Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015. Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn"

Transkript

1 Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn Hans Halvorsen (S): Må jeg have lov at byde velkommen. Velkommen til et åbent økonomiudvalgsmøde i Aarhus Kommune her på rådhuset. Mit navn er Hans Halvorsen, jeg er formand for Økonomiudvalget i Aarhus. Og det er Økonomiudvalget, som afholder det her åbne møde eller høringsmøde om I vil, simpelthen for at give alle mulighed for at komme til orde, i stedet for at man skal søge foretræde bag lukkede døre oppe i et af vores udvalgsværelser. Så derfor prøver vi, jeg tror egentligt det er én af de første gange i hvert fald i Økonomiudvalgets historie, at vi gør det på den her måde. Og sagen er jo, at vi senere på aftenen i Økonomiudvalget behandler den byrådsindstilling, der ligger, om at byrådet skal foretage en principbeslutning om flytning af Aarhus Lufthavn i Tirstrup til en mere central placeret sted i Østjylland. Programmet for i aften vil være som følger, at jeg som formand for Økonomiudvalget har budt velkommen. Så vil der blive en præsentation, forholdsvis kort præsentation af analysen ved Brian Gardner Mogensen fra Grontmij, som har lavet analysen, der ligger til baggrund for indstillingen. Der vil være et oplæg fra Jan Børjesson, der er formand Erhverv Aarhus, en videohilsen fra Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet. Brian Bech Nielsen kunne ikke være her i aften, han sidder til en konference nede på Sandbjerg, nede i Sønderjylland. Og endelig et oplæg ved John Skæg Hedegaard, som talsmand for facebookgruppen Nej til Ny Lufthavn i Aarhus Nord. Derefter vil ordet være frit, men også styret, tror jeg, med sådan rimelig hård hånd af Frederik Roland, som står herovre. Frederik er af de fleste østjyder kendt som journalist fra TV2 Østjylland, hvor han ikke er mere, men har en vis erfaring i at styre ordet, hvad jeg selv kan skrive under på efter flere dialoger i studiet eller andre steder. Så det er programmet. Vi glæder os til at høre, hvad der bliver sagt, uanset om det er den ene eller anden holdning, man har til det spørgsmål, der nu ligger på dagsordenen. Så glæder vi os til at høre det. Og når mødet her er slut, jeg har afsluttet, jeg tror jeg allerede har sagt det, så samles Økonomiudvalget klokken 21 her i aften for at konkludere på de mange høringssvar, der allerede er kommet skriftligt, på diskussionerne og de høringssvar som kommer her i aften, de indlæg der kommer her i aften, hvad enten de er skriftlige eller mundtlige. Jeg skal også skynde mig at sige, at hvis ikke man ønsker ordet og har et skriftligt indlæg med, så kan de afleveres til Maria, Maria står herovre, den smukke unge dame der står herovre, så kan man aflevere sit skriftlige indlæg hos Maria, og så går det også ind i den politiske behandling efterfølgende. Så vil det være sådan, at byrådet har sit sidste møde inden sommerferien, det har vi på onsdag i næste uge, den 17. juni, og der træffer vi så en endelig afgørelse om principindstillingen, ja eller nej til at søge videre i mulighederne for at placere en lufthavn, som det tegner sig på nuværende tidspunkt ved Thomasminde nord for Aarhus. Endnu engang rigtig hjertelig velkommen, det er dejligt at se så mange på trods af den første sommerdag i år, hvor der er varmt vejr, hvor man måske hellere vil sidde i haven. Dejligt at se så mange, der er mødt op. Og så vil jeg give ordet til Frederik. Ordet er dit Frederik. Velkommen endnu en gang. 1

2 (Lidt problemer med lyden først). Hey, så er vi der, det har jeg faktisk også prøvet som studievært engang, og der var det mig selv, der skulle have tændt den, og det glemte jeg, så der kørte vi en hel eller en halv udsendelse i hvert fald uden lyd på. Fremragende. Toiletterne er som sagt lige her nede i hjørnet. Og jeg vil så sige i mit lange efterhånden journalistiske virke, der har jeg heller ikke været med til at åbent økonomiudvalgsmøde før, og jeg synes, det er en fantastisk mulighed, man har givet jer for at komme her i aften og give jeres mening til kende omkring det her projekt, komme med gode ideer, komme med indvendinger, få luftet jeres bekymringer. Som Halvorden var lidt inde på, så er det mest ment som noget, hvor I kan komme og aflevere de her ting og selvfølgelig også høre nærmere omkring den her rapport og stille spørgsmål til den. Det bliver ikke sådan nogen større politisk diskussion som sådan, fordi vi er på det her tidspunkt af den her fase, hvor det ikke rigtig giver mening. Så mest af alt, så er det en mulighed for jer for at afleveret alle de her ideer, ønsker og indvendinger I måtte have, og så bliver der noteret hernede, det hele bliver optaget med lyd og derefter skrevet ud også, og så bliver det så brugt som grundlag for det møde, man går op og har senere i aften, når vi er færdige her. Nu synes jeg bare, at vi skal til at komme i gang, nu hvor programmet jo er præsenteret. Og den første vi skal have her op og stå ved siden af mig, det er Brian Gardner Mogensen fra Grontmij, som jo er det firma, som står bag den her lufthavnsanalyse, som kom for nyligt. Og så skal vi se, om du har fået tændt for mikrofonen, det skal man åbenbart selv gøre her på rådhuset. Brian Gardner Mogensen: Ja, det tror jeg. Jamen tusind tak for invitationen til at komme og præsentere analysens resultater. Mit navn er Brian Gardner Mogensen, og er til daglig analysechef i Grontmij. For det første formålet, hvad var det lige formålet, det var med den her analyse? Jamen, det var at skabe klarhed over, hvorvidt det er muligt at etablere en ny international lufthavn i Aarhus/Østjylland, og hvorvidt der er en positiv business case herfor. De lokaliteter, som vi har kigget nærmere på, det er så Thomasminde i Aarhus, det er en citylufthavn på søterritoriet udenpå Østhavnens stensætning mod sydøst, det er Flensted ved Låsby og det er Nørre vissing i Skanderborg. Vi har haft en metodik og en tilgang til den her analyse, som kort opstillet her, for det første har vi kigget nærmere på, hvordan bliver tilgængeligheden i fremtiden til de her lokaliteter. Og i den sammenhæng har vi så sat 2025, som et eventuelt åbnings år for en eventuel ny lufthavn. Og i den sammenhæng ved jo i dag, at der er noget infrastruktur, der eksisterer, men der kan også komme noget ny infrastruktur ind, som i virkeligheden forbedrer tilgængeligheden til de her lokaliteter. Så det har vi kigget nærmere ind i. Vi har kigget nærmere ind i, jamen hvordan er passagergrundlaget, hvordan er markedet for en eventuel ny lufthavn. Vi har kigget på, hvordan skal lufthavnen designes. Vi har kigget på, hvad er miljøkonsekvenserne i forhold til de forskellige lokaliteter, og vi har kigget på rentabiliteten. Noget af det allervigtigste i forhold til at etablere en ny lufthavn, det er, at flyvesikkerheden er i orden. I den sammenhæng så er det vigtigt, at uanset hvor man placerer en lufthavn, så forudsættes det, at de flyvesikkerhedsmæssige forhold er afklaret med Trafikstyrelsen, som jo er luftfartsmyndighed i Danmark. Og det der 2

3 er helt centralt i den sammenhæng, det er, at de her internationale regler der er på området, de er så skåret lidt ind til benet, at der for en lufthavn i en radius af fire kilometer, som udgangspunkt, ikke må hindringer i en højde over 45 meter. Et andet forhold, som også er vigtigt, det er, og som jeg skal nævne her up front, det er, at det er også vigtigt, at der etableres en fælles indflyvningskontrol. Det er sådan i Danmark, der ser man som hovedregel ikke, at man har flere kontroller, så der skal etableres en fælles alt efter hvilken beliggenhed, man i givet fald vælger at fokusere på. Noget af det, som stod os relativt klart tidligt i forløbet, det er, at vi som rådgivere ikke finder en placering af en lufthavn på Aarhus Havn realistisk. Det gør vi ikke af nogle forskellige årsager. Det ene det er det omkring de her højdehindringer. Altså de her 45 meter i højden inden for en radius af de her fire kilometer. Og det der jo er interessant i den sammenhæng, det er, at der en række kraner, der er bygninger, der er Marselisborg Slot, der er Aarhus Domkirke. I den sammenhæng så må vi sige, at det konflikter faktisk ret meget med de gældende regler i forhold til flyvesikkerhed og højdehindringer. Derudover så er der noget, som gør sig gældende i forhold til, at Aarhus Havn jo er en stor korn og foderstofshavn også, og det tiltrækker måger. Måger er ikke så hensigtsmæssige hvad angår flyvesikkerhed. Så det er også en årsag til, at vi finder, at Aarhus Havn ikke er hensigtsmæssig. Derudover så konflikter en eventuel placering på Aarhus Havn med Aarhus Havns udbygningsplaner, og det er også vigtigt at notere sig i den sammenhæng. Så på den baggrund er det vores vurdering, at en placering af en lufthavn på Aarhus Havn er urealistisk primært af de flyvesikkerhedsmæssige årsager. Det her, det er blot for lige at vise, hvordan sådan en lufthavn kan tage sig ud. Det er det vi kalder en principskitse. Det store område, der ligger vandret, det er det, vi kalder airside, altså det er landingsbane, og det der ligger ovenover, det er terminalbygninger, parkeringspladser, med videre. Det er mere, så man lige har blik for, jamen hvordan er det, sådan en skitse for en eventuel ny lufthavn kan tage sig ud. Det her, det er også sådan bare lige en teknisk information, vi har opereret med to banelængder, en på 2400 meter og en på 2900 meter. Og skåret ind til benet, det det handler om, det er, at hvis det er en 2900 meter bane, så kan man tage fly, der kan flyve oversøisk, altså flyve til Amerika og flyve til Asien. Hvorimod den lille bane, eller den med den mere begrænsede længde, 2400 meter, den som udgangspunkt kun kan tage fly, der kan flyve i Storeuropa så at sige. Det næste vi har været inde og kigge på, det er passagergrundlaget, og i den sammenhæng der har vi haft nogle forskellige forhold, som vi har kigget på. Det ene det har været, hvad af catchment area, og catchment area det er det befolkningsgrundlag, som der er inden for radius af en halv, en hel og halvanden times køretid til lokaliteterne. Det andet det er, hvordan er det befolkningen vil udvikle sig her i Østjylland, som jo også er vigtigt i forhold til, jamen hvad er det for et grundlag, vi har at estimere passagergrundlaget på. Det tredje det er, at en lufthavn her er jo ikke den eneste lufthavn i Jylland. Der er jo et par andre lufthavne, Billund og Aalborg ikke mindst, som jo er konkurrerende eller vil være konkurrerende lufthavne til en eventuel ny lufthavn i Aarhus. Og i den sammenhæng er det jo vigtigt at have blik for, jamen hvordan er markedet i forhold til de to lufthavne i dagens situation, og hvordan vil den være i en fremtidssituation. Vi har taget udgangspunkt i her og nu situationen, vi har kigget tilbage for ligesom at se, jamen hvordan har udviklingen været i passagergrundlaget for Tirstrup som udgangspunkt, for Aalborg Lufthavn og for Billund Lufthavn for ligesom at se, jamen hvad er det, der er sket i datiden. Og i datiden kan man nogen gange blive klog på, hvordan er udsigterne i forhold til fremtiden. 3

4 Vi har talt med en række luftfartsselskaber i forhold til deres syn på anvendeligheden af en eventuel ny lufthavn i Aarhus. Vi har talt med en række virksomheder med behov for flytransport for deres medarbejdere, i forhold til deres syn på en eventuel ny lufthavn i Aarhus. Det har ført, at vi har estimeret et passagergrundlag. Vi har kigget i første hug på en kort tidsperiode, som handler om, at fra åbningsåret i 2015 og tre år frem, altså til 2027, hvad vil passagergrundlaget være for en eventuel ny lufthavn. Og her der taler jeg sådan set om alle de lokaliteter, vi har undersøgt, vi ser ikke nævneværdige forskel i den sammenhæng. Vi lægger fra land med at tro på, på baggrund af det jeg var inde på før, at der vil være et passagergrundlag i 2025 på cirka passagerer. Så opererer vi i forhold til perioden frem til 2027 med det vi kalder henholdsvis et lavt og et højt scenarie for passagerudviklingen. Det lave det har vi sat til passager, det høje har vi sat til en million. Det der er vigtigt at sige i den her forbindelse, det er jo, at det at drive lufthavn, det er som alt andet i form af god forretning. Hvis det lykkedes at skabe en god forretning, hvis det lykkedes at have de rigtige kontakter i forhold til luftfartsselskaberne og få markedsført sig de rigtige steder, så skal vi ikke afvise på nogen måde, at passagergrundlaget kan blive højere, end det som vi har estimeret. Det er vigtigt at understrege. Vi kan jo se, når vi kigger på nogle af de konkurrerende lufthavne, Aalborg og Billund, at det sådan set er gået meget godt for de to lufthavne, og det må man antage også skyldes god forretning. Så har vi kigget på miljøet. Vi har kigget på miljøkonsekvenser i forhold til lokaliteterne. Og her kan I se, at vi har Thomasminde, vi har Flensted, vi har Nørre Vissing, og vi har City. Det her det er et forsøg på fra vores side at sige, jamen der hvor er nogle store krydser, det er der, vi har nogle miljømæssige udfordringer. Der hvor vi har nogle mindre krydser, der har vi også nogle udfordringer, men det er nogle udfordringer, som vi som udgangspunkt mener kan overmindes. Der hvor der er store krydser, der er nogle udfordringer, men det vil være op til en eventuel VVM-undersøgelse at afklare, hvorvidt det kan overvindes. Sammenfattende, placeringen i Thomasminde indebærer kritiske højdehindringer i meget stort omfang. Inddragelse af større teknisk anlæg som vindmøller og stærkstrømsledninger, endvidere vurderes der risiko for påvirkning af en væsentlig drikkevandsressource. Placeringen på Aarhus Havn vurderes uegnet som lufthavn grundet omfattende højdehindringer samt koalitionsrisiko med fly og fugle, som jeg var inde på tidligere. Placeringen i Flensted indebær ikke kritiske højdehindringer, de er identificerede påvirkninger vurderes at kunne afhjælpes. Placeringen i Nørre Vissing indebærer kritiske højdehindringer i relativ mindre omfang, som det vurderes muligt at afhjælpe. Og samlet set så er det vores vurdering fra Grontmij s side, at Flensted er den miljømæssige bedst egnede placering. Støj er sådan set en del af miljøet, kan man sige, men det er jo behandlet separat, fordi det jo er en væsentlig ting, når vi taler lufthavn. Og der er to typer af støj fra fly eller fra lufthavnen, der er dels støj fra flyene og så er der dels den støj, som sker inde på selve lufthavnsområdet. Og i forhold til støjkonsekvenser, der er vi nået frem til en placering i Thomasminde giver de største overskridelser af støjgrænser for flystøj, når der ses bort fra en citylufthavn. Det er klart, at en city-lufthavn, men den har vi ligesom ikke anbefalet relativt tidligt i forløbet, men der større overskridelser af støjgrænserne end Thomasminde. En placering i Flensted giver de mindste overskridelser af støjgrænserne for flystøj, og i forhold til terminalstøj, jamen der vurderes der ikke at være problemer eller udfordringer. Vi har vurderet, hvad koster det at etablere en eventuel ny lufthavn, og priserne de er estimeret til mellem 2 og 2,4 milliarder. Og Thomasminde og Flensted det er nogenlunde det samme i forhold til omkostninger eller anlægsomkostninger. I forhold til Nørre Vissing er der 400 millioner yderligere omkostninger, som er forbundet med er yderligere jordarbejde på selve lokaliteten, som skal udbedres, forinden man kan præstere anlæg 4

5 af en lufthavn. Derfor er Nørre Vissing som udgangspunkt dyrere end henholdsvis Thomasminde og Flensted. Så har vi præsteret en investeringsanalyse for ligesom at kigge nærmere på, jamen hvordan ser rentabiliteten ud i en eventuel ny lufthavn. Og i den sammenhæng der har vi set nærmere på, hvordan er forholdet mellem anlægsomkostningerne og indtægterne i sådan en lufthavn. Og som I kan se, så har vi jo to scenarier for passagerudviklingen, henholdsvis et højt og et lavt, som jeg var inde på tidligere. Og så opererer vi med nogle landinger af nogle forskellige flytyper og operationer, det skal jeg ikke komme nærmere ind på her. Det der er konklusionen, når vi kigger på den korte tidshorisont, altså de første tre år, det er, at der for alle de her scenarier, vi har opereret med, er tale om en negativ business case i de enkelte år. Altså, indtægterne er så at sige mindre end omkostningerne de første tre år. Så har vi med udgangspunkt i investeringsanalysen, der har vi også præsteret nogle følsomheder, fordi der er jo nogle meget væsentlige forhold i forhold til investeringer, som kan ændre på resultatet så at sige. Og det er ene, det er jo, hvilken rente kan man optage lån til. Og det er jo meget svært at spå om, altså forstået på den måde, at vi taler om noget, der i givet fald skal etableres lidt ude i fremtiden, 2025 har vi sat som åbningsår. Alt efter tidspunktet for hvornår man i givet fald skal optage et lån, hvilken rente kan man så optage det til. Og her har vi så arbejdet med følsomhed på henholdsvis én procent. Hvis man går ud og skal optage et lån i dag, jamen så er der jo ikke skyggen af tvivl om, at det kan optage til en relativ billig rente, det er der i hvert fald, hvis jeg kigger ud i markedet, stor sandsynlighed for. Men der var jo også en gang for nogle år siden, hvor fire procent sådan set også var en billig rente. Men tiderne har udviklet sig, og det der bare er vigtigt her, det er at sige, jamen der er noget følsomhed i forhold til, jamen hvad kan vi optage et lån til. Så har vi også opereret med det vi kalder en nedre kvartil og en øvre kvartil i forhold til anlægsomkostningerne. Det kan blive i den dyre ende eller det kan blive i den billige ende. Men det der er vigtigt her at sige, det er, at hvis man forestiller sig, at man etablere en 2400 meter bane i første hug, og man kan optage et lån til anlægsinvesteringen på én procent, og det samtidig bliver den nedre kvartil i anlægsomkostningerne, så er det lige før næsten, at økonomien går i nul så at sige inden for de første tre år, altså de 0,8. Og det er jo egentligt interessant nok i forhold til den følsomhed, der er forbundet med en business case for en ny lufthavn. Det her det er nogle kurver, som viser, hvordan økonomien ser ud, hvis man har henholdsvis én procent vækst i passagergrundlaget eller tre procent, eller to procent. Vi har lagt til grund, at vi forestiller os, at fra 2027 og fremefter der vil passagergrundlaget for en eventuel ny lufthavn i Aarhus vokse med to procent om året. Det mener vi er realistisk. Og det det her viser, det er så, at når man så starter ud med en eventuel ny lufthavn i 2025, så vil der, når vi kigger på den grå kurve så at sige, så vil der være en årrække, hvor man kører med et underskud. Men så hvis man kigger på den grå kurve her, så i 2032/2033 så vil man begynde at få årlige positive resultater. Og så vil der selvfølgelig være en periode, hvor man skal indhente så at sige de negative årlige resultater, man har haft de første år, og når man så skærer den vandrette kurve i 2046, så har man samlet set en positiv business case. Så har man indhentet den ringe økonomi, man har haft de første år, som så er blevet positiv. Og det er i virkeligheden også det, som de næste kurver her viser. 5

6 Med det udgangspunkt vi har lagt her, det der måske er centralt her, det er, hvis en ny lufthavn skal gå i nul i 2027, altså den anden sidste dot, så skal passagergrundlaget hæves mellem og passagerer. Her ser vi bort fra den følsomhed, jeg var inde på før, fordi det der er interessant her, det er jo, det udgangspunkt eller den forudsætning som vi har lagt. Jeg skynder mig videre. På baggrund af den samlede analyse, der anbefaler vi i Grontmij Flensted, alternativt Thomasminde. I forhold til Flensted, Flensted er den lokalitet, der er mest optimalt hvad angår flyvesikkerhed, dog skal der etableres en fælles kontrol over lufthavnen med Karup. Flensted er den lokalitet, der har færrest kritiske miljøforhold, Flensted er den lokalitet med de mindste overskridelser af støjgrænserne for flystøj, Flensted er den lokalitet, der har den billigste anlæggelsesøkonomi. På den baggrund så mener vi, at Flensted bør være første prioritet i forhold til vores anbefalinger. Såfremt Aarhus Kommune ønsker en alternativ lokalitet i spil, anbefaler Grontmij, at der arbejdes videre med en placering i Thomasminde i Aarhus. En placering i Thomasminde forudsætter, at det er muligt at finde en løsning på de terrænmæssige forhold, i form af de kritiske højdehindringer ved Trafikstyrelsen, altså som luftfartsmyndighed. En løsning der indebærer, at der ikke skal realiseres mindst en milliard kroner til terrænmæssig arbejde. Der skal jeg lige hurtigt knytte en kommentar til den milliard, som ligger i forhold til Thomasminde. Det er vores vurdering, at inden for den her radius af de her fire kilometer uden for lokaliteten, der vil være nogle forhold, der skal udbedres i forhold til nogle terrænmæssige forhold. Men det vil være op til en given VVMforløb at afklare det eksakte beløb. Så i sidste ende, så er vores anbefaling, at der sker en videre proces, der handler om en politisk afklaring med Skanderborg Kommune, i parentes også Silkeborg Kommune, overordnet politiske afklaring med staten i forhold til lokaliteten, udarbejdelse af organisatorisk og økonomisk setup for en lufthavn og igangsætning af en VVM-undersøgelse. Det var ordene. Ja, tak for det. Således blev en større rapport, jeg ved ikke om nogen af jer, der sidder herinde, har været inde og læser hele rapporten, eller i hvert fald så kan man også gå ind og se konklusionen inde på kommunes hjemmeside. Således blev en meget, meget stor og kompliceret rapport kogt ned til 20 minutter. Tak for det, Brian Gardner Mogensen fra Grontmij, som altså står bag den her analyse. Og jeg vil sige det sådan, hvis der er nogle ting, som I ikke synes var uddybet helt, så bliver der senere under spørgetiden mulighed for at stille Brian opklarende spørgsmål. Nu skal vi videre til den næste taler på stolen herovre, og det er Jan Børjesson, formand for Erhverv Aarhus, som har sådan i omegnen cirka fem minutter til at klargøre for Aarhus Erhvervs synspunkt. Jan Børjesson: Ja, tak for indbydelsen til at komme her i dag. Jeg er formand for Erhverv Aarhus, og jeg repræsenterer mere end 500 virksomheder og omkring arbejdspladser i så henseende. Hvis vi skal starte med konklusionen først, så er det klart, at vi støtter ubetinget, at der etableres en ny international lufthavn i Aarhus området ved Thomasminde eller Flensted, hvis Skanderborg Kommune måtte ændre beslutning i forhold til, hvad de hidtil har gjort. Og det betyder også, at vi opfordrer Kommunen til at træffe beslutninger om at foretage de 6

7 videre undersøgelser, med henblik på at undersøge grundlaget politisk, miljømæssigt og forretningsmæssigt, for at få den nuværende lufthavn flyttet ud til Tirstrup. Det er en meget vigtig beslutning, vi skal træffe i Aarhus, og efter vores vurdering skal den være karakteriseret, ud over at være gennemarbejdet, ved måske tre ting. Den skal være langsigtet, den skal indeholder ambitioner, og den skal være visionær. For det er altså noget, der rækker mange generationer frem. Og en måde at gøre det på, det var ved at tage et blankt stykke papir eller måske et blankt danmarkskort og så sige, hvis man stod der og skulle etablere nogle lufthavne i Danmark, hvor ville man så gøre det henne. Efter vores opfattelse to steder. Selvfølgelig i København, som vi ikke skal bruge tid på i dag, og så i Aarhus. Og så vil de være de steder, for det er karakteriseret ved to ting, det er der væksten i Danmark er, i Aarhus der får vi nye indbyggere år ekstra, vi får nye arbejdspladser, vi får nye uddannelsessøgende, vi får behov for at få internationale folk hertil og fra igen til udlandet. Så man ville lægge det i de to metropoler, hvis vi skulle tage det fine ord i betragtning. Sådan ser Danmarkskortet ikke ud, for det ser sådan her ud, når vi kigger på lufthavne, i hvert fald de fleste af dem, og så kan man sige, jamen skal vi så lade os distrahere af det? Efter min opfattelse nej, fordi der ligger nogle lufthavne rundt omkring, Karup, Aalborg, Billund, Esbjerg og hvor det nu ellers er, så skal vi stadigvæk træffe den rigtige, langsigtede beslutning, og det er, at vi har en rigtig international lufthavn i Aarhus-området, i det østjyske område, som underbygger den vækst, der er her. Det er ikke spor anderledes, end at der også er mange byer, der har hvert deres universitet, hvert deres superliga-fodboldhold, eller hvad det nu måtte være, det op til hver enkel by. Vi kunne godt have en mening om i Aarhus, at der kun skal være et universitet her og ikke et i Aalborg og i Syddanmark, men sådan er det ikke i den virkelige verden. Hver vækstcenter skal have de faciliteter, der skal til. Og hvorfor er det så vigtigt at få flyttet den nuværende lufthavn fra Tirstrup frem for bare at satse på den, eller for den sags skyld Billund? Det har noget at gøre med kundegrundlaget og derved forretningsgrundlaget. Det har noget at gøre med, hvor lang tid der er til en lufthavn, og de tal I ser her, det har lidt at gøre med, hvor langt man skal køre for at komme til en ny lufthavn ved Thomasminde, og hvad der er kundeunderlag i forhold til Tirstrup, og man vil kunne se, og det er der ikke noget overraskende over, da Tirstrup ligger med vand på tre sider, at kundeunderlaget bliver langt større i Thomasminde, hvis man flytter lufthavnen derud, og så breder vi også, som vi kan se med de lidt mørke farver, langt ned over i øvrigt også Billundområdet. Hvorfor ikke Tirstrup? Fordi Tirstrup ligger ikke rigtigt, og der er ingen flyselskaber, der har villet satse på det. Det er dokumenteret gennem lang tid, og der er ikke tilstrækkeligt stort kundeunderlag. Hvorfor så ikke satse på Billund, som trods alt kun ligger 100 kilometer væk? Fordi der ikke er ordentlige tilgange til Billund, det gælder på vej E45 motorvej, det gælder tog, det kunne godt være, at beslutningen var en hel anden, hvis der var et højhastighedstog fra Aarhus centrum direkte til Billund, der ikke havde stop eller noget som helst. Men det er der ikke, og det kommer der heller ikke. Så vi har det rigtige forretningsgrundlag i Aarhus, og vi har i vores vækstscenarie også et behov for en lufthavn. Jeg synes, det er rigtig positivt, at Grontmijs rapport opererer med kun , for i det jyske skal vi have begge ben godt plantet i mulden. Jeg tror, det er meget konservativt, fordi hvis man tager Billunds 2,8 millioner passager, Aalborg 1,4, det giver 4,2, og lægger Tirstrups 400 til, det giver 4,6, og så bare dividerer med tre, så er jeg sikker på, at forretningsgrundlaget i den 7

8 østyske region er mindst på en tredjedel af det, når der ligger en ny fremtidsorienteret lufthavn. Så det er jeg ikke spor bekymret for, men det er noget af det, der skal analyseres nærmere. Så når vi prøver at summere op på det her, så når vi mener, at vi skal satse på en international lufthavnsbetjening, så har det noget at gøre med, at det er et blandt mange vigtige elementer i at fastholde, at Aarhus er og bliver en fantastisk by at være i, det skal være et godt sted for erhvervslivet, det skal være et godt sted for universitetet, for de uddannelsessøgende, for alt muligt. Men det er vigtigt, at det også supporteres af en forbedret lufthavns betjening, og det kan vi kun få ved at satse på en ny international lufthavn, for ellers vil der for langt væk, eller også får vi en lufthavn i Tirstrup, som ingen satser på. Så vi altså, som sagt, ja jeg startede med konklusionen, håbe, at man vil gå hårdt videre, og så at vi i den østjyske, for det her er ikke kun en Aarhus-sag, det er en østjysk-sag, det er en region-sag, og det er i virkeligheden for mig at se en Danmarks-sag, når man kigger på det i større perspektiv, og så få placeret en lufthavn det rigtige sted. Og det er Thomasminde eller det er Flensted. Tak for ordet. Ja så vidt, Jan Børjesson, formand for Erhverv Aarhus. Og så har vi den næste taler heroppe, som kommer i en lidt speciel udgave, og det er byens universitetsrektor, som desværre ikke kunne være med i aften, men som har fået lov til at give sit besyv med på video, det her moderne noget. Nu skal vi se om det virker. Og det er selvfølgelig Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet. Brian Bech Nielsen: Godaften. Jeg beklager meget, at det ikke var muligt for mig at være til stede, for det er ellers et emne, der ligger mig særdeles meget på sinde. Der skal ikke herske et øjebliks tvivl om, at vi på Aarhus Universitet fuldstændigt helhjertet støtter op omkring etableringen af en ny international lufthavn i Aarhus-området. Det er der flere grunde til, men lad mig prøve at tage det overordnet først. Vi har medarbejdere, som er internationalt orienteret, som lever i symbiose med det internationale samfund. Vi har behov for, at de rejser ud i verden. Og hvad der er endnu vigtigere, vi har behov for, at resten af verden kommer på besøg hos os. Det er således, når vi skal rekruttere nye medarbejdere, så gør vi det typisk internationalt. Og det er vigtigt, at når de søger Aarhus Lufthavn, at de så faktisk kommer hurtigt og bekvemt hertil, for ellers sender vi den besked til dem, at dette ikke er et sted, hvor udviklingen kommer til at foregå. Og det er jo dybest set det, det drejer sig om. Det er at løfte sig op i helikopteren og sørge for, at den udvikling, som skal ske i området omkring den østjyske millionby, at det bliver understøttet på bedste vis. Og det kræver altså en moderne infrastruktur, og det kræver blandt andet en tidssvarende lufthavn. Lad os lige prøve at vurdere den nuværende situation. Hvad angår Tirstrup, så er vi nødt til at erkende, at denne lufthavn har ikke formået at løfte opgaven igennem den lange række år, den har ligget her. Der er ingen af de internationale luftfartsselskaber, der for alvor satser på Tirstrup, og der er ikke nogen som helst udsigt til, at det kommer til at ske. Så det er, som vi ser det, ikke en løsning. Så i dag når vi flyver ud fra Aarhus, så gør vi det typisk via Billund Lufthavn, når vi vil ud i verden. Men man sidder jo helt ærligt med bævende hjerte, når man kører ned af motorvej E45 og håber på, at den ikke er stoppet til, for man vil jo rasende gerne nå flyet til tiden. Og når det endelig kommer til den offentlige transport til Billund, så er den jo intet mindre end mangelfuldt, for nu at sige det mildt. Jeg har selv været ude for at lande i Billund sent om aftenen, og når man gør det, jamen så er der ikke andet end at tage en taxa til Aarhus 1600 kroner skulle jeg hilse at sige, det er simpelthen forbydende dyrt, og det går ikke. Så vi har brug for en lufthavn, der ligger 8

9 inden for en afstand, hvor man kan komme dertil med offentlige transportmidler på skinner, vil jeg sige, og med et par afgange i timen. Det er den regelmæssighed, vi har brug for, for at blive betragtning som et internationalt konkurrencedygtigt sted. Og hvis det signal vi sender til resten af verden, det er, at Aarhus er et sted, som er meget, meget regionalt, så kan vi ikke rekruttere de bedste, det er et konkurrenceparametre. Det er det for os, det er det for de store virksomheder, så lad være med at basere den her diskussion på charterturisme, det her det drejer sig om fremtidig erhvervs- og vidensudvikling i hele området her. Så til sidst vil jeg opfordre alle til at slutte op omkring tanken om at etablere en lufthavn i tilknytning til Aarhus, i hvert fald tæt på Aarhus by. Og så vil jeg sige mange tak for ordet, og så håber jeg, at I vil få et fortsat godt møde. Tak for det. Han holdt sig i hvert fald pænt under de fem minutter, som han havde fået tildelt. Tak for det, kan vi så sige. Så vidt byens universitetsrektor Brian Bech Nielsen fra sit kontor oppe på toppen af Randersvej. Den næste i rækken her og som også har fået fem minutter i dag, det er John Skæg Hedegaard, som jo er talsmand for facebookgruppen Nej til Lufthavn ved Aarhus Nord. John Skæg Hedegaard: Jeg vil selvfølgelig starte med at sige tak, fordi vi her må komme og lave et lille indlæg her. Jeg hedder John Hedegaard og er talsmand for gruppen. Vi må antage I alle sammen har læst rapporten, og det er jo også en ganske, ganske fin gennemgang af, hvordan virkeligheden ser ud ved Thomasminde. Men der er bare ét ord, ét eneste ord, jeg mangler i den her meget, meget tekniske gennemgang vi får, det er ordet livskvalitet. Hvad er ordet livskvalitet? Det kan være en ny bil, det kan være et nyt hus, det kan være en lykkelig familie, det kan også være at komme hurtigt fra A til B, eller for den sags skyld at have en lufthavn tættere på. Der er rigtig, rigtig mange muligheder. Men for os, der er modstandere af en lufthavn og bor ved Thomasminde, er det at give vores børn en opvækst i rammer, der giver plads, at de kan lære respekten for den natur, de selv engang skal værne om. Give dem nogle sunde og fornuftige værdier med på vejen. Altså, det kan selvfølgelig hurtigt komme til at lyde frelst, men det er ikke sådan tænkt. For selvfølgelig ønsker vi også alt det bedste for vores region med hensyn til vækst og arbejdspladser, selvfølgelig gør vi det. Og vi kan jo heldigvis også i dagspressen læse, at Aarhus stikker af på vækstbarometeret i forhold til København, og stort tillykke med det. Derfor undrer det os, at Vestas gang på gang hives frem, når de flytter 200 arbejdspladser, når man samtidig kan læse, at DuPont med mere end ansatte globalt vælger at foretage yderligere investering på deres site i Aarhus. Eller Arla der i 2013 besluttede at bygge nyt Green Field Global idecenter i Skejby med op til 200 ansatte. Dette center kunne også være opført et hvilket som helst andet sted. Som erhvervsledere skal I spørge jer selv, om det ikke også er livskvalitet at have medarbejdere, der møder veludhvilet på arbejde og performer maksimalt, fordi livskvaliteten i fritiden og arbejdslivet går positivt hånd i hånd? Og i den her proces, der har vi hørt to partier nævne ordet borgerne. To partier. Og det er simpelthen umuligt at forstå, hvordan det kan gå i spænd med, at vi i disse valgtider bliver tudet ørerne fulde med slogan mennesker først fra væsentligt flere partier. Lad mig lige gøre opmærksom på, at inden for den blå støjkon- 9

10 junktur, altså 70db konjunkturen, der bor mennesker. Og så er der lige det der med, at i det her spil, må vi heller ikke glemme, at vi reelt sætter udviklingen i vores lufthavn på standby i to-tre år, for noget der ikke kommer til at ske. Til glæde for hvem? Sætter man en investering på cirka tre milliarder op mod, at det vil give 220 ekstra passagerer om dagen, samtidig med at man forringer livskvaliteten for mennesker i det berørte område, og opfører og udfører uopretteligt skade på beskyttet natur, bliver det total komplet proportionsforvrængende. I vores optik er omkostninger simpelthen for store, når man sætter det op imod, hvad vi får ud af det. Slutteligt vil jeg sige, at vi i dag har afleveret mere end 4500 underskrifter til dig hr. Bundgaard mod en ny lufthavn ved Thomasminde til borgmesteren og dertil hørende skrivelse. Til økonomiudvalget er der udleveret en mappe med vores syn på sagen. Tak for jeres tid. Tak til John Skæg Hedegaard, talsmand for facebookgruppen Nej til Lufthavn ved Aarhus Nord. Og så er der faktisk ikke flere, der skal her op at stå eller på skærmen lige i øjeblikket, nu er det faktisk op til jer som sidder hernede - jeg har regnet på, at vi er vel 250 stykker, måske 300 eller noget i den retning - om at komme med jeres indlæg. Der har været nogen allerede henne hos mig og spørge, om de kunne få 20 minutter, om de kunne komme herop og vise frem og så videre, og der må jeg sige, det kan ikke lade sig gøre. Og hvis jeg tænker alle jer, der gerne vil sige noget, der er allerede nogen, der markerer rundt omkring, skulle bruge 20 minutter herinde, så kommer der ikke så mange igennem, og det vil være lidt trist. Så jeg ved, at mange af jer har også sendt det skriftligt ind på forhånd af jer, der har større indlæg, og de kan selvfølgelig også afleveres i aften. Men lad os gå i gang med debatten. Alle her må stille spørgsmål. (Der er lidt snak i salen med spørgsmål om proceduren). Nej, nu får du en mikrofon, hvis du har et indlæg i aften, så får du en mikrofon lige om lidt, og så skal du sige dit navn og hvor du kommer fra, så får du mulighed. Men nu er der en hernede, der har markeret, og som er hurtig. Manden med brillerne ved siden af ham med papiret, yes, var først. Og der er mange, der markerer, og vi prøver sådan at gøre det nogenlunde. Hvis jeg glemmer nogen, så marker lige igen. Så må vi komme så mange igennem som muligt. Ja, værsgo. Undskyld, I skal først lige sige med at sige, hvad I hedder og hvor I er fra. Poul Skovbjerg Jeppesen: Ja, jeg hedder Poul Skovbjerg Jeppsen og jeg er fra Todbjerg. Og jeg vil da først godt lige sige, at inden vi kom her blev vi stillet i udsigt, at vi kunne forberede et indlæg på op til fem minutter, og jeg regner da med, at det står til troende. Så hvis jeg vil bruge fem minutter nu, så er det okay? Yes. Poul Skovbjerg Jeppesen: Godt. Først så vil jeg lige sige, jeg var lidt overrasket over at høre universitetsrektoren omtale problemer omkring Aarhus Universitet vedrørende rekruttering af dygtige medarbejdere. Nu har jeg færdes dernede i fem år til nogle fantastiske foredrag og jeg har indtryk af, at man har en utrolig masse utroligt dygtige medar- 10

11 bejdere. Så jeg synes da, det er imponerende, at I har kunnet klare det indtil nu, når det ser så svært ud for jer for fremtiden under de samme vilkår. Så det er da flot gået. Men det var ikke mit primære budskab. Vi har et byråd her, som efter min opfattelse generelt er mere optaget af at profilere sig udadtil og gøre Aarhus til en storby hurtigst muligt, frem for at tage sig af de nære ting, som optager og generer os borgere i vores hverdag. Der er rigtig mange præstigeprojekter. Det hedder Europæiske Kulturhovedstad, og det helt store mantra, det er, at Aarhus skal på landkortet. Jacob Bundsgaard siger for eksempel, vi er med hastige skridt på vej til at udvikle os til en international by, så det vi drøfter nu, og det er den her lufthavnsplacering vi er i gang med, er et led i Aarhus placering i en international værdikæde, og det er et hårdt udskilningsløb. Sandelig flotte ord. Og nu altså den her strid om lufthavnen igen, igen. Og her bryster byrådet sig med stor opbakning fra erhvervslivet og store dele af befolkningen. Og det er klart, at langt de fleste vil selvfølgelig sige ja tak til at komme tættere på en facilitet, hvis man ikke er ramt af de direkte konsekvenser, eller er bekendt med følgerne af brugen af skatteborgernes penge. Så erhvervslivet siger selvfølgelig ja tak, men vil absolut ikke betale, og det er jo et indicium for, at så interesserede er de heller ikke. Og hvad er det, man opnår ved en ny lufthavn? Det er en lidt kortere transporttid, og fint synes jeg, det kunne være, hvis nogen af de tilstedeværende fortalere, helst erhvervsfolk, kan rejse sig og præcis gøre rede for, hvor meget 15 minutters tidsbesparelse betyder for deres virksomhed, og så i en elektronisk tidsalder, hvor rejsetid ikke bare er spildtid. Nu har jeg ikke tid til at vente på dem, jeg har kun mine fire minutter. Et andet argument er, at placeringen er uhensigtsmæssig i forhold til kundegrundlaget. Og det kan i et begrænset omfang være sandt, hvis det kun er Aarhus by, det handler om. Men det kundegrundlag, man vil have fat i, vil være det samme, som både Billund og Aalborg kalkulerer med. Så drømmene blegner noget og bliver temmelig provinsielle, hvis bagsiden af politikken er, at vi skal tromle vores jyske naboregioner, for at vi selv kan blive mere internationale. Og hvorfor skal Jylland konkurrere med Jylland? Hvorfor ikke i stedet for kigge ud over kommunegrænserne og etablere en landsdelstruktur, som handler om Jylland, som den enhed alle jyske kommuner samarbejder om at udvikle. Det vil med erhvervslivets ord frigøre en masse synergi og betyde, at infrastruktur og erhvervsudvikling kan planlægges både efter lokalområdernes og firmaernes behov. Det kan da betyde, at Aarhus-området må afgive dele af erhvervsudviklingen, men hvorfor kan dem, der har mest brug for en lufthavn, ikke ligeså godt ligge et udviklingsområde ved for eksempel Billund. Aarhus kan have dem, der passer bedst til Aarhus, hvor havnefaciliteter er vigtige. Viborg ser man med fremtidig tilstedeværelse af Apple ud til at blive en teknologisk højborg, Esbjerg har sine offshore virksomhed, Herning sin messevirksomhed, og så videre. Og i øvrigt helt generelt, hvad er det for glæder, der følger med at vokse sig større og større? Hvilke storbyer vidner om bedre livsbetingelser, fordi de er store? Er det ikke oftest lige omvendt? I flere år er for eksempel trafikforholdene i Aarhus blevet værre og værre med trafikkøer, der hver dag stjæler folks familietid. Så en opfordring til byrådets politikere om at abstrahere fra en snæver Aarhus-filosofi og kigge ud over bygrænsen og lade ambitionerne gå i retning af et jysk samarbejde, i stedet for omkostningstung konkurrence. Det kunne blive et interessant og visionært fremtidsprojekt, som også kunne befri vores område fra flere lufthavnsplagerier. Og måske resten af Aarhus kunne se frem til at undgå alt for mange plagsomme og dyre præstigeprojekter. Og set i det lys, der ligger de store lufthavne i Jylland pænt fordelt, og oven i købet med 11

12 en placering, som også tager hensyn til region Djursland, hvor især Grenå har gang i erhvervsudviklingen, men som ellers er et udkantsområde, som fremover kan have meget glæde af Tirstrup Lufthavn. Til politikerne: slå ørerne ud og lyt til borgerne, og fortolk jeres lederskab sådan, at det bliver godt for erhvervslivet, uddannelses-livet, men også for fritidslivet, familielivet, landsbylivet og alle de andre liv, vores tilværelse rummer. Ja, således en klar opfordring fra Todbjerg til politikerne i økonomiudvalget og i følgegruppen, som jeg kan se sidder hernede på forreste række og følger med, skulle jeg hilse og sige. Jeg skal for god orden skyld lige nævne, at nu var der spørgsmål til proceduren før, at det er klart, hvis man har sendt noget ind på forhånd og alligevel ønsker at sige noget i aften, så skal man lige række hånden op igen, for ellers kan jeg jo ikke vide, hvem er hvem, at der har sendt det her ind. Så det skal man bare lige gøre for god ordens skyld. Godt, så fik jeg det på plads. Og vi har den næste hernede. Christen Sørensen: Ja, mit navn er Christen Sørensen, jeg er tidligere overvismand og nu opstillet for Socialdemokraterne i Aarhus Nord. Jeg har sagt, at hvis jeg bliver indvalgt, så vil jeg støtte de projekter, der er samfundsøkonomisk rentable, og som der er lokal opbakning til. Sagen er, når jeg ser, og der er tre store infrastrukturprojekter, der skal gennemføres her i Aarhus, en udvidelse af E45, en eventuel Kattegat-forbindelse, en eventuel ny lufthavn. Jeg er overbevist om, at den mest rentable er udvidelsen af E45, måske også en Kattegatforbindelse, mens jeg er relativt overbevist om, at det ikke er tilfældet med lufthavnen. De beregninger, vi har fået her, jeg er sikker på, nu har jeg ikke læst rapporten må jeg love at sige, men den der ekstra milliard, der måske kommer på Thomasminde, den er formentligt ikke med i de beregninger, så vidt jeg kunne gennemskue. Jeg har i øvrigt også været formand for den grønlandske transportkommission, og derfor ved jeg også, hvor kompliceret der er eventuelt at få dispensationer fra lufthavnsmyndighederne. De er nemlig under de samme regler, som i Danmark. Og når jeg ser på det der trafikspring fra , på to år skal den så stige med procent, og så kun derefter med to procent om året. Så bliver jeg altså lidt skeptisk, det må jeg godt have lov at sige. Og jeg har heller ikke set nogen egentlig rentabilitetsberegninger over hele horisonten på det, om de opfylder de der rentabilitetskrav, som man har. Jeg har heller ikke set noget om, det kender jeg også fra min tid som formand for kommissionen i Grønland, hvor meget man har indregnet tidsspild med, og er den indregnet ens for forretningsfolk og for fritidsfolk, for det er en meget stor forskel, om man rejser regelmæssigt eller om man måske kun rejser engang imellem, når man laver det. Kort sagt, jeg føler, at det beslutningsgrundlag, som byrådet skal tage stilling til, bedømt ud fra hvad jeg har fået af vide i dag, det er højest usikker. Det er ikke kun i Aarhus-området, at man gerne vil have store infrastrukturs-investeringer, det vil man næsten alle steder i landet. Jeg vil derfor opfordre de besluttende til, det vil sige byrådet til, at man forholder sig med en vis realisme og går ind for det, der har en chance for at blive realiseret. Det vil først og fremmest sige en udvidelse af E45 til tre spor, der tabes virkelig meget tid. Det næste vil eventuelt være en Kattegat-forbindelse, der har den yderligere fordel, at så får man ekstra forbindelse mellem de to hovedcentre, hovedstadsområdet og her, og det går heldigvis godt her, gud ske tak og lov for det. Og det bør man også indregne i stykket. Det vil jeg opfordre til, fordi der skal også være plads til det, og ikke kun plads til luftkasteller. Tak. 12

13 Ja, en klar opfordring fra en mand, der har prøvet lidt af hvert, og også været med til at se på store beslutninger før. Lad os tage den næste, heroppe. Anne Bo Olsen: Ja, du holder den. Tak for det. Mit navn er Anne Bo Olsen og jeg er borger i det nordlige Aarhus. Jeg har også læst hele rapporten, jeg har også læst den rapport, der kom i 2001, og jeg har også kigget på ScanAvias beregninger fra 1997 og Og set i lyset af de beregninger, så er jeg meget forundret over, at en lufthavn i 2001 på beregninger af 2001 danske kroner kan koste 1,9 milliarder, og i 2015 kroner kan koste 2 milliarder, så er det så lige meget, hvor den ligger henne som ny lufthavn. Set i lyset af, jeg har faktisk grundigt sat mig ind i den meget, meget gode rapport, vi har fået til kroner, det er rigtig flot lavet, og der har jeg et spørgsmål vedrørende det der hedder grundvand og spildevand i Thomasminde. Området, det har I også selv nævnt i rapporten, har et grundvands reservoir, der ligger placeret netop i der hvor lufthavnsterminalerne skal ligge. Jeg kan hilse at sige, det er rigtig godt drikkevand. Jeg kommer fra Hans Broges Gade, har boet der i mange år, og har haft Aarhus-vand, fornøjelsen af det. Og det er ganske godt ude i Todbjerg, altså noget bedre. Og det vil jeg gerne slå på tromme for, fordi det handler jo ikke kun om Aarhus Nord borgere, der handler i virkeligheden også om hele den østjyske befolkningen, i hvert fald som en mulighed for at have rent drikkevand. Det kan nok ikke gå de aarhusianske politikere forbi, at der ind imellem er problemer med rent drikkevand. Og det har vi også haft ude ved os. I rapporten bliver det nævnt, at man kan komme dels rundt ved lige at lukke de tre vandværker, der er ude i området, det er Mejlby, Hårup og Todbjerg. Men man nævner også, at recipient til udledningsbassiner fra det afisningsmateriale og de høj risiko spildevandsafløbsting, man vil have fra lufthavnen, at det er problematisk, og at man egentligt ikke kan anvende det. Så er mit spørgsmål til økonomi, nu handler det jo meget om økonomi, når vi snakker ny lufthavn, om man kan tjene på. Er det taget med i de beregninger for fase et i den nye lufthavn? Det kunne jeg egentligt godt tænke mig at få et svar på. Det andet jeg kunne tænke mig at få et svar på, eller måske en overvejelse omkring. Det er, at siden 2001 er der kommet en lang række nye undersøgelser, der underbygger, at støj i beboelsesområder i nærheden i lufthavne, blandt andet Heathrow, 89 lufthavne i USA, har man undersøgt sygeligheden og dødeligheden omkring lufthavne. Og der viser det sig, at der er dosisresponskurver på, at der er væsentligt signifikant forøget forekomst af forhøjet blodtryk, hjertesygelighed og dødelighed. Der er altså begrænsninger i sådan noget og verden er ikke sort og hvid, men der er rent faktisk nu til stede i 2015 en vis dokumentation for, og man skriver faktisk i British Medical Journal, at man egentligt appellerer til politikere og byplanlæggere om i fremtiden at tænke det ind i forhold til lufthavne, man vil placere både ved nyanlæg, men også de eksisterende lufthavne. Er det noget, man egentligt har med i overvejelserne? Godt nok er det kun mennesker, der er umiddelbart bliver berørt i et dagstiden og måske også i aftenstid. Men jeg tænker egentligt også, at selvom man kun måske har en gennemsnitlig larm som en støvsuger ovre i Lystrup og de nærliggende områder, og byplanlægning har jo egentligt ønsker om at få endnu flere nye beboere derud, det kan man egentligt godt forstå, for det er et smukt område, hvad vil man egentligt gøre for at beskytte dem? Tak for ordet. 13

14 Ja, selv tak. Og nu blev der også stillet et konkret spørgsmål, og igen vil jeg så lige slå fast, at det er jo ikke sådan specielt meningen, at vi skal kunne få svar på alle vores spørgsmål her, fordi vi er på det tidspunkt, vi er, i fasen. Jeg skal love jer for, at under den her proces, ikke bare i aften men i månederne og årene fremover, der bliver der rigeligt mulighed for at stille politikerne direkte spørgsmål omkring de her ting. Jeg vil godt lige prøve at høre Brian Gardner, om du sådan lige kort kan sige lidt om, hvad der ligger til grund for nogle af de her analyser I lavede omkring, du var selv lidt inde på det, at det kunne have nogle indvirkninger på for eksempel drikkevand i området, kan du sige lidt mere om det ganske kort? Brian Gardner Mogensen: Ja, der blev stillet nogle konkrete spørgsmål i forhold til selve analysen. Det ene det var spørgsmålet omkring den her ene milliard, som er nævnt i forbindelse med Thomasminde, og i den sammenhæng, der er svaret, at det skal jo afklares i en given proces i forhold til luftfartsmyndighederne, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre i forhold til flyvesikkerhed. Så det kan vi jo af gode grunde ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Det vil være den dialog, som I Aarhus Kommune med flere skal have i givet fald med de danske luftfartsmyndigheder. I forhold til, der blev nævnt det omkring passagergrundlaget og trafikspringet og de to procent i vækst om året. Så er det vores vurdering, at det er vores bedste bud på, at det er sådan, det vil forholde sig. Og det er jo sådan, at uanset man taler lufthavn, eller man taler en ny motorvej eller noget lignende, så vil der være en gevinst, som vil realiseres i den første tid efter åbningen, og det er det, man kalder trafikspringet. I det her sammenhæng kunne man jo kalde det passagergrundlagsspringet, eller passagerspringet. Og så vil der komme en normalisering, og så vil der komme en eller anden form for vækst, det er jo det, vi har forsøgt at estimere. Vi tror i hvert fald, at det her er realistisk i forhold til det grundlag, vi har beregnet på. Så blev det nævnt Kattegat-forbindelse, og i forhold til at vi jo har et åbningsår, der hedder Vi synes ikke, det vil være passende for os som rådgivere at gå ind og spå om, hvorvidt en Kattegat-forbindelse er realiseret på det tidspunkt. Men det er vores vurdering, og den er ikke bedre end vores, at når man følger debatten i medierne, at den ligger ikke lige først for, det er vores vurdering. Det er der i hvert fald ikke noget, der tyder på. Så derfor har vi ikke lagt den til grund i 2025, men det kan jo være, at den kommer efterfølgende. Så kom der en kommentar i forhold til anlægsøkonomi. Hvordan Naviras tidligere beregninger på cirka 1,9 milliard, at det nærmest er den samme som vores på de cirka 2 milliarder. Der vil jeg anbefale, at man går ind og nærlæser vores rapport, hvor alle vores forudsætninger er opstillet. Vi kan i hvert fald stå inde for den anlægsøkonomi, vi har estimeret. I forhold til de udfordringer der omkring miljøspørgsmål i Thomasminde, så er der jo ingen tvivl om, at der faktuelt udfordringer i det område. Det er også det vi er kommet frem til i vores analyse. Men det er vigtigt at sige, at det her, det er jo det, man kan kalde en screeningsundersøgelse, eller en forundersøgelse om man vil, der er jo en videre proces. Og det der er meget vigtigt i forhold til miljø, det er, i givet fald man vælger at gå videre, så skal der i givet fald præsteres VVM-undersøgelse, og i den sammenhæng der vil det blive afklaret, hvorvidt der er tale om uoverstigelige udfordringer, eller hvorvidt det er udfordringer, der kan overkommes. 14

15 Og så den sidste ting, som jeg noterede mig, det var omkring støj og hvad det har af konsekvenser i forhold til sygelighed, dødelighed med videre. Og der kan jeg bare sige, det er ikke noget, som vi har arbejdet med i den her analyse. Ja, tak for det, Brian Gardner Mogensen. Og så har vi det næste indlæg hernede. Søren Purup: Mit navn er Søren Purup, jeg har fornøjelsen af at være direktør i en mindre software virksomhed her i Aarhus. Vi lever af at sælge vores software i hele verden og vi har et stort og udtalt behov for at rejse, vi har et stort og et udtalt behov for at få kunder ind i vores virksomhed, besøge os, se vores produkter, og forhåbentligt at de køber noget af os. Jeg er egentligt ikke optaget af, om det er Thomasminde eller hvor det er, det er jeg optaget af, det er en central lufthavn, der kan servicere hele Jylland. Og det er jo rigtig, rigtig mange gode årsager til, det kunne jeg bruge minimum fem minutter på, jeg har skåret det ned til to enkle ting, det er noget med pris og det næste det har noget at gøre med effektivitet. Og ser vi på prisen, eller det jeg gjorde, det var, at jeg her søndag aften, der sad jeg og planlagde, at jeg skulle rejse ni steder hen tirsdag morgen, her til morgen, og jeg skulle hjem igen i aften. Det var destinationer som for eksempel Stockholm, Oslo, London, Amsterdam og hvor vi ellers rejser hen og besøger kunder og får kunder fra. Der vil jeg gerne rejse ud af Aarhus, jeg er rejst den der tur på Momondo, som I sikkert kender alle sammen, ud af det kom der en gennemsnitlig billetpris på lidt over 6000 kroner, og så sammenlignede jeg det med København, og der var billetprisen så lige lidt over 3000 kroner. Jeg kiggede også lidt på, hvor lang tid skulle vi egentligt bruge på det, nu er der jo blevet talt om livskvalitet, der er rigtig, rigtig mange mennesker, der arbejder her i Aarhus, der rejser sindssygt meget, flere gange om ugen, og til sammenligning på effektiviteten, jamen så er vi derhenne, hvor at en tur ud af Aarhus sammenlignet med en tur ud af København, ja det tager 2½ time ekstra hver vej. Det er fem timer på sådan en dagstur. Og så kan man jo sige, det betyder ikke så meget, jeg rejser ikke så tit, men hvis du rejser hele tiden, så betyder det usædvanligt meget for dit familieliv. Det er en ting. Men kan vi så begynde at sige, jamen hvor mange billetter bliver der så solgt ud af Jylland samlet set fratrukket charter, fordi det har egentligt ikke rigtig noget med det her at gøre? Og så tager vi Billund, Aalborg, Aarhus, Karup og alle de andre, lægger det sammen, så er det noget, der ligner i størrelsesordenen 1,7 millioner billetter, der bliver solgt. Ganger vi så den besparelse sammen på 1,7 millioner solgte billetter gange 3000 kroner, ja så er vi oppe i over fem milliarder kroner, det koster erhvervslivet og private, at vi ikke har en ordentlig lufthavnsbetjening for hele Jylland. Kigger vi på tidsforbruget, ja så er det de der fem timer gange 1,7 million billetter, der er solgt, jamen så ender vi op i flere tusind årsværk, som bliver brugt på at rejse, som man kunne have brugt på nogle andre ting. Og på baggrund af det, så synes jeg egentligt, at diskussionen her det handler ikke så meget om Thomasminde eller noget som helst, det handler om, at vi skal have en ordentlig lufthavnsbetjening, som kan servicere os både på det private, men så sandelig også på vores erhvervsliv. Det var det. Tak. 15

16 Og vi springer videre til den næste hernede. Vi har en herre, der står hernede med mikrofonen nu. Arne Ildeborg: Mit navn er Arne Ildeborg, og jeg kunne egentligt godt tænke mig at starte med at tænde en smøg, men da jeg ikke er ryger, kan det ikke lade sig gøre, og man må vist ikke ryge herinde. Men jeg vil sige noget om luftforurening. Fordi luftforurening fra en lufthavn ved Thomasminde, 13 kilometer nord fra rådhuset her og kun ni kilometer nord for universitetshospitalet, det vil ramme af beboer i Aarhus Nord med de ultrafine partikler fra flyenes udstødning. Der er flere uafhængige forskningsresultater de seneste år både i Europa, Australien og USA, der viser, at en lufthavn vil sprede sygdomsfremkaldende stoffer og partikler i et område op til 50 kvadratkilometer der er stort. Skoler, børnehaver, plejehjem, alle vil blive ramt, eksisterende luftfiltre, de kan nemlig ikke stoppe den forurening. De ultrafine partikler sætter sig i lungerne og de fineste forgrener adveloerne, og de kan være årsag til nogle alvorlige sygdomme, jeg skal komme tilbage til om et øjeblik. Og forurening den vil, udover de rent nære lokalområder, først og fremmest ramme Skæring, Hjorthøj, Egå, Løgten, Skødstrup, Hornslet, Rønde. Byerne ligger nemlig kun mellem fem og ti kilometer fra Thomasminde i den fremherskende vindretning fra sydvest til nordvest. Med nordlig vind der rammes desuden Lystrup, Elsted, Lisbjerg, det nye og Aarhus. Med østlig og sydøstlig vind der er det indbyggerne i Hinnerup og Hadsten, der vil få de fine partikler i lungerne. Bare i det nordlige område, der er det mere end personer, der bliver ramt hver dag. Og til sammenligning, der ligger Grenå med indbyggere hele 20 kilometer væk fra Tirstrup. Videnskabsfolk ved Keck School of Medicin ved University of Southern California, de har ledet en undersøgelse, der viser, at flyene ved for eksempel Los Angeles International Airport skaber endnu dårligere luftkvalitet over et langt større område, end man tidligere har antaget. Undersøgelsen, den er offentliggjort sidste år i tidsskriftet, der hedder, Environmental Science and Technology i samarbejde med forskere ved universitet i Washington. Forskerne fandt en fordobling af koncentrationen af ultrafine partikler i et område, der er mere end 25 kilometer i vindretningen mod øst fra lufthavnen. Vores forskning, siger Scott Fruin, der er professor ved universitetets afdeling for miljø og helbred, at lufthavnspåvirkning er mere end fem gange større, end vi hidtil havde antaget, og det er altså undersøgelser fra sidste år. En lignende rapport kommer fra Seattle, den er fra 1997, og i et område i King County International Airport, der har man undersøgt, at der er 97 procent astmatilfælde, der er 28 procent flere tilfælde af lungebetændelse og influenza, der er 25 procent flere luftvejesygdomme, der er 83 procent flere komplikationer ved graviditet, der er 50 procent højere børnedødelighed, og så er der 57 procent højere dødelighed for hjertesygdomme og 36 procent højere dødelighed for kræft. Og områdets gennemsnitsalder er på 70 år, og det svarer til udviklingslandene i forhold til det normale på 76 år. I marts 2012 der blev offentliggjort en undersøgelse af luftforureningen i Københavns Lufthavn, her dokumenteredes det, at et stort antal ansatte i København Lufthavn i gennemsnit indånder to-tre gange så mange skadelige ultrafine stoffer fra udstødningen på en arbejdsdag, to-tre gange mere end hvis de havde arbejdet på H. C. Andersens Boulevard i myldretiden. Og jeg erindrer lige om, at der for ganske kort tid siden, var en undersøgelse af de nyeste dieselbilers filtre, der altså ikke engang kan klare de der fine partikler, som man har opdaget er utroligt farlige. 16

17 Og når I næste gang kører fordi de to største skorstene i Aarhus Nord, nemlig forbrændingsanstalten ved Lisbjerg og den mægtige skorsten ved Studstrup, så nyd de hvide røgfaner, der stort set kun er vanddampe, da giftstofferne fra forbrændingen er renset fra. Mens en lufthavn, den vil pumpe tonsvis af urenset udstødningsgas ud i jordhøjde, lige ud mod de nævnte områder. Men I kan roligt sætte jer op i et fly her til sommer. Verdens mest anerkendte videnskabelige geografiske selskab, National Geographic Society kan i en undersøgelse, der er offentligt den 10. oktober 2010 fortælle, at der på verdensplan dør mere end dobbelt så mange mennesker af sygdom, der er direkte relateret til flyenes udstødninger, som ved flystyrt. Ja, bekymringerne omkring luftforurening, et indlæg der også er blevet noteret ned. Så har vi den næste. Steen Hermansen: Ja, tak for ordet. Jeg hedder Steen Hermansen og kommer fra Skødstrups Fællesråd, hvor jeg er formand. Jeg står her i dag på vegne af et lokalsamfund med næsten 9000 borgere i Skødstrup, Løgten og Studstrup, som er beliggende lige fem kilometer øst for Thomasminde. Jeg kommer lige fra i en forældreklasse, hvor der ikke rigtig er nogen, der tror på, at det her kan blive realiseret, men jeg er glad for at se, at der er så mange, der er kommet i dag. Men jeg tror, vi er rigtig mange, der ikke tror på, at det her er noget I kunne finde på, men jeg tror også, hvis det såfremt det bliver aktuelt, så er der rigtig mange, der vil vågne op og være vrede og reagere voldsomt. Derfor så jeg også taget herind i dag for at sende et signal til jer politikere om, at vi ønsker ikke den her nye lufthavn i Thomasminde med indflyvning lige hen over vores lokalsamfund. Så drop nu at gå videre med jeres planer herfra. For det første, I har selv udarbejdet en rapport, der påpeger flere væsentlige ulemper ved at placerer en ny lufthavn ved Thomasminde. Væsentlige parametre, som vi synes, I ignorerer, fordi I vil tvinge en anbefaling af en ny mulig placering igennem. Udover de voldsomme infrastrukturændringer med flytning af vindmøller, elmaster samt terrænregulering, vil I placere en lufthavn tæt på en masse byer og bebyggelse, samt ikke at forglemme natur og drikkevandsinteresser. Det bør have jeres opmærksomhed og prioritet. Som det fremgår af rapporten er der væsentlige støjgener forbundet med flyvninger. Det er muligt, at man i Tirstrup ikke klager herover, men det ikke ensbetydende med, at vi de mange tusinde borgere i det nordlige Aarhus vil påvirke bare vil acceptere den her støj dag og nat. Støj og gener ved flyvning er en underlig størrelse, og man kan fremlægge tal herfor på mange måder. Vi kender det i forvejen fra diskussion om ny motorvej og opsætning af vindmøller, og vi skal lige huske, at de grænseværdier, der er ved støj fra en lufthavn, de overskrides for rigtig mange borgere med en placering i Thomasminde. Og vi snakker ikke bare et par procent, når vi snakker decibelskalaen for lyd, så overskrides med ti db, snakker vi altså en fordobling af det tilladte. For os i Skødstrup kan vi ikke forstå, at man det ene øjeblik fra byrådet ønsker en vækst og udstykker en masse nye byggegrunde i det nordlige Aarhus, og næste giver I politikere os en indflyvning lige hen over hovedet med de gener, det vil medføre. Den tvivl, der vil være, hvis I politikere vælger at arbejde videre med en ny lufthavn i Thomasminde, kan bremse udviklingen i det nordlige Aarhus. En udvikling I selv gerne ser fortsætter, men hvem har lyst til at 17

18 flytte til et område med indflyvning lige hen over hovedet? Vi kan opleve det, der skete i mange år med tvivl med linjeføring på motorvejen ved Silkeborg. Denne fortsatte snak om ny lufthavn vil også ødelægge mange nye vækstmuligheder for byudvikling og tilflyttere i det nordlige Aarhus, så længe der er tvivl om en ny lufthavn ved Thomasminde. Hvis I politikere vælger at gå videre med Thomasminde-projektet, så vil jeg allerede nu gerne invitere jer på picnic fem kilometer øst for Tirstrup, så kan vi sammen opleve, hvordan det er på landjorden, når en flyver starter og lander. For det andet, vi forstår slet ikke jeres business case med en ny lufthavn med økonomien heri eller mangel på. Hvad forventer I og hvad tror I er realistisk at opnå i Aarhus med en ny lufthavn? Jeg flyver selv hver uge fra Tirstrup til København, og mit gæt er, at over halvdelen af de passager, der er med en flyver, de blot skal til København som mig selv. I ankomsthallen kan man se en informationstavle over de ruter og anvisninger til gates, når man lander i København, med passagerer, der skal videre. Her er det ofte destinationer. Vi er altså nede på et maksimalt antal passager på en håndfuld, som skal videre til samme destination. Har man undersøgt, hvilket marked der er for direkte ruter ud fra Aarhus? Der er allerede en del ruter fra Billund til mange andre destinationer. Skal vi tro, at vi kan udkonkurrere dem i Billund, eller tror man der er plads til begge lufthavne i et fremtidigt marked for flytrafik til og fra Jylland? Billund Lufthavn står om ti år med en rigtig stærk økonomi, har fået gode vejforbindelser fra et stort opland, har politisk aftale på plads om direkte togstrækning hvem tror vi vil vinde den konkurrence? Og er det urimeligt, at man skal køre til Billund eller flyve via København for at komme ud i verden? Hvilke flyselskaber og ruter tror man overhovedet vil etablere sig i en ny lufthavn ved Aarhus, hvis de kan få bedre forhold i Billund? Skulle det blive muligt at få etableret en ny lufthavn, der kan få økonomien til at hænge sammen, er der så plads til at udvide en ny lufthavn, hvis behovet skulle opstå i Thomasminde? Og hvad vil det igen betyde for os omkringboende? Er der tænkt herpå, eller vil det blive tvunget ned over os som konsekvens af udvikling? Alle andre steder i verden lægger man lufthavne et godt stykke uden for byerne, det gælder i Stockholm, Oslo og mange andre steder, hvorfor er det så, at vi i Aarhus skal være så pokkers anderledes? Er det ikke meget nemmere og bedre, at vi accepterer de lufthavne, vi har i Jylland i dag, og I politikere begynder at udvikle Aarhus Lufthavn i Tirstrup, i stedet for at afvente, som I har gjort de sidste mange år? Kære byrådspolitikere, flere byrådsmedlemmer har tilkendegivet, hvordan de vil stemme imod en ny lufthavn. Jeg håber meget, at jeg der er i tvivl ikke bare følger jeres parti, men at I hver især bruger jeres sunde fornuft og mavefornemmelse for den rigtige udvikling i Aarhus uden en ny lufthavn i Thomasminde. Tak for ordet. Ja, som ordstyrer er jeg rigtig glad for, at I er så gode til at overholde tiden, I holder jer faktisk de fleste af jer inden for de fem minutter. Det er rigtig flot, det er godt struktureret, tak for det. Så har vi næste borger. Jørgen Sten Hansen: Ja tak, jeg hedder Jørgen Sten Hansen og jeg kommer fra Todbjerg. Og jeg vil starte med at sige kære byråd og kære tilhørere. Tidligt om morgenen den 4. juni kom min kone og fortalte mig, at hun havde netop hørt nyheder i radioen, at et stort flertal med Socialdemokratiet i Aarhus i front havde besluttet at gå videre med en eventuel flytning af lufthavnen i Tirstrup til Thomasminde. Jeg fik et chok, kan det passe endnu engang, det er fjerde gang i de 50 år, jeg har boet i Todbjerg, at vi nu skal høre om, at vi skal have en ny lufthavn ved Thomasminde. Jeg blev rystet, må jeg sige til Socialdemokraterne, jeg har et stort socialdemokra- 18

19 tisk hjerte, men jeg blev meget rystet, men da jeg kiggede længere ind i mit røde hjerte, så så jeg og hørte jo, at SF, Enhedslisten, to modige Socialdemokrater og en modig lokal Venstremand havde stemt imod. Så jeg anede håb. Jeg anede også håb til vores grundlovsfest ved tårnet i Todbjerg, hvor der var samlet 200 mennesker for at fejre grundloven. Faktisk så var hele byrådet inviteret til at komme den aften. Der kom et par stykker. Måske havde de meget travlt. Det kan også være, at de måske havde lidt dårlig samvittighed, fordi mange af dem, der sidder i byrådet og tidligere borgmestre, gennem de sidste 20 år har holdt grundlovstale ved Todbjer Tårnet og nydt en enestående udsigt, og de har alle erklæret, der kommer ikke nogen lufthavn ved Thomasminde, den sag er død. Ja, men vi havde en pragtfuld grundlovstale. Fatma Øktem holdte en fantastisk tale, ikke om lufthavnen overhovedet, men hun talte om nogle fundamentale værdier, som vi ikke skal glemme i den her væksttid, vi lever i. Hun talte om nogle fundamentale værdier om ligeværdighed, ligestilling, tolerance, om mennesket i centrum. Ja, og at vi skal have respekt for det enkelte menneske på tværs af kulturer og politiske holdninger. Der var også lufthavnsmodstandere deroppe, der holdt en meget flot tale. Og så tænkte jeg, der er håb endnu, fordi politikerne de er jo også mennesker. Der tales meget i disse dage om løftebrud, troværdighed og at holde det man lover. Og jeg håber ikke, at det er en tendens, der breder sig og vil ramme Aarhus Byråd. Men jeg må klart sige, at jeg er dybt skuffet over, at så mange socialdemokratiske politikere har skiftet holdning i de sidste år. Lufthavnssagen, den var endelig helt død i 1999, denne trøje er fra 1999, ja og i Så vil jeg sige her, et lidt andet spring, at for nogle år siden, så talte jeg med en dreng, der gik i anden klasse. Han havde det ikke så godt. Under vores samtale, så spurgte jeg ham, hvorfor skal man holde det, man lover? Jo, sagde drengen, ellers er man ikke en god kammerat og holder ikke det man lover, og så kan man blive bange. Ja, sagde jeg, det kan man nemlig godt gøre, har du prøvet det? Ja, Jonas han lovede, han ikke ville drille mig mere, men han blev bare ved. Nå, så må jeg vist hellere tale med ham og hans forældre og lærerne. Ja, det vil jeg gerne have, sagde han. Og det jeg vil sige med denne lille historie, det er, at børn kan blive bange, når børn og voksne ikke holder, hvad de lover. Man mister tilliden, og det kan skabe utryghed og frustrationer. Og det er faktisk lige det, der sker hos alle os, flere tusinder beboer, der nu igen for fjerde gang skal leve i en uvished over mange år, for hvad kan de nu igen finde på? Vi er bange for vores dage liv, for vores børn og børnebørns liv, vores boliger, vores enestående og bevaringsværdige landskab, og unikke natur. Ja, godt så, men der er også fremskridt, og vi skal følge med og alt muligt, ja, men altså nogle gange, så er der nogle erhvervsfolk, nogle politikere, der får nogle fikse ideer, i forhold til at man kan sparre en halv time ved at flytte en lufthavn. Ja, udbyg Tirstrup, som er sagt. Men jeg har nu undret mig over, hvem er det, der vil have denne lufthavn. Bliver byrådet presset af lobbyister? Det tror jeg ikke, men jeg tænker det lidt. Det slog mig en dag, kunne det være, at erhvervslivet håber, at billig arbejdskraft fra Østeuropa vil komme flyvende til Thomasminde? Ja, men jeg kan sige jer, at det kan I godt glemme, fordi de vil fortsat tage varevognen og minibussen. Ja, så runder jeg stærkt af her. Men jeg vil også lige foreslå, at hvis privatlivet er så interesseret i privat lufthavn, så synes jeg, de skal lægge en privat lufthavn ude i Bjerringbro, og så kan de lave rettigheder med Ryanair, så får de også billig arbejdskraft der. Og jeg har også spekuleret på, om byrådet i denne debat har 19

20 været udsat for luftforvekslinger, mon ikke det mere er luftkasteller end en lufthavn, de debatterer? Og til sidst her, så vil jeg gerne sige, at jeg håber ikke, at der er strategiske overvejelser involveret, Socialdemokratiet (afbrydes fordi tid er gået) men jeg håber ikke, at de lurerpasser og lader Trafikstyrelsen og Folketinget træffe afgørelsen. Det er ikke sådan, når man har mange vigtige ting, man skal af med, det kan jeg sagtens forstå, men I bliver nødt til at overholde tiderne her sådan nogenlunde, fordi der er så mange, der har markeret og rigtig gerne vil igennem. Vi har den næste herover. Pelle Krog: Ja, god aften alle sammen, jeg hedder Pelle Krog, og jeg er medstifter og nu bestyrelsesmedlem i Foreningen Lufthavn til Aarhus. Lufthavn til Aarhus er en frivillig forening, som er dannet af helt almindelige borgere, vi er ikke erhvervsmennesker, vi har alle sammen fuldtidsarbejde eller fuldtidsstudie ved siden af det vi laver. Vi har i de sidste to-tre år arbejdet på sammen med politikere og erhvervsledere i regionen på at fremme den østjyske lufthavnsbetjening. For at illustrere, det her var egentligt ikke en del af mit oprindeligt indlæg, men for at illustrere dette kan jeg sige, at jeg til dagligt er lægestuderende ved Aarhus Universitet. Lægevidenskaben har ikke umiddelbart noget at gøre med en ny lufthavn, men det kan jeg høre, det er åbenbart det, der optager de fleste borgere her til aften, det er lægevidenskabelige sundhedsfaglige problemstillinger. Til det vil jeg blot sige, lad os overlade det arbejde til eksperterne, og i stedet for at sidde hjemme i sofaerne og spekulere på de problemstillinger, lad os overlade det til eksperterne i en eventuel VVM-undersøgelse. Vi er i Lufthavn for Aarhus ikke eksperter, vi er frivillige borgere, og vi lader eksperterne gøre det faglige arbejde, for det er det, politikerne skal træffe deres beslutninger ud fra. Der er også blevet nævnt noget omkring grundvandet, til det kan jeg nævne, at vi i Lufthavn til Aarhus har indsendt en grundvandsmonitoreringsrapport, som blev udarbejdet sidste år i 2014, som har kigget på grundvandet i Tirstrup de sidste 12 år. Det er konstateret af lufthavnen i Tirstrup ikke har haft nogen indvirkning på grundvandet under Tirstrup. Tirstrup Lufthavn er en gammel lufthavn fra anden verdenskrig, men man kan kun formode en ny, moderne, miljømæssigt forsvarligt opført lufthavn ved for eksempelvis Thomasminde vil have samme eller bedre påvirkning på miljøet og grundvandet. Mit egentlige indlæg, det er, at vi er organisation og forening af borgere, og det, jeg synes, Økonomiudvalget skal bide mærke i, det er, at det er ret unikt for et så stort et infrastrukturprojekt at have så stort folkeligt opbakning, som den nye lufthavn har. Vi har i vores to-tre år, hvor vi har arbejdet med det her projekt, indsamlet knap underskrifter, som vi har valgt ikke at overlevere på papir, fordi vi skal også tænke på træerne selvfølgelig. Det er unikt at have så stort folkelige opbakning til et projekt, og det synes jeg, Økonomiudvalget skal bide mærke i. Udover den folkelige opbakning så har vi som dansk erhverv og erhvervsmennesker, som også have mikrofonen før, udtalt, at erhvervslivet er overordentligt positiv over for den her ide. Vi har i vores arbejde haft dialog med erhvervslivet, og har efterhånden fået 160 virksomheder fra Østjylland til at sige, at det er en god ide. Og det indbefatter Aarhus Universitet, Grundfos, IKEA, kæmpestore virksomheder. Det har ikke været let for os, at få dem til at sige, ja, fordi det er politik, og virksomheder vil sjældent beskæftige sig med politik, så man må tolke ud fra det, at når de går ud i dagspressen og udtaler sig om et politisk emne, som den nye 20

Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/ Østjylland

Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/ Østjylland Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 21. maj 2015 Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/ 1. Resume Aarhus Byråd

Læs mere

Analyse af en eventuel ny placering af Aarhus Lufthavn Sammenfatningsnotat

Analyse af en eventuel ny placering af Aarhus Lufthavn Sammenfatningsnotat Analyse af en eventuel ny placering af Aarhus Lufthavn snotat CVR 48233511 Udgivelsesdato : Maj 2015 Vores reference : 22.2793.02 Udarbejdet : Karl Erik Skovgaard Jensen, Peter Henningsen, Jens Peter Ringsted,

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF)

Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF) Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF) Dette notat besvarer spørgsmål vedr. en evt. flytning af Aarhus Lufthavn til Thomasminde, stillet af byrådsmedlem Jan

Læs mere

Svar: Infrastrukturbetjening af Thomasminde vil indgå i en evt. videre proces med detailplanlægning og VVM af en ny lufthavn.

Svar: Infrastrukturbetjening af Thomasminde vil indgå i en evt. videre proces med detailplanlægning og VVM af en ny lufthavn. Svar på supplerende spørgsmål vedr. evt. lufthavn i Thomasminde I forlængelse af svar på spørgsmål til en evt. ny lufthavn i Thomasminde stillet af byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) fremsendt d. 9.

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Blev Østjylland taget på sengen?

Blev Østjylland taget på sengen? LÆSERBREVE 07.02.2014 kl. 03:00 Jernbaneskinnerne på vej ind mod Aarhus H kan passende genbruges som S-togsspor. Arkivfoto: Carsten Ingemann Blev Østjylland taget på sengen? AF JØRGEN CHRISTENSEN, TISETVEJ

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat. Side: 1 Århus Byråds møde onsdag den 27. juni 2012 Indhold i VVM for vindmøller ved Solbjerg og Hørslev Punkt nr: 22 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat. Jacob Bundsgaard:

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Sag 6: Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/Østjylland

Sag 6: Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/Østjylland Sag 6: Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/Østjylland Godt, så går vi over til byrådsdagsordenen, og det punkt vi er i gang med at behandle, det er sag nummer 6, eventuel

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Sag 6: Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen Forslag:

Sag 6: Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen Forslag: Sag 6: Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen Forslag: Så er det sager fra Teknik og Miljø. Sag nummer 6, Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, og det er forslag til Kommuneplantillæg. Bemærkninger

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II Grønheden den 10.09.2014 Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II Idet jeg føler mig totalt forbigået i planlægningen

Læs mere

Sag 6: Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/Østjylland

Sag 6: Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/Østjylland Sag 6: Eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn i Aarhusområdet/Østjylland Så går vi over til den næste sag på dagsordenen, sag nummer 6, eventuel flytning af Aarhus Lufthavn til ny lufthavn

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Sag 3: Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Og vi kan gå videre til sag nummer 3 på dagsordenen, som er energirenovering

Læs mere

Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus.

Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus. Talepapir Aarhus Kommune Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus. Jeg har set frem til mødet i dag. Det er afgørende for mig, at vi får givet jer en omhyggelig orientering

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Byrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen

Byrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen Referat 2. møde Børn og Unge-byrådet tirsdag d. 11. november 2014 Ikke fremmødte: Victor Olesen, Jens Jørgen, Lilli Lykke Afbud: Freja Jespersen 13.00-13.15 Velkomst og siden sidst Frederik byder velkommen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag fra Magistraten for

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Afslapning og hårdt arbejde

Afslapning og hårdt arbejde Afslapning og hårdt arbejde Lørdag var en temmelig stille dag for mig, da jeg ikke var helt på toppen, og da vejret mildest sagt var noget møg. Derfor var det eneste jeg rigtig fik bedrevet en del timer

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus.

Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus. Talepapir Aarhus Kommune Socialforvaltningen Anledning Tale holdes den Informationsmøde for BPA brugere 26. november kl. 15 i Turbinehallen Sagsnummer: Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN

RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN 1 INDLEDNING Som bekendt skal I snart igennem en større renovering af jeres afdeling. Denne lille folder er lavet til jer, Ryhavens beboere, i forbindelse med informationsmødet,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Han arbejder hos Deloitte, Viborg og står for at afholde kurser og andre events for medarbejderne. Ligeledes har han sit eget konsulentfirma

Læs mere

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk spring ud i det Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk Virksomhedsudvikling med kundens drøm og bundlinje i fokus! Bianca Hegedüs - ejer. Baggrund: En international designer baggrund med mere end

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Niels Due Jensen s indlæg ved stiftende generalforsamling i OPFINDERFORENINGEN. den 12. marts 2005.

Niels Due Jensen s indlæg ved stiftende generalforsamling i OPFINDERFORENINGEN. den 12. marts 2005. Niels Due Jensen s indlæg ved stiftende generalforsamling i OPFINDERFORENINGEN. den 12. marts 2005. 1. Indledning. Det er mig en glæde at være indbudt til at sige lidt til jer opfindere og iværksættere

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Berit Bekhøj Hansen Emne: VS: Vedr. Højhastighedstog på Vestfyn. Elmelund. Fra: Gert Vinther [mailto:gv@l23byggetilsynet.dk] Sendt: 5. september 2016 23:20 Til: Baneelanmark Post Emne: Vedr. Højhastighedstog

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere