DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Definitioner af karakterisering af gamle husdyrracer Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17. juli 2013 Direkte tlf.: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: Side 1/1 Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (Punkt FB i aftalens Bilag 2). Notatet er udarbejdet af lektor Vivi Hunnicke Nielsen, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. I tilknytning til arbejdet om definitioner af karakterisering af gamle husdyrracer er der udgivet en rapport - DCA rapport 014 Danske Husdyrgenetiske Ressourcer, en plakat med de gamle danske husdyrracer og en informationsnote med links til rapporten på DCA s hjemmeside. Rapport, plakat og note er vedlagt og kort beskrevet i forlængelse af notatet under overskriften Fænotypisk karakterisering af danske husdyrgenetiske ressourcer. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for DCA s myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk

2 Foulum, 17. juli 2013 Notat vedrørende definitioner af karakterisering af gamle husdyrracer Vivi Hunnicke Nielsen, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Interlaken Deklarationen vedrørende en bæredygtig bevaring af husdyrgenetiske ressourcer og FAO s Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer er centrale for arbejdet med de husdyrgenetiske ressourcer. Danmark tiltrådte i 2007 Interlaken Deklarationen og vedtog sammen med 108 andre lande Den Globale Handlingsplan. Den Globale Handlingsplan indeholder 4 strategiske indsatsområder, hvori der indgår 23 strategiske prioriteringer. Strategisk indsatsområde 1: Karakterisering, kortlægning og overvågning af udviklingen og dertil knyttede risici behandler karakterisering. Karakterisering af husdyrgenetiske ressourcer opdeles i 3 kategorier: fænotypisk, genetisk og historisk karakterisering. Her gøres der rede for fænotypisk og genetisk karakterisering. Historisk karakterisering er i højere grad rettet mod aktiviteter i regi af Kulturministeriet. FAO har udarbejdet retningslinjer for fænotypisk og genetisk karakterisering af husdyrgenetiske ressourcer (FAO, 2011; FAO, 2012). Fænotypisk karakterisering Jævnfør FAO defineres fænotypisk karakterisering af husdyrgenetiske ressourcer som en proces, der indebærer: Identifikation af særskilte racer og beskrivelse af deres ydre morfologiske træk og produktionsegenskaber i et givet produktionsmiljø FAO har udarbejdet retningslinjer for arbejdet med fænotypisk karakterisering af husdyrgenetiske ressourcer med rådgivning om gennemførelse af en relevant og kosteffektiv karakterisering. I tilknytning til den fænotypiske karakterisering er der udarbejdet standard produktionsmiljøbeskrivelser (production environment descriptors (PED)) med vejledning om registreringer, relateret til produktionsmiljøet (FAO, 2012). Retningslinjerne for fænotypisk karakterisering fokuserer på de globalt mest betydende husdyrarter, nemlig kvæg, får, geder, høns og svin. De er primært rettet mod ekstensive produktionsmiljøer i udviklingslandene, da det er i disse lande, der i særlig grad mangler viden om de husdyrgenetiske ressourcer. Det er f.eks. afgørende at få dyr uden erkendt racetilhørsforhold indplaceret i en allerede kendt eller ny race. Der skelnes mellem en sonderende tilgang, hvor formålet med den fænotypiske karakterisering er dokumentation af eksistensen af en race, og en bekræftende tilgang, hvor den fænotypiske karakterisering indebærer en validering og opfølgende beskrivelse af racen. Fænotypisk karakterisering er teknisk og logistisk omfattende. FAO påpeger derfor, at fænotypisk karakterisering skal gennemføres med baggrund i et specifikt behov for information.

3 Racebegrebet har sin oprindelse i Europa. Det er knyttet til et sæt af specifikke fænotypiske karakteristika og understøttes af brug af stambøger samt avls- og raceforeninger. Racerne er således velbeskrevne i Europa - herunder i Danmark - modsat i mange ulande, hvor racebegrebet er langt mere uklart. FAO giver følgende brede definition på en race: En specifik undergruppe af husdyr med definerbare og identificerbare ydre morfologiske karakteristika, der muliggør en visuel adskillelse fra andre tilsvarende grupper inden for den samme art, eller en gruppe hvor geografisk og/eller kulturel adskillelse fra fænotypisk lignende grupper har medført en accept som en særskilt enhed (FAO, 1999). En fænotypisk karakterisering kan indebære en beskrivelse af racens oprindelse og historie, geografiske udbredelse, fænotypiske karakteristika som fysisk fremtoning, reproduktions- og produktionsegenskaber og sygdomsforhold. I beskrivelsen af fænotypiske egenskaber skelnes der mellem kvalitative og kvantitative egenskaber. Kvalitative egenskaber er kategoriske egenskaber. Observation af få fænotypiske grupper er ofte i overensstemmelse med, at disse egenskaber er bestemt af relativt få gener. Det er egenskaber, der ofte udtrykkes som fysiske karakteristika som f.eks. tilstedeværelse af horn, pelsfarve og hårtype, øjenfarve og øretype. Kvantitative egenskaber har en kompleks nedarvning og er typisk bestemt af et stort antal gener. Det er egenskaber som f.eks. vækstrate, størrelse f.eks. kropsvægt, mælkeydelse, uldproduktion, ægproduktion og kødprocent og kvalitet. Registreringer af disse egenskaber er mere krævende, da de f.eks. ofte er påvirket af dyrets alder og produktionsmiljøet. Genetisk karakterisering Udviklingen efter 1990 inden for molekylærgenetik har også skabt mulighed for karakterisering af genetisk diversitet i husdyrgenetiske ressourcer. FAO har udarbejdet anbefalinger formuleret i Secondary guidelines: measurement of domestic animal diversity (MoDAD) (FAO, 1993) af et globalt program for karakterisering af husdyrgenetiske ressourcer, herunder molekylærgenetisk karakterisering af diversitet. Den hidtidige karakterisering har primært været baseret på anvendelse af mikrosatellitter, der antages at være neutrale genetiske markører. Nye metoder og markører som Single Nucleotid Polymorphisms (SNP) vil i flere sammenhænge kunne erstatte brugen af mikrosatellitter. Blandt fordelene ved brug af SNPer sammenlignet med mikrosatellitter er, at SNPer kan genotypes éntydigt. Samtidig kan SNPer repræsentere både neutral og funktionel genetisk variation. Yderligere er sekvensering af hele genomet nu muligt. FAO anbefaler, at de mest avancerede metoder anvendes, hvor det er relevant og muligt både fagligt og økonomisk (FAO, 2011). En vigtig del af arbejdet med molekylærgenetisk karakterisering har været fylogenetiske studier med henblik på at afdække slægtskabet mellem racer. De tidligste studier gjaldt europæiske kvægracer. For nærværende gennemføres et fylogenetisk studie af europæiske gederacer. På samme måde som europæiske racer er godt karakteriseret fænotypisk, foreligger der således også resultater af molekylærgenetiske karakteriseringsstudier af europæiske racer. Karakteriseringen viser, at de europæiske racer overvejende er genetisk isolerede, men også at de kan grupperes indbyrdes. Karakteriseringen af de europæiske gederacer viser således, at gederacer fra Danmark (Dansk Landraceged), Norge, Finland og Island kan grupperes sammen, mens Hollandsk Landrace

4 adskiller sig fra alle de andre gederacer, der indgår i undersøgelsen. Inden for racer har der været studier af f.eks. indavl, grupperinger inden for racer og introgression dvs. krydsning med andre racer. FAO peger på områder, hvor molekylærgenetisk karakterisering vil kunne bidrage til arbejdet med husdyrgenetiske ressourcer (FAO, 2011). Det gælder f.eks. identificering af områder i genomet med funktionel genetisk variation. Denne problemstilling indgår i et projekt, der p.t. gennemføres ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Det gælder også anvendelsen af molekylærgenetiske markører i bevaringsarbejdet f.eks. ved valg mellem racer, hvor det er nødvendigt. Sådanne retningslinjer vil blive diskuteret i kommende FAO Guidelines om in vivo konservering af husdyrgenetiske ressourcer. Udarbejdelse af definitioner af karakterisering af gamle husdyrracer Overordnet angiver FAO fænotypisk og molekylærgenetisk karakterisering som redskaber til at registrere og beskrive genetisk diversitet i husdyrgenetiske ressourcer som grundlag for en forståelse og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Fænotypisk karakterisering Fænotypisk karakterisering af husdyrgenetiske ressourcer indebærer identifikation af særskilte racer og beskrivelse af deres ydre morfologiske træk og produktionsegenskaber i et givet produktionsmiljø. FAO (2012) angiver checklister for fænotypisk karakterisering af kvæg, får og geder, høns og grise, produktionsmiljøbeskrivelser og definition af anvendte termer. Disse retningslinjer er hovedsageligt rettet mod arbejdet i ulande. Genetisk karakterisering Formålet med molekylærgenetisk karakterisering er bredt (FAO, 2011). Det spænder fra afklaring af fylogenetisk slægtskab mellem racer inden for arter til identificering af genomiske regioner med funktionel diversitet. Referencer FAO Secondary guidelines: measurement of domestic animal diversity (MoDAD). Rome FAO The global strategy for the management of animal genetic resources: executive brief. Initiative for Domestic Animal Diversity. Rome. FAO Molecular genetic characterization of animal genetic resources. FAO Animal Production and Health Guidelines. No. 9. Rome. FAO Phenotypic characterization of animal genetic resources. FAO Animal Production and Health Guidelines. No. 11. Rome.

5 Fænotypisk karakterisering af danske husdyrgenetiske ressourcer I tilknytning til arbejdet omkring definitioner af karakterisering af gamle husdyrracer er der udgivet en rapport - DCA rapport 014 Danske Husdyrgenetiske Ressourcer, en plakat med de gamle danske husdyrracer og en informationsnote med links til rapporten på DCA s hjemmeside. Formålet med udarbejdelse af rapporten har været: 1. At skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om fænotypisk karakterisering af de danske husdyrgenetiske ressourcer 2. Udgivelse af nyt informationsmateriale rettet mod den brede offentlighed om arbejdet med de danske husdyrgenetiske ressourcer I rapporten Danske Husdyrgenetiske Ressourcer redegøres der for arbejdet med de gamle bevaringsværdige husdyr. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i en tidligere publikation Bevaring af Gamle Danske Husdyrracer udgivet af Danmarks JordbrugsForskning og Udvalget til Bevarelse af Generessourcer hos Danske Husdyr. Rapporten består af en indledning med en beskrivelse af de husdyrgenetiske ressourcer og det nationale og internationale bevaringsarbejde med de gamle bevaringsværdige husdyr. Derefter beskrives de husdyrracer, der indgår i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri s arbejde med de husdyrgenetiske ressourcer. Det primære formål med arbejdet har været at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om fænotypisk karakterisering af de danske husdyrgenetiske ressourcer. De fænotypiske karakteristika er opdateret med den nyeste information. Samtidig er alt materiale herunder noter, rapporter og lignende fra det tidligere genressourcesekretariat ved Aarhus Universitet (daværende Danmarks JordbrugsForskning) gennemgået, således at al relevant information herunder forskningsresultater relateret til karakterisering af de danske husdyrgenetiske ressourcer er inkluderet i DCA-rapporten. I den opdaterede rapport er der efter den indledende beskrivelse som noget nyt givet afsnit med en beskrivelse af Fænotype, Reproduktion, Produktionsegenskaber og Sygdom, hvor det er relevant for racerne. Der er desuden også som noget nyt for heste, kvæg, svin, får, geder og fjerkræ givet en faktaboks med information om antal avlere, populationsstørrelse samt faktuel information om fænotype, produktion og reproduktion og antallet af dyr, der tildeles dyretilskud. Rapporten med information om arbejdet med de danske husdyrgenetiske ressourcer og husdyrracerne er også rettet mod den brede offentlighed. Der er desuden fremstillet en plakat med billeder af de arter og racer, der indgår i arbejdet, for i særlig grad at synliggøre arbejdet med de gamle bevaringsværdige husdyr. Rapporten er omfattende. For at sikre en bæredygtig formidling er der derfor udarbejdet en informationsnote (en A4-side) med en kort beskrivelse af indholdet i rapporten, billeder af de husdyrgenetiske ressourcer samt en link til rapporten på DCA s hjemmeside. Denne informationsnote planlægges uddelt på dyrskuer og ved lignende arrangementer, hvor de gamle bevaringsværdige husdyr udstilles.