BYOD har forvaltningen rettet henvendelse til samtlige skoler med henblik på at få et samlet overblik over den lokale udbredelse. Side 6 af 7 28 skoler svarer i denne undersøgelse at de har indført BYOD, mens 21 har svaret at de ikke har indført BYOD endnu. Ud af de 21 som ikke har indført BYOD svarer de 13 at de har planer om at indføre BYOD enten i kommende eller næstkommende skoleår i takt med at digitaliseringen af undervisningen udbredes Der kan være flere årsager til at skolerne ikke har indført BYOD. Et par af skolerne har valgt en såkaldt 1:1 løsning, hvor de tilbyder alle skolens elever et device. Her er der primært tale om skoler der ligger i områder, hvor det kan være en økonomisk udfordring for forældrene at give deres børn et udstyr med i skolen og hvor man samtidig har valgt at satse på udvikling af den digitalt baserede undervisning på tværs af samtlige klassetrin. Andre skoler har indtil nu valgt at anvende interaktive tavler i undervisningen hvor det ikke er absolut nødvendigt at hver elev sidder med egen PC eller modeller hvor elever deles om et af skolens udstyr. Forvaltningen afholder frem mod sommerferien møder med samtlige skoler, hvor blandt andet BYOD er på dagsordenen med henblik på, at få afklaret de mere specifikke erfaringer med BYOD, og herunder drøfte årsagerne til at enkelte skoler ikke har indført BYOD. I forhold til anvendelsen af BYOD svarer kun 3 af de skoler som har indført BYOD at de anvender BYOD i indskolingen. Det er således ikke specielt udbredt at udbrede BYOD til de yngste klassetrin, hvor skolen i stedet for stiller udstyr til rådighed når IT anvendes i undervisningen. 14 af skolerne har indført BYOD på mellemtrinnene, mens alle 28 har indført BYOD i udskolingen, hvilket indikerer at BYOD er mest oplagt i udskolingen. Dette kan blandt andet hænge sammen med at IT i undervisningen er mere udbredt i de ældre klassetrin, og dermed er efterspørgslen efter udstyr til brug i undervisningen størst her. For en vurdering af potentialet i BYOD har forvaltningen spurgt ind til skolernes nuværende og forventede erfaringer omkring andelen af eleverne der selv kan/vil medbringe eget udstyr til brug i undervisningen.

7 Variationen i disse svar indikerer, at der er meget stor forskel på de enkelte skolers mulighed for at bruge BYOD som strategi. Af de skoler som har indført BYOD svinger procentandelen af elever som medbringer eget udstyr imellem 10 og 70 pct. på mellemtrinnene og 10 og 90 pct. i udskolingen. Side 7 af 7 Ud fra skolernes tilbagemeldinger og de angivne andele for BYOD har forvaltningen beregnet et estimat på ca enheder, som eleverne for nuværende selv medbringer i skolen. Sammenholdt med de eksisterende PC/tablets mv. som skolerne i dag selv stiller til rådighed er det samlede antal enheder til brug i undervisningen lige nu potentielt svarende til at knap halvdelen af eleverne har adgang til et device. I denne teoretiske beregning indgår dog de stationære computere på skolerne som kun i mindre grad kan medregnes som dedikerede udlåns PC er idet disse f.eks. står i IT-lokaler eller i tilknytning til smartboards, hvilket betyder at det reelle antal udstyr som kan anvendes fleksibelt af den enkelte elev i undervisningen er noget mindre.