Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark"

Transkript

1 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen, Alex Dubgaard, Lars-Bo Jacobsen og Hanne Marie L. Jespersen 16. august 2010 Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Plantedirektoratet har den 9. april 2010 kontaktet Fødevareøkonomisk Institut med henblik på at få en analyse af økonomien i husdyrproduktionen i Danmark. Henvendelsen skal ses i sammenhæng med den politiske aftale om Grøn Vækst 2.0 fra den 9. april 2010 om ændringer i reguleringen af husdyrbedrifter. Grundet den kort tidsfrist er beskrivelsen baseret på eksisterende analyser foretaget af Fødevareøkonomisk Institut. Det oprindelige notat er efterfølgende udbygget med en analyse af indtjeningen. I dette notat gives der først en oversigt over den animalske produktion, dernæst en analyse af indtjeningen i svineproduktionen, en gennemgang af indtjeningen i landbruget og en fremskrivning for omfanget af husdyrproduktionen frem mod I sidste afsnit vurderes den beskæftigelsesmæssige effekt af landbrugsproduktionen. 1. Landbrugsproduktionen Tabel 1 viser udviklingen i den danske husdyrproduktion siden Svinebestanden er vokset siden midten af 1990 erne frem til 2007, hvor den toppede med 13,7 mio. svin. I 2008 faldt bestanden med 1 mio. svin. I dag produceres der 27,6 mio. svin i Danmark til slagtning og eksport, en stigning på 35 % siden Gennem de sidste 6-7 år er der sket en betydelig ændring i sammensætningen af den danske svineproduktion, hvor en stærkt stigende andel af smågriseproduktionen eksporteres, primært til Tyskland. Tidligere blev der eksporteret 1-1,5 mio. levende svin på årsbasis. I 2009 nåede eksporten af levende svin op på 8,3 mio. stk., hvor 83 % var smågrise. Det svarer til 30 % af det samlede antal producerede grise. Den stigende eksport af smågrise har reduceret antallet af slagtninger på danske slagterier, der toppede i Siden er antallet af slagtninger faldet med omkring 15 %. Endvidere er forædlingsgraden faldet for den del af svineproduktionen, der slagtes i Danmark. I midten af 1990 erne udgjorde de mere forædlede produkter bacon, konserves og pølsemagerivarer godt en fjerdel af svinekødseksporten. 1 Andelen af disse produkter var faldet til knap 20 pct. i 2005, og de udgjorde i 2008 kun 16 pct. af den samlede svinekødseksport. Kvægsektorens produktion består af mælk og kreaturer til slagtning og eksport. Mælkeproduktionen, der i perioden har været underlagt EU's kvoteordning, er steget svagt siden midten af 1990 erne. Ca. 8 % af den samlede mælkeproduktion på mio. kg er økologisk. Antallet af malkekøer faldt med 20 % fra 1995 til Fra 2007 frem til 2009 steg malkekobestanden igen fra stk. til stk., en stigning på 6 %. Denne stigning skal ses 1 Danske Slagterier, Statistik, flere årgange

2 i lyset af udvidelsen af mælkekvoten. Sammenholdt med den stort set konstante mælkeproduktion afspejler nedgangen i malkekobestanden en stigning i mælkeydelsen pr. ko. Ammekobestanden var på stk. i Der er tale om et fald på omkring en femtedel siden midten af 1990 erne. Med en malkekobestand, der er omkring seks gange så stor som ammekobestanden, stammer oksekødproduktionen i Danmark primær fra malkekvægholdet. Mens mælkeproduktionen har været nogenlunde konstant, er oksekødproduktionen reduceret som følge af nedgangen i kobestanden. Fra midten af 90 erne frem til i dag er leverancerne af kreaturer til slagtning og eksport faldet fra stk. til stk., et fald på 35 %. Tabel 1. Oversigt over husdyrproduktionen fra 1995 til 2009 Svin Enhed Svinebestand i alt stk Svin til slagtning og eksport 1000 stk herunder eksport af levende svin 1000 stk Kvæg Malkekøer i alt stk Ammekøer i alt stk Slagtninger og eksport af levende dyr 1000 stk Oksekød til slagtning og eksport mio. kg 200,3 170,5 145,4 140,2 141,1 137,8 137,3 - heraf eksport af levende kalve og kvæg mio. kg 1,9 2,5 0,7 3,2 2,7 0,7 1,1 Mælk ab landmand i alt mio. kg heraf økologisk mælk ab landmand mio. kg Fjerkræ Fjerkræbestand i alt stk Slagtninger og eksport af levende dyr 1000 stk Fjerkræ til slagtning og eksport mio. kg heraf eksport af levende fjerkræ mio. kg Konsumæg i alt 3 mio. kg heraf økologiske æg mio. kg Pelsdyr Produktion (mink, ræv og chinchilla) 1000 stk Antal dyreenheder (DE) 2 Dyreenheder i alt 1000 stk heraf svin 1000 stk heraf kvæg 1000 stk tal er seneste opgørelse fra 4.kvartal Tal for 2009 er ikke tilgængelige 3. Produktionen af æg til eget forbrug samt direkte salg til forbrugerne er nedskrevet fra 16 til 8 mio. kg årligt fra 2009 Kilde: Statistikbanken Den samlede fjerkræproduktion er faldet fra et niveau på 117 mio. stk. fjerkræ til slagtning og eksport i 1995 til ca. 100 mio. stk. i 2009, et fald på ca. 15 %. Omkring 99 % af fjerkræ-

3 produktionen udgøres af kyllinger. Produktionen af konsumæg er faldet fra ca. 85 mio. kg i 1995 til ca. 61 mio. kg i Produktionen af konsumæg har været faldende gennem 90 erne, for at stige igen frem mod I de senere år har produktionen været stabil heromkring. Ca. 13 % af den samlede produktion er økologiske æg. Antallet af bedrifter med fjerkræ udgjorde stk. i 2008, hvoraf 67 % er lokaliseret i Jylland. Produktionen af pelsskind er steget over de sidste 15 år, fra ca. 9 mio. stk. i 1995 til omkring 14 mio. stk. i Produktionen har ligget nogenlunde stabilt de sidste 5 år. Hvor produktionen tidligere har omfattet både mink, ræv og chinchilla, stammer 99 % af skindene i dag fra mink. Bedrifter med pelsdyr udgjorde stk. i Af disse er 67 % placeret på en landbrugsbedrift. Op imod 90 % findes i Jylland. Bedrifterne har i gennemsnit mink. Husdyrproduktionens samlede omfang (og potentielle miljøbelastning hvad angår kvælstof) opgøres ved anvendelse af dyreenheder. Udviklingen i antal dyreenheder siden år 2000 fremgår af tabel 2. Som det fremgår af tabellen, har den samlede husdyrproduktion opgjort i dyreenheder være faldende. I 2008 var antallet af dyreenheder således 14 % lavere end i år Husdyrintensiteten opgøres som antal dyreenheder pr. ha dyrket areal. Tabel 2 viser, at husdyrintensiteten for landbruget som helhed er faldet fra 1,0 DE/ha i år 2000 til 0,82 DE/ha i Intensiteten er også faldet på husdyrbedrifter og dette gælder primært svinebedrifter. Figur 1. Husdyrtætheden i 2008 fordelt efter landsdele Kilde: Landbrug 2008, Danmarks Statistik (2010). Andelen af alle landbrugsbedrifter, der producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter), er faldet fra 13 pct. i 2007 til 11 pct. i Nedgangen omfatter både landbrug med kvæg og med svin. Antallet af ikke-harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt,

4 da de fleste landbrug med dyr findes i Vestdanmark. Som det fremgår af figur 1 er husdyrintensiteten størst i Jylland og her specielt den vestlige del af Jylland. Tabel 2. Antal dyreenheder og husdyrintensitet Antal Dyreenheder DE/ha DE/ha År (1000 stk.) Husdyrbedrifter Alle bedrifter ,30 1, ,26 0, ,21 0, ,16 0,82 Kilde: Danmarks statistik 2. Økonomiske determinanter bag udviklingen i husdyrproduktionen Som omtalt i afsnit 1 har den danske svineproduktion gennemløbet en væsentlig strukturel ændring de senere år, hvor en stærkt stigende andel af smågriseproduktionen er gået til eksport, primært til Tyskland (Se Landbrugets økonomi 2009). Udviklingen må ses som udtryk for tab af konkurrenceevne ikke for hele den danske svineproduktion, men for den del der omfatter opfedning af svin, slagtning og forarbejdning samt afsætning af svinekød på eksportmarkederne. Konsekvensen af udviklingen er, at den værditilvækst og aktivitet, som opfedning, slagtning, forarbejdning og tilknyttede forsyningsvirksomheder skaber, flyttes uden for Danmark. I voksende omfang bliver den danske svinesektor underleverandør af smågrise til udenlandske slagtesvineproducenter og indirekte til udenlandsk slagteriindustri. Dette står i skarp kontrast til de sidste mere end hundrede års udvikling i dansk svineproduktion, hvor primærproducenterne ikke alene har stået for råvareproduktionen, men også forarbejdning og afsætning af svinekødet gennem ejerskab af virksomhederne længere oppe i værdikæden. Set over hele perioden siden 1990 har lønningsevnen på smågrisebedrifterne og de integrerede bedrifter ligget på nogenlunde samme niveau, dog med en tendens til bedre lønningsevne i ren smågriseproduktion. På rene slagtesvinebedrifter har lønningsevnen gennemgående ligget kr./time under aflønningen i de to andre produktionsgrene. Dette indtjeningsmønster afspejles i strukturudviklingen inden for svineproduktionen, hvor der som tidligere beskrevet er sket en betydelig reduktion i slagtesvineproduktionen samtidig med, at en stigende del af smågriseproduktionen er blevet eksporteret. Analyse af driftsledelse effekter omfattende perioden , der repræsenterer gode såvel som dårlige år, viser at op imod 20 pct. af bedrifterne ligger konstant i dårligste eller næstdårligste kvartil. Det drejer sig om bedrifter med negativ eller meget lav indtjening i hele perioden. Der er således en ikke ringe stabilitet i kvartilplaceringen, som indikerer, at strukturelle forhold, herunder bedriftsstørrelse og driftslederegenskaber mv. spiller en væsentlig rolle for lønningsevnen blandt svineproducenter. Når man skal se nærmere på årsager til svinebedrifternes indtjeningsevne viser det sig at bl.a. at de integrerede bedrifter med søer og slagtesvin producerer 2 grise færre pr. årsso end rene

5 smågriseproducenter, hvilket kan være en medvirkende årsag til den tidligere observerede forskel i lønningsevnen for disse to produktionsgrene. Den danske slagtesvineproduktion og den danske slagterisektor har været trængt gennem de seneste år, hvor en stadig større del af smågriseproduktionen er blevet eksporteret, først og fremmest til Tyskland. Undersøgelser i efterårsøkonomien 2009 har vist, at en række faktorer bidrager til at svække den danske slagtesvineproduktions konkurrenceevne over for den tyske. Tyske slagterier har generelt været i stand til at betale en højere pris for slagtesvin. Det er en almindelig antagelse, at tyske slagterier har en konkurrencefordel ved at kunne gøre brug af billige østeuropæiske kolonnearbejdere i modsætning til danske slagterier. Hvad denne omkostningsfordel betyder for slagtesvineprisen, har det ikke været muligt at afgøre pga. manglende information om løn- og arbejdsforhold for henholdsvis danske og tyske slagteriarbejdere. Derudover har den tyske slagtesvineproduktion en række omkostningsmæssige fordele. Det drejer sig bl.a. om særlige regler for momsrefusion, som sætter tyske slagtesvineproducenter i stand til at betale en højere smågrisepris. Endvidere har tyske slagtesvineproducenter fordel af lempeligere miljøkrav. Samtidig har danske smågriseproducenter en konkurrencefordel i forhold til tyske smågriseproducenter i kraft af et godt avlsmateriale, som resulterer i flere grise pr. årsso og en høj daglig tilvækst. Den danske bedriftsstruktur, der er præget af væsentligt større enheder end i Tyskland, giver bedre mulighed for at udnytte stordriftsfordelene i produktionen. Store sobesætninger betyder endvidere, at danske smågriseproducenter kan opnå omkostningsbesparelser ved at levere hele læs af smågrise. Disse forhold betyder, at danske smågriseproducenter er konkurrencedygtige på det tyske marked, på trods af transportomkostningerne. Særlig produktiviteten pr. årsso med et væsentligt højere antal grise pr. årsso medfører generelt lavere omkostninger for danske producenter sammenlignet med konkurrenterne. Samtidig er smågriseproduktionen i Tyskland vigende. Det er derfor ikke sandsynligt, at smågriseproduktionen skulle falde i Danmark i den nærmeste fremtid. Det er ikke muligt at vurdere, hvor langt tendensen til eksport af smågrise frem for opfedning i Danmark vil udvikle sig. Dansk svineproduktion oplevede i 2007 og 2008 en stærk forringelse af indtjeningen. Analyserne viser dog, at selv i de ringeste år har den bedste fjerdedel af bedrifterne en positiv lønningsevne, omend på et lavt niveau. Der er ikke entydige forklaringer på, hvad der skaber en god indtjeningsevne på svinebedrifter. Det er således ikke kun de største bedrifter, der befinder sig på et relativt højt niveau, hvad faktoraflønning angår. På den anden side viser analyserne, at stordriftsfordele er den væsentligste determinant for indtjeningsevnen. På den baggrund må der forventes en fortsat stærk strukturudvikling mod større bedrifter. For kvæg, fjerkræ og pelsdyr er der ikke gennemført en tilsvarende detaljerede analyse, hvorfor det ikke er muligt at beskrive de konkurrencemæssige vilkår lige så detaljeret. For kvægproduktionen kan det dog nævnes at indtjeningen i 2008 faldt markant i forhold til 2007 til et driftsresultatet på kr. (Danmarks Statistik, 2009). Dette er et meget lavt niveau og det kom i et år hvor afregningsprisen var historisk højt (2,76 kr. pr. liter). Når driftsresultatet alligevel bliver så beskedent skyldes det højere variable omkostninger (gødning) og højere

6 kapacitets-omkostninger således at resultat før finansieringsudgifter var uændret i forhold til året før. Oveni dette kom en kraftig stigning i finansieringsomkostningerne på kr. pr. bedrift, hvilket svarer til en stigning på 83%, som følge af højere rente, løget lån og tab på finansielle instrumenter. Det vurderes at 30% af bedrifterne har et negativt driftsresultat, der ikke indeholder private udgifter som privatforbrug og skatter. (Landscenteret, 2009). Som noget nyt så er 2008 det første år hvor de største mælkeproducenter (over 3 årsværk) ikke har det højeste driftsresultat, men de har dog den højeste lønningsevne. Dette skyldes bl.a. de noget højere finansieringsomkostninger pr. årsko på de største bedrifter. Dette påvirker driftsresultatet, men ikke lønningsevnen da den tager udgangspunkt i en beregnet rentebyrde. Det forventes at regnskaberne vil vise at indtjeningen på kvægbedrifter i 2009 var ringere end i Driftsresultatet vil således være det ringeste i mange år, bl.a. som følge af et stort fald i mælkeprisen. Set i et EU perspektiv så er Danmark et af tre lande (incl. Holland og Tyskland) der har produceret mere end den udvidede mælkekvote. Den samlede mælkeproduktion i EU i 2009/2010 kvoteåret forventes således at ligge 4-5% under kvoten. ARLA s afregningspris lå i sommeren 2009 på ca. 1,90 kr. pr. liter, men er i dag steget til ca. 2,0 kr. pr. liter. (ARLA, 2010). Den økologiske mælkeproduktion er svagt faldende. Produktionen var som angivet i 2008 oppe på 415 mio. tons, men forventes i 2010 at være på ca. 400 tons. ARLA har i øjeblikket lukket for tilgangen af økologiske mælkeproducenter da produktionen minus eksport forventes at være 25-40% højere end forbruget i Danmark. Fra 2007 frem til 2009 steg malkekobestanden fra stk. til stk., en stigning på 6 %. Denne stigning skal ses i lyset af udvidelsen af mælkekvoten. Som angivet forventes der frem mod 2020 en stort set uændret mælkeproduktion, men stigende ydelse pr. ko som angivet i AGMEMOD modellen. Den forventede lavere realpris på mælk vil begrænse udviklingen i mælkeproduktionen. Spørgsmålet er om Danmark vil have en konkurrencemæssig fordel der gør at mælkeproduktionen vil stige mere når kvoten forsvinder end modellen indikere? Der er europæiske analyser der viser, at Danmark vil være et af de lande der vil øge produktionen når kvoterne falder bort og det er også tydeligt at Danmark sammen med Holland er et af de få lande der har opfyldt kvoten i Det vurderes at Danmark på nogle punkter har nogle fortrin (effektivitet og struktur), mens der på andre områder kan være nogle ulemper (lønniveau, foderomkostninger). Uden en nærmere analyse af konkurrencesituationen er det svært at vurdere om fremskrivningen undervurdere den fremtidige mælkeproduktion. Den hidtidige udvikling mod færre køer med højere ydelse har reduceret miljøbelastningen pr. kg mælk produceret, men dette forhold har FOI ikke analyseret i forhold til fremskrivningen til Økonomianalyse Som det fremgår af specielt tabel 4 så har indtjeningen i 2008 været meget lav og det forventes også at indtjeningen efter renter for 2009 vil være negativ for de 3 driftsgrupper baseret på prognosen fra Landbrugets økonomi Hvad angår finansieringsomkostningerne så er de beskrevet i tabel 5,

7 hvoraf det fremgår at finansieringsudgifterne i 2008 var meget højere end året før. Stigningen var størst for svine- og kvægbedrifter. I tabel 6 er finansieringsomkostningerne sammenholdt med de samlede omkostninger og også her er der en betydelig stigning fra 2007 til Tabel 3. Driftsresultat før renter for heltidsbedrifter År Svin ? Kvæg ? Planteavl ? Tabel 4. Driftsresultat efter renter for heltidsbedrifter År Svin Neg. Kvæg Neg. Planteavl Neg. Kilde: Regnskabsstatistik for landbrug 2008 og Landbrugets Økonomi 2009 Tabel 5. Finansieringsomkostningerne (1.000 kr.) År Svin Kvæg Planteavl Kilde: Regnskabsstatistik for landbrug 2008 og Landbrugets Økonomi 2009 Tabel 6. Finansieringsomkostningernes andel af drifts- og finansomkostninger (%) År Svin Kvæg Planteavl Kilde: Regnskabsstatistik for landbrug 2008 og Landbrugets Økonomi 2009 Finansieringsomkostningernes andel herunder brug af finansielle instrumenter. Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut har lavet en analyse af omfanget af brugen af finansielle instrumenter (Larsen og Jacobsen, 2009). Grundlæggende viser analysen at den gennemsnitlige landbrugsbedrift i 2008 tabet ca kr. på brugen af finansielle instrumenter. Ikke alle de angivne tab er realiserede, men det kan ikke siges hvor mange der ikke er blevet realiseret. Det gennemsnitlige tab dækker over meget store variationer. Analysen viser endvidere at der i 2007 var en mindre gevinst ved brug af finansielle instrumenter. For alle heltidsbedrifter ses, at renterne, målt i pct., er steget med 59 pct. Det er ikke muligt nærmere at angive omfang af brugen af de forskellige finansielle instrumenter, da der ikke er kendskab til den enkelte kontrakter og løbetider m.m. Dertil kommer at tab ved finansielle

8 instrumenter ikke bogføres ensartet i landboforeningerne, hvorfor de i nogle regnskaber påvirker resultatopgørelsen, mens de i andre regnskaber kun påvirker opgørelsen af aktiver og passiver. Tabel. 7. Indtjening og finansiering af heltidsbedrifter i Driftsform Driftsform Driftsform Driftsform Heltidsbedrifter Planter Kvæg Svin Pelsdyr Alle Antal heltidsbedrifter Driftsresultat før renter, jordbrug Renteudgifter i alt Heraf kursregulering, lån i a. valuta Heraf finansielle instrumenter Driftsresultat før driftstilskud Generelle driftstilskud Driftsresultat Kilde: Regnskabsstatistik for landbrug, DST Netop for at belyse udviklingen i finansieringsomkostningerne i forhold til de samlede passiver er renteudgift og passiver sammenholdt i tabel 6. Tabel 8. Renteudgifter i alt i 2007 og 2008 for forskellige driftsgrupper Renteudvikling fra 2007 til 2008 Driftsform Driftsform Driftsform Driftsform Heltidsbedrifter Planter Kvæg Svin Pelsdyr Alle 2007: Renteudgifter i alt, pct. 4,92 4,71 4,53 3,87 4, : Renteudgifter i alt, pct. 6,93 7,68 7,56 7,27 7,42 Rentestigning i "pct." 08/07 40,8 63,0 67,0 88,1 59,1 Rentestigning i "pct. point" ,0 3,0 3,0 3,4 2,8 Kilde: Egne beregninger, Regnskabsstatistik for landbrug, DST, 2007 og 2008 I gennemsnit bidrager udgifter til finansielle produkter med en stigning i renten på 1,25 pct. point, mens kursregulering af lån i anden valuta har kostet ca kr. i gennemsnit eller 0,7 pct. point af den samlede gæld. Resten ca. 0,85 pct. point må tilskrives rentestigninger mv. For 2007 giver anvendelsen af SWAP en reduktion i renten på 0,23 pct. point og en gevinst på kr. pr. bedrift. Det skal nævnes, at de store tab på SWAP i 2008 ikke i alle tilfælde er effektueret, hvorfor de ved rente- og eller valutaændringer kan vindes ind igen.

9 Driftsomkostninger der er knyttet til miljøregulering. Generelt kræver en analyse af denne type en meget detaljeret analyse idet der skal ses på godkendelsesprocedurer og mulige teknologier i de enkelte lande for at vurdere omkostningerne. Økonomiske analyser i forhold til vandmiljøplaner af Fødevareøkonomisk Institut har over en årrække angivet hvad erhvervets omkostninger har været. Således var omkostningerne for erhvervet ved Vandmiljøplan II i alt ca. 322 mio. kr. årligt (FOI rapport 169), ligesom der i virkemiddeludvalg er analyseret meromkostninger i forhold til udgangspunktet. I forbindelse med den nuværende BAT godkendelse af husdyrbedrifter er der i analyserne anvendt et proportionalitetsprincip der vurderer omkostningerne ved ny teknologi i forhold til meromkostninger for erhvervet og opgjort som omkostninger pr. kg NH3-N. Imidlertid er det vigtig at være opmærksom på at der også i de andre EU lande sker en løbende tilpasning, idet meget af miljøreguleringen er gennemført på EU niveau. Det drejer sig bl.a. om Vandrammedirektivet og de krav om emission af ammoniak der ligger i NEC-direktivet samt habitatdirektivet. Det er således ikke sandsynligt at meromkostningerne i forhold til andre lande er alle de miljøomkostninger dansk landbrug er blevet pålagt siden midten fa 80 erne. Hvad angår ammoniak så har Danmark nået 2010 kravet, mens Tyskland ikke helt når deres mål. Tyskland har kun haft en begrænset reduktion fra 2000 til Den forventede reduktion fra 2000 til 2020 er således 42% for Danmark, men kun 10% for Tyskland. Med den nuværende lovgivning har Tyskland således 94% af arealet med N deposition over kritiske niveau mens det tilsvarende tal for DK er 37%. Den nuværende regulering i Tyskland vil således betyde, at ammoniakemissionen falder, men der vil fortsat være et større areal med N deposition (NH3 og NOx) over det kritiske niveau. Hvorvidt der i Tyskland er taget yderligere initiativ til at reducere ammoniakemissionen vides ikke. Vedr. en sammenligning med Tyskland så kan det anføres at Tyskland ikke har begrænsninger på tildelingen af N pr. ha der ligger under de økonomiske optimale. Det vurderes endvidere, at krav til udnyttelsen af N i husdyrgødningen er strammere i Danmark end i Tyskland (Berge, 2009). Samtidig kan det dog anføres at N-overskud pr. ha i Tyskland er faldet fra ca. 110 kg N pr. ha i 1994 til i I den nuværende regulering er det maksimale N overskud reduceret til 60 kg N pr. ha i (FME, 2008). Det samlede danske bedriftsoverskud er ca. 115 kg N pr. ha, men det omfatter både stald- og markbalance. Ses der på svineproduktionen, så er tyske svineproducenter på nogle punkter underlagt en lempeligere miljøregulering end danske. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der i Tyskland må udbringes husdyrgødning fra 1,7 DE pr ha, hvilket er det EU fastsatte niveau. I Danmark må der

10 (kun) udbringes husdyrgødning fra 1,4 DE pr ha for svineproduktion. Derudover gives der i Tyskland tilskud til afsætning af gylle til biogasanlæg. (Landbrugets Økonomi 2009). Tyske svineproducenter har yderligere en fordel ifm. miljøgodkendelse af staldanlæg. Tyske miljøgodkendelser gives efter antal stipladser, hvilket betyder at producenten har ret til ubegrænset udnyttelse af pladsen (Brun og Christiansen, 2009). Dermed kan hurtigere tilvækst (som følge af bedre avlsmateriale og/eller forbedret management) omsættes til øget produktion pr. stiplads. I Danmark kan hurtigere tilvækst ikke udnyttes uden først at få ændret produktionstilladelsen/ miljøgodkendelsen. For at få tilladelse til at udnytte øget daglig tilvækst skal producenten i Tyskland (først) findes ledigt harmoniareal når tilvæksten er konstateret. I Danmark skal producenten før produktionsforøgelsen have screenet og godkendt nyt harmoniareal. I Danmark kan der indbygges tilladelse til en begrænset øget effektivitet i miljø-godkendelsen. Dette bliver dog ikke udnyttet af mange landmænd, da der i den forbindelse også skal udpeges et areal til opfyldelse af de potentielt øgede harmonikrav. Dette er svært, da få planteavlere er villige til at stille arealer til rådighed som så skal screenes og godkendes, og som måske aldrig vil blive brugt. DLG (Deutsche Lantwirtschafts Gesellschaft) har overfor Miljøstyrelsen anført, at nogle delstater og kommuner (Niedersachen) måske har skrappere krav til luftrensning end Danmark. Det har betydet, at der kan være over ejendomme der anvender luftrensningsteknologi til at opfylde miljøkrav i Tyskland. Dette kunne indikere, at brugen af luftrensningsteknologier i nogle dele af Tyskland er mere udbredt end i Danmark. En nærmere vurdering af dette område kræver en mere omfattende sammenligning af reguleringen i de to lande. 4. Forventet udvikling i landbrugsareal og husdyrproduktion mod 2020 Forventningerne til udviklingen i landbrugsproduktionen frem til 2020 er baseret på fremskrivninger med AGMEMOD modellen, der igen inddrager prisfremskrivninger foretaget af det amerikanske Food and Agricultural Policy Research Institute (se Dubgaard et al., 2010). Om disse potentialer vil kunne realiseres afhænger bl.a. af de underliggende udviklingstendenser inden for landbrugets arealanvendelse og husdyrproduktion, der beskrives i det følgende. Husdyrproduktion Der har som angivet været en vækst i antallet af malkekøer fra malkekøer i 2007 til malkekøer i Baggrunden for stigningen har været gunstige prisrelationer i mælkeproduktionen, samt at sundhedstjekket af EUs landbrugsreform gav en forøgelse at den danske mælkekvote med 2,4 %. Mælkekvoten er nu under afvikling, og den forventes ikke at udgøre en effektiv begrænsning for udviklingen i den danske mælkeproduktion fremover. AGMEMOD fremskrivningerne viser imidlertid forventninger om en faldende realpris på mælk

11 frem til Som vist i figur 2. afspejler det sig i en jævnt nedadgående trend i antallet af malkekøer frem mod Den lille stigning i bestanden omkring skyldes den nævnte udvidelse af mælkekvoten i disse år. Samlet forventes malkekobestanden at falde med omkring 10 % frem til Forventning om en fortsat stigende ydelse betyder, at der ikke forudses et væsentligt fald i mælkeproduktionen. Figur 3. viser, at mælkeydelsen pr. ko forventes at stige med ca. 10 % i perioden Sammenholdt med det forventede fald i antallet af malkekøer giver det en nærmest uændret mælkeproduktionen. Med stigende ydelse må der også regnes med en vis stigning i foderforbruget og dermed gødningsproduktionen pr. ko. Gødningsmængden i kvægsektoren vil derfor ikke falde i samme omfang, som malkekobestanden. Med en nogenlunde uændret mælkeproduktion, antages det, at gødningsmængden ikke vil falde væsentligt. Figur 2. AGMEMOD grundfremskrivning af antal malkekøer (1000 stk) Kilde: Dubgaard et al., 2010 Figur 3. Udvikling i mælkeproduktion og -ydelse

12 Kilde: Dubgaard et al., 2010 Figur 3 viser, at der har været en betydelig vækst i svineproduktionen fra 1990 og frem til Stærkt forringe prisrelationer (og langsom behandling af udvidelsesansøgninger) har imidlertid betydet, at der det seneste år har været et fald i bestanden. Produktionen forventes at stige svagt i 2009, men AGMEMOD fremskrivningen giver ikke anledning til at forvente, at tidligere års væksttendenser vil blive genoplivet. I stedet forventes det, at bestanden vil stagnere på et niveau omkring 13,5 mio. svin. Udviklingen i omfanget af eksport af smågrise er ikke modelleret eksplicit. Grundet den omfattende eksport så vil den gennemsnitlige vægt af de angivne svin blive mindre da flere eksporteres som smågrise. Figur 4. AGMEMOD grundfremskrivning af antal svin (1000 stk) Kilde: Dubgaard et al., 2010

13 Arealanvendelse Den almindelige samfundsudvikling medfører en løbende overførsel af landbrugsjord til anvendelse uden for landbruget (veje og boliger m.m.). Det forventes, at det samlede landbrugsareal ad den vej vil blive reduceret med godt ha frem til Dertil kommer konsekvenserne af Grøn Vækst og andre tiltag, som kan forventes at reducere landbrugsarealet yderligere med op til ha frem til Hvad afgrødesammensætningen angår, forventes der ikke større ændringer bortset fra en nedgang i arealet med sukkeroer fra til ha. Alt i alt forventes der således forholdsvis beskedne ændringer i landbrugets arealanvendelse, som ikke vurderes at ville påvirke reduktionspotentialet væsentligt for de tiltag, der analyseres i denne undersøgelse. Samlet vurderes det, at der næppe er grund til at forvente en væsentlig nedgang i nogen af landbrugets større produktionsgrene, men omvendt heller ikke større stigninger. Fremskrivningerne peger således på, at den danske svineproduktion sandsynligvis vil stagnere på et niveau, der er lidt højere end det nuværende. Bestanden af malkekøer forventes fortsat at falde, men faldet opvejes sort set af stigende ydelse, så mælkeproduktionen vil være nogenlunde konstant. Landbrugsarealet forventes fortsat at blive reduceret med omkring ha pr. år ifm. udbygning af infrastrukturen og anden bymæssig anvendelse. Dertil kommer arealændringer som følge af bl.a. Grøn Vækstprogrammet. Der er dog ikke noget, som tyder på drastiske ændringer i landbrugets samlede arealanvendelse. Generelt er der en betydelig usikkerhed ved fremskrivning af husdyrproduktionen til Udviklingen er koblet til indtjeningen og set i lyset af de seneste år må forventes større udsving i priserne end tidligere. Generelt vil den strammere miljøregulering reducere væksten i husdyrproduktionen og der har således i de senere år været en svag faldende tendens i antallet af dyreenheder. Såfremt der over en længere periode er lave kornpriser vil det kunne betyde ekstensivering af arealer såfremt jordrenten er negativ. Omvendt viser erfaringer at landmænd gerne dyrker jorden selvom de på kort sigt kun får dækket en del af løn- og kapitalomkostningerne. 4. Landbrugsproduktionens beskæftigelseseffekt Beregninger foretaget med FOI s input-outputmodel beskriver beskæftigelseseffekten af landbrugsproduktionen samt øvrige involverede virksomheder på forsynings- og forarbejdningssiden. Beskæftigelseseffekten af anden produktion på disse virksomheder indgår ikke i den beregnede landbrugsrelaterede beskæftigelseseffekt. Beskæftigelsen skyldes dels landbrugsproduktionens leverancer af råvarer til forarbejdning i fødevareindustrien, dels landbrugets forbrug af rå- og hjælpestoffer fra andre erhverv. Desuden sker der en efterspørgsel efter varer, tjenester og investeringsgoder. Disse betegnes som det landbrugsindustrielle kompleks. Den samlede beskæftigelseseffekt er et aggregat over beskæftigelsen i den primære produktion, i forarbejdningssektoren såsom slagterier, mejerier og sukkerfabrikker, og forsyningssektoren, der indbefatter beskæftigelseseffekten i øvrige sektorer, der direkte eller indirekte leverer varer og tjenester til primærproduktionen og dens følgeerhverv.

14 Modelberegningerne viser udviklingen fra 1995, 2005 og 2008 for alle aktiviteter og produktionsgrene (se tabel 9). Den samlede beskæftigelse fra det landbrugsindustrielle kompleks udgjorde i 2008 knap personer, hvoraf godt (66 %) var beskæftiget i husdyrproduktionen og dens følgeerhverv (kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr) 2. Beskæftigelsen i husdyrproduktionen og følgeerhvervene er nogenlunde ligeligt fordelt mellem primær-, forsyningsog forarbejdningssektoren. Forsyningssektoren er delt op i 7 underkategorier. Under kategorien landbrugsservice ligger al maskinstations- og anlægsgartnerarbejde, som primært leverer ydelser til salgsafgrøder og grovfoder. Øvrige primære erhverv dækker over skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer, denne kategori er stort set uden betydning. Produktion af proteinfoder fra oliemøller til den animalske sektor, bl.a. i form af oliekager ligesom forarbejdning af fiskeprodukter og øvrige fødevarer ligger i kategorien fødevarefremstilling, som er betydelig for leverancer til fjerkræ og pelsdyr. Industri dækker bl.a. over mineralolieindustrien og fremstilling af byggematerialer, og en ca. 15 % af beskæftigelsen ligger under denne sektor. Handel, transport og finansiering dækker over en bred vifte af services, bl.a. engrossektoren, fragt, pengeinstitutter og rådgivning, og der er her den mest betydelige del af beskæftigelsen findes. Beskæftigelseseffekten af svineproduktionsrelaterede var knap beskæftigede i 2008, hvoraf 25 % arbejdede i den primære produktion. Fra 1995 er der sket et fald i den samlede beskæftigelse i svineproduktionen på ca. 20 %. Fordelingen af beskæftigelsen er skiftet fra godt 35 % beskæftigede i forarbejdningssektoren i 1995 (på slagterier) til ca. 26 % i Andelen af beskæftigede i forsyningssektoren er steget fra 30 % til 37 %, som primært er beskæftigede med leverancer af tjenesteydelser. Fra 1995 til 2008 faldt beskæftigelsen i forarbejdningssektoren med ca. 20 %. Tabel 9. Beskæftigelse i landbruget Salgsafgrøder Grovfoder Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Gartneri Total Primær landbrugssektor Forarbejdningssektor Slagterier Mejerier og sukkerfabrikker Forsyningssektor Landbrugsservice Øvrige primære erhverv Fødevarefremstilling Industri El og vand Kemi og kunstgødning Tal for 2009 er ikke tilgængelige

15 Handel, transport og finansiering Landbrugsindustrielle kompleks i alt Primær landbrugssektor Forarbejdningssektor Forsyningssektor Landbrugsindustrielle kompleks i alt Primær landbrugssektor Forarbejdningssektor Forsyningssektor Landbrugsindustrielle kompleks i alt Den samlede beskæftigelse for kvægbrugsrelaterede erhverv er ca , et fald fra 1995 på ca. 15 %. I 2008 var personer, svarende til ca. 40 % af beskæftigelsen, placeret i den primære landbrugssektor. Godt var beskæftiget i forarbejdningssektoren, primært på mejerier. Derudover var der en beskæftigelse i forsyningssektoren på godt personer. Udviklingen fra 1995 til 2008 dækker over et fald i beskæftigelsen i forarbejdningssektoren på 14 % og et fald i beskæftigelseseffekten fra primærproduktionen på 23 %. Der har været et lille fald i beskæftigelsen i forsyningssektoren over perioden. Der var en beskeden beskæftigelse i fjerkræproduktionen på fuldtidsbeskæftigede i 2008, en stigning på ca. 10 % siden Beskæftigelse ligger hovedsageligt i forarbejdnings- og forsyningssektoren, med kun 553 beskæftigede i primærproduktionen, svarende til 15 %. Der er sket et fald i beskæftigelsen i primærproduktionen på 45 % siden Produktionen af fjerkræ steg fra 1995 frem til 2005 med 12,5 %, hvilket også kom til udtryk i beskæftigelsen der steg. Siden 2005 er produktionen af både fjerkræ og æg faldet støt med et fald i beskæftigelsen på 8 % som konsekvens. Siden 1995 er der sket et skift i sektorfordelingen mod en højere beskæftigelseseffekt i forsynings- og forarbejdningssektoren og en lavere beskæftigelse i primærproduktionen. I pelsdyrproduktionen var der ca beskæftigede i 2008, ca beskæftigede i primærproduktionen og beskæftigede i forarbejdningssektoren. Fra 1995 til 2008 er der sket op mod en fordobling i beskæftigelsen inden for pelsdyrproduktion, hvilket dækker over en god stigning i beskæftigelsen i primærproduktionen (som følge af flere dyr) og en stor stigning i forsyningssektorerne. Tallene for 2008 er opgjort efter samme metode som i år 2005 og Oversigten i papiret indeholder den samlede beskæftigelse i afledte sektorer både i forsyningssektoren og forarbejdningssektoren. Det regionale og horisontale klygebegreb indgår ikke. I nogle klygeanalyser anvendes en meget bred tilgang, hvorfor også detailhandel indgår, men det indgår ikke i den analyse der er gennemført her. Fælles for alle husdyrgrupper gør sig gældende at beskæftigelseseffekten i

16 forarbejdningssektoren er koncentreret omkring handel, transport og finansiering samt fødevarefremstilling og industri. Kilder: Amann, M., Bertok, I, Cabala, R., Cofala, J.,Heyes, C., Gyarfas, F., G, Klimont, Z., Schöpp, W. and Wagner, F. (2005). A final set of scenarios for the Clean Air for Europe (CAFE) programme. CAFE Scenario Analysis report nr. 6. IIASA. Arla (2010). Udvikling i afregningsprisen. lille.pdf Berge, Wim van Dijk en Heinten (2009): Agricultural nitrogen use in selected EU countries. A comparison of N recommendations, and restrictions in response to the EU Nitrate Directive. Applied Plant Research. Research Unit AGV Bruun, Lene Korsager og Michael Groes Christiansen, 2009: Eksport af smågrise til Tyskland, Rapport nr. 35, Dansk Svineproduktion. Danmarks Statistik (2009). Regnskabsstatistik for landbrug Danmarks Statistik. Danmarks Statistik (2008). Landbrug Dubgaard, A., Nissen, C.J., Jespersen, H.L., Gylling, M., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Hjort- Gregersen, K., Kejser, A.T. og Helt-Hansen, Julie (2010). Økonomiske analyser for landbruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Udredningsrapport. Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet. FME (2010). Nitrates report Joint report by the Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety and the Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection. Report to EU. Bonn, Germany. FOI (2009). Landbrugets Økonomi Fødevareøkonomisk Institut. Københavns Universitet. Jacobsen, B.H. (2004). Slutevaluering af Vandmiljøplan II. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut. Larsen, I. og Jacobsen, B.H. (2009). Finansielle instrumenter et dyrt bekendtskab? Jord og Viden, nr. 14, Oktober Pp Larsen, I. og Jacobsen, B.H. (2009). Er der for meget spekulation i landbrugserhvervet?. Tidsskrift for landbrugsøkonomi, nr. 4., 195. Årgang, pp

Uddybende spørgsmål om notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex; Jacobsen, Lars Bo

Uddybende spørgsmål om notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex; Jacobsen, Lars Bo university of copenhagen University of Copenhagen Uddybende spørgsmål om notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex; Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2010 Document

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr. Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg university of copenhagen University of Copenhagen Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg Publication date: 2010 Document Version

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af 01-07-08 Hansen, Jens Publication date:

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Økonomisk analyse 7. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Ved hjælp af input-output modellering

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere