Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen."

Transkript

1 Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til at kende sin fremstillingspris: A) Ved jordkøb skal du som landmand kunne forrente jorden og have luft til aflønning af din egen arbejdsindsats. B) Ligger jorden langt væk eller er udbytte lavt, så er der risiko for at dine maskin- og finansieringsomkostninger bliver for høje. C) Forpagter du jord til den rette pris eller er en gylleaftale med naboen og indkøbt korn et bedre alternativ Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. En høj selvforsyningsgrad af korn stabiliserer foderomkostningerne, men fremstillingsprisen skal ligge under den langsigtede købspris på korn. Se figur 1 for den gennemsnitlige fremstillingspris i forhold til købsprisen. Niveauet ligger omkring kr. pr. hkg, når alle indsatsfaktorer skal aflønnes. Spredningen er vist i figur 2 og der er store forskelle. Få ligger under kr. pr. hkg og få ligger over 2 kr. pr. hkg. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Foderomkostningerne er den største omkostning ved svineproduktion. Den laveste foderomkostning opnås hvis din fremstillingspris på korn er mindre end det du kan købe kornet til på lang sigt. Artiklen handler om de faktorer der er afgørende for en lav fremstillingspris på korn. 61

2 Udbyttet er vigtigst for fremstillingsprisen Ingen landmænd, med et udbytte over 8 hkg pr. ha, har en fremstillingspris over kr. pr. hkg, se figur 2 til højre. Derimod risikerer fremstillingsprisen at blive for høj på marker med et lavt udbytte. Det er kun få landmænd som har en lav fremstillingspris på marker med et lavt udbytte. Udbyttet afhænger primært af boniteten, men det rette sædskifte hæver også udbyttet. Det er individuelt hvilket sædskifte der er mest optimalt, men hvede giver i gennemsnit 18 hkg mere pr. ha end byg og når raps indgår i sædskiftet, så øges kornudbyttet med 14 hkg på lerjord. Effekten af raps på sandjord er derimod ikke statistisk sikker. Derudover er maskinomkostningerne og finansieringsomkostningerne i forhold til udbyttet de to største faldgruber for fremstillingsprisen. Maskinomkostningerne afhænger dels af om det er en maskinstation der udfører arbejdet og dels af arronderingen. Arbejde udført af maskinstation er normalt forbundet med Tabel 1. Den gennemsnitlige fremstillingspris hvert år og underopdeling på regnskabsposter Stykomkostninger, kr. pr. hkg Kontante kapacitetsomkostninger, kr. pr. hkg Kapitalomkostninger, kr. pr. hkg Andre landbrugsindtægter, kr. pr. hkg Samlede omkostninger, kr. pr. hkg Anden opdeling Maskinomkostninger, kr.pr. hkg Finansieringsomkostninger, kr. pr. hkg Kornprisen og fremstillingsprisen Jan MarMaj Jul Sep Nov Jan MarMaj Jul Sep Nov Jan MarMaj Jul Sep Nov Byg Hvede Fremstillingspris på korn Figur 1. Fremstillingsprisen på korn i forhold til købsprisen på byg og hvede. 62

3 Antal Fremstillingspris Fremstilingspris kr. pr. hkg Fremstillingspris kr. pr. hkg Fremstillingspris Udbytte, hkg Figur 2. Spredningen i fremstilingsprisen til venstre og fremstillingsprisen i forhold til udbyttet til højre. ekstraomkostninger, men transport af husdyrgødning til fjerne marker kan medføre, at maskinstation er den billigste løsning og dermed er det afstanden og ikke maskinstationen, som øger fremstillingsprisen. Til gengæld giver egne maskiner med uudnyttet kapacitet også ekstraomkostninger. Derfor er det ekstremt vigtigt at kende sine maskinomkostninger. Hvis driftsgrensopgørelsen ikke giver et tilstrækkelig grundlag, så kan maskinkonsulenten lave en særskilt maskinanalyse, hvor maskinomkostningerne for hver afgrøde beregnes. Se figur 3 for fordele ved maskinstation og fordele ved egne maskiner. I figur 4 er spredningen i maskinomkostningerne inkl. lønomkostninger illustreret. De producenter som har maskinomkostninger på over kr. pr. hkg, kan ikke undgå at få en høj fremstillingspris uanset rente, jordværdi eller stykomkostninger. Figuren til højre viser igen, at det er producenter med et lavt udbytte, som har de højeste maskinomkostninger. Finansieringsomkostningerne afhænger af forpagtningsafgift, EU-støtte, jordværdi på eget jord og forrentningskravet. Forrent- Maskinstation Stor kapacitet Lettet arbejdspres Kender prisen på forhold Specialisering i stalden Ingen kapitalbinding i maskiner Figur 3. Fordele ved maskinstation og fordele ved egne maskiner. ningskravet er sat til 2 % på jord, hvilket er lavt sat i forhold til lånerenten ved jordkøb. Stordrift Størrelsen på det samlede udbytte har en positiv effekt i form af stordriftsfordele. Øges arealet Egne maskiner Mulighed for rettidig omhu Opgaverne kan udføres helt optimalt Udnyttelse af arbejdskraft Alsidig arbejdsplads Ud i naturen 63

4 Antal Antal bedrifter Maskinomkostninger Maskinomk. inkl. arbejde, kr. pr. hkg. Fremstillingspris kr. pr. hkg. Maskinomkostninger Udbytte, hkg. Figur 4. Spredningen i maskinomkostninger til venstre og maskinomkostninger i forhold til udbyttet til højre. f.eks. med ha og udbyttet er 8 hkg, så stiger det samlede udbytte 8. hkg, hvilket reducerer fremstillingsprisen med 8 kr. Et højt samlet udbytte kræver både et højt udbytte og et stort areal. Analyseres stordriftsfordelen på arealet alene, så er omkostningerne pr. ha også mindre på bedrifter med et stort areal, men den omkostningsminimerende effekt geares ved et højt udbytte. Er udbyttet f.eks. kun 4 hkg i ovenstående eksempel, så er stordriftsfordelen også halveret. Svineproducentens evner og interesse indenfor planteavl skal også tages i betragtning, da udbyttet er den vigtigste parameter. Indsatsen skal planlægges og ressourcer sættes ind, hvor de giver økonomisk værdi. Der må hverken være for få eller for mange ressourcer til planteavl eller svineproduktion. Hvad må ny jord koste? Prisforskellen mellem god og dårlig jord er stor. Det kan illustreres ved to marker der er lige store, hvor udbyttet er den eneste forskel. Udbyttet er 6 hkg på en blandet jordbonitet og 8 hkg på lerjorden. Ved en kornpris på kr. pr. hkg er bruttoudbyttet 3. kr. højere på lerjorden og hvis dyrkningsomkostningerne er 1. kr. højere pr. ha på lerjorden, så er der 1. kr. ekstra til jordlejen. Det skal gerne afspejles i forpagtningsaftalen, og omregnes det til en jordværdi, så er lerjorden 75. kr. mere værd pr. ha ved en rente på 2 %. Hvad der er den rigtige rente er individuelt, men sandjord skal koste væsentlig mindre end lerjord. Se tabel 2 for illustration af forskellen på kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger ved forskellige udbytteniveauer. Er fremstillingsprisen kendt på det nuværende areal, kan den bruges som reference til ny jord. Driftsgrensopgørelsen giver styk- og kapacitetsomkostningerne inkl. afskrivninger. Det skal vurderes om der er ekstra omkostninger til transport til de nye marker, udbyttet på de nye marker, renten på lånet og derefter skal landmanden byde den pris, som giver en tilfredsstillende fremstillingspris på langt sigt. Maskinkonsulenten kan hjælpe med en transportanalyse i tilfælde hvor opgørelse af ekstraomkostningen på marker som ligger langt væk, kræver en grundig gennemgang. Udover omkostningerne til transport, skal der også tages højde for om markerne får det rette tilsyn og om udbyttet derved er højt nok. Gylleaftaler og nabosamarbejde Hvis fremstillingsprisen er for høj pga. lang transport, er det nødvendigt at søge gylleaftaler hos naboer eller andre nærbe- 64

5 Tabel 2. Fordeling af omkostninger ved forskellige udbytter. Fordelingen giver samme fremstillingspris. Udbytte 4 hkg/ha 6 hkg/ha 8 hkg/ha Stykomkostninger, kr. pr. ha Kontante kapacitetsomkostninger, kr. pr. ha Kapitalomkostninger, kr. pr. ha Samlede omkostninger, kr. pr. ha Stykomkostninger, kr. pr. hkg Kontante kapacitetsomkostninger, kr. pr. hkg Kapitalomkostninger, kr. pr. hkg Samlede omkostninger, kr. pr. hkg Jordværdi, kr. pr. ha liggende marker. Hvis en nabo har plads i gødningsregnskabet, er det svært at sige nej til gratis gødning, hvor naboen kun skal betale for transporten. Er fremstillingsprisen for høj pga. en dyr forpagtningsafgift, er det bedre at ændre forpagtningskontrakten til en gylleaftale og evt. et tilsagn om også at købe kornet. Derved er det bortforpagteren som skal sikre, at fremstillingsprisen er under handelsprisen på korn. Den stabiliserende effekt af høj selvforsyning Analyse af værdikæden i svineproduktionen viser at både sohold og integrerede producenter med en høj selvforsyningsgrad, har et mere stabilt driftsresultat end producenter med en lav selvforsyningsgrad. Det skyldes en stabilisering af foderomkostningerne, og her er rapsproduktion en tilgang til at afdække indkøb af soja, da priserne følges ad over tid. Udbyttet er den vigtigste faktor for at opnå en lav fremstillingspris på korn. 65

6 Slagtesvineproducenten rammes hårdest af stigende foderpriser, selvom smågriseprisen falder ved øgede foderpriser. Smågriseproducenterne bliver ramt af både faldende priser og øgede foderomkostninger, hvilket også samlet set giver en ustabil indtjening. Derfor bør landmænd med sohold også have en høj selvforsyningsgrad for at minimere risikoen. Logistik Udbytte Nøgleområder for fremstillingsprisen Maskinomkostninger Forudsætninger Analysen bygger på business check salgsafgrøder 211, 212 og 213. Business check er baseret på driftsgrensanalyser, hvor både landmandens arbejdsindsats og den bundne kapital aflønnes. Jord forrentes med Jordpris, Forpagtningsafgift 2 %, maskiner og andet forrentes med 4 %. Fremstillingsprisen er beregnet som den gennemsnitlige omkostning pr. ha delt med udbyttet fra kornproduktionen. Det er antaget, at rapsproduktion ikke får de gennemsnitlige omkostninger pr. ha til at afvige væsentlig og derfor indgår der også producenter med rapsproduktion. Indtægter fra salg af halm, maskinstation og andre landbrugsindtægter, som er med i driftsgrensopgørelsen for salgsafgrøder, indgår også i fremstillingsprisen som en positiv omkostning. Figur 5. De 4 væsentligste nøgleområder for fremstillingsprisen. Afslutning Foderstrategien er stærkt forbundet med planteavlen på bedriften. Landmanden skal kende sin fremstillingspris på det korn, der bliver produceret, og han skal kende fremstillingsprisen på det korn, der bliver produceret på ny jord, som tilkøbes til bedriften. Hvis fremstillingsprisen ikke kendes, kan landmanden risikere at købe jord for dyrt og være dårligere stillet i form af højere foderpriser, end hvis han ikke havde købt jorden. Bliver købsprisen for høj, skal svineproduktionen kunne betale for dyrt korn. Købes jord for at fremtidssikre gården, skal der være en større gevinst, når gården sælges end den merpris, som jorden har kostet i handel og forrentning indtil salg af gården. Omregningen til hkg anskueliggør, om f.eks. maskinomkostningerne eller finansieringsomkostningerne er for høje i forhold til udbyttet. Det giver et overblik og giver landmanden mulighed for at trimme udgifterne i forhold til udbyttet. Egne maskiner vs. driftsfællesskab eller maskinstation er et dilemma omkring pris og risiko. Landmanden skal kende sine egne omkostninger og tage stilling. Hvis der vælges egne maskiner med uudnyttet kapacitet for at sikre sig rettidig omhu, så skal landmanden kende prisen på denne forsikring. 66

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Dynamisk strategi. Chefkonsulent Flemming Sørensen

Dynamisk strategi. Chefkonsulent Flemming Sørensen Dynamisk strategi Chefkonsulent Flemming Sørensen Hvad er dynamisk strategi Gammelt produkt på nye flasker Light udgave af strategiprodukt Mere handlingsorienteret strategi og nemmere tilgængelig God platform

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Kornopbevaring Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Planteavl, Svin og Fjerkræ Landbrugets Rådgivningscenter 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vurderes økonomien?...3

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 December 2013 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Internt regnskab. Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring

Internt regnskab. Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring Internt regnskab 27 Intern regnskab Bemærkninger 28 Produktionsgrundlag 29 Virksomhedens nøgletal 30 Resultatopgørelse - intern 31 Balance - intern 33 Egenkapitalforklaring 34 Pengebinding 35 Specifikationer

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Juni 2014 1 / 14 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin 8000 12000 Slagtesvin Slagtesvin Over 12000 Slagtesvin Antal 704 146 270 159 129 Antal vejet 1.121,17 214,54 405,02 261,03 240,57 Landbrugsareal, ha 171 93 138 200 263

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere