Vådområders. En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vådområders. En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII"

Transkript

1 Vådområders omkostningseffektivitet En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII Faglig rapport fra DMU nr. 835 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 Vådområders omkostningseffektivitet En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPii Faglig rapport fra DMU nr Line Block Hansen Marianne Källstrøm Sisse Liv Jørgensen Berit Hasler Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 835 Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Vådområders omkostningseffektivitet En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII Line Block Hansen, Marianne Källstrøm, Sisse Liv Jørgensen, Berit Hasler Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Juni 2011 Redaktion afsluttet: Juni 2011 Faglig kommentering: Robert Jensen, Naturstyrelsen Finansiel støtte: Bedes citeret: VMP-forskningsprogrammet, DFFE, Fødevareministeriet samt Baltic Nest Instituttet, Danmarks Miljøundersøgelser. Hansen, L.B., Källstrøm, M., Jørgensen, S.L. & Hasler, B Vådområders omkostningseffektivitet. En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 63 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout and front page photo: Vådområder er et virkemiddel, som indgår i både ældre vandmiljøplaner og den nye Grøn Vækst-aftale fra Forventningen til vådområdernes omkostningseffektivitet sammenlignet med andre virkemidler er stadig stor. I Miljøministeriets oplæg til implementeringsmodeller for vådområdeindsatsen i Grøn Vækst-aftalen, der implementeres med Vandoplandsplanerne, antages det, at der er en sammenhæng mellem stor kvælstofreduktion og omkostningseffektivitet. Den udførte analyse viser at der ikke er en sådan entydig sammenhæng mellem forventet kvælstofreduktion og rangordningen efter omkostningseffektivitet. De udførte analyser viser sammenfattende, at der for at opnå høj omkostningseffektivitet i valget af vådområdeprojekter kan være vigtigere at se på typen af vådområde og herved undgå de store anlægsomkostninger og lodsejerkompensationer, end at vælge områder med en stor kapacitet for kvælstofreduktion. Vådområder, vandmiljøplaner, omkostningseffektivitet, kvælstofreduktion. Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 63 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 ,QGKROG )RURUG 6DPPHQIDWQLQJ 6XPPDU\ %DJJUXQGRJIRUPnO 1.1 Vådområder og Grøn Vækst Vådområde som virkemiddel i Vandmiljøplanerne Formålet med de udførte analyser 12 'DWDRJPHWRGH 2.1 Datagrundlaget fra amterne Omkostningsdata 16 6DPOHWDQDO\VHIRUDOOHSURMHNWHU 3.1 Beregnede gennemsnitlige omkostninger på tværs af projekttyper 18 $QDO\VHDIRPNRVWQLQJVHIIHNWLYLWHWIRUGHOWSnSURMHNWW\SHU 4.1 Sammenligning af grupper Analyse af hver gruppe 29 *HRJUDILVNDQDO\VH 5.1 Geografisk fordeling af projekter Beregnede omkostninger geografisk fordelt Samlet geografisk analyse 34 'LVNXVVLRQRJNRQNOXVLRQ 5HIHUHQFHOLVWH $SSHQGLNV$$IUDSSRUWHULQJVVNHPDIRUYnGRPUnGHUPHGWLOVDJQ JLYHWXQGHU903,,,,, $SSHQGLNV%3URMHNWHUQH $SSHQGLNV&2PNRVWQLQJVHIIHNWLYLWHW $SSHQGLNV'%HVNULYHOVHDIGHK MHVWRJGHODYHVW UDQJRUGQHGHSURMHNWHUHIWHURPNRVWQLQJVHIIHNWLYLWHW $SSHQGLNV(2SGHOLQJLJUXSSHUHIWHUSULP U QGULQJL DUHDODQYHQGHOVH $SSHQGLNV)'LYHUVHSORWVXGHQ9LOVWHGV SURMHNWHW 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU )DJOLJHUDSSRUWHUIUD'08

6

7 )RURUG Denne rapport er blevet udarbejdet som del af projektet Omkostninger og gevinster ved reduktion af næringsstoffer til vandmiljøet under VMP-forskningsprogrammet. Data og resultater fra de analyser der er beskrevet i denne rapport indgår også i Baltic Nest Instituttets arbejde med at udvikle en omkostningsminimeringsmodel for Østersøen, hvor reetablering og konstruktion af vådområder er et væsentligt virkemiddel. Datagrundlaget til analyserne i rapporten er indhentet fra Skov- og Naturstyrelsen, og vi vil takke Katrine Fabricius og Robert Nielsen for hjælp til at indhente disse data og for opklarende diskussioner undervejs, samt Robert Nielsens kommentarer til udkast til rapporten. Ansvaret for rapportens indhold og konklusioner påhviler alene forfatterne. 5

8 6DPPHQIDWQLQJ Vådområder er et virkemiddel til kvælstoffjernelse, og indgår som et væsentligt element i de tidligere vandmiljøplaner (VMPII fra 1998 og VMPIII fra 2004) og i Grøn Vækst aftalen fra Vådområder omfatter både søer, enge, rørsumpe og andre vandløbsnære arealer. Ved sløjfning af dræn, ophør med vandløbsvedligeholdelse og andre hydrologiske ændringer genskabes permanent fugtige eller periodevis fugtige arealer der kan reducere kvælstoftabet fra landbrugsjorden. I alle de nævnte planer er det antaget at vådområder er et relativt omkostningseffektivt virkemiddel sammenlignet med mange andre virkemidler. I denne rapport analyseres det eksisterende datagrundlag vedr. omkostninger og effekt på kvælstoftabet ved retablering af vådområder, med henblik på at få et indblik i hvilke typer vådområdeprojekter der er de mest omkostningseffektive. I henhold til Grøn Vækst aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet om udmøntningen af vådområde- og ådalsprojekter skal der udvælges de mest omkostningseffektive vådområder. Det vil sige at reduktionseffekten skal opnås til den lavest mulige pris per kg N reduktion. I Miljøministeriets oplæg til implementeringsmodeller for vådområdeindsatsen i Grøn Vækst, der implementeres i de såkaldte Vandoplandsplaner, antages det, at der er en sammenhæng mellem stor kvælstofreduktion og omkostningseffektivitet. Analysen i denne rapport viser at der ikke er en sådan entydig sammenhæng. Datagrundlaget til analysen omfatter dog ikke alle typer projekter men stammer fra de gennemførte VMPII-projekter. I VMPII-handlingsplanen blev der etableret en tilskudsordning til oprettelse/genetablering af vådområder der blev administreret af Skov- og Naturstyrelsen. Ordningen gav amterne mulighed for at søge om tilskud til vådområdeprojekter. Da vådområdeprojekter kan være tidskrævende projekter blev de projekter der ikke var gennemført ved udløbet af VMPII-aftalen (2003) videreført under VMPIII-aftalen. Disse projekter er ligeledes omfattet af analysen. De udførte analyser giver et overblik over hvilke typer af vådområdeprojekter der er de mest effektive (største reduktioner af kvælstof) og mest omkostningseffektive (største reduktioner til færrest omkostninger målt i kr. per kg N). Vådområdeprojekterne er analyseret i delanalyser, der belyser hvad der ligger til grund for rangordningen af projekterne efter omkostningseffektivitet; dvs. hvorvidt projekttype, forventet kvælstofreduktion, omkostningstyper, størrelse og geografisk placering påvirker omkostningseffektiviteten. Projekterne analyseres samlet som en stor gruppe, hvor der ikke tages højde for forskelle mellem de enkelte projekttiltag (genopretning af sø, fersk eng m.fl.). Resultaterne fra denne analyse tyder på, at niveauet for omkostningerne ved retableringen af vådområdet har relativ stor betydning i forhold til den (forventede) kvælstofreducerende effekt. Dvs. at 6

9 dyrt opkøbt jord og høje anlægsomkostninger overskygger effekten af en høj forventet kvælstofreduktion. Projekterne er også inddelt i tre undergrupper for specifikt at tage højde for forskelle i omkostninger mellem projekttyper. De tre grupper er etablering af sø, etablering af fersk eng og etablering af græsningsarealer/vedvarende græs. Det fremgår af analysen, at der er variation mellem de tre grupper. De billigste projekter skal findes blandt projekter med vedvarende græs både når der ses på kr. per ha og kr. per kg reduceret N. Anlægsomkostningerne og omkostningerne ved jordhandler udgør en stor andel af de samlede omkostninger for sø-projekter sammenlignet med de andre projekttyper. Projekterne analyseres også indenfor grupperne (sø, fersk eng og græs), og det konkluderes, også i denne analyse, at det er forskellene i anlægsomkostninger, lodsejerkompensationer og jordhandler der adskiller projekterne i hver gruppe fra hinanden. Forventningerne til kvælstofreduktionerne har generelt ikke den store betydning for rangordningen efter omkostningseffektivitet, men det skal bemærkes at forventningerne til kvælstofreduktion er baseret på modelberegninger, der ikke tager højde for de specifikke forhold ved det enkelte projekt. Hvis valg af vådområde til etablering baserer sig på kvælstofreduktion som primære variabel, vil man ikke opnå den bedst mulige samlede omkostningseffektivitet. I tredje og sidste del analyseres projekterne samlet under et og i forhold til geografisk placering. Det konkluderes, at der er store forskelle mellem de gamle amter i forhold til hvor omkostningseffektive de etablerede projekter var, og hvor mange projekter der er etableret indtil nu i hvert af de gamle amter. Analysen viser sammenfattende, at skal omkostningseffektiviteten sikres frem for høje kvælstofreduktioner per hektar (ha), bør omkostningerne i langt højere grad reduceres frem for at kvælstofreduktionen per ha øges. Resultaterne af den udførte analyse peger således på at det kan være omkostningseffektivt at etablere de billigste projekter, uafhængigt af den forventede kvælstofreduktion per ha. Endvidere viser analyserne at det samlet set især er lodsejerkompensationer der ser ud til at spille en stor rolle for omkostningsniveauet og at projekter med lave anlægsomkostninger og få udgifter til jordhandler er dem der også er de mest omkostningseffektive. De udførte analyser tyder derfor på, at det for at opnå høj omkostningseffektivitet er vigtigt at se på typen af vådområde og herved undgå de store anlægsomkostninger og lodsejerkompensationer, og at dette er vigtigere end at vælge områder med en stor forventet kapacitet for kvælstofreduktion. 7

10 6XPPDU\ Wetland restoration is a measure to removal of nitrogen and is an important part of the Danish Action Plans for the Aquatic Environment (VMPII from 1998 and VMPIII from 2004) and in the Agreement on Green Growth from The wetlands comprise of lakes, meadows, reed swamps and other areas close to watercourses. With discardment of drainage, termination of maintenance of watercourses and other hydrological changes permanent moist or occasionally moist areas that can reduce the nitrogen loss from agricultural soils are being recreated. All mentioned plans assume that wetland restoration is a relatively costeffective means compared to other measures. This report analyses existing data regarding costs and effects on nitrogen losses when reestablishing wetlands with the purpose of gaining insight into which types of wetland projects that are the most cost-effective. With reference to the Agreement on Green Growth between the Local Government Denmark (LGDK) and the Danish Ministry of Environment about the implementation of wetland and river valley projects the most cost-effective wetlands must be chosen. This means that the reduction effect must be achieved through the lowest possible cost per kg N reduction. In the presentation from the Ministry of Environment on implementation models for the wetland effort in the Agreement on Green Growth, which are being implemented in the so-called Water Catchment Plans, it is assumed that there is a connection between large nitrogen reduction and cost effectiveness. However, the analysis in this report shows that such a clear-cut connection does not exist. The data for the analysis does not include all types of projects but derives from completed VMPII projects. The VMPII action plan established a subsidy scheme for the establishment/restoring of wetlands administered by the Danish Nature Agency. The agreement allowed the counties to seek subsidies to wetland projects. The projects that were not accomplished when the VMPII agreement expired was passed on to the VMPIII agreement as negotiations on wetland projects can be time consuming. These projects are also included in the analysis. The analyses outline which types of wetland projects that are the most efficient (largest reduction of nitrogen) and the most cost-effective (largest reductions at the lowest cost measured in DKK per kg N). The wetland projects has been analysed in sub-analyses that clarifies what underlies the ranking of the projects according to cost effectiveness; i.e. whether project type, expected nitrogen reduction, cost types, size and geographical location impact the cost effectiveness. The projects are analysed as a large pooled group in which differences between the various project initiatives are not taken into account (restoration of lake, fresh meadow and others). The results of this analysis suggest that the cost level of restoring a wetland area has a relatively 8

11 large impact compared to the (expected) nitrogen reducing effect. I.e. land that has been bought at a high price as well as high construction costs overshadows the effect of an expected high nitrogen reduction. Furthermore, the projects have been split into three sub-groups in order to specifically take the difference in costs between the project types into consideration. The three groups are: Establishment of lakes, establishment of fresh meadows and establishment of grazing areas/permanent pastures. The analysis shows that the three groups differ. The cheapest project is found in projects with permanent pastures when both DKK pr hectare (ha) and DKK pr kg reduces N are taken into account. Construction costs as well as cost in relation to land transactions amounts to a large share of the total costs for lake projects compared to the other project types. The projects are also analysed within the groups (lake, fresh meadows and pastures) and it is concluded (also in this analysis) that it is the differences in the construction costs, landowner compensations and cost in relation to land transactions that separates the projects in each group from each other. In general, the expectations to the nitrogen reductions are not very important for the ranking or the costeffectiveness but it should be noted that the expectations to the nitrogen reductions are based on model calculations that does not take the specific conditions of each project into account. If the choices of wetland area are based on nitrogen reduction as the primary variable it will not be possible to achieve the best possible total costs effectiveness. In the third and last part the projects are analysed collectively and in relation to geographical location. It is concluded that there are large differences between the old counties compared to how cost-effective the established projects were and how many projects has been established so far in each of the old counties. Conclusively the analysis shows that in order to secure the costseffectiveness before high nitrogen reductions pr ha the costs should to a much higher degree be reduced rather than increasing the nitrogen reduction pr ha. Thus the results of the conducted analysis suggest that it can be cost effective to establish the cheapest projects independently of the expected nitrogen reduction pr ha. Furthermore the analyses show that especially the landowner compensations seem to play a major role for the cost level and that projects with low construction costs and few costs regarding land transactions are in fact the ones that are the most cost-effective. Thus the conducted analyses seems to indicate that in order to achieve a high cost effectiveness it is important to consider the type of wetland area and by doing so avoid large construction costs as well as landowner compensations and that this is more important than choosing areas with an expectation of a large capacity for nitrogen reduction. 9

12 %DJJUXQGRJIRUPnO Formålet med rapporten er at beskrive og analysere de hidtidige erfaringer med virkemidlet reetablering og konstruktion af vådområder. Virkemidlet indgår både i de tidligere Vandmiljøplaner og i Grøn Vækstaftalen, og fokus på hvad der fremmer omkostningseffektiv implementering af dette virkemiddel er derfor relevant. 9nGRPUnGHURJ*U Q9 NVW Vådområder omfatter områder som søer, enge, rørsumpe og andre vandløbsnære arealer. Vådområder kan genetableres/retableres på fugtig landbrugsjord med henblik på at reducere kvælstoftabet til vandmiljøet. Ved sløjfning af dræn, ophør med vandløbsvedligeholdelse og andre hydrologiske ændringer genskabes permanent fugtige eller periodevis fugtige arealer i ådale og i andre områder. I forbindelse med Grøn vækst aftalen er det besluttet at der skal skabes og genskabes vådområder i perioden 2010 til 2015 med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen til vandmiljøet med i alt tons N. Samtidigt skal fosfortabet til vandmiljøet reduceres ved såkaldte ådalsprojekter, hvor fugtige arealer genskabes i ådalene for herved at tilbageholde fosfor. Der er forskellige implementeringsmodeller der kan anvendes for at opnå denne reduktionseffekt. I Miljøministeriet (2010) redegøres for, at hvis der regnes med en reduktionseffekt på 113 kg N/ha, svarende til erfaringerne fra vådområdeprojekterne gennemført under Vandmiljøplan III (VMPIII) handlingsplanen, så skal der gennemføres en omlægning af op til ha landbrugsjord til vådområder, hvis målet i Grøn Vækst skal nås. Hvis der findes mere målrettede placeringer og dermed en højere reduktionseffekt kan der ifølge Miljøministeriet (ibid) omlægges 5400 ha med den samme ressourceindsats, hvis omlægningen sker på arealer med en højere N reduktion på 177 kg N/ha svarende til erfaringerne fra naturforvaltningsprojekterne. I henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet om udmøntningen af vådområdeog ådalsprojekterne skal der udvælges de mest omkostningseffektive vådområder, det vil sige at reduktionseffekten opnås til den lavest mulige pris per kg N reduktion (KL og Miljøministeriet, 2009; Miljøministeriet 2010). Der er med Grøn vækst aftalen afsat 288 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 samt 100 mio. kr. årligt i til implementering af vådområderne. De afsatte midler til vådområder/ådale skal dække både projektomkostninger og administration (Miljøministeriet 2010). Udpegningen af vådområderne er sket i de såkaldte YDQGRSODQGVSODQHU som kommunerne blev pålagt at udarbejde i Ud over midlerne til vådområderne er der afsat 13,7 mio. kr. årligt i perioden 2010 til 2015 til implementering af ådale, men planerne for disse 10

13 udpegninger er udskudt til vidensgrundlaget er bedre (Miljøministeriet, 2010). Grøn Vækst-aftalen og igangsættelsen af de nye Vandoplandsplaner er ikke den første plan for etablering af vådområder vådområder har været et virkemiddel til kvælstoffjernelse i både Vandmiljøplan II (VMPII) og VMPIII-aftalerne fra henholdsvis 1998 og nGRPUnGHVRPYLUNHPLGGHOL9DQGPLOM SODQHUQH I VMPII-aftalen var det oprindeligt målet, at der ved udgangen af 2003 var etableret ha vådområder, men ved forligspartiernes aftale i forbindelse med midtvejsevalueringen af VMPII blev den forventede effekt nedskrevet til mellem og ha retablerede vådområder (Blicher-Mathiesen et al. 2003). Senere blev dette tal fastlagt til ha. Ved indgåelse af VMPII aftalen forventede man at effekten af vådområderne ville være en fjernelse på 350 kg N per ha i gennemsnit (Grant og Waagepetersen, 2003). Tilskudsordningen til etablering af vådområder under VMPII blev administreret af Skov- og Naturstyrelsen. Ordningen gav amterne mulighed for at søge om tilskud til vådområdeprojekter og opnå tilskud på op til en fastsat grænse på kr. per ha. Etablering og genopretning af vådområder er tidskrævende projekter, hvorfor ikke alle igangsatte projekter var gennemført ved udgangen af 2003 hvor VMPII-aftalen udløb. Uafsluttede projekter blev herefter fortsat under VMPIII. Som følge af VMPIII blev der i perioden afsat op til 375 mio. kr. (inkl. forventet EU-medfinansiering) til en særlig vådområdeindsats under ordningen Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), der har til formål at reducere tabene af både fosfor og kvælstof. Disse tilskud omfatter i tillæg til vådområderetablering også tilskud til etablering af dyrkningsfrie randzoner, udtagning af landbrugsjord i øvrigt samt andre virkemidler. Mens forventningen til fjernelsen af kvælstof (N) fra VMPII vådområderne var forholdsvis høj (350 kg per ha) blev forventningen til N-fjernelse i de nye vådområdeprojekter nedjusteret til 100 kg N per ha. I VMPIII-aftalen var den samlede forventede kvælstofreduktion som følge af de yderligere midler til MVJ ca. 400 tons N. Der blev i 2004 og 2005 afsat 140 mio. kr. til etablering af yderligere ca ha vådområder. Dette vurderedes at ville reducere kvælstofudvaskningen med ca tons N svarende til en reduktion på 275 kg N per ha (Aftale om Vandmiljøplan III ). I den økonomiske midtvejsevaluering af VMPIII konkluderede Jacobsen et al. (2009) at omkostningseffektiviteten på vådområdeprojekter udført under VMPII og III i gennemsnit lå på kr. per ha, beregnet til en årlig omkostning på kr. per ha, under forudsætning om en levetid 11

14 på 20 år og 6 % rente (Jacobsen et al., ibid.) 1. Under forudsætning om en kvælstofreduktion på 245 kg N per år beregner Jacobsen et al. (ibid) omkostningseffektiviteten til 18 kr. per kg N, men med en stor variation mellem 4 og 45 kr. per kg N, afhængigt af projekttype. Omkostningseffekten ved de udførte vådområdeprojekter under MVJ ordningen blev beregnet til 24 til 36 kr. per kg N, i gennemsnit 31 kr. per kg N. Årsagen til at de etablerede vådområder i Vandmiljøplan II (VMPII) var mere omkostningseffektive end vådområdeetableringen i VMPIII var ifølge Jacobsen et al. (ibid) at den forventede effekt på N-udvaskningen var højere under VMPII. Beregningerne i Jacobsen et al. (ibid) byggede delvist på de samme data som i nærværende rapport, men en detaljeret analyse af den store variation i omkostningseffektivitet mellem 4 og 45 kr. per kg N blev ikke udført. Hensigten med nærværende rapport er at gå i dybden med disse forklaringer, som søges i forskelle i projekttype, størrelse, beliggenhed mv. Omkostningseffektiviteten (målt i kr. per kg N) bestemmes både af kvælstofreduktion (evt. den forventede reduktion) og projektomkostningerne, og typen af vådområdeprojekt - om det f.eks. er tale om genopretning af sø, våde enge, mose, genslyngning af vandløb og hævet vandløbsbund, har betydning for både omfanget af kvælstofreduktionen og projektomkostningerne. Projektomkostningerne varierer med anlægstype, størrelsen på engangskompensationer, jordfordelingshandler og indgåede MVJ-aftaler. )RUPnOHWPHGGHXGI UWHDQDO\VHU De tilgængelige data fra de forhenværende amter er som led i nærværende projekt samlet og indtastet for at muliggøre en analyse af om projekttype, forventet kvælstofreduktion, omkostningstyper, størrelse, beliggenhed mv. påvirker omkostningseffektiviteten (målt i kr. per kg N), af vådområdeprojekterne. Formålet med den udførte analyse er at skabe overblik over hvilke typer af vådområdeprojekter der er de mest effektive (største reduktioner af kvælstof) og mest omkostningseffektive (største reduktioner til færrest omkostninger). Vådområdeprojekterne evalueres i forhold til størrelse i ha og hvilke tiltag der er tilknyttet hvert område f.eks. genopretning/etablering af ferske enge, afgræssede områder eller sø/vandløb. Vådområdeprojekterne er analyseret i tre delanalyser, der tilsammen giver et indblik i omkostningseffektiviteten af de forskellige projekter og hvad der ligger til grund for rangordningen af projekterne. 1 Til sammenligning er der i Notat vedr. virkemidler i Vandrammedirektivet (Danmarks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk institut (FØI) (2009) beregnet en omkostning for fremtidige vådområder på kr. per kg N i gennemsnit, med en variation mellem kr. per kg N, hvor variationen skyldes forskelle i tabte indtægter mellem områder. Beregningerne omfatter tabte indtægter, anlægs-, projekt- og administrationsomkostninger. I Miljøministeriets Virkemiddelkatalog til vandrammedirektivet (Skov og Naturstyrelsen 2010) er beregnet en (årlig)omkostning på kr. per ha. (budgetøkonomisk) for etablering af nye vådområder, svarende til 144 kr. per kg N. Det er besvaret mundtligt at denne omkostning er den årlige omkostning per ha, men yderligere information om beregningsgrundlaget er ikke tilgængeligt. 12

15 Først analyseres projekterne samlet som en stor gruppe. Vi tager således ikke højde for forskelle mellem de enkelte projekttiltag (genopretning af sø, fersk eng m.fl.). Projekterne analyseres ud fra omkostningseffektivitet og kvælstofreduktion per ha, og rangordnes efter omkostningseffektivitet. Herefter er projekterne inddelt i tre undergrupper for specifikt at tage højde for forskelle i omkostninger mellem projekttyper. De tre grupper er: o Etablering af sø. o Etablering af fersk eng. o Etablering af græsningsarealer/vedvarende græs. I tredje delanalyse ser vi igen på alle projekterne under et, og analyserer omkostningseffektivitet i relation til betydningen af geografisk placering. I kapitel 2 beskrives data, nødvendige antagelser, grundlaget for at frasortere projekter og analysemetoden. I kapitlerne 3-5 beskrives de tre delanalyser og resultaterne, og kapitel 7 konkluderer og diskuterer resultaterne. 13

16 'DWDRJPHWRGH 'DWDJUXQGODJHWIUDDPWHUQH Oplysninger om vådområderne kommer fra de tidligere amter og omfatter oplysninger om økonomi, forventet kvælstofreduktion og hvilke tiltag det enkelte projekt indebærer. Skov- og Naturstyrelsen har samlet disse data, mens Danmarks Miljøundersøgelser v/ Aarhus Universitet har stået for digitaliseringen af data til brug for analyserne. $PWHUQHVVNHPDHU Data stammer fra ikke-digitaliserede skemaer med oplysninger fra de forhenværende amters ansøgninger til den daværende Skov- og Naturstyrelse (Miljøministeriet) om tilskud til vådområder, samt fra amternes efterfølgende afrapporteringsskemaer. Ansøgnings- og afrapporteringsskemaerne indeholder oplysninger om: vådområdestørrelse, tiltag, forventet kvælstofreduktion i alt og per ha, tidsplaner og økonomi (Se afrapporteringsskema i appendiks A for mere uddybende oplysninger). Alle værdier for kvælstofreduktionerne er forventede værdier opgjort per projekt ud fra foretagne beregninger. Selv om Danmarks Miljøundersøgelser foretager overvågning af flere vådområder og der derfor findes oplysninger om reelle reduktioner for nogle af projekterne, (jf. Hoffmann et al. 2006) er der dog langt fra alle projekter der indgår i overvågningen og de målinger der er, er kun baseret på et meget kort tidsforløb og behæftet med usikkerhed. Det har derfor ikke været muligt at inddrage konkrete målinger i analysen. Alle oplysninger om omkostninger er de reelle afregnede beløb mellem amterne og By- og Landskabsstyrelsen. Skemaerne er ikke alle udfyldt fra start til slut, og nogle er endda udfyldt særdeles mangelfuldt. Hvis oplysninger om kvælstofreduktion eller omkostninger mangler eller er meget uklare, er projekterne frasorteret i analysen. Udover de projekter vi har afrapporteringsskemaer på, har vi kendskab til flere projekter med tilsagn givet under VMPII/III, men hvor der ikke er foretaget samme registrering (ikke udfyldt afrapporteringsskemaer). Disse projekter har naturligvis ikke været mulige for os at inddrage i analysen. Det er derfor vigtigt at understrege, at antallet af projekter i denne undersøgelse ikke bygger på det fuldstændige antal af vådområder med tilsagn givet under VMP II/III, men på et uddrag. 14

17 Efter strukturreformen blev amterne nedlagt og de nye regioner oprettet. De projekter der ikke ved årsskiftet 2006/2007 var igangsat/gennemført blev overført til Skov- og Naturstyrelsen (projekter over 100 ha) og til kommunerne (projekter mindre end eller lig med 100 ha). Under VMP III (aftaleperiode ) er man, som nævnt tidligere, fortsat med at give tilsagn til nye vådområdeprojekter. Projekter med tilsagn under VMPII som ikke var afsluttet efter 2003 og vedtagne projekter under VMPIII er derfor svære at adskille. I den udførte analyse er der derfor ikke skelnet mellem VMPIII projekter og de projekter der blev overført fra VMPII. 6RUWHULQJDIGDWD I appendiks B er alle de vådområdeprojekter vi har data for listet med daværende amt, projektnavn, størrelse og år for gennemførelse. Projekter med grå baggrund er projekter, hvor afrapporteringsskemaet har været mangelfuldt udfyldt (manglende/eller uklare kvælstof oplysninger/omkostningsopgørelse) eller helt fraværende og derfor frasorteret. I alt er der 92 projekter med tilsagn givet under VMPII/VMPIII med et areal svarende til ha. Heraf er 36 projekter frasorteret svarende til et areal på ha, det vil sige knap halvdelen af det samlede projektareal. Dermed er der i indeværende analyse medtaget 56 projekter med et samlet areal på ha. Udover de nævnte problemer med mangelfulde afrapporteringsskemaer, har der været flere tilfælde med uklare oplysninger, men hvor disse til en vis grad har kunnet afklares med vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen og fra DMU s overvågningsrapporter. Dette gælder f.eks. for projekterne Nakkebølle og Nørreballe i Fyns Amt, hvor Andet under Kilder til kvælstoffjernelse ikke var medregnet i totalen. I de to tilfælde er Andet lagt til totalen. En del projekter har ikke angivet de enkelte kilder til kvælstofreduktion og det kan derfor ikke udelukkes, at andre projekter indeholder den samme fejl uden at dette kan påvises. En anden fejlkilde har været, at summen af kvælstofreduktion fra de enkelte kilder ikke har stemt overens med totalen. Dette gælder for projekterne Horne Mølleå, Snaremose Sø, Lindkær, Vindinge Å og Valdemar Slot (alle Fyns Amt), samt Enghave Å (Københavns Amt) og Hvidebjerg Enge (Viborg Amt). Det er her antaget, at det tal der stod som den totale mængde var den korrekte, men dette kan ikke verificeres. I skemaet skulle amterne også udfylde hvilke projekttyper/delelementer der indgår i projektet (f.eks. genopretning af sø, genslyngning af vandløb) og projektforanstaltninger (f.eks. slukke pumpe, afbryde dræn). I de to grupper er der to sammenfaldende punkter (genslyngning af vandløb og hævet vandløbsbund), som følgelig gerne skulle være afkrydset begge steder, hvis det indgår som element i projektet. Det har i flere projekter ikke været tilfældet. Projekterne er tilrettet således, at har et amt afkrydset hæve vandløbsbund eller genslyngning af vandløb i projekttyper men ikke i projektforanstaltninger eller omvendt, er der i analysen tilføjet et kryds i den rubrik, hvor det manglede. Hævet vandløbsbund er tilrettet ved Karlsmosen, Snaremose Sø, Geddebækken, Odense Å og Sandholt Møllebæk (alle Fyns Amt) og ved Gammelby Bæk og Ål- 15

18 bæk Stampemølle (Sønderjyllands Amt). Genslyngning af vandløb er tilrettet ved Odense Å, Wedelsborg Hoved, Snaremose Sø, Lindkær og Hammerdam (alle Fyns Amt), ved Ålbæk Stampemølle (Sønderjyllands Amt) og ved Hvidbjerg Enge (Viborg amt). I afrapporteringsskemaet for Hesselbjerg Mose (Vestsjællands Amt) fandtes ingen oplysninger om kvælstofreduktion. I Hoffmann (2004) fandtes oplysninger om kvælstofreduktionen fra to områder i Hesselbjerg Mose, hvor det ene svarer til førnævnte projekt. Værdien fra DMU rapporten er beregnet på samme grundlag som i de andre projekter, hvorfor denne værdi er indsat som den forventede kvælstofreduktion. 2PNRVWQLQJVGDWD 2PNRVWQLQJVW\SHU I den udførte analyse er det valgt kun at fokusere på nettoomkostningerne finansieret af VMPII/III midlerne. Disse omkostninger dækker over udgiftsposter med relation til selve projektgenopretningen: anlægsomkostninger, øvrige omkostninger (f.eks. tinglysninger), lodsejerkompensationer, udgifter ved jordhandel (udgifter ved jordhandel er differencen mellem omkostninger til køb og indtægter ved salg af jord) og udgifter til MVJ-aftaler. Herfra er trukket eventuelle indtægter som følge af bortforpagtning mv. I enkelte tilfælde har et amt medfinansieret nettoomkostningerne, og denne medfinansiering er medtaget i analysen. Amterne har dækket en del af omkostningerne til forundersøgelse og detailprojektering, og på grund af manglede data om disse omkostninger er de ikke i alle tilfælde medtaget i opgørelsen af nettoomkostningerne. 'HIODWHULQJRJDQQXLVHULQJDIRPNRVWQLQJHUQH Finansieringen af vådområderne er som nævnt meddelt ved tilsagn til de daværende amter som samlede beløb til forundersøgelser og gennemførelse mv. og indberettet af amterne med henblik på refusion af udgifter i gennemførelsesåret eller året efter (Kilde: Personlig meddelelse, Katrine Fabricius og Robert Jensen, BLST). For at kunne sammenligne de forskellige projekter, er omkostningerne deflaterede til 2006-priser er valgt som basisår da det er året for de sidst gennemførte projekter medtaget i analysen. Omkostningerne deflateres ved hjælp af forbrugerprisindekset, jf. Tabel 1, og efter formel (1): LQGHNV _ IRU _ PNRVWQLQJ * (1) LQGHNV _ IRU _ JHQQHPI UHOVHVnU 16

19 Tabel 1 Deflatering ved forbrugerindekset. År Indeks , , , , , , ,2 Kilde: Danmarks Statistik, Den forventede kvælstofreduktion er beregnet per år, og omkostningerne skal derfor annuiseres for at kunne sammenstilles med den årlige kvælstofreduktion så projekterne kan sammenlignes i kr. per reduceret kg kvælstof. Tidshorisonten (n) som omkostningerne fordeles over, er sat til 20 år. De 20 år er valgt på baggrund af at de MVJ-aftaler der er indgået i flere af projekterne forløber over en 20-årig periode. Renten (r) er sat til 6 %. Det kan indvendes at denne renteforudsætning er høj, men den er fastsat iht. Miljøministeriets vejledning (2010), der henviser til Finansministeriets vejledning (Finansministeriet, 1999) for fastsættelse af rente. En lavere rente vil dog ikke ændre rangordningen af projekterne, og da dette er et af de primære formål med analyserne er der ikke regnet med alternative renteforudsætninger. Omkostningerne annuiseres efter formel (2): U 2PNRVWQLQJ (2) Q (1 (1 + U) ) Det skal bemærkes, at omkostningerne for MVJ-aftaler er opgjort som årlige beløb, og blot beregnet ved at gange MVJ-beløbet i kr. per ha med projektets antal ha og derefter med 20 for den 20-årige periode. Således er der ikke fastsat nogen rente for MVJ-beløbene. 17

20 6DPOHWDQDO\VHIRUDOOHSURMHNWHU I dette kapitel analyseres projekterne samlet som en samlet gruppe med henblik på at rangordne alle de udførte projekter efter omkostningseffektivitet og kvælstofreduktion per ha. En samlet oversigt over de analyserede vådområdeprojekter fremgår af appendiks C hvor der for hvert af de 56 projekter er angivet geografisk placering (amt), størrelse, forventet kvælstoffjernelse, totale nettoomkostninger, annuiserede nettoomkostninger samt omkostningseffektiviteten i kr. per kg. I appendiks D er yderligere givet en kort beskrivelse af et uddrag af projekterne idet vi har beskrevet de projekter der befinder sig i gruppen top 10 og bund 10 efter omkostningseffektivitet. %HUHJQHGHJHQQHPVQLWOLJHRPNRVWQLQJHUSnWY UVDI SURMHNWW\SHU I tabel 2 ses de beregnede gennemsnitlige omkostninger på tværs af de analyserede projekter samt beregnet spredning og minimum-maksimum intervaller. For mange projekter er der ikke indgået f.eks. MVJ-aftaler eller lodsejerkompensationer. Det beregnede gennemsnit omfatter disse projekter, og gennemsnittet er derfor meget lavt i forhold til maksimum værdierne. Alle projekter har anlægsomkostninger men også for denne post er der en stor spredning, ligesom spredningen er stor også for de øvrige omkostningstyper. Dette tyder på store forskelle mellem de udførte projekter. Tabel 2 Gennemsnitlige omkostninger per projekt i 2006 kr. Gennemsnit (inkl. nulværdier) Spredning Min (for alle projekter med en værdi) Maks. Anlægsomkostninger Øvrige omkostninger i forbindelse m. anlæg Lodsejerkompensationer Udgifter ved jordhandel MVJ-aftaler Indtægter Samlede nettoudgift per projekt Udgifter til forundersøgelser Udgifter til detailprojektering mv De største udgiftsposter er ved jordhandel og lodsejerkompensationer. Dette betyder, at de projekter hvor der ikke er tab ved jordhandel og ikke indgået lodsejerkompensationer eller hvor disse udgiftsposter er små (f.eks. projekter hvor det kun drejer sig om genopretning eller udvidelse), følgelig har en højere omkostningseffektivitet end projekter der etableres i områder hvor mange jordhandler og kompensationer skal indgås. Således har et vådområdes geografiske placering stor betydning for de samlede omkostninger og følgende for omkostningseffektiviteten. Yderligere kan der amterne imellem være stor forskel i prisen på jord og sam- 18

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Overvågning af Vandmiljøplan II. Vådområder 2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 576

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Overvågning af Vandmiljøplan II. Vådområder 2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 576 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af Vandmiljøplan II Vådområder 2005 Faglig rapport fra DMU, nr. 576 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af Vandmiljøplan

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport

Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport Fyns Amt Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport Endeligt udkast - Fortroligt November 2006 Fyns Amt Økonomisk analyse af indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet:

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til anlæg af vådområder

Vejledning til ansøgning om tilskud til anlæg af vådområder Vejledning til ansøgning om tilskud til anlæg af vådområder samt reservation af midler til fastholdelse og pleje 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Energimærkning af pumper. Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø

Energimærkning af pumper. Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø Energimærkning af pumper Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø Energimærkning Pumper til cirkulation i varme og klimaanlæg Pumper til generel anvendelse Man er startet med Cirkulation

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier 1 Straticator: Sådan handler du CFD-aktier Når man handler aktier i Straticator, så handler man det i CFD-form, hvilket vil sige, at man ikke får den fysiske aktie i sit depot, men man modtager udbytte.

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbsanalyserne Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbs analyser Landbrugets stemme Fra 1970 2010 har Naturstyrelsen udtaget flere end 1 mio. analyser i danske vandløb. Naturstyrelsen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Vejledningen nævnt i udbudsbekendtgørelsens punkt VI.3) forventes offentliggjort på www.bygst.dk ultimo uge 4 eller primo uge 5.

Vejledningen nævnt i udbudsbekendtgørelsens punkt VI.3) forventes offentliggjort på www.bygst.dk ultimo uge 4 eller primo uge 5. SPØRGSMÅL/SVAR NBB Delaftaler Spørgsmål/svar til prækvalifikation Rev. 5. februar 2014 Juridisk Center MARAL Indledende bemærkninger Bygningsstyrelsen har modtaget flere henvendelser omkring modtagelse

Læs mere

MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG)

MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG) MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG) BELIGGENHED DK Beliggende i ungt og kreativt miljø på Nørrebro. Området udmærker sig ved de mange hyggelige

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til anlæg af vådområder

Vejledning til ansøgning om tilskud til anlæg af vådområder Vejledning til ansøgning om tilskud til anlæg af vådområder samt reservation af midler til fastholdelse og pleje 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning til

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere