Forekomst af resistente bakterier og forbrug af antibiotika til

Transkript

1 ORIGINALARTIKEL Forekomst af resistente bakterier og forbrug af antibiotika til [ Karl Pedersen 1,2, Kristina Pedersen 1, 3, Helene Jensen 1,3, Kai Finster 3, Vibeke Frøkjær Jensen 4, Ole E. Heuer 4 ] 1 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Hangøvej 2, 8200 Aarhus N 2 KU LIFE, Institut for Veterinær Patobiologi, Stigbøjlen 7, 1870 Frederiksberg C 3 Aarhus Universitet, Institut for Mikrobiel Økologi, Bygn. 540, 8000 Aarhus C 4 Fødevareinstitut tet, Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Indledning I Danmark har man gennem flere år systematisk overvåget forekomsten af antibiotikaresistens hos udvalgte bakterier fra mennesker, fødevarer og produktionsdyr. Bakterierne, som indgår i denne overvågning, omfatter både patogene, zoonotiske og indikator organismer. Resultaterne publiceres årligt i en rapport, den såkaldte DANMAP rapport (1). Nogen tilsvarende overvågning af antibiotikaresistens i kæledyr findes ikke, og i det hele taget findes der ikke mange danske undersøgelser på området. I de enkelte undersøgelser, der er publiceret, har der bl.a. været fokuseret på Staphylococcus intermedius (2, 3). På trods af at man i Danmark ikke direkte kan betragte kæledyr som et led i jord-til-bord kæden, kan der være god grund til at rette fokus mod antibiotikaforbruget og resistensforekomsten hos kæledyr. Det må antages, at en stor del af befolkningen dagligt er i tæt kontakt med kæledyr, og at der er god mulighed for gensidig udveksling af bakterier og resistensfaktorer. Dette er da også videnskabeligt dokumenteret, men den 10 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90

2 HUNDE udstrækning, hvori dette forekommer, er i alt væsentligt ukendt (4,5). I 2005 var forbruget af antibiotika til kæledyr anslået kg, hvoraf 1100 kg var medicin udleveret på recept og/eller medicin til oral behandling (1). Størstedelen heraf (anslået ca. 80 %) anvendes til hunde. Til sammenligning overstiger forbruget til kæledyr det samlede forbrug i fjerkræproduktionen 420 kg aktivt stof til 120 millioner slagtekyllinger, 1 million kalkuner samt andet fjerkræ. Der er tilsyneladende samtidig en tendens til, at der anvendes et bredere sortiment af antibiotika til kæledyr end til produktionsdyr (6). I betragtning af den nære kontakt mellem kæledyr og mennesker, og evidens for overførsel af resistente bakterier mellem kæledyr og mennesker, bør man forsøge at minimere risikoen for udvikling og spredning af resistens over for antibiotika, der betragtes som særligt vigtige til anvendelse humant. I nærværende artikel fremlægges data vedrørende forekomst af antibiotikaresistens hos udvalgte, almindeligt optrædende patogene bakterier fra hunde: Staphylococcus intermedius, Escherichia coli, Streptococcus canis, Pseudomonas aeruginosa, Pasteurella multocida, Bordetella bronchiseptica og Proteus spp., og disse data sammenholdes med det anslåede forbrug af antibiotika til hunde i Danmark, baseret på data fra VetStat databasen. Materialer og metoder Bakterieisolater og dyrkningsbetingelser Bakterieisolater blev indsamlet fra kliniske indsendelser til laboratoriet ved Veterinærinstituttet i perioden S. intermedius isolaterne (n=201) var alle associeret med klinisk sygdom: Infektioner i hud (i reglen kronisk pyodermi) (n=84), øre (mest otitis externa) (n=89), eller urogenitalsystemet (n=28). S. canis (n=37) og P. multocida (n=25) var isoleret fra et bredt udvalg af steder: Luftveje, hud, øre, urogenitalsystemet eller eventuelt fra andre organer i tilfælde af septikæmi. P. aeruginosa isolaterne, som er medtaget i denne undersøgelse (n=39), var alle fra tilfælde af otitis externa. B. bronchiseptica isolaterne (n=14) var alle associeret med luftvejene, Proteus isolaterne (n=29) var isoleret fra enten øreinfektioner (n=14) eller infektioner i urogenital systemet (n=15) og tilhørte arterne P. mirabilis eller P. vulgaris. E. coli isolaterne (n=449), som indgik i denne undersøgelse, var isoleret fra tarmkanalen, inklusive fæcesprøver, eller fra urin- og kønsorganer. Heraf var 121 hæmolytiske og 328 anhæmolytiske. I modsætning til de andre bakterier kan vi ikke med sikkerhed konkludere, at E. coli isolaterne fra fæces og tarmkanalen har været kausale organismer, da E. coli er naturligt til stede i tarmkanalen hos både raske hunde og hunde med gastroenteritis. Resistensbestemmelse Resistensbestemmelser blev udført med bouillon fortyndingsmetoden ved brug af et halvautomatisk udstyr (Sensititre, Trek Diagnostic Systems, East Grinstead, UK) og under anvendelse af forskellige antibiotika kombinationer til de forskellige bakteriearter. Udførelse af analyserne samt bedømmelse af resultaterne foregik som i DANMAP overvågningen (1). SAMMENDRAG Forekomsten af antibiotikaresistens i forskellige patogene bakterier fra hunde blev bestemt og resultaterne sammenholdt med forbrug af antibiotika til hunde i Danmark. I undersøgelsen indgik isolater af Staphylococcus intermedius (n=201), Streptococcus canis (n=37), Pseudomonas aeruginosa (n=39), Pasteurella multocida (n=25), Bordetella bronchiseptica (n=14), Proteus spp. (n=29), og E. coli (n=449). I undersøgelsen anvendtes data fra VetStat databasen. Størstedelen af de antibiotika, der bruges til hunde er bredspektrede. Penicilliner med udvidet spektrum, cephalosporiner samt sulphonamider + trimethoprim udgjorde i 2005 tilsammen 81 % af det totale forbrug til kæledyr. Forekomsten af resistens overfor cephalosporiner og amoxycillin med clavulansyre var dog lav for de undersøgte isolater, med undtagelse af isolater af P. aeruginosa. Blandt S. intermedius isolaterne var 60,2 % resistente overfor penicillin, 30,2 % overfor fucidin og 27,9 % overfor macrolider. E. coli isolaterne var mest resistente overfor ampicillin, sulphonamider, trimethoprim, tetracykliner og streptomycin, og anhæmolytiske isolater var oftere resistente overfor tetracykliner, trimethoprim og chloramphenikol end hæmolytiske isolater. For nogle bakteriers vedkommende var der tillige forskelle i resistens, alt efter hvilket organ isolaterne stammede fra. Resultaterne kan forhåbentlig anvendes af praktiserende dyrlæger i deres præparatvalg. For at sikre optimal anvendelse af antibiotika til kæledyr, og for at minimere risikoen for udvikling og spredning af resistens over for antibiotika, der betragtes som særligt vigtige til anvendelse humant, bør der formuleres et sæt anbefalinger vedrørende hensigtsmæssig brug af antibiotika til kæledyr. Sådanne anbefalinger eksisterer allerede for produktionsdyr. Det kunne endvidere være hensigtsmæssigt at indføre en systematisk overvågning af forekomsten af antibiotikaresistens i udvalgte bakterier fra kæledyr i Danmark. Antibiotikaforbrug Data for antibiotikaforbrug blev indhentet fra VetStat databasen. Forbruget af antibiotika til kæledyr blev estimeret ud fra data fra apoteker vedrørende salg til behandling af kæledyr samt salg til dyrlægepraksis af præparater, som alene er formuleret og godkendt til kæledyr. I til- > Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90 11

3 ORIGINALARTIKEL læg hertil anvendes injektions- og topicale præparater til kæledyr også i praksis, men usikkerheden ved estimering af dette forbrug er større, hvorfor det ikke indgår i denne undersøgelse. Statistik Signifikans-test for forskelle mellem proportioner af resistente isolater blev udregnet ved brug af StatCal i Epi-Info version 6 (Chi-Square), med 5 % signifikans-niveau (p< 0.05). Resultater Staphylococcus intermedius Alle S. intermedius isolater var følsomme overfor amoxycillin med clavulansyre (Tabel 1). Der var en lav forekomst af resistens overfor cephalothin, enrofloxacin, sulphonamider med trimethoprim og spectinomycin. Højest var resistensen overfor penicillin (60,2 %). Resistensen overfor makrolider og tetracykliner var signifikant højere blandt isolater fra hud end fra øre (p=0,037 henholdsvis p=0,027), og resistensen overfor lincosamider var signifikant højere blandt isolater fra hud end fra urogenitalsystemet (p=0,042). For andre stoffer var forskellene mellem de tre grupper af isolater ikke statistisk signifikante. Resistens overfor makrolider, lincosamider og kanamycin var for flertallet af isolaterne koblet. Escherichia coli Resistensen blandt E. coli isolaterne var højest overfor sulphonamider, ampicillin, streptomycin, trimethoprim og tetracyklin (Tabel 2). Anhæmolytiske isolater var mere resistente end de hæmolytiske overfor trimethoprim (p=0,001), tetracykliner (p=0,029) og chloramphenicol (p=0,005). For andre stoffer var forskellene ikke statistisk signifikante. Alle isolater var følsomme for fluoroquinoloner, og kun få var resistente (<5 %) overfor gentamicin, florfenicol, amoxycillin med clavulansyre, ceftiofur, chloramphenicol, colistin, cephalothin eller apramycin. Pseudomonas aeruginosa Alle P. aeruginosa isolater var resistente overfor ampicillin, amoxycillin med clavulansyre, cefalothin, clindamycin og erythromycin. Næsten alle var tillige resistente overfor chloramphenicol, spectinomycin, tetracyklin, sulphonamider med trimethoprim og kanamycin. Kun 35,9 % af isolaterne var resistente overfor enrofloxacin og 15,4 % overfor gentamicin, mens et enkelt isolat var resistent overfor colistin. Pasteurella multocida Alle P. multocida isolater var følsomme for penicilliner, chloramphenicol, colistin, spectinomycin, tetracyklin, sulphonamider med trimethoprim, cefalothin, enrofloxacin og kanamycin. Til gengæld var alle isolater resistente eller intermediært følsomme overfor erythromycin og clindamycin. Proteus spp. Alle Proteus isolater var følsomme for ciprofloxacin og gentamicin (1 isolat dog kun intermediært følsomt for gentamicin) og resistente overfor colistin og tetracyklin. For andre antibiotika blev der fundet varierende resistens: streptomycin 41,4 %, spektinomycin 27,6 %, trimethoprim 24,1 %, sulphonamider, ampicillin og chloramphenikol alle 20,7 %, apramycin 17,2 %, neomycin 13,8 %, nalidixinsyre 10,3 % og ceftiofur og amoxycillin med clavulansyre begge 6,9 %. Resistensniveauerne for næsten alle antibiotika var højere hos isolater fra øreinfektioner end hos urinvejsisolaterne, men forskellen var kun statistisk signifikant for apramycin (p=0,017). Streptococcus canis Alle isolater var følsomme for penicillin, cephalothin, spectinomycin, sulphonamider med trimethoprim og kanamycin. Højest var forekomsten af resistens overfor tetracyklin (27 %), efterfulgt af enrofloxacin (13,5 %), clindamycin (13,5 %) og erythromycin (10,8 %). Isolater, som var resistente overfor erythromycin, var også resistente overfor clindamycin. Bordetella bronchiseptica Alle isolater af B. bronchiseptica (n=14) var følsomme for tetracykliner, amoxycillin med clavulansyre, gentamicin, enrofloxacin og chloramphenicol, mens der kun var et enkelt isolat, der var resistent overfor hhv. sulfonamider med trimethoprim, kanamycin, colistin og cephalothin. To isolater var resistente overfor ampicillin, men en relativt stor gruppe viste intermediær følsomhed overfor både ampicillin og cephalothin. Alle isolater var til gengæld resistente overfor penicillin, spektinomycin og clindamycin. Høj grad af resistens fandtes overfor erythromycin, hvor 9 af de 14 isolater var resistente, mens de resterende var intermediære. Ingen var fuldt følsomme for erythromycin. Antibiotikaforbrug Forbruget af antibiotika til kæledyr er angivet i Tabel 3. Størstedelen af dette forbrug (ca. 80 %) er administreret som tabletter formuleret til brug til hunde eller katte over 10 kg, og det må antages, at de overvejende er brugt til hunde. De tre mest anvendte stofgrupper, nemlig bredspektrede penicilliner, cephalosporiner og sulphonamider/trimethoprim (alle bredspektrede antibiotika) udgjorde tilsammen 81 % af forbruget. Af de bredspektrede penicilliner var 69 % i kombination med ß-lactamase inhibitoren clavulansyre. Diskussion Almindelige bakterielle infektioner, som ofte behandles med antibiotika hos kæledyr, inkluderer pyodermi, otitis, sårinfektioner, gastroenteritis og urogenitale infektioner. Der bruges et bredt udvalg af præparater til behandling af disse infektioner, repræsenterende de fleste stofgrupper. Visse infektioner, fx kroniske pyodermier og otitis externa, kan være behandlingskrævende over lange perioder eller gentagne gange og dermed prædisponere for selektion af resistente bakterier. Det er bemærkelsesværdigt, at 81 % af den samlede mængde antibiotika, udskrevet til kæledyr, var de bredspektrede: cephalosporiner, bredspektrede penicilliner (heraf 69 % med clavulansyre) og sulphonamider + trimethoprim. Dette forbrugsmønster står i stærk kontrast til det, der gælder humant, hvor 60 % af forbruget udgøres af smalspektrede penicilliner (1). Tetracykliner udgjorde 5% og lincosamider hovedsagelig clindamycin 2 % af det totale forbrug til kæledyr. Størstedelen af dette forbrug var til hunde. Den udstrakte brug af bredspektrede antibiotika synes ikke helt retfærdiggjort af den resistensforekomst, der her rapporteres. Der er flere beskrivelser af, at bakte- 12 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90

4 rier fra hunde, som er blevet behandlet for en infektion, er mere resistente end isolater fra ubehandlede hunde (7, 8, 9). Vores undersøgelse var alene baseret på bakterieisolater fra klinisk materiale indsendt til laboratoriet. Information om hundens alder, køn eller race var sjældent tilgængelig, og ej heller information om sygdommens forløb, tidligere behandling eller lignende. S. intermedius er en af de hyppigst isolerede patogene bakterier hos hunde, og den klart hyppigst isolerede patogene stafylokok-art hos hunde. Denne bakterie findes som årsag eller komplikation til en meget lang række af infektioner, såsom dermatitis og pyodermi, otitis, sårinfektioner, urinvejsinfektioner, osteomyelitis, vaginitis, metritis og mastitis. De isolater, der indgik i denne undersøgelse, stammede alle fra kliniske indsendelser til laboratoriet. Det er sandsynligt, at hundene, disse prøver stammede fra, allerede havde været forsøgt behandlet, måske endda gentagne gange, før der blev foretaget en nøjere laboratoriemæssig undersøgelse. Isolater fra længerevarende eller recidiverende infektioner kan derfor være overrepræsenteret i undersøgelsen. Resistensniveauerne for S. intermedius, der blev fundet i denne undersøgelse, ligger meget på linje med, hvad der er rapporteret fra andre lande. Generelt for flere tidligere undersøgelser har været, at resistens overfor penicillin har ligget højt, fulgt af lincosamider, aminoglycosider, macrolider, fucidin, og tetracyklin, mens resistensen overfor amoxycillin med clavulansyre, fluoroquinoloner, cephalosporiner og sulphonamider har været lav. Stedet, hvorfra bakterierne var isoleret, havde betydning for resistensforekomsten (Tabel 1). Forskellene var kun statistisk signifikante for makrolider, lincosamider og tetracykliner, hvor der var mest resistens blandt isolater fra hud. Forklaringen på dette kan muligvis være, at pyodermi har større tendens til at blive kronisk og behandlingskrævende over længere perioder, hvorved der kan selekteres for antibiotikaresistens. Fucidin har i flere år være meget anvendt til behandling af øreinfektioner hos hund. Isolater fra øre var numerisk hyppigere fucidin-resistente end andre isolater, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Et norsk survey viste høj - og tilsyneladende stigende - resistens blandt S. intermedius isolater fra hunde overfor penicillin (86 %), fucidin (59 %) og tetracyklin (53 %), men lav eller moderat resistens overfor andre stoffer (10). I et andet norsk studium fandtes en stigning i makrolid-resistensen fra 3 % til 25 % i perioden (11), og forklaringen mentes at være ændrede forbrugsmønstre. De norske resistensniveauer, som blev rapporteret af Kruse et al. (11) for makrolider, lincosamider, sulphonamider med trimethoprim, tetracyklin og penicillin var meget lig dem, der rapporteres i denne undersøgelse. I Sverige har man valgt at lade S. intermedius fra kliniske indsendelser fra hudprøver fra hunde indgå i den nationale resistensovervågning (12). Resistensen overfor penicillin, rapporteret fra Sverige, er meget høj (84 %), mens resistensen overfor de fleste andre stofgrupper ligger på niveau med resultaterne fra vores undersøgelse. Vi fandt ingen S. intermedius isolater resistente overfor amoxycillin med clavulansyre, ligesom resistensen overfor cephalosporiner og sulphonamider + trimethoprim var lav. Dette kan måske synes overraskende, eftersom penicilliner med udvidet spektrum, cephalosporiner og sulphonamider + trimethoprim var de mest brugte stoffer til hunde. Hæmolysin anses for at være en virulensfaktor for E. coli hos hunde (13). Derfor skelnede vi i denne undersøgelse mellem hæmolytiske og anhæmolytiske stammer. I en undersøgelse af E. coli fra mink blev det påvist, at hæmolytiske isolater tillige var mere resistente end anhæmolytiske overfor tetracyklin, amoxycillin, sulphonamider, trimethoprim og spectinomycin (14). I denne undersøgelse havde vi forventet samme billede, men det viste sig imidlertid tværtimod, at resistensen hos de anhæmolytiske var signifikant højere end hos de hæmolytiske for trimethoprim, tetracykliner og chloramphenicol. Forklaringen på dette kendes ikke. Danske undersøgelser over antibiotikaresistens blandt E. coli isolater fra forskellige dyrearter har vist markante forskelle (1). For E. coli fra kliniske indsendelser fandtes resistensniveauerne ret > Tabel 1. Antibiotikaresistens hos Staphylococcus intermedius isolater (n=201) fra danske hunde ANTIBIOTIKUM % RESISTENTE ISOLATER HUD (N=84) ØRE (N=89) UROGENITALSYSTEM (N=28) TOTAL (N=201) Penicillin 64,3 57,3 57,1 60,2 Fucidin 27,4 36,0 25,0 30,9 Kanamycin 31,0 (n=71) 28,4 (n=74) 35,0 (n=20) 30,3 (n=165) Clindamycin 34,5 24,7 14,3 27,4 Erythromycin 36,9 22,5 17,9 27,9 Tetracyklin 29,8 15,7 32,1 23,9 Chloramphenicol 14,3 14,6 3,6 12,9 Spectinomycin 9,5 3,4 3,6 6,0 Sulfamethoxazol med trimethoprim 3,6 2,3 0 2,5 Enrofloxacin 1,2 1,1 0 1,0 Cephalothin 0 1,1 0 0,5 Amoxycillin med clavulansyre Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90 13

5 ORIGINALARTIKEL høje hos både kvæg og svin overfor tetracyklin (henholdsvis 91 % og 72 %), ampicillin (93 % og 37 %) og sulphonamider (85 % og 75 %), hvilket muligvis skyldes, at E. coli er et vigtigt patogen hos disse dyrearter (1). Disse niveauer er væsentlig højere end dem, vi har kunnet påvise i denne undersøgelse. I det svenske overvågningsprogram indgår også E. coli fra urinvejsinfektioner hos hunde, og her ligger resistensniveauerne generelt lavere end dem, vi har fundet, (fx 17 % for ampicillin, 7 % for tetracyklin og 8 % for sulphonamider (12)). Vi fandt ingen S. canis resistente overfor penicillin, cephalosporiner eller sulphonamider + trimethoprim til trods for et højt forbrug af disse stoffer. Den største andel resistente isolater forekom overfor tetracyklin, selvom tetracyklin ikke bruges ret meget til hunde. Resistensen overfor lincosamider og makrolider var også relativt høj, men om dette har sammenhæng med forbruget af disse stoffer, vides ikke. Hos P. multocida fandt vi kun resistens overfor makrolider og lincosamider, hvor alle isolater var enten resistente eller intermediært følsomme. I litteraturen er angivet uhyre forskellige tal for netop makrolider og lincosamider. For eksempel fandt Hirsh og Jang (15) 35 % følsomme for erythromycin, mens Prescott et al. (16) fandt 81 % resistente overfor lincomycin, men overraskende kun 11 % resistente overfor erythromycin. Disse forskelle kan formentligt hovedsageligt tilskrives forskelle i metoder, fortolkning eller valg af breakpoints. Proteus isoleres jævnligt ved urinvejsinfektioner og otitis externa, og bakterien tillægges her patogen betydning. Der findes ikke ret mange undersøgelser vedrørende antibiotikaresistens hos Proteus. Vi fandt alle isolater resistente overfor tetracyklin og polymyxin og følsomme for ciprofloxacin og gentamicin. Netop gentamycin og fluoroquinoloner betragtes som kritisk vigtige i humanmedicinen. For andre stoffer varierede resistensen mellem 6,9 % og 41,4 %. P. aeruginosa er naturligt resistent overfor mange forskellige antibiotika. Lav resistens fandt vi kun overfor to stoffer, nemlig colistin og gentamicin. For enrofloxacin var 35,9 % af isolaterne resistente, men for isolater, som var følsomme, lå MIC værdierne i reglen meget højt, tæt på breakpoint. Hirsh og Jang (15) fandt også de fleste isolater følsomme for gentamicin og et andet aminoglycosid (amikacin). Desuden fandt de flertallet af isolater følsomme for ticarcillin med clavulansyre. Petersen et al. (17) fandt også flertallet eller alle isolater følsomme for gentamicin, amikacin og ticarcillin, men også næsten 100 % følsomme for enrofloxacin, mens Hirsh and Jang (15) kun fandt 2 % følsomme for enrofloxacin, og vi til sammenligning fandt 64,1 % følsomme. Der er nok grund til at tro, at disse forskelle, for fluoroquinolonernes vedkommende, skyldes forskelle i metode, og ikke afspejler reelle forskelle i følsomhed hos forskellige populationer. B. bronchiseptica isolaterne havde relativt ens resistensmønstre. For de fleste stofgrupper var det sådan, at enten var alle eller næsten alle isolater følsomme, eller også var alle eller næsten alle resistente. Kun erythromycin skilte sig ud fra dette mønster, idet 64,3 % var resistente. Imidlertid var de resterende isolater intermediært følsomme, så her kan det have stor betydning, hvilket breakpoint der er valgt. Systematisk overvågning af antibioti- Tabel 2. Antibiotikaresistens hos E. coli isolater fra danske hunde ANTIBIOTIKUM HÆMOLYTISKE ISOLATER, % RESISTENTE AN-HÆMOLYTISKE ISOLATER, % RESI- STENTE FÆCES TARM UROGENI- TOTAL FÆCES TARM UROGENI- TOTAL (N=69) (N=26) TALSYSTEM (N=121) (N=246) (N=55) TALSYSTEM (N=328) (N=26) (N=27) TOTAL (N=449) Sulfamethoxazol 18,8 23,1 19,2 19,8 27,6 38,2 18,5 28,7 26,7 Streptomycin 21,7 26,9 19,2 22,3 28,1 32,7 18,5 28,1 26,5 Ampicillin 17,4 38,5 15,4 21,5 26,0 40,0 22,2 28,1 26,3 Trimethoprim 7,3 19,2 11,5 10,7 25,2 16,4 18,5 23,2 19,8 Tetracyklin 8,7 11,5 19,2 11,6 19,9 30,9 25,9 22,3 19,2 Nalidixinsyre 7,3 0 7,7 5,8 15,5 10,9 18,5 14,9 12,5 Spectinomycin 2,9 3,9 11,5 5,0 9,4 16,4 3,7 10,1 8,7 Neomycin 5,8 0 3,9 4,1 5,7 7,3 3,7 5,8 5,8 Chloramphenicol 0 0 7,7 1,7 6,1 10,9 3,7 6,7 5,3 Cephalothin 6,8 0 5,3 4,1 4,2 10,6 5,6 5,4 5,1 Amoxycillin 0 0 3,9 0,8 3,7 10,9 3,7 4,9 3,8 + clavulansyre (2:1) Colistin 4,4 0 3,9 3,3 4,5 1,8 0 3,7 3,6 Ciprofloxacin ,5 0 7,4 4,0 2,9 Gentamicin 1, ,8 4,1 1,8 3,7 3,7 2,9 Ceftiofur 1,5 0 3,9 1,7 1,2 1,8 3,7 1,5 1,6 Florfenicol 0 0 3,9 0,8 0, ,6 0,7 14 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90

6 Tabel 3. Antibiotika udskrevet til hobbydyr i 2005 (1) STOFGRUPPE KG AKTIVT STOF Penicilliner, bredspektrede 440 Cephalosporiner 313 Sulfonamider + trimethoprim 140 Tetracykliner 57 Penicilliner, smalspektrede 69 Lincosamider 20 Fluoroquinoloner 14 Aminoglycosider 7 Tiamulin 4 Makrolider 7 Amphenicoler 1 Quinoloner 0 Øvrige 31 Total 1103 karesistens hos både indikatorbakterier og patogene bakterier isoleret fra hobbydyr/kæledyr er tidligere blevet anbefalet (9). For at sikre optimal anvendelse af antibiotika til kæledyr, og for at minimere risikoen for udvikling og spredning af resistens over for antibiotika, der betragtes som særligt vigtige til anvendelse humant, bør der indføres en systematisk overvågning af udvalgte bakterier fra kæledyr i Danmark. Denne overvågning bør omfatte isolater fra både raske og syge dyr, og både patogener og indikatorbakterier. Der bør desuden formuleres et sæt anbefalinger vedrørende hensigtsmæssig brug af antibiotika til kæledyr, på samme måde som der eksisterer lignende anbefalinger for produktionsdyr. Anbefalinger vedrørende hensigtsmæssig brug af antibiotika til kæledyr findes allerede i Norge (18). Referencer 1. Anonymous. DANMAP 2005 Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark. Copenhagen, Denmark, ISSN , 2006a. 2. Pedersen, K., H.C. Wegener. Antimicrobial susceptibility patterns and rrna gene restriction patterns among Staphylococcus intermedius from healthy dogs and from dogs suffering from pyoderma or otitis externa. Acta Vet. Scand. 1995,36, Wegener, H.C., K. Pedersen. Variations in antibiograms and plasmid profiles among multiple isolates of Staphylococcus intermedius from pyoderma in dogs. Acta Vet. Scand. 1992,33, Grøndalen, J., B.K. Sævik, H. Sørum. Familie- og sportsdyr som reservoar for zoonoser. Norsk Veterinærtidsskrift 2004,116, Van Duijkeren, E., M.J.H.M. Wolfshagen, A.T.A. Box, M.E.O.C. Heck, W.J.B. Wannet, A.C. Fluitt. Human-to-dog transmission of methicillin-resistant Staphylococcus aureus. Emerg. Infect. Dis. 2004,10, Sternberg, S. Antimicrobial resistance in bacteria from pets and horses. Acta Vet. Scand. 1999, suppl. 92, Medleau, L., R.E. Long, J. Brown, W.H. Miller. Frequency and antimicrobial susceptibility of Staphylococcus species isolated from canine pyodermas. Am. J. Vet. Res. 1986,47, Noble, W.C., L.E. Kent. Antibiotic resistance in Staphylococcus intermedius isolated from cases of pyoderma in the dog. Vet. Dermatol. 1992,3, Rantala, M., E. Lahti, S. Pesonen, A.-K. Järvinen, L. Saijonmaa-Koulumies, T. Honkanen-Buzalski. Antimicrobial resistance in Staphylococcus spp., Escherichia coli, and Enterococcus spp. In dogs given antibiotics for chronic dermatological disorders, compared with non-treated control dogs. Acta Vet. Scand. 2004,45, Anonymous. NORM/NORM-VET Usage of antimicrobial agents and occurrence of antimicro bial resistance in Norway. Tromsø/ Oslo ISSN Kruse, H., M. Hofshagen, S.I. Thoresen, W.P. Bredal, I. Vollset, N.E. Søli. The antimicrobial susceptibility of Staphylococcus species isolated from canine dermatitis. Vet. Res. Comm. 1996,20, Anonymous. SWARM 2005 Swedish Veterinary Antimicrobial Resistance Monitoring. National Veterinary Institute, Uppsala, Sweden, 2006b. 13. Holland, R.E., R.D. Walker, N. Sriranganathan, R.A. Wilson, D.C. Ruhl. Characterization of Escherichia coli isolated from healthy dogs. Vet. Microbiol. 1999,70, Vulfson, L., K. Pedersen, M. Chriél, K. Frydendahl, T. Holmen Andersen, M. Madsen, H.H. Dietz. Serogroups and antimicrobial susceptibility among Escherichia coli isolated from farmed mink (Mustela vison Schreiber) in Denmark. Vet. Microbiol. 2001, 79, Hirsh, D.C., S.S. Jang. Antimicrobial susceptibility of selected infectious bacterial agents obtained from dogs. J. Am. Anim. Hosp. Assoc. 1994,30, Prescott, J.F., V.P. Gannon, G. Kittler, G. Hlywka. Antimicrobial drug susceptibility of bacteria isolated from disease processes in cattle, horses, dogs, and cats. Can. Vet. J. 1984,25, Petersen, A.D., R.D. Walker, M.M. Bowman, Schott II, H.C., Rosser Jr., E.J. Frequency of isolation and antimicrobial susceptibility patterns of Staphylococcus intermedius and Pseudomonas aeruginosa isolates from canine skin and ear samples over a 6-year period ( ). J. Am. Anim. Hosp. Assoc. 2002,38, Heiene, R., R. Krontveit, L. Barton, M. Bangen. Valg av antibakterielle midler til hund og katt. Norsk Veterinærtidsskrift 2004, 116, Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 90 15