Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark"

Transkript

1 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen, Alex Dubgaard, Lars-Bo Jacobsen og Hanne Marie L. Jespersen 16. august 2010 Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Plantedirektoratet har den 9. april 2010 kontaktet Fødevareøkonomisk Institut med henblik på at få en analyse af økonomien i husdyrproduktionen i Danmark. Henvendelsen skal ses i sammenhæng med den politiske aftale om Grøn Vækst 2.0 fra den 9. april 2010 om ændringer i reguleringen af husdyrbedrifter. Grundet den kort tidsfrist er beskrivelsen baseret på eksisterende analyser foretaget af Fødevareøkonomisk Institut. Det oprindelige notat er efterfølgende udbygget med en analyse af indtjeningen. I dette notat gives der først en oversigt over den animalske produktion, dernæst en analyse af indtjeningen i svineproduktionen, en gennemgang af indtjeningen i landbruget og en fremskrivning for omfanget af husdyrproduktionen frem mod I sidste afsnit vurderes den beskæftigelsesmæssige effekt af landbrugsproduktionen. 1. Landbrugsproduktionen Tabel 1 viser udviklingen i den danske husdyrproduktion siden Svinebestanden er vokset siden midten af 1990 erne frem til 2007, hvor den toppede med 13,7 mio. svin. I 2008 faldt bestanden med 1 mio. svin. I dag produceres der 27,6 mio. svin i Danmark til slagtning og eksport, en stigning på 35 % siden Gennem de sidste 6-7 år er der sket en betydelig ændring i sammensætningen af den danske svineproduktion, hvor en stærkt stigende andel af smågriseproduktionen eksporteres, primært til Tyskland. Tidligere blev der eksporteret 1-1,5 mio. levende svin på årsbasis. I 2009 nåede eksporten af levende svin op på 8,3 mio. stk., hvor 83 % var smågrise. Det svarer til 30 % af det samlede antal producerede grise. Den stigende eksport af smågrise har reduceret antallet af slagtninger på danske slagterier, der toppede i Siden er antallet af slagtninger faldet med omkring 15 %. Endvidere er forædlingsgraden faldet for den del af svineproduktionen, der slagtes i Danmark. I midten af 1990 erne udgjorde de mere forædlede produkter bacon, konserves og pølsemagerivarer godt en fjerdel af svinekødseksporten. 1 Andelen af disse produkter var faldet til knap 20 pct. i 2005, og de udgjorde i 2008 kun 16 pct. af den samlede svinekødseksport. Kvægsektorens produktion består af mælk og kreaturer til slagtning og eksport. Mælkeproduktionen, der i perioden har været underlagt EU's kvoteordning, er steget svagt siden midten af 1990 erne. Ca. 8 % af den samlede mælkeproduktion på mio. kg er økologisk. Antallet af malkekøer faldt med 20 % fra 1995 til Fra 2007 frem til 2009 steg malkekobestanden igen fra stk. til stk., en stigning på 6 %. Denne stigning skal ses 1 Danske Slagterier, Statistik, flere årgange

2 i lyset af udvidelsen af mælkekvoten. Sammenholdt med den stort set konstante mælkeproduktion afspejler nedgangen i malkekobestanden en stigning i mælkeydelsen pr. ko. Ammekobestanden var på stk. i Der er tale om et fald på omkring en femtedel siden midten af 1990 erne. Med en malkekobestand, der er omkring seks gange så stor som ammekobestanden, stammer oksekødproduktionen i Danmark primær fra malkekvægholdet. Mens mælkeproduktionen har været nogenlunde konstant, er oksekødproduktionen reduceret som følge af nedgangen i kobestanden. Fra midten af 90 erne frem til i dag er leverancerne af kreaturer til slagtning og eksport faldet fra stk. til stk., et fald på 35 %. Tabel 1. Oversigt over husdyrproduktionen fra 1995 til 2009 Svin Enhed Svinebestand i alt stk Svin til slagtning og eksport 1000 stk herunder eksport af levende svin 1000 stk Kvæg Malkekøer i alt stk Ammekøer i alt stk Slagtninger og eksport af levende dyr 1000 stk Oksekød til slagtning og eksport mio. kg 200,3 170,5 145,4 140,2 141,1 137,8 137,3 - heraf eksport af levende kalve og kvæg mio. kg 1,9 2,5 0,7 3,2 2,7 0,7 1,1 Mælk ab landmand i alt mio. kg heraf økologisk mælk ab landmand mio. kg Fjerkræ Fjerkræbestand i alt stk Slagtninger og eksport af levende dyr 1000 stk Fjerkræ til slagtning og eksport mio. kg heraf eksport af levende fjerkræ mio. kg Konsumæg i alt 3 mio. kg heraf økologiske æg mio. kg Pelsdyr Produktion (mink, ræv og chinchilla) 1000 stk Antal dyreenheder (DE) 2 Dyreenheder i alt 1000 stk heraf svin 1000 stk heraf kvæg 1000 stk tal er seneste opgørelse fra 4.kvartal Tal for 2009 er ikke tilgængelige 3. Produktionen af æg til eget forbrug samt direkte salg til forbrugerne er nedskrevet fra 16 til 8 mio. kg årligt fra 2009 Kilde: Statistikbanken Den samlede fjerkræproduktion er faldet fra et niveau på 117 mio. stk. fjerkræ til slagtning og eksport i 1995 til ca. 100 mio. stk. i 2009, et fald på ca. 15 %. Omkring 99 % af fjerkræ-

3 produktionen udgøres af kyllinger. Produktionen af konsumæg er faldet fra ca. 85 mio. kg i 1995 til ca. 61 mio. kg i Produktionen af konsumæg har været faldende gennem 90 erne, for at stige igen frem mod I de senere år har produktionen været stabil heromkring. Ca. 13 % af den samlede produktion er økologiske æg. Antallet af bedrifter med fjerkræ udgjorde stk. i 2008, hvoraf 67 % er lokaliseret i Jylland. Produktionen af pelsskind er steget over de sidste 15 år, fra ca. 9 mio. stk. i 1995 til omkring 14 mio. stk. i Produktionen har ligget nogenlunde stabilt de sidste 5 år. Hvor produktionen tidligere har omfattet både mink, ræv og chinchilla, stammer 99 % af skindene i dag fra mink. Bedrifter med pelsdyr udgjorde stk. i Af disse er 67 % placeret på en landbrugsbedrift. Op imod 90 % findes i Jylland. Bedrifterne har i gennemsnit mink. Husdyrproduktionens samlede omfang (og potentielle miljøbelastning hvad angår kvælstof) opgøres ved anvendelse af dyreenheder. Udviklingen i antal dyreenheder siden år 2000 fremgår af tabel 2. Som det fremgår af tabellen, har den samlede husdyrproduktion opgjort i dyreenheder være faldende. I 2008 var antallet af dyreenheder således 14 % lavere end i år Husdyrintensiteten opgøres som antal dyreenheder pr. ha dyrket areal. Tabel 2 viser, at husdyrintensiteten for landbruget som helhed er faldet fra 1,0 DE/ha i år 2000 til 0,82 DE/ha i Intensiteten er også faldet på husdyrbedrifter og dette gælder primært svinebedrifter. Figur 1. Husdyrtætheden i 2008 fordelt efter landsdele Kilde: Landbrug 2008, Danmarks Statistik (2010). Andelen af alle landbrugsbedrifter, der producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter), er faldet fra 13 pct. i 2007 til 11 pct. i Nedgangen omfatter både landbrug med kvæg og med svin. Antallet af ikke-harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt,

4 da de fleste landbrug med dyr findes i Vestdanmark. Som det fremgår af figur 1 er husdyrintensiteten størst i Jylland og her specielt den vestlige del af Jylland. Tabel 2. Antal dyreenheder og husdyrintensitet Antal Dyreenheder DE/ha DE/ha År (1000 stk.) Husdyrbedrifter Alle bedrifter ,30 1, ,26 0, ,21 0, ,16 0,82 Kilde: Danmarks statistik 2. Økonomiske determinanter bag udviklingen i husdyrproduktionen Som omtalt i afsnit 1 har den danske svineproduktion gennemløbet en væsentlig strukturel ændring de senere år, hvor en stærkt stigende andel af smågriseproduktionen er gået til eksport, primært til Tyskland (Se Landbrugets økonomi 2009). Udviklingen må ses som udtryk for tab af konkurrenceevne ikke for hele den danske svineproduktion, men for den del der omfatter opfedning af svin, slagtning og forarbejdning samt afsætning af svinekød på eksportmarkederne. Konsekvensen af udviklingen er, at den værditilvækst og aktivitet, som opfedning, slagtning, forarbejdning og tilknyttede forsyningsvirksomheder skaber, flyttes uden for Danmark. I voksende omfang bliver den danske svinesektor underleverandør af smågrise til udenlandske slagtesvineproducenter og indirekte til udenlandsk slagteriindustri. Dette står i skarp kontrast til de sidste mere end hundrede års udvikling i dansk svineproduktion, hvor primærproducenterne ikke alene har stået for råvareproduktionen, men også forarbejdning og afsætning af svinekødet gennem ejerskab af virksomhederne længere oppe i værdikæden. Set over hele perioden siden 1990 har lønningsevnen på smågrisebedrifterne og de integrerede bedrifter ligget på nogenlunde samme niveau, dog med en tendens til bedre lønningsevne i ren smågriseproduktion. På rene slagtesvinebedrifter har lønningsevnen gennemgående ligget kr./time under aflønningen i de to andre produktionsgrene. Dette indtjeningsmønster afspejles i strukturudviklingen inden for svineproduktionen, hvor der som tidligere beskrevet er sket en betydelig reduktion i slagtesvineproduktionen samtidig med, at en stigende del af smågriseproduktionen er blevet eksporteret. Analyse af driftsledelse effekter omfattende perioden , der repræsenterer gode såvel som dårlige år, viser at op imod 20 pct. af bedrifterne ligger konstant i dårligste eller næstdårligste kvartil. Det drejer sig om bedrifter med negativ eller meget lav indtjening i hele perioden. Der er således en ikke ringe stabilitet i kvartilplaceringen, som indikerer, at strukturelle forhold, herunder bedriftsstørrelse og driftslederegenskaber mv. spiller en væsentlig rolle for lønningsevnen blandt svineproducenter. Når man skal se nærmere på årsager til svinebedrifternes indtjeningsevne viser det sig at bl.a. at de integrerede bedrifter med søer og slagtesvin producerer 2 grise færre pr. årsso end rene

5 smågriseproducenter, hvilket kan være en medvirkende årsag til den tidligere observerede forskel i lønningsevnen for disse to produktionsgrene. Den danske slagtesvineproduktion og den danske slagterisektor har været trængt gennem de seneste år, hvor en stadig større del af smågriseproduktionen er blevet eksporteret, først og fremmest til Tyskland. Undersøgelser i efterårsøkonomien 2009 har vist, at en række faktorer bidrager til at svække den danske slagtesvineproduktions konkurrenceevne over for den tyske. Tyske slagterier har generelt været i stand til at betale en højere pris for slagtesvin. Det er en almindelig antagelse, at tyske slagterier har en konkurrencefordel ved at kunne gøre brug af billige østeuropæiske kolonnearbejdere i modsætning til danske slagterier. Hvad denne omkostningsfordel betyder for slagtesvineprisen, har det ikke været muligt at afgøre pga. manglende information om løn- og arbejdsforhold for henholdsvis danske og tyske slagteriarbejdere. Derudover har den tyske slagtesvineproduktion en række omkostningsmæssige fordele. Det drejer sig bl.a. om særlige regler for momsrefusion, som sætter tyske slagtesvineproducenter i stand til at betale en højere smågrisepris. Endvidere har tyske slagtesvineproducenter fordel af lempeligere miljøkrav. Samtidig har danske smågriseproducenter en konkurrencefordel i forhold til tyske smågriseproducenter i kraft af et godt avlsmateriale, som resulterer i flere grise pr. årsso og en høj daglig tilvækst. Den danske bedriftsstruktur, der er præget af væsentligt større enheder end i Tyskland, giver bedre mulighed for at udnytte stordriftsfordelene i produktionen. Store sobesætninger betyder endvidere, at danske smågriseproducenter kan opnå omkostningsbesparelser ved at levere hele læs af smågrise. Disse forhold betyder, at danske smågriseproducenter er konkurrencedygtige på det tyske marked, på trods af transportomkostningerne. Særlig produktiviteten pr. årsso med et væsentligt højere antal grise pr. årsso medfører generelt lavere omkostninger for danske producenter sammenlignet med konkurrenterne. Samtidig er smågriseproduktionen i Tyskland vigende. Det er derfor ikke sandsynligt, at smågriseproduktionen skulle falde i Danmark i den nærmeste fremtid. Det er ikke muligt at vurdere, hvor langt tendensen til eksport af smågrise frem for opfedning i Danmark vil udvikle sig. Dansk svineproduktion oplevede i 2007 og 2008 en stærk forringelse af indtjeningen. Analyserne viser dog, at selv i de ringeste år har den bedste fjerdedel af bedrifterne en positiv lønningsevne, omend på et lavt niveau. Der er ikke entydige forklaringer på, hvad der skaber en god indtjeningsevne på svinebedrifter. Det er således ikke kun de største bedrifter, der befinder sig på et relativt højt niveau, hvad faktoraflønning angår. På den anden side viser analyserne, at stordriftsfordele er den væsentligste determinant for indtjeningsevnen. På den baggrund må der forventes en fortsat stærk strukturudvikling mod større bedrifter. For kvæg, fjerkræ og pelsdyr er der ikke gennemført en tilsvarende detaljerede analyse, hvorfor det ikke er muligt at beskrive de konkurrencemæssige vilkår lige så detaljeret. For kvægproduktionen kan det dog nævnes at indtjeningen i 2008 faldt markant i forhold til 2007 til et driftsresultatet på kr. (Danmarks Statistik, 2009). Dette er et meget lavt niveau og det kom i et år hvor afregningsprisen var historisk højt (2,76 kr. pr. liter). Når driftsresultatet alligevel bliver så beskedent skyldes det højere variable omkostninger (gødning) og højere

6 kapacitets-omkostninger således at resultat før finansieringsudgifter var uændret i forhold til året før. Oveni dette kom en kraftig stigning i finansieringsomkostningerne på kr. pr. bedrift, hvilket svarer til en stigning på 83%, som følge af højere rente, løget lån og tab på finansielle instrumenter. Det vurderes at 30% af bedrifterne har et negativt driftsresultat, der ikke indeholder private udgifter som privatforbrug og skatter. (Landscenteret, 2009). Som noget nyt så er 2008 det første år hvor de største mælkeproducenter (over 3 årsværk) ikke har det højeste driftsresultat, men de har dog den højeste lønningsevne. Dette skyldes bl.a. de noget højere finansieringsomkostninger pr. årsko på de største bedrifter. Dette påvirker driftsresultatet, men ikke lønningsevnen da den tager udgangspunkt i en beregnet rentebyrde. Det forventes at regnskaberne vil vise at indtjeningen på kvægbedrifter i 2009 var ringere end i Driftsresultatet vil således være det ringeste i mange år, bl.a. som følge af et stort fald i mælkeprisen. Set i et EU perspektiv så er Danmark et af tre lande (incl. Holland og Tyskland) der har produceret mere end den udvidede mælkekvote. Den samlede mælkeproduktion i EU i 2009/2010 kvoteåret forventes således at ligge 4-5% under kvoten. ARLA s afregningspris lå i sommeren 2009 på ca. 1,90 kr. pr. liter, men er i dag steget til ca. 2,0 kr. pr. liter. (ARLA, 2010). Den økologiske mælkeproduktion er svagt faldende. Produktionen var som angivet i 2008 oppe på 415 mio. tons, men forventes i 2010 at være på ca. 400 tons. ARLA har i øjeblikket lukket for tilgangen af økologiske mælkeproducenter da produktionen minus eksport forventes at være 25-40% højere end forbruget i Danmark. Fra 2007 frem til 2009 steg malkekobestanden fra stk. til stk., en stigning på 6 %. Denne stigning skal ses i lyset af udvidelsen af mælkekvoten. Som angivet forventes der frem mod 2020 en stort set uændret mælkeproduktion, men stigende ydelse pr. ko som angivet i AGMEMOD modellen. Den forventede lavere realpris på mælk vil begrænse udviklingen i mælkeproduktionen. Spørgsmålet er om Danmark vil have en konkurrencemæssig fordel der gør at mælkeproduktionen vil stige mere når kvoten forsvinder end modellen indikere? Der er europæiske analyser der viser, at Danmark vil være et af de lande der vil øge produktionen når kvoterne falder bort og det er også tydeligt at Danmark sammen med Holland er et af de få lande der har opfyldt kvoten i Det vurderes at Danmark på nogle punkter har nogle fortrin (effektivitet og struktur), mens der på andre områder kan være nogle ulemper (lønniveau, foderomkostninger). Uden en nærmere analyse af konkurrencesituationen er det svært at vurdere om fremskrivningen undervurdere den fremtidige mælkeproduktion. Den hidtidige udvikling mod færre køer med højere ydelse har reduceret miljøbelastningen pr. kg mælk produceret, men dette forhold har FOI ikke analyseret i forhold til fremskrivningen til Økonomianalyse Som det fremgår af specielt tabel 4 så har indtjeningen i 2008 været meget lav og det forventes også at indtjeningen efter renter for 2009 vil være negativ for de 3 driftsgrupper baseret på prognosen fra Landbrugets økonomi Hvad angår finansieringsomkostningerne så er de beskrevet i tabel 5,

7 hvoraf det fremgår at finansieringsudgifterne i 2008 var meget højere end året før. Stigningen var størst for svine- og kvægbedrifter. I tabel 6 er finansieringsomkostningerne sammenholdt med de samlede omkostninger og også her er der en betydelig stigning fra 2007 til Tabel 3. Driftsresultat før renter for heltidsbedrifter År Svin ? Kvæg ? Planteavl ? Tabel 4. Driftsresultat efter renter for heltidsbedrifter År Svin Neg. Kvæg Neg. Planteavl Neg. Kilde: Regnskabsstatistik for landbrug 2008 og Landbrugets Økonomi 2009 Tabel 5. Finansieringsomkostningerne (1.000 kr.) År Svin Kvæg Planteavl Kilde: Regnskabsstatistik for landbrug 2008 og Landbrugets Økonomi 2009 Tabel 6. Finansieringsomkostningernes andel af drifts- og finansomkostninger (%) År Svin Kvæg Planteavl Kilde: Regnskabsstatistik for landbrug 2008 og Landbrugets Økonomi 2009 Finansieringsomkostningernes andel herunder brug af finansielle instrumenter. Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut har lavet en analyse af omfanget af brugen af finansielle instrumenter (Larsen og Jacobsen, 2009). Grundlæggende viser analysen at den gennemsnitlige landbrugsbedrift i 2008 tabet ca kr. på brugen af finansielle instrumenter. Ikke alle de angivne tab er realiserede, men det kan ikke siges hvor mange der ikke er blevet realiseret. Det gennemsnitlige tab dækker over meget store variationer. Analysen viser endvidere at der i 2007 var en mindre gevinst ved brug af finansielle instrumenter. For alle heltidsbedrifter ses, at renterne, målt i pct., er steget med 59 pct. Det er ikke muligt nærmere at angive omfang af brugen af de forskellige finansielle instrumenter, da der ikke er kendskab til den enkelte kontrakter og løbetider m.m. Dertil kommer at tab ved finansielle

8 instrumenter ikke bogføres ensartet i landboforeningerne, hvorfor de i nogle regnskaber påvirker resultatopgørelsen, mens de i andre regnskaber kun påvirker opgørelsen af aktiver og passiver. Tabel. 7. Indtjening og finansiering af heltidsbedrifter i Driftsform Driftsform Driftsform Driftsform Heltidsbedrifter Planter Kvæg Svin Pelsdyr Alle Antal heltidsbedrifter Driftsresultat før renter, jordbrug Renteudgifter i alt Heraf kursregulering, lån i a. valuta Heraf finansielle instrumenter Driftsresultat før driftstilskud Generelle driftstilskud Driftsresultat Kilde: Regnskabsstatistik for landbrug, DST Netop for at belyse udviklingen i finansieringsomkostningerne i forhold til de samlede passiver er renteudgift og passiver sammenholdt i tabel 6. Tabel 8. Renteudgifter i alt i 2007 og 2008 for forskellige driftsgrupper Renteudvikling fra 2007 til 2008 Driftsform Driftsform Driftsform Driftsform Heltidsbedrifter Planter Kvæg Svin Pelsdyr Alle 2007: Renteudgifter i alt, pct. 4,92 4,71 4,53 3,87 4, : Renteudgifter i alt, pct. 6,93 7,68 7,56 7,27 7,42 Rentestigning i "pct." 08/07 40,8 63,0 67,0 88,1 59,1 Rentestigning i "pct. point" ,0 3,0 3,0 3,4 2,8 Kilde: Egne beregninger, Regnskabsstatistik for landbrug, DST, 2007 og 2008 I gennemsnit bidrager udgifter til finansielle produkter med en stigning i renten på 1,25 pct. point, mens kursregulering af lån i anden valuta har kostet ca kr. i gennemsnit eller 0,7 pct. point af den samlede gæld. Resten ca. 0,85 pct. point må tilskrives rentestigninger mv. For 2007 giver anvendelsen af SWAP en reduktion i renten på 0,23 pct. point og en gevinst på kr. pr. bedrift. Det skal nævnes, at de store tab på SWAP i 2008 ikke i alle tilfælde er effektueret, hvorfor de ved rente- og eller valutaændringer kan vindes ind igen.

9 Driftsomkostninger der er knyttet til miljøregulering. Generelt kræver en analyse af denne type en meget detaljeret analyse idet der skal ses på godkendelsesprocedurer og mulige teknologier i de enkelte lande for at vurdere omkostningerne. Økonomiske analyser i forhold til vandmiljøplaner af Fødevareøkonomisk Institut har over en årrække angivet hvad erhvervets omkostninger har været. Således var omkostningerne for erhvervet ved Vandmiljøplan II i alt ca. 322 mio. kr. årligt (FOI rapport 169), ligesom der i virkemiddeludvalg er analyseret meromkostninger i forhold til udgangspunktet. I forbindelse med den nuværende BAT godkendelse af husdyrbedrifter er der i analyserne anvendt et proportionalitetsprincip der vurderer omkostningerne ved ny teknologi i forhold til meromkostninger for erhvervet og opgjort som omkostninger pr. kg NH3-N. Imidlertid er det vigtig at være opmærksom på at der også i de andre EU lande sker en løbende tilpasning, idet meget af miljøreguleringen er gennemført på EU niveau. Det drejer sig bl.a. om Vandrammedirektivet og de krav om emission af ammoniak der ligger i NEC-direktivet samt habitatdirektivet. Det er således ikke sandsynligt at meromkostningerne i forhold til andre lande er alle de miljøomkostninger dansk landbrug er blevet pålagt siden midten fa 80 erne. Hvad angår ammoniak så har Danmark nået 2010 kravet, mens Tyskland ikke helt når deres mål. Tyskland har kun haft en begrænset reduktion fra 2000 til Den forventede reduktion fra 2000 til 2020 er således 42% for Danmark, men kun 10% for Tyskland. Med den nuværende lovgivning har Tyskland således 94% af arealet med N deposition over kritiske niveau mens det tilsvarende tal for DK er 37%. Den nuværende regulering i Tyskland vil således betyde, at ammoniakemissionen falder, men der vil fortsat være et større areal med N deposition (NH3 og NOx) over det kritiske niveau. Hvorvidt der i Tyskland er taget yderligere initiativ til at reducere ammoniakemissionen vides ikke. Vedr. en sammenligning med Tyskland så kan det anføres at Tyskland ikke har begrænsninger på tildelingen af N pr. ha der ligger under de økonomiske optimale. Det vurderes endvidere, at krav til udnyttelsen af N i husdyrgødningen er strammere i Danmark end i Tyskland (Berge, 2009). Samtidig kan det dog anføres at N-overskud pr. ha i Tyskland er faldet fra ca. 110 kg N pr. ha i 1994 til i I den nuværende regulering er det maksimale N overskud reduceret til 60 kg N pr. ha i (FME, 2008). Det samlede danske bedriftsoverskud er ca. 115 kg N pr. ha, men det omfatter både stald- og markbalance. Ses der på svineproduktionen, så er tyske svineproducenter på nogle punkter underlagt en lempeligere miljøregulering end danske. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der i Tyskland må udbringes husdyrgødning fra 1,7 DE pr ha, hvilket er det EU fastsatte niveau. I Danmark må der

10 (kun) udbringes husdyrgødning fra 1,4 DE pr ha for svineproduktion. Derudover gives der i Tyskland tilskud til afsætning af gylle til biogasanlæg. (Landbrugets Økonomi 2009). Tyske svineproducenter har yderligere en fordel ifm. miljøgodkendelse af staldanlæg. Tyske miljøgodkendelser gives efter antal stipladser, hvilket betyder at producenten har ret til ubegrænset udnyttelse af pladsen (Brun og Christiansen, 2009). Dermed kan hurtigere tilvækst (som følge af bedre avlsmateriale og/eller forbedret management) omsættes til øget produktion pr. stiplads. I Danmark kan hurtigere tilvækst ikke udnyttes uden først at få ændret produktionstilladelsen/ miljøgodkendelsen. For at få tilladelse til at udnytte øget daglig tilvækst skal producenten i Tyskland (først) findes ledigt harmoniareal når tilvæksten er konstateret. I Danmark skal producenten før produktionsforøgelsen have screenet og godkendt nyt harmoniareal. I Danmark kan der indbygges tilladelse til en begrænset øget effektivitet i miljø-godkendelsen. Dette bliver dog ikke udnyttet af mange landmænd, da der i den forbindelse også skal udpeges et areal til opfyldelse af de potentielt øgede harmonikrav. Dette er svært, da få planteavlere er villige til at stille arealer til rådighed som så skal screenes og godkendes, og som måske aldrig vil blive brugt. DLG (Deutsche Lantwirtschafts Gesellschaft) har overfor Miljøstyrelsen anført, at nogle delstater og kommuner (Niedersachen) måske har skrappere krav til luftrensning end Danmark. Det har betydet, at der kan være over ejendomme der anvender luftrensningsteknologi til at opfylde miljøkrav i Tyskland. Dette kunne indikere, at brugen af luftrensningsteknologier i nogle dele af Tyskland er mere udbredt end i Danmark. En nærmere vurdering af dette område kræver en mere omfattende sammenligning af reguleringen i de to lande. 4. Forventet udvikling i landbrugsareal og husdyrproduktion mod 2020 Forventningerne til udviklingen i landbrugsproduktionen frem til 2020 er baseret på fremskrivninger med AGMEMOD modellen, der igen inddrager prisfremskrivninger foretaget af det amerikanske Food and Agricultural Policy Research Institute (se Dubgaard et al., 2010). Om disse potentialer vil kunne realiseres afhænger bl.a. af de underliggende udviklingstendenser inden for landbrugets arealanvendelse og husdyrproduktion, der beskrives i det følgende. Husdyrproduktion Der har som angivet været en vækst i antallet af malkekøer fra malkekøer i 2007 til malkekøer i Baggrunden for stigningen har været gunstige prisrelationer i mælkeproduktionen, samt at sundhedstjekket af EUs landbrugsreform gav en forøgelse at den danske mælkekvote med 2,4 %. Mælkekvoten er nu under afvikling, og den forventes ikke at udgøre en effektiv begrænsning for udviklingen i den danske mælkeproduktion fremover. AGMEMOD fremskrivningerne viser imidlertid forventninger om en faldende realpris på mælk

11 frem til Som vist i figur 2. afspejler det sig i en jævnt nedadgående trend i antallet af malkekøer frem mod Den lille stigning i bestanden omkring skyldes den nævnte udvidelse af mælkekvoten i disse år. Samlet forventes malkekobestanden at falde med omkring 10 % frem til Forventning om en fortsat stigende ydelse betyder, at der ikke forudses et væsentligt fald i mælkeproduktionen. Figur 3. viser, at mælkeydelsen pr. ko forventes at stige med ca. 10 % i perioden Sammenholdt med det forventede fald i antallet af malkekøer giver det en nærmest uændret mælkeproduktionen. Med stigende ydelse må der også regnes med en vis stigning i foderforbruget og dermed gødningsproduktionen pr. ko. Gødningsmængden i kvægsektoren vil derfor ikke falde i samme omfang, som malkekobestanden. Med en nogenlunde uændret mælkeproduktion, antages det, at gødningsmængden ikke vil falde væsentligt. Figur 2. AGMEMOD grundfremskrivning af antal malkekøer (1000 stk) Kilde: Dubgaard et al., 2010 Figur 3. Udvikling i mælkeproduktion og -ydelse

12 Kilde: Dubgaard et al., 2010 Figur 3 viser, at der har været en betydelig vækst i svineproduktionen fra 1990 og frem til Stærkt forringe prisrelationer (og langsom behandling af udvidelsesansøgninger) har imidlertid betydet, at der det seneste år har været et fald i bestanden. Produktionen forventes at stige svagt i 2009, men AGMEMOD fremskrivningen giver ikke anledning til at forvente, at tidligere års væksttendenser vil blive genoplivet. I stedet forventes det, at bestanden vil stagnere på et niveau omkring 13,5 mio. svin. Udviklingen i omfanget af eksport af smågrise er ikke modelleret eksplicit. Grundet den omfattende eksport så vil den gennemsnitlige vægt af de angivne svin blive mindre da flere eksporteres som smågrise. Figur 4. AGMEMOD grundfremskrivning af antal svin (1000 stk) Kilde: Dubgaard et al., 2010

13 Arealanvendelse Den almindelige samfundsudvikling medfører en løbende overførsel af landbrugsjord til anvendelse uden for landbruget (veje og boliger m.m.). Det forventes, at det samlede landbrugsareal ad den vej vil blive reduceret med godt ha frem til Dertil kommer konsekvenserne af Grøn Vækst og andre tiltag, som kan forventes at reducere landbrugsarealet yderligere med op til ha frem til Hvad afgrødesammensætningen angår, forventes der ikke større ændringer bortset fra en nedgang i arealet med sukkeroer fra til ha. Alt i alt forventes der således forholdsvis beskedne ændringer i landbrugets arealanvendelse, som ikke vurderes at ville påvirke reduktionspotentialet væsentligt for de tiltag, der analyseres i denne undersøgelse. Samlet vurderes det, at der næppe er grund til at forvente en væsentlig nedgang i nogen af landbrugets større produktionsgrene, men omvendt heller ikke større stigninger. Fremskrivningerne peger således på, at den danske svineproduktion sandsynligvis vil stagnere på et niveau, der er lidt højere end det nuværende. Bestanden af malkekøer forventes fortsat at falde, men faldet opvejes sort set af stigende ydelse, så mælkeproduktionen vil være nogenlunde konstant. Landbrugsarealet forventes fortsat at blive reduceret med omkring ha pr. år ifm. udbygning af infrastrukturen og anden bymæssig anvendelse. Dertil kommer arealændringer som følge af bl.a. Grøn Vækstprogrammet. Der er dog ikke noget, som tyder på drastiske ændringer i landbrugets samlede arealanvendelse. Generelt er der en betydelig usikkerhed ved fremskrivning af husdyrproduktionen til Udviklingen er koblet til indtjeningen og set i lyset af de seneste år må forventes større udsving i priserne end tidligere. Generelt vil den strammere miljøregulering reducere væksten i husdyrproduktionen og der har således i de senere år været en svag faldende tendens i antallet af dyreenheder. Såfremt der over en længere periode er lave kornpriser vil det kunne betyde ekstensivering af arealer såfremt jordrenten er negativ. Omvendt viser erfaringer at landmænd gerne dyrker jorden selvom de på kort sigt kun får dækket en del af løn- og kapitalomkostningerne. 4. Landbrugsproduktionens beskæftigelseseffekt Beregninger foretaget med FOI s input-outputmodel beskriver beskæftigelseseffekten af landbrugsproduktionen samt øvrige involverede virksomheder på forsynings- og forarbejdningssiden. Beskæftigelseseffekten af anden produktion på disse virksomheder indgår ikke i den beregnede landbrugsrelaterede beskæftigelseseffekt. Beskæftigelsen skyldes dels landbrugsproduktionens leverancer af råvarer til forarbejdning i fødevareindustrien, dels landbrugets forbrug af rå- og hjælpestoffer fra andre erhverv. Desuden sker der en efterspørgsel efter varer, tjenester og investeringsgoder. Disse betegnes som det landbrugsindustrielle kompleks. Den samlede beskæftigelseseffekt er et aggregat over beskæftigelsen i den primære produktion, i forarbejdningssektoren såsom slagterier, mejerier og sukkerfabrikker, og forsyningssektoren, der indbefatter beskæftigelseseffekten i øvrige sektorer, der direkte eller indirekte leverer varer og tjenester til primærproduktionen og dens følgeerhverv.

14 Modelberegningerne viser udviklingen fra 1995, 2005 og 2008 for alle aktiviteter og produktionsgrene (se tabel 9). Den samlede beskæftigelse fra det landbrugsindustrielle kompleks udgjorde i 2008 knap personer, hvoraf godt (66 %) var beskæftiget i husdyrproduktionen og dens følgeerhverv (kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr) 2. Beskæftigelsen i husdyrproduktionen og følgeerhvervene er nogenlunde ligeligt fordelt mellem primær-, forsyningsog forarbejdningssektoren. Forsyningssektoren er delt op i 7 underkategorier. Under kategorien landbrugsservice ligger al maskinstations- og anlægsgartnerarbejde, som primært leverer ydelser til salgsafgrøder og grovfoder. Øvrige primære erhverv dækker over skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer, denne kategori er stort set uden betydning. Produktion af proteinfoder fra oliemøller til den animalske sektor, bl.a. i form af oliekager ligesom forarbejdning af fiskeprodukter og øvrige fødevarer ligger i kategorien fødevarefremstilling, som er betydelig for leverancer til fjerkræ og pelsdyr. Industri dækker bl.a. over mineralolieindustrien og fremstilling af byggematerialer, og en ca. 15 % af beskæftigelsen ligger under denne sektor. Handel, transport og finansiering dækker over en bred vifte af services, bl.a. engrossektoren, fragt, pengeinstitutter og rådgivning, og der er her den mest betydelige del af beskæftigelsen findes. Beskæftigelseseffekten af svineproduktionsrelaterede var knap beskæftigede i 2008, hvoraf 25 % arbejdede i den primære produktion. Fra 1995 er der sket et fald i den samlede beskæftigelse i svineproduktionen på ca. 20 %. Fordelingen af beskæftigelsen er skiftet fra godt 35 % beskæftigede i forarbejdningssektoren i 1995 (på slagterier) til ca. 26 % i Andelen af beskæftigede i forsyningssektoren er steget fra 30 % til 37 %, som primært er beskæftigede med leverancer af tjenesteydelser. Fra 1995 til 2008 faldt beskæftigelsen i forarbejdningssektoren med ca. 20 %. Tabel 9. Beskæftigelse i landbruget Salgsafgrøder Grovfoder Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Gartneri Total Primær landbrugssektor Forarbejdningssektor Slagterier Mejerier og sukkerfabrikker Forsyningssektor Landbrugsservice Øvrige primære erhverv Fødevarefremstilling Industri El og vand Kemi og kunstgødning Tal for 2009 er ikke tilgængelige

15 Handel, transport og finansiering Landbrugsindustrielle kompleks i alt Primær landbrugssektor Forarbejdningssektor Forsyningssektor Landbrugsindustrielle kompleks i alt Primær landbrugssektor Forarbejdningssektor Forsyningssektor Landbrugsindustrielle kompleks i alt Den samlede beskæftigelse for kvægbrugsrelaterede erhverv er ca , et fald fra 1995 på ca. 15 %. I 2008 var personer, svarende til ca. 40 % af beskæftigelsen, placeret i den primære landbrugssektor. Godt var beskæftiget i forarbejdningssektoren, primært på mejerier. Derudover var der en beskæftigelse i forsyningssektoren på godt personer. Udviklingen fra 1995 til 2008 dækker over et fald i beskæftigelsen i forarbejdningssektoren på 14 % og et fald i beskæftigelseseffekten fra primærproduktionen på 23 %. Der har været et lille fald i beskæftigelsen i forsyningssektoren over perioden. Der var en beskeden beskæftigelse i fjerkræproduktionen på fuldtidsbeskæftigede i 2008, en stigning på ca. 10 % siden Beskæftigelse ligger hovedsageligt i forarbejdnings- og forsyningssektoren, med kun 553 beskæftigede i primærproduktionen, svarende til 15 %. Der er sket et fald i beskæftigelsen i primærproduktionen på 45 % siden Produktionen af fjerkræ steg fra 1995 frem til 2005 med 12,5 %, hvilket også kom til udtryk i beskæftigelsen der steg. Siden 2005 er produktionen af både fjerkræ og æg faldet støt med et fald i beskæftigelsen på 8 % som konsekvens. Siden 1995 er der sket et skift i sektorfordelingen mod en højere beskæftigelseseffekt i forsynings- og forarbejdningssektoren og en lavere beskæftigelse i primærproduktionen. I pelsdyrproduktionen var der ca beskæftigede i 2008, ca beskæftigede i primærproduktionen og beskæftigede i forarbejdningssektoren. Fra 1995 til 2008 er der sket op mod en fordobling i beskæftigelsen inden for pelsdyrproduktion, hvilket dækker over en god stigning i beskæftigelsen i primærproduktionen (som følge af flere dyr) og en stor stigning i forsyningssektorerne. Tallene for 2008 er opgjort efter samme metode som i år 2005 og Oversigten i papiret indeholder den samlede beskæftigelse i afledte sektorer både i forsyningssektoren og forarbejdningssektoren. Det regionale og horisontale klygebegreb indgår ikke. I nogle klygeanalyser anvendes en meget bred tilgang, hvorfor også detailhandel indgår, men det indgår ikke i den analyse der er gennemført her. Fælles for alle husdyrgrupper gør sig gældende at beskæftigelseseffekten i

16 forarbejdningssektoren er koncentreret omkring handel, transport og finansiering samt fødevarefremstilling og industri. Kilder: Amann, M., Bertok, I, Cabala, R., Cofala, J.,Heyes, C., Gyarfas, F., G, Klimont, Z., Schöpp, W. and Wagner, F. (2005). A final set of scenarios for the Clean Air for Europe (CAFE) programme. CAFE Scenario Analysis report nr. 6. IIASA. Arla (2010). Udvikling i afregningsprisen. lille.pdf Berge, Wim van Dijk en Heinten (2009): Agricultural nitrogen use in selected EU countries. A comparison of N recommendations, and restrictions in response to the EU Nitrate Directive. Applied Plant Research. Research Unit AGV Bruun, Lene Korsager og Michael Groes Christiansen, 2009: Eksport af smågrise til Tyskland, Rapport nr. 35, Dansk Svineproduktion. Danmarks Statistik (2009). Regnskabsstatistik for landbrug Danmarks Statistik. Danmarks Statistik (2008). Landbrug Dubgaard, A., Nissen, C.J., Jespersen, H.L., Gylling, M., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Hjort- Gregersen, K., Kejser, A.T. og Helt-Hansen, Julie (2010). Økonomiske analyser for landbruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Udredningsrapport. Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet. FME (2010). Nitrates report Joint report by the Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety and the Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection. Report to EU. Bonn, Germany. FOI (2009). Landbrugets Økonomi Fødevareøkonomisk Institut. Københavns Universitet. Jacobsen, B.H. (2004). Slutevaluering af Vandmiljøplan II. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut. Larsen, I. og Jacobsen, B.H. (2009). Finansielle instrumenter et dyrt bekendtskab? Jord og Viden, nr. 14, Oktober Pp Larsen, I. og Jacobsen, B.H. (2009). Er der for meget spekulation i landbrugserhvervet?. Tidsskrift for landbrugsøkonomi, nr. 4., 195. Årgang, pp

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Dato: 25. februar 2015 Sagsbehandler: Thyge Nygaard, 31 19 32 55, tny@dn.dk Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Landbrugsproduktion, økonomi og beskæftigelse i et økologisk landbrugsscenarie

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Virksomhedslederpris 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Landbrugets Økonomi 2010 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Økonomiske perspektiver for økologisk jordbrug

Økonomiske perspektiver for økologisk jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Rapport nr. 124 Økonomiske perspektiver for økologisk jordbrug Red. Johannes Christensen og Søren Elkjær

Læs mere

FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK. En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren

FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK. En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren FLERE SLAGTESVIN - VÆKST I DANMARK En analyse af vækstmuligheder i slagtesvinesektoren INDHOLD INDHOLD 3 INDHOLD 2 Holdet bag publikationen.... 4 Forord... 5 10 anbefalinger... 6 BARRIERER 8 FORMÅL 16

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 24. november 29 Eksp.nr. /ara-dep Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 1. Sammenfatning og konklusion Danske pengeinstitutter har spillet en central rolle i finansieringen af landbrugets

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere